25 års jubilæum

Transkript

1 25 års jubilæum

2 To af verdens ledende leverandører af engangsartikler til infektionsprofylakse på operationsafdelingen - Regent Medical og Mölnlycke Health Care - er nu slået sammen under navnet Mölnlycke Health Care.

3 Indhold 25 års jubilæum Af Anne-Marie Thye, formand... s. 5 Oprettelsen af Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Af Kirsten Engler, tidligere formand... s. 7 Hygiejnesygeplejerske-funktionen i primær og sekundær sundhedssektor i 24 ½ år Af Anna Knudsen, tidligere amtshygiejnesygeplejerske... s. 11 Første Hygiejnesygeplejerske ansat i en Amtskommune Af Signe Ilsøe, tidligere amtshygiejnesygeplejerske og tidligere formand... s. 17 Bestyrelsesarbejdet år 2000 til 2004 Af Kirsten Kristoffersen, hygiejnesygeplejerske og tidligere formand... s. 23 Lidt af hvert Af Lene Theil, tidligere hygiejnesygeplejerske... s. 25 Kan man være privatpraktiserende hygiejnesygeplejerske? Af Elisabeth Petterson, privatpraktiserende hygiejnesygeplejerske... s. 31 Uddannelsen til hygiejnesygeplejerske gennem 24 år Af Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske... s. 37

4 BD TM Saline [NaCI 0,9 %] Forfyldt sprøjte klar til brug...en mere enkel, sikker og hurtig vaskulær kateterskylning BD TM Saline sætter en ny standard... Sikker og enkel metode Ingen nåle, glasflasker eller ampuller Færre arbejdsgange og forberedelser BD TM Saline er steril... Minimerer risiko for kontaminering og infektion for patienten BD Medical Surgical Systems Park Allé Brøndby Tel Fax BD, BD logo and Luer-Lok are Trademarks of Becton, Dickinson and Compagny 2001 BD

5 25 års jubilæum Forord ved Anne-Marie Thye Formand, Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Dansk Selskab for hygiejnesygeplejersker fylder 25 år. Det er en stor dag for Selskabet, vi er blevet voksne. Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker blev stiftet d. 7. maj I den første bestyrelse var Kirsten Engler formand. Bestyrelsen bestod desuden af Martha Pedersen, Margrethe Meyer, Signe Ilsøe og Agnethe Lorentzen. Bestyrelsen udførte et stort pionerarbejde i de første år, blandt andet udarbejdede de vedtægter for selskabet. Mange er godt nok siden revideret noget, men langt hen ad vejen ligner vores nuværende vedtægter de originale. Der blev også arrangeret møder for hygiejnesygeplejerskerne herunder et årligt landsmøde med deltagelse af interesserede i det pågældende års tema. Mødet er nu blevet en tradition, og hvert år har sygeplejersker såvel som kliniske mikrobiologer og andre faggrupper vist stor interesse i at deltage. Takket være de første pionerer, fik hygiejnesygeplejersker en højt respekteret plads i vores meget hierarkiske system. Vi skylder de første hygiejnesygeplejersker stor tak for det kolossale pionerarbejde, de har lagt i sagen. Selskabet har vokset sig stort i gennem de 25 år. Vi er nu 66 ordinære medlemmer, hvoraf der er 44 i hygiejnesygeplejerske stillinger rundt om i amterne, H:S og Serum Instituttet. Som strukturen i samfundet ændrer sig, følger vi med, og den næste store udfordring for os er den kommende regionalisering. I skrivende stund kender vi intet til konsekvenserne heraf for vores fagområde. I den nære fremtid er det en stor udfordring for os at sikre, at infektionshygiejne fortsat er med på landkortet, også rent politisk. Heldigvis er der for tiden stor fokus på infektionshygiejne, hvilket allerede har sat sine spor nogle steder i landet, der er stadig plads til endnu mere fokus, og større infektionshygiejniske opgaver ligger foran os som en følge af den kommende akkreditering. Selskabet satte en række mål op for 25 år siden: > At stimulere interessen for hygiejnesygeplejerskers arbejde samt at udbrede kendskabet til dette. > At bidrage til en principiel afklaring af infektionshygiejniske problemstillinger. > At skabe et forum, i hvilket der kan diskuteres projekter, metoder og resultater samt anvendelse deraf. > At yde økonomisk støtte til ordinære medlemmers deltagelse i hygiejnesygeplejefaglige aktiviteter. Målene lever stadig, og med den fremgang, vi har inden for vores speciale kan vi kun være enige i, at målene er lykkedes. Det er lykkedes for os at finde en platform hvorfra vi både bliver set og hørt. Det skal dog ikke forstås som at målet er fuldbyrdet - det er en never ending proces, vi hver eneste dag skal arbejde på i form af de opgaver, vi løser i hverdagen. På bestyrelsens vegne vil jeg takke de skribenter, der har ofret tid, energi og ekspertise på at bidrage til dette skrift. Samtidig vil jeg på bestyrelsens vegne takke sponsorer og annoncører; uden deres positive indstilling til vores jubilæum havde dette ikke havde været muligt. Jeg byder vores læsere velkomne til jubilæumsskriftet og håber, at indholdet vil være både oplysende og underholdende. 5

6 Hygiene certifiering SSI har godkendt vor hygiene procedure iht. DS 2451 del 8 - håndtering af tekstiler til flergangsbrug/udlejning. Huntleigh Healthcare A/S er nu auditeret og certificeret for korrekt håndtering af infektionshygiejnen i overensstemmelse med de retningslinier som er angivet i hygienehåndbogen. Huntleigh Healthcare har udarbejdet en hygiejnehåndbog, som bygger på den danske hygiejnestandard for sundhedsvæsenet DS 2450 krav til ledelsessystemet samt hygiejnestandard DS Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug samt DS Krav til håndhygiejne. Ud fra disse referencer er kvaliteten og dokumentstyringen auditeret. Rengøringen og proceduren har en tilfredsstillende karakter, og de anvendte metoder er anerkendt og anbefalet af Statens Serum Institut. *

7 Oprettelsen af Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Af Kirsten Engler Tidligere formand for Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Æresmedlem Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker blev oprettet den 7. maj Ved vores 10 års jubilæum reflekterede jeg over årsagerne til at Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker blev stiftet på dette tidspunkt og nævnte nogle af de forhold, der fik betydning for hygiejnesygeplejerskerne i forbindelse med selskabets oprettelse. Her 15 år senere er jeg igen på opfordring af Selskabet også blevet bedt om at skrive noget om hvad der er sket i de disse 25 år, og jeg har sammen med kollegaer fokuseret på, hvad der rører sig blandt os lige nu. Tanken om en sammenslutning eksisterede ikke i 1960-erne, idet kun få hygiejnesygeplejersker for en kort periode var ansat - først i Sygehusforeningen og senere Amtsrådsforeningen i Danmark. Landet blev betjent af tre "teams", som hvert bestod af en mikrobiolog og en hygiejnesygeplejerske. Der var månedlige møder, hvor man havde mulighed for at komme frem med problemer eller nye ting, som man var stødt på i dagligdagen, og hvor man blev enige om retningslinier. Cirka en gang hvert kvartal mødtes man med Sundhedsstyrelsen, og ved de lejligheder blev der taget stilling til overordnede retningslinier og holdninger. Hygiejnesygeplejerskerne, der det første år havde været under oplæring, følte sig à jour med viden indenfor det sygehushygiejniske område og følte, at baglandet var i orden. Nye tider I 1970 begyndte det at blive anderledes. København og Frederiksberg kommuner ansatte hver sin hygiejnesygeplejerske. Afdelingen for Sygehushygiejne under Amtsrådsforeningen i Danmark blev nedlagt i Den Centrale afdeling for Sygehushygiejne blev oprettet på Statens Seruminstitut, og der blev ansat en hygiejnesygeplejerske, Jette Zimakoff. Endvidere begyndte man lidt efter lidt at ansætte hygiejnesygeplejersker andre steder i landet. Det var en meget "Palle-alene-i-verden" tilværelse, man som hygiejnesygeplejerske gik ind til på det tidspunkt. Der var ingen uddannelsesmuligheder, man var ansat på vidt forskellige vilkår, og de nærmeste overordnede kunne have vidt forskellige og meget kontante meninger om, hvordan sygehushygiejne skulle praktiseres. Hygiejnesygeplejerskerne havde brug for hinanden. I udlandet på konferencer mødtes hygiejnesygeplejersker, der havde de samme problemer og opfattelser, som vi. Hjælp fra WHO En lille gruppe hygiejnesygeplejersker med forskellige nationaliteter fandt sammen, og besluttede at bede World Health Organisation (WHO) i Europa om hjælp og assistance til at afholde en international konference med det formål at definere hygiejnesygeplejerskens rolle og funktion. Efter en række forhandlinger indvilligede WHO, og jeg fik funktion som Secretary /Treasurer for planlægningsgruppen. Desuden blev jeg ansat som Temporary Advisor i WHO Europe, Regional Office for Nursing. Dr. Dorthey Hall, arbejdede på det tidspunkt med et stort projekt indenfor sygeplejen, og det var for mig et privilegium, at arbejde med hende og få mere indsigt, hjælp og støtte i internationalt arbejde. 7

8 ønsker tillykke til Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker med 25 års jubilæet

9 International Conference on the Infection Control Nurse in the Surveillance, Prevention and Control of Hospital Associated Infections blev afholdt i WHO Europa i 1978 med deltagelse af delegerede fra 27 lande. På denne konference blev der vedtaget rekommandationer, som - da de blev ført ud i livet - bevirkede dannelsen af International Federation of Infection Control i DSFH oprettes Konferencen gav ny inspiration - også til hygiejnesygeplejerskerne i Danmark. Desuden var sygeplejersker i Danmark, som var beskæftiget med forskning, i færd med at slutte sig sammen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Jeg kom ind i denne gruppe, og vi udarbejdede bl.a. vedtægterne for Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, vedtægter som også senere blev brugbar i forbindelse med oprettelsen af DSFH. Tiden var nu inde til at de danske hygiejnesygeplejersker kunne slutte sig sammen. En arbejdsgruppe, som bestod af Margrethe Meyer, Jette Zimakoff og undertegnede, udarbejdede forslag til lovene, som blev vedtaget på den stiftende generalforsamling 7. maj Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker - DSFH - var hermed en realitet. Arkitekt Vagn Moore udarbejdede det nu så velkendte logo Den første bestyrelse kom til at bestå af: Kirsten Engler formand Martha Pedersen næstformand Margrethe Meyer - Sekretær Agnethe Lorentzen - bestyrelsesmedlem Fordele Sammenslutningen i DSFH medførte fordele for hygiejnesygeplejerskerne: > Vi fik "officiel" status og blev registreret hos andre organisationer. > Sager blev ekspederet mere professionelt. > Vigtige afgørelser blev truffet på bestyrelsesmøder eller på generalforsamlinger. > Vi fik bedre information om møder, kurser og konferencer, > Vi modtog indbydelser fra ind og udland til at deltage i andet arbejde inden for det sygehushygiejniske område - som eksempler kan nævnes, at vi blev repræsenteret i Den Danske Klub for Central sterilisering og i Utensilienævnet > Vi deltog i det udvalg, der udarbejdede Betænkning nr. 926 med forslag til specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske. > Der blev indledt forhandlinger med Dansk Sygeplejeråd med henblik på justering af lønningerne. > Et nært og værdifuldt samarbejde blev indledt med Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne på Statens Seruminstitut. > Vi mødes regionalt og på landsmøder, ofte med deltagelse af eksterne specialister for at diskutere aktuelle emner. Nu er det 25- års jubilæet vi fejrer Som hygiejnesygeplejerske, og som æresmedlem af DSFH, har jeg haft den glæde at kunne følge med i udviklingen: > I har i fået en god økonomi, og der er afholdt flotte, indholdsrige og udbytterige temadage. > Firmaer har givet legater, så det har været muligt at sende hygiejnesygeplejersker til nationale - og internationale møder. På denne måde har vores udsendte kolleger fået nye erfaringer og viden. Det er et stort privilegium, at få mulighed for at komme ud og hente ny inspiration. 9

10 > Det store arbejde der er gjort for at udvide og forbedre uddannelse samt etablere efteruddannelse fortjener megen ros. > Det er glædeligt at se at der stadig kommer flere og flere hygiejnesygeplejersker i stillinger rundt omkring i landet. I CAS januar 2006 er der opdateret, hvad skønnet behov for hygiejnesygeplejersker vil blive i de kommende år, samt estimat over uddannelsesbehov, stillingsbehov og økonomi. > I har fået jeres egne flotte hjemmeside, hvor alle kan følge med i hvad der sker omkring jer og hvor der er gode henvisninger til andre hjemmesider bl.a. til institutioner, foreninger og organisationer. > Det er også glædeligt at kommunikationen via hygiejnesygeplejerskerne imellem er så udbredt. Store udfordringer forude Nu hvor kommunesammenlægningerne bliver en realitet, er der store udfordringer forude. Et godt medspil fra hygiejnesygeplejerskerne kan få afgørende betydning: > I årevis har vi efterlyst effektive infektionsregistreringsmetoder. Det må være muligt at udvikle et fælles EDB- registreringssystem, hvor man landsdækkende kan sammenligne data, så infektioner hurtigt kan opspores, overvåges og bekæmpes. > Der er så mange forskellige personalegrupper der i dag passer infektionsfølsomme patienter, f.eks patienter der hurtigt udskrives fra hospitalerne, børn, ældre og svagelige. Hygiejnesygeplejerskerne kan også her bidrage med viden og erfaring. > Ville det ikke være effektivt, resursebesparende og økonomisk favorabelt, hvis der blev oprettet en afdeling der fremstillede diverse undervisningsmateriel, edbprogrammer mv.? Afdelingslederne ville sikkert også være glade for materialer, som kunne bruges til at checke, om den enkelte medarbejder har forstået de hygiejniske budskaber. Kære medlemmer Jeg er sikker på, at der ikke mangler arbejdsopgaver fremover. Det er mit håb, at Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker må få hjælp, støtte og lykke hertil. Hjertelig til lykke på dagen. Kirsten Engler

11 Hygiejnesygeplejerske-funktionen i primær og sekundær sundhedssektor i 24 ½ år v. Amtshygiejnesygeplejerske Anna Knudsen Da jeg ansøgte om den nyoprettede stilling som amtshygiejnesygeplejerske i Fyns Amt havde jeg 13 års erfaring som operationssygeplejerske i hhv. Danmark og Sverige, kun afbrudt af ½ års arbejde i en hhv. medicinsk og kirurgisk afd. ved Centrallasarettet i Boden for at opnå Svensk autorisation. Desuden 1. del ved Danmarks Sygeplejerske Højskole, 1 år på Hvidovre Hospital i en medicinsk afdeling og ambulatorium og 4 år som sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Odense, hvor jeg i denne periode deltog i kursus i hospitalshygiejne ved Nordiska Hälsovårdshögskolan i Göteborg. Efter ansættelse som hygiejnesygeplejerske er jeg uddannet ved den første uddannelse som hygiejnesygeplejerske, som dengang var en 3- måneders uddannelse og senest uddannet som ledende auditor. Ved min ansættelse som hygiejnesygeplejerske var min overordnede myndighed chefen for centralforvaltningen på Amtsgården. Den faglige rådgivning har i alle år været ved overlægerne i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og min bopæl var i sygeplejeadministrationen ved det nuværende Odense Universitetshospital, med senere flytning til KMA. Stillingen var annonceret til at skulle dække samtlige sygehuse og primær sektor i det fynske sundhedsvæsen. Mens min chef i Centralforvaltningen betragtede primær sektor til kun at dække de dengang 12 amtsinstitutioner, var daværende amtssundhedsplejerske Karen Plougmann og jeg enige om, at stillingen jo, ud over sygehuse og amtsinstitutioner, også dækkede sundheds- og hjemmeplejen og plejehjemmene i de 32 kommuner i Fyns Amt. I samarbejde med Embedslægeinstitutionen i Fyns Amt, aflagde jeg besøg i Assens og Odense arrest og Nyborg Statsfængsel og arrest. At komme inden for murene i Nyborg var en noget speciel oplevelse, i særdeleshed når det var en gruppe af de indsatte, der havde brug for at drøfte de hygiejniske forhold i køkkenområdet. Desuden var jeg i enkelte tilfælde rådgiver for sygeplejerskerne i fængslets sygeafdeling, f.eks. vedrørende HBV- og HIV- smittede indsatte. Alt i alt et noget spredt og særdeles spændende område. I forbindelse med oprettelse af yderligere en stilling som amtshygiejnesygeplejerske v. Barbro Nielsen, delte vi arbejdet således, at Barbro var hygiejnesygeplejerske for Odense Universitetshospital og jeg for Sygehus Fyn og hele primær sektor. Synlighed og dialog er et must I de mange år jeg har været i faget, har jeg valgt at være meget synlig både i de kommunale og amtslige institutioner, i hjemmeplejen og i sygehusene. Min teori er, at man kan løse et enkelt problem telefonisk, men det bør følges op med et besøg så hurtigt som muligt. Min erfaring har da også tydeligt vist, at ved et sådant opfølgende besøg, eller et fra starten aftalt førstegangsbesøg, er det muligt at komme i dialog med de fleste i personalegruppen, og på den måde får personalet løst det aktuelle problem med baggrund i en faglig begrundelse. Fordelen ved de planlagte besøg er, at jeg har haft mulighed for at medbringe relevant skriftligt materiale, f.eks. de pjecer jeg har udarbejdet, til at understøtte det emne, vi har planlagt at drøfte, således at også fraværende personale og andre personalegrupper har mulighed for at læse begrundelsen for mine forslag til evt. ændringer. Samtidig har jeg også haft mulighed for at drøfte en del andre væsentlige hygiejniske problem- 11

12 stillinger med personalet, end det enkelte problem som henvendelsen egentlig handlede om, når jeg nu alligevel er der. Alle besøg, hvor der er truffet beslutning om ændringer, er fulgt op med et brev fra mig til den ansvarlige leder således, at der ikke efterfølgende skal opstå tvivl om den endelige beslutning. Kontaktpersoner I primær sektor har min kontaktperson været ledende hjemmesygeplejerske hhv. leder af det aktuelle plejehjem eller sundhedsplejersken i området. I Sygehus Fyn var mine kontaktpersoner overordnet oversygeplejerskerne for det aktuelle område med reference til min kontaktperson i sygehusledelsen. Desuden orienterede jeg altid formanden for det lokale hygiejneudvalg på de enkelte matrikler vedrørende aktuelle problemstillinger og forslag til eventuelle ændringer. Jeg afholdt tre årlige fælles møder med formændene for hygiejneudvalget fra det enkelte sygehus. Formålet med disse møder var gensidig orientering og mulighed for at diskutere aktuelle problemstillinger, som kunne være lokalt på det enkelte sygehus eller matriklerne imellem og i nogle tilfælde i relation til primærsektor. Børnehaver og fritidshjem Min oplevelse af børnenes oplæring i god håndhygiejne i daginstitutionerne er rimelig positiv, idet man generelt har indført håndvask som en leg. Alle daginstitutioner og skoler kender jo historien om Prinsessen der ikke ville vaske hænder. Håndvask er generelt indlært før måltider og efter toiletbesøg. I en del institutioner bruges der stadig stofhåndklæder, som skiftes ved behov. Når det ikke har været muligt at indføre håndklæder af papir i alle institutioner, har argumentet oftest været, at prisen for en god papirkvalitet, som er skånsom mod huden, er for høj, og at en rulle papirhåndklæder let kan blive til meget lange guirlander. Generelt har man dog indført, at håndklæder skiftes rimeligt ofte, og når vi står med tilfælde af diaré, bliver der trods alt råd til papirhåndklæder. I en del tilfælde har barnet tilsyneladende den første diaré, når forældrene har overladt barnet i institutionen. I enkelte tilfælde lykkes det for personalet at isolere dette barn indtil forældrene kan afhente det. Men oftest er det spredt til andre børn i løbet af en formiddag, men heldigvis kun i forholdsvis sjældne tilfælde til en del af personalet. At der forekommer denne spredning meget hurtigt skyldes ofte, at man ikke er forberedt på, at der skal tages særlige forholdsregler før skaden er sket. Desuden har man ikke nogen mulighed for isolationsforanstaltninger, idet det jo forventes, at syge børn slet ikke kommer i institutionen. Børnesår optræder i perioder, og her er min oplevelse, at man som forældre er en smule mere indstillede på, at barnet skal tilses af en læge før det kommer i institutionen, det skyldes muligvis også, at der her er mulighed for en effektiv behandling. Skoler Udgifter til vask af stofhåndklæder såvel som til indkøb af papirhåndklæder er tilsyneladende ret overkommeligt. I hvert fald er jeg gennem årene på forbavsende mange skoler informeret om, at forbruget er betænkeligt sparsomt. Det skyldes ikke manglende information, for også her gør sundhedsplejerskerne en stor indsats, både med information og udlevering af den pjece, der er beregnet til patienter: Gi hygiejnen en hånd. Men det at vaske hænder er, for en del børn, ikke indlært i en tidlig alder derhjemme. 12

13 Vi ønsker Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker et stort tillykke med de 25 års jubilæum. BagBath vaskeservietter Til sengebadning af patienter, samt rengøring omkring sår. BagBath er CE-mærket, produceret i renrum og indeholder ikke nogen skadelige indholdsstoffer, der kan påvirke patientens hud eller det omgivende miljø. På grund af de meget miljøvenlige indholdsstoffer anvendes BagBath idag i det meste af verden. Der er i dag meget fokus på indholdsstoffer i vaskeservietter, derfor er Bagbath et sikkert valg. TravelJohn Urinkolbe/pose TravelJohn urinposen / kolben er en pose der kan anvendes til at opsamle urin fra patienter der udleder medicinrester, eksempelvis fra cytostatika. I posen findes et absorberende granulat, der bevirker at den opsamlede væske omdannes til gel og helt uden lugtgener. Ingen risiko for spild, og derfor sikker håndtering af urin. Posen kan bortskaffes som affald efter gældende retningslinier, uden risiko for lækage. "ApodanNordic A/S er et firma der producerer, markedsfører og sælger sygeplejeprodukter der anvendes i både hospitals og primærsektoren, i det meste af verden. ApodanNordic A/S er certificeret efter OHSAS og ISO I ApodanNordic A/S glæder vi os meget til det fortsatte gode samarbejde. Lergravsvej København S. Tlf

14 Hjemmeplejen og Plejehjem: Undervisning af personale og evt. pårørende En stor del af vores arbejde er jo i sagens natur undervisning, hvor selvfølgelige emner er håndhygiejne, hygiejne ved intravenøs terapi og KAD. Den planlagte undervisning, har jeg altid betragtet som en kærkommen udfordring til dialog med personalet, og hvorunder man kan få mange gode ideer fra det personale, der kommer i de enkelte hjem. Anmodning om undervisning for personale i hjemmeplejen og plejehjem har været meget udbredt. Det nære samarbejde med hjemmesygeplejerskerne har været særdeles nyttigt i de situationer, hvor jeg har været ude i det enkelte hjem f.eks. i forbindelse med MRSA, og hvor det har været aktuelt at installere vaskemaskine eller sanere hjemmet. Jeg kan dog nævne en situation, hvor en patient med MRSA skal følges ud af sygehuset til fortsat pleje i hjemmet, og hvor man i kommunen ikke har nogen rutine i brug af overtrækskittel - og hvorfor har de så ikke det? Pågældende kommunes sygeplejeledelse har aldrig bedt om undervisning, og i modsætning til sygehusene, har jeg kun besøgt de enkelte kommuner, når de har bedt om det, eller i de tilfælde hvor jeg er orienteret om infektioner, f.eks. når et sygehus meddeler mig, at de udskriver en patient med infektion til hjemmeplejen/plejehjem, hvortil jeg så meddeler mit besøg, for at sikre at man kan etablere de nødvendige forholdsregler for afbrydelse af smitteveje. Det er enkelt at etablere akut undervisning over flere seancer i korrekt brug af overtrækskittel, således at alle medarbejdere har haft mulighed for at deltage, og det er enkelt at melde sin ankomst til en institution, hvis der opstår et akut behov. Men hvordan gribes det an, at etablere en rutine i at gå ud og sanere et hjem, hvor man absolut er gæst? Det var en ny udfordring, og i de aktuelle tilfælde var det positive og lærerige oplevelser. Mine besøg var altid i samråd med hjemmesygeplejersken i distriktet. Jeg har i hver situation haft en særdeles god dialog med klienten og/eller pårørende, hvor de på baggrund af vejledning vedrørende de nødvendige krav til afbrydelse af smitteveje, sammen med hjemmesygeplejersken har kunnet finde en løsning for, at den nødvendige rengøring blev udført. I et tilfælde, hvor gulvtæpper ikke kunne fjernes pga. kuldeproblemer, og hvor støv var et stort problem, fandt datteren til klienten en industristøvsuger, som hun i samråd med mig anbragte i haven og foretog støvsugningen via vinduet i lejligheden på 1. sal. Skriftlige referater og kontaktpersoner Såfremt man ønsker, at den vejledning, der er givet til en større, eller en gang imellem nogle få af personalegruppen, er det nødvendigt, at der sendes et fyldestgørende referat af drøftelsen og i særdeleshed de beslutninger vedrørende ændringer, der er aftalt. Jeg har altid aftalt med de pågældende, hvem i systemet, der skal have brevet hhv. en kopi. Forslaget har altid indeholdt en konklusion og en vel begrundet anbefaling til evt. ændring. Hvis mit forslag har kostet penge, er det jo naturligt at brevet sendes til den aktuelle overordnede ledelse, mens der altid er sendt et brev til lederen af pågældende afdeling, hhv. plejehjem eller leder af hjemmeplejen. Sidstnævnte i særdeleshed idet evt. udgifter generelt skal dækkes af den enkelte borger. Prævalensundersøgelsen 1992 I 1992 foretog vi en undersøgelse om hyppigheden af urinvejsinfektioner, i relation til 14

15 urininkontinens, brug af blærekateter og antibiotikabehandling i Fyns Amt. I forhold til det relativt lille område, som Fyn er, havde vi en utrolig stor deltagelse fra sygehusene, hjemmeplejen og plejehjem med en næsten ligelig fordeling af i alt 6072 patienter/klienter. Med det materiale i hånden: 2050 patienter i sygehusene, 1756 klienter i hjemmeplejen og 2266 beboere i plejehjem, havde vi et særdeles godt materiale til at argumentere for det væsentlige i en vurdering af behovet for KAD i relation til fordelen ved brug af intermitterende kateterisation, brug af ble og toiletoptræning, og - ikke mindst - mindske behandlingen med antibiotika. Håndhygiejnekampagnen Når man i Nordjyllands Amt, ved daværende hygiejnesygeplejerske Martha Pedersen kunne etablere en håndhygiejnekampagne, og nu hygiejnekonsulent Elisabeth Pettersson kunne fremstille vaskebjørnen så kunne vi vel også i Fyns Amt og det gjorde vi så - i form af pjecer, plakater og en video. Også her havde jeg en utrolig opbakning fra ledelserne i Sygehus Fyn og mine kontaktpersoner i de enkelte sygehuse, og i særdeleshed fra Svendborg sygehus, hvor adskillige afdelinger samt sygeplejeskolen stillede sig til rådighed, da vi besluttede os for at lave en video. Uden denne praktiske hjælp, samt økonomisk hjælp fra Sygehus Fyns ledelse, såvel vedrørende videoen som køb af logoet på vores pjecer, var det aldrig blevet så sjovt og lærerigt. Pjecer og video om hygiejne en udfordring Jeg skriver lige et forslag til en pjece den i familien, der står mig nærmest og som har været min største støtte i hele mit hygiejneliv, var på et tidspunkt særdeles bekymret over den sætning, da den altid udløste et stort antal weekender med kontorarbejde og sene timer med hjemmearbejde. I min tid som aktiv hygiejnesygeplejerske har jeg været privilegeret fra såvel Sygehus Fyns som fra Fyns Amts side således, at jeg har kunnet udlevere video og pjecer om håndhygiejne og øvrige pjecer om hygiejne til enhver, der bad om det, og i det antal man ønskede. Pjecerne ligger i dag på Fyns Amt hjemmeside med en kort beskrivelse af indholdet. Forfatterskab v. Anna Knudsen: Bøger: Hygiejne i sygeplejen, Munksgård 1991 Mikrobiologi og Hygiejne i sygeplejen, Munksgård 2002 Pjecer: Gi hygiejnen en hånd 1996, vejledning til personale (genoptrykt 2004) Gi hygiejnen en hånd 1996, vejledning til patienter (genoptrykt 2000) Hygiejne i lægepraksis 2002 (revideret udgave) Om hygiejne i hjemmeplejen 2003 (revideret udgave) Hygiejne ved brug af inkontinenshjælpemidler 2004 (revideret udgave) Artikler: Hygiejne i lægepraksis, Månedsskrift for praktisk lægegerning, okt Din Viden, nr. 1/2002 Coloplast: Hygiejne ved brug af inkontinenshjælpemidler Din Viden, nr. 1/2003 Coloplast: Derfor taler vi om hygiejne Video: Gi hygiejnen en hånd - det er ren omtanke. 15

16 RZ_Bacoban_DK :07 Uhr Seite 1 C M Y CM MY CY CMY K Verdensnyhed! Desinfektion med langtidseffekt! DGHM-registreret STOP op til 10 dage Brugsklar opløsning til desinfektion af alkoholresistente overflader (iht. direktiv 93/42/EØF; MDD). desinfektion + Langtids-infektionskontrol + Easy-to-clean Indhold: 100 g opløsning indeholder: Ethanol 49,4 g, isopropanol 7,1 g, benzalkoniumchlorid 0,75 g, natriumpyrithion 0,13 g, polykondensater, duftstoffer, renset vand. Må ikke blandes med andre opløsninger. Indeholder ikke formaldehyd. Indeholder ikke fenol. Anvendelsesformål: Brugsklar opløsning til desinfektion (iht. DGHM 75 % færdig opløsning): Til alkoholresistente overflader, inventar på sygehuse, lægepraksis og plejehjem (fx til apparater, behandlingsstole, arbejdsflader i laboratorium og praksisområde, sanitære indretninger, billedskærme, brikse osv.). Virkning og anvendelse: Bred mikrobiologisk virkning (iht. DGHM) inden for 5 minutter ved ringe og stor belastning af bakterier og svampe. Virusdræbende virkning overfor fx Hepatitis B, Hepatitis C, HIV, influenza, herpes, BVDV og Vaccinia inden for 30 sek. (iht. DVV begrænset virusdræbende ). Bred, hurtig og langtidsvarende antimikrobiel virkning (op til 10 dage) mod bakterier (fx staphylococcus aureus, pseudomonas aeruginosa, escherichia coli) og svampe (fx aspergillus niger, candida albicans). Afprøvet efter international ASTM Standard E 2180 test. Godkendt biokompatibilitet (sensibilisering, hud irritation) iht. DIN ISO EN Brug: Overfladen befugtes fra en afstand på ca. 30 cm med ca. 50 ml Bacoban pr. m 2. Fordeles jævnt med en klud. Lad overfladen tørre.påført totalmængde bør ikke overstige 100 ml pr. m 2. Sikkerhedsforanstaltninger: Sørg for tilstrækkelig ventilation under desinfektionen. Holdes væk fra antændelses kilder. Generelt anbefales det, at der bæres handsker under arbejdet med desinfektionsmidler. Må ikke sluges eller indåndes. Undgå øjenkontakt. Ved kontakt med øjne eller slimhinder skylles pågældende område med rigeligt vand, og en læge kontaktes. Kan bruges på alle alkoholresistente overflader. På følsomme overflader anbefaler vi først at afprøve Bacoban på et skjult sted. Opbevares udelukkende i lukket beholder. Beholderen skal være helt tom før den bortskaffes. Efter overskridelse af udløbsdatoen må produktet ikke længere bruges. Bortskaffes under overholdelse af de lokale og offentlige forskrifter. Vigtigt! Den langtidsvarende antimikrobielle virkning af Bacoban ophæver ikke de nødvendige desinfektionsforanstaltninger ved synlige og/eller mulige kontaminationer! UBA No: Biocid reg. nr: N Desinfektionsmidler skal anvendes forsvarligt. Indholdsfortegnelse og produktinformation bør altid gennemlæses før brug. Bacoban Scandinavia Naverland 2 DK-2600 Glostrup Danmark Tel.: Fax: Cell: Welcome on our homepages: Probedruck