Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2012

Transkript

1 Årsberetning 2012

2 Velkommen til NTS-centerets årsberetning blev året, hvor NTS-centeret valgte at prioritere aktiviteterne mere præcist efter en opstartsperiode præget af mange forskellige spændende arbejdsopgaver, projekter og samarbejdsaktiviteter men måske også lidt for mange. Derfor har det været et år med fokus på yderligere at kvalificere de indsatser, centeret har igangsat i de første to år. NTS-centerets nationale prioritering af videndeling har medført, at portalen NTSnet.dk har udviklet sig til en velbesøgt videns- og kommunikationsportal med et væld af muligheder for inspiration og videndeling. NTSnet.dk understøtter den enkelte lærers praksis med konkrete digitale værktøjskasser og temaer om den kommunale indsats, brobygning, emnebaseret udskoling og meget mere. Også centerets årskonference har udviklet sig til et stærkt og levedygtigt koncept, hvor 350 lærere mødes, netværker og bliver klogere. Konceptet er så bæredygtigt, at vi sammen med en række aktører har valgt at videreudvikle konferencen til en fælles national naturfagskonference og messe, BIG BANG, som går i luften i NTS-centerets regionale centre har, gennem deres kommunale indsats, skabt kontakt til over 60 kommuner og sat gang i konkrete indsatser i over halvdelen af disse. Desuden kan de regionale centre glæde sig over, at de har fået god kontakt med lærere og skoleledere gennem en buket af netværksmøder, inspirationsdage og debatarrangementer. NTS-centeret samarbejder i dag om projekter med de fleste universiteter og professionshøjskoler, mange skoler og ungdomsuddannelser, samt en række organisationer, foreninger og uformelle læringsmiljøer med fokus på NTS-området. Fundamentet for NTS-centerets fremdrift er et tæt samarbejde med de øvrige aktører. Vi er blevet modtaget med stor imødekommenhed og velvilje. Det er vi utroligt glade for så stor tak til jer alle. I vores årsberetning har vi har vi valgt at beskrive nogle eksempler på NTS-centerets aktiviteter i Rigtig god fornøjelse Lene Beck Mikkelsen Direktør

3 NTS-centerets arbejdsområder og succeskriterier og en læseguide til årsberetningen NTS-centerets arbejde er formelt berammet i fire områder: O 1. At støtte læreres og institutionsledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser - herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer Oftest går aktiviteter og projekter på tværs af de fire områder. Derfor har vi i denne årsberetning valgt at fremhæve centerets aktiviteter, i forhold til de succeskriterier centeret bliver målt på, mens områderne er signaleret med hver sin farve. O 2. At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal samt gennem efter- og videreuddannelse af lærere O 3. At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder O 4. At yde støtte til udviklingsprojekter, der fremmer kvaliteten og fornyelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed samt tilgrænsende fagområder. NTS-centerets succeskriterier At lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret At kommunerne oplever, at centeret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed At centeret formår at samarbejde med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder At disse aktører oplever effektiv koordinering fra centeret af læringsmiljøernes indsats for at fremme undervisningen i natur, teknik og sundhed NTS-CENTERET 3

4 NTS-centeret arbejder for, at lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret LÆRERE inspireres (O1, O3, O4) NTS-centerets årskonference 2012 Sundhed og Naturfag (O1, O3, O4) Innovation, inspiration, begejstring, formidling, læring og syn ergi mellem sundhed og naturfag var nøgleordene, da store dele af professionshøjskolen Metropol i København torsdag d. 8. og fredag d. 9. marts blev omdannet til en hekse kedel af aktivitet og networking. NTS-centeret samlede omkring 350 undervisere, formidlere og andre ressourcepersoner inden for naturfaglig undervisning til årskonferencen Konferencen satte spot på krydsfeltet mellem sundhed og naturfag i undervisningen. En stribe talere, oplægsholdere og workshops gav hver deres bud på, hvordan naturvidenskaben kan underbygge sundhedsbegrebet, og hvordan det kan være med til at få flere unge til at vælge en uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Tværfaglighed blev en anden rød tråd gennem hele konferencen. Stort set alle oplægsholderne fremhævede betydningen af tværfaglighed og et godt samspil mellem de forskellige fag. Konferencens deltagere deltog i et fælles eksperiment, der udfordrede smagssansen - og fik en introduktion til Masseeksperimentet i Dansk Naturvidenskabsfestival Morten Østergaard, Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, illustrerede sin egen betagelse af naturfagene gennem sin fortælling om science fiction filmen Den fantastiske rejse. Det har været en spændende og iderig konference. Man bliver opdateret og kommer ind og får noget inspiration. På konferencens markedsplads summede det af aktivitet fra mere end 25 aktører. Foreninger, lærere, naturfaglige besøgssteder og mange andre inspirerede til spændende undervisning, der kobler sundhed og naturfag sammen. Desuden kunne deltagerne opleve workshops og temaspor, hvor bidragydere fra omkring 30 forskellige institutioner og virksomheder gav deres bud på spændende undervisningsforløb og nye projektresultater. Der var masser af inspiration og rig lejlighed til at netværke og skabe nye kontakter. Inge Lise Dyrekær Larsen, underviser på Ramløse skole 4 NTS-CENTERET

5 Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på KU gav et meget præcist billede af, hvordan sundhed som emne kan styrke unges interesse for naturfag. Han gjorde blandt andet opmærksom på forskellene i drenges og pigers interessefokus inden for emnet. Ph.d.-stipendiat på inano Anders Okholm fortalte om sin begejstring for nanoteknologi, der er et godt eksempel på en tværfaglig disciplin, der både rummer sundhed og naturfag. Palle Høy Jakobsen fra Novo Nordisk lagde i sit indlæg vægt på, at høj faglighed og gode samarbejdsevner er erhvervslivets vigtigste krav til nye medarbejdere. Det har været en utrolig spændende konference, fordi man begynder at finde ud af, hvad det der S i NTS-centeret står for. Specielt hvordan de har lukket op for at bruge sundhed i naturfagsundervisningen. John Andersson, lektor i natur/teknik og biologi, University College Sjælland NTS-CENTERET 5

6 Temadag på Boldrup Museum (O1, O3) NTS-center Nordjylland havde, i samarbejde med 12 af landsdelens uformelle læringsmiljøer, inviteret naturfagslærere fra skolerne i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner til temaeftermiddag. Omdrejningspunktet var, hvordan man bedst styrker det daglige samarbejde mellem skolerne og de uformelle læringsmiljøer. Regionalleder fra NTS-center Nordjylland, Marianne Hald, lagde op til en fælles snak om, hvordan man bedst styrker det daglige samarbejde mellem skolerne og de uformelle læringsmiljøer. Fokus var på, hvad der er vigtigt for lærerne i samarbejdet, og hvilke gensidige ønsker der var. Altså en snak om de vigtigste elementer for det bedst mulige samarbejde. Det blev en livlig og meget konstruktiv debat, og der kom mange gode bud på samarbejdsmuligheder. En af dem gik ud på, at de uformelle læringsmiljøer kommer mere ud på skolerne og at de får en bedre kontakt til lærerne. Nye initiativer, der meget vel kan styrkes gennem kontakt til naturfagskoordinatoren i den lokale kommune. Fangeleg, kiwier og 3D-printere - naturfag i praksis (O1, O3) Naturfagskoordinatorerne fra Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og NTS-center Midtjylland satte didaktikken i centrum for 40 lærere med en dag om udeskole og IBSE (Inquiry Based Science Education). Karen Barfod, VIA University College, satte gang i dagen med en rask fangeleg og viste, hvordan en simpel gammel børneleg kan give mening, når der for eksempel skal diskuteres fødekæder. Det var blot det første af en lang række konkrete eksempler på, hvordan man kan få kroppen i spil i naturfagsundervisningen. Illustreret gennem små øvelser, der kan være med til at variere undervisningen, uden det koster hverken den store tid eller meget udstyr. IBSE vinder hastigt frem som undervisningsmetode inden for naturfag - såvel nationalt som internationalt. Men hvad er det, og hvordan griber man det an i praksis? Thorkild Pedersen fra Naturvidenskabernes Hus gav et oplæg om IBSE med eksempler på konkrete, afprøvede forløb og deres betydning for elevernes motivation. Deltagerne fik også lov til selv at være aktive og blandt andet gætte på frugters flyde-egenskaber og udtænke metoder til at afgøre, om madvarer indeholder fedt. Hvordan ser der ud inden i en gris? Kan man selv lave røgede sild på bål? Hvorfor udkrystalliserer salt på mange forskellige måder? Hvad er Nattens øjne, en muslingefugl og et insekthotel? Lever der en heks med rådne tænder og en pibende røst i skoven bag Boldrup Museum nær Hobro og ikke mindst: Flyver hun virkelig på en original Prestissimo kost? 44 nordjyske undervisere fik kontante svar på de mange spørgsmål. De fik også inspiration til gode undervisningsforløb i naturen. De forskellige læringsmiljøer gav lærerne en introduktion til det sted, de repræsenterede, og gjorde det gennem en aktivitet, som gav ny inspiration til lærernes egen undervisning hjemme på skolerne. Følgende centre var repræsenteret: Mariagerfjord Naturskole, Naturekspeditionen - Vesthimmerlands Kommune, Gasmuseet i Hobro, Skoletjenesten ved Boldrup Museum, Mariager Saltcenter, Nordjyllands Landbrugsskole, Skraldeskolen - Renovest, Energiteamet - Teknik og miljø - Mariagerfjord Kommune og Limfjordsmuseet. 6 NTS-CENTERET

7 Science Fair Sorø 2012 en spændende dag med ugler, robotter og det store univers (O1, O3) 120 lærere fik en rigtig god start på skoleåret med Science Fair i august. Med Science Fair-konceptet inviteres lærerne til at forberede sig i fællesskab. Skoler og naturfagsgrupper kunne afholde møder i et af talentcentrets lokaler og gå en tur ud i udstillingen og få en snak eller afprøvet et eksperiment og derigennem få ideer til årsplanen for deres naturfagsundervisning. Der var meget ro på, da der var rigtig god tid til fordybelse og networking. Og der blev netværket blandt de besøgende. Aktuelle emner som NTS-centerets arbejde med emnebaseret udskoling, tværfaglighed og den nye naturfagsprøve var oppe at vende mange gange i løbet af dagen. Alle standene var velbesøgte og dækkede et bredt spekter af naturfagsundervisningen: Fra noget så jordnært som undersøgelser af sukkerindhold i kage og sodavand - til det store frie fald ud i universets uendelige dybder. Med 120 deltagere og de mange engagerede undervisere og workshopholdere kan jeg kun være tilfreds. Vi bad deltagerne om at udfylde nogle evalueringsskemaer. Det er der rigtig mange, der har gjort. De viser, at interessen bredte sig jævnt over de forskellige emner, som standene fremviste. Alt i alt giver dagen et godt grundlag for både det næste års arbejde - og næste års Science Fair. Henrik Nørregaard, regionalleder ved NTS-center Sjælland, var meget tilfreds med dagen. NTS-CENTERET 7

8 Tanker om kommunale netværk blandt undervisere Netværket tager sit udspring blandt skolernes naturfagslærere, og hvis det er muligt, skal alle skoler gerne deltage, da det betyder meget for fællesskabet omkring et naturfagsløft. Naturvejledere, undervisere på science-centre og andre formidlere fra de uformelle læringsmiljøer kan være værdifulde deltagere. Ungdomsuddannelsernes lærere er også en mulighed. Det kan være svært at spænde fra indskoling til ungdomsuddannelser, og rent geografisk kan der også være udfordringer. Derfor kan de kommunale netværk sommetider deles op og have forskellige sammensætninger, altså fordele sig på lokale relationer og områder. Den passende størrelse for et netværk er et sted imellem 12 og 24 deltagere. Mindre netværk har for lille indre dynamik og er sårbar for afbud. Større giver mindre intern forpligtigelse. Marianne Hald, regionalleder NTS-center Nordjylland LÆRERE NETVÆRKER (O1, O3) NTS-centerets regionalledere katalyserer etablering af lokale lærernetværk og understøtter netværk, der allerede er i gang. Desuden sikrer regionallederne, at nye og gamle netværk videndeler og erfaringsudveksler, så små lokale netværk styrker hinanden og dermed også sig selv. Møde om netværk på Experimentarium (O1, O3) 20 lærere, fra forskellige netværk på ligeså mange skoler, mødtes for at drøfte faglige problematikker og mulighederne ved at arbejde i netværk. Det var NTS-center Hovedstadens nystartede netværk for naturfagslærere i København, der samledes til 2½ timer med leg, faglige oplæg og diskussion og rig mulighed for at dele erfaringer, udfordringer og succeser med ligesindede. Et af målene med netværket for naturfagslærere er at skabe et forum, hvor daglig praksis kan udveksles, udfordres og udvikles. Christina Frausing Binau, som er naturfagslærer og -vejleder på Brønshøj Skole, fortalte om hendes erfaringer med fælles afgangsprøve i naturfag. Bliver eleverne mere motiverede af at kunne se en større sammenhæng mellem fagene og hvordan bliver fagene påvirket af ikke at få særskilt opmærksomhed? Oplægget udløste ivrig diskussion, 8 NTS-CENTERET

