Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven
|
|
- Laurits Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt Regnskab F. Skoven Skovvejen Skoven
2 Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger... 3 Landmandens redegørelse... 4 Ekstern erklæring... 5 Areal og produktion... 6 Bedriftens areal... 6 Jordtype... 6 Kort... 6 Afgrøder... 7 Næringsstoffer... 8 Kvælstof... 8 Fosfor... 9 Kalium... 9 Energi Forbrug af energi Forbrug af el Forbrug af diesel Forbruget af træflis Vand Bedriftens forbrug af vand Markvanding Affald Arbejdsmiljø Natur og landskab Tekniske anlæg Datagrundlag og regnskabspraksis Vejret og vækstvilkår
3 Indledning Navn og adresseoplysninger Gårdnavn: Ejers navn: F. Skoven Adresse: Skovvejen Skoven SE-nr.: ejes af F. Skoven. Gården blev omlagt til økologisk drift allerede i 1991, i samarbejde med en økologisk mælkeproducent. Dette samarbejde ophørte i 1999 og jorden drives nu som ren planteavlsbedrift. I Fredes barndom var der 12 køer, 250 høns, 1 so og 23 ha sandjord til ejendommen. Da han overtog gården i 1982 var der kun jorden og lidt fedekvæg tilbage. Nu drives der 97,6 hektar, hvoraf de 57,89 hektar er forpagtet. Ejendommens egne marker er alle JB 1. De forpagtede marker er alle JB 4. Igennem årene har Frede også drevet en maskinstation, denne er nu nedlagt for at han kan koncentrere sig om økologisk planteavl. Der bliver dog stadigvæk udført lidt høstarbejde, samt andet forefaldende arbejde for andre. Der er ingen ansatte på ejendommen. Frede klarer selv alt arbejdet, ligeledes benyttes der ikke maskinstation. Information om bedriften Hovedaktiviteter: I den nye situation satses der på fremavlskorn og brødkorn - de foretrukne afgrøder er ærter, rug og byg. Arealer: Areal i alt: forpagtet. Miljømyndighed Kommune: Skoven Amt: 102,39 ha hvoraf 57,89 ha er Vejle Amt Miljøtilsynet varetages af Skoven Kommune. Regulering i det åbne land er underlagt Vejle Amt. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er ingen husdyr på ejendommen og derfor heller igen påvirkning af miljøet fra besætning. Der bliver heller anvendt pesticider på arealerne og der er således heller ingen pesticidpåvirkning af om omgivelserne og har ikke været det i mere end 10 år. Ejendommens miljøpåvirkninger begrænser sig til overskud af næringsstoffer. Her ligger N overskuddet på omkring 50 kg N pr. ha i gennemsnit over 3 år. P og K overskuddene ligger på hhv. omkring 10 hhv. 15 kg pr. ha. 3
4 Landmandens redegørelse Grønt Regnskab Da der er tale om en økologisk planteavlsbedrift er det alt afgørende både at den tilførte husdyrgødning udnyttes optimalt og at den tilførte kvælstof ikke udvaskes i løbet af efteråret. Derfor er det min hensigt altid at have 80% af arealet tilsået med afgrøder eller med kvælstoffikserende efterafgrøder. På de sidste 20% skal der ikke sås noget, men arealet holdes fri til at bekæmpe rodukrudt. På bedriften går jeg også meget op i dieselforbruget i marken. Jo mere diesel jeg bruger jo længere tid betyder det så også at jeg kører rundt på marken. Og det skal begrænses mest muligt. Næringsstoffer Kvælstofoverskuddet faldt markant, da jeg gik over til kun at importere svinegylle og ikke længere havde adgang til kvæggylle fra en økologisk kvægbesætning. Hvad angår P og K er der underskud på bedriften. Det jeg importere i svinegylle er mindre end den mængde jeg sælger i afgrøder. Til efteråret skal jeg have taget jordprøver for at følge hvordan tallene ligger og er de meget lave, vil jeg lægge en plan for hvordan jeg i det mindste kan tilføre samme mængde som jeg bortfører. Energi Den største energisluger jeg har på gården er korntørringen. Det vil jeg arbejde med, hvordan jeg gør mest energieffektivt. Vand Det er ingen incitament til at spare på vandet, da det kommer lige op af jorden. Men alligevel gør jeg da hvad jeg kan for ikke at bruge for meget. Jeg vander f.eks. ikke når det blæser for meget. Kvælstofoverskuddet i 2001 er steget lidt, men det skyldes at en del af høsten ikke blev bjærget pga. det våde efterår. Dato: Underskrift: 4
5 Ekstern erklæring Grønt Regnskab Dette er det 3 grønne regnskab udarbejdet hos F. Skoven. Undertegnede planteavlskonsulent har gennemgået regnskabet. Gennemgangen har omfattet bilag, mark- og gødningsplaner. Resultatet af gennemgangen har været, at der ikke er noget at bemærke til den måde regnskabet er udarbejdet på. Det foreliggende grønne regnskab er således udarbejdet efter gældende standarder. Da ejendommen drives efter de økologiske principper er det alt afgørende for Frede Hansen at så mange af næringsstofferne kommer afgrøderne til gode. Derfor arbejdes der konstant på at udnytte næringsstofferne optimalt. Når det gælder P og K kan overskuddene dårligt bringes længere ned uden at det sker på bekostning af udbytterne. Her tænkes specielt på at der på denne lette jordtype sker en udvaskning af kalium. Endvidere er også af stor betydning for økonomien på ejendommen, at brugen af fossile brændstoffer til markarbejdet begrænses mest muligt. Derfor er det F. Skovens mål, at føre et nøjagtigt regnskab for forbrug af diesel i marken. Dato: Underskrift: 5
6 Areal og produktion Bedriftens areal s samlede areal er på 102,39 ha. Det dyrkede areal er på 97,6 ha. Der er forpagtet 57,9 ha fordelt på to nærliggende ejendomme. Arealoversigt 2001 Grønt Regnskab % 8% Jordtype Dyrket areal i alt Vedvarende græs Jordtypen er overvejende grovsandet jord (JB 1) og de forpagtede arealer er fin lerblandet sandjord (JB 4). s beliggenhed er angivet med en rød plet. Jordtypefordeling % Kort 41% JB 1 JB4 Det første kort viser bedriftens beliggenhed og ejendomsgrænserne. Det næste kort viser hvilke områdeudpegninger bedriften er omfattet af. Kortet viser at de vedvarende græsarealer ned til Vandel Bæk er udlagt som SFL områder. Endvidere er de braklagte arealer i Grydedal Bakker også dele af et SFL område. 6
7 Afgrøder Nedenfor er vist en oversigt over hvilke afgrøder, der er dyrket til høst Markært Vinterrug Afgrødefordeling % 8% Vårbyg 20% Almindelig rajgræs 32% I nedenstående tabel er vist afgrødefordelingen og udbyttet i de enkelte afgrøder Afgrøde Areal, ha Gns. udbytte, hkg pr. ha Vinterrug 24,8 20,2 Vårbyg 31,4 36,9 Markært 15,3 26,7 Alm. Rajgræs 6,2 300 Vinterrugen skuffede i 2001 og det samme gjorde frøgræsset. Det er nok ikke muligt at dyrke økologisk frøgræs uden tilstrækkelig forsyning med kvælstof. Derfor er rajgræs taget af markplanen for
8 Næringsstoffer Kvælstof Der er udarbejdet et næringsstofregnskab for bedriften. Regnskabet omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Regnskabet er udarbejdet på bedriftsniveau, hvilket vil sige, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til bedriften er beregnet samt den samlede bortførsel i produkter. Næringsstofregnskaberne fremgår af bilaget. I det følgende er vist bedriftens næringsstofoverskud, der er forskellen mellem den samlede tilførsel og den samlede bortførsel i produkter. Bedriftens kvælstofoverskud og bedriftens referencetal for kvælstofoverskud fremgår af nedenstående figur. Kg N pr. ha Bedriftens kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Referencetal I 1999 havde F. Skoven stadig et samarbejde med et økologisk kvægbrug og dermed var det muligt også at importere økologisk husdyrgødning. Den samlede import af ikke økologisk og økologisk husdyrgødning var i 1999 på 94,1 DE. Fra 2000 ophørte dette samarbejde og den eneste mulighed for at tilføre bedriften husdyrgødning var gennem import af ikke økologisk husdyrgødning, i dette tilfælde svinegylle. Der blev i 2000 og 2001 hhv. importeret 52,4 og 57,1 DE svinegylle til bedriften. Dette forklarer en del af svingningerne i kvælstofoverskuddet. En anden vigtig post er kvælstoffikseringen, som markærterne og efterafgrøderne af hvidkløver sørger for. Her blev der i 1999, 2000 og 2001 hhv. produceret 2494, 669 og 2591 kg kvælstof. Nøgletallet Kvælstofoverskud på bedriften omfatter 4 poster: Ammoniakfordampning fra stald, lager og mark Nitratudvaskning Denitrifikation Ændringer i jorden kvælstofpulje Bedriftens referencetal for kvælstofoverskud er beregnet ud fra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikkeudnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. Det ses af tabellen, at kvælstofoverskuddet i 2001 ligger lige på referencetallet. Dvs. den tilførte mængde kvælstof (fikseret af bælgplanterne og tilført i svinegyllen) er har produceret den afgrødemængde, som normerne foreskriver. Referencetallet for bedriftens kvælstofoverskud udtrykker, hvad kvælstofoverskuddet ville være, hvis den aktuelle produktion på bedriften blev gennemført efter normer og standardværdier. 8
9 Fosfor I figuren er vist bedriftens fosforoverskud gennem de seneste 3 år. Kalium Bedriftens kaliumoverskud i forhold til referencetallet ses i nedenstående figur. Bedriftens fosforoverskud Bedriftens kaliumoverskud Kg P pr. ha Fosforoverskud Referencetal Kg K pr. ha Kaliumoverskud Referencetal Det registrerede overskud er en del større end det, der er nødvendigt for at sikre planternes fosforforsyning. Men fosforoverskuddet afspejler ganske tydeligt mængden af importeret husdyrgødning. Da der er tale om sandjord JB 1 for en stor del af bedriften, må kaliumtallet ikke gerne komme meget længere ned, idet der på denne jordtype er stor risiko for at kalium udvaskes i løbet af vinteren. Kg P pr. DE 27, , ,5 Fosfor i husdyrgødning Fosfor i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kg K pr. DE Kalium i husdyrgødning Kalium i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kg fosfor pr. DE er på dette husdyrløse brug beregnet som den samlede fosforimport divideret med det importerede antal DE. Kg kalium pr. DE er på dette husdyrløse brug beregnet som den samlede kaliumimport divideret med det importerede antal DE. 9
10 Energi Forbrug af energi Bedriften bruger forskellige typer energi. Figuren viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig. Energifordeling 41% 0% Forbrug af diesel Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af diesel. Forbruget af diesel er kun opgjort for de to sidste år, hvor maskinstationsaktiviterne blev meget nedtonet. De to sidste år, her der kun blevet kørt maskinstation med mejetærskeren. Men alligevel Skovenr forbruget af diesel ikke noget billede af hvad der reelt bliver brugt på ejendommen. 23% 36% El Diesel Benzin Træflis Forbrug af diesel Forbrug af el I nedenstående figur er vist udviklingen i bedriftens elforbrug de seneste 3 år. Liter kwh Forbrug af el I 1999 blev der stadig drevet maskinstation med tilhørende værksted på ejendommen. På værkstedet blev der brugt en del strøm dels til opvarmning og dels til CO 2 svejsning. Forbruget af el var lavt i 2000, da høsten ikke skulle tørres så meget som tilfældet var i Det er dog på ejendommen en stor interesse for at kende det nøjagtige energiforbrug i marken. Derfor er der fra 2002 ført en meget nøje traktorbog, der angiver arbejdstype, arbejdstimer og forbrug af diesel. Disse angivelser kan Skoven et mere nøjagtig billede af dieselforbruget på ejendommen. Forbruget af træflis Træflis hentes i den tilhørende skov og den forbrugte mængde overstiger ikke den årlige tilvækst i skoven. Det koster 2000 kr. om året at få snittet træet, så det er den reale varmeudgift. Derfor er der ikke noget økonomiske eller bæredygtigt incitament til at f.eks. isolere huset bedre eller til at indsætte vinduer med energiglas. 10
11 Vand Bedriftens forbrug af vand Vandforsyningen både til privat og landbruget kommer fra et væld. Der er altså ingen mulighed for at måle hvor meget vand, der bruges på ejendommen. Markvanding Forbruget af vand til markvanding er langt større end bedriftens øvrige vandforbrug. Markvanding er afgørende for at opnå en tilfredsstillende avl i tørre år. Der kan kun markvandes på de to ejede ejendomme, mens de forpagtede ikke kan vandes. Indvindingstilladelsen er på m 3 vand. Forbruget til markvanding afhænger fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer i løbet af forsommeren og sommeren. Vandboringen er fra først i 80 erne. 11
12 Affald Der produceres forskellige typer affald på bedriften. Det fremgår af tabellen, hvordan affaldet opbevares og bortskaffes. Type Opbevaring Bortskaffelse Mængde (kg el. liter) Træ Afbrænding Plastik Afbrænding Metal Jernhandler Spilolie Tromler Til spildoliefyr Brændstoffiltre Tromler Husholdningsaffald Afbrænding Ejendommen er ikke omfattet af dagrenovation fra Skoven Kommune. Derfor afbrændes husholdningsaffald i et dertil indrettet fyr. Spildolie afhændes til nabo, der kan anvende det i sit spildoliefyr. Brændstoffiltrene opbevares en stor olietønde, og når den er fuld bortskaffes den efter gældende miljølovgivning. 12
13 Arbejdsmiljø Da der fra ejendommen blev drevet maskinstation var der op til flere ansatte. Det var meget magtpåliggende for ejeren at skabe et godt arbejdsmiljø og sikkerheds forhold for sine ansatte. I dag hvor bedriften drives som en énmands bedrift, ofres der stadig opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Bl.a. er komforten i det vigtigste arbejdsredskab, traktoren meget vigtig. Derfor gøres hvad der kan for at undgå støv og støj gener når der arbejdes. Desuden tænkes der meget på stød og rystelser der forplanter sig i kroppen på føreren. 13
14 Natur og landskab Grønt Regnskab ligger på grænsen mellem Egtved og Skoven kommuner. Mod øst i Egtved Kommune, kan fra ejendommen ses over på Grydedalbakker, hvor den tilkøbte ejendom ligger. Området er meget kuperet med eng, mose, hede, egekrat og nåleskov. Naturindholdet i det varierede område er i dag kun overfladisk kendt. Kortet viser alle 3 områder. Signaturerne fremgår ovenfor. Vandel Bæk løber gennem ejendommen jordtilliggende. Vandel Bæk har en generel B målsætning. En generel B målsætning betyder at der kun tillades en mindre påvirkning af de naturlige dyre- og planteliv. at der ikke må udledes spildevand til bækken og at vedligeholdelsen skal være skånsom, så den fysiske variation bevares eller forbedres. Der skal holdes 2 meter dyrkningsfrie bræmmer til vandløbet. Et vandløb med en generel B målsætning skal være have fri passage for fisk og smådyr. Vandel Bæk har et meget ringe fald og de af lav vandhastighed. 14
15 Kortet viser hvor Vejle Amt forestiller sig at jordbrugsproduktion med fordel kan Skovens for at Skoven plads til ny natur. Der er tale om marginale jordbrugsarealer. De arealer det drejer sig om aktuelt på ejendommen henligger i vedvarende græs og afgræsses af naboens kvier. Andre arealer ligger i Grydedal Bakker og er barklagte gennem flere år 15
16 Tekniske anlæg De tekniske anlæg på ejendommen er meget enkle, i det der er tale om en økologisk planteavlsbedrift, hvor der hverken er stalde, opbevaring af husdyrgødning, fylde og vaskepladser eller lignende. Brændstoftanken er placeret i værkstedet og er på 6000 liter. Vandindvindingsanlæg findes der ikke nogen af, vandet kommer fra et naturligt væld. Der bliver etableret et nedsivningsanlæg til husspildevandet. Ejendommen ligger inden for 300 meter fra Vandel Bæk. Kommunen har godkendt at der etableres et nedsivningsanlæg. 16
17 Datagrundlag og regnskabspraksis Som grundlag for udarbejdelsen af nærværende grønne regnskab er anvendt et revideret regnskab med tilhørende bilag. Dette er venligst udlånt af reg. Revisor Erik Lund i Skoven. Der er tale om sommerregnskab, og som følge af det, ligger der to sommerregnskaber til grund for dette grønne regnskab, der følger kalenderåret. Endvidere er der brugt data fra mark- og gødningsplaner. Samt kortinformationer fra Vejle Amts hjemmeside. 17
18 Vejret og vækstvilkår Grønt Regnskab Dyrkningsåret 1999 var koldt og vådt. I martsmåned kom der meget end dobbelt så meget nedbør som normen angiver. Også i juni faldt der mere nedbør end normalt. Temperaturen lå nær normalen. Juli var varm og fugtig og i august faldt mange byger der generede høsten. Dyrkningsåret 2000 var præget af relativt høje temperaturer helt frem til maj, mens temperaturen i juni, juli og august har været noget lavere end normalt. Den varme vinter og det varme forår forårsagede en meget hurtig udvikling af afgrøderne, og mange spåede en tidlig høst. Spådommene gik ikke i opfyldelse, da væksten blev forsinket af den kølige sommer og relativt store nedbørsmængder i høstperioden. Dyrkningsåret 2001 vil først og fremmest blive husket for den meget besværlige høst, forårsaget af store nedbørsmængder og mange regnvejrsdage i august og september. Efterår og vinter var milde. Foråret har til gengæld startet koldt i marts, men endt med varmt og tørt vejr i maj. Juni har været relativ kold, hvilket forsinkede plantevæksten. Til gengæld har juli og august været varme med mange solskinstimer. Nedbøren har været noget større end normalt, og der har kun i kortere perioder været behov for på sandjorden at supplere med markvanding. 18
Grønt Regnskab
Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereKom godt i gang med GRØNT REGNSKAB
Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereKom godt i gang med Grønt Regnskab
Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mere15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereFleksibel administration af tilladelser til markvanding
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereDEBAT. R e g i o n p l a n Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune TILLÆG 18
DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 18 Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune Ejendommen Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig debat om muligheder
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereGrønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012
Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mere