Debat og kommentarer. Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debat og kommentarer. Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012): Debat og kommentarer Arbejdsmarkedspensionerne efter 25 år: En succes med udfordringer Jan V. Hansen Forsikring & Pension, mail: Svend E. Hougaard Jensen Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, mail: SUMMARY: Occupational pension schemes covering the blue-collar segment of the labour market in Denmark were introduced in 1987, as part of the collective wage negotiations between trade unions and employers federations. We argue that the Danish design, which differs from designs in other countries where occupational pension schemes have been introduced as part of the legislative process, has (a) contributed substantially to restoring fiscal sustainability, (b) helped averting chronic imbalances on the current account and (c) reduced poverty among the elderly. However, the system faces a number of challenges, including debates about rules of taxation, tendencies towards a falling degree of unionization, a»zeitgeist«against mandatory ar - range ments, and a downward pressure on wages to improve competitiveness. Overall, this may reduce the volume of contributions and, in turn, weaken the macroeconomic and fiscal stance of the Danish economy. 1. Indledning Pensionssystemet i Danmark er forankret i en trestrenget struktur bestående af en søjle med et offentligt, her-og-nu finansieret pensionssystem (folkepensionen), en fondsbaseret søjle med obligatoriske bidrag knyttet til et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspensioner) og en søjle med frie, individuelle pensionsordninger. Gennem denne søjlestruktur er det muligt at sikre alderspension til alle, rimelige dækningsgrader, Vi er taknemmelige for kommentarer fra Søren Bo Nielsen til en tidligere version. Tak også til Torben M. Andersen, Michael Bergman, Sixten Korkman og andre deltagere i seminaret»performance and Reform Capacity: Lessons Learned from the Nordic Countries«, Europa Institute, University of Edinburgh, UK, 24. november Andreas Ø. Nielsen takkes for beregningshjælp.

2 202 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 individuel valgfrihed samt en høj grad af risikospredning. Samlet set er der tale om en velfungerende model, som nyder bred opbakning i befolkningen og på tværs af et bredt politisk spektrum. 1 I det følgende fokuseres på arbejdsmarkedspensionerne (AMP). 2 Set i et internationalt perspektiv udgør disse et fascinerende eksempel på et arrangement, som er op - stået uden direkte indblanding fra regering og Folketing, men er et resultat af forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. 3 Pensionsselskaberne i Danmark er ejet af medlemmerne selv, hvilket medfører en direkte medbestemmelsesret og ejerskabsfølelse hos lønmodtagerne. Denne opsparing til alderdommen har dels bidraget til en gunstig udvikling på betalingsbalancen og dels til en aflastning af de offentlige finanser. Endelig har ordningerne medvirket til, at antallet af fattige ældre er reduceret det seneste årti, selvom antallet af fattige er steget i de øvrige aldersgrupper. Som udgangspunkt er omfanget af AMP bestemt af de aftaler, der indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Det er imidlertid klart, at disse aftaler bliver indgået under hensyntagen til den offentlige regulering og beskatning på området. Myndighederne kan således udøve væsentlig indflydelse på rammebetingelserne for beslutninger om pensionsopsparing i Danmark. Dette kan ske ved udformning af reglerne for oprettelse af et arbejdsmarkedspensionsselskab, ved at indføre et loft over pensionsindskud eller ved at ændre på den skattemæssige behandling af pensionsindskud, afkastet af pen - sionsformue og pensionsudbetalinger. Dertil kommer, at Folketinget ved lov kan fore - tage indgreb, som kan komme på tværs af, hvad organisationerne måtte have aftalt. Samarbejde mellem de centrale aktører på AMP-området er således afgørende for at tilvejebringe et klima, hvori pensionsopsparingen trives. På AMP-området træffes der beslutninger med meget lang tidshorisont, og det er afgørende for tilliden til systemet, at det offentlige sikrer størst mulig stabilitet og forudseenhed om regelsæt og beskatning. Både lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer har et stort ansvar for at sikre, at alle med et normalt arbejdsliv bidrager til pensionsopsparingen og dermed til, at en voksende andel af befolkningen omfattes af ordningerne. Endelig er det 1. Også internationalt har det danske pensionssystem tiltrukket sig opmærksomhed. Således har Danmark i 2012 for første gang deltaget i Melbourne Mercer Global Pension Index, som er en international bench - mark ing af pensionssystemer. Det danske pensionssystem kommer her ind som nummer et med karakteristikken»et førsteklasses og robust pensionssystem med gode dækningsgrader, og som er bæredygtigt og har en høj grad af integritet«. 2. Ifølge Due og Madsen (2003) blev AMP til i et krydsfelt mellem hensynet til lønmodtagernes indflydelse på virksomhederne (herunder andel i overskuddet) og på den anden side hensynet til velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblemer (herunder AMP som en erstatning for eller et supplement til generelle velfærdsydelser). 3. I forlængelse af udbredelsen af AMP er der sket en tilsvarende udvikling på firmapensionsområdet, hvor aftaleparterne er den enkelte virksomhed og alle dens medarbejdere.

3 DEBAT OG KOMMENTARER 203 vigtigt, at lønmodtagerne kan føle sig trygge ved at give afkald på lønstigninger herog-nu mod til gengæld at indbetale til en AMP-ordning. Spørgsmålet er, om forudsætningerne for en sådan»social kontrakt«er opfyldt. Selv om der kan peges på en række attraktive egenskaber ved den danske AMP-model, står denne over for flere udfordringer. Nogle er ydre pres, som har at gøre med globa - lisering og Danmarks deltagelse i internationalt økonomisk samarbejde. Andre er indre pres, herunder overvejelser om at reducere den skattemæssige begunstigelse af pensionsopsparing. Endvidere er der elementer i det offentlige transfererings system, så som folkepension, huslejetilskud m.v., som spiller sammen med udbetalingerne fra pensionsordninger på en måde, som dæmper incitamentet til AMP-opsparing. En yderligere udfordring består i, at der til trods for reduktionen af den gennemsnitlige fattigdom blandt de ældre stadigvæk er en gruppe af danskere, som slet ikke har nogen form for pensionsopsparing. Dertil kommer, at AMP har nogle karaktertræk, som ikke nødvendigvis flugter med tidsånden med fokus på valgfrihed og individualitet. Dispositionen for den resterende del af denne artikel er som følger. Sektion 2 diskuterer mere indgående, hvilke udfordringer AMP-systemet står overfor, mens sektion 3 analyserer, hvordan en række makroøkonomiske nøglevariable vil blive påvirket, hvis enten indbetalingerne til AMP-ordningerne falder markant, eller pensionsbeskatningen omlægges fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Sektion 4 runder af. 2. Aktuelle udfordringer og forslag til ændringer i regelsættet for arbejdsmarkedspensionerne 2.1. Ydre pres Presset fra globalisering og Danmarks deltagelse i det internationale økonomiske samarbejde rummer muligvis kimen til ændringer i det pensionspolitiske set-up i de kommende år. Her skal blot nævnes et par områder af potentiel betydning for AMP, nemlig dels presset for en hurtig genopretning af de offentlige finanser som følge af henstillinger fra EU og dels en mulig tendens til en mere ensartet skattemæssig behandling af pensionsopsparing i EU. Selv om der således ikke er formelle krav om harmonisering af den skattemæssige behandling, så kan markedspresset føre til de facto harmonisering. Allerede i 2010 fik Danmark en EU-henstilling om at styrke de offentlige finanser. Denne indebar konkret, at Danmark skulle bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i Denne linje er videreført af regeringen, som tiltrådte i oktober Det er fortsat målet, at regeringens økonomiske politik skal sikre en bred sikkerhedsafstand til kravene i forhold til den offentlige gæld i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Også EU s henstilling om en strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 1 /2 pct. i søges efterlevet. Senest er der således i marts 2012 indgået aftale

4 204 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 om en budgetlov, der blandt andet skal styrke udgiftsstyringen via udgiftslofter og gennemføre EU s Finanspagt i Danmark. I betragtning af den aktuelle konjunktursituation kan det blive svært at nå en så markant forbedring af de offentlige finanser på kort sigt. På den baggrund kan der måske opstå en fristelse til at ty til»nemme løsninger«, herunder en fremrykning af beskatningen af pensionsformue. For kapitalpensionernes vedkommende er det allerede vedtaget, at i 2013 kan skatten forudbetales for allerede indbetalte ordninger. Derved vil indtægtssiden blive styrket på kort sigt uden nævneværdig risiko for at forværre konjunktursituationen. Omvendt kan der være et dilemma mellem på den ene side ønsket om en hurtig forbedring af de offentlige finanser for at tilfredsstille EU-krav herom og på den anden side hensynet til de offentlige finansers stilling på mellemlang sigt. Vi forsøger i sektion 3 at analysere dette dilemma mere indgående. Her er det tilstrækkeligt at pege på, at en bedre model kunne være gennem dialog med EU-kommissionen at argumentere for, at de offentlige finanser i Danmark i realiteten er holdbare, og at fokusering på kortsigtsindikatorer næppe giver et retvisende billede af finanspolitikkens stilling i Danmark. Det er også værd at notere, at de finansielle markeder hidtil har vurderet, at de danske offentlige finanser er ganske solide. Et andet område, hvor der kan være et ydre pres for forandring, er i relation til skattestrukturen på pensionsområdet. Dette har ikke noget at gøre med de offentlige finansers aktuelle stilling, men vedrører en mulig tendens til harmonisering af beskatningen af pensionsopsparing. Dette kan ske enten direkte gennem direktiver eller indirekte i form af markedspres, men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at disse effekter er stærke. Der er tre dimensioner af denne problemstilling, nemlig den skattemæssige behandling af (1) indbetalinger i løbet af bidragsfasen; (2) afkastet gennem kapitalopbygningsperioden; og (3) ydelserne gennem udbetalingsperioden. 4 Det er således muligt at»front-loade«eller»back-loade«beskatningen, uden at de offentlige finansers gennemsnitlige stilling set over en længere årrække bliver påvirket. Derimod kan der være en række forskellige adfærdsmæssige implikationer afhængig af, hvilken kombination af beskatning der vælges. I EU er den såkaldte»eet«model mest udbredt, hvilket indebærer fritagelse (exemption) for skat ved indbetaling, fritagelse (exemption) af skat på afkast samt beskatning (taxation) af udbetalinger. I Danmark er der som bekendt også fradrag for indbetalinger og beskatning af udbetalinger, mens der i forbindelse med omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2000 blev indført én fast skattesats på 15 pct. af al afkast af pensionsformue, den såkaldte pensionsafkastskat (PAL). Satsen blev i 2012 hævet til 15,3 pct. Danmark har således en»ett«model og har dermed distanceret 4. Se Whitehouse (2005) for en oversigt over den skattemæssige behandling af fondsbaserede opsparingsordninger.

5 DEBAT OG KOMMENTARER 205 sig en anelse fra den gennemgående europæiske model. Mens der ikke er formelle krav om harmonisering på dette område, kan man spørge, om det ville være i Danmarks interesse at nærme sig EET-modellen for AMP-beskatning. Eller burde man måske vælge en helt anden model? Som udgangspunkt er det helt afgørende, at en vurdering af pensionsbeskatningen ikke kan ske uafhængigt af beskatningen af kapitalindkomst i øvrigt. Hvis man indførte en EET-model i Danmark, ville det implicere massive spekulationsmuligheder, herunder mulighed for lånefinansieret pensionsopsparing. Alene af den grund forekommer behovet for en tilpasning i retning af den mest udbredte model i EU ikke akut. Men på lidt længere sigt kan man ikke udelukke, at det vil være hensigtsmæssigt. I givet fald vil der være et betydeligt provenutab, som så på anden vis skal dækkes ind. Provenuet af PAL-skatten har svinget meget siden 2000, hvilket skal ses i lyset af udviklingen i afkastet, der igen afhænger af kursudviklingen på beholdningerne af aktier og obligationer mv. 5 Spørgsmålet om forskelle i den skattemæssige behandling af AMP i EU har også at gøre med borgernes muligheder og tilskyndelser til at bevæge sig på tværs af lande - grænser. Dette emne er helt centralt i den pensionspolitiske debat. Når pensionister flytter rundt fra land til land, hvilket i takt med stigende europæisk integration må formodes at forekomme i øget omfang, kommer EET-baseret pensionsbeskatning i problemer. Hvis en dansk pensionist nedsætter sig i Frankrig, bør denne ifølge franske synspunkter betale skat af sin danske pension i Frankrig. Omvendt vil hjemlandet, som har givet fradraget på indbetalingstidspunktet, gerne have mulighed for at sikre sig skatten i sidste ende, dvs. sikre sig mod udflytning som skatteunddragelse. Efter EET-principperne, vil danske skattemyndigheder kunne hævde beskatningsret over for pensionerne. Så der er en konflikt. Dobbeltbeskatningsaftaler har til hensigt at løse denne konflikt, men de er komplicerede at forhandle, jf. at Danmark har opsagt af - talerne med Frankrig og Spanien med virkning fra 1. januar Derfor dobbelt - beskattes danske pensionister i disse lande af deres danske pension. Disse problemer kunne løses ved, at alle lande indfører et TTE-baseret system, dvs. (1) undlader at give fradrag ved indbetaling, (2) beskatter afkast normalt og (3) fritager udbetalinger fra skat. En model med»fremrykket skat«kunne derfor være et svar på nogle af de udfordringer, som globaliseringen rejser. Der er imidlertid andre ulemper ved fremrykket skat, især risiko for svækket finanspolitisk disciplin, som gør, at vi ikke vil anbefale den model. 5. I år 2000 var det samlede provenu ca. 15 mia. kr., hvoraf provenuet fra ATP, LD m.v. udgjorde ca. 40 pct. Provenuet toppede foreløbigt i 2011 med ca. 40 mia. kr.

6 206 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Endelig kan nævnes et internationalt motiveret pres på det danske lønniveau, som bredt vurderes at være for højt og dermed årsag til svækkelsen af Danmarks interna - tionale konkurrenceevne igennem de senere år. Specielt har det været fremført, at der for både at holde på eksisterende arbejdspladser, men også for at skabe flere nye job i Danmark, er behov for»et lønniveau som i Tyskland og et skattetryk som i Sverige«. I en situation, hvor overenskomstforhandlinger rettes direkte ind på sænkning af løn - niveauet, kan man ikke udelukke, at en del af»prisen«for at få det gennemført, bliver en reduktion af bidragssatsen til pensionsopsparingen Indre pres AMP oplever ikke kun ydre pres, men også indenlandske krav om eller bud på forandringer. I det følgende skal nævnes to eksempler herpå, nemlig pensionsloftet og presset for mere valgfrihed, herunder ønsker om at opgive det obligatoriske element og helt lade det være op til den enkelte at træffe beslutning om opsparingens omfang. Motivationen for et pensionsloft er givetvis den forholdsvis moderate skattemæs - sige behandling af pensionsopsparing i opbygningsfasen. Her kan det være nyttigt først at repetere argumentet for en lempeligere skattemæssig behandling af pensionsopsparing sammenholdt med anden opsparing. Sagen er, at pensionsopsparing er bundet i en meget lang tidshorisont, helt op til år, og i den periode er det de facto ikke muligt at disponere over beløbet samtidig med, at opsparingen er udsat for politiske risici mv. De finansielle markeder belønner ikke opsparing, der er bundet i den tids - horisont, med et merafkast. Derfor er det nødvendigt med en lempeligere skattemæssig behandling. Dernæst skal man tænke på, at den lempelige skattemæssige behandling i Danmark næsten udelukkende består af moderat beskatning af afkast af pensionsopsparing. Der er næppe stor forskel på den skattesats, til hvilken man fratrækker indbetalinger til pensionsordninger, og den effektive skattesats, efter hvilken man betaler (samlet, effektiv) skat af udbetalinger. Når den sidste beregnes, skal man nemlig tage hensyn til implicitte marginale skattesatser forbundet med, at folk med højere udbetalinger vil opleve reduktion i diverse former for offentlige overførsler. Dette er en pointe, som ofte overses. Gennemsnitsskatten, som fradraget sker med, er højere end gennemsnitsskatten ved udbetaling. Men modregningen gør, at det balancerer for mellem- og lavindkomster, også i forhold til den lavere PAL-skat. For disse grupper er der således ikke en subsidiering af den gennemsnitlige pensionsopsparing over livsforløbet sammenholdt med opsparing uden for pensionssystemet Den marginale pensionsopsparing kort før pensionstidspunktet bliver imidlertid beskattet meget højt, jf. Det Økonomiske Råd (2008) og Linaa m.fl. (2010).

7 DEBAT OG KOMMENTARER 207 Når det gælder indførelse af et såkaldt pensionsloft, må man først afklare, hvilke indbetalinger det drejer sig om. Med skattereformen af 2010 indførtes et loft på kr. for fradrag på indbetalinger til ratepensioner. 7 Efter reformens gennemførelse må folk finde andre måder at spare op på med skattebegunstigelse, f.eks. livslange pensionsprodukter, hvor der fortsat vil være fuldt fradrag. Skattereformens pensionsloft omfatter således ikke indbetalinger til de såkaldte livrente-produkter, hvor der i pensionisttilværelsen bliver udbetalt et beløb hvert år resten af livet. I 2012 er loftet blevet sænket med yderligere kr. Lofterne over ratepension vurderes at have fremrykket beskatningen af et beløb svarende til ca. 20 mia. kr. Samtidig er skatten på afkastet af fri opsparing blevet mindre. Oveni har skattestoppet siden 2001 reelt halveret skatten på egen bolig. Og begge dele uden at skatten på pensionsafkast er fulgt med ned. Den er tværtimod fra 2012 steget fra 15,0 til 15,3 pct. Der næppe tvivl om, at de obligatoriske og solidariske egenskaber ved AMP-ordningerne ikke i enhver henseende rimer med det lidt flygtige begreb»tidsånden«. Som bekendt er ordningerne obligatoriske for alle lønmodtagere omfattet af en overenskomst, dvs. alle optages inden for et bestemt overenskomstområde i en pensionsordning med dødsfaldsdækning, invaliditetsdækning mv. uanset helbred, og mænd og kvinder opnår samme årlige pension for samme bidrag uanset forskelle mht. forventet restlevetid. Disse egenskaber har ikke haft nogen central placering i den offentlige debat, men kan på sigt måske føre til krav om et mere frit valg mellem anvendelse af disponibel indkomst til pensionsopsparing og forbrug. 8 Om end udfordringen ikke synes lige om hjørnet, så kan et opgør med disse dele af pensionsopsparingen være undervejs. Det kan finde udtryk i form af øget tilslutning til (super)liberalistisk indstillede politiske partier, som via lovgivning må formodes at ville»kollektivistiske«modeller til livs. Dertil kommer det forhold, at store dele af ordningerne er overenskomstbaserede, hvilket kan blive en trussel, hvis tendensen til lavere organiseringsgrad blandt de overenskomstbærende organisationer for alvor slår igennem, sådan som en række sammenlignelige lande allerede har oplevet. Hævdelse af individets ansvar for at spare op 7. Målgruppen for kr. loftet var personer, der ikke blev modregnet ved pensionering, dvs. højtlønnede. Det er vurderingen, at loftet har påvirket omkring danskere, der hvert år har indbetalt større beløb til ratepensionen, og som tilsammen skønnes at have indbetalt 28,5 mia. kr. til ratepension om året. Med de nye regler vil de kun kunne få fradrag for de 10 mia. kr., og de skal dermed finde andre opsparingsformer for 18,5 mia. kr. De samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger faldt med 12 mia.kr. fra 2009 til 2010, så en stor del de 18,5 mia. kr. blev placeret uden for pensionssystemet. 8. I den forbindelse kan nævnes, at der i forbindelse med DI-overenskomsten i foråret 2012 blev givet mulighed for at bytte pension for fritid for ældre medarbejdere. Dette kunne være en forløber for mere valgfrihed om pension og fritid. Ellers har spørgsmålet hidtil været knyttet til forhold som valgfrihed med hensyn til investeringsbeslutning, valg af ydelser og valg af pensionsudbyder.

8 208 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 til alderdommen kan således trække i retning af at svække i hvert fald de tværgående dele af AMP. De samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger faldt fra 116,8 mia. kr. i 2009 til 107 mia. kr. i Af det samlede fald på knap 10 mia. kr. var knap 8 mia.kr. i arbejdsgiveradministrerede ordninger. Den væsentligste forklaring er kr. loftet over ratepensioner i Det er uklart, hvorvidt de øvrige tendenser har haft indflydelse på udviklingen. En af bekymringerne ved at give pensionsmarkedet helt frit går på, at folk ikke får sparet op til alderdom, hvis de ikke via pensionssystemet bliver tvunget til det. Ellers vælger den unge let fra eller den økonomisk pressede børnefamilie prioriterer måske at bruge pengene her og nu. Det er vigtigt at komme i gang tidligt, for en god opsparing kræver en lang horisont. AMP løser på denne måde en central samfundsøkonomisk opgave. Den gevinst opnår man kun gennem kollektive valg, enten på arbejdsmarkedet eller via lovgivning. I øvrigt er arbejdsmarkedspensionskasserne nemme at regulere for at sikre pensionsopsparernes rettigheder. Ved en fuldstændig liberalisering kan man frygte, at det bliver for fristende for underlødige overbydere, og at forbrugerne taber overblikket. Under alle omstændigheder vil en ordning baseret på individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager f.eks. omkring aktuelle procentsatser, efter hvilke der indbetales pension underminere det eksisterende arbejdsmarkedspensionssystem. Det samme vil adgang til at trække penge ud af AMP»før tid«. Set fra et samfunds - økonomisk synspunkt kan der således være grund til at analysere et scenario bestående af væsentligt reducerede indbetalinger til AMP. Selv om der i en lille, åben økonomi (som den danske) ikke eksisterer en stærk sammenhæng mellem samfundets samlede opsparing og investeringer, kan det alligevel være relevant at se på nogle makroøkonomiske virkninger i form af forbrug og opsparing, løn og beskæftigelse, det offentlige budget på kort og langt sigt, betalingsbalancen m.v. Dette er emnet for næste afsnit. 3. Udfasning af arbejdsmarkedspensionerne og fremrykning af pensionsskatten: Samfundsøkonomiske analyser I det følgende præsenteres en analyse, der har til formål at belyse nogle samfunds - økonomiske konsekvenser af at give folk mulighed for at anvende den del af deres disponible indkomst, som tidligere er blevet sparet op i form af obligatorisk arbejdsmarkedspension, til forbrug. Det vurderes, at dette vil føre til, at de kendte, kollektive ordninger vil forsvinde over tid. Mere konkret antages det, at alle arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger stoppes fra 2013 og frem. Endvidere belyses mulige konsekvenser af, at skatten på indkomst, der spares op til

9 DEBAT OG KOMMENTARER 209 pension, flyttes fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Den seneste skattereform indebærer, at indbetalinger til kapitalpension kun kan ske for beskattede midler fra Endvidere bliver der også i 2013 mulighed for, at skatten på eksisterende kapitalpensionsdepoter kan forudbetales mod en skatterabat (37,3 pct. skat i stedet for 40 pct.). På kapitalpensionsområdet bliver der således tale om et skifte fra en ETT- til en TTE-model Udfasning af AMP At der er tale om meget betydelige beløb, som husholdningerne hermed får dispositionsfrihed over, fremgår af, at mænd i 2010 havde samlede arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger på ca kr., mens kvinders indbetalinger udgjorde omkring kr. 9 Stående over for et sådant valg kan husholdningerne reagere på meget forskellige måder. Et scenario kunne være, at al den opsparing, som tidligere er blevet foretaget gennem arbejdsmarkedspension, i stedet vil blive kanaliseret ud til forbrug. Det er naturligvis et ekstremt scenario, som næppe er empirisk relevant. Dette ville føre til makroøkonomisk ustabilitet kendetegnet ved overophedning af arbejdsmarkedet i et betydeligt omfang, højere inflation og renteniveau samt ikke mindst en forværring af de offentlige finanser og betalingsbalancen. Et andet scenario, som ligeledes forekommer urealistisk, består i en antagelse om, at den samlede opsparing ikke vil blive påvirket. Tankegangen er den, at hele den opsparing, som tidligere fandt sted i form af arbejdsmarkedspension, fremover vil blive sparet op på anden vis, f.eks. i form af individuelle ordninger. Det er givet, at folk vil reagere på en ophævelse af en obligatorisk opsparingsordning ved at sætte øvrig opsparing op, men i hvilket omfang? Arnbjerg og Barslund (2012) har empirisk undersøgt arbejdsmarkedspensionernes crowding-out af anden finansiel opsparing i perioden Datagrundlaget er administrative registre for danske husholdninger. Hovedresultatet kan sammenfattes således, at en krones ekstra obligatorisk pensionsopsparing fortrænger anden opsparing i intervallet 0-30 øre afhængig af alder. 10 Fortrængningen er størst for personer tæt på pensionsalderen. Ifølge denne undersøgelse er husholdningernes adfærd tættest på det første»ekstremum«. 9. Stort set hele forskellen i de gennemsnitlige pensionsindbetalinger mellem kønnene skyldes indkomstforskelle. Således fremgår det ved sammenligning af mænds og kvinders pensionsindbetalingsprocent, at der stort set ikke er forskel på, hvor stor en andel af bruttoindkomsten der indbetales til pension. 10. Det er ikke umiddelbart indlysende, at AMP fører til en stor stigning i opsparingen. Hvis der er stor usikkerhed om, hvor mange midler man skal bruge i alderdommen (af usikker længde), kan det føre til ekstra forsigtighedsopsparing i forhold til en situation, hvor man føler sig mere tryg ved at være tilmeldt solide AMP-ordninger.

10 210 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Tabel 1. Effekter på forsyningsbalance og arbejdsmarked ved udfasning af pensioner Indeks, grundforløb = BNP 100,0 100,4 100,2 100,2 100,3 100,3 100,3 100,2 BFI 100,0 99,8 99,5 99,7 99,7 99,8 99,7 99,7 Privat forbrug 100,0 103,5 103,7 104,3 104,7 105,0 105,2 104,6 Offentligt forbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Eksport 100,0 98,3 97,5 98,0 98,1 98,0 98,0 98,2 Import 100,0 101,7 101,9 101,6 101,7 101,8 101,8 101,5 Investeringer 100,0 102,7 104,1 101,8 101,2 101,0 100,6 100,3 Boliger 100,0 129,6 122,9 107,2 105,4 105,2 103,6 102,6 Offentlig sektor 100,0 103,5 99,6 100,3 100,3 100,3 100,2 100,2 Øvrig privat 100,0 90,9 97,5 99,6 99,2 99,2 99,2 99, Indeks, grundforløb = Beskæftigelse 100,0 100,1 99,6 99,5 99,5 99,5 99,5 99,5 Private sektorer 100,0 100,0 99,4 99,3 99,3 99,3 99,2 99,3 Offentlige sektor 100,0 100,3 100,1 100,1 100,1 100,1 100,1 100,1 Arbejdsløshed, procent 100,0 97,7 112,2 113,5 113,2 113,2 113,5 117, Indeks, grundforløb = Nominel løn 100,0 100,9 101,1 100,9 101,0 101,0 100,9 100,8 CPI 100,0 100,9 100,7 100,4 100,4 100,4 100,4 100,4 Realløn 100,0 100,0 100,4 100,5 100,6 100,6 100,5 100,5 Kilde: DREAM og egne beregninger. Herefter præsenteres en evaluering af, hvordan en række centrale makroøkonomiske variable vil reagere på det ovenfor beskrevne eksperiment. Til grund for analysen ligger en kørsel med den økonomiske model DREAM. 11 DREAM s i denne sammenhæng centrale antagelse om anden opsparingsreaktion på afvikling af den obligatoriske pensionsopsparing svarer i store træk til resultaterne i Arnbjerg og Barslund (2012). Resultaterne samles i tre blokke: (1) de overordnede makroøkonomiske effekter belyst ved forsyningsbalancen (BNP, forbrug, investeringer og nettoeksport) og arbejdsmarkedseffekter (løn og priser, beskæftigelse, ledighed m.v.), (2) udlandsgæld og betalingsbalance samt (3) de offentlige finanser og deres holdbarhed. De kvantitative effekter er samlet i tabel 1 samt figur 1 og 2. Det bemærkes, at effekterne af eksperimentet vurderes over en meget lang tidshorisont. 11. DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er en dynamisk anvendt generel ligevægtsmodel med overlappende generationer af husholdninger, der tilrettelægger deres adfærd i overensstemmelse med rationelle forventninger. I modellen beregnes den forventede udvikling i økonomiske størrelse såsom produktion, beskæf tigelse, forbrug, investeringer, betalingsbalance, offentlig saldo, finanspolitisk holdbarhed m.v.

11 DEBAT OG KOMMENTARER 211 Pct. af BNP Grundforløb Stop for pensionsindbetalinger Figur 1. Fordringer på udlandet i grundforløbet og forløbet med udfasning af pen - sioner. Kilde: DREAM og egne beregninger. Som det ses af tabel 1, fører eksperimentet kun til beskedne ændringer i niveauet for BNP. Derimod ændres sammensætningen af BNP i betydelig grad. Den private efterspørgsel i form af forbrug og private investeringer vil stige, navnlig boliginvesteringerne. Derimod sker der en markant forværring af den eksterne balance. Ikke blot vil en stor del af væksten i det private forbrug rette sig mod importerede varer, men som følge af en dårligere konkurrenceevne (se nedenfor) vil eksporten falde. Målt i forhold til grundforløbet giver eksperimentet ikke anledning til en stor påvirkning af beskæftigelsen. Det er dog værd at bemærke, at der er tale om et mindre fald. Forklaringen er, at stigningen i det indenlandske forbrug udløser en lønstigning, hvilket straks slår igennem på det indenlandske prisniveau og dermed et fald i den internationale konkurrenceevne. Dette afspejler sig i et betydeligt fald i eksporten, og dermed et fald i den private sektors beskæftigelse, som ikke opvejes af beskæftigelseseffekten af stigningen i det private forbrug. Derfor vil også arbejdsløsheden stige i økonomien. I figur 1 er vist konsekvenserne for fordringerne på udlandet negativ udlandsgæld af forværringen af konkurrenceevnen og den ændrede sammensætning af den indenlandske efterspørgsel. Ikke overraskende sker der en dramatisk stigning i udlandsgælden, som omkring 2045 svarer til værdien af BNP og som fortsætter med at eskalere. Bemærk, at også i grundforløbet med fortsatte pensionsindbetalinger opstår der i løbet af nogle årtier udlandsgæld, som dog stabiliserer sig på ca. 30 pct. af BNP. Umiddelbart vil eksperimentet fremrykke offentlige indtægter som følge af den valgte ETT-model for pensionsbeskatning i Danmark i udgangspunktet (se ovenfor),

12 212 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Pct. af BNP Grundforløb Stop for pensionsindbetalinger Stop for pensionsindbetalinger, u. satsregulering Figur 2. Primær offentlig saldo i grundforløb og forløb med udfasning af pensioner hhv. med og uden effekt på satsregulering. Kilde: DREAM og egne beregninger. da borgerne ikke trækker så meget fra i skat. Til gengæld vil der i løbet af perioden frem mod 2050 ikke komme så store offentlige indtægter, når skatteprovenuet ved udbetaling af pension bortfalder, samt provenuet fra PAL-skatten falder. Lavere private pensionsudbetalinger medfører også større offentlige ydelser (folkepensionens tillæg, boligsikring mv.) pga. lavere modregning i de indkomstafhængige ydelser. En modgående effekt består i, at der kommer flere forbrugsafgifter i statskassen. En indirekte effekt, som ikke har så meget med pensionssystemet at gøre, er sats - reguleringen af offentlige overførsler. Disse reguleres med lønningerne i den private sektor, 12 og da de udbetalte lønninger øges, fordi pension konverteres til løn, stiger overførslerne og dermed også de offentlige udgifter. Da denne effekt er væsentlig, er den udskilt ovenfor i figur 2, som sammenfatter udviklingen i de offentlige finanser målt ved den primære offentlige saldo. Der er altså udover grundforløbet vist forløb med udfasning af pensionsindbetalinger både med og uden satsreguleringen i spil. I grundforløbet er der en lang periode med underskud på den primære saldo, som efterfølges af overskud efter Denne»hængekøje«skyldes forholdet mellem forsørgere og forsørgede trods levetidsindekseringen af pensionsalderen og forkortelse af efterlønsperioden. Hvis pensionssystemet afvikles, sker der en markant og øjeblikkelig styrkelse af den primære saldo på 2-3 pct. af BNP. Den positive effekt varer i Skattereformen fra 2012 betyder dog, at flere overførsler i en årrække stiger langsommere end lønnin - gerne.

13 DEBAT OG KOMMENTARER 213 Tabel 2. Offentlige udgifter knyttet til folkepensionister i 2011 og i Forskel Antal folkepensionister( a ) Mia. kr. (2008-niveau) Folkepensionsudbetalinger 89,3 96,7 Sundheds- og plejeudgifter 56,9 80,3 Samlet merudgift 146,2 177,0 30,8 ( a ) Folkepensionsalderen i 2050 forventes at være 71 år. Kilde: DREAM s fremskrivning 2011 og egne beregninger. Tabel 3. Arbejdsmarkedspensionernes aflastning af de offentlige finanser i 2011 og Forskel Mia.kr. (2008-niveau) Arbejdsmarkedspensionsudbetaling 40,6 86,4 Indkomstskat af pensionsudbetaling 16,2 34,6 Virkning på moms og forbrugsafgifter 5,2 11,1 Aftrapning af pensionstillæg 3,1 6,5 Samlet aflastning 24,5 52,2 27,7 Kilde: DREAMS s fremskrivning 2011 og egne beregninger. år afhængig af, om satsreguleringen er i spil eller ej. På langt sigt stabiliserer den primære saldo sig på underskud i størrelsesordenen 1 og 2 pct. af BNP. På længere sigt er der således tale om en væsentlig svækkelse af de offentlige finanser. En central variabel ved vurdering af påvirkningen af finanspolitikkens langsigtede stilling er den såkaldte holdbarhedsindikator. Denne angiver den permanente forbedring af det primære offentlige budget (målt som andel af BNP), der skal til for at sikre, at den offentlige sektor overholder sin langsigtede budgetbetingelse. En holdbarhedsindikator er således et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at sikre, at den offentlige sektor på langt sigt ikke genererer underskud. Holdbarhedsindikatoren siger imidlertid ikke noget om, hvordan denne tilpasning skal ske Se Andersen m.fl. (2008) for en tidligere analyse af arbejdsmarkedspensionernes betydning for finans - politisk holdbarhed i Danmark.

14 214 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 I grundforløbet er holdbarhedsindikatoren beregnet svagt negativ på -0,1pct. af BNP svarende til»overholdbarhed«de offentlige indtægter kan mindskes svagt eller udgifterne øges tilsvarende, uden at det kræver modgående finansiering. I det alternative scenario med udfasning af AMP inklusive virkningen af satsreguleringen er holdbarhedskravet en stramning på 1,4 pct. af BNP. 2/3 af denne forværring skyldes sats - reguleringen, da stramningskravet kun er 0,4 i forløbet med udfasning eksklusive virkningen af satsreguleringen. Det er altså forbundet med en betydelig forværring af de offentlige finansers langsigtede stilling at udfase AMP. Samlet set er der ikke meget, der taler til gunst for at opgive AMP i Danmark. Som det kommer frem i ovenstående analyse, vil det true den makroøkonomiske stabilitet på kort sigt: arbejdsløsheden vil stige, inflationen vil stige, og betalingsbalancen vil blive forværret. Og på lidt længere sigt vil de offentlige finanser blive forringet Fremrykning af pensionsskatten omlægning fra ETT til TTE Konsekvensen af ETT-systemet er, at pensionsindbetalingerne kan trækkes fra i skat eller friholdes for skat. Til gengæld skal indkomstskatten betales, når pensionen kommer til udbetaling. Det betyder, at skatteindtægterne kommer i de offentlige kasser, når der er brug for dem nemlig når folk går på pension og har stort behov for hjemmehjælp, hospitalsbehandling og andre offentlige ydelser. Disse indtægter af - laster de offentlige finanser. Dette kan illustreres med en DREAM-kørsel, jf. tabel 2 og 3. I 2050 når pensionssystemet er fuldt udbygget vil udgifterne som følge af flere folkepensionister være knap 31 mia. kr. højere årligt end i dag. Mere præcist fra 146,2 mia. kr. om året i 2011 til 177 mia. kr. om året i Det modsvares næsten af de øgede indtægter, som arbejdsmarkeds- og firmapensioner giver i 2050, nemlig knap 28 mia. kr. mere end i dag. Aflastningen skyldes både øgede indkomstskatter, forbrugsafgifter og lavere indkomstafhængige pensionstillæg. Den udskudte skat sikrer dermed en samtidighed mellem offentlige indtægter fra og udgifter til ældre på pension. Risikoen ved at omlægge beskatningen fra ETT til TTE er, at der ikke er finanspolitisk disciplin til at gemme den ekstra likviditet til det tidspunkt, hvor udgifterne viser sig. 14 Skattereformen fra 2012 indebærer, at indbetalinger til kapitalpension skattemæssigt omlægges fra ETT til TTE fra Endvidere er der mulighed for at forudbetale skatten på allerede foretaget opsparing på kapitalpension i et»vindue«i hele 2013 mod kun at betale 37,3 pct. skat mod normalt 40 pct. 14. Dette er netop vismændenes hovedanke mod omlægning af pensionsbeskatningen, jf. Dansk Økonomi, forår 2012.

15 DEBAT OG KOMMENTARER 215 Regeringen regner med, at skatten forudbetales for knap 15 mia. kr. opsparing på kapitalpension svarende til et fremrykket provenu på 5 mia. kr. Dette er dog et meget lavt skøn, da de samlede indeståender på kapitalpension udgør skønsmæssigt 400 mia. kr. (eksklusive LD, som ikke er omfattet af forslaget) eller knap 20 pct. af den samlede pensionsopsparing i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. I lovforslaget er det derfor præciseret, at hvis provenuet bliver højere end de forventede 5 mia. kr., skal merprovenuet bruges til at nedbringe den offentlige gæld. Dette er et forsøg på at båndlægge midlerne, så provenuet ikke udfordrer den finanspolitiske disciplin. Det er selvfølgelig altid en god diskussion, hvor effektiv en sådan båndlægning er. Man kan spørge, om der om 5-10 år er hukommelse nok i det politiske system og embedsværket til at vide, at den reelle offentlige gæld er x mia. kr. lavere, end den ellers ville være, fordi der er fremrykket indkomstskatteprovenu, som kommer til at mangle i fremtiden? Mens den seneste danske skattereform på et dog forholdsvist afgrænset område af pensionssystemet ændrer retning i beskatningen, så er Færøerne gået mere radikalt til værks. Det færøske landsstyre fremsatte den 6. december 2011 to lovforslag, der tilsammen varslede omfattende ændringer af det færøske skattesystem. Forslagene blev vedtaget af Lagtinget den 23. december og trådte i kraft den 1. januar Der indføres en såkaldt flad skat, men der er i realiteten fortsat tale om et progressivt skatte - system med et bundfradrag på kr. Indkomster op til kr. beskattes med 41 pct. voksende til 46 pct. for indkomster op til kr. Indkomster derudover beskattes med 51 pct. Skatteomlægningen medfører skattelettelser på ca. 265 mio.kr. eller ca. 2 pct. af BNP. Skattelettelserne er størst for de højere indkomster. Skatteomlægningen»finansieres«ved at indføre straksbeskatning på 40 pct. af pensionsindbetalinger, og tilsvarende gøre udbetalinger skattefrie. Det skønnes at kunne indbringe et provenu på ca. 235 mio.kr. Når det yderligere forudsættes, at de afledte effekter af skattelettelserne vil medføre en yderligere provenugevinst på ca. 40 mio. kr., er skatteomlægningen i Landsstyrets øjne fuldt finansieret. Men der er ikke tale om reel finansiering, men alene fremrykning af skatteindtægter. Det betyder, at om 30 år vil enhver færing fra nyfødt til olding have en ekstra gæld på knap kr. Det er størrelsen af regningen, der bliver sendt videre til fremtidige generationer, fordi skattereformen er ufinansieret. I 2012 skønnes underskuddet på de offentlige finanser på Færøerne at udgøre 460 mio. kr. eller 3,5 pct. af BNP. Der er samme niveau som i Pointen er, at de færøske omlægninger tydeligt viser problemstillingen i forhold til finanspolitisk disciplin, herunder vigtigheden af at skelne mellem midlertidige (fremrykkede) og varige indtægter.

16 216 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR Afrunding De danske arbejdsmarkedspensioner på LO/DA området har opnået noget nær»heltestatus«både i Danmark og uden for landets grænser siden ordningerne blev besluttet for 25 år siden. Deres fremkomst med forankring i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter har givet ordningerne en legitimitet, som et rent lovbaseret»søjle 2«pensionssystem næppe kunne opnå. Ordningerne har siden de første indbetalinger i 1993 været i konstant vækst. Lønmodtagerne bidrager i dag i gennemsnit med 12 pct. af bruttolønnen, hvilket nærmer sig bidragsprocenten for mere højtlønnede grupper på arbejdsmarkedet. Indbetalingerne til ordningerne er stadigvæk væsentligt højere end udbetalingerne, så pensionsformuen målt som andel af BNP er i vækst. Denne modningsfase forventes at vare helt frem til midten af dette århundrede. Blandt succesindikatorerne fremhæves ofte ordningernes bidrag til styrkelse af de offentlige finanser, men også æren for bruddet i dansk økonomi med en næsten kronisk tilstand præget af underskud på betalingsbalancen tilskrives i høj grad AMP. Dertil kommer et bidrag i form af færre fattige ældre. Spørgsmålet rejser sig imidlertid nu, om vilkårene for en fortsat udvikling af AMPordningerne er til stede. I denne artikel har vi peget på flere aktuelle udfordringer, som kan give anledning til en vis bekymring. På den baggrund har vi set nærmere på nogle mulige samfundsøkonomiske virkninger i kølvandet på et fald i opbygningen af AMP, uanset hvad årsagen til dette måtte være. Derudover har vi analyseret, hvordan ændringer i beskatningen af pensionsformue kan påvirke de offentlige finanser i Danmark, nu og i fremtiden. Ikke mindst affødt af den europæiske budget- og gældskrise er der kommet ekstra fokus på de offentlige finansers stilling, og vi har derfor også gjort betragtninger om, i hvilket omfang AMP påvirker tidsprofilen for de offentlige indtægter og udgifter under alternative antagelser om pensionsbeskatningen. Samfundsøkonomisk set er der således ikke meget, der taler for at begrænse AMP i Danmark. På kort sigt er der risiko for, at arbejdsløsheden og inflationen vil stige, at betalingsbalancen vil blive forværret, og på lidt længere sigt vil de offentlige finanser blive forringet. Endelig argumenterer vi for en række fordele ved den aktuelle beskatningsform, som giver fradragsret for pensionsindbetalinger mod til gengæld at betale indkomst - skat, når pensionen kommer til udbetaling. Den dermed forbundne udskudte skat sikrer en samtidighed mellem offentlige indtægter fra og udgifter til ældre på pension, og risikoen ved at fremrykke beskatningen er, at der ikke er finanspolitisk disciplin til at gemme den ekstra likviditet til det tidspunkt, hvor udgifterne viser sig.

17 DEBAT OG KOMMENTARER 217 Litteratur Andersen, T. M., S. H. Jensen og L. H. Pedersen The Welfare State and Strate - gies Toward Fiscal Sustainability in Denmark, i R. Neck og J. Sturm (red.) Sustain - ability of Public Debt, MIT Press. Arnberg, S. og M. Barslund The Crowd ing-out Effect of Mandatory Labour Market Pension Schemes on Private Sav - ings: Evidence from Renters in Denmark, DØRS Working Paper 2012:1. Bergman, M. og S. H. Jensen Shaping the Fiscal Policy Framework in the Euro Area: Lessons from Structural Reforms in Denmark and Sweden, arbejdspapir præ - senteret på seminar om Performance and Reform Capacity: Lessons Learned from the Nordic Countries, Europa Institute, University of Edinburgh, UK, november, De Økonomiske Råd Dansk Økonomi, forår De Økonomiske Råd Dansk Økonomi, forår Due, J. og J. S. Madsen Fra magtkamp til konsensus: Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model, DJØF-Forlaget. Forskning og Pension Danskernes pension design i verdensklasse. Linaa, J. G., L. H. Pedersen og P. B. Sørensen Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark, DØRS Working Paper 2010:5 Whitehouse, E Taxation: The Tax Treat ment of Funded Pensions, World Bank, Washington, DC.

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere