N O T A T. 1. Formål og baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T A T. 1. Formål og baggrund"

Transkript

1 N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte på anmodning fra Task Force en arbejdsgruppe, der skulle pege på et fælles redskab til behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Redskabet skulle kunne anvendes af de involverede fagpersoner i både regioner, almen praksis og kommuner. må konstatere, at det ikke har været muligt for arbejdsgruppen af pege på et sådant fælles redskab blandt de redskaber, der har været drøftet. De involverede aktørers ønsker og krav til et fælles redskab var vanskelige at forene, hvortil kommer, at ingen af de vurderede redskaber dækker alle de ønskede behov, der i henhold til s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft bør medinddrages ved vurderingen. Det konkluderes, at der er behov for yderligere udvikling og erfaringsopsamling på området. j.nr /10/ BBM Det Borgernære Sundhedsvæsen Axel Heides Gade København S Tlf Fax E-post Web sst.dk Dir. tlf E-post 1. Formål og baggrund Formålet med arbejdsgruppens drøftelser var om muligt at pege på ét redskab, der kan benyttes i forskellige sektorer på forskellige tidspunkter i patientforløbet i forbindelse med den overordnede behovsvurdering, således at behovsvurderingen sker i relevante situationer og sammenhænge og omfatter alle relevante aspekter, samt at alle patienter får tilbud om denne vurdering, hvor der er behov. Et fælles redskab kunne medvirke til større ensartethed og øget kvalitet i patientforløbene på tværs af sektorerne og bidrage til etablering af en fælles terminologi. Et fælles redskab ville ligeledes lette implementeringen af forløbsprogrammet i praksis. I s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, 2012, er det anbefalet, at der udføres en overordnet behovsvurdering af alle patienter i forbindelse med deres kræftsygdom. Behovsvurderingen er den overordnede vurdering, der foretages for at danne et samlet overblik over og afdækning af patientens eventuelle behov for rehabilitering eller palliation. Behovsvurderingen, som den er beskrevet i forløbsprogrammet, kan opdeles i tre trin: 1) En overordnet behovsidentifikation på basis af en dialog med patienten 2) En faglig vurdering i dialog med patienten om, hvilken form for støtte og vejledning, der er behov for, samt hvordan støtten kan ydes, herunder vurdering af evt. behov for en nærmere og uddybende udredning ved relevante specialister

2 3) Evt. visitering til relevant aktør/specialist på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne, såfremt dette er fundet relevant. Side 2 Dette notat omhandler arbejdsgruppens vurdering af, hvorvidt og hvordan der kan peges på ét relevant redskab, der kunne anvendes af alle involverede aktører i dialogen med patienten i forhold til den overordnede behovsidentifikation, altså trin 1 i behovsvurderingen. Dialogen og behovsvurderingen skal omfatte de områder, som Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft påpeger. Her til kan komme behov, der er affødt af den konkrete kræftsygdom eller komorbiditet, som patienten måtte have. Områderne er oplistet i bilag 1. Behovsvurderingen sker således i dialog med patienten og evt. med patientens pårørende. I dialogen bedømmer fagpersonen, hvorvidt patienten har behov for yderligere udredning og hvorvidt patienten kan klare sig med begrænset støtte og vejledning til selv at håndtere problemerne (jf. forløbsprogrammet). Hvis der identificeres problemer, hvor der er brug for en uddybende udredning udført ved særligt kyndige fagpersoner henvises til relevante aktører/specialister mhp. afklaring af problemet. I alle tilfælde vurderer fagpersonen, hvor og hvordan den relevante indsats kan ydes, og henviser til det pågældende sted på sygehuse, i almen praksis og kommunen, og herunder på anden vise inddrager relevante fagpersoner. Det er således vigtigt, at de fagpersoner, der foretager den overordnede behovsvurdering sørger for en helhedsorienteret behovsafklaring, og er velorienteret om, hvilke indsatser og fagspecialister, der er relevante at henvise til. 2. Dialog og brug af redskab Dialogen med patienten bør tage udgangspunkt dels i de behov, patienten og hvis det ønskes de pårørende oplever. Dels i de behov, der efter den professionelle erfaring kan opstå ved den pågældende sygdom. Samtalen kan, hvis det ønskes tage afsæt i på forhånd udpegede emner, således at indsatsen kan prioriteres, herunder også de emner, patienten derudover måtte ønske at tale om. Et redskab i form af et spørgeskema, der kan sendes til patienten forud for samtalen kan støtte denne proces. En checkliste giver ikke denne mulighed. At benytte er redskab i dialogen kan bidrage til: At forventninger afstemmes mellem patienten/pårørende og fagpersoner i forhold til patientforløbet At patienten/pårørende får mulighed for at overveje og forberede sig til en samtale, herunder overveje hvad vedkommende evt. har brug for støtte til, således understøtter et sådant brug, at der tages afsæt i patientens behov/ressourcer At støtte patienten til at få italesat problemområder via de opstillede spørgsmål At fagpersonen understøttes i at komme bredt omkring mulige problemområder i dialogen med patienten/pårørende.

