Virksomhedsplan for Udviklingshæmmedeområdet og yngre fysisk handicappede

Transkript

1 Virksomhedsplan for Udviklingshæmmedeområdet og yngre fysisk handicappede

2 Fælles virksomhedsplan for udviklingshæmmede- og yngre fysisk handicappedeområdet i Skive Kommune 1. Fælles afsnit - vilkår, udfordringer Præsentation af tilbuddene til udviklingshæmmede og yngre fysisk handicappede. Målsætningen med indsatsen i Skive Kommune er, at borgere med udviklingshæmning og yngre fysisk handicappede har mulighed for - på deres egne præmisser - at få tilgodeset de behov de har, og leve en tilværelse, som for den enkelte fungerer tilfredsstillende i forhold til det omgivende samfund. Udviklingshæmmede og yngre fysisk handicappede i Skive Kommune omfatter alle former for sociale tilbud til voksne med udviklingshæmning og yngre fysisk handicappede (botilbud, hjemmestøtte, samvær og beskæftigelse). De politiske målsætninger og indsatsområder der er styrende for området, er beskrevet i Socialafdelingens Socialplan gældende for Skive Kommunes overordnede værdier ordentlighed, trivsel og udvikling, danner sammen med Socialafdelingens værdiggrundlag rammen for den måde området arbejde på. Værdiggrundlagene kan læses i Socialplanen for Støttecentret Viften Viften er et af kommunens tilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi driver syv bofællesskaber efter 85, bovurdering, aflastning efter 107, fritidsværested/beskæftigelse efter 104, samt hjemmestøtte for selvstændigt boende efter 85. Herudover formidles ledsageordningen efter 97. Der er tilknyttet ca. 120 borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt ca. 70 borgere med erhvervet hjerneskade. Herudover har 115 borgere en bevilling på ledsageordning. Der er udarbejdet servicedeklarationer, der beskriver de enkelte tilbud samt beliggenhed. De sidste opdaterede servicedeklarationer og virksomhedsplan kan findes på Viftens hjemmeside eller rekvireres i Side 2

3 administrationen Parcelvej 12, 7800 Skive tlf: Boenheden Hjaltesvej Bostedet Hjaltesvej tilbyder pædagogisk døgnstøtte jf. sevicelovens 85 i boliger opført efter almenboligloven, til voksne udviklingshæmmede. Bostedet består i dag af 33 lejligheder fordelt i 4 levemiljøer med kort geografisk afstand mellem boligerne. I forbindelse med udbygningen af Hjaltesvej, vil enheden i 2012 komme op på 40 lejligheder fordelt på 5 levemiljøer. Boenheden Nattergalevej Bostedet består af 22 lejligheder fordelt i 4 levemiljøer med kort geografisk afstand mellem boligerne, Der er endvidere tilknyttet en beboer som bor i egen lejlighed og en beboer hvor der for øjeblikket er lejet en lægebolig på Nattergalevej på grund af beboerens særlige behov. I forbindelse med udbygning af Nattergalevej vil der ske en udvidelse af tilbuddet med 20 boliger, så der i alt bliver 42 boliger fordelt på 5 levemiljøer heraf er 5 boliger aflastningspladser. Boenheden Jyllandsgade og Boenheden Mejsevej Bostedet Jyllandsgade og Mejsevej tilbyder pædagogisk døgnstøtte jf. servicelovens 85 i boliger opført efter almenboligloven. Bostedet består af 22 lejligheder fordelt på 2 adresser. På Hjalmar Kjems Alle er der 14 lejligheder fordelt i 2 selvstændige huse. På Mejsevej 1 er der 8 lejligheder samlet i en bygning. Alle lejlighederne har direkte adgang til fællesarealer. En del af lejlighederne på Mejsevej 1 og Hjalmar Kjems Alle er indrettet med meget rummelige badeværelser hvor der kan tilbydes borgeren bad i badebåre eller omklædning på skiftebriks. Disse lejligheder er særdeles velegnet til udviklingshæmmede med omfattende behov for omsorg og personlig pleje. Aktivitetshuset Skovly, og Aktivitetshuset Magneten Skovly har 53 daghjem og dagcenterpladser og 30 pladser til beskyttet beskæftigelse. Magneten har 42 daghjem og dagcenter pladser. Tilbuddet er oprettet efter servicelovens Magneten er normeret til 42 fuldtidsbrugere og Skovly er normeret til 83 fuldtidsbrugere. Side 3

4 Aktivitetstilbuddene spænder fra produktion for private virksomheder og salg af egne produkter, til kreativ udfoldelse og sanseoplevelser. Skovly tilbyder beskyttet beskæftigelse i produktionsværkstedet og gartneriet, samt aktivitets- og samværstilbud i dagcenter og daghjem. 1.1 Fælles vilkår og udfordringer For området gælder, at der i 2010 og 2011 er gennemført kommunale besparelser, samt en 5 % besparelse jf. Rammeaftalen på det specialiserede sociale område 1. Der gennemføres yderligere besparelser frem til 2014 ved at den demografiske tilgang skal løses indenfor den gældende økonomiske ramme. Der er ligeledes indført en ressourcestyringsmodel på bo - og beskæftigelsesområdet, hvor princippet er at pengene følger borgeren. De gennemførte sparerunder og indførelsen af ressourcestyringsmodellen har givet anledning til store udfordringer på området. Indførelse af ressourcestyringsmodellen har ligeledes medført en ændret sagsgang og mere administration som kræver mere ledelsestid. Personalesituationen er generelt blevet mere usikker, da vilkårene er mere svingende end tidligere, her tænkes eksempelvis på til- og afgang af borgere. Samarbejdet omkring sagsgang og samarbejdet med sagsbehandlere har ligeledes betydet et øget arbejdspres. 1.2 Ændringer i lovgivningen og samarbejde Folketinget vedtog lovforslag L 169 til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det specialiserede socialområde Med lovændringen skabes sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar således, at den kommune, som oprindeligt har været opholdskommune, og dermed betalingskommune for en borger, forbliver handlekommune for denne borger. Lovforslaget trådte i kraft pr Denne lovændring har betydet, at flere kommuner er begyndte at hjemtage handlepligten. Dette er påbegyndt pr og konsekvenserne kendes 1 Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Rammeaftalen har virkning fra den 1. januar 2011, og er indgået mellem de 20 parter i regionen - 19 kommuner og Region Midtjylland. Læs mere på Side 4

5 derfor ikke endnu og vil derfor være en udfordring der skal håndteres i de kommende år. Samarbejdet omkring borgerne med handlekommunen forventes at give et øget arbejdspres i forhold til administration. 1.3 Organisationsforandringer Med udgangspunkt i Socialplanen og budgetsituationen for Socialafdelingen er der udarbejdet en Bolighandlingsplan. Der etableres større organisationer indenfor området for at opnå øget rationalitet og effektivitet. Der gennemføres en udvidelse af døgninstitutionstilbuddene, for at kunne håndtere de kommende års tilgang af borgere med behov for et botilbud. Fremover organiseres døgntilbuddene i 3 enheder (Nattergalevej, Jyllandsgade og Hjaltesvej). 85 støtte i eget hjem forankres i regi af driftsenheden Viften Der skal ske en reduktion i anbringelser udenfor kommunen og eksternt anbragte borgere skal hjemtages i det omfang det er muligt og håndteres i den nye bygningsmæssige ramme. Udviklingshæmmede området er ved at placere nye borgere i de nye boliger efterhånden som disse bliver opført. Socialafdelingens nye organisation kan ses i bilag Teamorganisering, ledelse og medarbejdere Ledergruppen i Socialafdelingen har i 2010 begyndt en proces omkring "Teamorganisering", som fokusområde for organisationsudvikling og ledelse og samarbejde i Socialafdelingens driftsenheder. Der arbejdes dels med rollen som leder i et områdeteam. Dels med teamorganisering af medarbejderne i enhederne. Formålet med at indføre teamorganisering i Socialafdelingen er et ønske om at så mange ressourcer som muligt kommer borgerne til gode. I processen har områdelederteamet udarbejdet et værdigrundlag for ledelse specifik for dette område (bilag 2). Værdigrundlaget danner ramme om den måde som teamet strategisk og operationelt vil arbejde med ledelse. Socialafdelingen arbejder strategisk med kompetenceudvikling ud fra et kompetencekatalog, hvor der er beskrevet en række udfordringer og efterfølgende opstilles en decideret kompetenceudviklingsplan. Side 5

