INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL

Transkript

1 LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking

2 Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge i samarbejde med ASB Learning Styles Lab Singletasking / multitasking Forfatter: Ole Lauridsen Copyright: Århus Kommune, Børn og Unge - Ole Lauridsen og ASB Learning Styles Lab Illustrationer: R. Dunn og S. Rundle Layout: Århus Kommune, Børn og Unge, Fællessekretariatet Tryk: Århus Kommunes Kopicenter, Marts 2010, 1. udgave, 2. oplag eksemplarer

3 INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL SANSERNE (PERCEPTUELLE ELEMENTER) Auditiv - Visuel Taktil og/eller kinæstetisk - Verbal-kinæstetisk INFORMATIONSBEARBEJDNING (PSYKOLOGISKE ELEMENTER) Analytisk - Global - Integreret REAKTIONSMÅDER (PSYKOLOGISKE ELEMENTER) Reflekterende - Impulsiv KROPPEN (FYSIOLOGISKE ELEMENTER) Småspisen - Tid på dagen - Bevægelse OMGIVELSERNE (MILJØMÆSSIGE ELEMENTER) Lyd - Lys Temperatur - Indretning: arbejdsplads og arbejdsstilling FØLELSER (EMOTIONELLE ELEMENTER) Motivation - Konformitet Struktur - Singletasking eller multitasking SAMARBEJDE (SOCIALE ELEMENTER) Alene, par, gruppe? - Autoritet/ekspert - Variation KORT OG KONTANT OM LÆRINGSSTILE KONTAKT

4 FORORD Århus Kommune anerkender, at børn og unge har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på. I lyset heraf vil vi i Børn og Unge understøtte den enkeltes læring og udvikling og dermed sikre, at børn og unge i et 0-18 års perspektiv kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende og få indsigt i deres egne foretrukne læringsstile. Der er brug for differentierede og mangfoldige indsatser og fællesskaber, og derfor tilbydes børn og unge i Århus kommune noget forskelligt for at give alle lige muligheder. Dette princip om differentiering er gældende i alle relationer og pædagogiske processer. Vi skal Lære for Livet og det er derfor vigtigt at vide, hvordan man lærer, og læringsstile er et bidrag til den viden. Videncenter for Pædagogisk Udvikling, Børn og Unge, Århus Kommune ASB Learning Styles Lab, Handelshøjskolen, Århus Universitet 4

5 VI LÆRER KONSTANT - VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE Læringsstile kan defineres sådan: De metoder vi bruger, når vi skal - koncentrere os om ny og svær information - tage denne information ind gennem sanserne - bearbejde den til viden i hjernen - lagre denne viden i hjernen - bruge denne viden igen, dvs. huske den. Når vi skal lære godt og effektivt, er der nogle ting der helt overordnet skal være på plads. Vi skal bl.a. være i balance følelsesmæssigt, vi skal være motiverede, vi skal have det godt med de mennesker vi skal arbejde sammen med. Alle ved hvor svært det er at koncentrere sig hvis man er ked af det eller stresset. Alle ved at det simpelthen ikke går hvis man ikke er motiveret og interesseret i det der er på dagsordenen. Alle ved hvor håbløst det kan være hvis man tvinges til at samarbejde med folk man ikke rigtig kan sammen med. Ting som disse er altså selve indpakningen til det at lære godt, og er indpakningen i orden, har man det bedste grundlag for at komme i gang. Når man så endelig er i gang, er der en masse forhold der spiller ind, og de forhold er netop vores læringsstile. Dunns og Dunns model, der er afbildet på næste side, opererer med i alt 20 faktorer der kan påvirke vores læring positivt eller negativt: positivt hvis vi får lov til at bruge vores styrker, negativt hvis vi bliver tvunget til at lære på måder der ikke passer til os. De 20 faktorer er fordelt på 6 hovedområder der hver især har sin egen farve: sanserne (perceptuelle elementer), rosa informationsbearbejdning og reaktionsmåder (psykologiske elementer), orange kroppen (fysiologiske elementer), lilla omgivelserne (miljømæssige elementer), lysegul følelser (emotionelle elementer), lysegrøn samarbejde (sociale elementer), lyseblå. 5

6 DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL Building...The Learning Individual BE Identifying Educational and Work-Based Learning Strengths and Productivity Preferences Fysiologiske elementer Psykologiske elementer Sociale elementer Småspisen Trin 1 Trin 2 Trin 3 - så overblik Analytisk Global Overblik først - så detaljer Auditiv Re Impulsiv Alene Par Lille gruppe Stor gruppe Tid på dagen Bevægelse Visuel billede Taktil Autoritet / ekspert Variation Lyd Temperatur Visuel tekst Kinæstetisk Motivation Konformitet Lys Arbejdsplads og -stilling Auditivverbal Singletasking / multitasking Struktur Miljømæssige elementer Perceptuelle elementer Emotionelle elementer Building Excellence (BE) Copyright Rundle & Dunn Graphic Design Rundle Translation by Ole Lauridsen LsLab, Aarhus School of Business, University of Aarhus Denmark 6

7 På kan man få fastlagt sin læringsstilsprofil, dvs. få en oversigt over hvordan man lærer bedst og mest effektivt. Samtidig får man en række strategier til hvordan man bedst udnytter sine læringsstilsstyrker. Alle mennesker har mellem 6 og 14 styrker i deres profil, og det er altså de styrker man skal udnytte når man skal lære. Der er ikke styrker der er bedre end andre - alle styrker er nøjagtig lige gode og værdifulde. Det vigtige er at holde fast i at der ikke er en statsautoriseret måde at lære på der er god for alle. Den rigtige måde at lære på er den enkeltes helt egen måde at lære på. Lad os nu se på hvad der gemmer sig bag de forskellige diamanter i modellen. 7

8 SANSERNE Perceptuelle elementer De elementer der har betydning for hvor godt man optager information og sidenhen husker det man har lært. Auditiv Auditiv Når man er auditiv, lærer man bedst ved at lytte og kun ved at lytte til andre. Man har det godt med fx foredrag, præsentationer og optagelser. Som auditiv har man tit problemer med at tage noter mens man lytter: Man mister simpelt hen koncentrationen. Visuel billede Visuel tekst Visuel En visuel person lærer gennem synet. Man kan være billed-visuel, og så foretrækker man at lære ved at se billeder af enhver slags: fotografier, tegninger, tabeller, diagrammer osv. Billed-visuelle skaber også tit billeder for deres indre blik. Man kan også være tekst-visuel, og så lærer man bedst ved at se tekst, altså ved at læse. Mange er både billede-visuelle og tekst-visuelle, men man behøver ikke være begge dele samtidig. 8

9 Perceptuelle elementer Taktil Kinæstetisk Taktil og/eller kinæstetisk Er man taktil har man brug for at sætte gang i sin finmotorik, dvs. hænder, når man lærer. Man tager noter, tegner, er glad for at bruge computeren, strikker, klikker med kuglepennen osv. En kinæstetisk person skal bruge grovmotorikken, dvs. hele kroppen. Man kan fx gå rundt mens man læser eller snakker med andre, man kan kaste sig ud i forskellige lege der inddrager hele kroppen, men mange kinæstetiske mennesker - ikke mindst voksne - har behov for at bruge sig selv som person; for dem er rollespil og casearbejde osv. en god måde at arbejde på. Auditivverbal Auditiv-verbal Som auditiv-verbal har man behov for at tale samtidig med at man modtager information via øre eller øje. Og der er sansning i gang mens man taler: Man bruger kroppen (gestik og mimik) og taleorganerne, og man hører sig selv. Auditiv-verbale stiller ofte spørgsmål selvom de egentlig godt kender svaret. 9

10 Psykologiske elementer INFORMATIONSBEARBEJDNING Den måde man bedst bearbejder ny og svær information på. Analytisk Trin 1 Trin 2 Trin 3 - så overblik Analytisk Lærer man bedst analytisk, skal man have informationen gradvist. Den skal leveres skridt for skridt i en logisk rækkefølge og føre frem til det store overblik, den samlede forståelse til sidst. Den analytiske måde at bearbejde information på kan kaldes induktiv eller bottom-up. Overblik først - så detaljer Global Global Lærer man bedst globalt, skal man have nogle store helheder at gå ud fra og forholde sig til for at kunne forstå detaljen. Den globale måde at bearbejde information på kan kaldes deduktiv eller top-down. Trin 1 Trin 2 Trin 3 - så overblik Integreret Analytisk Global Overblik først - så detaljer Integreret Nogle mennesker kan gå både analytisk og globalt frem; de kaldes integrerede. Der er ikke noget fast mønster for hvornår de bruger den ene eller den anden måde; de følger deres mavefornemmelse. Lad os lige sætte et billede på forskellen på analytisk og global: Hvis man skal fra et sted til et andet, vil den analytiske typisk printe en kørselsvejledning ud fra nettet og følge den. Den globale kan intet stille op med de mange detaljer, i det mindste ikke før han har set et kort; først da har han det overblik der sætter ham i stand til at forstå detaljerne. I vores kultur regner mange det for finere at være analytisk. Det er helt galt, for læringsstilene analytisk/global har kun at gøre med hvordan vores hjerne arbejder og siger ikke noget om hvordan vi fremstiller noget for andre eller hvordan vi arbejder. 10

11 Psykologiske elementer REAKTIONSMÅDER Den måde man besvarer spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer på. Reflekterende Reflekterende Reflekterende personer har brug for tid til at overveje hvilke muligheder de har før de svarer på et spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer. I ekstreme tilfælde kan denne indstilling føre til handlingslammelse - og den må aldrig blive en dårlig undskyldning for ikke at ville deltage i undervisning og samarbejde. Mange reflekterende beskyldes for at være for stille og indadvendte, og det sker at de opfattes som mindre begavede. Hvis en reflekterende mærker sådan en holdning, er resultatet så godt som altid at vedkommende bliver stresset eller frustreret. Impulsiv Impulsiv En impulsiv person skyder fra hoften og overvejer ofte først sit svar eller sin løsning mens han taler. I ekstreme tilfælde fører denne indstilling til at andre har svært ved at komme til orde. De impulsive virker tit irriterende på deres omgivelser, og de bliver ofte sat på plads. Også den reaktion kan føre til stress eller frustration. 11

12 KROPPEN Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære. Fysiologiske elementer Småspisen Småspisen Nogle koncentrerer sig bedst når de småspiser og drikker et eller andet mens de lærer. Andre venter til de er færdige, for de vil miste koncentrationen ved at spise og drikke. Tid på dagen Tid på dagen Vi har alle sammen vores egen døgnrytme og topper og bunder tidligt på dagen, ud på formiddagen/tidligt på eftermiddagen, sent på eftermiddagen eller om aftenen - nogle få er bedst kørende om natten. Bevægelse Bevægelse Der er mennesker der bliver urolige og rastløse når de skal sidde og arbejde samme sted længere tid ad gangen. De har brug for at stå op, gå lidt rundt eller bare skifte plads. Det er ikke det samme som at være kinæstetisk, for den kinæstetiske bruger sin krop eller sig selv til at sanse med. Den der har behov for bevægelse eller et andet sted at sidde, har bare behov for at flytte sig en gang i mellem. 12

13 OMGIVELSERNE Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære. Miljømæssige elementer Lyd Lyd En gruppe mennesker koncentrerer sig bedst med lyd - typisk musik - i baggrunden, andre skal have ro. Baggrundsmusik er ikke det samme som underholdning; faktisk vælger man musik for ikke at blive forstyrret af uvedkommende støj udefra; musikken er en slags lydtæppe. Lys Lys Et stærkt direkte lys er godt for nogle, mens det generer andre ikke så lidt og måske gør dem anspændte; de har brug for mere dæmpet og indirekte lys. 13

14 Miljømæssige elementer Temperatur Temperatur Nogle sløver hen i for varme omgivelser, nogle har brug for en høj rumtemperatur for at kunne koncentrere sig om arbejdet. Arbejdsplads og -stilling Indretning: arbejdsplads og arbejdsstilling Mens en del mennesker kun kan arbejde ved det gammeldags skrivebord på den gammeldags skrivebordsstol, er der andre der har brug for at sidde alternativt i en magelig stol evt. med benene oppe på bordet - hvis de da ikke har det bedst med koncentration og fokus når de ligger på en sofa eller på gulvet. 14

15 FØLELSER Emotionelle elementer Elementer der er afgørende for hvordan man går til en opgave, og hvor godt og velafbalanceret man gennemfører den. Elementerne omfatter ikke følelser som nedtrykthed, glæde, vrangvillighed osv. Motivation Motivation Med motivation tænkes der på det at nogle har brug for feedback fra andre, dvs. har brug for at vide om de er på rette spor. Andre derimod er mere selvkørende; de følger deres mavefornemmelse og bliver ofte irriterede af at have en anden, fx en lærer, stående bag sig og kommentere. Med motivation tænkes der i læringsstilssammenhæng altså ikke på den interesse, den vilje, den energi man lægger for dagen når man skal lære. Konformitet Konformitet Den konforme person ønsker ikke at diskutere eller påvirke selve læringssituationen - timen, forløbet, faget. Den konforme er tilfreds med at følge de spilleregler der nu engang er fastsat - den konforme følger strømmen. Det betyder ikke at den pågældende er en nikkedukke der følger trop uden selv at tænke; han vil bare i gang. Den ikke-konforme har brug for at formulere sin holdning til læringssituationen, ikke nødvendigvis for at fremtvinge ændringer og ikke bare for at være på tværs. Den ikkekonforme går mod strømmen, men kun fordi vedkommende har behov for at forstå sin egen placering i læringssituationen, at føle sig som en del af den. 15

16 Emotionelle elementer Struktur Struktur Nogle har behov for at andre lægger en struktur ned over det arbejde der skal udføres eller det stof der skal gennemgås. Den type foretrækker fx at der stilles spørgsmål eller gives opgaver til en tekst der skal forberedes, og at der gives konkrete retningslinjer for arbejdet. Omvendt ønsker andre selv at skabe struktur i stoffet. På den slags mennesker vil spørgsmål, opgaver og retningslinjer virke begrænsende og stresse. Singletasking / multitasking Singletasking eller multitasking Mange foretrækker at arbejde med én opgave ad gangen og gøre den færdig før de kaster sig over noget nyt; andre vil derimod gerne have gang i flere ting samtidig. Både singletaskere, de første, og multitaskere, de sidste, mister gejsten hvis de tvinges til at arbejde anderledes. Man skal her huske at multitasking ikke er det samme som mangel på koncentration. Ægte multitasking indebærer at man aldrig taber sine mål af syne, men får alle sine opgaver gjort færdige. Manglende koncentration betyder at man skifter fra det ene til det andet uden at man kommer nogen vegne. Singletasking er altså ikke den eneste vej frem, og singletaskere løber somme tider den risiko aldrig at komme videre til en ny opgave fordi de begraver sig i det de arbejder på. 16

17 Sociale elementer SAMARBEJDE De grupperinger man lærer og samarbejder bedst i. Alene Par Lille gruppe Stor gruppe Alene, par, gruppe? Langt de fleste bryder sig ikke om at arbejde i større grupper, typisk fra 5 og opefter, altså i team. En del foretrækker at arbejde helt alene, men mange har ikke noget imod at arbejde med en anden person eller 2-3 andre, altså i par eller små grupper. Autoritet / ekspert Autoritet/ekspert Nogle foretrækker at en autoritet eller ekspert, fx en lærer, styrer slagets gang. Det er ikke et spørgsmål om at blive motiveret, få feedback eller struktur - det er jo stressfaktorer (emotionelle faktorer); der er udelukkende tale om at man har brug for en faglig sikkerhed bag sig under læringen. Omvendt vil andre helst arbejde selv uden at skulle spille sammen med en autoritet eller ekspert. Variation Variation For en gruppe mennesker er det afgørende at man får lov til at lære og arbejde i forskellige sammenhænge, altså alene, i par, små eller større grupper og måske med en autoritet eller ekspert i baggrunden. For andre er det derimod afgørende altid at arbejde på samme måde. Variation kan også gå på andet end det rent sociale, dvs. om man foretrækker faste arbejdsrutiner hele tiden eller gerne vil have afveksling. 17

18 KORT OG KONTANT OM LÆRINGSSTILE Vi lærer alle sammen på forskellig måde, dvs. vi har alle sammen forskellige læringsstilsprofiler. Der er ingen læringsstile der er bedre end andre. Læringsstile er værdier som kan give dynamik og liv, kreativitet og udvikling. Man skal udnytte sine læringsstilsstyrker, og man har selv et ansvar for at det sker. Tvinger man sig selv til at lære på måder der ikke er gode for en, eller bliver man tvunget til det af andre, kan man ikke lære effektivt og godt. Når man bruger sine læringsstile, skal man sørge for ikke at genere andre. Man er ikke sat i en bestemt bås, når man har en bestemt læringsstil. Man er meget mere end en gøre -, røre -, se - og høre -type. Dels har langt de fleste flere styrker inden for sanserne, dels er der mange andre forhold end bare sanserne at tænke på i modellen. Læringsstile er dynamiske. For det første ændrer de sig over tid under påvirkning fra omgivelserne. For det andet kan ens lærigsstile være forskellige fra situation til situation. 18

19 KONTAKT Videncenter for Pædagogisk Udvikling Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Tlf paed-afd@mbu.aarhus.dk Inger Thyrre Sørensen (pædagogisk chef) tlf itso@aarhus.dk Lone Abildgaard (sektionsleder) tlf loab@aarhus.dk Helle Gammelgaard (projektleder) tlf hega@aarhus.dk Torben Kirkegaard (projektleder) tlf tmk@aarhus.dk ASB Learning Styles Lab Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Fuglesangs Allé Århus V tlf: / lslab@asb.dk Ole Lauridsen (leder af LsLab) tlf ol@asb.dk Toni Kusk (kontorfuldmægtig) tlf tok@asb.dk Bente Mosgaard Jørgensen (konsulent) tlf bmj@asb.dk Karen M. Lauridsen (konsulent) tlf kml@asb.dk Morten Bygvraa Rasmussen (AC-fuldmægtig) tlf mobr@asb.dk Jakob Brix Kjelgaard (AC-fuldmægtig) tlf jabk@asb.dk 19

20