Nyhedsbrev 2. Det er fortsat vores mål, at nyhedsbrevet skal bidrage til at udbrede kendskabet til Videncenter

Transkript

1 Nyhedsbrev 2 Vi d e n c e n t e r f o r k o m m u n i k a t i o n o g l æ r i n g i s u n d h e d s s e k t o r e n Velkommen til det andet nyhedsbrev fra Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. I nyhedsbrevet sætter vi fokus på forskellige aspekter og facetter af kommunikation i sundhedssektoren, hvor det overordnede formål er at forbedre kommunikationen om, med og til borgeren. Dette sker gennem mange forskellige typer af aktiviteter og arrangementer, som videncenteret er involveret i. Her kan du læse om: Den nærværende samtale - Temaeftermiddage 2009 (side 2) Nyt Kommunikationstræninglaboratorium ved UCN (side 3) Det er fortsat vores mål, at nyhedsbrevet skal bidrage til at udbrede kendskabet til Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren ved at informere om, hvad der sker i videncenteret, samt hvad der generelt rører sig indenfor feltet kommunikation og læring. Samtidig skal nyhedsbrevet bidrage med ny viden om nye initiativer på området til interesserede læsere. Vi vil også denne gang opfordre til, at du tager kontakt til os, hvis du har en idé eller et forslag til indhold i et kommende nummer af nyhedsbrevet, som i et eller andet omfang omhandler kommunikation og/eller læring i sundhedssektoren. Du er altid meget velkommen til at kontakte os på -adressen amo@ucn.dk. Fokus på det relationelle møde - Et kvalitets-udviklingsprojekt (side 5) Vi ønsker alle god læselyst. Igangværende projekter (side 7) Venlig hilsen Aase Marie Ottesen, Videncenterleder Demens den anden frekvens - Inspiration for pårørende (side 8) Videncenterets efterårstilbud (side 9) Etablering af netværk (side 10) Videncenterets fokus (side 12) Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren UCN * H o b r o v e j 8 5 * P o s t b o k s 4 4 * A a l b o r g * T l f : * a m u c n. d k * w w w. u c n. d k

2 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 2 Den nærværende samtale - Temaeftermiddage 2009 Den nærværende samtale hvilke udfordringer stiller den? Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren inviterer til 3 temaeftermiddage i efteråret At kunne kommunikere på en nærværende måde med borgeren stiller store krav til den professionelle. Hvordan kan vi som professionelle imødekomme de individuelle behov, borgeren har, når vi kommunikerer om emner såsom livstruende sygdom samt eksistentielle forhold som døden, livets mening og håb? Hvad betyder vores egen personlige holdning til eksistentielle forhold i relation til det, at kunne være til stede og være nærværende i samtalen med borgeren? Rækken af temaeftermiddage vil fokusere på problemstillinger, der tager udgangspunkt i den nærværende samtale i forhold til at skabe en anerkendende kommunikation samt at kunne samtale om eksistentielle forhold med borgeren. Nærværende kommunikation. Nærvær og kontakt - Mindfulness. 28. september 2009 kl Denne første eftermiddag belyser, hvordan en bevidstgørelse om et større nærvær i såvel arbejdssom privatliv kan have positiv betydning for ens opmærksomhed. At blive mere nærværende i de situationer vi befinder os i, medfører en større evne til at kunne håndtere stressfyldte og vanskelige samtaler. Oplægsholdere: Psykoterapeut MPF Ilse Sand og fysioterapeut og Mindfulness Instruktør Pauline V. Romme Tilmeldingsfrist: 7. september 2009 Anerkendende kommunikation. Patientklager Understøttende kommunikation. 26. oktober 2009 kl Denne anden eftermiddag belyser de problemstillinger, der eksisterer i forhold til information og kommunikation med patienter i det danske sundhedsvæsen. Hvordan sikres en anerkendende kommunikation, sådan at vi undgår patientklager i forhold til mangelfuld og uklar information og kommunikation. Oplægsholdere: Overlæge og souchef i Patientklagenævnet Agnes Hauberg, lektor, sygeplejerske og cand.pæd.psyk Mette Ingstrup og cand.theol., ph.d. Helle Schimmell Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2009 Samtale om eksistentielle forhold. At være afmægtig med den afmægtige Håbet i den eksistentielle samtale. 25. november 2009 kl Denne tredje eftermiddag belyser samtalen med patienten om de tanker og overvejelser, vedkommende kan have i tilknytning til eksistentielle forhold. Samtaler, der kan omhandle patientens tro, oplevelse af mening, forestillinger om døden samt håb i den sidste tid. Hvordan kan vi lytte og spørge ind til de tanker og følelser, som patienten kan have? Hvordan får vi mod til at være nærværende? Oplægsholdere: Præst ved Kamillianer Gaardens Hospice og i Det Palliative Team i Aalborg Ole Raakjær og cand.pæd.psyk Bjarne Eiby. Tilmeldingsfrist: 4. november 2009 Tilmelding Sker ved først til mølle-princip på mail: Ilt@ucn.dk eller telefon Pris 975 kr. for deltagelse i alle 3 temaeftermiddage 350 kr. for deltagelse i en temaeftermiddag - Der ydes 25% rabat på prisen, hvis der er flere tilmeldte fra samme arbejdsplads.

3 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 3 Nyt Kommunikationstræningslaboratorium ved UCN Kommunikation er en af de store udfordringer i sundhedssektoren, og det er et centralt element i alt, hvad der foregår i sundhedssektoren. Hvordan opnår vi f.eks., at borgeren/patienten i sit møde med sundhedssektoren føler sig set og mødt som en person med særlige ressourcer, erfaringer, værdier og behov? Hvordan får vi en anerkendende tilgang til kommunikationen og samarbejdet med borgere/patienten og i de sundhedsprofessionelles samarbejde med hinanden? Hvordan kan kommunikationen mellem tværfaglige samarbejdspartnere i sundhedssektoren forbedres og udvikles? Forbedring af kommunikation og samarbejde i sundhedssektoren Her i 2009 vil videncenteret have særlig fokus på udvikling af de sundhedsprofessionelles og de studerendes kommunikative færdigheder, idet videncenteret varetager projektledelsen i forbindelse med udvikling af et kommunikationstræningskoncept samt etablering af et kommunikationstræningslaboratorium ved University College Nordjylland. Kommunikationstræningskonceptet og kommunikationstræningslaboratoriet udvikles med baggrund i Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning, der er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit ved medicinuddannelsen på Universitetet i Cambridge, England. Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning er evidensbaseret og anvendes på lægestudiet under den kliniske uddannelse i England. Kommunikationstræningskonceptet udvikles på basis af en færdighedsorienteret tilgang, hvor de sundhedsprofessionelle i sundhedssektoren og studerende får mulighed for at arbejde målrettet med at koble teoretisk viden om kommunikation med de problemstillinger, de møder i deres kontakt og samarbejde med f.eks. borgere/patienter, med kollegaer samt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Kommunikationstræningskonceptet tilpasses det danske sundhedsvæsen og vil basere sig på: Brug af praksiseksempler og virkelighedsnære cases, med udgangspunkt i kommunikationsmæssige problemstillinger, udsprunget af de sundhedsprofessionelles praksis i forbindelse med kommunikation og samarbejde. Videooptagelse af kommunikationssituationer mellem en sundhedsprofessionel og en skuespiller, der forinden er instrueret til med- virken i en aktuel kommunikationsproblematik. De anvendte skuespillere vil være trænede skuespillere, der uddannes til at spille forskellige patientroller, frem for at det er de sundhedsprofessionelle selv, der agerer borger- /patient under videooptagelserne af kommunikationstræningen. På baggrund af videooptagelsen gives gruppevejledning til deltagerne. Vejledningen varetages af en uddannet facilitator, som leder kommunikationstræningsprocessen. Facilitatorerne er undervisere med særlige kompetencer indenfor kommunikation, vejledning og supervision. Kommunikationstræningslaboratoriet, der fremover skal danne rammen om kommunikationstræning i University College Nordjylland, indrettes med IT udstyr, der giver mulighed for anvendelse af videooptagelser, proces- og konceptmanualer og har tilknyttet skuespiller- og facilitatorkorps. Der etableres endvidere elektronisk opbevaring af videooptagelser og de sundhedsprofessionelles og de studerendes portfolier, så der er mulighed for at se tilbage på og fagligt reflektere over den enkeltes udviklingsforløb. Det er planen, at kommunikationstræningskoncept og laboratorie kan tages i brug i foråret 2010.