6 Socialafdelingen har som helhed fokus på arbejdsmiljø og trivsel, dette sker blandt andet gennem et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter, hvor repræsentanter fra udviklingshæmmedeområdet også deltager aktivt. 1.5 It Systemer, handleplaner, dokumentation Socialafdelingens har en overordnet strategi om, at driftsenheder i fremtiden kommer til at benytte samme It Systemer, skema- og dokumentationsmateriale. I de kommende år vil IT Systemerne komme i udbud med henblik på en harmonisering indenfor socialafdelingens driftsområde. Samtidig er det målet, at der gennemføres en mere ensartet udformning af handleplaner, målsætnings- og dokumentationsværktøjer. Et udbud og efterfølgende implementering af et nyt it-system forventes at ville kræve mange ressourcer. Det er områdets klare prioritet, at disse ressourcer findes centralt og ikke får betydning for den daglige drift og den personalemæssige situation. 1.6 Frivilligt socialt arbejde På udviklingshæmmede området er der etableret et Kontaktråd og området er ligeledes repræsenteret i det fælleskommunale Handicapråd. Kontaktrådet indgår i en høringsfase i forbindelse med politiske beslutninger om forandringer, udvikling eller økonomiske forhold, som kan påvirke den faglige indsats. Skive Kommune som helhed har et stort politisk fokus på indførelse af mere frivilligt socialt arbejde, ved at frivillige påtager sig flere opgaver overfor borgere med behov for støtte. Henover vinteren har der kørt en proces i Skive Kommune vedrørende en fælles Frivillighedspolitik. Politikken er i skrivende stund ikke færdiggjort, men forventes politiskbehandlet og afsluttet i efteråret Derfor kendes det endelige resultat og betydningen for området ikke endnu. Side 6

7 2. Virksomhedsplaner for de enkelte enheder I det følgende præsenteres de særlige vilkår og udfordringer de enkelte drifts enheder er særlig optaget af i den kommende periode. 2.1 Støttecenter Viften Tilbuddets indhold Viften er et af kommunens tilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi driver syv bofællesskaber efter 85, bovurdering, aflastning efter 107, fritidsværested/beskæftigelse efter 104, samt hjemmestøtte for selvstændigt boende efter 85. Herudover formidles ledsageordningen efter 97. Der er tilknyttet ca. 120 borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt ca. 70 borgere med erhvervet hjerneskade. Herudover har 115 borgere en bevilling på ledsageordning. Der er udarbejdet servicedeklarationer, der beskriver de enkelte tilbud samt beliggenhed. De sidste opdaterede servicedeklarationer og virksomhedsplan kan findes på Viftens hjemmeside eller rekvireres i administrationen Parcelvej 12, 7800 Skive tlf: Organisation og personalesammensætning Ledelsen består af et ledelsesteam med centerleder, souschef og afdelingsleder. Medarbejdergruppen består af 7 netværksteams, med hver en koordinator. Medarbejderne er tværfagligt sammensat af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Derudover er der ansat 2 rengøringsassistenter og 2 administrative medarbejdere samt tilknyttet ca. 100 timelønnede ledsagere. Koordinatorerne mødes med ledelsen hver 14. dag, hvor de har en koordinerende og formidlende rolle, derudover har de nogle konkrete funktioner ud fra netværksteams og ledelsens beslutninger. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse. Vi arbejder med selvstyrende teams, hvor kompetencen til at beslutte i dagligdagen ligger ude i netværksgrupperne, ud fra aftaler og værdier der er systematiseret af Lokal- Med. Den overordnede beslutningskompetence er Side 7

8 ledelsens. Der er udarbejdet en kompetencebeskrivelse for de selvstyrende teams. Vi arbejder med synliggørelse, dialog og systematik i opgaveløsningen. Ledelsen bruges i praksis, i høj grad, som konsulent, underviser, sparringspartner og koordinerende personer. Der er udarbejdet individuelle handleplaner for borgerne, visitations/funktionsniveauer, servicedeklarationer, personalehåndbog, tjekliste til nye medarbejdere, udviklingssamtaleskemaer og en formidlerfunktion i forbindelse med efteruddannelse. Derudover arbejdes kontinuerligt med APV - ArbejdsPladsVurdering, både psykisk/fysisk samt kollegial- og ekstern supervision. Afdelingen har selvstændig kompetence ud fra aftale om kontrakt- og lønsumsstyring. Hvert år udarbejdes et årshjul med opgaver i Lokal MED og aktiviteter og møder i afdelingen. Der arbejdes ud fra værdiorienteret ledelse og den anerkendende metode anvendes i pædagogisk praksis. Viftens særlige vilkår og udfordringer Aldersfordelingen hos visiterede borgerne i Viftens tilbud er en udfordring i de kommende år. Vi har en aldersfordeling, som betyder, at der skal sættes et forøget fokus på praktisk bistand og flere ressourcer i forbindelse med livsstilssygdomme, demens og almindelige omsorg og pleje i forhold til at blive ældre. Borgere med behov for en anderledes støtte, med baggrund i samfundsudviklingen, kultur m.m. Det betyder nye udfordringer i forhold til dilemmaer mellem selvbestemmelse og omsorg. Udfordringer såsom socialt udsatte, borgere med børn, økonomisk hårdt belastede borger på kontanthjælp, borgere med psykiatrisk diagnoser m.m. Ændrede vilkår i forbindelse med økonomiske stramninger og ændret visitationspraksis. Ændret organisationsstruktur med forskellige kulturer, der skal blive til en ny Side 8

9 fælles kultur. Samarbejde med politi, sundhedsvæsen m.m. er blevet en større udfordring p.g.a mange ændrede strukturer. Mange samarbejdspartnere i forbindelse med aktivering, arbejdsprøvning, kriminalforsorgen, PAU elever m.m. Mange medarbejdere vil gå på efterløn eller pension inden for de næste år, det kræver oplæring og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Fokus på personaleudvikling og kompetenceudvikling. Strategiske temaer Fokuspunkter: Effektivitet: Fortsat udvikling og implementering af Viftens hjemmeside og servicedeklarationer Forenkle arbejdsgange ved hjælp af IT Digital borgerbetjening Trivsel og arbejdsglæde Synliggørelse af arbejdsgange i Socialafdelingen Hvordan: De selvstyrende teams skal i fællesskab med ledelsesteamet sikre at servicedeklarationer og hjemmeside løbende bliver revideret og formidlet. Hjemmesiden bruges mere aktivt til informationer om aktiviteter og nyheder. Undervisning i de selvstyrende teams i brugen af It med fokus på outlook (kalender og ) og BB-journal. Udvikle brugen af det fælles drev(netværk) til udveksling af erfaringer og dokumentdeling. Udvide og udvikle brugen af sundhedsordningen. Det er vigtigt at medarbejderne har en god trivsel både fysisk og psykisk. Udvikle samarbejdet med sagsbehandlerne i Specialrådgivningen, ved at afholde samarbejdsmøder. Sammen med sagsbehandlerne koordinerer samarbejdet med andre forvaltninger såsom Børne- og familieforvaltningen og Arbejdsmarkedsafdelingen, i forbindelse med borgere på Kontanthjælp og borgere med børn. Attraktiv arbejdsplads: Indflydelse og medansvar Side 9

10 Kompetenceudvikling Trivsel og sygefravær Hvordan: Fortsat fokus på medindflydelse og ansvar i de selvstyrende teams samt via Lokal MED gennem dialog og aktiv lytning. Efteruddannelse med fokus på etik og værdier i arbejdet med borgerne. Fortsat fokus på kompetenceudvikling som er relevant for de enkelte teams i forhold til opgaveløsning. Fortsat afholdelse af ekstern supervision som understøtter brugen af kollegial supervision i arbejdet med de faglige og etiske udfordringer i arbejdet med borgerne. Fortsat udvikling af MUS(medarbejderudviklingssamtaler)og TUS(teamudviklingssamtaler). Alle medarbejdere kan deltage i de IT kurser, der er relevante for deres arbejde. Der afholdes kurser i medicinhåndtering på tværs i Socialafdelingen, samt andre relevante kurser efter behov. Viften vil fortælle den gode historie, både internt, samt til pårørende, medier m.m. Fortsat fokus på sundhed og trivsel i de enkelte tilbud. Borgernes kostpolitikker evalueres og udvikles. Fortsat fokus på trivsel og forebyggelse af sygefravær i Lokal MED. Tages op en gang i kvartalet. Udvikle og afholde trivselsundersøgelser(både individuelt og i teams). I 2011 igangsættes en trivselsundersøgelse i teams(psykisk APV) God ledelse: Synlighed og opbakning i forandringsprocesser Være konsulent og sparringspartner Sætte fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø for den enkelte og de selvstyrende teams Som leder have fokus på anerkendelse, respekt, rolleklarhed og social støtte. Side 10

11 Hvordan: Være med til at skabe en anerkendende kultur, være synlige, give opbakning og være åbne i vores ledelsesstil, med fokus på det der virker. Den gode historie Ledelsesteamet vil deltage kontinuerligt i teammøder hver 14. dag. Kontinuerlige trivselsrunder i de selvstyrende teams for at kunne være synlige og give opbakning. Være opmærksom på medarbejdernes trivsel i forbindelse med ændringer i organisationen og nye vilkår. Fortsat fokus på udvikling af mødekulturen i samarbejde med medarbejderne. Fastholdelse af en årlig aktivitet for alle medarbejdere. Sætte fokus på Social Kapital(samarbejdsevne, tillid og retfærdighed) og værdiorientering som et udviklingsmål i samarbejde med Lokal MED, i forbindelse med opstart af en tematisering i organisationen. Kommunikation: Dialog med brugere, borgere og organisationer Vidensdeling og nyttig information Fokus på udvikling af kommunikationen med den enkelte borger Trivsel og sundhed for borgerne Branding Hvordan: Anvende den anerkendende metode og jeg-støttende samtaler i dialogen med borgerne. Det er vigtigt at der fortsat er fokus på en til en kontakt med den enkelte borger. Derfor skal individuel støtte fortsat vægtes højt i den pædagogiske planlægning. Vidensdeling i Viften og på tværs i Socialafdelingen ved udvikling og forankring af videnspersoner (formidlere) og ved at afholde fælles temadage. Både på tværs i Viften og i hele Socialafdelingen, for at kunne reflekterer, erfaringsudveksle og have faglig sparring i forhold til at give en optimal støtte og omsorg til borgerne. Udarbejde efteruddannelses- og kompetenceplaner i sammenhæng med MUS i forbindelse med erfaringsudveksling. Side 11

12 Der afholdes kollegial supervision og ekstern supervision i alle netværksteams. Ledelsen er konsulenter og tovholder i forhold til dette. Fortsat udvikling af Viftebladet som informationskanal både til borgerne, pårørende og resten af kommunen. Et nyhedsbrev fra ledelsesteamet en gang i kvartalet i Viftebladet. Et årligt pårørendemøde med fokus på dialog og vidensdeling, samt et tæt samarbejde med valgte Kontaktrådsmedlemmer fra Viften. Fortsat skabe kendskab til Viften i forbindelse med projekter, de gode historier og aktiviteter,. Bruge lokale medier, såsom tv, radio og aviser. Samarbejde med undervisnings institutioner i forbindelse med oplæg/undervisning. 2.2 Boenheden Hjaltesvej Virksomhedsplan 2011 for Hjaltesvej 3a,3b og 5b, samt Gefionsvej/Frejasvej. Udfordringer i Bostedet er i gang med en ombygning og udvidelse. Dette har sammen med besparelserne været den altovervejende udfordring i 2010 og Totalt set vil organisationen i løbet af 2011 bestå af 40 lejligheder. Mod 23 lejligheder i Udvidelsen har foregået i flere etaper og er først færdig i efteråret Imellem de eksisterende bygninger er etableret et nybyggeri og efterfølgende skal de eksisterende lejligheder på Hjaltesvej renoveres. Medarbejder og pårørende har været med fra starten og siddet i byggeudvalg m.v. Som medarbejder, i dele af organisationen, sker der store omvæltninger. Dels via en fusion mellem enhederne, dels ved en udvidelse, med nye beboere og nye kolleger. Boligerne på Hjaltesvej vil ved afslutningen bestå af 24 lejligheder fordelt i 3 levegrupper, derudover er der en levegruppe på Gefionsvej og en på Frejasvej. Både praktisk og mentalt har der været mange ting der skal koordineres. I en periode på 3 4 måneder har håndværkere renoveret dele af bygningerne, samtidig med at beboerne har boet der. Beboerne er etapevis flyttet til de nye eller renoverede lejligheder og projektet har krævet stor smidighed og rummelighed fra både beboere, personale og håndværkere. Side 12

13 Tilbage står renovering af de sidste lejligheder, samt planlægning af indflytning af 7 beboere og ansættelse af personale til disse. Samtidig med at hver levegruppe skal fungere, som en selvstændig enhed, er det vigtigt at der samarbejdes på tværs. Personalegrupperne skal fungere som selvstyrende teams. De skal have skabt et værdigrundlag og en fælles kultur. Medarbejderne bliver blandet og der skal implementeres nye beboere og pårørende. Der har været afholdt 2 temadage med de nuværende medarbejdere, og inden opstarten af sidste etape skal der afholdes yderligere temadage. Når byggeprojektet er tilendebragt ser det ud til at blive nogle velfungerende enheder. Neuropædagogik Vores mål er, at arbejde ud fra neuropædagogiske principper i hele organisationen Bostedet Hjaltesvej. Der er pt. 3 medarbejdere, der har været på efteruddannelse i neuropædagogik, hvor de har indhentet viden om neuropædagogik, neuropsykologi, samt lært at lave neuroscreeninger. Endvidere har der været afholdt 2 temadage, hvor den samlede personalegruppe er blevet introduceret i neuropædagogik. Neuropædagogik er en specialpædagogisk metode, der tager udgangspunkt i neuropsykologien. Neuropsykologien retter især sin opmærksomhed mod funktionsområderne: opmærksomhed, hukommelse, perception, sprog og intellektuel funktion. Neuropædagogik er, at finde midler/metoder til at fremme og arbejde med ressourceområderne. Dvs. den er ikke problemfikserende, men optaget at ressourcer. Ved at tage højde for udviklingspsykologiske teorier og en forståelse for beboerens aktuelle udviklingszone, bliver den pædagogiske indsats respektfuld og giver inspiration til udviklingsområder og metoder samt kompenserende strategier. Neuropædagogikken kompenserer for de dysfunktioner og hjerneskader beboeren har, ved at tilrettelægge en hverdag der tager højde for de særlige vanskeligheder den enkelte bruger har. Ved at afdække, hvor beboeren har sine svagheder og sine ressourcer kan man målrette den pædagogiske indsats, så den giver størst mulig succes for beboer og for personale. Ved at bruge neuropædagogik som arbejdsredskab, får personalet en større Side 13

14 forståelse og bedre tilgang til beboerens adfærd, ved at kende udviklingsalder og hjernedysfunktioner. Personalet får en bedre tilgang til beboerne, ved at afdække, hvor beboeren har sine svagheder og sine ressourcer, og dermed målrette den pædagogiske indsats. Ved at bruge neuropædagogik som et arbejdsredskab, nedsætter man konflikter mellem beboer/personale og beboer/beboer. Der skabes dermed grobund for et bedre arbejdsmiljø for personalet. Det er endvidere med til, at dokumenterer det pædagogiske arbejde, højne fagligheden, give fælles mål og metoder og dermed dokumentere for omverden, at det hjælper at gøre en forskel. Der er i blevet lavet screeninger på 3 beboere og den fjerde er påbegyndt. Screeningerne bliver lavet af de 3 medarbejdere der har været på kursus, i samarbejde med organisationens øvrige pædagogiske personale. Efter følgende gennemgås screeningerne på personalemøde og der aftales pædagogiske tiltag for den enkelte. Der gives introduktion i neuropædagogik til organisationens pædagog studerende. 2.3 Boenheden Nattergalevej Byggeriproces Boenheden Nattergalevej står over for en større omforandring inden for de næste 2 år. Der har været nedsat byggeudvalg med repræsentanter fra pårørende og medarbejdere. Nattergalevej skal i alt udvides med 20 nye boliger hvoraf de 5 skal være aflastningstilbud for hjemmeboende. Vi forventer at byggeriet af de første 19 nye boliger starter omkring 1.august og vil stå færdig i sommeren Når første etape at byggeriet er klar i sommeren 2012 vil de nuværende 15 beboere på Nattergalevej flytte ind i de nye bygninger, derudover vil en beboer som er tilknyttet Nattergalevej i egen bolig få tilbudt en bolig i nybyggeriet hvor der ved byggeriet er taget højde for de særlige behov denne beboer har. Det betyder at der vil blive 3 nye pladser i Herefter vil der blive bygget 7 nye boliger til erstatning for Nattergalevej 9 (de tidligere lægeboliger) og Nattergalevej 5 og 7 vil blive ombygget. I sommeren 2013 skal byggeprocessen efter planen være afsluttet og klar til at modtage 11 nye beboere og etablere aflastningstilbud. Der vil ikke være beboere som skal genhuses i forbindelse med byggeriet af de nye boliger. Side 14

15 Proces i Alle de nuværende beboere på Nattergalevej skal flytte ind i nye boliger i sommeren 2012 og planlægningen af denne proces går vi i gang med i efteråret Herefter skal der arbejdes med sammensætningen af medarbejderne i den nye konstruktion som byggeriet med større bygninger betyder. Beboerne på Mejsevej 12 bliver ikke berørt at byggeriet men personalegruppen vil blive omfattet. Vi forventer at de skal afsættes ekstra midler til udvikling af organisationen i 2012 og Enkeltmands projekt Siden juni 2010 har vi lejet en lægebolig af regionen for at løse en opgave med en beboer som har nogle særlige behov i forhold til bl.a. bolig og pædagogisk tilrettelæggelse. Beboeren boede tidlige i bofællesskabet på Mejsevej 12 hvor hun fortsat er tilknyttet personalemæssig. Den ændrede boligsituation har bevirket at der ikke opstår voldelige episoder i forhold til øvrige beboere og medarbejdere med efterfølgende magtanvendelser. Beboerens adfærd og udviklingsmuligheder har ændret sig væsentlig siden den boligmæssige ændring. Der er medarbejdere i huset ved beboeren alle timer hvor beboeren er vågen, om natten dækkes beboeren ind ved den eksisterende nattevagt. Vi har i samarbejde med Viso udarbejdet en rapport for at afdække beboerens behov for pædagogisk støtte yderligere. Den viden vi har nu i forhold den pædagogiske indsats og boligmæssige ramme er vigtig der fortsat arbejdes med så der kan etableres et tilbud i de nye rammer som tilgodeser de særlige behov. Kommunikation Ved tilsynsbesøget i 2010 blev det besluttet at vi skulle arbejde med kommunikation (tegn til tale), hvorfor alle fastansatte medarbejdere i første halvdel af 2011 har gennemgået et grundkursus i tegn til tale. Vi arbejder nu med hvordan vi får anvendt kommunikationsformen bedst mulig og implementeret i organisationen. Side 15

16 2.4 Boenheden Jyllandsgade og Mejsevej Økonomi og funktionsniveauer Indførelsen princippet om, at pengene følger borgeren stiller os overfor nye udfordringer i forhold til økonomistyring og en større fleksibilitet i forhold til mulighederne for at tilpasse driften, hvis opgaverne ændre sig. Mejsevej/Jyllandsgade er 2 forholdsvis små enheder med begrænsede muligheder for øget rationalitet og effektivisering. I de situationer hvor vi går fra at løse en ressourcetunge opgave til en mindre ressource krævende opgave er den økonomiske udfordring stor. Særlige sårbare bliver vi når der opstår tomme pladser. I et døgnmiljø er de reelle muligheder for at reducerer i personale udgifterne begrænsede idet en del af personaleudgifterne fx nat dækningen er uafhængig af antallet af beboere. En større spændvidde i opgavetyperne ved fx at tilknytte bofællesskaber og vejledningsopgaver i forhold til selvstændigt boende borgere (korpsbrugere) kan være medvirkende til at sikre et bedre driftsgrundlag og en bedre udnyttelse af personaleressourcerne uden for spidsbelastningsperioderne. De generelle besparelser i 2011 og i årene frem sætter os alvorligt under pres. Den daglige drift er så anspænd at der ikke længere er plads til uforudsete hændelser. En eller flere ubesatte stillinger til pædagogstuderende i lønnet praktik kan blive en alvorlig økonomisk udfordring. De ændrede driftsvilkår som følger, at pengene følger borgerne betyder, at medarbejderne i fremtiden vil opleve større krav om fleksibilitet og en mere usikkerhed i forhold til de opgaver de skal løse. Organisationsudvikling og teamorganisering Personalegrupperne arbejder forsat med teamorganisering og udvikling af selvstyrende teams. Teamorganiseringen stiller andre krav og forventninger til både medarbejderne og ledelsen. Der vil være fokus på de faglige og menneskelige ressourcer i de enkelte teams. Gennem systematisk kortlægning af den enkeltes ansatte faglige og Side 16

17 personlige kompetencer vil der fortsat være fokus på udviklingspotentialet i de enkelte teams. Et andet fokus område vil være metode- organisationsudvikling. Faglig supervision indgår som et element i kvalitetssikringen og udviklingen af kvaliteten i vores ydelser. Der vil være opmærksomhed på om nye opgaver eller ændrede behov hos beboerne betyder, at der skal stilles særlige efteruddannelseskurser eller interne temadage til rådighed for medarbejderne. Arbejdsmiljø og trivsel Det fysiske arbejdsmiljø - ergonomi og forflytninger vil altid være et særligt indsatsområde. De netop uddannede forflytningsvejledere eventuelt kombineret med særlige uddannelsesinitiativer skal også i årene der kommer være medvirkende til at fastholde et godt fysisk arbejdsmiljø. I en tid med ændrede vilkår både i forhold til personalenormeringer og forventninger til at opgavesammensætningen ændres og sandsynligvis bliver mere komplekse, er medarbejderne trivsel og psykiske arbejdsmiljø særlig vigtig. Medarbejderne vil blive mødt med forventninger om øget fleksibilitet og omstillingsparathed. Både den enkelte medarbejder, kollegaerne og ledelsen har et særligt ansvar for at alle bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø. 2.5 Aktivitetshusene Skovly og Magneten Resume af Virksomhedsplan for Aktivitetshusene Skovly og Magneten Overordnet beskrivelse af Skovly og Magneten Skovly og Magneten er et samlet aktivitetstilbud for voksne udviklingshæmmede i Skive. Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse på vores produktionsværksted og gartneri samt et aktivitets- og samværstilbud i vores dagcenter og daghjems grupper. Skovly og Magneten skaber gennem en pædagogisk og praktisk indsats et optimalt og varieret tilbud, der er tilpasset den enkelte brugers forudsætninger, behov og ønsker. Alle pædagogiske tilbud tager udgangspunkt i, at mennesker uanset handicap under de rigtige betingelser Side 17

18 har mulighed for at udvikle sig og indgå i et positivt samvær med andre. Magneten og Skovlys mission er, at give et tilbud om beskyttet beskæftigelse, samt et aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Sigtet med tilbuddet skal være at opretholde og forbedre brugernes personlige færdigheder og livsvilkår, og dermed styrke den personlige udvikling og livskvalitet. Magnetens og Skovlys vision: Ca. 80 % af vore brugere har kommunikative problemer i forhold til deres sprogbeherskelse og i forhold til deres forståelse af det der bliver sagt. Det kommunikative handicap er dermed generelt et af de største handicap vore brugere har. Vi har derfor sat fokus på udviklingen af det kommunikative tilbud på aktivitetshusene, et projekt som startede i 2010 og forventes afsluttet i Visionen er et aktivitetshus der med udgangspunkt i en specifik handicapforståelse af den enkelte udviklingshæmmedes kompleksitet, kan tilbyde udredning af den enkeltes kommunikative ressourcer, samt udarbejde forslag til pædagogiske og kommunikative interventionsprincipper, som kan kompensere for brugernes specifikke handicap og dermed sikre, at de oplever en hverdag med tryghed, udvikling og kommunikativ mestring. Strategiske temaer i Aktivitetshusenes arbejde, som der vil være fokus på i 2011/2012: Kommunikationsprojektet: Udfordringen vil være, at få omsat den i 2010 tilegnede viden i det daglige pædagogiske arbejde. Samtidig vil der fortløbende være efteruddannelse i sanseintegration, neuropædagogik, IKT m.v. Special-projekt: Der vil skulle findes en løsning på de fysiske rammer, for at skabe plads til de nye brugere som har specielle behov i forbindelse med, at deres adfærd er meget udadrettede og selvskadende adfærd. Arriva-projekt:Der skal ske en afklaring på, om Magneten og Skovly spiller en rolle i dette projekt. Værdigrundlag: Magneten og Skovly vil udarbejde en beskrivelse af værdigrundlagene, som tager udgangspunkt i de fælles værdigrundlag for Skive Kommune;Udvikling, trivsel og ordentlighed. Side 18

19 APV Arbejdspladsvurdering: APV er udarbejdet / iværksat i foråret 2011 Ressourcetildelingsmodel: Magneten og Skovly vil skulle arbejde med den ny ressourcetildelingsmodel fra 2012, hvilket betyder et individuelt tildelt budget i forhold til den enkelte brugers funktionsniveau. Selvstyrende teams: Der vil løbende skulle arbejdes videre ud fra de enkelte teams udviklingsniveau. Arbejdet vil bl.a. bestå i udarbejdelse af grundregler samt definition af hhv. teamets og lederens retning, relationer, rammer og råderum. Beskæftigelsesstrategiplan: Der vil skulle udarbejdes en strategiplan for hele socialafdelingen. Vores vision om, at få etableret et bondegårdstilbud vil have en aktiv rolle heri. Yderligere information omkring Aktivitetshusene Skovly og Magneten; - samt hele Virksomhedsplanen for findes på vor hjemmeside: Side 19

20 Bilag 1 Socialchef Visitation Sagsbehandling Vicesocialchef Konsulentgruppe Handicappede Yngre fysisk hand. Udviklingshæmmede Psykiatri Autisme Rusmiddelcentret Idavang Mentor Huset Feldinghus Ådalen CKU Skovly/Magneten Mejsevej/Jyllandsgade Nattergalevej/Mejsevej Hjaltesvej Viften Viften - Åkjærteamet Side 20

21 Bilag 2 Værdigrundlag områdelederteamet Udviklingshæmmedeområdet Mål/værdier Metode Handling Det er værdifuldt at: Derfor vil vi: Helt konkret vil vi: Trives i teamet Anerkende hinandens forskellighed Have fokus på arbejdsmiljøet Have en åben og ærlig kommunikation Sikre at alle bliver hørt(runden) Byde ind og give plads Være aktiv lyttende Mentorordning ved ansættelse af nye ledere Have lov til at undre og bekymre os om hinanden, samt drage omsorg for hinanden Forvente loyalitet i teamet Anerkende hinandens indsats Årlig opfølgning/evaluering på værdierne Have fokus på udvikling Have fælles mål/sammenhæng og et forpligtende samarbejde Skabe klarhed ift. Hvad der er områdelederteamets og hvad der er den enkelte drifts opgaver Sætte viden og faglighed højt Have indsigt i hinandens driftområder Give hinanden ledelsessparring Være synlige Udarbejde fælles virksomhedsplaner Udarbejdelse af skal og kan opgaver Prioritere dagsorden til områdelederteam møderne(relevant orientering fra driftområderne) Fokus på mødeledelse/kultur, mødelederens rolle, evaluering af møderne Sætte ledelse på dagsordenen, deltage i relevante temadage i fællesskab Have fokus på image(branding):hjemmesider, Virksomhedsplaner m.m. Side 21

22 Ordentlighed Stille krav Løse aftalte opgaver Ansvarlighed of fællesskab i teamet Være åbne om beslutninger Aktivt deltage i interne og eksterne møder Konstruktiv i opgaveløsninger Løbende drøfte fælles temaer Dialogskabende kultur Side 22