3 3. Arbejdsgruppens overvejelser og konklusion vedrørende et fælles redskab I forløbsprogrammet peges på syv mulige redskaber, der kan anvendes. Arbejdsgruppen har inddraget yderligere to redskaber i vurderingen, og vurderet redskaberne med henblik på den overordnede behovsidentifikation (trin 1) i forhold til rehabilitering og palliation. Side 3 Udvælgelsen af de ni redskaber er sket på baggrund af arbejdsgruppens viden og erfaring. Der er således ikke foretaget en systematisk litteratursøgning, som baggrund for udvælgelsen. De vurderede redskaber er vist i bilag 2. I vurderingen af redskaberne er nedenstående spørgsmål overvejet: I hvilken grad er redskabet dækkende for de behov, der ønskes afdækket, og i hvilken grad redskabet er egnet til at opfange disse behov? Hvor kan redskabet benyttes? (kommune, sygehus, almen praksis) I hvilken grad er redskabet dækkende for hele gruppen af patienter, der omfattes af forløbsprogrammet? Hvem kan benytte redskabet, herunder kræver det særlige kompetencer at anvende det? Er redskabet valideret i forhold til at anvendes i dansk sammenhæng, og herunder kan det anvendes i forhold til patienter i forbindelse med kræftsygdomme Hvis redskabet skal anvendes, kræver det i givet fald, at det anvendes med supplerende spørgsmål tiltag? Hvis redskabet skal anvendes, hvordan vil arbejdsgruppen anbefale, at redskabet følges/evalueres i praksis? Derudover har arbejdsgruppen drøftet nedenstående punkter som del af den samlede vurdering: Hvorvidt ét redskab kan være dækkende for alle patienter på alle tidspunkter i sygdomsforløbet, i lyset af at patienten og pårørendes behov kan variere gennem hele forløbet, ligesom de kan forandres. Derfor bør der spørges bredt ind til problemområder flere gange i et patientforløb, som nævnt ovenfor Hvorvidt ét redskab kan benyttes hensigtsmæssigt af alle fagpersoner både på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne? Behovsvurderingen skal foretages af forskellige aktører, der har forskellige opgaver, kompetencer og arbejdsformer, ligesom de involverede aktører vil arbejde i forskellige sektorer og have forskellige visitationsmuligheder. Forløbsprogrammet anbefaler, at de der udfører behovsvurderingen er fagpersoner, der som minimum har en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse som fx sygeplejerske, fysioterapeuter og ergoterapeut At det vil være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt anvendes ét redskab i de forskellige sammenhænge, således at etablering af en fælles terminologi kan understøttes. Det er vigtigt at fastholde, at den overordnede behovsidentifikation skal bidrage til at afklare, hvilke områder, der er behov for evt. at afdække nærmere ved en uddybende udredning, hvor mange specifikke redskaber benyttes Et fælles redskab skal således bruges til at identificere problemstillin-

4 ger, kunne bruges på tværs af aktører og, så vidt det er muligt, sikre, at alle aspekter medtages i dialogen med patienten og de pårørende Ved valg af redskab skal lægges vægt både indhold, udbredelse og validering, således at der anvendes standardiserede og så vidt muligt metoder, der i forvejen er kendte og validerede Side 4 Efter en nøje gennemgang af de i alt ni redskaber må arbejdsgruppen konstatere, at der ikke er et af redskaberne, der dækker alle de ønskede emner. En vanskelighed er, at behovsvurderingen skal finde sted flere gange i forløbet, såfremt der er behov, og at behovsvurderingen blandt andet derfor skal foretages af mange forskellige aktører med forskellig baggrund og i varierende kontekst. De enkelte aktørers ønsker til et fælles redskab er vanskelige at forene på nuværende tidspunkt. De kommunale repræsentanter ønsker et redskab, der er baseret på ICF, da kommunerne arbejder ICF-baseret indenfor såvel sundheds-, ældre- og socialområdet og anvender ICF i deres visitationspraksis. Denne klassifikation anvendes imidlertid kun i mindre omfang af de øvrige aktører. Et lovende redskab, der er under udvikling i Esbjerg Kommune er endnu ikke afprøvet fuldt ud i kommunen og ikke i andre sektorer. Dette redskab er således ikke valideret. Flere onkologiske afdelinger anvender forsøgsvis Distress termometret. Redskabet er anvendt mange steder nationalt og internationalt og er valideret. Redskabet tager udgangspunkt i patientens oplevede psykologiske belastning og dækker ikke alle de aspekter, forløbsprogrammet peger på. Hertil kommer, at de behov, som den professionelle erfaringsmæssigt ved kan være væsentlige, ikke medtages. Det skal i den sammenhæng påpeges, at den professionelle også har et ansvar for at oplyse patienten om, hvad denne bør være opmærksom på. De palliative enheder og onkologiske afdelinger har erfaring med at anvende EORTC QLQ C30 eller den mindre udgave EORTC QLQ C15 til afdækning af palliative behov. Redskabet anvendes internationalt og er valideret. I forbindelse med redskabet er der udviklet ca. 20 diagnosespecifikke redskaber, der medinddrager specifikke problemer og som kan benyttes, hvor det er relevant. Dette redskab omfatter imidlertid ikke sociale og eksistentielle aspekter, ligesom de pårørendes problemer ikke omfattes. Almen praksis ønsker, som flere andre, at et evt. fælles redskab skal være meget let at anvende og at selve skemaet ikke må være tidsrøvende. Almen praksis har peget på EORTC QLQ C15 som et muligt redskab. Men samlet blev det vurderet, at ingen af de vurderede redskaber opfyldte kravene fra almen praksis i tilstrækkelig grad Arbejdsgruppen finder fortsat, at det ville være ønskeligt at der kan peges på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i alle dele af patientforløbet, samt at det ville være en stor fordel, hvis et sådant redskab også kunne anvendes til andre patienter end patienter med kræftsygdomme. Arbejdsgruppen skal derfor påpege, at der er et stort behov for udvikling og erfaringsopsamling på dette område. Umiddelbart kan der peges på, at flere af de vurderede redskaber anvendes i en eller flere sammenhænge allerede, men at erfaringen med dem er ikke eksisterende i andre. Hertil kan føjes, at

5 ingen af de vurderede redskaber dækker alle de aspekter, der bør medtages i behovsvurderingen. Side 5

6 Bilag 1. Side 6 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, 2012, Forløbsprogrammet oplister følgende aspekter, der bør dækkes ved den overordnede behovsvurdering: Afdækker systematisk patientens eventuelle behov for rehabilitering og palliation Afdækker de pårørendes ressourcer og eventuelle behov (i forbindelse med patientens sygdom) Gentages ved behov flere gange i et forløb Behovsvurderingen bør: 1. Systematisk at afdække patientens eventuelle behov for rehabilitering og palliation 2. Afdække de pårørendes ressourcer og eventuelle behov (i forbindelse med patientens sygdom) 3. Gentages ved behov flere gange i et forløb Ad 1. Under hensyntagen til fagpersonen vurdering af prognosens betydning for indsatsens fokus og omfang spørges ind til: Patientens overordnede oplevelse af sin livssituation Behov for forebyggende støtte fx vedr.: Kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet samt ergonomi Enkelte områder, med udgangspunkt i de fire områder: o På det fysiske område fx smerter, åndenød, nedsat muskelkraft og bevægelighed, ernæring og træthed samt disses betydninger og sammenhæng med aktivitet (ADL) og deltagelse. Desuden spørges til de symptomer, der er karakteristiske ved den pågældende kræftdiagnose eller -behandling og evt. komorbiditet o På det psykiske område fx angst, depression, ensomhed, bekymring for sygdommens udvikling og følger samt disse eventuelle problemers betydning for hverdag, aktivitet og deltagelse o På det sociale område fx patientens mulighed for støtte og nærvær, hvem centrale pårørende er, ændring af rolle i forhold til nære pårørende, sygdommens betydning for parforhold og seksualitet. Endvidere spørges til arbejde/fritid, økonomi og bolig o På det eksistentielle/åndelige område fx patientens oplevelse af sin nuværende situation og sygdom, evt. mening med livet, hvad der giver patienten håb og styrke samt hvilken rolle tro har for patienten.

7 Bilag 2 Side 7 De ni vurderede redskaber omfatter: 1. Three-levels-of-needs-questionnaire (3LNQ) 2. EORTC QLQ-C30 3. EORTC QLQ-C15-PAL 4. Edmonton Symptom Assessment: Numerical Scale (ESAS) 5. Distress Thermometer 6. Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) 7. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) 8. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk kræftsygdom 9. Supportive Care Needs Survey, SCNS-SF34. SCNS-SF34 bliver pt. oversat til dansk, men er tilgængeligt på engelsk

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Sundhedsstyrelsen udsender hermed Notat om valg af redskab til brug ved

Sundhedsstyrelsen udsender hermed Notat om valg af redskab til brug ved Til rette vedkommende Høringsbrev vedr. valg af redskab til brug ved den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft udsender hermed Notat om valg af redskab til

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Redskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten.

Redskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten. Notat Vedr. valg af redskab til den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræftsygdomme. Dette notat skitserer overordnet rammene for behovsvurdering og peger på

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Årsmøde DSR FS Palliation Den 5.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard December 2011 http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palli ation/palliativeindsats_anbef.pdf

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society Kommunal kræftrehabilitering - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Patientstøtte & Lokal Indsats Dokumentation og udvikling Februar

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3 Udvikling og validering af et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom - et instrumentudviklingsstudie Claudia Mercebach, sygeplejerske, master

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Dansk Selskab for Klinisk Onkologi 12. marts 2011 Ole Andersen, overlæge, dr.med. Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Kræftstyregruppen Nedsat i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal

Læs mere

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient R E F E R A T Emne Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient Mødedato Fredag den 30. november 2012 kl. 12.30-14.30 Sted, mødelokale 501 (Indgang

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering

Læs mere

Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland. www.regioner.dk

Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland. www.regioner.dk Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland Regionsrådet Forventning til kræftområdet At personalet gør det fagligt rigtige Som udgangspunkt udgør det fagligt rigtige

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato 25. oktober 2012 kl. 12.00-15.00 Sted Deltagere Afbud Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Seniorforsker, klinisk lektor. DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland.

Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland. Sundhed og Sammenhæng Fyrkilde Vej 7 9210 Aalborg Ø Til Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade 1 2300 København S D. 20. september 2012 Ref.:Alice Morsbøl E-post:

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Høringsudkast 4. november 2011 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Titel 1 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere