Debat og kommentarer. Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debat og kommentarer. Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012): Debat og kommentarer Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer Jan V. Hansen Forsikring & Pension, mail: Svend E. Hougaard Jensen Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, mail: SUMMARY: Occupational pension schemes covering the blue-collar segment of the labour market in Denmark were introduced in 1987, as part of the collective wage negotiations between trade unions and employers federations. We argue that the Danish design, which differs from designs in other countries where occupational pension schemes have been introduced as part of the legislative process, has (a) contributed substantially to restoring fiscal sustainability, (b) helped averting chronic imbalances on the current account and (c) reduced poverty among the elderly. However, the system faces a number of challenges, including debates about rules of taxation, tendencies towards a falling degree of unionization, a»zeitgeist«against mandatory ar - range ments, and a downward pressure on wages to improve competitiveness. Overall, this may reduce the volume of contributions and, in turn, weaken the macroeconomic and fiscal stance of the Danish economy. 1. Indledning Pensionssystemet i Danmark er forankret i en trestrenget struktur bestående af en søjle med et offentligt, her-og-nu finansieret pensionssystem (folkepensionen), en fondsbaseret søjle med obligatoriske bidrag knyttet til et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspensioner) og en søjle med frie, individuelle pensionsordninger. Gennem denne søjlestruktur er det muligt at sikre alderspension til alle, rimelige dækningsgrader, Vi er taknemmelige for kommentarer fra Søren Bo Nielsen til en tidligere version. Tak også til Torben M. Andersen, Michael Bergman, Sixten Korkman og andre deltagere i seminaret»performance and Reform Capacity: Lessons Learned from the Nordic Countries«, Europa Institute, University of Edinburgh, UK, 24. november Andreas Ø. Nielsen takkes for beregningshjælp.

2 202 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 individuel valgfrihed samt en høj grad af risikospredning. Samlet set er der tale om en velfungerende model, som nyder bred opbakning i befolkningen og på tværs af et bredt politisk spektrum. 1 I det følgende fokuseres på arbejdsmarkedspensionerne (AMP). 2 Set i et internationalt perspektiv udgør disse et fascinerende eksempel på et arrangement, som er op - stået uden direkte indblanding fra regering og Folketing, men er et resultat af forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. 3 Pensionsselskaberne i Danmark er ejet af medlemmerne selv, hvilket medfører en direkte medbestemmelsesret og ejerskabsfølelse hos lønmodtagerne. Denne opsparing til alderdommen har dels bidraget til en gunstig udvikling på betalingsbalancen og dels til en aflastning af de offentlige finanser. Endelig har ordningerne medvirket til, at antallet af fattige ældre er reduceret det seneste årti, selvom antallet af fattige er steget i de øvrige aldersgrupper. Som udgangspunkt er omfanget af AMP bestemt af de aftaler, der indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Det er imidlertid klart, at disse aftaler bliver indgået under hensyntagen til den offentlige regulering og beskatning på området. Myndighederne kan således udøve væsentlig indflydelse på rammebetingelserne for beslutninger om pensionsopsparing i Danmark. Dette kan ske ved udformning af reglerne for oprettelse af et arbejdsmarkedspensionsselskab, ved at indføre et loft over pensionsindskud eller ved at ændre på den skattemæssige behandling af pensionsindskud, afkastet af pen - sionsformue og pensionsudbetalinger. Dertil kommer, at Folketinget ved lov kan fore - tage indgreb, som kan komme på tværs af, hvad organisationerne måtte have aftalt. Samarbejde mellem de centrale aktører på AMP-området er således afgørende for at tilvejebringe et klima, hvori pensionsopsparingen trives. På AMP-området træffes der beslutninger med meget lang tidshorisont, og det er afgørende for tilliden til systemet, at det offentlige sikrer størst mulig stabilitet og forudseenhed om regelsæt og beskatning. Både lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer har et stort ansvar for at sikre, at alle med et normalt arbejdsliv bidrager til pensionsopsparingen og dermed til, at en voksende andel af befolkningen omfattes af ordningerne. Endelig er det 1. Også internationalt har det danske pensionssystem tiltrukket sig opmærksomhed. Således har Danmark i 2012 for første gang deltaget i Melbourne Mercer Global Pension Index, som er en international bench - mark ing af pensionssystemer. Det danske pensionssystem kommer her ind som nummer et med karakteristikken»et førsteklasses og robust pensionssystem med gode dækningsgrader, og som er bæredygtigt og har en høj grad af integritet«. 2. Ifølge Due og Madsen (2003) blev AMP til i et krydsfelt mellem hensynet til lønmodtagernes indflydelse på virksomhederne (herunder andel i overskuddet) og på den anden side hensynet til velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblemer (herunder AMP som en erstatning for eller et supplement til generelle velfærdsydelser). 3. I forlængelse af udbredelsen af AMP er der sket en tilsvarende udvikling på firmapensionsområdet, hvor aftaleparterne er den enkelte virksomhed og alle dens medarbejdere.

3 DEBAT OG KOMMENTARER 203 vigtigt, at lønmodtagerne kan føle sig trygge ved at give afkald på lønstigninger herog-nu mod til gengæld at indbetale til en AMP-ordning. Spørgsmålet er, om forudsætningerne for en sådan»social kontrakt«er opfyldt. Selv om der kan peges på en række attraktive egenskaber ved den danske AMP-model, står denne over for flere udfordringer. Nogle er ydre pres, som har at gøre med globa - lisering og Danmarks deltagelse i internationalt økonomisk samarbejde. Andre er indre pres, herunder overvejelser om at reducere den skattemæssige begunstigelse af pensionsopsparing. Endvidere er der elementer i det offentlige transfererings system, så som folkepension, huslejetilskud m.v., som spiller sammen med udbetalingerne fra pensionsordninger på en måde, som dæmper incitamentet til AMP-opsparing. En yderligere udfordring består i, at der til trods for reduktionen af den gennemsnitlige fattigdom blandt de ældre stadigvæk er en gruppe af danskere, som slet ikke har nogen form for pensionsopsparing. Dertil kommer, at AMP har nogle karaktertræk, som ikke nødvendigvis flugter med tidsånden med fokus på valgfrihed og individualitet. Dispositionen for den resterende del af denne artikel er som følger. Sektion 2 diskuterer mere indgående, hvilke udfordringer AMP-systemet står overfor, mens sektion 3 analyserer, hvordan en række makroøkonomiske nøglevariable vil blive påvirket, hvis enten indbetalingerne til AMP-ordningerne falder markant, eller pensionsbeskatningen omlægges fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Sektion 4 runder af. 2. Aktuelle udfordringer og forslag til ændringer i regelsættet for arbejdsmarkedspensionerne 2.1. Ydre pres Presset fra globalisering og Danmarks deltagelse i det internationale økonomiske samarbejde rummer muligvis kimen til ændringer i det pensionspolitiske set-up i de kommende år. Her skal blot nævnes et par områder af potentiel betydning for AMP, nemlig dels presset for en hurtig genopretning af de offentlige finanser som følge af henstillinger fra EU og dels en mulig tendens til en mere ensartet skattemæssig behandling af pensionsopsparing i EU. Selv om der således ikke er formelle krav om harmonisering af den skattemæssige behandling, så kan markedspresset føre til de facto harmonisering. Allerede i 2010 fik Danmark en EU-henstilling om at styrke de offentlige finanser. Denne indebar konkret, at Danmark skulle bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i Denne linje er videreført af regeringen, som tiltrådte i oktober Det er fortsat målet, at regeringens økonomiske politik skal sikre en bred sikkerhedsafstand til kravene i forhold til den offentlige gæld i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Også EU s henstilling om en strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 1 /2 pct. i søges efterlevet. Senest er der således i marts 2012 indgået aftale

4 204 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 om en budgetlov, der blandt andet skal styrke udgiftsstyringen via udgiftslofter og gennemføre EU s Finanspagt i Danmark. I betragtning af den aktuelle konjunktursituation kan det blive svært at nå en så markant forbedring af de offentlige finanser på kort sigt. På den baggrund kan der måske opstå en fristelse til at ty til»nemme løsninger«, herunder en fremrykning af beskatningen af pensionsformue. For kapitalpensionernes vedkommende er det allerede vedtaget, at i 2013 kan skatten forudbetales for allerede indbetalte ordninger. Derved vil indtægtssiden blive styrket på kort sigt uden nævneværdig risiko for at forværre konjunktursituationen. Omvendt kan der være et dilemma mellem på den ene side ønsket om en hurtig forbedring af de offentlige finanser for at tilfredsstille EU-krav herom og på den anden side hensynet til de offentlige finansers stilling på mellemlang sigt. Vi forsøger i sektion 3 at analysere dette dilemma mere indgående. Her er det tilstrækkeligt at pege på, at en bedre model kunne være gennem dialog med EU-kommissionen at argumentere for, at de offentlige finanser i Danmark i realiteten er holdbare, og at fokusering på kortsigtsindikatorer næppe giver et retvisende billede af finanspolitikkens stilling i Danmark. Det er også værd at notere, at de finansielle markeder hidtil har vurderet, at de danske offentlige finanser er ganske solide. Et andet område, hvor der kan være et ydre pres for forandring, er i relation til skattestrukturen på pensionsområdet. Dette har ikke noget at gøre med de offentlige finansers aktuelle stilling, men vedrører en mulig tendens til harmonisering af beskatningen af pensionsopsparing. Dette kan ske enten direkte gennem direktiver eller indirekte i form af markedspres, men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at disse effekter er stærke. Der er tre dimensioner af denne problemstilling, nemlig den skattemæssige behandling af (1) indbetalinger i løbet af bidragsfasen; (2) afkastet gennem kapitalopbygningsperioden; og (3) ydelserne gennem udbetalingsperioden. 4 Det er således muligt at»front-loade«eller»back-loade«beskatningen, uden at de offentlige finansers gennemsnitlige stilling set over en længere årrække bliver påvirket. Derimod kan der være en række forskellige adfærdsmæssige implikationer afhængig af, hvilken kombination af beskatning der vælges. I EU er den såkaldte»eet«model mest udbredt, hvilket indebærer fritagelse (exemption) for skat ved indbetaling, fritagelse (exemption) af skat på afkast samt beskatning (taxation) af udbetalinger. I Danmark er der som bekendt også fradrag for indbetalinger og beskatning af udbetalinger, mens der i forbindelse med omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2000 blev indført én fast skattesats på 15 pct. af al afkast af pensionsformue, den såkaldte pensionsafkastskat (PAL). Satsen blev i 2012 hævet til 15,3 pct. Danmark har således en»ett«model og har dermed distanceret 4. Se Whitehouse (2005) for en oversigt over den skattemæssige behandling af fondsbaserede opsparingsordninger.

5 DEBAT OG KOMMENTARER 205 sig en anelse fra den gennemgående europæiske model. Mens der ikke er formelle krav om harmonisering på dette område, kan man spørge, om det ville være i Danmarks interesse at nærme sig EET-modellen for AMP-beskatning. Eller burde man måske vælge en helt anden model? Som udgangspunkt er det helt afgørende, at en vurdering af pensionsbeskatningen ikke kan ske uafhængigt af beskatningen af kapitalindkomst i øvrigt. Hvis man indførte en EET-model i Danmark, ville det implicere massive spekulationsmuligheder, herunder mulighed for lånefinansieret pensionsopsparing. Alene af den grund forekommer behovet for en tilpasning i retning af den mest udbredte model i EU ikke akut. Men på lidt længere sigt kan man ikke udelukke, at det vil være hensigtsmæssigt. I givet fald vil der være et betydeligt provenutab, som så på anden vis skal dækkes ind. Provenuet af PAL-skatten har svinget meget siden 2000, hvilket skal ses i lyset af udviklingen i afkastet, der igen afhænger af kursudviklingen på beholdningerne af aktier og obligationer mv. 5 Spørgsmålet om forskelle i den skattemæssige behandling af AMP i EU har også at gøre med borgernes muligheder og tilskyndelser til at bevæge sig på tværs af lande - grænser. Dette emne er helt centralt i den pensionspolitiske debat. Når pensionister flytter rundt fra land til land, hvilket i takt med stigende europæisk integration må formodes at forekomme i øget omfang, kommer EET-baseret pensionsbeskatning i problemer. Hvis en dansk pensionist nedsætter sig i Frankrig, bør denne ifølge franske synspunkter betale skat af sin danske pension i Frankrig. Omvendt vil hjemlandet, som har givet fradraget på indbetalingstidspunktet, gerne have mulighed for at sikre sig skatten i sidste ende, dvs. sikre sig mod udflytning som skatteunddragelse. Efter EET-principperne, vil danske skattemyndigheder kunne hævde beskatningsret over for pensionerne. Så der er en konflikt. Dobbeltbeskatningsaftaler har til hensigt at løse denne konflikt, men de er komplicerede at forhandle, jf. at Danmark har opsagt af - talerne med Frankrig og Spanien med virkning fra 1. januar Derfor dobbelt - beskattes danske pensionister i disse lande af deres danske pension. Disse problemer kunne løses ved, at alle lande indfører et TTE-baseret system, dvs. (1) undlader at give fradrag ved indbetaling, (2) beskatter afkast normalt og (3) fritager udbetalinger fra skat. En model med»fremrykket skat«kunne derfor være et svar på nogle af de udfordringer, som globaliseringen rejser. Der er imidlertid andre ulemper ved fremrykket skat, især risiko for svækket finanspolitisk disciplin, som gør, at vi ikke vil anbefale den model. 5. I år 2000 var det samlede provenu ca. 15 mia. kr., hvoraf provenuet fra ATP, LD m.v. udgjorde ca. 40 pct. Provenuet toppede foreløbigt i 2011 med ca. 40 mia. kr.

6 206 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Endelig kan nævnes et internationalt motiveret pres på det danske lønniveau, som bredt vurderes at være for højt og dermed årsag til svækkelsen af Danmarks interna - tionale konkurrenceevne igennem de senere år. Specielt har det været fremført, at der for både at holde på eksisterende arbejdspladser, men også for at skabe flere nye job i Danmark, er behov for»et lønniveau som i Tyskland og et skattetryk som i Sverige«. I en situation, hvor overenskomstforhandlinger rettes direkte ind på sænkning af løn - niveauet, kan man ikke udelukke, at en del af»prisen«for at få det gennemført, bliver en reduktion af bidragssatsen til pensionsopsparingen Indre pres AMP oplever ikke kun ydre pres, men også indenlandske krav om eller bud på forandringer. I det følgende skal nævnes to eksempler herpå, nemlig pensionsloftet og presset for mere valgfrihed, herunder ønsker om at opgive det obligatoriske element og helt lade det være op til den enkelte at træffe beslutning om opsparingens omfang. Motivationen for et pensionsloft er givetvis den forholdsvis moderate skattemæs - sige behandling af pensionsopsparing i opbygningsfasen. Her kan det være nyttigt først at repetere argumentet for en lempeligere skattemæssig behandling af pensionsopsparing sammenholdt med anden opsparing. Sagen er, at pensionsopsparing er bundet i en meget lang tidshorisont, helt op til år, og i den periode er det de facto ikke muligt at disponere over beløbet samtidig med, at opsparingen er udsat for politiske risici mv. De finansielle markeder belønner ikke opsparing, der er bundet i den tids - horisont, med et merafkast. Derfor er det nødvendigt med en lempeligere skattemæssig behandling. Dernæst skal man tænke på, at den lempelige skattemæssige behandling i Danmark næsten udelukkende består af moderat beskatning af afkast af pensionsopsparing. Der er næppe stor forskel på den skattesats, til hvilken man fratrækker indbetalinger til pensionsordninger, og den effektive skattesats, efter hvilken man betaler (samlet, effektiv) skat af udbetalinger. Når den sidste beregnes, skal man nemlig tage hensyn til implicitte marginale skattesatser forbundet med, at folk med højere udbetalinger vil opleve reduktion i diverse former for offentlige overførsler. Dette er en pointe, som ofte overses. Gennemsnitsskatten, som fradraget sker med, er højere end gennemsnitsskatten ved udbetaling. Men modregningen gør, at det balancerer for mellem- og lavindkomster, også i forhold til den lavere PAL-skat. For disse grupper er der således ikke en subsidiering af den gennemsnitlige pensionsopsparing over livsforløbet sammenholdt med opsparing uden for pensionssystemet Den marginale pensionsopsparing kort før pensionstidspunktet bliver imidlertid beskattet meget højt, jf. Det Økonomiske Råd (2008) og Linaa m.fl. (2010).

7 DEBAT OG KOMMENTARER 207 Når det gælder indførelse af et såkaldt pensionsloft, må man først afklare, hvilke indbetalinger det drejer sig om. Med skattereformen af 2010 indførtes et loft på kr. for fradrag på indbetalinger til ratepensioner. 7 Efter reformens gennemførelse må folk finde andre måder at spare op på med skattebegunstigelse, f.eks. livslange pensionsprodukter, hvor der fortsat vil være fuldt fradrag. Skattereformens pensionsloft omfatter således ikke indbetalinger til de såkaldte livrente-produkter, hvor der i pensionisttilværelsen bliver udbetalt et beløb hvert år resten af livet. I 2012 er loftet blevet sænket med yderligere kr. Lofterne over ratepension vurderes at have fremrykket beskatningen af et beløb svarende til ca. 20 mia. kr. Samtidig er skatten på afkastet af fri opsparing blevet mindre. Oveni har skattestoppet siden 2001 reelt halveret skatten på egen bolig. Og begge dele uden at skatten på pensionsafkast er fulgt med ned. Den er tværtimod fra 2012 steget fra 15,0 til 15,3 pct. Der næppe tvivl om, at de obligatoriske og solidariske egenskaber ved AMP-ordningerne ikke i enhver henseende rimer med det lidt flygtige begreb»tidsånden«. Som bekendt er ordningerne obligatoriske for alle lønmodtagere omfattet af en overenskomst, dvs. alle optages inden for et bestemt overenskomstområde i en pensionsordning med dødsfaldsdækning, invaliditetsdækning mv. uanset helbred, og mænd og kvinder opnår samme årlige pension for samme bidrag uanset forskelle mht. forventet restlevetid. Disse egenskaber har ikke haft nogen central placering i den offentlige debat, men kan på sigt måske føre til krav om et mere frit valg mellem anvendelse af disponibel indkomst til pensionsopsparing og forbrug. 8 Om end udfordringen ikke synes lige om hjørnet, så kan et opgør med disse dele af pensionsopsparingen være undervejs. Det kan finde udtryk i form af øget tilslutning til (super)liberalistisk indstillede politiske partier, som via lovgivning må formodes at ville»kollektivistiske«modeller til livs. Dertil kommer det forhold, at store dele af ordningerne er overenskomstbaserede, hvilket kan blive en trussel, hvis tendensen til lavere organiseringsgrad blandt de overenskomstbærende organisationer for alvor slår igennem, sådan som en række sammenlignelige lande allerede har oplevet. Hævdelse af individets ansvar for at spare op 7. Målgruppen for kr. loftet var personer, der ikke blev modregnet ved pensionering, dvs. højtlønnede. Det er vurderingen, at loftet har påvirket omkring danskere, der hvert år har indbetalt større beløb til ratepensionen, og som tilsammen skønnes at have indbetalt 28,5 mia. kr. til ratepension om året. Med de nye regler vil de kun kunne få fradrag for de 10 mia. kr., og de skal dermed finde andre opsparingsformer for 18,5 mia. kr. De samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger faldt med 12 mia.kr. fra 2009 til 2010, så en stor del de 18,5 mia. kr. blev placeret uden for pensionssystemet. 8. I den forbindelse kan nævnes, at der i forbindelse med DI-overenskomsten i foråret 2012 blev givet mulighed for at bytte pension for fritid for ældre medarbejdere. Dette kunne være en forløber for mere valgfrihed om pension og fritid. Ellers har spørgsmålet hidtil været knyttet til forhold som valgfrihed med hensyn til investeringsbeslutning, valg af ydelser og valg af pensionsudbyder.

8 208 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 til alderdommen kan således trække i retning af at svække i hvert fald de tværgående dele af AMP. De samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger faldt fra 116,8 mia. kr. i 2009 til 107 mia. kr. i Af det samlede fald på knap 10 mia. kr. var knap 8 mia.kr. i arbejdsgiveradministrerede ordninger. Den væsentligste forklaring er kr. loftet over ratepensioner i Det er uklart, hvorvidt de øvrige tendenser har haft indflydelse på udviklingen. En af bekymringerne ved at give pensionsmarkedet helt frit går på, at folk ikke får sparet op til alderdom, hvis de ikke via pensionssystemet bliver tvunget til det. Ellers vælger den unge let fra eller den økonomisk pressede børnefamilie prioriterer måske at bruge pengene her og nu. Det er vigtigt at komme i gang tidligt, for en god opsparing kræver en lang horisont. AMP løser på denne måde en central samfundsøkonomisk opgave. Den gevinst opnår man kun gennem kollektive valg, enten på arbejdsmarkedet eller via lovgivning. I øvrigt er arbejdsmarkedspensionskasserne nemme at regulere for at sikre pensionsopsparernes rettigheder. Ved en fuldstændig liberalisering kan man frygte, at det bliver for fristende for underlødige overbydere, og at forbrugerne taber overblikket. Under alle omstændigheder vil en ordning baseret på individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager f.eks. omkring aktuelle procentsatser, efter hvilke der indbetales pension underminere det eksisterende arbejdsmarkedspensionssystem. Det samme vil adgang til at trække penge ud af AMP»før tid«. Set fra et samfunds - økonomisk synspunkt kan der således være grund til at analysere et scenario bestående af væsentligt reducerede indbetalinger til AMP. Selv om der i en lille, åben økonomi (som den danske) ikke eksisterer en stærk sammenhæng mellem samfundets samlede opsparing og investeringer, kan det alligevel være relevant at se på nogle makroøkonomiske virkninger i form af forbrug og opsparing, løn og beskæftigelse, det offentlige budget på kort og langt sigt, betalingsbalancen m.v. Dette er emnet for næste afsnit. 3. Udfasning af arbejdsmarkedspensionerne og fremrykning af pensionsskatten: Samfundsøkonomiske analyser I det følgende præsenteres en analyse, der har til formål at belyse nogle samfunds - økonomiske konsekvenser af at give folk mulighed for at anvende den del af deres disponible indkomst, som tidligere er blevet sparet op i form af obligatorisk arbejdsmarkedspension, til forbrug. Det vurderes, at dette vil føre til, at de kendte, kollektive ordninger vil forsvinde over tid. Mere konkret antages det, at alle arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger stoppes fra 2013 og frem. Endvidere belyses mulige konsekvenser af, at skatten på indkomst, der spares op til

9 DEBAT OG KOMMENTARER 209 pension, flyttes fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Den seneste skattereform indebærer, at indbetalinger til kapitalpension kun kan ske for beskattede midler fra Endvidere bliver der også i 2013 mulighed for, at skatten på eksisterende kapitalpensionsdepoter kan forudbetales mod en skatterabat (37,3 pct. skat i stedet for 40 pct.). På kapitalpensionsområdet bliver der således tale om et skifte fra en ETT- til en TTE-model Udfasning af AMP At der er tale om meget betydelige beløb, som husholdningerne hermed får dispositionsfrihed over, fremgår af, at mænd i 2010 havde samlede arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger på ca kr., mens kvinders indbetalinger udgjorde omkring kr. 9 Stående over for et sådant valg kan husholdningerne reagere på meget forskellige måder. Et scenario kunne være, at al den opsparing, som tidligere er blevet foretaget gennem arbejdsmarkedspension, i stedet vil blive kanaliseret ud til forbrug. Det er naturligvis et ekstremt scenario, som næppe er empirisk relevant. Dette ville føre til makroøkonomisk ustabilitet kendetegnet ved overophedning af arbejdsmarkedet i et betydeligt omfang, højere inflation og renteniveau samt ikke mindst en forværring af de offentlige finanser og betalingsbalancen. Et andet scenario, som ligeledes forekommer urealistisk, består i en antagelse om, at den samlede opsparing ikke vil blive påvirket. Tankegangen er den, at hele den opsparing, som tidligere fandt sted i form af arbejdsmarkedspension, fremover vil blive sparet op på anden vis, f.eks. i form af individuelle ordninger. Det er givet, at folk vil reagere på en ophævelse af en obligatorisk opsparingsordning ved at sætte øvrig opsparing op, men i hvilket omfang? Arnbjerg og Barslund (2012) har empirisk undersøgt arbejdsmarkedspensionernes crowding-out af anden finansiel opsparing i perioden Datagrundlaget er administrative registre for danske husholdninger. Hovedresultatet kan sammenfattes således, at en krones ekstra obligatorisk pensionsopsparing fortrænger anden opsparing i intervallet 0-30 øre afhængig af alder. 10 Fortrængningen er størst for personer tæt på pensionsalderen. Ifølge denne undersøgelse er husholdningernes adfærd tættest på det første»ekstremum«. 9. Stort set hele forskellen i de gennemsnitlige pensionsindbetalinger mellem kønnene skyldes indkomstforskelle. Således fremgår det ved sammenligning af mænds og kvinders pensionsindbetalingsprocent, at der stort set ikke er forskel på, hvor stor en andel af bruttoindkomsten der indbetales til pension. 10. Det er ikke umiddelbart indlysende, at AMP fører til en stor stigning i opsparingen. Hvis der er stor usikkerhed om, hvor mange midler man skal bruge i alderdommen (af usikker længde), kan det føre til ekstra forsigtighedsopsparing i forhold til en situation, hvor man føler sig mere tryg ved at være tilmeldt solide AMP-ordninger.

10 210 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Tabel 1. Effekter på forsyningsbalance og arbejdsmarked ved udfasning af pensioner Indeks, grundforløb = BNP 100,0 100,4 100,2 100,2 100,3 100,3 100,3 100,2 BFI 100,0 99,8 99,5 99,7 99,7 99,8 99,7 99,7 Privat forbrug 100,0 103,5 103,7 104,3 104,7 105,0 105,2 104,6 Offentligt forbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Eksport 100,0 98,3 97,5 98,0 98,1 98,0 98,0 98,2 Import 100,0 101,7 101,9 101,6 101,7 101,8 101,8 101,5 Investeringer 100,0 102,7 104,1 101,8 101,2 101,0 100,6 100,3 Boliger 100,0 129,6 122,9 107,2 105,4 105,2 103,6 102,6 Offentlig sektor 100,0 103,5 99,6 100,3 100,3 100,3 100,2 100,2 Øvrig privat 100,0 90,9 97,5 99,6 99,2 99,2 99,2 99, Indeks, grundforløb = Beskæftigelse 100,0 100,1 99,6 99,5 99,5 99,5 99,5 99,5 Private sektorer 100,0 100,0 99,4 99,3 99,3 99,3 99,2 99,3 Offentlige sektor 100,0 100,3 100,1 100,1 100,1 100,1 100,1 100,1 Arbejdsløshed, procent 100,0 97,7 112,2 113,5 113,2 113,2 113,5 117, Indeks, grundforløb = Nominel løn 100,0 100,9 101,1 100,9 101,0 101,0 100,9 100,8 CPI 100,0 100,9 100,7 100,4 100,4 100,4 100,4 100,4 Realløn 100,0 100,0 100,4 100,5 100,6 100,6 100,5 100,5 Kilde: DREAM og egne beregninger. Herefter præsenteres en evaluering af, hvordan en række centrale makroøkonomiske variable vil reagere på det ovenfor beskrevne eksperiment. Til grund for analysen ligger en kørsel med den økonomiske model DREAM. 11 DREAM s i denne sammenhæng centrale antagelse om anden opsparingsreaktion på afvikling af den obligatoriske pensionsopsparing svarer i store træk til resultaterne i Arnbjerg og Barslund (2012). Resultaterne samles i tre blokke: (1) de overordnede makroøkonomiske effekter belyst ved forsyningsbalancen (BNP, forbrug, investeringer og nettoeksport) og arbejdsmarkedseffekter (løn og priser, beskæftigelse, ledighed m.v.), (2) udlandsgæld og betalingsbalance samt (3) de offentlige finanser og deres holdbarhed. De kvantitative effekter er samlet i tabel 1 samt figur 1 og 2. Det bemærkes, at effekterne af eksperimentet vurderes over en meget lang tidshorisont. 11. DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er en dynamisk anvendt generel ligevægtsmodel med overlappende generationer af husholdninger, der tilrettelægger deres adfærd i overensstemmelse med rationelle forventninger. I modellen beregnes den forventede udvikling i økonomiske størrelse såsom produktion, beskæf tigelse, forbrug, investeringer, betalingsbalance, offentlig saldo, finanspolitisk holdbarhed m.v.

11 DEBAT OG KOMMENTARER 211 Pct. af BNP Grundforløb Stop for pensionsindbetalinger Figur 1. Fordringer på udlandet i grundforløbet og forløbet med udfasning af pen - sioner. Kilde: DREAM og egne beregninger. Som det ses af tabel 1, fører eksperimentet kun til beskedne ændringer i niveauet for BNP. Derimod ændres sammensætningen af BNP i betydelig grad. Den private efterspørgsel i form af forbrug og private investeringer vil stige, navnlig boliginvesteringerne. Derimod sker der en markant forværring af den eksterne balance. Ikke blot vil en stor del af væksten i det private forbrug rette sig mod importerede varer, men som følge af en dårligere konkurrenceevne (se nedenfor) vil eksporten falde. Målt i forhold til grundforløbet giver eksperimentet ikke anledning til en stor påvirkning af beskæftigelsen. Det er dog værd at bemærke, at der er tale om et mindre fald. Forklaringen er, at stigningen i det indenlandske forbrug udløser en lønstigning, hvilket straks slår igennem på det indenlandske prisniveau og dermed et fald i den internationale konkurrenceevne. Dette afspejler sig i et betydeligt fald i eksporten, og dermed et fald i den private sektors beskæftigelse, som ikke opvejes af beskæftigelseseffekten af stigningen i det private forbrug. Derfor vil også arbejdsløsheden stige i økonomien. I figur 1 er vist konsekvenserne for fordringerne på udlandet negativ udlandsgæld af forværringen af konkurrenceevnen og den ændrede sammensætning af den indenlandske efterspørgsel. Ikke overraskende sker der en dramatisk stigning i udlandsgælden, som omkring 2045 svarer til værdien af BNP og som fortsætter med at eskalere. Bemærk, at også i grundforløbet med fortsatte pensionsindbetalinger opstår der i løbet af nogle årtier udlandsgæld, som dog stabiliserer sig på ca. 30 pct. af BNP. Umiddelbart vil eksperimentet fremrykke offentlige indtægter som følge af den valgte ETT-model for pensionsbeskatning i Danmark i udgangspunktet (se ovenfor),

12 212 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Pct. af BNP Grundforløb Stop for pensionsindbetalinger Stop for pensionsindbetalinger, u. satsregulering Figur 2. Primær offentlig saldo i grundforløb og forløb med udfasning af pensioner hhv. med og uden effekt på satsregulering. Kilde: DREAM og egne beregninger. da borgerne ikke trækker så meget fra i skat. Til gengæld vil der i løbet af perioden frem mod 2050 ikke komme så store offentlige indtægter, når skatteprovenuet ved udbetaling af pension bortfalder, samt provenuet fra PAL-skatten falder. Lavere private pensionsudbetalinger medfører også større offentlige ydelser (folkepensionens tillæg, boligsikring mv.) pga. lavere modregning i de indkomstafhængige ydelser. En modgående effekt består i, at der kommer flere forbrugsafgifter i statskassen. En indirekte effekt, som ikke har så meget med pensionssystemet at gøre, er sats - reguleringen af offentlige overførsler. Disse reguleres med lønningerne i den private sektor, 12 og da de udbetalte lønninger øges, fordi pension konverteres til løn, stiger overførslerne og dermed også de offentlige udgifter. Da denne effekt er væsentlig, er den udskilt ovenfor i figur 2, som sammenfatter udviklingen i de offentlige finanser målt ved den primære offentlige saldo. Der er altså udover grundforløbet vist forløb med udfasning af pensionsindbetalinger både med og uden satsreguleringen i spil. I grundforløbet er der en lang periode med underskud på den primære saldo, som efterfølges af overskud efter Denne»hængekøje«skyldes forholdet mellem forsørgere og forsørgede trods levetidsindekseringen af pensionsalderen og forkortelse af efterlønsperioden. Hvis pensionssystemet afvikles, sker der en markant og øjeblikkelig styrkelse af den primære saldo på 2-3 pct. af BNP. Den positive effekt varer i Skattereformen fra 2012 betyder dog, at flere overførsler i en årrække stiger langsommere end lønnin - gerne.

13 DEBAT OG KOMMENTARER 213 Tabel 2. Offentlige udgifter knyttet til folkepensionister i 2011 og i Forskel Antal folkepensionister( a ) Mia. kr. (2008-niveau) Folkepensionsudbetalinger 89,3 96,7 Sundheds- og plejeudgifter 56,9 80,3 Samlet merudgift 146,2 177,0 30,8 ( a ) Folkepensionsalderen i 2050 forventes at være 71 år. Kilde: DREAM s fremskrivning 2011 og egne beregninger. Tabel 3. Arbejdsmarkedspensionernes aflastning af de offentlige finanser i 2011 og Forskel Mia.kr. (2008-niveau) Arbejdsmarkedspensionsudbetaling 40,6 86,4 Indkomstskat af pensionsudbetaling 16,2 34,6 Virkning på moms og forbrugsafgifter 5,2 11,1 Aftrapning af pensionstillæg 3,1 6,5 Samlet aflastning 24,5 52,2 27,7 Kilde: DREAMS s fremskrivning 2011 og egne beregninger. år afhængig af, om satsreguleringen er i spil eller ej. På langt sigt stabiliserer den primære saldo sig på underskud i størrelsesordenen 1 og 2 pct. af BNP. På længere sigt er der således tale om en væsentlig svækkelse af de offentlige finanser. En central variabel ved vurdering af påvirkningen af finanspolitikkens langsigtede stilling er den såkaldte holdbarhedsindikator. Denne angiver den permanente forbedring af det primære offentlige budget (målt som andel af BNP), der skal til for at sikre, at den offentlige sektor overholder sin langsigtede budgetbetingelse. En holdbarhedsindikator er således et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at sikre, at den offentlige sektor på langt sigt ikke genererer underskud. Holdbarhedsindikatoren siger imidlertid ikke noget om, hvordan denne tilpasning skal ske Se Andersen m.fl. (2008) for en tidligere analyse af arbejdsmarkedspensionernes betydning for finans - politisk holdbarhed i Danmark.

14 214 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 I grundforløbet er holdbarhedsindikatoren beregnet svagt negativ på -0,1pct. af BNP svarende til»overholdbarhed«de offentlige indtægter kan mindskes svagt eller udgifterne øges tilsvarende, uden at det kræver modgående finansiering. I det alternative scenario med udfasning af AMP inklusive virkningen af satsreguleringen er holdbarhedskravet en stramning på 1,4 pct. af BNP. 2/3 af denne forværring skyldes sats - reguleringen, da stramningskravet kun er 0,4 i forløbet med udfasning eksklusive virkningen af satsreguleringen. Det er altså forbundet med en betydelig forværring af de offentlige finansers langsigtede stilling at udfase AMP. Samlet set er der ikke meget, der taler til gunst for at opgive AMP i Danmark. Som det kommer frem i ovenstående analyse, vil det true den makroøkonomiske stabilitet på kort sigt: arbejdsløsheden vil stige, inflationen vil stige, og betalingsbalancen vil blive forværret. Og på lidt længere sigt vil de offentlige finanser blive forringet Fremrykning af pensionsskatten omlægning fra ETT til TTE Konsekvensen af ETT-systemet er, at pensionsindbetalingerne kan trækkes fra i skat eller friholdes for skat. Til gengæld skal indkomstskatten betales, når pensionen kommer til udbetaling. Det betyder, at skatteindtægterne kommer i de offentlige kasser, når der er brug for dem nemlig når folk går på pension og har stort behov for hjemmehjælp, hospitalsbehandling og andre offentlige ydelser. Disse indtægter af - laster de offentlige finanser. Dette kan illustreres med en DREAM-kørsel, jf. tabel 2 og 3. I 2050 når pensionssystemet er fuldt udbygget vil udgifterne som følge af flere folkepensionister være knap 31 mia. kr. højere årligt end i dag. Mere præcist fra 146,2 mia. kr. om året i 2011 til 177 mia. kr. om året i Det modsvares næsten af de øgede indtægter, som arbejdsmarkeds- og firmapensioner giver i 2050, nemlig knap 28 mia. kr. mere end i dag. Aflastningen skyldes både øgede indkomstskatter, forbrugsafgifter og lavere indkomstafhængige pensionstillæg. Den udskudte skat sikrer dermed en samtidighed mellem offentlige indtægter fra og udgifter til ældre på pension. Risikoen ved at omlægge beskatningen fra ETT til TTE er, at der ikke er finanspolitisk disciplin til at gemme den ekstra likviditet til det tidspunkt, hvor udgifterne viser sig. 14 Skattereformen fra 2012 indebærer, at indbetalinger til kapitalpension skattemæssigt omlægges fra ETT til TTE fra Endvidere er der mulighed for at forudbetale skatten på allerede foretaget opsparing på kapitalpension i et»vindue«i hele 2013 mod kun at betale 37,3 pct. skat mod normalt 40 pct. 14. Dette er netop vismændenes hovedanke mod omlægning af pensionsbeskatningen, jf. Dansk Økonomi, forår 2012.

15 DEBAT OG KOMMENTARER 215 Regeringen regner med, at skatten forudbetales for knap 15 mia. kr. opsparing på kapitalpension svarende til et fremrykket provenu på 5 mia. kr. Dette er dog et meget lavt skøn, da de samlede indeståender på kapitalpension udgør skønsmæssigt 400 mia. kr. (eksklusive LD, som ikke er omfattet af forslaget) eller knap 20 pct. af den samlede pensionsopsparing i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. I lovforslaget er det derfor præciseret, at hvis provenuet bliver højere end de forventede 5 mia. kr., skal merprovenuet bruges til at nedbringe den offentlige gæld. Dette er et forsøg på at båndlægge midlerne, så provenuet ikke udfordrer den finanspolitiske disciplin. Det er selvfølgelig altid en god diskussion, hvor effektiv en sådan båndlægning er. Man kan spørge, om der om 5-10 år er hukommelse nok i det politiske system og embedsværket til at vide, at den reelle offentlige gæld er x mia. kr. lavere, end den ellers ville være, fordi der er fremrykket indkomstskatteprovenu, som kommer til at mangle i fremtiden? Mens den seneste danske skattereform på et dog forholdsvist afgrænset område af pensionssystemet ændrer retning i beskatningen, så er Færøerne gået mere radikalt til værks. Det færøske landsstyre fremsatte den 6. december 2011 to lovforslag, der tilsammen varslede omfattende ændringer af det færøske skattesystem. Forslagene blev vedtaget af Lagtinget den 23. december og trådte i kraft den 1. januar Der indføres en såkaldt flad skat, men der er i realiteten fortsat tale om et progressivt skatte - system med et bundfradrag på kr. Indkomster op til kr. beskattes med 41 pct. voksende til 46 pct. for indkomster op til kr. Indkomster derudover beskattes med 51 pct. Skatteomlægningen medfører skattelettelser på ca. 265 mio.kr. eller ca. 2 pct. af BNP. Skattelettelserne er størst for de højere indkomster. Skatteomlægningen»finansieres«ved at indføre straksbeskatning på 40 pct. af pensionsindbetalinger, og tilsvarende gøre udbetalinger skattefrie. Det skønnes at kunne indbringe et provenu på ca. 235 mio.kr. Når det yderligere forudsættes, at de afledte effekter af skattelettelserne vil medføre en yderligere provenugevinst på ca. 40 mio. kr., er skatteomlægningen i Landsstyrets øjne fuldt finansieret. Men der er ikke tale om reel finansiering, men alene fremrykning af skatteindtægter. Det betyder, at om 30 år vil enhver færing fra nyfødt til olding have en ekstra gæld på knap kr. Det er størrelsen af regningen, der bliver sendt videre til fremtidige generationer, fordi skattereformen er ufinansieret. I 2012 skønnes underskuddet på de offentlige finanser på Færøerne at udgøre 460 mio. kr. eller 3,5 pct. af BNP. Der er samme niveau som i Pointen er, at de færøske omlægninger tydeligt viser problemstillingen i forhold til finanspolitisk disciplin, herunder vigtigheden af at skelne mellem midlertidige (fremrykkede) og varige indtægter.

16 216 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR Afrunding De danske arbejdsmarkedspensioner på LO/DA området har opnået noget nær»heltestatus«både i Danmark og uden for landets grænser siden ordningerne blev besluttet for 25 år siden. Deres fremkomst med forankring i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter har givet ordningerne en legitimitet, som et rent lovbaseret»søjle 2«pensionssystem næppe kunne opnå. Ordningerne har siden de første indbetalinger i 1993 været i konstant vækst. Lønmodtagerne bidrager i dag i gennemsnit med 12 pct. af bruttolønnen, hvilket nærmer sig bidragsprocenten for mere højtlønnede grupper på arbejdsmarkedet. Indbetalingerne til ordningerne er stadigvæk væsentligt højere end udbetalingerne, så pensionsformuen målt som andel af BNP er i vækst. Denne modningsfase forventes at vare helt frem til midten af dette århundrede. Blandt succesindikatorerne fremhæves ofte ordningernes bidrag til styrkelse af de offentlige finanser, men også æren for bruddet i dansk økonomi med en næsten kronisk tilstand præget af underskud på betalingsbalancen tilskrives i høj grad AMP. Dertil kommer et bidrag i form af færre fattige ældre. Spørgsmålet rejser sig imidlertid nu, om vilkårene for en fortsat udvikling af AMPordningerne er til stede. I denne artikel har vi peget på flere aktuelle udfordringer, som kan give anledning til en vis bekymring. På den baggrund har vi set nærmere på nogle mulige samfundsøkonomiske virkninger i kølvandet på et fald i opbygningen af AMP, uanset hvad årsagen til dette måtte være. Derudover har vi analyseret, hvordan ændringer i beskatningen af pensionsformue kan påvirke de offentlige finanser i Danmark, nu og i fremtiden. Ikke mindst affødt af den europæiske budget- og gældskrise er der kommet ekstra fokus på de offentlige finansers stilling, og vi har derfor også gjort betragtninger om, i hvilket omfang AMP påvirker tidsprofilen for de offentlige indtægter og udgifter under alternative antagelser om pensionsbeskatningen. Samfundsøkonomisk set er der således ikke meget, der taler for at begrænse AMP i Danmark. På kort sigt er der risiko for, at arbejdsløsheden og inflationen vil stige, at betalingsbalancen vil blive forværret, og på lidt længere sigt vil de offentlige finanser blive forringet. Endelig argumenterer vi for en række fordele ved den aktuelle beskatningsform, som giver fradragsret for pensionsindbetalinger mod til gengæld at betale indkomst - skat, når pensionen kommer til udbetaling. Den dermed forbundne udskudte skat sikrer en samtidighed mellem offentlige indtægter fra og udgifter til ældre på pension, og risikoen ved at fremrykke beskatningen er, at der ikke er finanspolitisk disciplin til at gemme den ekstra likviditet til det tidspunkt, hvor udgifterne viser sig.

17 DEBAT OG KOMMENTARER 217 Litteratur Andersen, T. M., S. H. Jensen og L. H. Pedersen The Welfare State and Strate - gies Toward Fiscal Sustainability in Denmark, i R. Neck og J. Sturm (red.) Sustain - ability of Public Debt, MIT Press. Arnberg, S. og M. Barslund The Crowd ing-out Effect of Mandatory Labour Market Pension Schemes on Private Sav - ings: Evidence from Renters in Denmark, DØRS Working Paper 2012:1. Bergman, M. og S. H. Jensen Shaping the Fiscal Policy Framework in the Euro Area: Lessons from Structural Reforms in Denmark and Sweden, arbejdspapir præ - senteret på seminar om Performance and Reform Capacity: Lessons Learned from the Nordic Countries, Europa Institute, University of Edinburgh, UK, november, De Økonomiske Råd Dansk Økonomi, forår De Økonomiske Råd Dansk Økonomi, forår Due, J. og J. S. Madsen Fra magtkamp til konsensus: Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model, DJØF-Forlaget. Forskning og Pension Danskernes pension design i verdensklasse. Linaa, J. G., L. H. Pedersen og P. B. Sørensen Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark, DØRS Working Paper 2010:5 Whitehouse, E Taxation: The Tax Treat ment of Funded Pensions, World Bank, Washington, DC.

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner og valgfrihed: En samfundsøkonomisk analyse

Arbejdsmarkedspensioner og valgfrihed: En samfundsøkonomisk analyse Arbejdsmarkedspensioner og valgfrihed: En samfundsøkonomisk analyse Af Svend E. Hougaard Jensen, professor, CBS December 2010 1. Baggrund Pensionssystemet i Danmark er forankret i en trestrenget struktur

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere