Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen"

Transkript

1 RUC i 25 år Redaktion: Rektor Henrik Toft Jensen Lektor Karen Sonne Jakobsen Universitetsdirektør Erik Ebbe Overbibliotekar Niels Senius Clausen Roskilde Universitetsforlag

2 RUC i 25 år 1. udgave 1997 Roskilde Universitetsforlag, 1997 Omslag: Roskilde Universitetscenter Sats & tryk: Narayana Press, Gylling Foto: RUC's interne arkiv De udvalgte fotografier karakteriserer udviklingen på Roskilde Universitetscenter. Udvælgelsen og placeringen af billederne er foretaget af redaktionen og har ikke nødvendigvis relation til de enkelte artikler. ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

3 Indhold Indhold 5 Forord 7 RUC i dag Undervisningsminister Ole Vig Jensen 9 Rektor Henrik Toft Jensen 15 Starten, Formand for Folketinget, professor Erling Olsen 31 Lektor Børge Klemmensen 39 Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig 55 De første år, Departementchef Knud Larsen 67 Lektor Bent C. Jørgensen 77 Direktør Hans Christian Viemose 95 Viceskoleinspektør Dan Ackermann 109 Stabiliseringsårene, : Direktør Berrit Hansen 119 Kulturdirektør Boel Jørgensen 125 Lektor Jens Højgaard Jensen 135 RUC i 90'erne Lektor Karen Sonne Jakobsen 147 Studerende Jeppe Trolle 159 RUS's udvikling gennem årene Professor Michel Olsen 173 Professor Knud Illeris 179 Professor Mogens Niss 191 Professor Claus Bryld 217 Professor Thomas P. Boje 231

4 6 "RUC i 25 Professor Jørgen Clausen 243 Professor Jesper Brandt 257 Studiekonsulent Frederik Voetman Christiansen 265 Kontorfuldmægtig Lilian Bouét 271 Læring og videnskabelighed på universitetet Forskningsrådsprofessor Thomas Söderqvist 289 Professor Søren Kjørup 303 Universitetet og universitetsbyen Borgmester Henrik Christiansen 311 RUC's Hvem, hvad, hvor Cand.mag. Else Hansen 321

5 Forord 7 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter Forord Af Henrik Toft Jensen Den 1. september 1972 startede de første studerende på Danmarks fjerde og dengang nyeste universitet - Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter var en nyskabelse på flere måder: Uddannelserne var organiseret på en ny og anderledes måde, den pædagogiske ide bag uddannelserne var ny, anderledes og uprøvet. Den fysiske udformning af universitetscenteret var planlagt til at huse den nye uddannelsesstruktur og pædagogikken - universitetet var på alle måder anderledes end de tre "gamle" universiteter. Begreber som basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde var vigtige dele af grundlaget for Roskilde Universitetscenter. Roskilde Universitetscenter har haft en spændende, interessant - og ofte lidt turbulent - udvikling i de 25 år, som er gået siden starten i Nye ideer er kommet til, gamle ideer er blevet justeret og videreudviklet, men de grundlæggende ideer: Basisuddannelse, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde har vist sig bæredygtige og har stadig en vigtig placering i universitetets virksomhed. Det er ikke muligt at beskrive alle facetter i den udvikling, som universitetet har gennemgået. Vi har i stedet valgt at bede en række personer, som har haft indflydelse på Roskilde Universitetscenters udvikling, om at give deres personlige erindring om udviklingen eller perioden. Det er der kommet 25 meget forskellige bidrag ud af.

6 8 "RUC i 25 Netop denne forskellighed gør, at jeg finder, at jubilæumsskriftet på en interessant, spændende og morsom måde beskriver en række aspekter af udviklingen af og livet på Roskilde Universitetscenter. Det giver derved indblik i det rigt facetterede universitet, som Roskilde Universitetscenter har været i de forløbne 25 år.

7 RUC i dag 9 Ole Vig Jensen (f. 1936) undervisningsminister. RUC i dag Af Ole Vig Jensen RUC har fra sin start haft en særlig rolle og en særlig profil i spektret af danske universiteter. RUC har igennem de første 25 år ikke bare holdt fast ved denne særlige profil, men videreudviklet den og gennemløbet en markant udvikling og forandring i forhold til udgangspunktet. RUC er stadig specielt, og det mener jeg også må være RUC's "varemærke" i fremtiden. RUC's beliggenhed så tæt på landets største og ældste universitet gør, at det ikke kan have en funktion som et regionalt universitet. Den udfordring er da også specielt taget op i RUC's strategiplan, hvor der lægges vægt på, at RUC må udvikle og kvalificere sine karakteristika såvel på forskningssiden som på uddannelsessiden for at sikre, at både forskere og studerende også i fremtiden vælger RUC, fordi RUC har særlige kvaliteter. 25 år er ingen alder for et universitet. Universiteterne har jo vist sig at være nogle af de mest livskraftige og levedygtige institutioner, vi har oplevet overhovedet - fra middelalderen og frem til i dag. Selv om RUC er sig selv, er centeret også en del af den danske universitetssektor og med mange fælles udfordringer. Dette tema var bl.a. på dagsordenen ved den universitetspolitiske konference, jeg afholdt i oktober Den tidligere norske undervisningsminister, Gudmund Hernes, gav ved den lejlighed et bud på universiteterne som overlevere, som jeg er meget enig i og gerne vil bringe dette uddrag af: "Fordi universiteterne ikke slår sig til ro, og ikke selvtilfredse og mætte følger de allerede trådte stier. Universiteterne formulerer nye problemer på

8 10 "RUC i 25 år" alle livsområder og omdefinerer gamle problemer. Det er mod universiteterne blikket rettes, når den fri søgen efter sand viden giver de epokegørende tankespring. Universitetsliv er et liv på tværs, hvor der skabes sammenhæng mellem forskellige aktiviteter og fag, så universitetet bliver et fællesskab af fortolkere. Dette er en udfordring for et universitet, det skal være udspring for kunnen og kundskab i alle begrebets kernebetydninger. Kort sagt: universitetet må forene tankekraft og handlekraft, dømmekraft og drømmekraft." Den måske vigtigste egenskab for et universitet som overlever er efter min opfattelse åbenhed. Samtidig med, at universitetet skal dyrke den fri refleksion som en kernefunktion og videnskab tæt forbundet med undervisning, skal universitetet også være åbent over for omverdenen, når det gælder uddannelse og forskning, og når det gælder kontakt med og formidling af viden til omverdenen. Åbenhed er også vigtig for at skabe en helhedsorientering i uddannelsessystemet, en helhedsorientering og en sammenhæng i uddannelsessystemet, som er en nødvendig forudsætning for, at vi har uddannelser af god kvalitet på alle uddannelsesniveauer. Universitetet skal kort sagt varetage opgaverne: uddannelse, forskning og formidling uden mentale barrierer for samarbejde. Samtidig skal universitetet have struktur og ledelse og klare prioriteringer. Vi lever i en global informationsalder. Og vi lever i Europa i en tid, hvor der er stigende fokus på mennesket som ressource og råstof. Optimal udvikling af de menneskelige ressourcer anses for nødvendig for, at vi i Europa kan konkurrere med de dele af verden, der f.eks. har en stærkere økonomisk vækst end vi eller af andre grunde har et forspring i forhold til Europa. Det stiller nye krav til de kvalifikationer, fremtidens uddannede skal have, og det stiller nye krav til de institutioner og lærerkræfter, der skal uddanne fremtidens unge. Faglig dygtighed vil fortsat være vigtig, men de personlige egenskaber vil spille en langt mere fremtrædende rolle, end de har gjort hidtil. Naturligvis skal alle, der har gennemgået en universitetsuddannelse, have arbejdet fagligt i dybden. Men faglig viden forældes hurtigt, og derfor er det vigtigt at have en generel faglig viden frem for en meget specialiseret og snæver faglig viden. Egenskaber som kreativitet, samarbejdsevner, evner til at arbejde i team, evner til at arbejde analytisk og tværfagligt bliver afgørende for at finde frem til gode løsninger på problemerne. Færre og færre problemstillinger kan løses snævert fagligt. Evnen til at anskue problemstillinger analytisk og fra mange forskellige synsvinkler og evnen til at finde løsninger i et samarbejde mellem forskellige faggrupper vil skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger. Uddannelserne må derfor indrettes sådan, at de studerende også udvikler disse evner.

9 RUC i dag 11 RUC's nye auditorium. For mig er RUC et universitet, der altid har arbejdet ud fra en fælles stærk overbevisning om, hvad der skulle være RUC's rolle. Pejlemærkerne har ændret sig i løbet af 25 år, men der har altid været en klar linie i RUC's virksomhed. RUC's kendemærke har fra begyndelsen været problemorienteret og projektorienteret undervisning og tværfaglighed. Det var dengang absolut noget utraditionelt og uprøvet på danske universiteter. Denne RUC'ske stædighed og holden fast på sine ideologier fik mange knubbede ord med på vejen. Det er tankevækkende, at fremtidens krav til de uddannede, som jeg har beskrevet dem her og i øvrigt har set dem beskrevet i et antal internationale og nationale rapporter om fremtidens behov for uddannede, ser ud til at svare til de idealer om kvalifikationer, som RUC har haft og udviklet gennem årene. Kvalifikationer som nutidens aftagere netop efterspørger. Hermed være langtfra sagt, at RUC har patent på "den rette måde" at være universitet på. Hvert universitet har sin profil og tradition, og heller ikke RUC kan læne sig tilbage og stole på, at metoderne er fuldkomne. Læser man RUC's "mission statements", kan man se, at det er RUC helt klar over. Kritikere af RUC's uddannelser mener, at det faglige niveau hos de færdiguddannede er for lavt. At skabe en rigtig balance mellem generalist- og

10 12 "RUC i 25 år" tværfaglighed på den ene side og tilstrækkelig grundig faglig viden og kompetence på den anden er udfordringen til RUC's uddannelser. Som undervisningsminister har jeg underskrevet en uddannelsesbekendtgørelse for RUC, som slår fast, at RUC fortsat har en struktur, der består af en bredt tilrettelagt, hovedområdeafgrænset basisuddannelse og derefter en overbygning til bachelor- og kandidatuddannelser. Ved samme lejlighed blev det slået fast, at der i basisuddannelserne skal vægtes ligeligt mellem projekter og kurser, der skal tilrettelægges sådan, at de indgår i en indbyrdes sammenhæng, og sådan, at de er naturlige faglige forudsætninger for overbygningsuddannelserne inden for området. Det har jeg gjort, fordi jeg er enig med RUC i, at projektbaseret undervisning kan være en fremragende undervisningsform, men den kan ikke fungere uden en systematisk faglig vidensoverførsel, som kurser kan give. Det er mit håb, at denne ændring kan bidrage til at skabe en god balance mellem faglighed og den særlige RUC-profil i kraft af projektorientering og tværfaglighed. På forskningssiden har RUC også sin egen profil ved at satse på en uddannelsesbegrundet forskning, dvs. ved at prioritere den forskning, der direkte understøtter formidlingen af forskningsbaseret undervisning. Sammenhængen mellem de to sider af universitetets virksomhed, uddannelse og forskning, skabes derfor på RUC på en måde, som er omvendt i forhold til den traditionelle. RUC har dermed sin definition af forskningsbaseret undervisning - et begreb der gives mange bud på, og som vi trænger til en afklaring af. Underviserne er - selvfølgelig - af vital betydning for, at unge kan få en kvalificeret uddannelse. Derfor har jeg sat et lærerudviklingsprogram i værk for lærerne på alle niveauer i uddannelsessystemet. Jeg har for nylig haft en rundbordssamtale med erhvervslivet, som bekræftede vigtigheden af undervisernes indsats - også på universitetsniveau. Apropos lærernes betydning for kvalificeret uddannelse var den samme rundbordssamtale også tankevækkende, hvad angår internationalisering, som vi prøver at fremme i undervisningssammenhænge. Erhvervslivet mente, at det lige så meget er noget, der ligger i virksomhedernes egen kultur som i det at rejse til udlandet. Universiteterne - og lærerne - skal altså ruste de studerende til at tænke mere internationalt i fremtiden. Lærerne har også et stort ansvar at løfte med hensyn til voksenuddannelse. Både udvikling af relevante uddannelser og kurser og undervisning af voksne kræver ny indsigt og kvalifikationer. Vi ved, at uddannelse skal være tilbagevendende hele livet, for at vi kan kvalificere os til fremtidens erhvervsbeskæftigelse. Udbud af relevant voksenuddannelse er derfor ekstremt vigtigt. Universiteterne har et ansvar for at løfte denne opgave sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner. I "Universiteter i vækst" fra 1994 fastsatte jeg som mål for universiteternes aktiviteter under åben uddannelse en årlig vækst på 10 %. RUC har

11 RUC i dag 13 taget udfordringen op og har haft aktivitetsudvidelser på langt mere end 10 %, og indsatsen inden for åben uddannelse indgår også til min store glæde i RUC's strategiske udviklingsplan. Det er mit håb og min forventning, at RUC også i fremtiden vil være et universitet, der vil betræde nye stier og ikke stille sig tilfreds med de allerede trådte stier - inklusive de stier, som RUC selv har trådt. - Der er nok at tage fat på for alle på RUC. Tillykke med de 25 år.

12

13 RUC - Nu og i morgen 15 Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter RUC - Nu og i morgen Sammenhænge og perspektiver Af Henrik Toft Jensen - RUC 25 år. - Det røde RUC ændrede sig og blev erhvervslivets kæledægge. - Fra marxistisk munkeskole til strømlinet universitet. - På RUC får man høje karakterer. - RUC er bedst. Der kan siges meget, og der er blevet sagt meget om Roskilde Universitetscenter. Og det er tankevækkende, at RUC i den grad har været i mediernes søgelys i universitetets 25-årige historie. En meget stor del af Danmarks befolkning ved, hvad RUC-forkortelsen betyder. RUC er en forkortelse, der i den grad har slået an og det i langt højere grad end de tilsvarende forkortelser for de øvrige universiteter i Danmark. Dette hænger naturligvis sammen med medieinteressen, og sammen med at forkortelsen falder så let på tungen. Men hvad er det da, der karakteriserer RUC - et universitet med knap 7000 studerende og med godt 700 ansatte. RUC's historie er naturligvis et vigtigt karakteristikum. En historie, hvor forbindelsen til studenteroprør og den kritiske universitetsmarxismes studier og teorikomplekser har været et vigtigt grundlag. En historie, hvor RUC har været på Folketingets dagsorden adskillige gange. En historie om et universitet, der er anderledes, der har lagt vægt på at være anderledes, og

14 16 "RUC i 25 år" som har markedsført sig som et anderledes universitet. Ud af historien fremstår i dag et universitet, der viser en blanding af kontinuitet og fornyelse. Et universitet, hvor historien ofte er baggrund, men hvor der gennem tiderne har været plads til mange omstruktureringer og omlægninger. Hvad er det da, der karakteriserer universitetet med de mange grå bygninger lidt uden for Roskilde? I de årlige finanslove fastslås det, at: "Universitetets opgave er at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau samt bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater". Det er disse tre hovedopgaver, der er grundlaget for det følgende. Uddannelsesopgaven Det er i varetagelsen af uddannelsesopgaven, at RUC i særlig grad viser sin egenart og sine særlige karakteristika. Dette viser sig ved RUC's særlige uddannelsesstruktur med to års basisuddannelse - eller rettere den toårige basisdel af bachelor- og kandidatuddannelserne - der efterfølges af et eller tre års specialiserede studier, der fører frem til en bachelor- eller kandidatgrad; enten i to fag, der kombineres i en kombinationsuddannelse, eller i et fagområde. Kandidatuddannelsen på RUC kan, som på andre universiteter, fortsættes med en treårig forskeruddannelse. Strukturen har givet anledning til megen diskussion både internt og eksternt. Strukturen er bl.a. blevet anklaget for, at den ikke sikrer en tilstrækkelig dybtgående indføring i et enkelt fag. Det er rigtigt, at to års arbejde med fagviften i en basisuddannelse efterfulgt af et eller tre års studier i to fag selvfølgelig ikke giver samme mulighed for enkeltfaglig fordybelse som et 5-årigt studium i et enkelt fag, men det har heller aldrig været meningen. Ideen bag den brede indføring, som karakteriserer RUC's basisuddannelser, var oprindelig - og er stadig - at åbne for bredere perspektiver end de perspektiver, som de enkelte fag kan byde på. Tværfaglighed blev et vigtigt varemærke for RUC og specielt for RUC's basisuddannelser, men også for mange af RUC's videregående studier. Problemorienteringen er, ligesom projektorganiseringen af studierne, et vigtigt varemærke for RUC. Disse særlige RUC'ske studieformer er et meget centralt træk ved RUC's studier, og de er ligefrem støbt ind i beton i form af grupperum og i studieordninger i form af krav til projekterne. Studieformerne er samtidig klart sammenkoblet med uddannelsesstrukturen. Problemorientering, tværfaglighed, projektorganisering og gruppearbejde er snævert sammenvævet og udfoldes i en struktur, der ikke lægger hin-

15 RUC - Nu og i morgen 17 dringer i vejen for denne form for universitetsstudier; tværtimod fremmer strukturen og organiseringen omkring den disse studieformer. Når der lægges så stor vægt på disse studieformer, er der naturligvis også en fare for, at nødvendige kvalifikationer, som opnås gennem andre studieformer, nedprioriteres for meget, og det har der været eksempler på i RUC's historie. Der er nok ikke tvivl om, at tværfagligheden i visse dele af RUC's historie har været mere "tvær" end "faglig". De allerseneste års debat om nye studieordninger for basisuddannelserne viser, at der stadig er meget forskellige opfattelser af, hvordan den rette balance mellem faglighed og tværfaglighed bør være. Medens der var grund til at være bekymret for fagligheden for en del år siden, er det i dag således, at det snarere er tværfagligheden, der aktivt skal sikres. Gamle unoder med en alt for lukket og snæver faglighed serveres indimellem under betegnelsen "gamle dyder". RUC's uddannelsesstruktur med basisuddannelser har i dag den styrke, at den fremhæver tværfaglighed som et karakteristikum ved en del af projektarbejdet samtidig med, at fagligheden sikres dels gennem kurser, forelæsninger og seminarer dels gennem projektarbejdet. Det er imidlertid ikke alene på dette område, uddannelsesstrukturen viser sin styrke. Det er også uddannelsesstrukturen, der giver mulighed for organiseringen af den særlige studieenhed - "huset". "Huset" er en væsentlig forudsætning for, at RUC's studerende oplever sig selv som universitetsejere frem for som universitetsbrugere. I "huset" - en studieenhed på omkring 100 studerende - får de RUC-studerende mulighed for at sætte en del af dagsordenen for deres studier. Dette samtidig med, at studieenheden på godt og ondt fungerer som en såvel faglig som social ramme om de studerendes studier de første to år på universitetet. Det har været nødvendigt at strukturere de første to års studier mere end tidligere. Denne strukturering har bestemt store fordele, men der er også tab forbundet med øget strukturering. Det må i de kommende år være en central bestræbelse at minimalisere de tab, der er forbundet med en øget strukturering, så det bliver nytten af denne og ikke tabene, der dominerer. Det altafgørende for kvaliteterne ved RUC's særlige uddannelsesstruktur er, at de studerende fortsat opfatter sig som universitetsejere frem for at opfatte sig som elever, der går i skole. Dette at kalde universitetet for skole hører man desværre alt for ofte fra studerende ved andre universiteter, og indimellem høres det også fra RUC-studerende, der får leveret et semester, der er alt for konfektioneret. Basisuddannelser med bred indføring og tværfaglighed er en aldeles central del af RUC's uddannelsesstruktur og uddannelsesidé. Det er samtidig en struktur, der i sin ide gør, at RUC optræder som reelt alternativ til uddannelserne på Københavns Universitet. Det er aldeles afgørende, at RUC og KU er i stand til at tilbyde forskellige kvalifikationsveje til en akademisk karriere indenfor forskning, udvikling, undervisning og administration. To

16 18 "RUC i 25 år" universiteter, der geografisk ligger så tæt, må naturligvis tilbyde forskellige kvalifikationsstrategier. Det kan imidlertid være et problem at sikre plads til begge strategier, når forskellige evalueringspaneler ofte kun relaterer sig til den ene uddannelsesstruktur eller kvalifikationsstrategi. Når en nylig afsluttet evaluering af faget dansk fremhæver, at RUC's uddannelsesstruktur ikke er optimal i forhold til danskfagets krav, men at danskfagets lærere på RUC yder et fortrinligt arbejde, er det givetvis rigtigt. Sigtet med RUC's uddannelsesstruktur er imidlertid ikke at yde danskfaget optimale betingelser, men derimod at sikre optimale betingelser for uddannelsen af en tofaglig kandidat (evt. med dansk som det ene fag). En kandidat, der umiddelbart efter kandidateksamen, kan varetage videnskabelige, undervisningsmæssige og administrative opgaver indenfor begge fag, og som i særlig grad er trænet i at tænke på tværs af faggrænser og i at være såvel mundtligt som skriftligt resonerende. Gymnasieskolens fagkonsulenter fordrer med rette et højt fagligt niveau hos gymnasielærerne. Det har vist sig, at RUC indimellem har vanskeligheder med at opnå forståelse hos disse for, at RUC's uddannelsesstruktur sikrer den nødvendige faglige kompetence. Dette gælder specielt hos de fagkonsulenter, der kommer fra uddannelsesforløb, der kun har sigtet mod at give gymnasiekompetence i et fag. Problemerne opstår ikke på det enkelte gymnasium, men derimod i embedsværket, blandt fagkonsulenter og i regeringens faglige rådgivningssystem. Det viser sig, at embedsværk og rådgivere med uddannelser fra andre universiteter i visse tilfælde har svært ved at forstå, at en samlet uddannelse i to fag er anderledes og har andre kvaliteter end en uddannelse i et fag plus et sidefag. Selve strukturen med en bred basisuddannelse og to sideordnede fag burde ikke være så kompliceret at forstå, men den er naturligvis anderledes end de strukturer, hvor der oprindelig var et hovedfag på 4-5 år samt måske et bifag på 2 års varighed. Siden er disse strukturer ændret også ved andre universiteter til et hovedfag på 31/2 til 4 år og et sidefag på 11/2-2 år. RUC er anderledes, men orienteret mod såvel nye som velkendte jobfunktioner. Embedsværker og rådgivningssystemer har dog indimellem svært ved at gerere sig på anden måde end katten og hønen i H.C. Andersens "Den grimme ælling", hvor det er egen kunnen, der spærrer for udsigten til andres kvaliteter, og hvor de siger:"vi og verden for de troede, at de var halvparten og det den allerbedste del". Det interessante ved diskussionen om basisuddannelsens længde og kandidaternes faglighed ved afslutningen af studiet er, at diskussionen i alt for ringe grad tager udgangspunkt i hvilke kvalifikationer, der kan og bør erhverves gennem en universitetsuddannelse. Alt for ofte forveksles pensum og forelæsningsindhold med de kvalifikationer, der opnås gennem stu-

17 RUC - Nu og i morgen 19 RUC's nye feltlaboratorium, Søminestationen i Drejerup. diet. Basisuddannelsens faglige og tværfaglige problemopstilling og -løsning i en udforskende læreproces giver en række kvalifikationer, som sammen med indføringen i hovedområdets centrale fagligheder forhindrer, at den snævre faglighed kommer til at dominere. Senere i studiet efter afslutningen af uddannelsernes toårige basisdel foregår studierne på de snævre fagligheders præmisser. Den toårige basisdel af uddannelserne skulle imidlertid sikre, at opdagelsesrejsen i fagenes mange muligheder ikke indsnævrer problemløsningsmulighederne, men perspektiverer og sætter i relief. Dette er meget vigtig i en tid, hvor faglig viden ikke er langtidsholdbar. RUC's uddannelsesstruktur - som vi i forskellige sammenhænge kalder "postfordistisk" - med 213 kombinationsmuligheder og to uddannelser med et fagområde eller en fagkreds - giver en fleksibilitet og en tilpasningsmulighed, som der er stærkt brug for i de kommende år. Kombinationsuddannelsesstrukturen lægger op til eksperimenter med faglige koblinger også på tværs af hovedområder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at kombinationsuddannelserne ikke er en supermarkedsmodel, hvor man ustruktureret kan hente varer fra hylderne, men derimod en model der fordrer forpligtende involvering i to eller tre faglige sammenhænge i løbet af studiet; først en i basisuddannelsen, derefter i en eller to afhængig af valget af overbygningsfag.

18 20 "RUC i 25 år" Den tidsmæssige vægtning, der er mellem basisuddannelsen og de to eller det ene overbygningsfag, forekommer afgørende for uddannelsesstrukturens kvaliteter. Der er ikke nogen af de to eller tre dele, der dominerer og ingen, der forsvinder. Det er nødvendigt for den RUC-studerende at præstere engageret involvering i alle delene. Basisuddannelsens husstruktur sikrer desuden, at de studerende er forpligtede som universitetsejere. Projektorganiseringen og problemorienteringen giver de studerende store muligheder og forpligter til en udforskende læreproces, som det er vigtigt at kunne mestre ved indgangen til et årtusinde, hvor det er vanskeligt at forudse de muligheder, der skal udnyttes og de problemer, der skal løses. Evnen til at kunne definere og afgrænse en problemstilling, til at have en videnskabeligt baseret analyse- eller udredningsmetode parat, vil - sammen med åbenhed der muliggør, at flere fagligheder inddrages i problemløsningen - være afgørende for at kunne udfylde en lang række jobfunktioner indenfor forskning, uddannelse, administration eller kommunikation. Projektarbejdsformens stærke forankring på RUC er en afgørende forudsætning for, at RUC kan tilbyde en særlig kvalificeret universitetsuddannelse for de studerende, der er villige til at tage de udfordringer op, som ligger i universitetets forventninger om, at de studerende agerer som universitetsejere og er engagerede i deres studier fra start til slut. Det er vanskeligere at snyde sig selv på RUC, end det er på andre universiteter. Undervisningen på RUC er i perioder afhængig af, at de studerende leverer de krævede oplæg til deres vejledermøder. På RUC er der "messefald", hvis ikke "præsten " fodres med oplæg; her går det ikke med en passiv halvblundende menighed. "Messefald" er altid en begivenhed, der registreres, så det er vanskeligt at bilde sig selv ind, at man er en aktiv studerende på RUC, hvis man er "passiv kunde". Alt dette betyder ikke, at RUC kan hvile på laurbærrene - tværtimod. Universitetet står overfor store udfordringer på uddannelsesområdet. Den første store udfordring er at løse problemet med den vigende tilgang til de naturvidenskabelige studier; desværre er der ingen patentløsninger på dette problem. Det er imidlertid afgørende at finde en løsning; ellers vil den opbygning af slagkraftige naturvidenskabelige miljøer på RUC, som der er lagt så mange kræfter i de sidste 8 år, gå tabt. Det er min vurdering, at naturvidenskab selv bør indtage scenen og vise, hvor spændende naturvidenskab er. Naturvidenskab bør sætte de store naturvidenskabelige historier på dagsordenen. Dette frem for alene at være kendt for det sure slid med integraler og permutationer. Naturvidenskab bør gribe chancen og konstatere, at vi har bevæget os fra ingeniørsamfundet til "gartnersamfundet" og stå klar, når de næste ændringer kommer ved årtusindeskiftet. Den anden store udfordring er at tilbyde uddannelsesveje for mennesker med mellemuddannelser, der ønsker at videreuddanne sig for at opnå en bachelorgrad eller en kandidatgrad. På den ene side skal det sikres, at disse

19 RUC - Nu og i morgen 21 mennesker, der har en uddannelse, får kredit for den uddannelsesaktivitet, de allerede har været igennem, samt får kredit for de relevante erfaringer, de har opsamlet gennem deres job karriere. På den anden side må universitetet ikke foregøgle dem, at deres 3- eller 31/2-årige uddannelse tidsmæssigt kan godskrives fuldt ud. Det er vigtigt at forklare, at et kursskifte koster ekstra arbejde, når kursskiftet foretages sent, men det er urimeligt at sende de pågældende tilbage til "start", når en mellemuddannelse er relevant. På RUC har vi det sidste år arbejdet med et såkaldt "brobygningsprojekt", der netop omhandler vilkårene for skift fra mellemuddannelser til kandidatuddannelser. At området er vigtigt fremgår af det faktum, at RUC i 1997 optager omkring 100 studerende med en mellemuddannelse. Et optag, som i løbet af de sidste par år er vokset fra omkring 10 studerende til 100. Dette skal sammenlignes med, at RUC i alt optager ca studerende. Den tredje udfordring er at sikre, at RUC faktisk udnytter sin uddannelsesstruktur. Uddannelsesstrukturen giver f.eks. mulighed for, at datalogi og kommunikation sammen skaber en tofagsuddannelse med henblik på multimedieaktiviteter eller at filosofi med videnskabsfilosofi og fysik skaber en kombination, hvor studerende kvalificerer sig i begge fag med henblik på at kvalificere sig som undervisere, der kan koble filosofi, videnskabsteori og fysik f.eks. i gymnasieundervisningen. Dette sidste kunne måske gøre flere gymnasieelever interesserede i fysik. Uddannelsesstrukturen giver så mange muligheder, at det næsten forekommer overflødigt at tilbyde nye uddannelser fra RUC. RUC må dog ikke stivne. Derfor har vi på RUC søgt om en journalistuddannelse i tilknytning til vores kommunikationsuddannelse og overvejer p.t., hvorledes vi kan udnytte vores biologiuddannelse til at gøre os mere gældende indenfor området "sundhed og helse". Den fjerde udfordring består i at sikre en fortsat intern debat om vægtningen af forskellige former for studieaktiviteter. På RUC fornemmes der i dag et dobbelt pres på uddannelsesstruktur og -organisering. Nogle studerende ønsker at være elever og at gå i skole, og RUC skuffer her - de studerende får andre udfordringer, og der kræves større selvorganisering. Andre studerende ønsker helt frie rammer, hvor der kun er få kurser, men til gengæld krav om, at lærerkorpset er til rådighed, når det ønskes og gerne opsøgende. Også her skuffer vi. Det er nødvendigt med en række kurser, og på lærersiden er der et naturligt ønske om at kunne docere i sin egen faglighed eller i sidste års pensum nok engang. Det er en særdeles vanskelig balance at sikre, at godt indhold kan genbruges samtidig med, at det hvert år bør opfattes som en principiel udfordring at opfinde tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet nok engang. På RUC har vi i alt for høj grad opfundet kursusplanlægningen hvert år. Det er ressourcekrævende, og en mere langsigtet planlægning kunne frigøre

20 22 "RUC i 25 år" kræfter til egentlig undervisning. Men det ville være en alvorlig trussel mod uddannelsernes spændstighed, hvis der ikke fortsat er et strukturmæssigt pres, der sikrer, at nye øjne kommer til og justerer. Den femte udfordring består i at afbalancere det meget store pres i retning af ny faglighed, som karakteriserer netop disse år. Det er meget vigtigt, at både studerende og undervisere ved, hvorfor de har valgt RUC, - hvor faglighed er grundlaget, og tværfaglighed er et vigtigt element. Hvor studierne er tilrettelagt som bredt udforskende indlæring. Hvor projektarbejdet understøttes af kurser, så det sikres, at der er arbejdet med bredden i basisuddannelsen og med den faglige fordybelse i det efterfølgende studium. Intet er lettere end at indsnævre det faglige felt allerede fra begyndelsen af studiet, men det er i strid med basisuddannelsens intentioner. En af kvaliteterne ved basisuddannelsen viser sig netop ved, at ca. 50 % af de studerende ændrer uddannelsesplaner, medens de gennemfører de to års basisuddannelse. Det gradvise studievalg er en realitet på RUC. Den sjette udfordring er at være lydhør over for de hurtige ændringer, som tydeligt ses i samfundet samtidig med, at aktuelle struktur- og indholdsmuligheder for at imødekomme udfordringerne ikke overses. Listen over udfordringer kunne specielt på uddannelsessiden blive umådelig lang. Dette hænger naturligvis sammen med, at RUC's særlige uddannelsesstruktur i særlig grad sætter fokus på uddannelsesproblemstillinger. For uddannelsessiden skal der afsluttes med den udfordring, som er fælles for alle universiteter i de kommende år. Informationsteknologien, herunder Internettet, skaber nye muligheder for universiteterne og vil i de kommende ti år få stor indflydelse på livet på universiteterne. For det første vil der på mange universiteter ske forandringer i lærernes rolle. Indtil for ganske nylig var læreren mange steder de studerendes primære kilde til information og viden. Når de studerende kan anvende informationsteknologien, bliver læreren mindre afgørende som kilde til information, men snarere af betydning som en kilde til viden og forståelse. Dette vil forandre lærerens rolle og måden, hvorpå der fremover skal drives universitetsundervisning. Såvel lærerne som de studerende må indstille sig på, at begrebet envejskommunikation i undervisningslokalet bliver umuliggjort. På dette område er RUC's undervisnings- og studietradition allerede i overensstemmelse med fremtidens krav, idet vi anvender en dialog mellem lærerne og de studerende, som har det formål at omdanne informationer til viden og forståelse. IT-baserede undervisningsprogrammer vil sandsynligvis få større og større betydning i universitetsundervisningen i de kommende år. RUC eksperimenterer med anvendelse af sådanne uddannelsesprogrammer, ligesom vi analyserer værdien af at anvende dem.

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere