Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen"

Transkript

1 RUC i 25 år Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen Roskilde Universitetsforlag

2 RUC i 25 år 1. udgave 1997 Roskilde Universitetsforlag, 1997 Omslag: Roskilde Universitetscenter Sats & tryk: Narayana Press, Gylling Foto: RUC's interne arkiv De udvalgte fotografier karakteriserer udviklingen på Roskilde Universitetscenter. Udvælgelsen og placeringen af billederne er foretaget af redaktionen og har ikke nødvendigvis relation til de enkelte artikler. ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

3 Indhold Indhold 5 Forord 7 RUC i dag Undervisningsminister Ole Vig Jensen 9 Rektor Henrik Toft Jensen 15 Starten, Formand for Folketinget, professor Erling Olsen 31 Lektor Børge Klemmensen 39 Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig 55 De første år, Departementchef Knud Larsen 67 Lektor Bent C. Jørgensen 77 Direktør Hans Christian Viemose 95 Viceskoleinspektør Dan Ackermann 109 Stabiliseringsårene, : Direktør Berrit Hansen 119 Kulturdirektør Boel Jørgensen 125 Lektor Jens Højgaard Jensen 135 RUC i 90'erne Lektor Karen Sonne Jakobsen 147 Studerende Jeppe Trolle 159 RUS's udvikling gennem årene Professor Michel Olsen 173 Professor Knud Illeris 179 Professor Mogens Niss 191 Professor Claus Bryld 217 Professor Thomas P. Boje 231

4 6 "RUC i 25 Professor Jørgen Clausen 243 Professor Jesper Brandt 257 Studiekonsulent Frederik Voetman Christiansen 265 Kontorfuldmægtig Lilian Bouét 271 Læring og videnskabelighed på universitetet Forskningsrådsprofessor Thomas Söderqvist 289 Professor Søren Kjørup 303 Universitetet og universitetsbyen Borgmester Henrik Christiansen 311 RUC's Hvem, hvad, hvor Cand.mag. Else Hansen 321

5 Forord 7 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter Forord Af Henrik Toft Jensen Den 1. september 1972 startede de første studerende på Danmarks fjerde og dengang nyeste universitet - Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter var en nyskabelse på flere måder: Uddannelserne var organiseret på en ny og anderledes måde, den pædagogiske ide bag uddannelserne var ny, anderledes og uprøvet. Den fysiske udformning af universitetscenteret var planlagt til at huse den nye uddannelsesstruktur og pædagogikken - universitetet var på alle måder anderledes end de tre "gamle" universiteter. Begreber som basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde var vigtige dele af grundlaget for Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter har haft en spændende, interessant - og ofte lidt turbulent - udvikling i de 25 år, som er gået siden starten i Nye ideer er kommet til, gamle ideer er blevet justeret og videreudviklet, men de grundlæggende ideer: Basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde har vist sig bæredygtige og har stadig en vigtig placering i universitetets virksomhed. Det er ikke muligt at beskrive alle facetter i den udvikling, som universitetet har gennemgået. Vi har i stedet valgt at bede en række personer, som har haft indflydelse på Roskilde Universitetscenters udvikling, om at give deres personlige erindring om udviklingen eller perioden. Det er der kommet 25 meget forskellige bidrag ud af.

6 8 "RUC i 25 Netop denne forskellighed gør, at jeg finder, at jubilæumsskriftet på en interessant, spændende og morsom måde beskriver en række aspekter af udviklingen af og livet på Roskilde Universitetscenter. Det giver derved indblik i det rigt facetterede universitet, som Roskilde Universitetscenter har været i de forløbne 25 år.

7 RUC i dag 9 Ole Vig Jensen (f. 1936) undervisningsminister. RUC i dag Af Ole Vig Jensen RUC har fra sin start haft en særlig rolle og en særlig profil i spektret af danske universiteter. RUC har igennem de første 25 år ikke bare holdt fast ved denne særlige profil, men videreudviklet den og gennemløbet en markant udvikling og forandring i forhold til udgangspunktet. RUC er stadig specielt, og det mener jeg også må være RUC's "varemærke" i fremtiden. RUC's beliggenhed så tæt på landets største og ældste universitet gør, at det ikke kan have en funktion som et regionalt universitet. Den udfordring er da også specielt taget op i RUC's strategiplan, hvor der lægges vægt på, at RUC må udvikle og kvalificere sine karakteristika såvel på forskningssiden som på uddannelsessiden for at sikre, at både forskere og studerende også i fremtiden vælger RUC, fordi RUC har særlige kvaliteter. 25 år er ingen alder for et universitet. Universiteterne har jo vist sig at være nogle af de mest livskraftige og levedygtige institutioner, vi har oplevet overhovedet - fra middelalderen og frem til i dag. Selv om RUC er sig selv, er centeret også en del af den danske universitetssektor og med mange fælles udfordringer. Dette tema var bl.a. på dagsordenen ved den universitetspolitiske konference, jeg afholdt i oktober Den tidligere norske undervisningsminister, Gudmund Hernes, gav ved den lejlighed et bud på universiteterne som overlevere, som jeg er meget enig i og gerne vil bringe dette uddrag af: "Fordi universiteterne ikke slår sig til ro, og ikke selvtilfredse og mætte følger de allerede trådte stier. Universiteterne formulerer nye problemer på

8 10 "RUC i 25 år" alle livsområder og omdefinerer gamle problemer. Det er mod universiteterne blikket rettes, når den fri søgen efter sand viden giver de epokegørende tankespring. Universitetsliv er et liv på tværs, hvor der skabes sammenhæng mellem forskellige aktiviteter og fag, så universitetet bliver et fællesskab af fortolkere. Dette er en udfordring for et universitet, det skal være udspring for kunnen og kundskab i alle begrebets kernebetydninger. Kort sagt: universitetet må forene tankekraft og handlekraft, dømmekraft og drømmekraft." Den måske vigtigste egenskab for et universitet som overlever er efter min opfattelse åbenhed. Samtidig med, at universitetet skal dyrke den fri refleksion som en kernefunktion og videnskab tæt forbundet med undervisning, skal universitetet også være åbent over for omverdenen, når det gælder uddannelse og forskning, og når det gælder kontakt med og formidling af viden til omverdenen. Åbenhed er også vigtig for at skabe en helhedsorientering i uddannelsessystemet, en helhedsorientering og en sammenhæng i uddannelsessystemet, som er en nødvendig forudsætning for, at vi har uddannelser af god kvalitet på alle uddannelsesniveauer. Universitetet skal kort sagt varetage opgaverne: uddannelse, forskning og formidling uden mentale barrierer for samarbejde. Samtidig skal universitetet have struktur og ledelse og klare prioriteringer. Vi lever i en global informationsalder. Og vi lever i Europa i en tid, hvor der er stigende fokus på mennesket som ressource og råstof. Optimal udvikling af de menneskelige ressourcer anses for nødvendig for, at vi i Europa kan konkurrere med de dele af verden, der f.eks. har en stærkere økonomisk vækst end vi eller af andre grunde har et forspring i forhold til Europa. Det stiller nye krav til de kvalifikationer, fremtidens uddannede skal have, og det stiller nye krav til de institutioner og lærerkræfter, der skal uddanne fremtidens unge. Faglig dygtighed vil fortsat være vigtig, men de personlige egenskaber vil spille en langt mere fremtrædende rolle, end de har gjort hidtil. Naturligvis skal alle, der har gennemgået en universitetsuddannelse, have arbejdet fagligt i dybden. Men faglig viden forældes hurtigt, og derfor er det vigtigt at have en generel faglig viden frem for en meget specialiseret og snæver faglig viden. Egenskaber som kreativitet, samarbejdsevner, evner til at arbejde i team, evner til at arbejde analytisk og tværfagligt bliver afgørende for at finde frem til gode løsninger på problemerne. Færre og færre problemstillinger kan løses snævert fagligt. Evnen til at anskue problemstillinger analytisk og fra mange forskellige synsvinkler og evnen til at finde løsninger i et samarbejde mellem forskellige faggrupper vil skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger. Uddannelserne må derfor indrettes sådan, at de studerende også udvikler disse evner.

9 RUC i dag 11 RUC's nye auditorium. For mig er RUC et universitet, der altid har arbejdet ud fra en fælles stærk overbevisning om, hvad der skulle være RUC's rolle. Pejlemærkerne har ændret sig i løbet af 25 år, men der har altid været en klar linie i RUC's virksomhed. RUC's kendemærke har fra begyndelsen været problemorienteret og projektorienteret undervisning og tværfaglighed. Det var dengang absolut noget utraditionelt og uprøvet på danske universiteter. Denne RUC'ske stædighed og holden fast på sine ideologier fik mange knubbede ord med på vejen. Det er tankevækkende, at fremtidens krav til de uddannede, som jeg har beskrevet dem her og i øvrigt har set dem beskrevet i et antal internationale og nationale rapporter om fremtidens behov for uddannede, ser ud til at svare til de idealer om kvalifikationer, som RUC har haft og udviklet gennem årene. Kvalifikationer som nutidens aftagere netop efterspørger. Hermed være langtfra sagt, at RUC har patent på "den rette måde" at være universitet på. Hvert universitet har sin profil og tradition, og heller ikke RUC kan læne sig tilbage og stole på, at metoderne er fuldkomne. Læser man RUC's "mission statements", kan man se, at det er RUC helt klar over. Kritikere af RUC's uddannelser mener, at det faglige niveau hos de færdiguddannede er for lavt. At skabe en rigtig balance mellem generalist- og

10 12 "RUC i 25 år" tværfaglighed på den ene side og tilstrækkelig grundig faglig viden og kompetence på den anden er udfordringen til RUC's uddannelser. Som undervisningsminister har jeg underskrevet en uddannelsesbekendtgørelse for RUC, som slår fast, at RUC fortsat har en struktur, der består af en bredt tilrettelagt, hovedområdeafgrænset basisuddannelse og derefter en overbygning til bachelor- og kandidatuddannelser. Ved samme lejlighed blev det slået fast, at der i basisuddannelserne skal vægtes ligeligt mellem projekter og kurser, der skal tilrettelægges sådan, at de indgår i en indbyrdes sammenhæng, og sådan, at de er naturlige faglige forudsætninger for overbygningsuddannelserne inden for området. Det har jeg gjort, fordi jeg er enig med RUC i, at projektbaseret undervisning kan være en fremragende undervisningsform, men den kan ikke fungere uden en systematisk faglig vidensoverførsel, som kurser kan give. Det er mit håb, at denne ændring kan bidrage til at skabe en god balance mellem faglighed og den særlige RUC-profil i kraft af projektorientering og tværfaglighed. På forskningssiden har RUC også sin egen profil ved at satse på en uddannelsesbegrundet forskning, dvs. ved at prioritere den forskning, der direkte understøtter formidlingen af forskningsbaseret undervisning. Sammenhængen mellem de to sider af universitetets virksomhed, uddannelse og forskning, skabes derfor på RUC på en måde, som er omvendt i forhold til den traditionelle. RUC har dermed sin definition af forskningsbaseret undervisning - et begreb der gives mange bud på, og som vi trænger til en afklaring af. Underviserne er - selvfølgelig - af vital betydning for, at unge kan få en kvalificeret uddannelse. Derfor har jeg sat et lærerudviklingsprogram i værk for lærerne på alle niveauer i uddannelsessystemet. Jeg har for nylig haft en rundbordssamtale med erhvervslivet, som bekræftede vigtigheden af undervisernes indsats - også på universitetsniveau. Apropos lærernes betydning for kvalificeret uddannelse var den samme rundbordssamtale også tankevækkende, hvad angår internationalisering, som vi prøver at fremme i undervisningssammenhænge. Erhvervslivet mente, at det lige så meget er noget, der ligger i virksomhedernes egen kultur som i det at rejse til udlandet. Universiteterne - og lærerne - skal altså ruste de studerende til at tænke mere internationalt i fremtiden. Lærerne har også et stort ansvar at løfte med hensyn til voksenuddannelse. Både udvikling af relevante uddannelser og kurser og undervisning af voksne kræver ny indsigt og kvalifikationer. Vi ved, at uddannelse skal være tilbagevendende hele livet, for at vi kan kvalificere os til fremtidens erhvervsbeskæftigelse. Udbud af relevant voksenuddannelse er derfor ekstremt vigtigt. Universiteterne har et ansvar for at løfte denne opgave sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner. I "Universiteter i vækst" fra 1994 fastsatte jeg som mål for universiteternes aktiviteter under åben uddannelse en årlig vækst på 10 %. RUC har

11 RUC i dag 13 taget udfordringen op og har haft aktivitetsudvidelser på langt mere end 10 %, og indsatsen inden for åben uddannelse indgår også til min store glæde i RUC's strategiske udviklingsplan. Det er mit håb og min forventning, at RUC også i fremtiden vil være et universitet, der vil betræde nye stier og ikke stille sig tilfreds med de allerede trådte stier - inklusive de stier, som RUC selv har trådt. - Der er nok at tage fat på for alle på RUC. Tillykke med de 25 år.

12

13 RUC - Nu og i morgen 15 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter RUC - Nu og i morgen Sammenhænge og perspektiver Af Henrik Toft Jensen - RUC 25 år. - Det røde RUC ændrede sig og blev erhvervslivets kæledægge. - Fra marxistisk munkeskole til strømlinet universitet. - På RUC får man høje karakterer. - RUC er bedst. Der kan siges meget, og der er blevet sagt meget om Roskilde Universitetscenter. Og det er tankevækkende, at RUC i den grad har været i mediernes søgelys i universitetets 25-årige historie. En meget stor del af Danmarks befolkning ved, hvad RUC-forkortelsen betyder. RUC er en forkortelse, der i den grad har slået an og det i langt højere grad end de tilsvarende forkortelser for de øvrige universiteter i Danmark. Dette hænger naturligvis sammen med medieinteressen, og sammen med at forkortelsen falder så let på tungen. Men hvad er det da, der karakteriserer RUC - et universitet med knap 7000 studerende og med godt 700 ansatte. RUC's historie er naturligvis et vigtigt karakteristikum. En historie, hvor forbindelsen til studenteroprør og den kritiske universitetsmarxismes studier og teorikomplekser har været et vigtigt grundlag. En historie, hvor RUC har været på Folketingets dagsorden adskillige gange. En historie om et universitet, der er anderledes, der har lagt vægt på at være anderledes, og

14 16 "RUC i 25 år" som har markedsført sig som et anderledes universitet. Ud af historien fremstår i dag et universitet, der viser en blanding af kontinuitet og fornyelse. Et universitet, hvor historien ofte er baggrund, men hvor der gennem tiderne har været plads til mange omstruktureringer og omlægninger. Hvad er det da, der karakteriserer universitetet med de mange grå bygninger lidt uden for Roskilde? I de årlige finanslove fastslås det, at: "Universitetets opgave er at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau samt bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater". Det er disse tre hovedopgaver, der er grundlaget for det følgende. Uddannelsesopgaven Det er i varetagelsen af uddannelsesopgaven, at RUC i særlig grad viser sin egenart og sine særlige karakteristika. Dette viser sig ved RUC's særlige uddannelsesstruktur med to års basisuddannelse - eller rettere den toårige basisdel af bachelor- og kandidatuddannelserne - der efterfølges af et eller tre års specialiserede studier, der fører frem til en bachelor- eller kandidatgrad; enten i to fag, der kombineres i en kombinationsuddannelse, eller i et fagområde. Kandidatuddannelsen på RUC kan, som på andre universiteter, fortsættes med en treårig forskeruddannelse. Strukturen har givet anledning til megen diskussion både internt og eksternt. Strukturen er bl.a. blevet anklaget for, at den ikke sikrer en tilstrækkelig dybtgående indføring i et enkelt fag. Det er rigtigt, at to års arbejde med fagviften i en basisuddannelse efterfulgt af et eller tre års studier i to fag selvfølgelig ikke giver samme mulighed for enkeltfaglig fordybelse som et 5-årigt studium i et enkelt fag, men det har heller aldrig været meningen. Ideen bag den brede indføring, som karakteriserer RUC's basisuddannelser, var oprindelig - og er stadig - at åbne for bredere perspektiver end de perspektiver, som de enkelte fag kan byde på. Tværfaglighed blev et vigtigt varemærke for RUC og specielt for RUC's basisuddannelser, men også for mange af RUC's videregående studier. Problemorienteringen er, ligesom projektorganiseringen af studierne, et vigtigt varemærke for RUC. Disse særlige RUC'ske studieformer er et meget centralt træk ved RUC's studier, og de er ligefrem støbt ind i beton i form af grupperum og i studieordninger i form af krav til projekterne. Studieformerne er samtidig klart sammenkoblet med uddannelsesstrukturen. Problemorientering, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde er snævert sammenvævet og udfoldes i en struktur, der ikke lægger hin-

15 RUC - Nu og i morgen 17 dringer i vejen for denne form for universitetsstudier; tværtimod fremmer strukturen og organiseringen omkring den disse studieformer. Når der lægges så stor vægt på disse studieformer, er der naturligvis også en fare for, at nødvendige kvalifikationer, som opnås gennem andre studieformer, nedprioriteres for meget, og det har der været eksempler på i RUC's historie. Der er nok ikke tvivl om, at tværfagligheden i visse dele af RUC's historie har været mere "tvær" end "faglig". De allerseneste års debat om nye studieordninger for basisuddannelserne viser, at der stadig er meget forskellige opfattelser af, hvordan den rette balance mellem faglighed og tværfaglighed bør være. Medens der var grund til at være bekymret for fagligheden for en del år siden, er det i dag således, at det snarere er tværfagligheden, der aktivt skal sikres. Gamle unoder med en alt for lukket og snæver faglighed serveres indimellem under betegnelsen "gamle dyder". RUC's uddannelsesstruktur med basisuddannelser har i dag den styrke, at den fremhæver tværfaglighed som et karakteristikum ved en del af projektarbejdet samtidig med, at fagligheden sikres dels gennem kurser, forelæsninger og seminarer dels gennem projektarbejdet. Det er imidlertid ikke alene på dette område, uddannelsesstrukturen viser sin styrke. Det er også uddannelsesstrukturen, der giver mulighed for organiseringen af den særlige studieenhed - "huset". "Huset" er en væsentlig forudsætning for, at RUC's studerende oplever sig selv som universitetsejere frem for som universitetsbrugere. I "huset" - en studieenhed på omkring 100 studerende - får de RUC-studerende mulighed for at sætte en del af dagsordenen for deres studier. Dette samtidig med, at studieenheden på godt og ondt fungerer som en såvel faglig som social ramme om de studerendes studier de første to år på universitetet. Det har været nødvendigt at strukturere de første to års studier mere end tidligere. Denne strukturering har bestemt store fordele, men der er også tab forbundet med øget strukturering. Det må i de kommende år være en central bestræbelse at minimalisere de tab, der er forbundet med en øget strukturering, så det bliver nytten af denne og ikke tabene, der dominerer. Det altafgørende for kvaliteterne ved RUC's særlige uddannelsesstruktur er, at de studerende fortsat opfatter sig som universitetsejere frem for at opfatte sig som elever, der går i skole. Dette at kalde universitetet for skole hører man desværre alt for ofte fra studerende ved andre universiteter, og indimellem høres det også fra RUC-studerende, der får leveret et semester, der er alt for konfektioneret. Basisuddannelser med bred indføring og tværfaglighed er en aldeles central del af RUC's uddannelsesstruktur og uddannelsesidé. Det er samtidig en struktur, der i sin ide gør, at RUC optræder som reelt alternativ til uddannelserne på Københavns Universitet. Det er aldeles afgørende, at RUC og KU er i stand til at tilbyde forskellige kvalifikationsveje til en akademisk karriere indenfor forskning, udvikling, undervisning og administration. To

16 18 "RUC i 25 år" universiteter, der geografisk ligger så tæt, må naturligvis tilbyde forskellige kvalifikationsstrategier. Det kan imidlertid være et problem at sikre plads til begge strategier, når forskellige evalueringspaneler ofte kun relaterer sig til den ene uddannelsesstruktur eller kvalifikationsstrategi. Når en nylig afsluttet evaluering af faget dansk fremhæver, at RUC's uddannelsesstruktur ikke er optimal i forhold til danskfagets krav, men at danskfagets lærere på RUC yder et fortrinligt arbejde, er det givetvis rigtigt. Sigtet med RUC's uddannelsesstruktur er imidlertid ikke at yde danskfaget optimale betingelser, men derimod at sikre optimale betingelser for uddannelsen af en tofaglig kandidat (evt. med dansk som det ene fag). En kandidat, der umiddelbart efter kandidateksamen, kan varetage videnskabelige, undervisningsmæssige og administrative opgaver indenfor begge fag, og som i særlig grad er trænet i at tænke på tværs af faggrænser og i at være såvel mundtligt som skriftligt resonerende. Gymnasieskolens fagkonsulenter fordrer med rette et højt fagligt niveau hos gymnasielærerne. Det har vist sig, at RUC indimellem har vanskeligheder med at opnå forståelse hos disse for, at RUC's uddannelsesstruktur sikrer den nødvendige faglige kompetence. Dette gælder specielt hos de fagkonsulenter, der kommer fra uddannelsesforløb, der kun har sigtet mod at give gymnasiekompetence i et fag. Problemerne opstår ikke på det enkelte gymnasium, men derimod i embedsværket, blandt fagkonsulenter og i regeringens faglige rådgivningssystem. Det viser sig, at embedsværk og rådgivere med uddannelser fra andre universiteter i visse tilfælde har svært ved at forstå, at en samlet uddannelse i to fag er anderledes og har andre kvaliteter end en uddannelse i et fag plus et sidefag. Selve strukturen med en bred basisuddannelse og to sideordnede fag burde ikke være så kompliceret at forstå, men den er naturligvis anderledes end de strukturer, hvor der oprindelig var et hovedfag på 4-5 år samt måske et bifag på 2 års varighed. Siden er disse strukturer ændret også ved andre universiteter til et hovedfag på 31/2 til 4 år og et sidefag på 11/2-2 år. RUC er anderledes, men orienteret mod såvel nye som velkendte jobfunktioner. Embedsværker og rådgivningssystemer har dog indimellem svært ved at gerere sig på anden måde end katten og hønen i H.C. Andersens "Den grimme ælling", hvor det er egen kunnen, der spærrer for udsigten til andres kvaliteter, og hvor de siger:"vi og verden for de troede, at de var halvparten og det den allerbedste del". Det interessante ved diskussionen om basisuddannelsens længde og kandidaternes faglighed ved afslutningen af studiet er, at diskussionen i alt for ringe grad tager udgangspunkt i hvilke kvalifikationer, der kan og bør erhverves gennem en universitetsuddannelse. Alt for ofte forveksles pensum og forelæsningsindhold med de kvalifikationer, der opnås gennem stu-

17 RUC - Nu og i morgen 19 RUC's nye feltlaboratorium, Søminestationen i Drejerup. diet. Basisuddannelsens faglige og tværfaglige problemopstilling og -løsning i en udforskende læreproces giver en række kvalifikationer, som sammen med indføringen i hovedområdets centrale fagligheder forhindrer, at den snævre faglighed kommer til at dominere. Senere i studiet efter afslutningen af uddannelsernes toårige basisdel foregår studierne på de snævre fagligheders præmisser. Den toårige basisdel af uddannelserne skulle imidlertid sikre, at opdagelsesrejsen i fagenes mange muligheder ikke indsnævrer problemløsningsmulighederne, men perspektiverer og sætter i relief. Dette er meget vigtig i en tid, hvor faglig viden ikke er langtidsholdbar. RUC's uddannelsesstruktur - som vi i forskellige sammenhænge kalder "postfordistisk" - med 213 kombinationsmuligheder og to uddannelser med et fagområde eller en fagkreds - giver en fleksibilitet og en tilpasningsmulighed, som der er stærkt brug for i de kommende år. Kombinationsuddannelsesstrukturen lægger op til eksperimenter med faglige koblinger også på tværs af hovedområder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at kombinationsuddannelserne ikke er en supermarkedsmodel, hvor man ustruktureret kan hente varer fra hylderne, men derimod en model der fordrer forpligtende involvering i to eller tre faglige sammenhænge i løbet af studiet; først en i basisuddannelsen, derefter i en eller to afhængig af valget af overbygningsfag.

18 20 "RUC i 25 år" Den tidsmæssige vægtning, der er mellem basisuddannelsen og de to eller det ene overbygningsfag, forekommer afgørende for uddannelsesstrukturens kvaliteter. Der er ikke nogen af de to eller tre dele, der dominerer og ingen, der forsvinder. Det er nødvendigt for den RUC-studerende at præstere engageret involvering i alle delene. Basisuddannelsens husstruktur sikrer desuden, at de studerende er forpligtede som universitetsejere. Projektorganiseringen og problemorienteringen giver de studerende store muligheder og forpligter til en udforskende læreproces, som det er vigtigt at kunne mestre ved indgangen til et årtusinde, hvor det er vanskeligt at forudse de muligheder, der skal udnyttes og de problemer, der skal løses. Evnen til at kunne definere og afgrænse en problemstilling, til at have en videnskabeligt baseret analyse- eller udredningsmetode parat, vil - sammen med åbenhed der muliggør, at flere fagligheder inddrages i problemløsningen - være afgørende for at kunne udfylde en lang række jobfunktioner indenfor forskning, uddannelse, administration eller kommunikation. Projektarbejdsformens stærke forankring på RUC er en afgørende forudsætning for, at RUC kan tilbyde en særlig kvalificeret universitetsuddannelse for de studerende, der er villige til at tage de udfordringer op, som ligger i universitetets forventninger om, at de studerende agerer som universitetsejere og er engagerede i deres studier fra start til slut. Det er vanskeligere at snyde sig selv på RUC, end det er på andre universiteter. Undervisningen på RUC er i perioder afhængig af, at de studerende leverer de krævede oplæg til deres vejledermøder. På RUC er der "messefald", hvis ikke "præsten " fodres med oplæg; her går det ikke med en passiv halvblundende menighed. "Messefald" er altid en begivenhed, der registreres, så det er vanskeligt at bilde sig selv ind, at man er en aktiv studerende på RUC, hvis man er "passiv kunde". Alt dette betyder ikke, at RUC kan hvile på laurbærrene - tværtimod. Universitetet står overfor store udfordringer på uddannelsesområdet. Den første store udfordring er at løse problemet med den vigende tilgang til de naturvidenskabelige studier; desværre er der ingen patentløsninger på dette problem. Det er imidlertid afgørende at finde en løsning; ellers vil den opbygning af slagkraftige naturvidenskabelige miljøer på RUC, som der er lagt så mange kræfter i de sidste 8 år, gå tabt. Det er min vurdering, at naturvidenskab selv bør indtage scenen og vise, hvor spændende naturvidenskab er. Naturvidenskab bør sætte de store naturvidenskabelige historier på dagsordenen. Dette frem for alene at være kendt for det sure slid med integraler og permutationer. Naturvidenskab bør gribe chancen og konstatere, at vi har bevæget os fra ingeniørsamfundet til "gartnersamfundet" og stå klar, når de næste ændringer kommer ved årtusindeskiftet. Den anden store udfordring er at tilbyde uddannelsesveje for mennesker med mellemuddannelser, der ønsker at videreuddanne sig for at opnå en bachelorgrad eller en kandidatgrad. På den ene side skal det sikres, at disse

19 RUC - Nu og i morgen 21 mennesker, der har en uddannelse, får kredit for den uddannelsesaktivitet, de allerede har været igennem, samt får kredit for de relevante erfaringer, de har opsamlet gennem deres job karriere. På den anden side må universitetet ikke foregøgle dem, at deres 3- eller 31/2-årige uddannelse tidsmæssigt kan godskrives fuldt ud. Det er vigtigt at forklare, at et kursskifte koster ekstra arbejde, når kursskiftet foretages sent, men det er urimeligt at sende de pågældende tilbage til "start", når en mellemuddannelse er relevant. På RUC har vi det sidste år arbejdet med et såkaldt "brobygningsprojekt", der netop omhandler vilkårene for skift fra mellemuddannelser til kandidatuddannelser. At området er vigtigt fremgår af det faktum, at RUC i 1997 optager omkring 100 studerende med en mellemuddannelse. Et optag, som i løbet af de sidste par år er vokset fra omkring 10 studerende til 100. Dette skal sammenlignes med, at RUC i alt optager ca studerende. Den tredje udfordring er at sikre, at RUC faktisk udnytter sin uddannelsesstruktur. Uddannelsesstrukturen giver f.eks. mulighed for, at datalogi og kommunikation sammen skaber en tofagsuddannelse med henblik på multimedieaktiviteter eller at filosofi med videnskabsfilosofi og fysik skaber en kombination, hvor studerende kvalificerer sig i begge fag med henblik på at kvalificere sig som undervisere, der kan koble filosofi, videnskabsteori og fysik f.eks. i gymnasieundervisningen. Dette sidste kunne måske gøre flere gymnasieelever interesserede i fysik. Uddannelsesstrukturen giver så mange muligheder, at det næsten forekommer overflødigt at tilbyde nye uddannelser fra RUC. RUC må dog ikke stivne. Derfor har vi på RUC søgt om en journalistuddannelse i tilknytning til vores kommunikationsuddannelse og overvejer p.t., hvorledes vi kan udnytte vores biologiuddannelse til at gøre os mere gældende indenfor området "sundhed og helse". Den fjerde udfordring består i at sikre en fortsat intern debat om vægtningen af forskellige former for studieaktiviteter. På RUC fornemmes der i dag et dobbelt pres på uddannelsesstruktur og -organisering. Nogle studerende ønsker at være elever og at gå i skole, og RUC skuffer her - de studerende får andre udfordringer, og der kræves større selvorganisering. Andre studerende ønsker helt frie rammer, hvor der kun er få kurser, men til gengæld krav om, at lærerkorpset er til rådighed, når det ønskes og gerne opsøgende. Også her skuffer vi. Det er nødvendigt med en række kurser, og på lærersiden er der et naturligt ønske om at kunne docere i sin egen faglighed eller i sidste års pensum nok engang. Det er en særdeles vanskelig balance at sikre, at godt indhold kan genbruges samtidig med, at det hvert år bør opfattes som en principiel udfordring at opfinde tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet nok engang. På RUC har vi i alt for høj grad opfundet kursusplanlægningen hvert år. Det er ressourcekrævende, og en mere langsigtet planlægning kunne frigøre

20 22 "RUC i 25 år" kræfter til egentlig undervisning. Men det ville være en alvorlig trussel mod uddannelsernes spændstighed, hvis der ikke fortsat er et strukturmæssigt pres, der sikrer, at nye øjne kommer til og justerer. Den femte udfordring består i at afbalancere det meget store pres i retning af ny faglighed, som karakteriserer netop disse år. Det er meget vigtigt, at både studerende og undervisere ved, hvorfor de har valgt RUC, - hvor faglighed er grundlaget, og tværfaglighed er et vigtigt element. Hvor studierne er tilrettelagt som bredt udforskende indlæring. Hvor projektarbejdet understøttes af kurser, så det sikres, at der er arbejdet med bredden i basisuddannelsen og med den faglige fordybelse i det efterfølgende studium. Intet er lettere end at indsnævre det faglige felt allerede fra begyndelsen af studiet, men det er i strid med basisuddannelsens intentioner. En af kvaliteterne ved basisuddannelsen viser sig netop ved, at ca. 50 % af de studerende ændrer uddannelsesplaner, medens de gennemfører de to års basisuddannelse. Det gradvise studievalg er en realitet på RUC. Den sjette udfordring er at være lydhør over for de hurtige ændringer, som tydeligt ses i samfundet samtidig med, at aktuelle struktur- og indholdsmuligheder for at imødekomme udfordringerne ikke overses. Listen over udfordringer kunne specielt på uddannelsessiden blive umådelig lang. Dette hænger naturligvis sammen med, at RUC's særlige uddannelsesstruktur i særlig grad sætter fokus på uddannelsesproblemstillinger. For uddannelsessiden skal der afsluttes med den udfordring, som er fælles for alle universiteter i de kommende år. Informationsteknologien, herunder Internettet, skaber nye muligheder for universiteterne og vil i de kommende ti år få stor indflydelse på livet på universiteterne. For det første vil der på mange universiteter ske forandringer i lærernes rolle. Indtil for ganske nylig var læreren mange steder de studerendes primære kilde til information og viden. Når de studerende kan anvende informationsteknologien, bliver læreren mindre afgørende som kilde til information, men snarere af betydning som en kilde til viden og forståelse. Dette vil forandre lærerens rolle og måden, hvorpå der fremover skal drives universitetsundervisning. Såvel lærerne som de studerende må indstille sig på, at begrebet envejskommunikation i undervisningslokalet bliver umuliggjort. På dette område er RUC's undervisnings- og studietradition allerede i overensstemmelse med fremtidens krav, idet vi anvender en dialog mellem lærerne og de studerende, som har det formål at omdanne informationer til viden og forståelse. IT-baserede undervisningsprogrammer vil sandsynligvis få større og større betydning i universitetsundervisningen i de kommende år. RUC eksperimenterer med anvendelse af sådanne uddannelsesprogrammer, ligesom vi analyserer værdien af at anvende dem.

RUC i 25 år. Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen

RUC i 25 år. Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen RUC i 25 år RUC i 25 år Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen Roskilde Universitetsforlag RUC i 25 år 1. udgave

Læs mere

Jensen, Henrik Toft; Jakobsen, Karen Sonne; Ebbe, Erik; Clausen, Niels S. Senius

Jensen, Henrik Toft; Jakobsen, Karen Sonne; Ebbe, Erik; Clausen, Niels S. Senius RUC i 25 år Jensen, Henrik Toft; Jakobsen, Karen Sonne; Ebbe, Erik; Clausen, Niels S. Senius Publication date: 1997 Citation for published version (APA): Jensen, H. T., Jakobsen, K. S., Ebbe, E., & Clausen,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning

Center for Skov, Landskab og Planlægning Center for Skov, Landskab og Planlægning Interessentundersøgelse blandt S&L s studerende samt kandidater med 3 års anciennitet Bestyrelsesmøde nr. 20, d. 14.3.2008 Morten Kvistgaard WWW.Evaluators.EU Disposition

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Strategisk ledelse, E13

Strategisk ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer? Hvor har du undervisningen? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet, hvad? Antropologi Supp.-kursus. Udd sygeplejerske

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere