N O T A T. 1. Formål og baggrund
|
|
- Maria Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte på anmodning fra Task Force en arbejdsgruppe, der skulle pege på et fælles redskab til behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Redskabet skulle kunne anvendes af de involverede fagpersoner i både regioner, almen praksis og kommuner. må konstatere, at det ikke har været muligt for arbejdsgruppen af pege på et sådant fælles redskab blandt de redskaber, der har været drøftet. De involverede aktørers ønsker og krav til et fælles redskab var vanskelige at forene, hvortil kommer, at ingen af de vurderede redskaber dækker alle de ønskede behov, der i henhold til s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft bør medinddrages ved vurderingen. Det konkluderes, at der er behov for yderligere udvikling og erfaringsopsamling på området. j.nr /10/ BBM Det Borgernære Sundhedsvæsen Axel Heides Gade København S Tlf Fax E-post sst@sst.dk Web sst.dk Dir. tlf E-post bos@sst.dk 1. Formål og baggrund Formålet med arbejdsgruppens drøftelser var om muligt at pege på ét redskab, der kan benyttes i forskellige sektorer på forskellige tidspunkter i patientforløbet i forbindelse med den overordnede behovsvurdering, således at behovsvurderingen sker i relevante situationer og sammenhænge og omfatter alle relevante aspekter, samt at alle patienter får tilbud om denne vurdering, hvor der er behov. Et fælles redskab kunne medvirke til større ensartethed og øget kvalitet i patientforløbene på tværs af sektorerne og bidrage til etablering af en fælles terminologi. Et fælles redskab ville ligeledes lette implementeringen af forløbsprogrammet i praksis. I s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, 2012, er det anbefalet, at der udføres en overordnet behovsvurdering af alle patienter i forbindelse med deres kræftsygdom. Behovsvurderingen er den overordnede vurdering, der foretages for at danne et samlet overblik over og afdækning af patientens eventuelle behov for rehabilitering eller palliation. Behovsvurderingen, som den er beskrevet i forløbsprogrammet, kan opdeles i tre trin: 1) En overordnet behovsidentifikation på basis af en dialog med patienten 2) En faglig vurdering i dialog med patienten om, hvilken form for støtte og vejledning, der er behov for, samt hvordan støtten kan ydes, herunder vurdering af evt. behov for en nærmere og uddybende udredning ved relevante specialister
2 3) Evt. visitering til relevant aktør/specialist på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne, såfremt dette er fundet relevant. Side 2 Dette notat omhandler arbejdsgruppens vurdering af, hvorvidt og hvordan der kan peges på ét relevant redskab, der kunne anvendes af alle involverede aktører i dialogen med patienten i forhold til den overordnede behovsidentifikation, altså trin 1 i behovsvurderingen. Dialogen og behovsvurderingen skal omfatte de områder, som Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft påpeger. Her til kan komme behov, der er affødt af den konkrete kræftsygdom eller komorbiditet, som patienten måtte have. Områderne er oplistet i bilag 1. Behovsvurderingen sker således i dialog med patienten og evt. med patientens pårørende. I dialogen bedømmer fagpersonen, hvorvidt patienten har behov for yderligere udredning og hvorvidt patienten kan klare sig med begrænset støtte og vejledning til selv at håndtere problemerne (jf. forløbsprogrammet). Hvis der identificeres problemer, hvor der er brug for en uddybende udredning udført ved særligt kyndige fagpersoner henvises til relevante aktører/specialister mhp. afklaring af problemet. I alle tilfælde vurderer fagpersonen, hvor og hvordan den relevante indsats kan ydes, og henviser til det pågældende sted på sygehuse, i almen praksis og kommunen, og herunder på anden vise inddrager relevante fagpersoner. Det er således vigtigt, at de fagpersoner, der foretager den overordnede behovsvurdering sørger for en helhedsorienteret behovsafklaring, og er velorienteret om, hvilke indsatser og fagspecialister, der er relevante at henvise til. 2. Dialog og brug af redskab Dialogen med patienten bør tage udgangspunkt dels i de behov, patienten og hvis det ønskes de pårørende oplever. Dels i de behov, der efter den professionelle erfaring kan opstå ved den pågældende sygdom. Samtalen kan, hvis det ønskes tage afsæt i på forhånd udpegede emner, således at indsatsen kan prioriteres, herunder også de emner, patienten derudover måtte ønske at tale om. Et redskab i form af et spørgeskema, der kan sendes til patienten forud for samtalen kan støtte denne proces. En checkliste giver ikke denne mulighed. At benytte er redskab i dialogen kan bidrage til: At forventninger afstemmes mellem patienten/pårørende og fagpersoner i forhold til patientforløbet At patienten/pårørende får mulighed for at overveje og forberede sig til en samtale, herunder overveje hvad vedkommende evt. har brug for støtte til, således understøtter et sådant brug, at der tages afsæt i patientens behov/ressourcer At støtte patienten til at få italesat problemområder via de opstillede spørgsmål At fagpersonen understøttes i at komme bredt omkring mulige problemområder i dialogen med patienten/pårørende.
3 3. Arbejdsgruppens overvejelser og konklusion vedrørende et fælles redskab I forløbsprogrammet peges på syv mulige redskaber, der kan anvendes. Arbejdsgruppen har inddraget yderligere to redskaber i vurderingen, og vurderet redskaberne med henblik på den overordnede behovsidentifikation (trin 1) i forhold til rehabilitering og palliation. Side 3 Udvælgelsen af de ni redskaber er sket på baggrund af arbejdsgruppens viden og erfaring. Der er således ikke foretaget en systematisk litteratursøgning, som baggrund for udvælgelsen. De vurderede redskaber er vist i bilag 2. I vurderingen af redskaberne er nedenstående spørgsmål overvejet: I hvilken grad er redskabet dækkende for de behov, der ønskes afdækket, og i hvilken grad redskabet er egnet til at opfange disse behov? Hvor kan redskabet benyttes? (kommune, sygehus, almen praksis) I hvilken grad er redskabet dækkende for hele gruppen af patienter, der omfattes af forløbsprogrammet? Hvem kan benytte redskabet, herunder kræver det særlige kompetencer at anvende det? Er redskabet valideret i forhold til at anvendes i dansk sammenhæng, og herunder kan det anvendes i forhold til patienter i forbindelse med kræftsygdomme Hvis redskabet skal anvendes, kræver det i givet fald, at det anvendes med supplerende spørgsmål tiltag? Hvis redskabet skal anvendes, hvordan vil arbejdsgruppen anbefale, at redskabet følges/evalueres i praksis? Derudover har arbejdsgruppen drøftet nedenstående punkter som del af den samlede vurdering: Hvorvidt ét redskab kan være dækkende for alle patienter på alle tidspunkter i sygdomsforløbet, i lyset af at patienten og pårørendes behov kan variere gennem hele forløbet, ligesom de kan forandres. Derfor bør der spørges bredt ind til problemområder flere gange i et patientforløb, som nævnt ovenfor Hvorvidt ét redskab kan benyttes hensigtsmæssigt af alle fagpersoner både på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne? Behovsvurderingen skal foretages af forskellige aktører, der har forskellige opgaver, kompetencer og arbejdsformer, ligesom de involverede aktører vil arbejde i forskellige sektorer og have forskellige visitationsmuligheder. Forløbsprogrammet anbefaler, at de der udfører behovsvurderingen er fagpersoner, der som minimum har en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse som fx sygeplejerske, fysioterapeuter og ergoterapeut At det vil være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt anvendes ét redskab i de forskellige sammenhænge, således at etablering af en fælles terminologi kan understøttes. Det er vigtigt at fastholde, at den overordnede behovsidentifikation skal bidrage til at afklare, hvilke områder, der er behov for evt. at afdække nærmere ved en uddybende udredning, hvor mange specifikke redskaber benyttes Et fælles redskab skal således bruges til at identificere problemstillin-
4 ger, kunne bruges på tværs af aktører og, så vidt det er muligt, sikre, at alle aspekter medtages i dialogen med patienten og de pårørende Ved valg af redskab skal lægges vægt både indhold, udbredelse og validering, således at der anvendes standardiserede og så vidt muligt metoder, der i forvejen er kendte og validerede Side 4 Efter en nøje gennemgang af de i alt ni redskaber må arbejdsgruppen konstatere, at der ikke er et af redskaberne, der dækker alle de ønskede emner. En vanskelighed er, at behovsvurderingen skal finde sted flere gange i forløbet, såfremt der er behov, og at behovsvurderingen blandt andet derfor skal foretages af mange forskellige aktører med forskellig baggrund og i varierende kontekst. De enkelte aktørers ønsker til et fælles redskab er vanskelige at forene på nuværende tidspunkt. De kommunale repræsentanter ønsker et redskab, der er baseret på ICF, da kommunerne arbejder ICF-baseret indenfor såvel sundheds-, ældre- og socialområdet og anvender ICF i deres visitationspraksis. Denne klassifikation anvendes imidlertid kun i mindre omfang af de øvrige aktører. Et lovende redskab, der er under udvikling i Esbjerg Kommune er endnu ikke afprøvet fuldt ud i kommunen og ikke i andre sektorer. Dette redskab er således ikke valideret. Flere onkologiske afdelinger anvender forsøgsvis Distress termometret. Redskabet er anvendt mange steder nationalt og internationalt og er valideret. Redskabet tager udgangspunkt i patientens oplevede psykologiske belastning og dækker ikke alle de aspekter, forløbsprogrammet peger på. Hertil kommer, at de behov, som den professionelle erfaringsmæssigt ved kan være væsentlige, ikke medtages. Det skal i den sammenhæng påpeges, at den professionelle også har et ansvar for at oplyse patienten om, hvad denne bør være opmærksom på. De palliative enheder og onkologiske afdelinger har erfaring med at anvende EORTC QLQ C30 eller den mindre udgave EORTC QLQ C15 til afdækning af palliative behov. Redskabet anvendes internationalt og er valideret. I forbindelse med redskabet er der udviklet ca. 20 diagnosespecifikke redskaber, der medinddrager specifikke problemer og som kan benyttes, hvor det er relevant. Dette redskab omfatter imidlertid ikke sociale og eksistentielle aspekter, ligesom de pårørendes problemer ikke omfattes. Almen praksis ønsker, som flere andre, at et evt. fælles redskab skal være meget let at anvende og at selve skemaet ikke må være tidsrøvende. Almen praksis har peget på EORTC QLQ C15 som et muligt redskab. Men samlet blev det vurderet, at ingen af de vurderede redskaber opfyldte kravene fra almen praksis i tilstrækkelig grad Arbejdsgruppen finder fortsat, at det ville være ønskeligt at der kan peges på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i alle dele af patientforløbet, samt at det ville være en stor fordel, hvis et sådant redskab også kunne anvendes til andre patienter end patienter med kræftsygdomme. Arbejdsgruppen skal derfor påpege, at der er et stort behov for udvikling og erfaringsopsamling på dette område. Umiddelbart kan der peges på, at flere af de vurderede redskaber anvendes i en eller flere sammenhænge allerede, men at erfaringen med dem er ikke eksisterende i andre. Hertil kan føjes, at
5 ingen af de vurderede redskaber dækker alle de aspekter, der bør medtages i behovsvurderingen. Side 5
6 Bilag 1. Side 6 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, 2012, Forløbsprogrammet oplister følgende aspekter, der bør dækkes ved den overordnede behovsvurdering: Afdækker systematisk patientens eventuelle behov for rehabilitering og palliation Afdækker de pårørendes ressourcer og eventuelle behov (i forbindelse med patientens sygdom) Gentages ved behov flere gange i et forløb Behovsvurderingen bør: 1. Systematisk at afdække patientens eventuelle behov for rehabilitering og palliation 2. Afdække de pårørendes ressourcer og eventuelle behov (i forbindelse med patientens sygdom) 3. Gentages ved behov flere gange i et forløb Ad 1. Under hensyntagen til fagpersonen vurdering af prognosens betydning for indsatsens fokus og omfang spørges ind til: Patientens overordnede oplevelse af sin livssituation Behov for forebyggende støtte fx vedr.: Kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet samt ergonomi Enkelte områder, med udgangspunkt i de fire områder: o På det fysiske område fx smerter, åndenød, nedsat muskelkraft og bevægelighed, ernæring og træthed samt disses betydninger og sammenhæng med aktivitet (ADL) og deltagelse. Desuden spørges til de symptomer, der er karakteristiske ved den pågældende kræftdiagnose eller -behandling og evt. komorbiditet o På det psykiske område fx angst, depression, ensomhed, bekymring for sygdommens udvikling og følger samt disse eventuelle problemers betydning for hverdag, aktivitet og deltagelse o På det sociale område fx patientens mulighed for støtte og nærvær, hvem centrale pårørende er, ændring af rolle i forhold til nære pårørende, sygdommens betydning for parforhold og seksualitet. Endvidere spørges til arbejde/fritid, økonomi og bolig o På det eksistentielle/åndelige område fx patientens oplevelse af sin nuværende situation og sygdom, evt. mening med livet, hvad der giver patienten håb og styrke samt hvilken rolle tro har for patienten.
7 Bilag 2 Side 7 De ni vurderede redskaber omfatter: 1. Three-levels-of-needs-questionnaire (3LNQ) 2. EORTC QLQ-C30 3. EORTC QLQ-C15-PAL 4. Edmonton Symptom Assessment: Numerical Scale (ESAS) 5. Distress Thermometer 6. Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) 7. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) 8. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk kræftsygdom 9. Supportive Care Needs Survey, SCNS-SF34. SCNS-SF34 bliver pt. oversat til dansk, men er tilgængeligt på engelsk
Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereSundhedsstyrelsen udsender hermed Notat om valg af redskab til brug ved
Til rette vedkommende Høringsbrev vedr. valg af redskab til brug ved den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft udsender hermed Notat om valg af redskab til
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereRedskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten.
Notat Vedr. valg af redskab til den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræftsygdomme. Dette notat skitserer overordnet rammene for behovsvurdering og peger på
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereKommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013
Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society Kommunal kræftrehabilitering - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Patientstøtte & Lokal Indsats Dokumentation og udvikling Februar
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereTidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark
Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Årsmøde DSR FS Palliation Den 5.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard December 2011 http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palli ation/palliativeindsats_anbef.pdf
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereBeslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering
TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund
www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling
Læs mereBispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3
Udvikling og validering af et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom - et instrumentudviklingsstudie Claudia Mercebach, sygeplejerske, master
Læs mereUdkast til implementeringsplan for forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 208306 Brevid. 1456010 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Udkast til implementeringsplan for forløbsprogrammet for rehabilitering
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereOpfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver
Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereAnbefalinger for den palliative indsats
Anbefalinger for den palliative indsats 2017 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereEt pilot og udviklingsprojekt
Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Læs mereForløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft
Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereFORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft
FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet
Læs mereOpfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland. www.regioner.dk
Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland Regionsrådet Forventning til kræftområdet At personalet gør det fagligt rigtige Som udgangspunkt udgør det fagligt rigtige
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mere