Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen)

Transkript

1 Finanstilsynet 29. marts 2012 J.nr Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) 1. Indledning Hermed følger notat vedrørende høring over ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Finanstilsynet tog på baggrund af erfaringerne fra blandt andet Amagerbankens konkurs initiativ til en ændring af regnskabsbekendtgørelsen for så vidt angår reglerne om nedskrivninger, således at der blev skabt klarere rammer for virksomhedernes skøn, når der foretages vurdering af nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Det var Finanstilsynets vurdering, at de internationale regnskabsregler giver betydelige muligheder for ledelsesmæssige skøn, når nedskrivningerne fastlægges. Det var derfor tilsynets opfattelse, at det var hensigtsmæssigt at indsnævre udfaldsrummet for, hvornår et skøn kan siges at være rimeligt og velunderbygget. Som følge heraf blev lov om finansiel virksomhed ændret, således at moderselskabers mulighed for at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsregler, IFRS som godkendt af EU, blev fjernet. Hermed er danske pengeinstitutter forpligtet til at anvende de danske regnskabsregler i deres årsregnskab for instituttet. Ændringen af regnskabsbekendtgørelsen består væsentligst i skærpede regler for nedskrivninger på nødlidende ejendomsengagementer samt en præcisering af, hvornår der indtræder objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på engagementer. Disse nye regler fremgår af ændringer til 52 og 66 samt et nyt bilag 10 med uddybende retningslinjer. Ud over disse ændringer indeholder udkastet mindre justeringer til en række øvrige bestemmelser og til bilag 9 om måling af ejendommes dagsværdi.

2 2/23 Bekendtgørelsesudkastet er udarbejdet med henblik på ikrafttræden med virkning for halvårsrapporter og årsrapporter med regnskabsperiode, der begynder 1. januar Generelle bemærkninger Høringen tegner et overordnet billede af, at myndigheder og investorer generelt er positive over for ændringerne, mens erhvervsorganisationerne har en række bemærkninger og forslag, der vil blive behandlet i det følgende. Nationalbanken og Dansk Aktionærforening støtter således ændringerne af regnskabsbekendtgørelsen. Nationalbanken anfører, at erfaringerne fra den finansielle krise har vist, at flere pengeinstitutter har været for optimistiske i vurderingen af nedskrivningsbehovet, og at Finanstilsynet ved inspektioner har vurderet et behov for mernedskrivninger. Nationalbanken ser det derfor nødvendigt, at der kommer en mere ensartet og forsigtig praksis. Dansk Aktionærforening anfører, at der i de seneste år er set for mange eksempler på, at aktiver i pengeinstitutters regnskaber ikke har haft den værdi, som læseren af regnskabet havde forventet, og at disse afsløringer er kommet som en overraskelse for investorerne. Dansk Aktionærforening støtter derfor, at reglerne om værdiansættelse af ejendomme og om nedskrivninger på udlån gøres mere tydelige og strammes, så de svarer til de forventninger, som investorer og kunder i pengeinstitutter har. Realkreditrådet finder det positivt, at der i regnskabsbekendtgørelsens 52, stk. 6, indsættes en bestemmelse om, at der nu gives adgang til at anvende en statistisk vurdering af nedskrivningsbehovet på ensartede, mindre udlån. 2.1 Neutralitetsprincippet Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og FSR danske revisorer vurderer, at forslaget på nogle områder er i strid med regnskabsreglernes grundlæggende neutralitetsprincip. Finansrådet anfører i den sammenhæng, at pkt i bilag 10 er i strid med et neutralitetsprincip, da det specifikt fremgår, at de forventede indtægter ikke er sat for højt, og de forventede omkostninger ikke er sat for lavt. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter vurderer, at forslaget vil føre til for store nedskrivninger på ejendomsengagementer. Ændringerne af regnskabsbekendtgørelsen indebærer ikke, at regnskaber skal aflægges efter et forsigtighedsprincip i stedet for et neutralitetsprincip. Det er fortsat således, at enhver værdiændring skal vises i regnskabet,

3 3/23 uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse. Dette er stadig en grundlæggende forudsætning ved udarbejdelse af årsrapporter, jf. lov om finansiel virksomhed 188, stk. 1, nr. 5. Det er således ikke hensigten med ændringen af regnskabsbekendtgørelsen at tilsidesætte dette. Reglerne om identifikationen af OIV er forholdsvis præcise. Finanstilsynet har imidlertid i en række konkrete afgørelser vurderet, at pengeinstitutter ikke konstaterer OIV i tide, og konsekvensen har været, at institutterne har fået påbud om at foretage nye forhøjede nedskrivninger. Et af formålene med ændringerne af regnskabsbekendtgørelsen er på baggrund af den praksis, som Finanstilsynet har anlagt overfor pengeinstitutter i de konkrete afgørelser, at præcisere, hvornår der indtræder OIV, således at praksis herfor bliver mere ensartet blandt pengeinstitutterne. Endvidere har hensigten som nævnt været at skærpe reglerne for nedskrivninger på nødlidende ejendomsengagementer, da Finanstilsynet har set eksempler på, at nogle pengeinstitutter nedskrev for lidt på sådanne engagementer. Finanstilsynet finder dermed ikke, at forslaget vil føre til for store nedskrivninger på ejendomsengagementer. Af punkt i bilag 10 fremgår, at pengeinstitutterne skal følge reglerne, herunder neutralitetsprincippet. Finanstilsynets erfaring fra de seneste år er, at nogle pengeinstitutter har sat forventede indtægter for højt og forventede omkostninger for lavt. På den baggrund har Finanstilsynet givet en række konkrete anvisninger i pkt i bilag Timingen Timingen i forhold til konjunktursituationen Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter samt Landbrug & Fødevarer mener, at stramningerne ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt vil finde sted på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Finansrådet og Landbrug & Fødevarer peger særligt på, at reglerne vil give for høje nedskrivninger på landbrugsengagementer, hvilket Finansrådet også mener vil gælde for aktivfinansiering. Det er Finanstilsynets indtryk, at de fleste pengeinstitutter allerede i dag har en nedskrivningspraksis for nødlidende ejendomsudlån, der svarer til ændringerne i bekendtgørelsen. For en mindre gruppe af pengeinstitutter vil skærpelsen imidlertid forventes at føre til en forøgelse af nedskrivningerne. Det er imidlertid Finanstilsynets vurdering, at der på de pågældende ejendomsengagementer allerede vil være foretaget en fuld solvensreservation. Ændringen vil dermed ikke forøge summen af nedskrivninger og solvensbehov og således ikke reducere den solvensmæssige overdækning. De pågældende pengeinstitutter har allerede med de nuværende regler en klar interesse i at nedbringe

4 4/23 disse ejendomsengagementer. Ændringen vil derfor efter Finanstilsynets vurdering ikke modvirke væksten. Reglerne for nedskrivninger på udlån til landbruget er uændrede i forhold til Finanstilsynets hidtidige praksis, og pengeinstitutterne skal fortsat tage udgangspunkt i den relevante kreditstrategi, der er lagt for landbrugskunden ved vurderingen af et eventuelt nedskrivningsbehov. Der er endvidere i forslaget taget højde for, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, fx opbygning af besætningen eller meget svingende afregningspriser. Så eksempelvis vil der ikke konstateres OIV på et ellers veldrevet landbrug, der enkelte år rammes hårdt af dårlige afregningspriser. Det er således Finanstilsynets vurdering, at der for en mindre gruppe pengeinstitutter sker en relevant opstramning for så vidt angår nødlidende ejendomsudlån, men at nedskrivningerne for de fleste pengeinstitutter enten ikke påvirkes eller kun påvirkes i et beskedent omfang. Timingen i forhold til nye IFRS regler Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører i deres høringssvar, at timingen for ændringen af regnskabsbekendtgørelsen er dårlig, da den internationale standardsætter IASB i 2. halvår 2012 forventes at komme med udkast til at færdiggøre IFRS 9, der skal afløse IAS 39 om måling af finansielle instrumenter. Dette vil medføre en ny nedskrivningsmodel, der vil gå væk fra den nuværende model, hvor nedskrivning først skal foretages, når der foreligger OIV. Den eksisterende model forventes erstattet af mere forventningsbaserede nedskrivningsregler. Det er Finansrådets og Lokale Pengeinstitutters opfattelse, at Finanstilsynet bør afvente de nye regler fra IASB, førend regnskabsbekendtgørelsen ændres, således at der i Danmark ikke skal implementeres en ny model, der inden for kort tid skal erstattes med nye IFRS-regler. Det er korrekt, at IASB er ved at udarbejde en ny standard vedrørende finansielle instrumenter, hvor nedskrivninger på pengeinstitutters udlån også indgår. Finanstilsynet følger naturligvis denne proces nøje, da det fortsat er et ønske, at de danske regnskabsregler i al væsentlighed er i overensstemmelse med de internationale regnskabsregler, som godkendt af EU. Alt tyder på, at den nye standard vil forsøge at tage hånd om problematikken omkring, at pengeinstitutternes nedskrivninger generelt har været too Little, too Late. Det vil man blandt andet gøre ved regler om, at der skal foretages nedskrivninger svarende til det forventede tab på låneporteføljen, selvom der ikke nødvendigvis er indtrådt forværring. Dette er til forskel fra de gældende regler, hvorefter nedskrivninger først skal foretages for indtrufne tab.

5 5/23 Der er til gengæld ikke meget, der tyder på, at der vil ske væsentlige ændringer, for så vidt angår beregning af individuelle nedskrivninger på lån, der udviser svaghedstegn. Det er netop området vedrørende individuelle nedskrivninger på udlån, der udviser svaghedstegn, som Finanstilsynet med udkastet til ny regnskabsbekendtgørelse giver mere præcise anvisninger til håndteringen af. 2.3 Samspil med kapitaldækningsreglerne Finansrådet nævner, at det gør en forskel for pengeinstitutterne, om beløb tages som nedskrivninger eller solvensbehov. En høj solvens og et højt solvensbehov signalerer ikke i samme grad svaghed i lånebogen, og signalet til omverdenen er dermed anderledes end ved en nedskrivning. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder, at forslaget indebærer et forøget antal OIV engagementer, hvor nedskrivningsberegningen viser, at der ikke skal nedskrives. Ved anvendelse af Finanstilsynets sandsynlighedsmetode er der et større kapitalkrav til engagementer med OIV end til svage engagementer uden OIV. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter vurderer således, at for pengeinstitutter, som anvender sandsynlighedsmetoden, fører udkastet til et forøget solvensbehov. Finanstilsynet finder, at det forhold, at Amagerbanken m.fl. har udnyttet mulighederne i reglerne, har sendt uheldige signaler til omverdenen. Amagerbanken havde således en høj solvens og et højt solvensbehov og fik dermed ikke i tilstrækkelig grad signaleret svagheden i lånebogen. Bilag 10 indeholder forholdsvis meget om opgørelse af OIV. Det skyldes, at Finanstilsynet ved en række inspektioner har vurderet, at pengeinstitutter ikke konstaterer OIV i tide. Et vigtigt formål med bilag 10 er at præcisere Finanstilsynets praksis for OIV, så pengeinstitutternes vurderinger heraf bliver mere ensartede. Finanstilsynet vurderer dermed, at forslaget ikke indebærer forøgede kapitalkrav for de pengeinstitutter, som har fulgt reglerne for OIV. Hvis der er pengeinstitutter, der har anlagt en anden OIV vurdering end den, reglerne foreskriver, og derfor har opgjort et for lille solvensbehov, må det være en fordel for dem at blive bekendt med dette nu frem for, når Finanstilsynet kommer på undersøgelse. 2.4 Overensstemmelse med IFRS Finansrådet skriver i sit høringssvar, at reglerne er udtryk for en dansk enegang, og at det kan give den danske pengeinstitutsektor et forklaringsproblem i forhold til fx udenlandske investorer, analytikere og ratingbureauer. Herudover bemærker Finansrådet, FSR danske revisorer og Lokale Pengeinstitutter, at der er en række forhold, der ikke er i overensstemmelse med IFRS. Her nævnes blandt andet, at det ikke er i overens-

6 6/23 stemmelse med IFRS, at der ved vurderingen af, om der er indtrådt OIV på et engagement, tages højde for forventede fremtidige renteforhøjelser samt omlægning fra variabelt forrentede lån til fastforrentede lån. FSR - danske revisorer og Lokale Pengeinstitutter påpeger, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne i IFRS, at det alene er betalingsstrømme på maksimalt 5 år, der skal indgå i nedskrivningsberegningen. Herudover bemærker FSR - danske revisorer, at der i henhold til IFRS ikke kan være en begrænsning i indtægtsforbedring efter år 3 i forhold til privatkunder og en begrænsning i stigninger i driftsresultat efter år 3 i forhold til erhvervskunder. Finanstilsynet vurderer, at det særligt er sager som Amagerbankens udnyttelse af mulighederne i de hidtidige regler, som giver forklaringsproblemer i forhold til udenlandske investorer, analytikere og ratingbureauer. Finanstilsynet fastholder, som udmeldt i forbindelse med redegørelsen for Amagerbankens konkurs, at reglerne for nedskrivninger på udlån skal være i overensstemmelse med IFRS. Finanstilsynet har fundet, at der er et behov for, at der i det danske regelsæt udarbejdes præciseringer vedrørende vurdering af OIV, der afspejler Finanstilsynets praksis, og at der strammes op på reglerne vedrørende nødlidende ejendomsudlån. Finanstilsynet vurderer overordnet, at såvel præciseringerne som stramningen er inden for rammerne af, hvad IFRS tillader. Finanstilsynet har tilpasset de relevante afsnit i bilag 10, således at det er tydeliggjort. Vedrørende betalingsrækker på maksimalt 5 år og begrænsninger i indtægtsforbedringer og driftsresultat efter 3 år, er der alene tale om formodningsregler, der kan fraviges i særlige tilfælde. Der henvises herudover til kommentarerne til de relevante afsnit i bilag 10 for så vidt angår de af organisationerne anførte konkrete eksempler på uoverensstemmelser. 2.5 Dagsværdi af ejendomme ved salg indenfor 6 måneder Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet, Ejendomsforeningen Danmark og RICS, FSR danske revisorer og Realkreditforeningen anfører en række bemærkninger vedrørende de nye bestemmelser i bilag 9 samt pkt. 43 i bilag 10 om, at dagsværdi af en ejendom, er den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber inden for højst 6 måneder.

7 7/23 Flere af organisationerne anfører, at 6 måneders perioden kunne signalere en tvangsrealisationsværdi. Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet og FSR danske revisorer pointerer, at dette ikke er i overensstemmelse med IFRS, og foreslår, at perioden forlænges til 12 måneder, som er et kendt begreb for såvel måling af midlertidigt overtagne aktiver som fra selve regnskabsudarbejdelsen, hvor pengeinstitutterne (og deres revisorer) netop opererer med en tidshorisont på ikke under 12 måneder. Det er Finansrådets erfaring, at en mæglervurdering i det nuværende danske ejendomsmarked for ejendomssalg inden for maksimalt 6 måneder reelt afspejler et tvangssalg snarere end en reel markedstransaktion. Ejendomsforeningen Danmark og RICS anfører, at i de anførte publikationer udgivet af Ejendomsforeningen Danmark og i internationale vurderingsstandarder er markedsværdi ikke defineret med udgangspunkt i en salgsperiode af højst 6 måneders varighed, som det nu foreslås at tilføje i bekendtgørelsen med tilhørende bilag. Derimod anvendes i den anvendte definition af markedsværdi, at markedsværdi opnås: efter passende markedsføring. Realkreditforeningen anfører, at bestemmelserne foreskriver, at nedskrivningsberegningen ved lån med pant i fast ejendom skal baseres på kreditors overtagelse og videresalg af ejendommen til en sandsynliggjort markedspris ved salg inden for 6 måneder. Det kan således ikke lægges til grund, at ejendommen kan sælges i fri handel det kan den først, når der foreligger et bindende tilbud fra en kreditværdig køber. Omvendt er der ikke krav om, at tvangsrealisationsværdier (markedspris med et fradrag for tvangssalgspres og ansvarsfraskrivelse) skal lægges til grund. Generelt lægger bestemmelsen op til, at de sandsynliggjorte skøn på salgspriser og omkostninger skal være forsigtige. Det fremgår af den foreslåede ændring til bilag 9, at forrentningskravet skal fastsættes, så ejendommen kan forventes afhændet til den deraf fremkomne værdi efter en periode med salgsbestræbelser af højst 6 måneders varighed. Det fremgår endvidere af det foreslåede pkt. 43 i bilag 10, at de forventede indtægter fra overtagelse og realisation af ejendomme ved nedskrivningsberegningen skal sættes til den nuværende dagsværdi, som er den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber inden for højst 6 måneder. Dette afviger både fra en tvangsrealisationsværdi og en langsigtet værdi, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser.

8 8/23 Værdiansættelsen af den faste ejendom skal ske til dagsværdi, dvs. den værdi, som ejendommen vurderes at have på balancedagen. Et salg af en fast ejendom forudsætter dog en vis markedsføringsperiode, da ejendommen skal udbydes til markedet. Er udbudsperioden for kort, vil situationen minde om tvangsrealisation af den faste ejendom. På den anden side skal udbudsperioden ikke være for lang, da det vil forøge usikkerheden om den reelle værdi af den faste ejendom, og da der netop er tale om en aktuel værdi. Tidshorisonten på de 6 måneder er en afvejning af disse hensyn og er fastsat for at præcisere, at salgsbestræbelserne ikke kan strække sig uendeligt. Det er tilsynets vurdering, at en tidshorisont på 6 måneder er en passende og afbalanceret salgsperiode. Det kan i øvrigt bemærkes, at Finanstilsynet i mange år har anvendt denne definition ved værdiansættelse af fast ejendom hos pengeinstitutter, realkreditinstitutter og pensionskasser, jf. blandt andet værdiansættelsesbekendtgørelserne på realkreditområdet. Denne praksis har i øvrigt også været genstand for en særskilt indbringelse for Erhvervsankenævnet af Amagerbanken. Erhvervsankenævnet havde ikke bemærkninger til Finanstilsynets praksis. 2.6 Realkreditinstitutternes måling af udlån til dagsværdi Realkreditrådet og Realkreditforeningen har i deres høringssvar gjort opmærksom på, at realkreditinstitutterne måler realkreditudlån i regnskabet til dagsværdi, jf. 50, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen, og at måling af udlån til dagsværdi efter deres opfattelse som udgangspunkt ikke er omfattet af udkastet til ændring i bekendtgørelsen. Realkreditrådet har anmodet om en dialog om de nye regler. Pengeinstitutter måler i henhold til regnskabsbekendtgørelsen udlån til dagsværdi med visse reguleringer, jf. 43, stk. 2, ved den første indregning, og ved den løbende måling sker det til amortiseret kostpris, jf. 50, stk. 1. Realkreditinstitutter måler i henhold til regnskabsbekendtgørelsens 43, stk. 1, udlån til dagsværdi ved første indregning og i henhold til 50, stk. 2, nr. 2, udlån ligeledes til dagsværdi ved den løbende måling, idet låntager har en ret til at indfri lånet ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af långiver. Den nye regnskabsbekendtgørelse ændrer ikke ved, at realkreditinstitutterne skal måle udlån til dagsværdi, både ved første indregning og ved de løbende målinger. Finanstilsynet er enig i, at ændringerne i bekendtgørelsen ikke direkte men kun indirekte har betydning for måling til dagsværdi.

9 9/23 Finanstilsynet forventer, at realkreditinstitutterne på behørig vis vurderer, i hvilket omfang den nye regnskabsbekendtgørelses regler skal medføre ændringer i institutternes kriterier for måling til dagsværdi. Finanstilsynet går gerne i en dialog med realkreditbranchen om, hvilken betydning ændringerne i regnskabsbekendtgørelsen vil få for måling til dagsværdi. 2.7 Dokumentationskrav Finansrådet anfører, at udkastet på en række områder indeholder nye krav om dokumentation. Finansrådet finder, at dokumentationskravene generelt bør udgå og erstattes af bestemmelser om, at pengeinstitutter kan sandsynliggøre forholdene. Det fremgår af 16 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., at et pengeinstitut skal have en god regnskabsmæssig praksis, hvilket omfatter, at instituttet kan dokumentere, at offentliggjorte års- og delårsrapporter, herunder alle enkeltposter og noter, er udarbejdet i overenstemmelse med det gældende regelsæt. Finanstilsynet vurderer på denne baggrund, at dokumentationskravene i de specifikke punkter i bilag 10 er rimelige, da de vil være nødvendige for at instituttet vil være i stand til at dokumentere de foretagne nedskrivninger på udlån. Det er således tilsynets vurdering, at de opstillede dokumentationskrav er i overensstemmelse med de generelle krav for regnskabsmæssig dokumentation. 2.8 Ikrafttrædelsestidspunktet Finansrådet og FSR danske revisorer finder, at implementeringshorisonten er meget kort, da udkastet vil medføre ikke uvæsentlige krav til itsystemer mv. Regelsættet bør derfor tidligst gælde fra udgangen af Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at få en hurtig afklaring. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt med en længere periode, hvor det er kendt, hvordan de kommende regler bliver, men hvor pengeinstitutterne fortsat aflægger regnskab efter de hidtidige regler. Som beskrevet ovenfor vurderer Finanstilsynet ikke, at der vil blive pålagt pengeinstitutterne væsentlige administrative byrder, eller at der skal foretages væsentlige systemmæssige foranstaltninger for at muliggøre efterlevelse af udkastets indhold. Reglerne afspejler endvidere i vidt omfang mange pengeinstitutters gældende praksis.

10 10/23 3. Bemærkninger til konkrete emner , stk. 5, samt bilag 10, pkt. 42 Realkreditrådet mener, at det for realkreditinstitutter ikke er tilstrækkeligt kun at tage højde for omkostninger knyttet til overtagelse og realisation af pantet. Realkreditinstitutterne vil i de situationer, hvor der er indtægter knyttet til pantet, fx lejeindtægter, få adgang til disse lejeindtægter. Derved vil der ske en reduktion af omkostningerne. Realkreditforeningen påpeger, at kravet om, at likviditetsoverskuddet kun må indregnes én gang, ikke må udelukke, at der i perioden fra overtagelsen til videresalg kan medtages såvel lejeindtægter som driftsudgifter. Finansrådet anfører vedrørende pkt. 42 i bilag 10, at dette er en fravigelse fra det grundlæggende cash flow princip ved måling af udlån med objektiv indikation for værdiforringelse, da der ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme fra udlånet skal tages udgangspunkt i de planlagte aktiviteter og strategier, som ikke nødvendigvis er relateret til de underliggende aktiver. Behandlingen af sikkerheder ved udmålingen af nedskrivningsbehov er erfaringsmæssigt et område, der giver anledning til væsentlige forskelle i praksis. Ændringerne i 52, stk. 4 og 5, har til formål at indsnævre forskellene og tilvejebringe en mere ensartet praksis. Efter bestemmelsen er det den aktuelle dagsværdi af de underliggende sikkerheder, der skal indgå i beregningerne af nedskrivningerne (jf. IAS 39, AG84). Dette gælder også i tilfælde, hvor sikkerhederne først forventes overtaget og realiseret på et senere tidspunkt. Baggrunden for reglen er, at dagsværdien i sin natur er en værdi, der i sig selv afspejler nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme fra aktivet. Når der indgår betalinger fra drift af det aktiv, der ligger til sikkerhed, i de forventede betalinger på udlånet, vil sådanne betalinger helt eller delvis repræsentere sikkerhedens dagsværdi, og disse bør derfor ikke kunne fradrages i sin helhed ved opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Det er derfor i sidste punktum i stk. 5 fastslået, at betalinger, der stammer fra drift af et aktiv, der er lagt til sikkerhed for et udlån, ikke kan medregnes i betalingerne fra udlånet, da de samme betalinger fra sikkerhedsaktivet indgår i sikkerhedens dagsværdi. Bestemmelsen i stk. 5 sammenholdt med stk. 3 indebærer, at de forventede betalinger skal estimeres uafhængigt af eventuelle sikkerheder. Nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger beregnes ved anvendelse af den effektive rente, der er gældende for udlånet. Denne nutidsværdi forøges derefter med dagsværdien af sikkerheder opgjort pr. balancetidspunktet

11 11/23 med fradrag af omkostninger ved overtagelse og realisation. Hvis den heraf fremkomne sum er lavere end den regnskabsmæssige værdi af udlånet, skal udlånet nedskrives. Der kan være forventede betalingsstrømme på udlånet, der ikke er relateret til de aktiver, der er stillet til sikkerhed og som skal indregnes ved nedskrivningsberegningen, jf. bilag 10, pkt. 47. Sådanne opstillede betalingsrækker skal baseres på realistiske handlingsplaner herunder planlagte aktiviteter og strategier for kunden, som er uafhængige af de underliggende aktiver. Hvis afkast fra sikkerhedsaktivet imidlertid er de eneste betalinger, der kan forventes under udlånet, skal udlånet nedskrives til sikkerhedsaktivets dagsværdi med fradrag af omkostninger ved overtagelse og realisation. 3.2 Bemærkninger til bilag 9 Bilag 9 vedrørende domicilejendomme Finansrådet anfører til bilag 9 "Måling af ejendomme til dagsværdi", at hvad angår pkt. 2 "Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav", så forudsætter Finansrådet, at de nævnte forhold i pkt. 2 ikke gør sig gældende for domicilejendomme. Pkt. 2 i bilag 9 gælder som hidtil også for domicilejendomme. Bilag 9 samspil med værdiansættelsesbekendtgørelsen Realkreditrådet anfører, at realkreditinstitutterne ved anvendelse af reglerne i værdiansættelsesbekendtgørelsen ved ansættelse af pantets værdi i nedskrivningsberegningen efterlever de krav, der stilles i bilag 9 til værdiansættelse af ejendomme til dagsværdi. I det omfang reglerne i værdiansættelsesbekendtgørelserne er udtryk for dagsværdi (markedsværdi), kan institutterne efterleve de krav, der stilles i bilag 9, ved anvendelse af reglerne i værdiansættelsesbekendtgørelserne. I nogle tilfælde kan værdiansættelse dog ske til genanskaffelsesværdi, selvom denne måtte afvige fra markedsværdi. I disse tilfælde kan mulighederne i værdiansættelsesbekendtgørelsen ikke anvendes. Øvrige bemærkninger til bilag 9 Ejendomsforeningen Danmark og RICS kommer i deres høringssvar med forslag til ændringer i bilag 9 ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der blev foreslået i forbindelse med høringen.

12 12/23 Da der er tale om forslag ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der blev foreslået i forbindelse med høringen, og andre organisationer derfor ikke har haft mulighed for at tage stilling til forslagene, har Finanstilsynet ikke taget kommentarerne i betragtning ved den nuværende ændring af bekendtgørelsen. Finanstilsynet vil lade kommentarerne indgå i sine overvejelser ved fremtidige ændringer af bekendtgørelsen. 3.3 Bemærkninger til de enkelte punkter i bilag 10 Generelt Landbrug & Fødevarer anfører, at hidtil har det overvejende været praksis, at OIV forudsatte, at kunden var i betydelige økonomiske vanskeligheder og således egentlig misligholdt forpligtelserne over for pengeinstituttet, at pengeinstituttet måtte yde lån på lempelige vilkår som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller at det var sandsynligt, at låntager ville gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Kommentar Finanstilsynet finder, at der skal skelnes mellem de to første OIV kriterier i bekendtgørelsens 52, stk 2: 1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, 2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter. Punkt 5, 6 og 32) FSR - danske revisorer foreslår følgende præcisering: Ved beregning af et eventuelt nedskrivningsbehov i henhold til 52, stk. 3, skal der dog også tages hensyn til værdien af kautioner, garantier mv. stillet af selskaber og personer uden for koncernen. Realkreditforeningen mener ikke, at det er velbegrundet, at en kaution fra en stærk tredjemand kan medregnes ved nedskrivningsberegningen, men ikke ved vurderingen af om OIV er indtruffet. Som udgangspunkt betragtes modtagne kautioner som sikkerheder, og de har derfor ikke betydning for, om der er OIV. Det er imidlertid Finanstilsynets erfaring, at mange pengeinstitutter finder det hensigtsmæssigt, at der alene tages højde for kautioner stillet af selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af OIV. Da denne administrative lempelse ikke har indflydelse på det opgjorte nedskrivningsbehov, er den medtaget i udkastet. Lempelsen kan give en vis reduktion i solvensbehovet ved opgørelse efter sandsynlighedsmetoden. Finanstilsynet tager på den baggrund FSR- danske revisorers bemærkning til efterretning.

13 13/23 Finanstilsynet har ikke fundet grundlag for at lempe reglerne yderligere for så vidt angår kautioner fra tredjemand. Det skyldes, at kautioner som nævnt som udgangspunkt betragtes som sikkerheder, og at pengeinstitutter på dette område ikke finder, at der er et særligt behov for en administrativ lempelse. Punkt 8, 11 og 13) Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen anfører, at det er i strid med IFRS, at der ved OIV vurderingen ikke alene ses på opfyldelsen af kundens forpligtelser i den nærmeste fremtid, men indtil kundens lån er tilbagebetalt. Finansrådet mener, at der pålægges pengeinstitutterne at foretage meget omfattende beregninger, der vil kræve en større systemudvikling, særligt for privatkunder. Finansrådet mener endvidere, at det bør være muligt at have en statistisk tilgang til de individuelle nedskrivninger, når udlånene er homogene. Endelig anfører Finansrådet, at det bør afklares, om en systematisk gennemgang af kunders transaktionskonti er forenelig med lov om behandling af personoplysninger. Finanstilsynet har i punkt 8 præciseret, at en kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når ændringer i kundens indtjenings-, kapital- / formueeller likviditetsforhold indikerer, at der er betydelig risiko for, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor pengeinstituttet eller andre kreditorer, som nærmere beskrevet i punkterne Hvis den nuværende viden om kundens økonomiske forhold tilsiger, at der efter pengeinstituttets vurdering er en betydelig risiko for, at pengeinstituttet lider et tab på kunden, er kunden i betydelige økonomiske vanskeligheder. Det ville ikke give et dækkende billede af pengeinstituttets nedskrivningsbehov, hvis der ikke skulle foretages nedskrivningsopgørelser for denne type udlån. Teksten i bekendtgørelsen om, at vurderingen skal løbe frem til lånet er tilbagebetalt synes dog at give anledning til en tvivl om, at der skal anlægges en administrativ tung tilgang. Sætningen er derfor taget ud. Finanstilsynet vurderer, at pengeinstitutterne som led i en forsvarlig kreditstyring i langt de fleste tilfælde i forvejen vil besidde oplysningerne og beregningerne. Pengeinstituttet skal dernæst vurdere, om der er indtruffet OIV, hvis der er indtruffet en af de i punkterne anførte begivenheder for kunden. Det er Finanstilsynets opfattelse, at dette er i tråd med både pengeinstitutternes nuværende praksis og de gældende regler.

14 14/23 Finanstilsynet henviser til 52, stk. 6, i bekendtgørelsen, der tillader, at der anvendes en statistisk tilgang for en mængde af ensartede lån under visse forudsætninger. De nærmere retningslinjer er angivet under punkt Finanstilsynet er enig i, at det forekommer relevant at afklare betydningen af lov om behandling af personoplysninger. Finanstilsynet mener dog ikke, at det uafklarede forhold bør være en hindring for, at der udformes nye retningslinjer for, hvordan pengeinstitutterne konstaterer OIV og derefter beregner nedskrivningers størrelse. Formuleringen i bilaget giver således ikke anledning til, at pengeinstitutter skal agere i strid med lov om behandling af personoplysninger. Dermed afhænger formuleringen i bilaget ikke af, hvad afklaringen af reglerne måtte føre til. Punkt 11) Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder, at det er i strid med IFRS, at privatkunders rådighedsbeløb skal beregnes ved en forudsætning om fast forrentede lån og ved afvikling over en periode, som ikke er usædvanlig ved finansiering af de pågældende aktiver. FSR danske revisorer foreslår, at retningslinjerne gøres til formodningsregler frem for ufravigelige regler ved at tilføje som udgangspunkt i de enkelte bestemmelser. Den foreslåede tekst svarer til Finanstilsynets praksis, hvis der til teksten tilføjes som udgangspunkt som foreslået af FSR danske revisorer. Baggrunden er, at Finanstilsynet vurderer, at en kunde som udgangspunkt har betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis denne kun har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb som følge af en lav variabel rente eller en utilstrækkelig gældsafvikling. Den nuværende viden om forværringer i kundens økonomiske forhold tilsiger således, at der efter pengeinstituttets vurdering er en betydelig risiko for, at pengeinstituttet lider tab på kunden. Det er dog kun som udgangspunkt, da konkrete forhold kan betyde, at kunden må vurderes ikke at være omfattet af OIV. Punkt 13) Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen finder, at det er i strid med IFRS, at der for erhvervskunder skal tages højde for sandsynlige stigninger i den variable rente, og at der for finansiering af fast ejendom skal forudsættes en afvikling, som afspejler risikoen for, at kunden får en uacceptabel soliditet bl.a. som følge af prisfald på den faste ejendom. FSR danske revisorer anfører, at punktets indhold kan efterlade tvivl om, hvorvidt rammerne fuldt ud fortsat er forenelige med et incurred loss princip, eller der helt eller delvis skal tages højde for expected loss.

15 15/23 Det fremgår eksempelvis, at egenkapitalen er spinkel, hvis der er en betydelig risiko for, at den bliver negativ inden for de nærmeste 3 år baseret på hidtidige resultater. FSR danske revisorer peger videre på formuleringen Erhvervskunder med en egenkapital, som ikke er negativ eller spinkel, antages også at være omfattet af OIV, hvis dårlige driftsresultater eller utilstrækkelig likviditet indebærer, at der er en betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil lide tab på et senere tidspunkt. Endelig nævner FSR danske revisorer, at der er behov for mere detaljerede retningslinjer for, hvor store stigninger der skal forudsættes i den variable rente før et engagement med spinkel eller negativ egenkapital er i betydelige økonomiske vanskeligheder. FSR danske revisorer nævner samme tilgang som for privatkunder, dvs. en forudsætning om omlægning til fast rente. Finansrådet mener, at andre erhverv end landbrug med svingende indtjening ikke nødvendigvis skal klassificeres som omfattet af OIV, hvis det vurderes, at den lave indtjening er forbigående. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at pengeinstitutter kan anvende værdierne fra det reviderede regnskab, når aktivernes værdi ved opgørelsen af egenkapitalen kan medtages efter principperne om going concern. Finansrådet har forskellige bemærkninger om afdækkede derivater. Finanstilsynet finder, at det er i overensstemmelse med IFRS at tage højde for sandsynlige stigninger i den korte rente ved vurderingen af, om en kunde har betydelige økonomiske vanskeligheder. I en situation med meget lave korte renter og betydeligt højere længere renter er det bedste skøn således næppe, at kunden kan vedblive at finansiere sig til den meget lave korte rente. Det undgås dermed, at kunder ikke omfattes af OIV, alene fordi de finansierer sig med meget korte renter. Teksten præciseres dog i overensstemmelse med ovennævnte, således at det fremgår, at instituttet skal tage hensyn til, om en eventuel positiv indtjening alene opstår som følge af en aktuel lav variabel rente. Endvidere finder Finanstilsynet, at det er relevant at forudsætte, at kundens kreditorer kræver en gældsafvikling, som ikke er usædvanlig for kunder med en tilsvarende risikoprofil. Hvis kunden ikke har mulighed for en sådan krævet gældsafvikling, må det afspejle kundens betydelige økonomiske vanskeligheder.

16 16/23 I forslaget har Finanstilsynet formuleret det som, at det skal forudsættes, at kundens kreditorer kræver en gældsafvikling, som afspejler risikoen for, at kunden får en uacceptabel soliditet bl.a. som følge af prisfald på den faste ejendom. Høringssvarene viser imidlertid, at dette kan opfattes som et expected loss princip. Finanstilsynet vil derfor ændre teksten, så det forudsættes, at kundens kreditorer kræver en gældsafvikling, som ikke er usædvanlig for kunder med en tilsvarende risikoprofil. Finanstilsynet vurderer, at det ikke er i strid med IFRS at antage, at en kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når der er en betydelig risiko for, at egenkapitalen bliver negativ inden for de nærmeste 3 år samt hvis der er betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil lide tab på et senere tidspunkt. I forhold til de 3 år er det dog valgt at begrænse dette til det kommende regnskabsår. Hvis de hidtidige regnskabsresultater peger på, at egenkapitalen bliver negativ her, er kunden utvivlsomt i OIV. Kunder, der har tilstrækkelig egenkapital til det kommende år, vil dermed få mulighed for at demonstrere en forbedring i resultatet førend, at der vurderes OIV. Det er Finanstilsynets hensigt at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvor store stigninger der skal forudsættes i den variable rente. Finanstilsynets foreløbige vurdering er, at der for helt korte renter på nuværende tidspunkt bør fastsættes et tillæg på 1 procentpoint. Ingen længere renter kan ved beregningerne være lavere end den helt korte rente med tillægget på 1 procentpoint. På andre tidspunkter hvor rentekurven er anderledes end nu, kan tillægget være anderledes. Finanstilsynet vurderer, at landbrug er i en særlig situation, så det er relevant med de særlige retningslinjer for landbrug, hvis det vurderes, at den lave indtjening er forbigående. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i punkt 13 er følgende generelle retningslinjer for erhvervskunder: Hvis kunden historisk har haft positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag, og det er sandsynliggjort, at kunden også fremover vil have det, er der dog ikke indtruffet OIV. Når pengeinstitutter vurderer kunders reelle økonomiske situation tager de bl.a. stilling til, om der bør ske en korrektion i værdien af aktiver i kundens balance. Finanstilsynet er derfor ikke enig i Finansrådets og Lokale Pengeinstitutters forslag om ukritisk at anvende de bogførte værdier. Da begrebet going concern således resulterer i en usikkerhed om tolkningen er sætningen herom udgået, og det er i stedet præciseret, at overskuddet skal være tilstrækkeligt. Finanstilsynet er generelt enig i Finansrådets bemærkninger om afdækkede derivater. Finanstilsynet finder det dog vigtigt at være opmærksom på, at der

17 17/23 i danske pengeinstitutter har været mange eksempler på bl.a. kunder med renteswaps indgået til afdækning af risikoen for rentestigninger, og hvor rentefald har givet kunden store kurstab, som har medvirket til, at kunden ikke kunne fortsætte sine aktiviteter. Endvidere vurderer Finanstilsynet, at det ikke har væsentlig praktisk betydning, om disse derivater opgøres til dagsværdi eller som anført i punkt 31. Punkt 24) Realkreditforeningen anfører, at det ikke kan have sin rigtighed, at et pengeinstitut efter at have bogført et akkorderingstab skal fortsætte med at foretage nedskrivningsberegninger, selv om kunden igennem længere tid har vist at kunne overholde den indgåede aftale om rekonstruktion eller akkord. Finansrådet anfører, at der i bestemmelsen bør præciseres, at reglen om minimum 12 måneder mv. ikke gælder for engagementer, som pengeinstitutter har overtaget fra andre banker eller eksempelvis Finansiel Stabilitet, hvis instituttet ikke havde et engagement med kunden før dette tidspunkt. Finanstilsynet vurderer, at pengeinstitutter på forsvarlig vis kun foretager akkorderinger, når det er tvingende nødvendigt, og at pengeinstituttet ikke eftergiver mere end gæld end højest nødvendigt. Kundens økonomi vil derfor ofte fortsat være skrøbelig efter en akkord. Samtidig vil en eventuel akkord ofte være ledsaget af, at der foretages effektiviseringer og rationaliseringer for at løse kundens økonomiske vanskeligheder på længere sigt. Finanstilsynet vurderer, at indtil disse har vist sig holdbare over en periode på minimum 12 måneder, vil der fortsat være indtruffet OIV for kunden. Finanstilsynet er enig i Finansrådets bemærkning om engagementer overtaget fra andre banker m.fl. Finanstilsynet har derfor præciseret teksten, så det fremgår, at sådanne udlån ikke er omfattet. Punkt 25) Finansrådet mener, at hvis pengeinstituttet konstaterer OIV på et engagement men kan dokumentere, at der ikke skal nedskrives på kunden, bør der være mulighed for ikke at foretage en nedskrivningsberegning. Finanstilsynet mener, at der ikke er andre måder at dokumentere, at der ikke skal nedskrives, end ved at pengeinstituttet foretager en nedskrivningsberegning. I nogle tilfælde er det enkelt at konstatere, at der ikke skal nedskrives, og nedskrivningsberegningen vil i disse tilfælde kunne være enkel.

18 18/23 Punkt 27) FSR danske revisorer anfører, at anvendelse af sandsynlighedsvægtede udfald er tilladt såvel efter IFRS som i henhold til afgørelse fra EECS 1. FSR danske revisorer anfører endvidere, at sandsynlighedsvægtede udfald som hovedregel vil føre til en mere præcis måling tættere på dagsværdi, og at metoden derfor bør tillades uden yderligere krav om sammenholdelse med den alternative metode. Det er Finanstilsynets erfaring, at anvendelse af sandsynlighedsvægtede udfald er væsentlig sværere at håndtere for pengeinstitutterne end den alternative metode. Dette skyldes, at der skal skønnes over et betydeligt større antal scenarier, end hvis instituttet anvendte det bedste skøn for et enkelt udfald. Endvidere skal der skønnes over sandsynlighederne for hver af disse scenarier. Sandsynlighedsvægtede udfald anvendes i dag af meget få danske pengeinstitutter. Kravet om, at anvendelsen af metoden ikke må give samlede nedskrivninger, som er væsentligt mindre end ved anvendelse af den alternative metode, forhindrer, at pengeinstitutter baseret på et usikkert grundlag kan reducere deres nedskrivninger væsentligt. For pengeinstitutter, som anvender sandsynlighedsvægtede udfald, er det forholdsvis enkelt at sammenholde dette med den alternative metode som krævet i udkastet. Det bedste skøn for et enkelt udfald vil således være indeholdt i de scenarier, som instituttet har opgjort. Punkt 29) FSR - danske revisorer mener, at det er uklart, hvilket område der henvises til med formuleringen Endvidere skal det indgå, hvor store erfaringer pengeinstituttet har på det pågældende område, og i hvilket omfang de er aktuelle. Finanstilsynet vurderer, at formuleringen er tilstrækkelig klar. Med det pågældende område menes tilsvarende nedskrivningsberegninger. Punkt 32) FSR - danske revisorer mener, at det er overflødigt at medtage, at der ikke kan tages højde for udokumenterede tilkendegivelser om støtte eller for pengeinstituttets forventninger om støtte. 1 European Enforcers Coordination Sessions

19 19/23 Finanstilsynet vurderer, at sætningen kan tydeliggøre reglerne for nogle læsere. Punkt 35) FSR - danske revisorer foreslår, at ordlyden den sælgende koncern erstattes med sælgeren. Finanstilsynet er enig i dette og har tilrettet punktet. Punkt 38) FSR - danske revisorer foreslår, at punktet udgår, da den aktuelle dagsværdi må kunne lægges til grund, selvom aktivet er steget i værdi i perioden op til opgørelsestidspunktet. Finanstilsynet vurderer, at det er erfaringen, at når sikkerheder skønnes at være steget betydeligt i værdi, er det relevant at se nærmere på, om denne værdi er realistisk. Punkt 39) FSR - danske revisorer mener, at punktet er for specifikt og bør omformuleres, så det ikke kun gælder, hvor pengeinstituttets erfaringer er begrænsede eller ikke aktuelle. Finanstilsynet er enig i, at det bør fremgå, at det anførte gælder i alle situationer. For at tydeliggøre det for alle læsere, er det dog tilføjet, at den generelle regel især gælder, hvor pengeinstituttets erfaringer med indtægter og omkostninger fra realisation er begrænsede eller ikke er aktuelle og for vanskeligt omsættelige aktiver. Punkt 42) FSR - danske revisorer foreslår, at 2. punktum afsluttes med og kapitalforhold/soliditet. FSR - danske revisorer foreslår endvidere, at sætningsafslutningen fx fordi andre vil kunne drive virksomheden mere effektivt undlades, da den er overflødig. Finansrådet mener, at der bør kunne gives mulighed for, at shipping i lighed med landbrugs- og fiskerikunder kan behandles efter bestemmelserne for Kundeforhold der kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne.

20 20/23 Finanstilsynet er enig i FSR - danske revisorers første forslag men vurderer, at sætningsafslutningen nævnt i det andet forslag tydeliggør reglerne. Finanstilsynet er ikke enig i Finansrådets forslag. Det er således Finanstilsynets vurdering, at shipping ikke på samme måde som mange landbrugsog fiskerikunder kan baseres på indtjeningsevnen men må baseres på værdien af aktiverne. Punkt 43) FSR - danske revisorer har anført, at ved værdiansættelse af sikkerhedsstillelser bør udviklingspotentialet, som en markedsdeltager vil tillægge værdien, også indgå som en mulig faktor. Det er selvsagt ikke hele potentialet, som skal indgå men muligheden (optionen) til at kunne foretage udviklingen. Dette er bl.a. den retning, udviklingen af IFRS 13 om måling til dagsværdi tager. Lokale Pengeinstitutter foreslår, at teksten bringes tættere på dagsværdidefinitionen ved at anvende teksten: den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber. Det er Finanstilsynets vurdering, at en investor vil tillægge en ejendoms udviklingspotentiale vægt, og udviklingspotentialet derfor vil indgå i dagsværdien (markedsværdien). De gældende regler er ikke til hinder for, at et udviklingspotentiale kan indgå i vurderingen af et forrentningskrav, således at dette bliver mindre, og ejendommens værdi større, end den ellers ville være. Finanstilsynet tager Lokale Pengeinstitutters bemærkning til efterretning. Punkt 45) Finansrådet mener, at der bør ske en nærmere afgrænsning angående kravet om realisation inden for 2 uger. Kravet bør således ikke omfatte pantebreve og unoterede aktier. FSR - danske revisorer mener, at der for finansielle instrumenter bør anvendes den periode, det gennemsnitligt (forventeligt) tager at afhænde aktivet gennem et normalt sagsforløb. Finanstilsynet tager begge bemærkninger til efterretning, og har i pkt. 45 fjernet kravet om, at værdien skal afspejle en realisation inden for 2 uger.

21 21/23 Det præciseret, at dette punkt alene vedrører finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen i MIFIR, ligesom bemærkningen om de pågældende instrumenters begrænsede likviditet er fjernet. Punkt 47, 50 og 51) FRS - danske revisorer og Lokale Pengeinstitutter påpeger, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne i IFRS, at der er en begrænsning derved, at det alene er betalingsstrømme på maksimalt 5 år, der skal indgå i nedskrivningsberegningen. Finanstilsynet skal pointere, at bestemmelserne i bilag 10, pkt. 47, vedrørende betalingsrækker på maksimalt 5 år alene er en formodningsregel, da det eksplicit fremgår, at der i særlige tilfælde kan anvendes betalingsrækker, der er længere end 5 år. Bestemmelsen gælder alene, når en kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvorfor en betaling efter år 5 i de fleste tilfælde må anses at være usandsynlig. Samtidig bemærkes det, at denne praksis allerede anlægges i de fleste danske pengeinstitutter ved opstilling af betalingsrækker. Tilsvarende gælder i punkt 50 og 51. Punkt 48) FSR - danske revisorer foreslår, at 3. punktum afsluttes med og kapitalforhold/soliditet. Finanstilsynet er enig i dette. Det følger også af ændringen i punkt 42. Punkt 55) FSR danske revisorer anfører, at en antagelse om, at tab kan sættes lig rentebesparelsen ved finansiering i fremmed valuta ikke er helt logisk, hverken økonomisk eller regnskabskonceptuelt. Finanstilsynet vurderer, at det er en relevant antagelse, at den rentefordel, kunder opnår ved finansiering i fremmed valuta, modsvares af et tilsvarende kurstab. Punkt 56) FSR - danske revisorer pointerer, at det ikke er i overensstemmelse med IFRS, når det anføres, at udlån, hvorpå der er konstateret individuel OIV, ikke skal omfattes af en gruppevis vurdering. Finanstilsynet tager bemærkningen til efterretning og har i punkt 56 ændret til følgende Bekendtgørelsens 52, stk. 6, ændrer ikke ved, at udlån,

22 22/23 hvorpå der er konstateret individuel OIV og foretaget en nedskrivning, ikke længere skal omfattes af den gruppevise vurdering efter bekendtgørelsens 53. Punkt 59-61) FSR - danske revisorer pointerer i sit høringssvar, at pkt. 60 og 61 i bilag 10 omkring hensættelser på tabsgivende kontrakter ikke er i overensstemmelse med IFRS og i modstrid med de kriterier for, hvornår der kan og skal indregnes en hensat forpligtelse på en ikke udnyttet kreditramme. Finanstilsynet tager FRS - danske revisorers bemærkninger til efterretning, og har i bilag 10 præciseret pkt. 59 og 60 samt slettet pkt. 61. I pkt. 59 er det præciseret, at når en kunde er i OIV, vil det være sandsynligt, at en garanti vedrørende den samme kunde udløses. I den forbindelse skal der ske en samlet vurdering af udlånet og garantien. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for garantien samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på garantien, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for garantien. I pkt. 60 er det præciseret, at når en kunde er i OIV, og hvor der samtidig er en ikke udnyttet del af et lånetilsagn eller en kassekredit, som instituttet er afskåret fra at hindre kunden i at udnytte, opfylder den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten som udgangspunkt kriterierne for at være en tabsgivende kontrakt. Instituttet skal derfor i denne situation foretage en samlet vurdering af udlånet og den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for den tabsgivende kontrakt samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den tabsgivende kontrakt, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for den tabsgivende kontrakt. 4. Oversigt over hørte organisationer Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet Danske Pengeinstitutters Forening, Foreningen af Interne Revisorer, Forsikring og Pension, FSR danske revisorer, Investerings-