4 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 4 Hvordan kan praksis anvende kommunikationstræningskoncept og laboratorium? Kommunikationstræningsforløb kan udvikles, planlægges og gennemføres, så det kommunikationsfaglige indhold har fokus på netop de udfordringer og kompetencer, der er særligt relevante i en given praksis f.eks. for en medarbejdergruppe på en sygehusafdeling, i plejeboligmiljøer, i hjemmeplejen, på sundheds- centre, i daginstitutioner, for ledergrupper eller for en gruppe af tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Indholdsmæssigt kan kommunikationstræningsforløb skræddersyes efter f.eks. særlige sundhedsfaglige kommunikationsudfordringer, som kan henvende sig til forskellige medarbejdergrupper indenfor sundhedsvæsenet eksempelvis: Kommunikation mellem borger/patient og de professionelle: Den anerkendende samtale Den motiverende samtale i forbindelse med ændring af sundhedsadfærd Kommunikation og samarbejde med den alvorligt syge og døende patient og de pårørende Udskrivningssamtalen, der sikrer et sammenhængende forløb for patienten og de pårørende Kommunikation med kolleger: Det konfliktfyldte samarbejdsmiljø Kollegial supervision og vejledning Coaching Kommunikation mellem tværfaglige samarbejdspartnere: Udvikling af teamsamarbejde Konflikthåndtering Hvis du og dine kollegaer kunne have interesse i at få et kommunikationstræningsforløb tilrettelagt ud fra det nyudviklede koncept, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt os på: amo@ucn.dk Læs mere om Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning: Silverman, J., Kurtz, S. Skills for Communicating with Patients. Radcliffe Publishing Ltd, nd ed. Kurtz, S., Silverman J.:Teaching and Learning Communication Skills in Medicine. Radcliffe Publishing Ltd, nd ed.

5 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 5 Fokus på det relationelle møde - Et kvalitetsudviklingsprojekt Videncenteret har i samarbejde med Rebild Kommune og Marte Meo terapeut Bente Weberskov gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt i perioden fra juni 2008 til juni Projektets formål har været at sætte fokus på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, for derigennem at give medarbejderne indsigt i og redskaber til at kommunikere med personer med demens på en for begge parter anerkendende måde. I projektet har fire af kommunens demens boenheder medvirket. Medarbejderne i hver boenhed har gennemgået et udviklings og læringsforløb af 47 timers varighed over ca. 3 måneder. Forløbet er afviklet med afsæt i medarbejdernes daglige praksis. Projektformål Formålet med udviklings og læringsforløbet har været at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, med fokus på: Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens. Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer. Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. I udviklings og læringsforløbet har indgået den nyeste viden indenfor udviklingspsykologien bl.a. Daniel Stern samt Tom Kitwoods psykologiske forståelse af demens og demensomsorg, der kobles med Marte Meo Metoden. Fokus har været på personen og det socialpsykologiske miljø, som forudsætter, at omsorgsgiveren/medarbejderen har en anerkendende og positiv tilgang til interaktionen med personen med demens. Omdrejningspunktet i udviklings- og læringsforløbet har været Marte Meo Metoden, der er anvendt som vejlednings og supervisionsmodel til udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og som kommunikations og samspilsmetode i forhold til personerne med demens. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Marte Meo Metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer fra medarbejdernes egen praksis. I projektet har i alt 9 beboere og 9 medarbejdere medvirket i videooptagelser. I forløbet har hver medarbejdergruppe sammen med deres daglige leder, ved afslutning af forløbet, udarbejdet en handleplan for, hvordan de fremover vil sikre forankring og implementering af deres nye viden og de nye færdigheder i deres praksis. I udviklings og læringsforløbet blev det gennem brug af videoklip fra deltagernes egen praksis meget tydeligt for medarbejderne, hvor stor betydning den anerkendende tilgang har i demensomsorgen, samt at medarbejdernes sanselige opmærksomhed og nærvær i relationen med personen er essentiel. Det er endvidere blevet meget tydeligt for medarbejderne, at selv små ting kan have betydning for, at mødet med personen med demens lykkes eller ej, og for at relationen virker udviklingsstøttende. Distriktsleder Gitte Tougaard har følgende overvejelser og vurdering af forløbet i demensboenheden ved Terndrup Ældrecenter: Det har været en gave for stedet og gruppen at have været med i lærings og udviklingsforløbet. Især har det været godt for de forskellige vagter at lære af hinanden gennem filmoptagelserne. Igennem Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang har vi fået et fælles sprog at tage udgangspunkt i. Dette i forhold til den gensidige faglige sparring og fælles intention med plejen og omsorgen. Fremover vil vi have det fælles udgangspunkt og holde redskaberne ved lige. Planen er, at vi gerne vil have redskaberne og opmærksomheden spredt til de almene boenheder ved Terndrup Ældrecenter. Som leder har dokumentationen fra videooptagelserne vedrørende beboernes behov givet mulighed for relevante faglige begrundelser med

6 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 6 udgangspunkt i et fælles sprog, at kunne argumentere for en bedre visitation. Dermed skabes der mulighed for en bedre bemanding i demensafsnittet, så der netop bliver tid til at vente, at følge initiativ. Marte Meo Metoden bliver et kraftfuldt redskab til at forbedre forholdene for de demente borgere på ældrecentrene!. Projektets lokale tovholder Marianne Finderup, der har medvirket ved alle udviklings og læringsforløbene har følgende overvejelser og vurdering: Interessant, spændende og lærerigt at kunne følge den udvikling, der følger med et så intenst forløb for de deltagende medarbejdere og ledere. Ligeledes at se hvordan teori og praksis kommer nærmere hinanden via den proces, der sker for gruppen af medarbejdere og den proces, der sker for den enkelte medarbejder.jeg tænker, at udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer via brug af Marte Meo Metoden har en positiv afsmittende virkning på beboernes livskvalitet - tilpashed og livsglæde. Ligeledes virker dette positive samspil med beboerne igen positivt tilbage på medarbejderne, der glædes over dette i deres arbejde. Det vil fortsat være væsentligt, at man i demensboenhederne i dagligdagen er meget opmærksom på den udarbejdede handleplan - dvs. hvad det er, man i fællesskab har aftalt. Det er vigtigt, at medarbejderne og ledere har Marte Meo på dagsordenen, og at man via refleksion omkring de enkelte beboere springer ud i at bruge termer / ordene fra den teori, der er blevet introduceret igennem lærings og udviklingsforløbene, og som de ligeledes har arbejdet med i praksis via tilbagemeldingsmøderne. Projektet finansieres via midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Evalueringsrapporten fra projektforløbet vil her i efteråret blive tilgængelig på videncenterets hjemmeside. Jeg mener generelt, at alle deltagende medarbejdere har fået redskaber og noget positivt med sig ved at være med i lærings og udviklingsforløbet. Måske har særligt de medarbejdere, der direkte har deltaget i videooptagelser, arbejdet særligt intenst med Marte Meo principperne - og derved fået meget ud af forløbet. Alle medarbejderne har fået anerkendende redskaber via lærings og udviklingsforløbet til det relationelle møde med borgeren. Derudover tænker jeg, at medarbejderne også er blevet opmærksomme på det at anerkende hinanden, medarbejder og medarbejder imellem. Det har medvirket til at øge forståelsen for hinandens arbejde.

7 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 7 Igangværende projekter Kommunikationen mellem professionelle og brugere Udviklingsprojekt, der vedrører udvikling af metoder til kvalitetsudvikling af kommunikationen mellem professionelle og brugere i den sundhedsfaglige kliniske praksis. Projektleder er Annegrethe Nielsen, underviser ved jordmoderuddannelsen. Projektet er finansieret af University College Nordjylland. Neuropædagogik anvendt i ældreomsorgen Neuropædagogisk projekt med deltagelse af tre ældrecentre i Hjørring Kommune. Projektet gennemføres i samarbejde med underviserne Anni Mortensen, Inger Ottesen og Elisabeth M. Andersen, der står for den Specialpædagogiske efteruddannelse i Neuropædagogik og neuropsykologi ved University College Nordjylland. Projektet finansieres via midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Forebyggelse af psykisk nedslidning gennem udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer Udviklingsprojekt, der gennemføres i Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Centerleder Sigrid Eriksen, der er projektleder for det samlede projekt i kommunen samt Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektets formål og succeskriterier: At udvikle medarbejdernes samspilskompetencer gennem undervisning i væsentlige teorier og praksisorienteret læring ud fra analyser af videoklip fra personalets egen dagligdag. At medarbejderne tilegner sig viden om relationens betydning for oplevelse af trivsel, integritet og selvværd hos personen med demens. At medarbejderne oplever færre psykiske overgreb fra beboerne med demens målt gennem, at der bliver anmeldt færre krads og andre fysiske gener i plejesituationer. Projektet gennemføres i perioden fra marts til oktober Målgruppen for projektet er alle fastansatte i demensafsnit og demensdagcentre i Vesthimmerlands kommune dvs. i alt 80 medarbejdere fordelt på 4 hold. Projektet finansieres via midler fra Forebyggelsesfonden. I december 2009 vil evalueringsrapport fra projektet være tilgængelig på videncenterets hjemmeside. I næste nyhedsbrev fra videncenteret vil centerleder Sigrid Eriksen fortælle om projekterfaringerne herunder også om, hvordan de i kommunen sikrer forankring og den fremtidige implementering af projektet i den daglige praksis. Musikterapi og terapeutiske kommunikations og omsorgsmetoder Projekt om musikterapi og videreudvikling af terapeutiske kommunikations - og omsorgsmetoder, der gennemføres i et samarbejde med musikterapeut Hanne Mette Ochsner Ridder, Ph.d., lektor i musikterapi og gerontologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Der er søgt midler til projektet igennem Sygekassernes Helsefond. Brugernes oplevelse af at blive udredt for demens Kvalitetsudviklingsprojektet, Hvordan oplever brugerne den Samordnede Demensudredningsmodel i Region Nordjylland? gennemføres i samarbejde med praktiserende læge Hanne Hulgaard, lægehuset i Vodskov og Christine Swane, mag.art. i kultursociologi, ph.d. og direktør for EGV fonden. Projektet finansieres via midler fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Nordjylland.

8 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 8 Demens den anden frekvens - Inspiration for pårørende Videncenterleder Aase Marie Ottesen og Marte Meo terapeut Bente Weberskov har skrevet det faglige indhold til en bog, der indgår i multimedieproduktionen: Demens: Den anden frekvens udgivet på Forlaget Fænø Lighthouse. Multimedieproduktionen består af: En bog, der anviser nye veje til, hvordan pårørende kan få et bedre samvær med den demensramte. Forskellige teorier og metoder herunder beskrives Marte Meo Metoden, for at sætte demens ind i en meningsfuld og let tilgængelig sammenhæng for den pårørende. En cd, der giver en musikalsk og digterisk oplevelse af den demensramtes verden. Der er bl.a. bidrag fra forfatteren Jørgen Leth og rapperen Per Vers. En antologi med digte og fortællinger, som supplerer cd en. Den giver bl.a. inspiration til forståelse af den demensramtes oplevelsesverden. En DVD, der viser konkrete optagelser af demensramte på et plejehjem. Den illustrerer, hvordan unikke og livsbekræftende resultater kan opnås, hvis der tages udgangspunkt i nuet og den demensramtes egen oplevelsesverden ved brug af Marte Meo Metoden. DVDen indeholder seks film, der er blevet til i et samarbejde med demensboenheden, Under Bøgen på Skovgården i Hadsund og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. To personer med demens, to pårørende og to medarbejdere har stillet sig til rådighed for videooptagelserne. Her små uddrag fra bogen til inspiration: Vi vil så gerne ha, det hele er, som det var. Men det er det ikke. Vi leder efter klare øjeblikke, der var som dengang. Hun var lidt fjern, hedder det sig. Måske skulle vi besøge hende på et andet tidspunkt. Hele tiden jager vi det klare øjeblik hvor tingene er, som vi vil ha`det. Det klare øjeblik er dit ikke den demensramtes! Hvis man i samværet med personer med demens bliver ved med at forvente det samme som tidligere, lykkes samværet ikke. Det kan blive svært og pinagtigt. Tør man derimod at være menings- og betydningsskabere i det NU, som netop eksisterer, kan der opstå nye veje og muligheder for samvær. Klare øjeblikke kommer ud af den respektfulde samtale. En samtale, der handler om det, der er her og nu. Den opstår, når vi følger den demensramtes initiativ uanset hvor lille det er. Og holder op med at være så optaget af vores egen rolle, men i stedet følger den demensramte. Måske kommer der endda nye klare øjeblikke, som vi ikke havde forestillet os. Et klart øjeblik har ikke noget med den demensramtes hukommelse at gøre, men er det øjeblik, vi føler nærvær med vores nærmeste. Samværets frekvens. Demenskanalen modtager bedst NU er. Det nuværende øjeblik er ifølge Daniel Stern karakteriseret som et subjektivt oplevelsesøjeblik, der finder sted, før oplevelsen er omsat til ord. Det er lige nu, vi lever vores liv, alt andet er på anden og tredje hånd. Det nuværende øjeblik er en del af længerevarende samvær/samspil, men karakteriseres ved, at de tidsmæssigt er forbløffende korte (få sekunder), og de indeholder essensen af en relation. Det er ofte i disse subjektive oplevelsesøjeblikke, at der kan ske forandring. Personer med demens er helt eller delvist frarøvet evnen til at huske fortiden og forestille sig fremtiden. Nutiden bliver derfor af vital betydning for deres eksistens. Kan vi andre være i nu et og der sammen med personen med demens skabe nuværende øjeblikke, kan der opstå mange gode stunder. Vi må stille ind på En anden frekvens. Hvis vi andre skal lære af og acceptere den nye sandhed for personen med demens, må vi undgå at: Konfrontere Korrigere - MEN lytte og være til stede. Se mere om multimediematerialet på:

9 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 9 Videncenterets efterårstilbud Du kan stadig nå at tilmelde dig videncenterets spændende efterårstilbud indenfor forskellige kommunikationstrænings og udviklingsforløb. Eksempelvis kan nævnes: Samtalen med patient og pårørende Formålet med temadagen er gennem kommunikationstræning at styrke deltagernes kommunikationskompetencer i forhold til samtaler med patienter og pårørende. Der tages udgangspunkt i videooptagelser fra deltagernes egen praksis - dvs. videooptagelser af samtaler mellem personale og borger/patient og evt. pårørende. Videooptagelserne udvælges af arbejdsstedet i samråd med kursusansvarlig. Tidspunkt 27. oktober 2009, kl Tilmelding 22. september 2009 Brug af Dementia Care Mapping i praksis For første gang er det muligt at få et DCM basiskursus i Nordjylland, da University College Nordjylland i samarbejde med Daniæ udbyder uddannelsen. Basiskurset i DCM har til formål at give deltagerne viden og færdigheder, så de kan gennemføre DCM-observationer og anvende metoden i egen organisation. DCM metoden er en kvalitetssikringsmetode, der hovedsagelig er udviklet til at forbedre kvaliteten af omsorgen for personer med demens, men metoden vurderes også anvendelig til andre grupper eksempelvis udviklingshæmmede og senhjerneskadede personer. Kurset henvender sig til pædagoger, social - og sundhedsfagligt personale, der i deres daglige arbejde har pleje, omsorgs- og aktivitetsopgaver i forhold til personer med demens eller andre grupper af borgere med lignende funktionsevnetab. Tidspunkt 23. september 2009, kl september 2009, kl september 2009, kl Tilmelding Kan ske ved at skrive en mail til amo@ucn.dk Læs mere om, hvad videncenteret tilbyder på

10 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 10 Etablering af netværk Videncenteret har ønsker om at etablere relevante faglige og tværfaglige netværk med repræsen- tanter fra praksis, grund, - efter og videreuddannelserne. For videncenteret er netværk en metode til at skabe udvikling både hos enkeltpersoner og organisationer. Ved at distancere sig fra hverdagen opstår muligheden for refleksion og kritisk analyse i samværet med andre interessefæller. Herved kan nytænkning og læring opstå af eksisterende praksis. Fælles for alle netværk er muligheden for at sætte fælles læreprocesser i centrum. Netværk kan dannes på baggrund af: faglige interesser (f.eks. sygepleje til alvorligt syge og døende patienter) organisatoriske faktorer (f.eks. kommunale arbejdspladsers organisering af sundhedsindsatsen) fastlagte opgaver (f.eks. udarbejdelse og implementering af ensartede undervisningsplaner for studerende) andre fælles interesseområder (f.eks. brug af videooptagelser i kommunikationstræning af studerende og sundhedsprofessionelle). Mange forskellige metoder og værktøjer kan praktiseres indenfor rammerne af netværksdannelser. For eksempel kan erfarings og ideudveksling, kollegial sparring, supervision, workshops, studiebesøg og litteratursøgning og -læsning være oplagt at lægge i et formaliseret netværk. Netværk kan dannes inden for en organisations egne rammer eller på tværs af organisationer, inden for egen sektor eller på tværs af sektorer og nationalt eller internationalt. Hvis du har forslag til konkrete netværk eller interesse i at deltage i netværk, vil vi gerne høre fra dig. Kontakt os på amo@ucn.dk Aktuelt er videncenteret i gang med at etablere et netværk, der sætter fokus på "Tværfaglig og tværsektoriel kommunikation og samarbejde, der sikrer sammenhængende patientforløb". Netværk om "Tværfaglig og tværsektoriel kommunikation og samarbejde, der sikrer sammenhængende patientforløb" Målgruppe Sundheds og socialfaglige professionsudøvere fra primær og sekundær sektor, der ønsker at sætte fokus på og arbejde med kommunikative og læringsmæssige områder, relateret til deres daglige praksis (f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, jordemødre, sygeplejepersonale, socialrådgivere, undervisere/lærere, pædagoger og kliniske vejledere). Undervisere ved professionsuddannelserne og konsulenter i Efter - og videreuddannelsesafdelingen ved UCN, der underviser og yder konsulentopgaver indenfor det kommunikative og læringsmæssige område. Hvad kan netværket medvirke til? At deltagerne, med udgangspunkt i et valgt fokusområde for netværket, videndeler og udveksler erfaringer i forhold til kommunikative og læringsmæssige områder, relateret til deres daglige praksis som professionsudøvere og undervisere At deltagerne gensidigt øger deres indsigt og forståelse for hinandens arbejdsfelter/områder At den enkelte deltager henter inspiration og får mulighed for sparring med kollegaer og samarbejdspartnere med henblik på at udvikle eget arbejds- /praksisfelt At give deltagerne rum for fælles refleksion og læring i forhold til det valgte fokusområde At inspirere og udveksle ideer til fælles udviklingsprojekter

11 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 11 Fokusområder Fokusområder for netværkets arbejde kunne eksempelvis være: Kommunikation og samtale med borger/patient med fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme Kommunikationen med borgeren/patienten det relationelle møde med patienten, den dialogbaserede samtale De kommunikative og læringsmæssige udfordringer relateret til den borger og patientrettede informations og vejledningsopgave i praksis Kommunikation og tværfagligt samarbejde Det sammenhængende patientforløb. - Hvordan sikrer primær og sekundær sektor sammenhæng og kontinuitet? - Hvilke udfordringer findes i kommunikationen og samarbejdet faggrupperne imellem i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde? Hvis du har interesse i at deltage i netværket, så kontakt os på amo@ucn.dk

12 Nyhedsbrev 2, september 2009 Side 12 Videncenterets fokus Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren er et af mange initiativer University College Nordjylland har iværksat med henblik på at opfylde institutionens forpligtelser ifølge Lov om professionshøjskoler 5, hvori det er beskrevet, at Professionshøjskolen skal ( ) udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Videncentret har til opgave at fokusere og organisere sit arbejde i et tæt og tværfagligt samarbejde med relevante praksis og forskningsmiljøer med det formål at opnå synergi mellem praksis-, udviklings- og forskningsviden. Arbejdet skal fokuseres og organiseres indenfor områder, hvor der kan opnås en fordel ved at koncentrere, udvide og underbygge viden og kompetencer og gøre dem tilgængelige for flere aktører. Intern og ekstern videncenterfunktion Det tværsektorielle og -faglige arbejde organiseres og håndteres bl.a. gennem varetagelse af både en intern og en ekstern videncenterfunktion. Den eksterne videncenterfunktion handler om at identificere og undersøge behov med henblik på at udvikle ny viden i et tæt samspil med praksis og med afsæt i den eksisterende praksisviden og de sundhedspolitiske målsætninger på området. Den interne videncenterfunktion har til formål at bidrage til: At der sker en systematisk udvikling af grund-, efter og videreuddannelserne primært ved University College Nordjylland, bl.a. gennem inddragelse af studerende og undervisere i videncenterets aktiviteter. At der sker en videreudvikling af de interne kompetencer ved University College Nordjylland herunder ikke mindst de tværfaglige kompetencer. Videncentret skal målrettet arbejde med, at der er en tæt sammenhæng og et dynamisk samspil mellem den eksterne og den interne videncenterfunktion, og at der kontinuerligt er et samspil mellem videncentret, de forskningsinstitutioner og de praksisinstitutioner, der samarbejdes med. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem videncenteret, praksis, undervisere og studerende ved University College Nordjylland. Et samarbejde som fortsat ønskes udbygget og udviklet gennem fælles engagement. Indsatsområder Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har med afsæt i netop den interne og eksterne videncenterfunktion bl.a. defineret følgende tre faglige indsatsområder: Kommunikation og læring i forhold til specifikke målgrupper af borgere Træning af kommunikative evner i praksis Formidling og uddannelse til borgere De faglige indsatsområder udspringer af en hensigt om at fokusere indsatsen inden for et ellers meget bredt felt.