Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven"

Transkript

1 Grønt Regnskab F. Skoven Skovvejen Skoven

2 Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger... 3 Landmandens redegørelse... 4 Ekstern erklæring... 5 Areal og produktion... 6 Bedriftens areal... 6 Jordtype... 6 Kort... 6 Afgrøder... 7 Næringsstoffer... 8 Kvælstof... 8 Fosfor... 9 Kalium... 9 Energi Forbrug af energi Forbrug af el Forbrug af diesel Forbruget af træflis Vand Bedriftens forbrug af vand Markvanding Affald Arbejdsmiljø Natur og landskab Tekniske anlæg Datagrundlag og regnskabspraksis Vejret og vækstvilkår

3 Indledning Navn og adresseoplysninger Gårdnavn: Ejers navn: F. Skoven Adresse: Skovvejen Skoven SE-nr.: ejes af F. Skoven. Gården blev omlagt til økologisk drift allerede i 1991, i samarbejde med en økologisk mælkeproducent. Dette samarbejde ophørte i 1999 og jorden drives nu som ren planteavlsbedrift. I Fredes barndom var der 12 køer, 250 høns, 1 so og 23 ha sandjord til ejendommen. Da han overtog gården i 1982 var der kun jorden og lidt fedekvæg tilbage. Nu drives der 97,6 hektar, hvoraf de 57,89 hektar er forpagtet. Ejendommens egne marker er alle JB 1. De forpagtede marker er alle JB 4. Igennem årene har Frede også drevet en maskinstation, denne er nu nedlagt for at han kan koncentrere sig om økologisk planteavl. Der bliver dog stadigvæk udført lidt høstarbejde, samt andet forefaldende arbejde for andre. Der er ingen ansatte på ejendommen. Frede klarer selv alt arbejdet, ligeledes benyttes der ikke maskinstation. Information om bedriften Hovedaktiviteter: I den nye situation satses der på fremavlskorn og brødkorn - de foretrukne afgrøder er ærter, rug og byg. Arealer: Areal i alt: forpagtet. Miljømyndighed Kommune: Skoven Amt: 102,39 ha hvoraf 57,89 ha er Vejle Amt Miljøtilsynet varetages af Skoven Kommune. Regulering i det åbne land er underlagt Vejle Amt. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er ingen husdyr på ejendommen og derfor heller igen påvirkning af miljøet fra besætning. Der bliver heller anvendt pesticider på arealerne og der er således heller ingen pesticidpåvirkning af om omgivelserne og har ikke været det i mere end 10 år. Ejendommens miljøpåvirkninger begrænser sig til overskud af næringsstoffer. Her ligger N overskuddet på omkring 50 kg N pr. ha i gennemsnit over 3 år. P og K overskuddene ligger på hhv. omkring 10 hhv. 15 kg pr. ha. 3

4 Landmandens redegørelse Grønt Regnskab Da der er tale om en økologisk planteavlsbedrift er det alt afgørende både at den tilførte husdyrgødning udnyttes optimalt og at den tilførte kvælstof ikke udvaskes i løbet af efteråret. Derfor er det min hensigt altid at have 80% af arealet tilsået med afgrøder eller med kvælstoffikserende efterafgrøder. På de sidste 20% skal der ikke sås noget, men arealet holdes fri til at bekæmpe rodukrudt. På bedriften går jeg også meget op i dieselforbruget i marken. Jo mere diesel jeg bruger jo længere tid betyder det så også at jeg kører rundt på marken. Og det skal begrænses mest muligt. Næringsstoffer Kvælstofoverskuddet faldt markant, da jeg gik over til kun at importere svinegylle og ikke længere havde adgang til kvæggylle fra en økologisk kvægbesætning. Hvad angår P og K er der underskud på bedriften. Det jeg importere i svinegylle er mindre end den mængde jeg sælger i afgrøder. Til efteråret skal jeg have taget jordprøver for at følge hvordan tallene ligger og er de meget lave, vil jeg lægge en plan for hvordan jeg i det mindste kan tilføre samme mængde som jeg bortfører. Energi Den største energisluger jeg har på gården er korntørringen. Det vil jeg arbejde med, hvordan jeg gør mest energieffektivt. Vand Det er ingen incitament til at spare på vandet, da det kommer lige op af jorden. Men alligevel gør jeg da hvad jeg kan for ikke at bruge for meget. Jeg vander f.eks. ikke når det blæser for meget. Kvælstofoverskuddet i 2001 er steget lidt, men det skyldes at en del af høsten ikke blev bjærget pga. det våde efterår. Dato: Underskrift: 4

5 Ekstern erklæring Grønt Regnskab Dette er det 3 grønne regnskab udarbejdet hos F. Skoven. Undertegnede planteavlskonsulent har gennemgået regnskabet. Gennemgangen har omfattet bilag, mark- og gødningsplaner. Resultatet af gennemgangen har været, at der ikke er noget at bemærke til den måde regnskabet er udarbejdet på. Det foreliggende grønne regnskab er således udarbejdet efter gældende standarder. Da ejendommen drives efter de økologiske principper er det alt afgørende for Frede Hansen at så mange af næringsstofferne kommer afgrøderne til gode. Derfor arbejdes der konstant på at udnytte næringsstofferne optimalt. Når det gælder P og K kan overskuddene dårligt bringes længere ned uden at det sker på bekostning af udbytterne. Her tænkes specielt på at der på denne lette jordtype sker en udvaskning af kalium. Endvidere er også af stor betydning for økonomien på ejendommen, at brugen af fossile brændstoffer til markarbejdet begrænses mest muligt. Derfor er det F. Skovens mål, at føre et nøjagtigt regnskab for forbrug af diesel i marken. Dato: Underskrift: 5

6 Areal og produktion Bedriftens areal s samlede areal er på 102,39 ha. Det dyrkede areal er på 97,6 ha. Der er forpagtet 57,9 ha fordelt på to nærliggende ejendomme. Arealoversigt 2001 Grønt Regnskab % 8% Jordtype Dyrket areal i alt Vedvarende græs Jordtypen er overvejende grovsandet jord (JB 1) og de forpagtede arealer er fin lerblandet sandjord (JB 4). s beliggenhed er angivet med en rød plet. Jordtypefordeling % Kort 41% JB 1 JB4 Det første kort viser bedriftens beliggenhed og ejendomsgrænserne. Det næste kort viser hvilke områdeudpegninger bedriften er omfattet af. Kortet viser at de vedvarende græsarealer ned til Vandel Bæk er udlagt som SFL områder. Endvidere er de braklagte arealer i Grydedal Bakker også dele af et SFL område. 6

7 Afgrøder Nedenfor er vist en oversigt over hvilke afgrøder, der er dyrket til høst Markært Vinterrug Afgrødefordeling % 8% Vårbyg 20% Almindelig rajgræs 32% I nedenstående tabel er vist afgrødefordelingen og udbyttet i de enkelte afgrøder Afgrøde Areal, ha Gns. udbytte, hkg pr. ha Vinterrug 24,8 20,2 Vårbyg 31,4 36,9 Markært 15,3 26,7 Alm. Rajgræs 6,2 300 Vinterrugen skuffede i 2001 og det samme gjorde frøgræsset. Det er nok ikke muligt at dyrke økologisk frøgræs uden tilstrækkelig forsyning med kvælstof. Derfor er rajgræs taget af markplanen for

8 Næringsstoffer Kvælstof Der er udarbejdet et næringsstofregnskab for bedriften. Regnskabet omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Regnskabet er udarbejdet på bedriftsniveau, hvilket vil sige, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til bedriften er beregnet samt den samlede bortførsel i produkter. Næringsstofregnskaberne fremgår af bilaget. I det følgende er vist bedriftens næringsstofoverskud, der er forskellen mellem den samlede tilførsel og den samlede bortførsel i produkter. Bedriftens kvælstofoverskud og bedriftens referencetal for kvælstofoverskud fremgår af nedenstående figur. Kg N pr. ha Bedriftens kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Referencetal I 1999 havde F. Skoven stadig et samarbejde med et økologisk kvægbrug og dermed var det muligt også at importere økologisk husdyrgødning. Den samlede import af ikke økologisk og økologisk husdyrgødning var i 1999 på 94,1 DE. Fra 2000 ophørte dette samarbejde og den eneste mulighed for at tilføre bedriften husdyrgødning var gennem import af ikke økologisk husdyrgødning, i dette tilfælde svinegylle. Der blev i 2000 og 2001 hhv. importeret 52,4 og 57,1 DE svinegylle til bedriften. Dette forklarer en del af svingningerne i kvælstofoverskuddet. En anden vigtig post er kvælstoffikseringen, som markærterne og efterafgrøderne af hvidkløver sørger for. Her blev der i 1999, 2000 og 2001 hhv. produceret 2494, 669 og 2591 kg kvælstof. Nøgletallet Kvælstofoverskud på bedriften omfatter 4 poster: Ammoniakfordampning fra stald, lager og mark Nitratudvaskning Denitrifikation Ændringer i jorden kvælstofpulje Bedriftens referencetal for kvælstofoverskud er beregnet ud fra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikkeudnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. Det ses af tabellen, at kvælstofoverskuddet i 2001 ligger lige på referencetallet. Dvs. den tilførte mængde kvælstof (fikseret af bælgplanterne og tilført i svinegyllen) er har produceret den afgrødemængde, som normerne foreskriver. Referencetallet for bedriftens kvælstofoverskud udtrykker, hvad kvælstofoverskuddet ville være, hvis den aktuelle produktion på bedriften blev gennemført efter normer og standardværdier. 8

9 Fosfor I figuren er vist bedriftens fosforoverskud gennem de seneste 3 år. Kalium Bedriftens kaliumoverskud i forhold til referencetallet ses i nedenstående figur. Bedriftens fosforoverskud Bedriftens kaliumoverskud Kg P pr. ha Fosforoverskud Referencetal Kg K pr. ha Kaliumoverskud Referencetal Det registrerede overskud er en del større end det, der er nødvendigt for at sikre planternes fosforforsyning. Men fosforoverskuddet afspejler ganske tydeligt mængden af importeret husdyrgødning. Da der er tale om sandjord JB 1 for en stor del af bedriften, må kaliumtallet ikke gerne komme meget længere ned, idet der på denne jordtype er stor risiko for at kalium udvaskes i løbet af vinteren. Kg P pr. DE 27, , ,5 Fosfor i husdyrgødning Fosfor i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kg K pr. DE Kalium i husdyrgødning Kalium i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kg fosfor pr. DE er på dette husdyrløse brug beregnet som den samlede fosforimport divideret med det importerede antal DE. Kg kalium pr. DE er på dette husdyrløse brug beregnet som den samlede kaliumimport divideret med det importerede antal DE. 9

10 Energi Forbrug af energi Bedriften bruger forskellige typer energi. Figuren viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig. Energifordeling 41% 0% Forbrug af diesel Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af diesel. Forbruget af diesel er kun opgjort for de to sidste år, hvor maskinstationsaktiviterne blev meget nedtonet. De to sidste år, her der kun blevet kørt maskinstation med mejetærskeren. Men alligevel Skovenr forbruget af diesel ikke noget billede af hvad der reelt bliver brugt på ejendommen. 23% 36% El Diesel Benzin Træflis Forbrug af diesel Forbrug af el I nedenstående figur er vist udviklingen i bedriftens elforbrug de seneste 3 år. Liter kwh Forbrug af el I 1999 blev der stadig drevet maskinstation med tilhørende værksted på ejendommen. På værkstedet blev der brugt en del strøm dels til opvarmning og dels til CO 2 svejsning. Forbruget af el var lavt i 2000, da høsten ikke skulle tørres så meget som tilfældet var i Det er dog på ejendommen en stor interesse for at kende det nøjagtige energiforbrug i marken. Derfor er der fra 2002 ført en meget nøje traktorbog, der angiver arbejdstype, arbejdstimer og forbrug af diesel. Disse angivelser kan Skoven et mere nøjagtig billede af dieselforbruget på ejendommen. Forbruget af træflis Træflis hentes i den tilhørende skov og den forbrugte mængde overstiger ikke den årlige tilvækst i skoven. Det koster 2000 kr. om året at få snittet træet, så det er den reale varmeudgift. Derfor er der ikke noget økonomiske eller bæredygtigt incitament til at f.eks. isolere huset bedre eller til at indsætte vinduer med energiglas. 10

11 Vand Bedriftens forbrug af vand Vandforsyningen både til privat og landbruget kommer fra et væld. Der er altså ingen mulighed for at måle hvor meget vand, der bruges på ejendommen. Markvanding Forbruget af vand til markvanding er langt større end bedriftens øvrige vandforbrug. Markvanding er afgørende for at opnå en tilfredsstillende avl i tørre år. Der kan kun markvandes på de to ejede ejendomme, mens de forpagtede ikke kan vandes. Indvindingstilladelsen er på m 3 vand. Forbruget til markvanding afhænger fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer i løbet af forsommeren og sommeren. Vandboringen er fra først i 80 erne. 11

12 Affald Der produceres forskellige typer affald på bedriften. Det fremgår af tabellen, hvordan affaldet opbevares og bortskaffes. Type Opbevaring Bortskaffelse Mængde (kg el. liter) Træ Afbrænding Plastik Afbrænding Metal Jernhandler Spilolie Tromler Til spildoliefyr Brændstoffiltre Tromler Husholdningsaffald Afbrænding Ejendommen er ikke omfattet af dagrenovation fra Skoven Kommune. Derfor afbrændes husholdningsaffald i et dertil indrettet fyr. Spildolie afhændes til nabo, der kan anvende det i sit spildoliefyr. Brændstoffiltrene opbevares en stor olietønde, og når den er fuld bortskaffes den efter gældende miljølovgivning. 12

13 Arbejdsmiljø Da der fra ejendommen blev drevet maskinstation var der op til flere ansatte. Det var meget magtpåliggende for ejeren at skabe et godt arbejdsmiljø og sikkerheds forhold for sine ansatte. I dag hvor bedriften drives som en énmands bedrift, ofres der stadig opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Bl.a. er komforten i det vigtigste arbejdsredskab, traktoren meget vigtig. Derfor gøres hvad der kan for at undgå støv og støj gener når der arbejdes. Desuden tænkes der meget på stød og rystelser der forplanter sig i kroppen på føreren. 13

14 Natur og landskab Grønt Regnskab ligger på grænsen mellem Egtved og Skoven kommuner. Mod øst i Egtved Kommune, kan fra ejendommen ses over på Grydedalbakker, hvor den tilkøbte ejendom ligger. Området er meget kuperet med eng, mose, hede, egekrat og nåleskov. Naturindholdet i det varierede område er i dag kun overfladisk kendt. Kortet viser alle 3 områder. Signaturerne fremgår ovenfor. Vandel Bæk løber gennem ejendommen jordtilliggende. Vandel Bæk har en generel B målsætning. En generel B målsætning betyder at der kun tillades en mindre påvirkning af de naturlige dyre- og planteliv. at der ikke må udledes spildevand til bækken og at vedligeholdelsen skal være skånsom, så den fysiske variation bevares eller forbedres. Der skal holdes 2 meter dyrkningsfrie bræmmer til vandløbet. Et vandløb med en generel B målsætning skal være have fri passage for fisk og smådyr. Vandel Bæk har et meget ringe fald og de af lav vandhastighed. 14

15 Kortet viser hvor Vejle Amt forestiller sig at jordbrugsproduktion med fordel kan Skovens for at Skoven plads til ny natur. Der er tale om marginale jordbrugsarealer. De arealer det drejer sig om aktuelt på ejendommen henligger i vedvarende græs og afgræsses af naboens kvier. Andre arealer ligger i Grydedal Bakker og er barklagte gennem flere år 15

16 Tekniske anlæg De tekniske anlæg på ejendommen er meget enkle, i det der er tale om en økologisk planteavlsbedrift, hvor der hverken er stalde, opbevaring af husdyrgødning, fylde og vaskepladser eller lignende. Brændstoftanken er placeret i værkstedet og er på 6000 liter. Vandindvindingsanlæg findes der ikke nogen af, vandet kommer fra et naturligt væld. Der bliver etableret et nedsivningsanlæg til husspildevandet. Ejendommen ligger inden for 300 meter fra Vandel Bæk. Kommunen har godkendt at der etableres et nedsivningsanlæg. 16

17 Datagrundlag og regnskabspraksis Som grundlag for udarbejdelsen af nærværende grønne regnskab er anvendt et revideret regnskab med tilhørende bilag. Dette er venligst udlånt af reg. Revisor Erik Lund i Skoven. Der er tale om sommerregnskab, og som følge af det, ligger der to sommerregnskaber til grund for dette grønne regnskab, der følger kalenderåret. Endvidere er der brugt data fra mark- og gødningsplaner. Samt kortinformationer fra Vejle Amts hjemmeside. 17

18 Vejret og vækstvilkår Grønt Regnskab Dyrkningsåret 1999 var koldt og vådt. I martsmåned kom der meget end dobbelt så meget nedbør som normen angiver. Også i juni faldt der mere nedbør end normalt. Temperaturen lå nær normalen. Juli var varm og fugtig og i august faldt mange byger der generede høsten. Dyrkningsåret 2000 var præget af relativt høje temperaturer helt frem til maj, mens temperaturen i juni, juli og august har været noget lavere end normalt. Den varme vinter og det varme forår forårsagede en meget hurtig udvikling af afgrøderne, og mange spåede en tidlig høst. Spådommene gik ikke i opfyldelse, da væksten blev forsinket af den kølige sommer og relativt store nedbørsmængder i høstperioden. Dyrkningsåret 2001 vil først og fremmest blive husket for den meget besværlige høst, forårsaget af store nedbørsmængder og mange regnvejrsdage i august og september. Efterår og vinter var milde. Foråret har til gengæld startet koldt i marts, men endt med varmt og tørt vejr i maj. Juni har været relativ kold, hvilket forsinkede plantevæksten. Til gengæld har juli og august været varme med mange solskinstimer. Nedbøren har været noget større end normalt, og der har kun i kortere perioder været behov for på sandjorden at supplere med markvanding. 18

Grønt Regnskab

Grønt Regnskab Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger...

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Optimering af nettoudbyttet

Optimering af nettoudbyttet Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Projekt Miljø i sædskiftet

Projekt Miljø i sædskiftet Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

15. Regler for gødning og jordforbedring

15. Regler for gødning og jordforbedring 15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

DEBAT. R e g i o n p l a n Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune TILLÆG 18

DEBAT. R e g i o n p l a n Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune TILLÆG 18 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 18 Udvidelse af kvægproduktionpå Krogsagergård, Slagelse Kommune Ejendommen Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig debat om muligheder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Klimahandlingsplan 2016

Klimahandlingsplan 2016 Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Landbrugets kvælstofbalance

Landbrugets kvælstofbalance Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere