Tillæg nr. 25. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind

Transkript

1 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. juni 2014

2 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. Retsvirkninger og klagevejledning. REDEGØRELSE Baggrund og formål Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune har til formål at tilvejebringe det overordnede planmæssige grundlag for Lokalplan nr Lokalplan nr. 365 udlægger et areal i det åbne land nord for Røgind og sydøst for No til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Lokalplanområdet er i dag ikke udlagt til formålet i kommuneplanen, og det er derfor nødvendigt med et kommuneplantillæg til at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplanområdet og rammeområdet er sammenfaldende. Området består af to områder, som i alt er ca. 37 ha, der fremstår som ubebyggede landbrugsarealer, hvilket området også er omgivet af. Solcelleanlægget placeres i tilknytning til et vindmølleområde, der er omfattet af Lokalplan nr. 283 og kommuneplanramme 00ta072. Med Tillæg nr. 25 udlægges to nye rammeområder, 00ta115 og 00ta117, som erstatter en mindre del af kommuneplanramme 00ta072. Området har vejadgang via de eksisterende veje Hjortmosevej og Novej. Området ligger udenfor kystnærhedszonen samt de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Området ligger indenfor et areal (Hjortmosen), der i kommuneplanen er udpeget med lokale geologiske bevaringsværdier og som værdigfuldt geologisk område. De lokale geologiske bevaringsværdier er områder, som har lokal og undervisningsmæssig betydning, og ligesom de nationale kystlandskaber, nationale geologiske interesseområder og geosites er registreret som værdifulde geologiske områder af Miljøministeriet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Hjortmosen er et sen- og postglacialt søbassin, hvor man kan studere aflejringsforhold og klimaudviklingen i senglacial og postglacial tid. Det er vigtigt, at der ikke sker yderligere afvanding, og at lagserien forbliver intakt. Generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg i det åbne land I Tillæg nr. 22 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune fastlægges generelle retningslinjer og rammebestemmelser for større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, i det åbne land. Rammebestemmelserne for det påtænkte solcelleanlæg ved Hjortmose er i overensstemmelse med de generelle retningslinjer og rammebestemmelser. Redegørelse for placering af solcelleanlæg i det åbne land I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er der ikke fastlagt nærmere ang. solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal 2

3 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. I overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen fastlægges der i Tillæg nr. 22 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune følgende generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg: 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Retningslinje 1 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Ringkøbing-Skjern Kommune, at større tekniske (energi)anlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere oplevelsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Med retningslinjen sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Retningslinje 2 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker færdes og/eller nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om overordnede veje, rekreative stier, rastepladser, rekreative naturområder mv. Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder, grundvandsinteresser og kystnærhedsbestemmelser. Den foreslåede placering af et ca. 37 ha stort solcelleanlæg ved Hjortmose ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største kommune og en af de kommuner med den laveste befolkningstæthed. Ringkøbing-Skjern Kommune kan derfor karakteriseres som en landkommune. Kommunens største by Ringkøbing har indbyggere. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere et solcelleanlæg på ca. 37 ha i eller i tilknytning til eksisterende byområder enten fordi byerne primært er bosætningsbyer, eller fordi byerne ikke rummer tilstrækkeligt med ledige arealer til erhverv eller tekniske anlæg. Desuden har mange af byerne ift. deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 37 ha. Byerne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover vil placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha, i eksisterende byområder eller i tilknytning hertil, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en bynær placering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. 3

4 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune Flere af kommunens byområder er beliggende i kystnærhedszonen, herunder Hvide Sande og Ringkøbing. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnær placering. Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha er ikke afhængigt af kystnær placering. Kommunens byer er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedcenterbyer, lokalcenterbyer og landsbyer. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen udgangspunkt i dels omfanget af det påtænkte solcelleanlæg, dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med ramme- og evt. lokalplanbestemmelser for udlagte, uudnyttede områder. Området Beliggenheden af kystnærhedszonen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det foreslåede område ligger udenfor kystnærhedszonen. Området Bymønsteret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kortudsnit fra kommuneplanen. 4

5 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune Overordnet skal arealforbruget til byudvikling begrænses mest muligt i henhold til de statslige udmeldinger og jævnfør Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen 4, stk. 1, nr. 2. Hovedcenterbyer I kommunen er der 4 hovedcenterbyer: Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern-Tarm og Videbæk. Ringkøbing Ringkøbing by er en gammel købstad ved Ringkøbing Fjords nordøstlige ende. Byen har en meget velbevaret og enestående, gammel bymidte. Ringkøbing er kommunens største by med indbyggere. Byen har udviklet sig voldsomt arealmæssigt siden starten af 1970 erne og er i dag stort set udbygget inden for rammerne af Ndr. Ringvej. Ringkøbing har i nogle retninger begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturinteresser. Erhvervsmæssigt er byen præget af administration, handel, håndværk, uddannelsesinstitutioner, turisme og meget store erhvervsvirksomheder. Erhvervsområderne er primært lokaliseret i udkanten af byen mod øst ved overordnede færdselsårer. Erhvervsområdet øst for Ndr. Ringvej og nord for Herningvej vil udgøre det egentlige udbygningsområde til erhvervs- og industriformål i Ringkøbing i planperioden, mens erhvervsområderne langs Ndr. Ringvej og Holstebrovej primært er udlagt til mere serviceorienterede erhverv. Ringkøbing-Skjern Kommune har en forventning om, at en større del af erhvervsudviklingen vil rette sig mod mere it- og serviceorienterede erhverv (erhvervsservice) og såkaldte videnbaserede erhvervstyper. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Ringkøbing viser, at der findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det drejer sig om 36er111 (ca. 40,6 ha) øst for Ndr. Ringvej. Rammeområde 36er111 er udlagt til lettere industri. Rammeområdet er ikke lokalplanlagt. Størstedelen af rammeområdet anvendes pt som udbringningsarealer for minkfarmen Elkjær. Ejeren af minkfarmen ejer den nordlige del af rammen og er ikke interesseret i at arealet anvendes til solcelleanlæg. Den sydlige del af rammeområdet anvendes pt til planteavl. Af hensyn til princippet om at byudvikle indefra og ud, vil det ikke være muligt at etablere et solcelleanlæg i den sydlige del af rammeområdet, da dette vil skabe et hul i bystrukturen. Samtidig kan det ikke afvises, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil være synligt fra Herningvej og en fremtidig omfartsvej. Placeringen vil således ikke være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 1 (tillæg nr. 22). Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Ringkøbings eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej jf. by- og infrastrukturplanen nedenfor, naturinteresser og beliggenheden af påtænkte boligområder. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Ringkøbing fordi: - Ringkøbing er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Rammeområdernes anvendelse ikke er forenelig med solcelleanlæg. - By- og infrastrukturplanen ikke vil blive efterkommet som hensigten. - Anvendelsen vil skabe livløse områder afkoblet fra øvrige byanvendelser. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. 5

6 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune By- og infrastrukturplan jf. Kommuneplan Rammeområder i Ringkøbing. Udsnit fra Plansystem.dk. Hvide Sande Hvide Sande er en kystby, der ligger midt på landtangen Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Hvide Sande har ca indbyggere. Hvide Sande er i planlægningsmæssig henseende en samspilsramt kystby. Den samspilsramte kystby skal forstås ud fra de begrænsede muligheder for hensigtsmæssig byvækst, der følger af de mange beskyttelses- og fredningszoner og særlige planlægningszoner, der omgiver byen i forhold til havkysten, klitterne og fjordkysten. Det drejer sig om klitfredning, strandbeskyttelse og kystnærhedszone. Dertil kommer store og små områder, der er omfattet Naturbeskyttelseslovens 3. Erhvervsområderne er primært lokaliseret omkring havnen/slusen. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Hvide Sande viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. 6

7 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Hvide Sandes eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af naturbeskyttelsesinteresser, eksisterende sommerhusområde både nord og syd for byen samt Hvide Sandes areal- og befolkningsmæssige størrelse til at kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Hvide Sande fordi: - Hvide Sande er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen ikke kan rumme udlæg af nye arealer til formålet på ca. 37 ha, da byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. Rammeområder i Hvide Sande. Udsnit fra Plansystem.dk. Skjern-Tarm Byerne Skjern og Tarm betragtes i kommuneplan- og byudviklingssammenhæng som et samlet byområde og har tilsammen ca indbyggere. Skjern og Tarm er begge kompakte og relativt velplanlagte byer, og de ligger på kanten af de store og attraktive naturområder i Skjern Å-dalen, der er udpeget som Natura område. Skjern-Tarm er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Skjern-Tarm skal styrkes som hovedcenter for innovation, erhvervsmæssig viden, sundhed, uddannelse, sport, handel og den kommende Nationalpark Skjern Å. Byrådet lægger også vægt på, at service og kultur fortsat skal styrkes og udbygges. I kommuneplanens strukturplan for Skjern-Tarm er der indtegnet en fremtidig omfartsvej, som vil danne en naturlig afgrænsning af byområderne mod nord, øst og syd. Erhvervsområder er primært beliggende nordøst for Skjern mellem Holstebrovej og Arnborgvej samt nord for Tarm ved Åboulevarden/Nørremarksvej. 7

8 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Skjern-Tarm viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Skjern-Tarms eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej, naturinteresser (bl.a. Natura 2000-områder), skovrejsningsønsker og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. Desuden vil udlæg af nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha i tilknytning til eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg skabe huller, da erhvervsområderne endnu ikke er udbyggede. Byudviklingen vil således ikke ske indefra og ud. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Skjern-Tarm fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser og planer om en fremtidig omfartsvej. Strukturplan for Skjern-Tarm jf. Kommuneplan

9 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune Natura 2000-områder ved Skjern-Tarm. Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Skjern-Tarm. Videbæk Videbæk er den østligste af de fire hovedcenterbyer og har ca indbyggere. Byen er omkranset af to hovedtrafikårer, der danner en naturlig afgrænsning mellem by og land. På ydersiden af disse veje findes udpegede skovrejsningsområder. Videbæks bystruktur er karakteriseret ved en overordnet opdeling i en boligbydel mod vest med tilhørende offentlig og privat service, herunder detailhandel, og en erhvervsbydel mod 9

10 øst, der er afhængig af lokal arbejdskraft og derfor en bymidtenær placering. Bydelene er adskilt af den tidligere jernbane, der i dag fungerer som rekreativ stiforbindelse. Afgrænsning af byen og bystrukturen ønskes fastholdt af Byrådet, og intentionerne om en ny omfartsvej sydvest om byen vil medvirke til at understøtte denne klare afgrænsning mellem by og land. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Videbæk viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære ændring af det eksisterende plangrundlag eller indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Videbæks eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Videbæk fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Strukturplan for Videbæk jf. Kommuneplan Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Videbæk. 10

11 Samlet vurdering af hovedcenterbyer Det vurderes på baggrund af ovenstående, at ingen af de 4 hovedcenterbyer vil kunne rumme det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha pga. beliggenheden indenfor kystnærhedszonen, mangel på uudnyttede erhvervsområder, behov for udlæg af nye områder til tekniske anlæg, bystrukturelle principper og/eller naturinteresser. Lokalcenterbyer Kommunen har 6 lokalcenterbyer. Lem er den største lokalcenterby både for så vidt angår indbyggere og udlagt erhvervsareal, og er den eneste lokalcenterby, som arealmæssigt vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Lem Lem har ca indbyggere. Erhvervsområder er primært beliggende i den sydlige del af byen og vest for jernbanen. Der er således en klar opdeling af byens anvendelser. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Lem viser, at der er findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Det drejer sig om del af 27er021 (41,5 ha). Rammeområde 27er021 er udlagt til erhvervsformål såsom industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og administration, samt særligt pladskrævende butikker og visse offentlige formål. Rammeområdet er omfattet af Lokalplan nr , hvor baggrunden var konkrete udvidelses- og beliggenhedsproblemer fra firmaerne Vestas og Hydromann. Placeringen af det påtænkte solcelleanlæg indenfor rammeområde 27er021 vil således begrænse udvidelsesmuligheder for to af kommunens største virksomheder. Samtidig vil det være nødvendigt for bygherre at erhverve arealer indenfor disse områder i modsætning til arealerne ved den påtænkte placering ved Hjortmose. Arealerne ligger i byzone, og de samlede udgifter til solcelleanlægget vil således blive fordyret ved at skulle erhverve byzonejord fremfor at anvende landzonejord. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Lems eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Eftersom restrummeligheden er betragtelig i forhold til Lems størrelse, vurderes det ikke som hensigtsmæssigt at udlægge nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Lem fordi: - Det vil begrænse udvidelse og vækst for en af kommunens største virksomheder, hvilket ikke er af interesse for Ringkøbing-Skjern Kommune. - Solcelleanlægget vil indebære erhvervelse af dyrebar byzonejord. - Det er uforeneligt med arealanvendelser i udlagte erhvervsområder. - Byens betragtelige restrummelighed ikke bør øges. 11

12 Rammeområder i Lem. Udsnit fra Plansystem.dk. Øvrige lokalcenterbyer De øvrige lokalcenterbyer har ikke pt. tilstrækkeligt med udlagt, uudnyttet erhvervsareal. De vurderes derfor grundet deres størrelse både areal- og befolkningsmæssigt ikke at kunne rumme placeringen af solcelleanlæg på ca. 37 ha. Landsbyer (kommuneplanlagte) Kommunen har 31 rammelagte landsbyer. Den største landsby rent indbyggermæssigt er Borris med 803 indbyggere, mens der i denne landsby findes ca. 1,4 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal blandt landsbyerne. Stauning har med sine ca. 2,8 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal fleste ledige erhvervsarealer. Landsbyerne vurderes grundet deres størrelse ikke at kunne rumme placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha hverken på eksisterende erhvervsarealer eller ved nyt arealudlæg i tilknytning til landsbyerne. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil blive placeret i tilknytning til et andet teknisk anlæg i form af vindmøller og på sigt et andet solcelleanlæg, når Lokalplan nr. 349 realiseres hvilket kan medføre flere synergieffekter. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land vil være i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper samt kommuneplanretningslinje 1 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020-vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Det påtænkte solcelleanlæg kan medvirke til at understøtte det allerede etablerede energicenter på Herningvej 117, hvor besøgende (foreninger, organisationer, skoler, institutioner, myndigheder, turister o.lign.) kan opleve en af landets største landbaserede vindmøllerparker og fremover også et større solcelleanlæg. I en tid hvor bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020-vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges, hvilket de to tekniske anlæg sammen med besøgscenteret vil medvirke til. Endeligt vil en koncentration af tekniske anlæg medvirke til at opnå mindst mulig forstyrrelse af landskabet (se argumentation nedenfor). 12

13 Genanvendelse af eksisterende strømforsyningsnet Samfundsøkonomisk er placeringen af to større solcelleområder ved Hjortmose og Nørhede vurderet som optimal, idet det eksisterende strømforsyningsnet bestående af et længere 10 kv kabel er ledigt ultimo 2013 som følge af, at der etableres nyt ledningsnet til at kunne aftage strøm fra 22 nye vindmøller à 3,3 MW, herunder ny 60/10 kv transformerstation (station Hjortmose) som alene kan håndtere strømmen fra vindmøllerne. Det eksisterende strømforsyningsnet kan fremadrettet transportere ca. 1/4 af produktionen fra to solcelleanlæg à ca. 16 MW. Den eksisterende 60/10 kv transformerstation ved Dangrønt (station Nørhede) vil kunne håndtere produktion fra det ene solcelleanlæg uden væsentlig ombygning. Det vil blive nødvendigt at foretage investeringer i det overordnede net på 150/60 kv transformerstationen ved Videbæk eller Lem, men det skal der uanset, hvor i forsyningsområdet anlægget måtte blive etableret. Den foreslåede placering er således funktionel mulig, idet det er muligt delvist at anvende det eksisterende strømforsyningsnet samtidig med, at solcelleanlægget vil blive placeret i tilknytning til et nyt vindmølleområde, et andet solcelleanlæg og andre tekniske installationer. Det nye besøgscenter under opførelsen i august/september 2013, mens de tre eksisterende vindmøller i Hjortmose nedtages. Æstetiske hensyn Placering udenfor landskabelige udpegninger Den foreslåede placering ved Hjortmose ligger udenfor kystnærhedszonen. Samtidig er området på ca. 37 ha beliggende udenfor de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Solcelleanlægget vil med den foreslåede placering således blive placeret i et område uden landskabelige udpegninger. 13

14 Foreslået placering af solcelleanlæg Udsnit af kort fra kommuneplanen. Megen beplantning, få naboer og koncentration af tekniske anlæg Rent visuelt vil landskabet ved Hjortmose ændre karakter fra landbrugsarealer i omdrift til at fremstå som arealer med et teknisk anlæg. Den foreslåede placering er dog præget af flere læbælter, som kan afskærme visuelt for anlægget på både korte og længere afstande. Lokalplanens krav om at etablere afskærmende beplantning omkring anlægget vil sammen med eksisterende beplantning understøtte, at solcelleanlægget ikke vil være meget synligt fra de overordnede veje eller fra rekreative støttepunkter i omgivelserne, hvormed der er overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller, luftledninger, andre solcelleanlæg o.lign. Især vindmøllerne vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne end det påtænkte solcelleanlæg. Koncentrationen af tekniske anlæg vil således medvirke til, at der opnås mindst mulig forstyrrelse af landskabet. Etableringen af et nyt, stort vindmølleområde har resulteret i, at området er præget af kun få nabobeboelser. Der vil således kun være få personer, som rent visuelt kan blive påvirket af det påtænkte solcelleanlæg. Det vurderes således, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha kan indpasses i det konkrete landsskabsrum ved Hjortmose. Det vurderes derfor, at placeringen ved Hjortmose er den mest optimale placering ud fra æstetiske hensyn. Miljø- og naturhensyn På den foreslåede placering ved Hjortmose findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt af anlægget. Det vurderes samtidig at være en fordel i forhold til de særlige drikkevandsinteresser, der er ved den foreslåede placering (i modsætning til flere af kommunens byområder), at der med en ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk anlæg sker en reduktion i udledningen af pesticider, kvælstof, nitrat osv. Afvejning ift. påtænkt placering Arealinteresser ifm. Lokalplan nr. 349 område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Lokalplan nr. 349, vedtaget den 12. november 2013, udlægger et område på ca. 26,5 ha, som mod nord afgrænses af et større vindmølleområde med 22 vindmøller, som er opstillet. Udlæg af et nyt område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg nord for Lokalplan nr. 349 er ikke muligt, idet der i forbindelse med Lokalplan nr. 283, område til vindmøller, blev tinglyst deklarationer om vingeoverslag og arbejdsarealer (se afgræns- 14

15 ning af lokalplanområder på side 6). Disse indebærer, at arealerne omkring vindmøllerne skal henligge til fri færdsel, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis der er opstillet solcelleanlæg i modsætning til, hvis arealerne henligger som landbrugsjord. En placering nord for Lokalplan nr. 349 og 283 vil desuden konflikte med beliggenheden af hedearealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, og placeringen af et solcelleanlæg indenfor disse arealer vil ikke medvirke til at værne om landets natur og miljø. En placering af det påtænkte solcelleanlæg syd for Lokalplan nr. 349 begrænses desuden af besøgscenteret. Yderligere solceller vil naturligvis medvirke til at understøtte besøgscenterets formål og funktion. Omvendt vil solcellerne blive placeret, så synligheden fra besøgscenteret vil være begrænset, idet udsigtsmulighederne er mod nord. Endeligt vil en placering syd for Lokalplan nr. 349 formentlig medføre, at det påtænkte solcelleanlæg vil være væsentligt synligt fra Herningvej, selvom det afskærmes med beplantning. Vest for Lokalplan nr. 349 findes Røgind Bæk, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet vil grundet 10 m-bræmmer indebære, at det påtænkte solcelleanlæg ikke kan opstilles i et harmonisk mønster, det vil sige, at der vil fremkomme et ophold i solcelleanlægget. Lokalplan nr. 349 og dens omgivelser ligger indenfor oplande til meget sårbare Natura 2000-områder, mens dette ikke er tilfældet for arealerne omfattet af og ved Lokalplan nr Arealinteresser ved Lokalplan nr. 349 begrænser således muligheden for at udlægge endnu et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg i tilknytning hertil. Arealinteresser ved Lokalplan nr. 365 Lokalplan nr. 365 består af to arealer. Dette skyldes bl.a. ejerforhold. Desuden begrænses muligheden for at udvide det nordlige areal af enten ejerforhold eller et større kulturarvsareal. Desuden vil en udvidelse af det nordlige areal mod syd ikke være muligt grundet placeringen af vindmøller samt tinglyste vingeoverslag og arbejdsarealer omkring disse. Se også tidligere i redegørelsen ift. andre arealinteresser. Ejerforhold og landbrugsdrift Ansøger ejer arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Arealerne omkring Lokalplan nr. 349 er ikke ejet af ansøger til Lokalplan nr. 365, og ejerne vil ikke nødvendigvis kunne undvære disse arealer i landbrugsdriften. I forhold til øvrige arealer ejet af ansøger, er netop disse arealer valgt, idet de ligger tættest på et andet teknisk anlæg (de 22 vindmøller) samt længst fra overordnede veje og andre naboer. Samlokalisering af tekniske anlæg og minimering af den visuelle dominans er således søgt imødekommet ved den påtænkte placering. Samtidig ligger de valgte arealer længst fra ansøgers svinebedrift på Novej 16. I forhold til udbringning af gødning og dyrkning af foder, er det mest hensigtsmæssigt af hensyn til eksempelvis transport, hvis afstanden mellem stalde og marker er så kort som muligt. Generelt er arealerne omkring Lokalplan nr. 283, 349 og 365 præget af sandede jorder, som følge af beliggenheden i et overgangslandskab mellem et storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab. Mere specifikt er jorden omkring Lokalplan nr. 349 (rød afgrænsning på kortet nedenfor) en anelse bedre end arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Af de arealer, som ansøger ejer, udlægges den ringeste jord til teknisk anlæg. Særligt det nordligste område giver generelt et lavt udbytte, da jorden her ikke kan vandes. 15

16 Jorden er inddelt i 8 jordbundstyper, hvor grovsandet jord er den ringeste type. Det er således ikke mærkeligt, at arealerne syd og øst for Lokalplan nr. 349 i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Selvom arealer anvendt til solcelleanlæg kan tilbageføres og retableres til landbrugsformål efter endt drift, er det vurderet, at der ikke bør inddrages større arealer udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord end højst nødvendigt. Desuden bør anvendelse af de bedre jorder til ikke jordbrugsmæssig anvendelse begrænses mest muligt af hensyn til at skabe en bæredygtig udvikling. På baggrund af ejerforhold og overordnede hensyn til jordbrugserhvervet, vurderes den påtænkte placering som værende den bedst egnede til det påtænkte solcelleanlæg. Overgangsordning for pristillæg Efter vedtagelsen af lov nr af 23. december 2012 kontaktede ansøger en solcelleforhandler med henblik på at etablere et solcelleanlæg med mulighed for pristillæg. Der blev indgået kontrakt og anmeldt solcelleanlæg til RAH den 27. februar Den 20. marts 2013 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, som blev endeligt vedtaget den 28. juni Loven indeholder en overgangsordning for solcelleanlæg, såfremt de opfylder to kriterier. Det påtænkte solcelleanlæg opfylder begge kriterier, idet 1) ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013 og 2) netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering. Købsaftalen og anmeldelsen er begrænset til en nærmere angivet placering, som i dette tilfælde er sammenfaldende med Lokalplan nr Såfremt andre arealer til det påtænkte solcelleanlæg skal findes og erhverves, vil det indebære, at ejer ikke kan opfylde kriterierne for overgangsordningen, og dermed fjernes incitamentet til at etablere solcelleanlægget. Dette vil medføre, at incitamentet til at fremme vedvarende energikilder i energiforsyningen reduceres, hvilket ikke vil understøtte Planlovens formål om, at samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag. På baggrund af kriterierne for opfyldelse af overgangsordningen vil det påtænkte solcelleanlæg ikke kunne placeres på andre arealer end omfattet af Lokalplan nr Samlet vurdering af placeringen Det vurderes på baggrund af den samlede redegørelse, at det påtænkte anlæg på ca. 37 ha ud fra en afvejning ift. kommunens byområder, kommuneplanens retningslinjer og ud fra funktionelle, æstetiske og miljømæssige hensyn bør indpasses ved den foreslåede placering ved Hjortmose i det åbne land, da dette er den mest optimale placering for et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Udlæg af yderligere arealer til solcelleanlæg i tilknytning til Lokalplan nr. 349 vil ikke være optimal, idet ejerforhold, vingeoverslag/arbejdsarealer, krav til overgangsordning og særligt værdifulde landbrugsområder begrænser denne mulighed. 16

17 Omfanget af Lokalplan nr. 365 som ét område fremfor to områder begrænses af ejerforhold, vingeoverslag/arbejdsarealer, krav til overgangsordning og et større kulturarvsareal. På denne baggrund vurderes den foreslåede placering af Lokalplan nr. 365 ved Hjortmose i to områder som den bedst mulige placering. Grundvand Området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION). Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 skal OSD jf. trin 1 så vidt muligt friholdes for byudvikling eller ændret anvendelse. Dog kan der planlægges for bl.a. mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis alternative placeringer og planlægningshensyn afvejes. Solcelleanlæg vurderes i den henseende at være et mindre grundvandstruende anlæg, da solcelleanlæg ikke udgør en væsentlig risiko i forhold til grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, og fordi rengøring ikke må ske med rengøringsmidler, da det vil ødelægge solcellerne. Græslignende beplantning mellem solcellepaneler vil dog skulle holdes nede for at undgå skyggevirkninger. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at denne vedligeholdelse sker mekanisk med maskiner eller dyr (får) fremfor med kemiske bekæmpelsesmidler. Omvendt kan solcelleområde vurderes at være mindre grundvandstruende end den hidtidige anvendelse til markdrift. Solcellepanelerne placeres på stativer, hvilket indebærer, at der kun sker en ubetydelig grad af befæstelse i området. Regnvand vil fortsat have mulighed for at nedsive lokalt mellem og under solcellepaneler. Det vurderes på denne baggrund, at hverken kvaliteten eller kvantiteten af grundvandsressourcen vil blive påvirket væsentligt af områdets ændrede anvendelse til teknisk formål i form af solcelleanlæg. I Redegørelsesrapport til Kommuneplan for byudvikling i OSD, indvindingsoplande og NFI er der redegjort for bl.a. kommunens generelle forsyningssituation og sammenhængen til statens vandplaner. Der er ikke udarbejdet indsatsplan for vandværkerne og deres indvindingsoplande nær området. Baggrunden for områdets placering indenfor OSD skal ses i relation til øvrige statslige udmelding om placering af tekniske anlæg ved byområder, alternativt ved øvrige tekniske anlæg. Området er primært grundet det arealmæssige omfang ikke fundet egnet til at være placeret ved kommunens byområder. Udvidelse af flere af kommunens byområder vil i øvrigt ske indenfor OSD jf. Redegørelsesrapport til Kommuneplan Området ligger ved Danmarks største landbaserede vindmøllepark og ikke langt fra et andet område forbeholdt solcelleanlæg. Kombineret med forhold omkring bl.a. ejendomsstruktur og markplaner, er der ikke fundet mulige alternative placeringer til solcelleområdet udenfor OSD. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes: 1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4, 2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt 3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 17

18 Miljøvurdering af planforslagene Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 3, pkt. 3, litra a) industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da forslag til lokalplan og kommuneplantillæg samtidig fastlægger anvendelsen af et område på ca. 37 ha, er det vurderet, at de ikke omfatter et mindre område på lokalt plan jf. lovens 3, stk. 2. Planforslagene vurderes derfor at være omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelsen af planerne kan medføre en væsentlig ændret indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Miljørapporten foreligger i et selvstændigt notat, der offentliggøres samtidig med planforslagene. 18

19 BESTEMMELSER Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune: Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdes med henblik på at: Udlægge et nyt rammeområde 00ta117, som erstatter en mindre del af eksisterende rammeområde 00ta072. Udlægge et nyt rammområde 00ta115. Eksisterende retningslinjer for større tekniske (energi)anlæg Der ændres med kommuneplantillægget ikke i de generelle retningslinjer. Retningslinjer 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. Bemærkning Retningslinjen skal sikre at større tekniske anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt sikrer retningslinjerne at arealforbruget til ikke jordbrugsmæssige formål minimeres mest muligt, der udover er det et formål at hindre spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land. Ved så vidt muligt at placere anlæggene i tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, kan der være mulighed for hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, vil som udgangspunkt være lokalplanpligtige, men bør fastholdes i landzone (landzonelokalplan). 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Bemærkning De rekreative værdier i Ringkøbing-Skjern Kommune er en vigtig ressource både for kommunens indbyggere og for de turister og besøgende, der gæster kommunen. Derfor er det vigtigt at anlæggene placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om rekreative stier, rastepladser, rekreative naturområder mv. Generelle rammebestemmelser for større tekniske (energi)anlæg Landskabelig vurdering: I redegørelsen til lokalplaner for større tekniske (energi)anlæg i det åbne land skal anlæggets landskabelige påvirkning beskrives og vurderes. Anlæggets udseende I lokalplanen skal der fastsættes bestemmelse om - at de enkelte solpaneler/solceller opstilles på parallelle rækker/linjer, - at alle solpaneler/solceller har samme udseende og farve - at anlægget antirefleks behandles således at naboer, trafik mv. ikke generes af reflekser fra anlægget. 19

20 Afskærmende beplantning Der skal etableres afskærmende beplantning omkring anlæggene. Beplantningsbælter skal tilpasses det omkringliggende landskab og beplantningstyper. Hegn Anlæggene skal hegnes, således at uvedkommende ikke kan få adgang til området. Hegnet skal etableres på indvendig side af ovenstående beplantningsbælte. Visuel afskærmning Ved anlæg, som giver stor synlighed fra overordnede veje og stier, kan der etableres afskærmning med jordvold i synsfeltet. Zoneforhold Arealerne skal fastholdes i landzone. En lokalplan med bonusvirkning eller landzonetilladelse skal indeholde bestemmelse om, at anlæg, bygninger mv. skal fjernes når anvendelsen ophører. Eksisterende bestemmelser for rammeområde 00ta072, se kortbilag 1 Kortbilag 1. Områdets anvendelse Området er udlagt til Vindmølleanlæg Særlige bestemmelser for Vindmølleområde Nørhede til Hjortmose Ingen Bebyggelsens art og anvendelse Området er udlagt til vindmøller med tilhørende elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformatorstation og koblingsstationer samt besøgscenter eventuelt i tilknytning til en teknikbygning på eller ved transformatorstation. 20