9 og det var tydeligt, at det er spørgsmål, der fylder meget i mange overbygningslæreres bevidsthed. Diskussionen bevægede sig også hurtigt over i spørgsmål som: Hvordan hænger natur og teknik-undervisningen sammen med undervisningen i overbygningens naturfag? Hvad kan natur og teknik-undervisningen som undervisning i de enkelte naturfag ikke kan? Og hvordan løser vi, at alt for meget natur og teknik-undervisning varetages af ikke linjefagsuddannede lærere? Kan man skabe bedre sammenhæng i de naturfaglige ressourcer - eller kan man udarbejde progressionsplaner for natur og teknik-undervisning i klasse eller for klasse? Kommuner starter lærernetværk (O1, O3) Hillerød og Gentofte kommune er nogle af de nye kommuner, der har igangsat en naturfagsindsats i samarbejde med NTS-centeret. I forår og forsommer startede lærernetværk op i begge kommuner. Kick-off-møde i Gentofte kommune (O1, O3) Lærere fra 9 ud af kommunens 13 skoler deltog på Kickoff-mødet. Indtrykket fra mødet samt fra den indledende kortlægning af potentialer, udfordringer og visioner på skolerne var, at der er stor forskel på, hvilken prioritet naturfagsundervisningen og udvikling af et naturfagligt miljø blandt lærerne har på de enkelte skoler. Ikke overraskende sker der en naturfaglig udvikling på skolen, og fagudvalg og fagteams fungerer, når ledelsen er bannerfører og prioriterer at styrke den naturfaglige undervisning. Deltagerne i Kick-off-arrangementet arbejdede i en cafédebatform med at udvikle drømmescenarier vedr. naturfagsnetværk, overordnet naturfagsstrategi, samt didaktik og differentiering. På netværksmødet blev deltagerne bedt om at tænke over spørgsmålet: Hvad kan du bidrage med, og hvad vil du gerne arbejde med i netværket. Efter lidt betænkningstid kom der masser af forslag og ønsker på bordet. De er nu samlet i en fælles liste over ressourcer og udfordringer, som vil danne grundlag for at tilrettelægge netværkets kommende indsatser. NTS-CENTERET 9

10 Det fremgår allerede af de eksisterende fælles mål, at der forventes samspil mellem alle eller nogle af de tre naturfag i dele af undervisningen. Men den nuværende prøveform understøtter ikke dette samspil. En ny fællesprøve vil i højere grad understøtte dette samspil gennem fokus på kundskaber og færdigheder i forhold til virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger. De skriftlige udtræksprøver rettet mod de enkelte fag vil understøtte, at eleverne også kommer til at arbejde med den grundlæggende fagfaglige forståelse fra de tre fag. Kombinationen af de to prøver, mener vi, vil understøtte udviklingen af en undervisning med vekselvirkning mellem fag-faglighed og tværnaturfaglige emner/problemstillinger. Den nye prøve ligger godt i tråd med nyere naturfaglige fagkombinationer, der udbydes på gymnasiet: bioteknologi og det nye geovidenskab Desuden kan der i en fællesprøve være muligheder for at inddrage virksomhedsrelaterede emner og problemstillinger. NTS-centeret er i front på udvikling af naturfagene (O1, O2, O3, O4) NTS-centeret støtter op omkring den proces, der har været i gang gennem de sidste år, rettet mod at få udviklet et større og mere kvalificeret samspil mellem naturfagene end det, der kendetegner grundskolens praksis i dag. NTS-centeret understøtter udviklingen gennem en række indsatser: Naturfag i tiden - en NTS-arbejdsgruppe (O2, O4) I 2011 gik en arbejdsgruppe under NTS-centeret i gang med at undersøge fordele og ulemper ved, at fagene arbejder sammen. Det gjaldt både rent fagligt, men også organisatorisk. Lene Beck Mikkelsen, direktør, NTS-centeret NTS-centeret er klar til at støtte, hvis en fælles naturfagsprøve gennemføres (O1, O2,O3, O4) Se vores temaside på naturfagsproeven (O1, O2) 10 NTS-CENTERET

11 Målet er at etablere en fælles ramme for fagene. Eventuelt som en fast forsøgsordning i folkeskolen, der kan evalueres, før der træffes mere vidtgående politiske beslutninger. Arbejdsgruppen har, ved undersøgelser og drøftelser, input fra eksperter og praktikere samt høring af foreninger og andre interessenter, set på følgende: Fordele og ulemper ved at integrere naturfagene yderligere i folkeskolen fra klassetrin Fordele og ulemper ved brug af forskellige typer af mål, herunder de nugældende typer af kundskabs- og færdighedsmål i Fælles Mål 2009 og mindre detaljerede kompetencemål En ny signatur af naturfag i folkeskolen: Hvorfor (begrundelse) og hvordan (formål, måltyper og mulig organisering)? Erfaringer med integrerede naturfag i andre lande Synspunkter og holdninger til problemstillingen hos naturfagslærere i folkeskolen og læreruddannelsen (de faglige foreninger) Synspunkter og holdninger til problemstillingen i uddannelser, der bygger videre på folkeskolens naturfagsundervisning (stx, htx, tekniske erhvervsuddannelser) Kan et integreret naturfag skabe mere interesse for naturfag hos børn og unge? Kan et integreret naturfag gøre det mere attraktivt at uddanne sig til naturfagslærer? Hvilke krav vil et integreret naturfag stille til læreruddannelsens struktur og indhold? Arbejdsgruppen forventes om muligt at formulere et udkast til beskrivelse af et nyt integreret naturfag fra klasse. Signatur, begrundelse, formål, slutmål og trinmål med mål i kompetencetermer. Ved årsskiftet 2012/2013 vil arbejdsgruppen aflevere en Flere rapporter - eksempelvis Fremtidens Naturfaglige Uddannelser (2003), Fremtidens Naturfag i Folkeskolen (2006) og Et Fælles Løft (2008) - har peget på det ønskelige i, at naturfagene i grundskolen arbejder tættere sammen. Med Fælles Mål 2009 blev der indført et antal fælles trinmål for 2 eller 3 af fagene (geografi, biologi og fysik/kemi) på klassetrin, ligesom vejledningen gav gode råd til, hvordan fagene kunne spille bedre sammen. sammenfattende rapport med anbefalinger til konkrete initiativer, der kan fremme naturfagenes samspil. Udvikling af prøvemateriale (O1, O3) NTS-centeret forventer i løbet af efteråret at igangsætte et projekt sammen med ministeriet og interesserede eksterne parter rettet mod udvikling af eksemplariske prøveoplæg og knyttet til relevante undervisningsmaterialer. Materialer tilgængeliggøres på NTSnet.dk Desuden danner NTS-centeret sammen med en række andre aktører rammerne for workshops og temadage for lærere. Naturfag i spil temadag i Naturvidenskabernes Hus Målet med de flerfaglige trinmål og den fælles naturfagsprøve er, at eleverne i folkeskolen i højere grad skal opleve, at naturfagene spiller sammen, ligesom de gør i det virkelige liv. Det gælder eksempelvis i forskningen og den måde, hvorpå vi bruger, taler om og forholder os til natur, levevilkår, ressourcer, teknologi, miljø og sundhed. Den 28. november 2012 afholdes, i Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro, en temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag med workshops om de flerfaglige trinmål. Undervisere og andre interesserede får mulighed for at blive opdaterede og bedre rustet til den fælles naturfagsprøve. Blandt andet kan de høre om nanoteknologi, brød og enzymer, ioniserende stråling i sundhedssektoren, bæredygtighed, NØRD-Akademiet med Nørderne fra DR, faglig læsning og skrivning og vejret i undervisningen ved Anders Brandt, TV2-Vejret. Fagkonsulent Keld Nørgaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, orienterer om rammer og bestemmelser for den fælles naturfagsprøve gældende fra skoleåret 2013/14. NTS-CENTERET 11

12 Det er en succes, når kommunerne oplever, at centeret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed (O1, O2, O3, O4) NTS-centeret arbejder med at styrke rammerne og organiseringen af undervisningen inden for natur, teknik og sundhed på flere niveauer. Centeret indhenter og udbreder viden nationalt og regionalt om nye måder at organisere undervisningen på. De regionale centre har desuden en særlig opgave med at understøtte de enkelte regioner og kommuner i at etablere et støttende fundament for undervisningen og brobygningen. Indsatsen er nationalt koordineret i forlængelse af NTS-centerets strategi for den kommunale indsats og understøttes gennem videndeling via NTSnet.dk. Kommunal værktøjskasse til videndeling (O1, O2) NTS-centeret har udviklet en kommunal værktøjskasse på NTSnet.dk, der giver alle kommuner mulighed for at komme i gang med en naturfagsindsats. Den kommunale værktøjskasse retter sig mod alle, der er interesseret i at understøtte et fælles naturfagligt løft lokalt - og derfor i særlig grad mod naturfagskoordinatorerne. Det har været meget givende for alle i netværket, at NTScenteret har deltaget i processen hele vejen. Det, at nogen kom udefra og lyttede - og samtidig gav os et konstruktivt modspil, var meget motiverende. Jeg har personlig været rigtig glad for mit samarbejde med NTS-centeret. Regionale naturfagskoordinatormøder og kommunale netværk (O2, O3) De regionale centre har i 2012 etableret regionale netværk for naturfagskoordinatorer og understøttet etableringen af kommunale tværgående netværk. NTS-centerets kommunale strategi støtter op om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Strategien tilpasses den enkelte kommunes behov og interesser som en del af den samlede indsats for en kvalitetsudvikling på skoleområdet. Igen handler det om åbenhed. Hensigten er, at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset deres forudsætninger. Vores vision på det kommunale område er, at alle kommuner i Danmark arbejder aktivt med at udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed for børn og unge. Frederikshavn Kommune en anderledes tilgang til samarbejde Frederikshavn Kommune er et eksempel på en kommune, hvor en anderledes tilgang startede en god proces. NTScenteret har gennem hele processen haft god kontakt til tovholderen på det allerede etablerede lærernetværk imellem skolerne, Brian Ravnborg, pædago- På siderne samles de gode historier, gisk konsulent hos UCN. Frederikshavn Brian Ravnsborg, naturfagskoordinator Frederikshavns Kommune eksempler, konkrete råd og vejledninger til, hvordan man kommer i gang tag for naturfagsundervisningen i kom- Kommune gjorde allerede flere gode til- og vedligeholder fokus på en styrket munen, og Brian begyndte at indgå i undervisning i natur, teknik og sundhed blandt andet ved rollen som naturfagskoordinator, selv om han endnu ikke var at inddrage alle lokale kræfter. Værktøjskassen findes på blevet udpeget til opgaven i skoleforvaltningen, fordi han NTSnet.dk under temaer. kunne se, at kontakten ville være vigtig. Han deltog på koordinatormøder hos NTS-centeret både regionalt og nationalt, og kontakten var hyppig. 12 NTS-CENTERET

13 Der blev desuden etableret kontakt til skoleforvaltningen igen, og på et møde med skolechef og skolekonsulent i Frederikshavn, aftaltes det, at NTS-centeret skulle holde oplæg for forretningsudvalget, der tæller 5 skoleledere og lederen for ungdomsskolerne. Såfremt forretningsudvalget kunne se meningen i et samarbejde med NTS-centeret, ville skoleforvaltningen gå videre i samarbejdet. På mødet var der stor indlevelse, og skolelederne startede selv en dialog om, hvordan skoleledelsens tilgang og lærernes mulighed for at styrke undervisningen på skolerne er nært forbundne. De tog stort ansvar i en rigtig positiv stemning. Forretningsudvalget besluttede derfor at holde et fællesmøde for skoleledelser og naturfagsnetværket. Lærernetværket, der havde kørt i to år, og som var på vej til en slutning, fik lov til at fortsætte. NTS-centeret deltager nu i planlægningen af et skoleleder/ lærer-fællesmøde og har bidraget med indledende oplæg på fællesmødet i maj. Strukturen for at styrke naturfag på alle skoler i Frederikshavn Kommune er på vej på en måde, der indgår direkte i kommunens egne strukturer for samarbejde. Status på kommunal indsats 60 kommuner har indledt samarbejde med NTScenteret 42 kommuner har fået en koordinator 35 kommuner har gang i en struktureret naturfagsindsats NTS-CENTERET 13

14 En vigtig del af NTS-centerets arbejde med videnafdækning foregår gennem desk research og field research. Et af de konkrete eksempler er kortlægning af 250 projekter inden for NTS-området. Resultaterne herfra er med til at kvalificere og prioritere fremtidige projektindsatser. Desuden har denne indsats gjort det muligt at samle og siden videre formidle gode erfaringer, projekter og undervisningsforløb. 150 udvalgte projekter er gjort tilgængelige på NTSnet.dk. Bjarne B. Christensen, IT og kommunikationsleder, NTS-centeret 14 NTS-CENTERET

15 UDSKOLINGSLINJER (O1, O2, O3, O4) Emnebaseret udskoling tages i brug i flere og flere kommuner som en måde at organisere differentierede udskolingstilbud til forskellige elevgrupper. I 2011 igangsatte NTS-centeret et arbejde med at afdække den eksisterende viden og identificere eksempler på, hvordan man kan arbejde med natur, teknik og sundhed i et udskolingsforløb, der er bygget op om emnebaseret udskoling. NTS-centeret udbreder viden via nationale og regionale tiltag 1. Temaside på NTSnet.dk 2. Pjece om emnebaseret udskoling 3. Workshops og temadage nationalt og i regioner 4. Big Bang i 2013 Indsatsen var eksemplarisk for NTScenterets arbejde - bygget op over indsamling og udbredelse af viden og videndeling. Indsamling af viden Gennem research og besøg på skoler med udskolingslinjer, blev der skabt overblik over, hvilke skoler der er i gang med emnebaseret udskoling og hvilke skoler der overvejer muligheden. Samtidig samlede vi op på de erfaringer, der allerede er gjort ude på skolerne. Emnebaseret udskoling byder på en ny måde at målrette undervisningen på og adskiller sig en del fra den undervisning, elever møder i den traditionelle skole. Når eleverne selv skal vælge, hvilket emne eller hvilken linje der skal være den røde tråd i deres undervisning på klassetrin, kan de få et medejerskab til det, der sker i skolen. Emnebaseret udskoling med et naturfagligt indhold kan medvirke til, at de andre fag indtænker naturfag, så eleverne ser, hvordan fagene sammen afspejler den omverden, der omgiver dem. Emnebaseret udskoling med et naturfagligt indhold er oplagt til at inddrage virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer, ligesom aktuelle naturvidenskabelige problematikker naturligt vil indgå i undervisningen. Udbredelse af viden NTS-centeret udgav i foråret 2012 en pjece om emnebaseret udskoling. Titlen var Udskoling, linjevalg og naturfag - et inspirations- og informationsmateriale til skoleledere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede. Samtidigt etableredes et tema på NTSnet.dk med uddybende materialer. De regionale centre satte udskoling på programmet for møder og workshops med blandt andet skoleledere, naturfagskoordinatorer og lærere. Pjecen kan rekvireres fra NTS-centerets sekretariat eller downloades fra NTSnet.dk. I løbet af efteråret 2012 vil skoler, som arbejder med eller er interesserede i emnebaseret udskoling, blive kontaktet af NTS-centeret med tilbud om inspiration og erfaringsudveksling med andre skoler i regionen. Hvert møde vil indeholde et oplæg med erfaringer fra en skole. Oplæg om de tanker, man kan/bør medinddrage før og under arbejdet med emnebaseret udskoling, gruppedrøftelser og vurderinger af betydningen af et netværk. NTS-CENTERET 15

16 POLITISKE MØDER (O1, O3) NTS-centerets regionale centre afholder løbende politiske møder dels for at sikre opbakning til regionalt eller kommunalt forankrede rammer for naturfagsundervisningen - dels for at videndele omkring de muligheder, der er for at organisere og understøtte naturfagsundervisningen på såvel skoleniveau som kommunalt niveau. Politisk møde i Nordjylland - Naturfag i folkeskolen Der var solid opbakning fra hele regionen og bred repræsentation af målgrupperne, da NTS-center Nordjylland holdt politisk møde på UCN i Aalborg. Deltagerlisten talte ca. 40 kommunalpolitikere, embedsmænd fra regionen, skolechefer, skoleledere, naturfagslærere, naturfagskoordinatorer samt medlemmer af skoleforvaltninger, skolebestyrelser og NTS-center Nordjyllands referencegruppe. Skoleleder Elo Nielsen, skoleleder på Fjerritslev Skole, havde kolde facts med om skolens erfaringer med udskolingslinjer eller emnebaseret udskoling. Skolen havde 3 års erfaringer med udskolingslinjer og følte, at satsningen havde været en stor succes. Marianne Hald fra NTS-centeret lagde stor vægt på, at der er brug for stærke faglige teams om naturfag på skolerne, og at skoleledelsen bakker op om strukturer, der gør det muligt at samle naturfagstimerne og arbejde praktisk med fagene. Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune, åbnede mødet og bød i sin åbningstale NTS-centeret velkommen i Nordjylland. Han så centeret som en vigtig sparringspartner for kommunerne i arbejdet på at sætte fokus på naturfagene. Jørgen Aabo, leder af skoletjenesten på Grundfos, gav et eksempel på en virksomheds ønsker og krav til kommende medarbejdere og fortalte om skoletjenesten. Elever, som havde deltaget i et brobygningsprojekt, fortalte om, hvordan det havde været som folkeskoleelev at møde gymnasiet og eleverne der: Om det grænseoverskridende i at blive sat sammen med en ukendt gymnasieelev som de derefter skulle lave en opgave sammen med. Det havde været en stor og positiv oplevelse. De havde fået mulighed for at se, hvad der ventede dem på den anden side af broen og følte sig anderledes rustet til et forestående uddannelsesvalg. Andre elever fortalte om et undervisningsforløb på Rockwool: Oplevelsen af at se sten blive til isoleringsmateriale - og at se kemi og videnskab brugt i praksis. De fortalte, hvordan de pludselig var blevet fuldstændig grebet af naturfag og stadig er det. Torben Poulsen, rektor på Aalborghus Gymnasium, fortalte, hvordan samarbejdet imellem folkeskole og ungdomsuddannelser fungerede i hans lokalområde. 16 NTS-CENTERET

17 NTS-CENTERET 17

18 NTS-centeret samarbejder med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder (O1, O2, O3, O4) NTS-centeret samarbejder med en række aktører i projekter og andre tiltag. Samarbejdet med både de formelle og uformelle læringsmiljøer har været givende. Omdrejningspunkterne har været brobygning, netværksdannelse og udvikling af undervisningsmaterialer og forløb. Professionshøjskolen Metropol - samarbejde med eksterne læringsmiljøer skaber den røde tråd i undervisningen (O1, O2, O3, O4) Projektets idé er at skabe en ny ramme om lærernes dialog og udviklingsarbejde, så de kan udvikle sammenhængende naturfagsundervisning med god faglig progression og naturlige overgange gennem skoleforløbet. ProjektSyd (O1, O2, O3, O4) Et samarbejde mellem UC Syddanmark, UC Lillebælt, SDU, Region Syddanmark og NTS-centeret skabte rammerne for 10 netværksgruppers udvikling af nye undervisningsforløb. Projektet kobler de formelle og de uformelle læringsmiljøer og skaber nogle eksemplariske undervisningsforløb for grundskolens overbygning, grundskolens udskoling og ungdomsuddannelserne. De ti meget forskellige grupper har allerede været igennem udviklingsfasen og har lavet afprøvning af undervisningsforløbene med elever udmøntet i en stribe undervisningsforløb, som i 2012 bliver online tilgængelige for alle undervisere. Et par af grupperne er: Det centrale spørgsmål, i dette projekt, er: Hvordan kan eksterne læringsmiljøer facilitere undervisningsforløb, som kan afhjælpe overgangsproblematikkerne og skabe bedre udnyttelse af eksisterende læringsressourcer? Projektet er opbygget som en række delprojekter, der hver især etablerer et samarbejde mellem en række skoler/gymnasier og et eller flere eksterne læringsmiljøer. Fokus er lagt på overgangen fra natur/teknik til de naturfaglige fag i udskolingen samt på overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Delprojekternes tema og proces varierer - men de undersøger alle, fra forskellige vinkler, det samme overordnede spørgsmål. Projektet lægger an til en proces, som rækker ud over projektperioden, idet det samlede projekt ikke kun vil initiere tiltag på de involverede skoler og derigennem skabe bedre relationer mellem de deltagende institutioner. Projektet vil frembringe eksempler på didaktiske modeller for håndteringen af overgangsproblematikker, som peger på muligheder for udbredelse og videre implementering af lignende samarbejder mellem andre skoler og eksterne læringsmiljøer. Scan verden narrative fortællinger og ny teknologi (ProjektSyd) Denne netværksgruppe skaber et stærkt samarbejde og etablerer en kobling mellem Ørstedskolen på Langeland og Naturama, som repræsenterer de uformelle læringsmiljøer. Udover Naturama besøger eleverne endvidere to andre formidlingscentre i forløbet. Projektet bindes fagligt sammen af en række udvalgte fagbegreber, der er fundamentet for perspektivering og mål. Radiograf for en dag (ProjektSyd) Et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus (Radiologisk afdeling) og Esbjerg Statsskole (nu: Rybners). Formålet er at vække gymnasieelevers interesse for naturvidenskab og give dem et indblik i, hvordan naturvidenskab anvendes i teori og praksis. I det aktuelle tilfælde foregår anskuelighedsundervisningen på Radiologisk afdeling med Røntgen, MR, ultralyd scannere m.m. 18 NTS-CENTERET

19 NTS-CENTERET 19

20 20 NTS-CENTERET

21 NØRD-Akademiet - DR s nye satsning inden for skole-tv til naturfagene i klasse (O1, O3, O4) I efteråret 2012 starter Nørd-Akademiet. Forhåndsinteressen har været overvældende. Mere end 150 lærere meldte sig på få dage som interesserede testpiloter på vegne af rigtig mange lærere og elever. NTS-centeret er tovholder på den pædagogiske del. Benny Lindblad Johansen og Harald Brandt, VIA læreruddannelsen i Aarhus, er forfattere på lærervejledningen. En gruppe lærere, der alle underviser i et eller flere af naturfagene, er gennem efteråret testpiloter på projektet. Testpiloterne deltager i et opstartsseminar, hvor de naturvidenskabelige emner præsenteres og udvikles. Testpiloterne er med til at udvikle, og de afprøver efterfølgende dele af undervisningsmaterialet i deres egen klasse. Alle lærere vil få mulighed for at gøre brug af NØRD-Akademiet, som bliver en integreret del af DR Skole på nettet. Projektet vil blive lanceret på NTS-centerets årskonference BIG BANG den marts NØRD-Akademiet retter sig mod undervisningen i fysik/ kemi, geografi og biologi fagfagligt og tværfagligt. Projektet vil blive integreret med sit eget univers på dr.dk/ skole DR`s undervisningsportal til grundskolerne, som nu tilbydes gratis til alle skoler. NØRD-Akademiet trækker på genkendelighed direkte fra elevernes verden og tager udgangspunkt i fagenes trinmål. Målet er at motivere eleverne til naturvidenskabelig og teknisk tankegang og interesse. NØRD-Akademiet vil, ud over at vise videoklip med fascinerende demonstrationsforsøg, lægge op til konkrete elevforsøg. Herudover kommer det blandt andet til at indeholde forskellige spil, quizzer, lærerbaggrund mv. Nørderne Kåre og Emil bliver de gennemgående figurer. NØRD-Akademiet kommer til at tage udgangspunkt i de flerfaglige trinmål. Det er intentionen, at NØRD-Akademiet skal blive et af lærernes foretrukne supplerende læremidler i arbejdet med de flerfaglige trinmål. I første runde af NØRD-Akademiet satses der på temaer udledt fra fire af de flerfaglige trinmål. De fire temaer, som vil blive behandlet i denne første runde af NØRD-Akademiet, er: Krop og kost (flerfagligt trinmål for fysik/kemi og biologi) Vand og liv - vandkredsløb (flerfagligt trinmål for fysik/ kemi, geografi og biologi) Energi og samfund (flerfagligt trinmål for fysik/kemi, geografi) Kulstofkredsløb (flerfagligt trinmål for fysik/kemi, geografi og biologi) Til hvert tema vil en række underemner blive beskrevet med indhold og en lang række elevforsøg. Nørderne Emil og Kåre vil tage sig af de mere spektakulære forøg, som i de færreste tilfælde kan gennemføres med en almindelig skoleklasse. Demonstrationsforsøgene skal være med til at fascinere og demonstrere, hvad temaet handler om. De efterfølgende elevforsøg dykker fagligt ned i temaets kernefaglighed. Hvilke spektakulære forsøg nørderne vil præsentere her, vil være en velbevaret hemmelighed en rum tid endnu. Som det kan ses af ovenstående nøgleord, vil temaerne samtidig give mulighed for projektarbejde. NTS-CENTERET 21

22 For C.C.Jensen er det en strategi at samarbejde med det lokale htx, da vi gerne vil fastholde de unge og deres uddannelsespladser i Svendborg og samtidig vise, at vi er en attraktiv arbejdsplads. Helle Nielsen, HR Co-ordinator, C.C.Jensen Erfaringer fra samarbejder mellem skoler og virksomheder viser, at der er mange gevinster for både elever, lærere, skolen, kommunen og de lokale virksomheder. Eksempelvis at: Eleverne får forståelse for, hvorfor den teori de lærer i klassen, er relevant. Lærerne får mere motiverede elever. For læreren er det også tilfredsstillende at se sammenhængen mellem teori og den praksis, der finder sted i virksomhederne. Uddannelsesinstitutionerne demonstrerer, at de er udviklingsorienterede og åbne mod samfundet, hvilket kan bidrage til øget rekruttering. Virksomhederne har en unik chance for at lægge en aktuel problemstilling ud til en flok, der giver mange forslag til problemløsning eller idégenerering. SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE (O1, O2, O3, O4) Ud fra tesen om at Samarbejde til og mellem virksomheder, uformelle læringsmiljøer, ungdomsuddannelser, børnehaveområdet med videre kan være indgangen til bedre naturfagskultur i kommunen har NTS-centeret sammen med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro gennemført et større projekt rettet mod at afdække styrker og svagheder ved skole-virksomhedssamarbejde, at identificere nogle generelle opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre et succesfyldt forløb samt beskrive konkrete eksempler på vellykkede samarbejdsforløb. Arbejdets resultater præsenteredes i foråret i pjecen Skolevirksomheds-samarbejde om naturfag. Pjecen, der er en trin-for trin-vejledning i at komme i gang, er blevet modtaget med stor interesse blandt både kommunale koordinatorer samt Dansk Industri. Pjecen understøttes af en temaside på NTSnet.dk, hvor nye eksempler og undervisningsmaterialer hele tiden formidles. De regionale centre udbreder viden om virksomhedssamarbejde på regionale inspirationsdage og inddrager også materialet i forbindelse med rådgivning af kommuner, skoler og ungdomsuddannelser 22 NTS-CENTERET

23 Samarbejde mellem skoler og erhvervsuddannelser (O1, O2, O3, O4) Projektet skal profilere det naturvidenskabelige område med fokus på praksisnærhed og anvendelsesorientering - og udvikle modeller for samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelser. Projektet er et samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, VIA UC og NTS-centeret. I projektet arbejder lærere fra skoler og erhvervsskoler sammen om at udvikle deres undervisningspraksis. Lærerne får mulighed for at tilegne sig nye faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer, som de kan bruge, når de skal udvikle naturvidenskabelige undervisningsforløb, som kan bygge bro mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Grundskoleelever prøver kræfter med de erhvervsfaglige uddannelser. Derigennem kan de opleve NTS-området som relevant, spændende og vedkommende. Det skal fremme elevernes almene interesse og motivation for de naturfaglige fag og sikre, at flere elever på sigt vælger erhvervsuddannelser med et naturvidenskabeligt indhold. Fra erhvervsuddannelserne deltager lærere og elever i de erhvervsfaglige indgange Mad til mennesker, Produktion og udvikling og Sundhed, omsorg og pædagogik. Det omfatter følgende institutioner: Mercantec Social- og sundhedsskolen Skive, Viborg Fredericia-Middelfart Tekniske Skole Social- og sundhedsskolen Fredericia, Horsens Fra grundskolen deltager lærere og elever fra Fredericia, Middelfart, Viborg og Skive Kommune. NTS-CENTERET 23

24 NTS-centeret arbejder for, at aktørerne oplever effektiv koordinering fra centeret (O2, O3, O4) Big bang - naturfag for fremtiden (o2, o3, o4) NTS-centerets vision er at blive det centrale, nationale omdrejningspunkt for udvikling, spredning og samarbejde om engagerende og lærerig undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centeret vil således være en central partner i formidlingen og udviklingen af nye undervisningsformer og nye undervisningsmaterialer inden for centerets områder. Derfor var det en stolt dag, da vi første gang mødtes i arbejdsgruppen for fremtidens naturfagsmesse BIG BANG. En arbejdsgruppe, hvor de fleste af NTS-centerets nærmeste samarbejdspartnere var repræsenteret og hvor vi i fællesskab besluttede, at en række store arrangementer skulle slås sammen til en national naturfagskonference og messe, hvor hele Danmarks undervisningsmiljø inden for natur, teknik og sundhed mødes, inspireres og videndeler. NTS-centeret har til formål at styrke interessen for rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed. Centerets rolle er at understøtte en udvikling inden for NTS-området baseret på synergi og sammenhæng - samt bryde med den historiske udvikling inden for området baseret på decentrale og fragmenterede tiltag og projekter. Synergien fremmes gennem koordination, brobygning og samarbejde med de forskellige aktører og projektaktiviteter. Tidligere skulle naturfagsinteresserede undervisere disponere deres tid mellem Fremtidens naturfag, MONAkonferencen, Kick-off til naturvidenskabsfestivalen samt NTS-centerets årskonference. Nu bliver alle disse konferencer og arrangementer samlet på ét sted. BIG BANG arrangeres i samarbejde mellem NTS-centeret, Dansk Naturvidenskabsformidling, CFU, Københavns Universitet, Danfoss Universe, Naturvidenskabernes Hus, ScienceTalenter og Økolariet. NTS-centerets rolle i projektet er at koordinere samarbejdet samt at være medarrangør og skabe rammerne for de mange forskellige aktiviteter. Ambitionen er, at 500 lærere og formidlere mødes til to udviklende og overraskende konferencedage med inspirerende talere, summende messestemning, workshops, temaspor og masser af konkret inspiration til at forny naturfagsundervisningen. Se programmet for BIG BANG på bagsiden. 24 NTS-CENTERET

25 NTSnet.dk i tal Steder Under rubrikken Tæt på dig kan undervisere finde aktivitetsforslag, der spænder fra besøgstilbud på de lokale naturskoler, museer og oplevelsesparker til undervisningsforløb skræddersyet til lokale virksomheder eller naturområder. Der er i alt oprettet 318 steder på NTSnet.dk, hvoraf 107 af disse er oprettet i år Forløb, aktiviteter og materialer Der er i alt 674 indholdselementer oprettet og publiceret på NTSnet.dk som forløb, aktiviteter og materialer. Heraf er 112 forløb oprettet i første halvdel af år2012. Projekter Der er i alt oprettet og udgivet 137 projekter på NTSnet. dk. 98 af disse projekter er oprettet i år Nyheder NTS-centeret har forøget nyhedsdækningen på NTSnet. dk. I første halvår af år 2012 blev der oprettet og publiceret 109 nyheder. Blog Der er i alt oprettet og udgivet 51 blogindlæg på NTSnet. dk. Heraf blev 9 af disse oprettet i år NTS-CENTERET 25

26 Regional koordinering i projekt Science Region Syddanmark (O2, O3, O4) NTS-centeret har siden sin etablering samarbejdet med Region Syddanmark om at understøtte regionens politiske vision om at blive science region. Det har siden 2010 været forankret i en trebenet indsats i regionen: I Region Syddanmark har arbejdet i været så stor en succes, at man har valgt at fortsætte indsatsen med at etablere regionen som science region gennem projekt Science Region Syddanmark. NTS-centeret samarbejder tæt med regionen om den fremadrettede indsats. 1. ProjektSyd med fokus på netværksdannelse og netværksudviklede digitale undervisningsmaterialer mellem det formelle og det uformelle miljø i samarbejde med UCSyd, UCLillebælt og SDU og en række skoler, ungdomsuddannelser og uformelle miljøer. 2. Sciencekommune projekt med fokus på at understøtte et kommunalt forankret naturfagsløft gennem etablering af kommunalt forankrede rammer for indsatsen i samarbejde med DNF. 3. Projekt X om udvikling af efteruddannelsestilbud i kommunalt regi rettet mod undervisere inden for natur, teknik og sundhed på langs af uddannelsessystemet og med inddragelse af netværksetablering. Dette arbejde foregår i samarbejde med UCSyd, UCLillebælt og SDU og en række skoler, ungdomsuddannelser og uformelle miljøer. Fra regionens side arbejder vi, sammen med NTS-centeret og 16 af de syddanske kommuner, målrettet på at løfte naturfagsundervisningen. Arbejdet nyder politisk opbakning og interesse i regionsrådet, ligesom det er vores vurdering, at der er stor kommunal interesse og engagement både administrativt og politisk. Christian Brincker Nordbek, Udviklingskonsulent, Region Syddanmark 26 NTS-CENTERET

27 16 kommuner til midtvejsseminar på projekt science region Syddanmark Onsdag den 18. april 2012 blev den næste trædesten til Danmarks første Science Region lagt. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje og målsætningen klar, da NTScenteret og Region Syddanmark den 21. september 2011 indbød til kick-off-seminar på den satsning, der skal gøre Region Syddanmark til landet første Science Region. Fokus var rettet ind på erhvervslivets stigende behov for højtuddannet arbejdskraft, og regionsrådsformand Carl Holst (V) sagde dengang til de fremmødte lokalpolitikere og naturfagskoordinatorer fra de syddanske kommuner: Projekt X - udvikling af undervisning i et krydsfelt I Projekt X samarbejder kommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om udvikling af efteruddannelsestilbud rettet mod undervisere inden for natur, teknik og sundhed. Projektet er baseret på netværk mellem lærere på tværs af ungdomsuddannelser og grundskoler. Projektet ledes af NTS-centeret og dækker alle kommuner i Region Syddanmark. Projektets resultater vil blive brugt til at understøtte udvikling af netværk i andre kommuner. Region Syddanmark har et ønske om erhvervsudvikling, så vi også har arbejde til vores børn og børnebørn, og vi har formodning om, at det naturvidenskabelige kommer til at spille en stor rolle. Derfor skal vi forædle disse kompetencer, og det er en stor opgave, som kræver, at vi står skulder ved skulder i regionen. Han pegede desuden på, at det i høj grad er de lokale læringsmiljøer, der skal skabe indhold i regionens politiske vision. Siden da har ikke mindre end 16 af regionens 22 kommuner tilmeldt sig det fælles forløb til udvikling af kommunale netværk og sciencestrategier. Ved udgangen af 2011 blev Region Syddanmarks erhvervsudviklingsstrategi og den tilhørende uddannelsesstrategi vedtaget. De første vigtige skridt var taget. Derfor mødtes teams (som består af en politiker og en kommunal naturfagskoordinator fra hver af de 16 deltagende kommuner) med politikere fra Region Syddanmarks Udvalg for Regional Udvikling samt embedsmænd til et midtvejsseminar onsdag den 18. april Her handlede det om at sikre koordination mellem kommunernes sciencestrategier og Region Syddanmarks beslægtede strategier, herunder udviklingen af Syddanmark som science region. Der skulle findes et positivt samspil mellem regionens strategier og de sciencestrategier, som kommunerne arbejder på at kunne præsentere ved det afsluttende seminar i projekt Science Region den 6. december, Desuden blev der naturligvis lejlighed til gensidig inspiration mellem kommunerne i formulering af deres sciencestrategier. I netværksregi skal undervisere fra de forskellige uddannelsesinstitutioner arbejde sammen om at udvikle sammenhængende læseplaner samt undervisningsmaterialer til de forskellige elevgrupper. De udviklede materialer og modeller har fokus på at inddrage det lokale erhvervsliv og naturvidenskabelige events i undervisningen. Undervisningsmaterialerne vil blive afprøvet og evalueret på de enkelte institutioner, hvorefter det vil blive lagt ud på en fælles portal, så regionens lærere og andre interesserede har mulighed for at tilgå materialet. Undervisningen af eleverne understøttes via: Lærernes opkvalificering og netværksdannelse Sammenhængende læseplan og lokalt udviklede undervisningsforløb Inddragelse af events i undervisningen Styrket erhvervstilknytning til undervisningen De fire komponenter forventes at påvirke elevernes holdning til og interesse for de naturfaglige fag. De fire komponenter evalueres i hele projektperioden og danner fundamentet for udvikling og afprøvning af en evalueringsmodel. Det forventes, at evalueringsmodellen efter projektets afslutning kan udbredes til anvendelse i forbindelse med evaluering af tiltag rettet mod natur, teknik og sundhed på forskellige niveauer. NTS-CENTERET 27

28 Baggrund og praktiske informationer NTS-centerets etablering og organisering Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Baggrunden for centerets dannelse er, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Undervisningsministeriet nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe, der udarbejdede en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i de danske uddannelser. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i rapporten Et fælles løft. Den anbefalede oprettelsen af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Den 21. april 2009 vedtog Folketinget lovforslag L143 og skabte derved grundlaget og rammerne for NTS-centerets arbejde. Organisatorisk er de decentrale enheder opbygget med en referencegruppe, hvor ledelsen på den fysiske placering er født formand, og medlemmerne er repræsentanter fra relevante samarbejdspartnere fra det formelle og uformelle miljø samt repræsentanter fra kommuner og region og det private erhvervsliv. NTS-centerets regionalleder er som udgangspunkt referent for gruppen. Centeret etableredes herefter med den anbefalede organisering fra Et fælles løft : Det bør bestå af en mindre central ledelsesenhed og 4-6 regionale ressourceenheder placeret geografisk hensigtsmæssigt. Centrets enheder skal fysisk placeres i miljøer, der tilbyder et aktivt, attraktivt samspil. Den centrale ledelsesenhed er etableret i Sønderborg i november 2009, mens der i løbet af 2010 blev etableret fem regionale ressourceenheder med placering i de uformelle miljøer i det omfang, det var muligt: NTS-center Syddanmark på Økolariet Vejle NTS-center Nordjylland på Aalborg Universitet NTS-center Midtjylland på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro Mærsk McKinney Møller Videnscenter NTS-center Hovedstaden på Experimentarium (flyttet til Observatoriet) 28 NTS-CENTERET

29 Vil du vide mere? Du kan få mere information om NTS-centeret gennem de følgende brochurer. Materialerne kan rekvireres på sekretariatet eller læses online på vores website, Mål og strategi for NTS-centeret Den kommunale indsats, som både findes i en lille brochure og i en omfattende rapport NTSnet.dk Velkommen til NTS-centeret Udskoling, linjevalg og naturfag Skole-virksomheds-samarbejde om naturfag (NTS-centeret i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro) NTS-CENTERET 29

30 Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Alsion Sønderborg Telefon: kontakt@nts-centeret.dk 30 NTS-CENTERET

31 NTS-CENTERET 31

32 Afholdes første gang torsdag den 21. til fredag den 22. marts 2013 i København BIG BANG - Danmarks nye nationale naturfagskonference og messe Det bliver et brag af en konference - intens, intelligent og inspirerende for alle, der arbejder med naturfags undervisning. BIG BANG samler en lang række arrangører af forskellige naturfagsevents og konferencer - og skaber overblik, alsidighed og synergi. BIG BANG er opdelt i syv temaspor eller områder hvor man kan se og lytte til inspirerende præsentationer, deltage i praktiske aktiviteter og diskutere varme emner inden for naturfagsundervisning. Seks af sporene har hvert deres tema, og i det sidste spor er der messe. Her er en kort introduktion til hvert spor: Forskning. Her præsenteres og diskuteres ny forskning i didaktik, pædagogik og uddannelse med relevans for naturfaglig undervisning. Niels Bohr. Hør om Niels Bohrs liv og kvantefysikkens udvikling, som Bohrs atommodel for 100 år siden satte gang i. Bedre læring gennem brug af ny teknologi? I dette spor sættes der fokus på, hvordan smartphones, ipads, GPS, computere og andet elektronisk udstyr kan udvikle naturfagsundervisningen. Festival - Energi til livet. I sporet om Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 kan deltagerne få inspiration til at lave festival hjemme på skoler og uddannelsesinstitutioner. Samarbejde på kryds og tværs. I dette spor fokuseres der på de mange spændende strømninger, der peger i retning af øget samarbejde på naturfagsområdet. Talent og Innovation. Her handler det om, hvordan vi kan motivere de dygtige og innovative elever til at holde fast i naturvidenskab og teknologi. Naturfagsmesse - udstilling og projekter. Her kan du finde inspiration fra kommercielle udstillere, projektudviklere fra skoler og kommuner og en scene med oplæg fra udstillere og andre fagpersoner. BIG BANG er for dig, der: Underviser i naturfaglige fag i grundskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser Udvikler naturfaglig undervisning og formidling, f.eks. på forlag, museer, science-centre eller naturskoler Vil vise dit naturfaglige projekt, produkt eller udviklingsarbejde