Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen
|
|
- Victor Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RUC i 25 år Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen Roskilde Universitetsforlag
2 RUC i 25 år 1. udgave 1997 Roskilde Universitetsforlag, 1997 Omslag: Roskilde Universitetscenter Sats & tryk: Narayana Press, Gylling Foto: RUC's interne arkiv De udvalgte fotografier karakteriserer udviklingen på Roskilde Universitetscenter. Udvælgelsen og placeringen af billederne er foretaget af redaktionen og har ikke nødvendigvis relation til de enkelte artikler. ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax: slforlag@sl.cbs.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
3 Indhold Indhold 5 Forord 7 RUC i dag Undervisningsminister Ole Vig Jensen 9 Rektor Henrik Toft Jensen 15 Starten, Formand for Folketinget, professor Erling Olsen 31 Lektor Børge Klemmensen 39 Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig 55 De første år, Departementchef Knud Larsen 67 Lektor Bent C. Jørgensen 77 Direktør Hans Christian Viemose 95 Viceskoleinspektør Dan Ackermann 109 Stabiliseringsårene, : Direktør Berrit Hansen 119 Kulturdirektør Boel Jørgensen 125 Lektor Jens Højgaard Jensen 135 RUC i 90'erne Lektor Karen Sonne Jakobsen 147 Studerende Jeppe Trolle 159 RUS's udvikling gennem årene Professor Michel Olsen 173 Professor Knud Illeris 179 Professor Mogens Niss 191 Professor Claus Bryld 217 Professor Thomas P. Boje 231
4 6 "RUC i 25 Professor Jørgen Clausen 243 Professor Jesper Brandt 257 Studiekonsulent Frederik Voetman Christiansen 265 Kontorfuldmægtig Lilian Bouét 271 Læring og videnskabelighed på universitetet Forskningsrådsprofessor Thomas Söderqvist 289 Professor Søren Kjørup 303 Universitetet og universitetsbyen Borgmester Henrik Christiansen 311 RUC's Hvem, hvad, hvor Cand.mag. Else Hansen 321
5 Forord 7 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter Forord Af Henrik Toft Jensen Den 1. september 1972 startede de første studerende på Danmarks fjerde og dengang nyeste universitet - Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter var en nyskabelse på flere måder: Uddannelserne var organiseret på en ny og anderledes måde, den pædagogiske ide bag uddannelserne var ny, anderledes og uprøvet. Den fysiske udformning af universitetscenteret var planlagt til at huse den nye uddannelsesstruktur og pædagogikken - universitetet var på alle måder anderledes end de tre "gamle" universiteter. Begreber som basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde var vigtige dele af grundlaget for Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter har haft en spændende, interessant - og ofte lidt turbulent - udvikling i de 25 år, som er gået siden starten i Nye ideer er kommet til, gamle ideer er blevet justeret og videreudviklet, men de grundlæggende ideer: Basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde har vist sig bæredygtige og har stadig en vigtig placering i universitetets virksomhed. Det er ikke muligt at beskrive alle facetter i den udvikling, som universitetet har gennemgået. Vi har i stedet valgt at bede en række personer, som har haft indflydelse på Roskilde Universitetscenters udvikling, om at give deres personlige erindring om udviklingen eller perioden. Det er der kommet 25 meget forskellige bidrag ud af.
6 8 "RUC i 25 Netop denne forskellighed gør, at jeg finder, at jubilæumsskriftet på en interessant, spændende og morsom måde beskriver en række aspekter af udviklingen af og livet på Roskilde Universitetscenter. Det giver derved indblik i det rigt facetterede universitet, som Roskilde Universitetscenter har været i de forløbne 25 år.
7 RUC i dag 9 Ole Vig Jensen (f. 1936) undervisningsminister. RUC i dag Af Ole Vig Jensen RUC har fra sin start haft en særlig rolle og en særlig profil i spektret af danske universiteter. RUC har igennem de første 25 år ikke bare holdt fast ved denne særlige profil, men videreudviklet den og gennemløbet en markant udvikling og forandring i forhold til udgangspunktet. RUC er stadig specielt, og det mener jeg også må være RUC's "varemærke" i fremtiden. RUC's beliggenhed så tæt på landets største og ældste universitet gør, at det ikke kan have en funktion som et regionalt universitet. Den udfordring er da også specielt taget op i RUC's strategiplan, hvor der lægges vægt på, at RUC må udvikle og kvalificere sine karakteristika såvel på forskningssiden som på uddannelsessiden for at sikre, at både forskere og studerende også i fremtiden vælger RUC, fordi RUC har særlige kvaliteter. 25 år er ingen alder for et universitet. Universiteterne har jo vist sig at være nogle af de mest livskraftige og levedygtige institutioner, vi har oplevet overhovedet - fra middelalderen og frem til i dag. Selv om RUC er sig selv, er centeret også en del af den danske universitetssektor og med mange fælles udfordringer. Dette tema var bl.a. på dagsordenen ved den universitetspolitiske konference, jeg afholdt i oktober Den tidligere norske undervisningsminister, Gudmund Hernes, gav ved den lejlighed et bud på universiteterne som overlevere, som jeg er meget enig i og gerne vil bringe dette uddrag af: "Fordi universiteterne ikke slår sig til ro, og ikke selvtilfredse og mætte følger de allerede trådte stier. Universiteterne formulerer nye problemer på
8 10 "RUC i 25 år" alle livsområder og omdefinerer gamle problemer. Det er mod universiteterne blikket rettes, når den fri søgen efter sand viden giver de epokegørende tankespring. Universitetsliv er et liv på tværs, hvor der skabes sammenhæng mellem forskellige aktiviteter og fag, så universitetet bliver et fællesskab af fortolkere. Dette er en udfordring for et universitet, det skal være udspring for kunnen og kundskab i alle begrebets kernebetydninger. Kort sagt: universitetet må forene tankekraft og handlekraft, dømmekraft og drømmekraft." Den måske vigtigste egenskab for et universitet som overlever er efter min opfattelse åbenhed. Samtidig med, at universitetet skal dyrke den fri refleksion som en kernefunktion og videnskab tæt forbundet med undervisning, skal universitetet også være åbent over for omverdenen, når det gælder uddannelse og forskning, og når det gælder kontakt med og formidling af viden til omverdenen. Åbenhed er også vigtig for at skabe en helhedsorientering i uddannelsessystemet, en helhedsorientering og en sammenhæng i uddannelsessystemet, som er en nødvendig forudsætning for, at vi har uddannelser af god kvalitet på alle uddannelsesniveauer. Universitetet skal kort sagt varetage opgaverne: uddannelse, forskning og formidling uden mentale barrierer for samarbejde. Samtidig skal universitetet have struktur og ledelse og klare prioriteringer. Vi lever i en global informationsalder. Og vi lever i Europa i en tid, hvor der er stigende fokus på mennesket som ressource og råstof. Optimal udvikling af de menneskelige ressourcer anses for nødvendig for, at vi i Europa kan konkurrere med de dele af verden, der f.eks. har en stærkere økonomisk vækst end vi eller af andre grunde har et forspring i forhold til Europa. Det stiller nye krav til de kvalifikationer, fremtidens uddannede skal have, og det stiller nye krav til de institutioner og lærerkræfter, der skal uddanne fremtidens unge. Faglig dygtighed vil fortsat være vigtig, men de personlige egenskaber vil spille en langt mere fremtrædende rolle, end de har gjort hidtil. Naturligvis skal alle, der har gennemgået en universitetsuddannelse, have arbejdet fagligt i dybden. Men faglig viden forældes hurtigt, og derfor er det vigtigt at have en generel faglig viden frem for en meget specialiseret og snæver faglig viden. Egenskaber som kreativitet, samarbejdsevner, evner til at arbejde i team, evner til at arbejde analytisk og tværfagligt bliver afgørende for at finde frem til gode løsninger på problemerne. Færre og færre problemstillinger kan løses snævert fagligt. Evnen til at anskue problemstillinger analytisk og fra mange forskellige synsvinkler og evnen til at finde løsninger i et samarbejde mellem forskellige faggrupper vil skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger. Uddannelserne må derfor indrettes sådan, at de studerende også udvikler disse evner.
9 RUC i dag 11 RUC's nye auditorium. For mig er RUC et universitet, der altid har arbejdet ud fra en fælles stærk overbevisning om, hvad der skulle være RUC's rolle. Pejlemærkerne har ændret sig i løbet af 25 år, men der har altid været en klar linie i RUC's virksomhed. RUC's kendemærke har fra begyndelsen været problemorienteret og projektorienteret undervisning og tværfaglighed. Det var dengang absolut noget utraditionelt og uprøvet på danske universiteter. Denne RUC'ske stædighed og holden fast på sine ideologier fik mange knubbede ord med på vejen. Det er tankevækkende, at fremtidens krav til de uddannede, som jeg har beskrevet dem her og i øvrigt har set dem beskrevet i et antal internationale og nationale rapporter om fremtidens behov for uddannede, ser ud til at svare til de idealer om kvalifikationer, som RUC har haft og udviklet gennem årene. Kvalifikationer som nutidens aftagere netop efterspørger. Hermed være langtfra sagt, at RUC har patent på "den rette måde" at være universitet på. Hvert universitet har sin profil og tradition, og heller ikke RUC kan læne sig tilbage og stole på, at metoderne er fuldkomne. Læser man RUC's "mission statements", kan man se, at det er RUC helt klar over. Kritikere af RUC's uddannelser mener, at det faglige niveau hos de færdiguddannede er for lavt. At skabe en rigtig balance mellem generalist- og
10 12 "RUC i 25 år" tværfaglighed på den ene side og tilstrækkelig grundig faglig viden og kompetence på den anden er udfordringen til RUC's uddannelser. Som undervisningsminister har jeg underskrevet en uddannelsesbekendtgørelse for RUC, som slår fast, at RUC fortsat har en struktur, der består af en bredt tilrettelagt, hovedområdeafgrænset basisuddannelse og derefter en overbygning til bachelor- og kandidatuddannelser. Ved samme lejlighed blev det slået fast, at der i basisuddannelserne skal vægtes ligeligt mellem projekter og kurser, der skal tilrettelægges sådan, at de indgår i en indbyrdes sammenhæng, og sådan, at de er naturlige faglige forudsætninger for overbygningsuddannelserne inden for området. Det har jeg gjort, fordi jeg er enig med RUC i, at projektbaseret undervisning kan være en fremragende undervisningsform, men den kan ikke fungere uden en systematisk faglig vidensoverførsel, som kurser kan give. Det er mit håb, at denne ændring kan bidrage til at skabe en god balance mellem faglighed og den særlige RUC-profil i kraft af projektorientering og tværfaglighed. På forskningssiden har RUC også sin egen profil ved at satse på en uddannelsesbegrundet forskning, dvs. ved at prioritere den forskning, der direkte understøtter formidlingen af forskningsbaseret undervisning. Sammenhængen mellem de to sider af universitetets virksomhed, uddannelse og forskning, skabes derfor på RUC på en måde, som er omvendt i forhold til den traditionelle. RUC har dermed sin definition af forskningsbaseret undervisning - et begreb der gives mange bud på, og som vi trænger til en afklaring af. Underviserne er - selvfølgelig - af vital betydning for, at unge kan få en kvalificeret uddannelse. Derfor har jeg sat et lærerudviklingsprogram i værk for lærerne på alle niveauer i uddannelsessystemet. Jeg har for nylig haft en rundbordssamtale med erhvervslivet, som bekræftede vigtigheden af undervisernes indsats - også på universitetsniveau. Apropos lærernes betydning for kvalificeret uddannelse var den samme rundbordssamtale også tankevækkende, hvad angår internationalisering, som vi prøver at fremme i undervisningssammenhænge. Erhvervslivet mente, at det lige så meget er noget, der ligger i virksomhedernes egen kultur som i det at rejse til udlandet. Universiteterne - og lærerne - skal altså ruste de studerende til at tænke mere internationalt i fremtiden. Lærerne har også et stort ansvar at løfte med hensyn til voksenuddannelse. Både udvikling af relevante uddannelser og kurser og undervisning af voksne kræver ny indsigt og kvalifikationer. Vi ved, at uddannelse skal være tilbagevendende hele livet, for at vi kan kvalificere os til fremtidens erhvervsbeskæftigelse. Udbud af relevant voksenuddannelse er derfor ekstremt vigtigt. Universiteterne har et ansvar for at løfte denne opgave sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner. I "Universiteter i vækst" fra 1994 fastsatte jeg som mål for universiteternes aktiviteter under åben uddannelse en årlig vækst på 10 %. RUC har
11 RUC i dag 13 taget udfordringen op og har haft aktivitetsudvidelser på langt mere end 10 %, og indsatsen inden for åben uddannelse indgår også til min store glæde i RUC's strategiske udviklingsplan. Det er mit håb og min forventning, at RUC også i fremtiden vil være et universitet, der vil betræde nye stier og ikke stille sig tilfreds med de allerede trådte stier - inklusive de stier, som RUC selv har trådt. - Der er nok at tage fat på for alle på RUC. Tillykke med de 25 år.
12
13 RUC - Nu og i morgen 15 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter RUC - Nu og i morgen Sammenhænge og perspektiver Af Henrik Toft Jensen - RUC 25 år. - Det røde RUC ændrede sig og blev erhvervslivets kæledægge. - Fra marxistisk munkeskole til strømlinet universitet. - På RUC får man høje karakterer. - RUC er bedst. Der kan siges meget, og der er blevet sagt meget om Roskilde Universitetscenter. Og det er tankevækkende, at RUC i den grad har været i mediernes søgelys i universitetets 25-årige historie. En meget stor del af Danmarks befolkning ved, hvad RUC-forkortelsen betyder. RUC er en forkortelse, der i den grad har slået an og det i langt højere grad end de tilsvarende forkortelser for de øvrige universiteter i Danmark. Dette hænger naturligvis sammen med medieinteressen, og sammen med at forkortelsen falder så let på tungen. Men hvad er det da, der karakteriserer RUC - et universitet med knap 7000 studerende og med godt 700 ansatte. RUC's historie er naturligvis et vigtigt karakteristikum. En historie, hvor forbindelsen til studenteroprør og den kritiske universitetsmarxismes studier og teorikomplekser har været et vigtigt grundlag. En historie, hvor RUC har været på Folketingets dagsorden adskillige gange. En historie om et universitet, der er anderledes, der har lagt vægt på at være anderledes, og
14 16 "RUC i 25 år" som har markedsført sig som et anderledes universitet. Ud af historien fremstår i dag et universitet, der viser en blanding af kontinuitet og fornyelse. Et universitet, hvor historien ofte er baggrund, men hvor der gennem tiderne har været plads til mange omstruktureringer og omlægninger. Hvad er det da, der karakteriserer universitetet med de mange grå bygninger lidt uden for Roskilde? I de årlige finanslove fastslås det, at: "Universitetets opgave er at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau samt bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater". Det er disse tre hovedopgaver, der er grundlaget for det følgende. Uddannelsesopgaven Det er i varetagelsen af uddannelsesopgaven, at RUC i særlig grad viser sin egenart og sine særlige karakteristika. Dette viser sig ved RUC's særlige uddannelsesstruktur med to års basisuddannelse - eller rettere den toårige basisdel af bachelor- og kandidatuddannelserne - der efterfølges af et eller tre års specialiserede studier, der fører frem til en bachelor- eller kandidatgrad; enten i to fag, der kombineres i en kombinationsuddannelse, eller i et fagområde. Kandidatuddannelsen på RUC kan, som på andre universiteter, fortsættes med en treårig forskeruddannelse. Strukturen har givet anledning til megen diskussion både internt og eksternt. Strukturen er bl.a. blevet anklaget for, at den ikke sikrer en tilstrækkelig dybtgående indføring i et enkelt fag. Det er rigtigt, at to års arbejde med fagviften i en basisuddannelse efterfulgt af et eller tre års studier i to fag selvfølgelig ikke giver samme mulighed for enkeltfaglig fordybelse som et 5-årigt studium i et enkelt fag, men det har heller aldrig været meningen. Ideen bag den brede indføring, som karakteriserer RUC's basisuddannelser, var oprindelig - og er stadig - at åbne for bredere perspektiver end de perspektiver, som de enkelte fag kan byde på. Tværfaglighed blev et vigtigt varemærke for RUC og specielt for RUC's basisuddannelser, men også for mange af RUC's videregående studier. Problemorienteringen er, ligesom projektorganiseringen af studierne, et vigtigt varemærke for RUC. Disse særlige RUC'ske studieformer er et meget centralt træk ved RUC's studier, og de er ligefrem støbt ind i beton i form af grupperum og i studieordninger i form af krav til projekterne. Studieformerne er samtidig klart sammenkoblet med uddannelsesstrukturen. Problemorientering, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde er snævert sammenvævet og udfoldes i en struktur, der ikke lægger hin-
15 RUC - Nu og i morgen 17 dringer i vejen for denne form for universitetsstudier; tværtimod fremmer strukturen og organiseringen omkring den disse studieformer. Når der lægges så stor vægt på disse studieformer, er der naturligvis også en fare for, at nødvendige kvalifikationer, som opnås gennem andre studieformer, nedprioriteres for meget, og det har der været eksempler på i RUC's historie. Der er nok ikke tvivl om, at tværfagligheden i visse dele af RUC's historie har været mere "tvær" end "faglig". De allerseneste års debat om nye studieordninger for basisuddannelserne viser, at der stadig er meget forskellige opfattelser af, hvordan den rette balance mellem faglighed og tværfaglighed bør være. Medens der var grund til at være bekymret for fagligheden for en del år siden, er det i dag således, at det snarere er tværfagligheden, der aktivt skal sikres. Gamle unoder med en alt for lukket og snæver faglighed serveres indimellem under betegnelsen "gamle dyder". RUC's uddannelsesstruktur med basisuddannelser har i dag den styrke, at den fremhæver tværfaglighed som et karakteristikum ved en del af projektarbejdet samtidig med, at fagligheden sikres dels gennem kurser, forelæsninger og seminarer dels gennem projektarbejdet. Det er imidlertid ikke alene på dette område, uddannelsesstrukturen viser sin styrke. Det er også uddannelsesstrukturen, der giver mulighed for organiseringen af den særlige studieenhed - "huset". "Huset" er en væsentlig forudsætning for, at RUC's studerende oplever sig selv som universitetsejere frem for som universitetsbrugere. I "huset" - en studieenhed på omkring 100 studerende - får de RUC-studerende mulighed for at sætte en del af dagsordenen for deres studier. Dette samtidig med, at studieenheden på godt og ondt fungerer som en såvel faglig som social ramme om de studerendes studier de første to år på universitetet. Det har været nødvendigt at strukturere de første to års studier mere end tidligere. Denne strukturering har bestemt store fordele, men der er også tab forbundet med øget strukturering. Det må i de kommende år være en central bestræbelse at minimalisere de tab, der er forbundet med en øget strukturering, så det bliver nytten af denne og ikke tabene, der dominerer. Det altafgørende for kvaliteterne ved RUC's særlige uddannelsesstruktur er, at de studerende fortsat opfatter sig som universitetsejere frem for at opfatte sig som elever, der går i skole. Dette at kalde universitetet for skole hører man desværre alt for ofte fra studerende ved andre universiteter, og indimellem høres det også fra RUC-studerende, der får leveret et semester, der er alt for konfektioneret. Basisuddannelser med bred indføring og tværfaglighed er en aldeles central del af RUC's uddannelsesstruktur og uddannelsesidé. Det er samtidig en struktur, der i sin ide gør, at RUC optræder som reelt alternativ til uddannelserne på Københavns Universitet. Det er aldeles afgørende, at RUC og KU er i stand til at tilbyde forskellige kvalifikationsveje til en akademisk karriere indenfor forskning, udvikling, undervisning og administration. To
16 18 "RUC i 25 år" universiteter, der geografisk ligger så tæt, må naturligvis tilbyde forskellige kvalifikationsstrategier. Det kan imidlertid være et problem at sikre plads til begge strategier, når forskellige evalueringspaneler ofte kun relaterer sig til den ene uddannelsesstruktur eller kvalifikationsstrategi. Når en nylig afsluttet evaluering af faget dansk fremhæver, at RUC's uddannelsesstruktur ikke er optimal i forhold til danskfagets krav, men at danskfagets lærere på RUC yder et fortrinligt arbejde, er det givetvis rigtigt. Sigtet med RUC's uddannelsesstruktur er imidlertid ikke at yde danskfaget optimale betingelser, men derimod at sikre optimale betingelser for uddannelsen af en tofaglig kandidat (evt. med dansk som det ene fag). En kandidat, der umiddelbart efter kandidateksamen, kan varetage videnskabelige, undervisningsmæssige og administrative opgaver indenfor begge fag, og som i særlig grad er trænet i at tænke på tværs af faggrænser og i at være såvel mundtligt som skriftligt resonerende. Gymnasieskolens fagkonsulenter fordrer med rette et højt fagligt niveau hos gymnasielærerne. Det har vist sig, at RUC indimellem har vanskeligheder med at opnå forståelse hos disse for, at RUC's uddannelsesstruktur sikrer den nødvendige faglige kompetence. Dette gælder specielt hos de fagkonsulenter, der kommer fra uddannelsesforløb, der kun har sigtet mod at give gymnasiekompetence i et fag. Problemerne opstår ikke på det enkelte gymnasium, men derimod i embedsværket, blandt fagkonsulenter og i regeringens faglige rådgivningssystem. Det viser sig, at embedsværk og rådgivere med uddannelser fra andre universiteter i visse tilfælde har svært ved at forstå, at en samlet uddannelse i to fag er anderledes og har andre kvaliteter end en uddannelse i et fag plus et sidefag. Selve strukturen med en bred basisuddannelse og to sideordnede fag burde ikke være så kompliceret at forstå, men den er naturligvis anderledes end de strukturer, hvor der oprindelig var et hovedfag på 4-5 år samt måske et bifag på 2 års varighed. Siden er disse strukturer ændret også ved andre universiteter til et hovedfag på 31/2 til 4 år og et sidefag på 11/2-2 år. RUC er anderledes, men orienteret mod såvel nye som velkendte jobfunktioner. Embedsværker og rådgivningssystemer har dog indimellem svært ved at gerere sig på anden måde end katten og hønen i H.C. Andersens "Den grimme ælling", hvor det er egen kunnen, der spærrer for udsigten til andres kvaliteter, og hvor de siger:"vi og verden for de troede, at de var halvparten og det den allerbedste del". Det interessante ved diskussionen om basisuddannelsens længde og kandidaternes faglighed ved afslutningen af studiet er, at diskussionen i alt for ringe grad tager udgangspunkt i hvilke kvalifikationer, der kan og bør erhverves gennem en universitetsuddannelse. Alt for ofte forveksles pensum og forelæsningsindhold med de kvalifikationer, der opnås gennem stu-
17 RUC - Nu og i morgen 19 RUC's nye feltlaboratorium, Søminestationen i Drejerup. diet. Basisuddannelsens faglige og tværfaglige problemopstilling og -løsning i en udforskende læreproces giver en række kvalifikationer, som sammen med indføringen i hovedområdets centrale fagligheder forhindrer, at den snævre faglighed kommer til at dominere. Senere i studiet efter afslutningen af uddannelsernes toårige basisdel foregår studierne på de snævre fagligheders præmisser. Den toårige basisdel af uddannelserne skulle imidlertid sikre, at opdagelsesrejsen i fagenes mange muligheder ikke indsnævrer problemløsningsmulighederne, men perspektiverer og sætter i relief. Dette er meget vigtig i en tid, hvor faglig viden ikke er langtidsholdbar. RUC's uddannelsesstruktur - som vi i forskellige sammenhænge kalder "postfordistisk" - med 213 kombinationsmuligheder og to uddannelser med et fagområde eller en fagkreds - giver en fleksibilitet og en tilpasningsmulighed, som der er stærkt brug for i de kommende år. Kombinationsuddannelsesstrukturen lægger op til eksperimenter med faglige koblinger også på tværs af hovedområder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at kombinationsuddannelserne ikke er en supermarkedsmodel, hvor man ustruktureret kan hente varer fra hylderne, men derimod en model der fordrer forpligtende involvering i to eller tre faglige sammenhænge i løbet af studiet; først en i basisuddannelsen, derefter i en eller to afhængig af valget af overbygningsfag.
18 20 "RUC i 25 år" Den tidsmæssige vægtning, der er mellem basisuddannelsen og de to eller det ene overbygningsfag, forekommer afgørende for uddannelsesstrukturens kvaliteter. Der er ikke nogen af de to eller tre dele, der dominerer og ingen, der forsvinder. Det er nødvendigt for den RUC-studerende at præstere engageret involvering i alle delene. Basisuddannelsens husstruktur sikrer desuden, at de studerende er forpligtede som universitetsejere. Projektorganiseringen og problemorienteringen giver de studerende store muligheder og forpligter til en udforskende læreproces, som det er vigtigt at kunne mestre ved indgangen til et årtusinde, hvor det er vanskeligt at forudse de muligheder, der skal udnyttes og de problemer, der skal løses. Evnen til at kunne definere og afgrænse en problemstilling, til at have en videnskabeligt baseret analyse- eller udredningsmetode parat, vil - sammen med åbenhed der muliggør, at flere fagligheder inddrages i problemløsningen - være afgørende for at kunne udfylde en lang række jobfunktioner indenfor forskning, uddannelse, administration eller kommunikation. Projektarbejdsformens stærke forankring på RUC er en afgørende forudsætning for, at RUC kan tilbyde en særlig kvalificeret universitetsuddannelse for de studerende, der er villige til at tage de udfordringer op, som ligger i universitetets forventninger om, at de studerende agerer som universitetsejere og er engagerede i deres studier fra start til slut. Det er vanskeligere at snyde sig selv på RUC, end det er på andre universiteter. Undervisningen på RUC er i perioder afhængig af, at de studerende leverer de krævede oplæg til deres vejledermøder. På RUC er der "messefald", hvis ikke "præsten " fodres med oplæg; her går det ikke med en passiv halvblundende menighed. "Messefald" er altid en begivenhed, der registreres, så det er vanskeligt at bilde sig selv ind, at man er en aktiv studerende på RUC, hvis man er "passiv kunde". Alt dette betyder ikke, at RUC kan hvile på laurbærrene - tværtimod. Universitetet står overfor store udfordringer på uddannelsesområdet. Den første store udfordring er at løse problemet med den vigende tilgang til de naturvidenskabelige studier; desværre er der ingen patentløsninger på dette problem. Det er imidlertid afgørende at finde en løsning; ellers vil den opbygning af slagkraftige naturvidenskabelige miljøer på RUC, som der er lagt så mange kræfter i de sidste 8 år, gå tabt. Det er min vurdering, at naturvidenskab selv bør indtage scenen og vise, hvor spændende naturvidenskab er. Naturvidenskab bør sætte de store naturvidenskabelige historier på dagsordenen. Dette frem for alene at være kendt for det sure slid med integraler og permutationer. Naturvidenskab bør gribe chancen og konstatere, at vi har bevæget os fra ingeniørsamfundet til "gartnersamfundet" og stå klar, når de næste ændringer kommer ved årtusindeskiftet. Den anden store udfordring er at tilbyde uddannelsesveje for mennesker med mellemuddannelser, der ønsker at videreuddanne sig for at opnå en bachelorgrad eller en kandidatgrad. På den ene side skal det sikres, at disse
19 RUC - Nu og i morgen 21 mennesker, der har en uddannelse, får kredit for den uddannelsesaktivitet, de allerede har været igennem, samt får kredit for de relevante erfaringer, de har opsamlet gennem deres job karriere. På den anden side må universitetet ikke foregøgle dem, at deres 3- eller 31/2-årige uddannelse tidsmæssigt kan godskrives fuldt ud. Det er vigtigt at forklare, at et kursskifte koster ekstra arbejde, når kursskiftet foretages sent, men det er urimeligt at sende de pågældende tilbage til "start", når en mellemuddannelse er relevant. På RUC har vi det sidste år arbejdet med et såkaldt "brobygningsprojekt", der netop omhandler vilkårene for skift fra mellemuddannelser til kandidatuddannelser. At området er vigtigt fremgår af det faktum, at RUC i 1997 optager omkring 100 studerende med en mellemuddannelse. Et optag, som i løbet af de sidste par år er vokset fra omkring 10 studerende til 100. Dette skal sammenlignes med, at RUC i alt optager ca studerende. Den tredje udfordring er at sikre, at RUC faktisk udnytter sin uddannelsesstruktur. Uddannelsesstrukturen giver f.eks. mulighed for, at datalogi og kommunikation sammen skaber en tofagsuddannelse med henblik på multimedieaktiviteter eller at filosofi med videnskabsfilosofi og fysik skaber en kombination, hvor studerende kvalificerer sig i begge fag med henblik på at kvalificere sig som undervisere, der kan koble filosofi, videnskabsteori og fysik f.eks. i gymnasieundervisningen. Dette sidste kunne måske gøre flere gymnasieelever interesserede i fysik. Uddannelsesstrukturen giver så mange muligheder, at det næsten forekommer overflødigt at tilbyde nye uddannelser fra RUC. RUC må dog ikke stivne. Derfor har vi på RUC søgt om en journalistuddannelse i tilknytning til vores kommunikationsuddannelse og overvejer p.t., hvorledes vi kan udnytte vores biologiuddannelse til at gøre os mere gældende indenfor området "sundhed og helse". Den fjerde udfordring består i at sikre en fortsat intern debat om vægtningen af forskellige former for studieaktiviteter. På RUC fornemmes der i dag et dobbelt pres på uddannelsesstruktur og -organisering. Nogle studerende ønsker at være elever og at gå i skole, og RUC skuffer her - de studerende får andre udfordringer, og der kræves større selvorganisering. Andre studerende ønsker helt frie rammer, hvor der kun er få kurser, men til gengæld krav om, at lærerkorpset er til rådighed, når det ønskes og gerne opsøgende. Også her skuffer vi. Det er nødvendigt med en række kurser, og på lærersiden er der et naturligt ønske om at kunne docere i sin egen faglighed eller i sidste års pensum nok engang. Det er en særdeles vanskelig balance at sikre, at godt indhold kan genbruges samtidig med, at det hvert år bør opfattes som en principiel udfordring at opfinde tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet nok engang. På RUC har vi i alt for høj grad opfundet kursusplanlægningen hvert år. Det er ressourcekrævende, og en mere langsigtet planlægning kunne frigøre
20 22 "RUC i 25 år" kræfter til egentlig undervisning. Men det ville være en alvorlig trussel mod uddannelsernes spændstighed, hvis der ikke fortsat er et strukturmæssigt pres, der sikrer, at nye øjne kommer til og justerer. Den femte udfordring består i at afbalancere det meget store pres i retning af ny faglighed, som karakteriserer netop disse år. Det er meget vigtigt, at både studerende og undervisere ved, hvorfor de har valgt RUC, - hvor faglighed er grundlaget, og tværfaglighed er et vigtigt element. Hvor studierne er tilrettelagt som bredt udforskende indlæring. Hvor projektarbejdet understøttes af kurser, så det sikres, at der er arbejdet med bredden i basisuddannelsen og med den faglige fordybelse i det efterfølgende studium. Intet er lettere end at indsnævre det faglige felt allerede fra begyndelsen af studiet, men det er i strid med basisuddannelsens intentioner. En af kvaliteterne ved basisuddannelsen viser sig netop ved, at ca. 50 % af de studerende ændrer uddannelsesplaner, medens de gennemfører de to års basisuddannelse. Det gradvise studievalg er en realitet på RUC. Den sjette udfordring er at være lydhør over for de hurtige ændringer, som tydeligt ses i samfundet samtidig med, at aktuelle struktur- og indholdsmuligheder for at imødekomme udfordringerne ikke overses. Listen over udfordringer kunne specielt på uddannelsessiden blive umådelig lang. Dette hænger naturligvis sammen med, at RUC's særlige uddannelsesstruktur i særlig grad sætter fokus på uddannelsesproblemstillinger. For uddannelsessiden skal der afsluttes med den udfordring, som er fælles for alle universiteter i de kommende år. Informationsteknologien, herunder Internettet, skaber nye muligheder for universiteterne og vil i de kommende ti år få stor indflydelse på livet på universiteterne. For det første vil der på mange universiteter ske forandringer i lærernes rolle. Indtil for ganske nylig var læreren mange steder de studerendes primære kilde til information og viden. Når de studerende kan anvende informationsteknologien, bliver læreren mindre afgørende som kilde til information, men snarere af betydning som en kilde til viden og forståelse. Dette vil forandre lærerens rolle og måden, hvorpå der fremover skal drives universitetsundervisning. Såvel lærerne som de studerende må indstille sig på, at begrebet envejskommunikation i undervisningslokalet bliver umuliggjort. På dette område er RUC's undervisnings- og studietradition allerede i overensstemmelse med fremtidens krav, idet vi anvender en dialog mellem lærerne og de studerende, som har det formål at omdanne informationer til viden og forståelse. IT-baserede undervisningsprogrammer vil sandsynligvis få større og større betydning i universitetsundervisningen i de kommende år. RUC eksperimenterer med anvendelse af sådanne uddannelsesprogrammer, ligesom vi analyserer værdien af at anvende dem.
RUC i 25 år. Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen
RUC i 25 år RUC i 25 år Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen Roskilde Universitetsforlag RUC i 25 år 1. udgave
Læs mereJensen, Henrik Toft; Jakobsen, Karen Sonne; Ebbe, Erik; Clausen, Niels S. Senius
RUC i 25 år Jensen, Henrik Toft; Jakobsen, Karen Sonne; Ebbe, Erik; Clausen, Niels S. Senius Publication date: 1997 Citation for published version (APA): Jensen, H. T., Jakobsen, K. S., Ebbe, E., & Clausen,
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mere7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:
C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,
Læs mereCenter for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere
Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereHD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit
HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereEvaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereCenter for Skov, Landskab og Planlægning
Center for Skov, Landskab og Planlægning Interessentundersøgelse blandt S&L s studerende samt kandidater med 3 års anciennitet Bestyrelsesmøde nr. 20, d. 14.3.2008 Morten Kvistgaard WWW.Evaluators.EU Disposition
Læs mereKommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet
det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereDansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereM a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereMiljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse
Miljøplanlægning Marketing Management (HDA) HD 2. del - Efteruddannelse S A M F U N D S V I D E N S K A B 2 3 Forøg din markedsværdi HD i Marketing Management (HDA) henvender sig til dig, der arbejder
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereDen foreløbige studieforløbsbeskrivelse
Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereSTÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015
STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Læs mereTILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation
TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereStrategisk ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mere