Støj i den grafiske branche

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj i den grafiske branche"

Transkript

1 Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd

2 Indhold Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale til kontorlandskab uden støjgener hos Datagraf Auning A/S God akustik kan forbedre arbejdsmiljøet markant i produktionslokaler Er I generet af støj? Få overblik over støj i jeres virksomhed Høreskader kan komme gradvist eller øjeblikkeligt Pludselige høreskader Hvor er støjen i den grafiske branche? Pas på støjen Sådan kan en høreskade se ud Tinnitus Støj kan også give stress og andet ubehag Regler om støj Hvad siger den reviderede bekendtgørelse om støj? Få checket hørelsen Man kan få tilskud til sine høreapparater Hvor længe må man være i forskellige støjniveauer? Hvad er impulsstøj, infralyd og ultralyd? Øret er ikke lige følsomt over for alle lyde Undgå støj Støj og arbejdspladsvurderinger kortlæg støjen på jeres arbejdsplads Prioritér problemerne og udarbejd en handlingsplan Dæmp støjen på de maskiner, I allerede har Ideer til løsninger Dæmp vibrationer Køb støjsvage maskiner når I skal købe nyt Før I køber maskiner Gør rummets lydforhold bedre Sørg for at nye bygninger bliver støjsvage Brug høreværn om nødvendigt Sikkerhedsorganisationen skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet Hvis I vil vide mere

3 3 Støj kan dæmpes Høreskader er en af de hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Høreskader kan opstå på flere måder. Både kortvarige intense lydimpulser og vedvarende støjbelastninger kan give høreskader. Men støj kan også give andre gener som f.eks. stress og ubehag. Derfor er der al mulig grund til at dæmpe støjen. Heldigvis er støj ikke umulig at gøre noget ved. Dels kan støjen dæmpes på eksisterende maskiner, dels kan I reducere meget af støjen ved at vælge støjsvage maskiner, når I skal købe nyt udstyr. Desuden kan man tænke i bygningernes og arbejdslokalernes indretning. Den betyder nemlig meget for, hvordan støjen udbreder sig. Hvis det alligevel

4 ikke er muligt at komme under de gældende støjgrænser, må I bruge ørepropper eller høreværn. Men det er ikke en permanent løsning. I 2006 trådte en ny støj-bekendtgørelse i kraft, og i forlængelse af denne bekendtgørelse har AT udarbejdet en vejledning, der beskriver de nye regler. Grafisk BAR har lavet denne vejledning for at opsummere de gældende regler og give ideer til, hvordan I kan gøre noget ved støjproblemerne. Udgangspunktet er bl.a., at I godt kan gøre noget ved støjen, før de gældende støjgrænser overskrides. Hvor meget støj er der i den grafiske branche? Støj er stadig et problem for en del medarbejdere på grafiske virksomheder. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som blev offentliggjort i december I 2005 spurgte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø mere end lønmodtagere og selvstændige om deres arbejdsmiljø. Svarene er nu samlet i undersøgelsen Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (2005). Denne undersøgelse dækker blandt andet den grafiske branche. Den viser, at støj er et problem for mange medarbejdere på grafiske virksomheder. Undersøgelsen viser også, at vibrationer ikke er et stort problem i branchen. Nedenfor vises nogle af resultaterne fra den grafiske branche. Alle tal bygger på deltagernes egne oplevelser. z 39% svarer, at de i mindst en fjerdedel af arbejdsdagen er generet af høj støj z 36% svarer, at de i mindst en fjerdedel af arbejdsdagen er udsat for generende støj fra f.eks. kolleger eller ventilation z 15% svarer, at de er udsat for høreskadende støj i mindst en fjerdedel af arbejdsdagen Høreskadende og generende støj er et af fokusområderne i Arbejdsmiljørådets prioriteringsplan 2010.

5 5 Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Hvis man er teknisk ansvarlig for indkøb af maskiner, så må man forsøge at sætte sig i operatørernes sted. Det er operatøren, der skal stå og arbejde i timevis ja uge- måneds- og årevis ved maskinen. Her kan det ikke nytte noget, at man ikke tager støjproblemer alvorligt fra starten. Desuden er der jo også en lov, der skal overholdes, siger teknisk chef Flemming Skovlund fra Schultz Grafisk. Flemming Skovlund har en fast følgesvend, når han er rundt for at se på maskiner hos forskellige leverandører i såvel ind- som udland. Jeg har altid min støjmåler med. Så kan jeg på stedet få et indtryk af, hvor meget en bestemt maskine larmer. På den måde kan jeg også med det samme indlede en dialog med leverandøren om, hvordan man kan dæmpe støjen, forklarer Flemming Skovlund. Støjreduktion førte til begavet produktudvikling Flemming Skovlund var bl.a. i Tyskland for at bestille en maskine, som viste sig at støje alt for meget. Maskinen havde et åbent gitter, hvor det ville være bedre med en plexiglasplade, som kunne reducere støjen, fortæller Flemming Skovlund. Samtidig kunne man forholdsvis let sætte gummi på en række metaldele, der støjede, når de slog sammen. Resultatet blev en meget støjsvag maskine, som både leverandøren og hans fremtidige kunder også får glæde af, fortæller Flemming Skovlund. Leverandøren måtte betale dyr indkapsling af maskine Da Schultz Grafisk skulle tage en ny stor falsemaskine i brug, viste det sig, at den ikke overholdt de gældende støjgrænser. Det ville kræve en dyr indkapsling at få støjen reduceret tilstrækkeligt.

6 6 Men det blev leverandørens problem. Schultz Grafisk har nemlig en fast procedure, når de indkøber maskiner. I vores købskontrakter stiller vi krav om, at maskinerne overholder bestemte støjgrænser, forklarer Flemming Skovlund. I det konkrete tilfælde med falsemaskinen fik vi bygget et såkaldt bulderhus udenom hele maskinen. I bulderhuset var der så sikret indkig til maskinen på de steder, hvor operatøren skal kunne se, hvad der sker. Der blev også konstrueret en særlig lade-enhed og en hurtigport, hvor man kan skyde en luge op, så operatøren kan komme til at betjene maskinen. For det er naturligvis vigtigt, at man ikke skaber nye problemer i sin iver efter at bekæmpe støjen, siger Flemming Skovlund. Fra produktionslokale til kontorlandskab uden støjgener hos Datagraf Auning A/S Umiddelbart lyder det ikke som det nemmeste i verden at forvandle et stort produktionslokale til et åbent kontorlandskab. Men hos Datagraf Auning A/S har de haft stort held med at skabe et støjsvagt kontorlandskab til omkring 50 medarbejdere, uden at støjen er blevet et problem. Vi tog som udgangspunkt, at når der kunne være trykkerimaskiner i lokalet, uden at det gav anledning til store gener, så kunne man også placere et kontormiljø i lokalet, fortæller miljøchef Flemming Alfang. Vi har stort set taget lokalet i brug, som det stod. Vi har kun været nødt til at male nogle overflader, fordi vi måtte lægge en installationskanal ned i gulvet, fortæller Flemming Alfang. Masser af beton og hårde overflader Produktionslokalet er et rimeligt råt lokale på 18 x 48 m med betonvægge og 6,60 m til undersiden af et stål-trapeztag med perforeret underside og lydisolering i trapezprofilen. På den ene langside er betonvæggene beklædt med cedertræ, og på den anden langside har væggen gipsplader med huller og isolering bagved. Gulvet er et betongulv, og gavlene er store glaspartier. Alligevel er støjen til at styre.

7 7 Hold en god afstand til hårde overflader De eneste klager vi fik i starten gik på, at branddørene klappede for meget, når de lukkede, men det er løst hen ad vejen, fortæller Flemming Alfang. En af hemmelighederne bag det støjsvage kontor er selve placeringen af medarbejderne. Vi har sikret, at ingen medarbejder sidder tættere på en betonvæg end to meter. Det betyder, at vi nedsætter de problemer, man ellers let ville få med lyde, der reflekteres fra hårde overflader, forklarer Flemming Alfang. De fleste steder er afstanden til en hård overflade omkring syv meter, og med en afstand til loftet på seks meter får vi heller ingen reflektion herfra. Alle, der besøger os og går igennem kontorlandskabet, er virkelig overraskede over det lave støjniveau. Det er da også kun lykkedes, fordi vi har forholdt os meget bevidst til rummets efterklangstider i vores indretning af lokalet, fortæller Flemming Alfang, som har koordineret både installationsforløb og flytning.

8 God akustik kan forbedre arbejdsmiljøet markant i produktionslokaler Støj og produktion hører ikke nødvendigvis uløseligt sammen. Man kan ofte nå rigtig langt ved at forbedre rummets akustik. Med lydabsorberende materiale på f.eks. lofter og vægge kan man nedbringe det, man kalder efterklangstiden. Og den kan være både forstyrrende og ubehagelig.

9 Hvis man f.eks. arbejder ved en maskine, der står lige foran en hård væg, så får man næsten al støjen i hovedet to gange. Dels får man støjen direkte fra maskinen, og oveni får man så den støj, der kastes tilbage fra væggen. Her kan det være overraskende effektivt blot at sætte støjabsorberende materiale på væggen, forklarer støjekspert Peter Møller. Hårde og bløde overflader Fra en hård overflade kastes 95% af lydbølgerne tilbage og suser videre rundt i rummet, fordi lydene ikke kan trænge ind i det hårde materiale. I nogle lokaler betyder det, at en lydbølge skal ramme vægge og lofter 5-10 gange, før den dør ud. Lyden bliver mudret, fordi hver lydbølge populært sagt hele tiden har et ekko hængende efter sig selv. Samtidig kommer lyden fra mange retninger, og det kan være ret ubehageligt, forklarer Peter Møller. Bløde materialer absorberer til gengæld lyden. Nogle lydabsorberende materialer kaster kun 5% af lyden tilbage. Det er så effektivt, at det ofte er nok at beklæde loftet med et lydabsorberende materiale. Efterklangstiden kan halveres I mange tilfælde kan efterklangstiden halveres med støjabsorberende materialer, og det svarer til en støjdæmpning på 3 db(a). Det lyder måske ikke af så meget, men det interessante er, at støjdæmpning udført ved hjælp af akustikregulering (akustikbeklædning af loft og vægge) opfattes subjektivt som 3 gange så effektivt som støjdæmpning udført ved hjælp af dæmpning af kilden (indkapsling). Akustikregulering medfører derfor, at lokalet føles mere behageligt at arbejde i, blandt andet fordi lyden forsvinder hurtigere. Den lyd, der blev lavet for lidt siden, forsvinder i stedet for at blive hængende i rummet. Og den skal altså ikke lægges sammen med den lyd, der laves NU, forklarer Peter Møller. Men ud over at sænke lydtrykket gør akustikregulering også, at man kan høre, hvor lyden kommer fra. Samtidig bliver lyden blødere og mere behagelig og dermed mindre stressende. Det er derfor, akustikregulering opleves som en større dæmpning, end det er rent teknisk. Her skal man dog være opmærksom på, at akustik og efterklangstider især giver mening, når formålet er at at skabe et behageligt lydmiljø uden generende lyde. Hvis problemet er høje støjniveauer, som kan give høreskader, så kan man normalt ikke nøjes med at reducere efterklangstiden, for øret og høresansen bliver ødelagt af selve lydtrykket, og her tages der ikke hensyn til vores subjektive oplevelse af lyden. I disse situationer må man reducere støjen med andre metoder, f.eks. via indkapsling af de maskiner, der støjer, siger Peter Møller.

10 10 Er I generet af støj? Støj defineres som al lyd, der skader, generer eller forstyrrer. Støj går ikke kun ud over hørelsen. Støj kan også medvirke til at give stress, og støj kan være den indirekte årsag til, at der sker en arbejdsulykke, fordi støjen kan overdøve vigtige advarselssignaler. Det er i øvrigt meget individuelt, hvad vi oplever som støj. Den støj man selv laver, føles som regel ikke lige så generende, som den støj de andre laver, og som man ikke kan kontrollere. Derfor er det heller ikke kun lydens styrke, der afgør, om der skal gøres noget ved problemet. Støj kan give forskellige skader: z Høretab z Stress og ubehag z Tinnitus

11 11 På de følgende sider står der mere om høreskader og andre gener, som skyldes støj. Få overblik over støj i jeres virksomhed Når I begynder at arbejde med støj, kan nedenstående spørgsmål bruges: Skal I hæve stemmen på jeres arbejdsplads for at tale sammen? Bliver I ofte forstyrret af andre, der taler sammen i nærheden? Har nogle af medarbejderne svært ved at følge med i en samtale med flere personer involveret? Er der medarbejdere, der tit må bede om at få gentaget noget? Er der medarbejdere, der føler sig stresset af støj eller generende lyde på arbejdet? Er der medarbejdere, der ikke bruger deres høreværn? Har I gennemgået de støjbelastede arbejdspladser og registreret støjkilderne? Har I støjkilder, som umiddelbart kunne støjdæmpes, indkapsles eller flyttes? Er der lavet støjdæmpning af vægge og lofter? Kender I efterklangstid og støjniveau i lokalerne?

12 12 Høreskader kan komme gradvist eller øjeblikkeligt Høreskader kommer ofte gradvist Man opdager som regel ikke en høreskade, før den når et kritisk niveau. De fleste vil nemlig naturligt forsøge at kompensere for høretabet uden at tænke over det. Man skruer f.eks. højere op for radioen eller griner sammen med de andre, selv om man ikke hørte vittigheden. Måske synes man, at de andre mumler, men undskylder det med dårlig akustik eller megen baggrundsstøj. Men på et tidspunkt bliver det åbenlyst for omgivelserne og for en selv, at man har svært ved at høre. Den slags høreskader opstår som regel efter flere år med en øget støjpåvirkning. Høreskader, som opstår på grund af støj, rammer som regel først i frekvensområdet omkring 4000 Hz. Høreskader i dette område gør det svært at forstå tale. I starten bliver det vanskeligt at høre konsonanter som f.eks. t- og s-lyde. Derfor gør høreskader det særlig vanskeligt at

13 13 høre, hvad andre siger specielt i støjende omgivelser. Og det kan være et alvorligt socialt handicap, når man ikke kan følge med i samtalerne, hvis der er baggrundsstøj fra andre, der taler. Pludselige høreskader Høreskader kan også opstå øjeblikkeligt. Det er de skader, man får, hvis man er udsat for meget høje impulslyde. Et kanonslag kan f.eks. frembringe en kortvarig lyd på 180 db(a). Her sprænger trommehinden ganske enkelt. Men andre kortvarige impulslyde kan også give høreskader. Det er dog meget sjældent i grafisk branche. Det uheldige ved høreskader er, at de er uoprettelige. Et høreapparat kan afhjælpe og kompensere for tabet af hørelsen men det kan ikke bringe hørelsen tilbage. Til gengæld kan høreapparatet være adgangen tilbage til det sociale liv. Hvor er støjen i den grafiske branche? Ifølge Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere for den grafiske branche er der mest støj i følgende virksomheder: z Avistrykkerier z Bog- og offsettrykkerier z Serigrafiske trykkerier z Ugeblads- og magasintrykkerier z Bogbinderier z Virksomheder, der fremstiller bølgepap og emballage z Virksomheder, der fremstiller kuverter, papirposer, o.l. De værste støjkilder i den grafiske branche er ifølge Arbejdstilsynet: z Udstansning z Trykning z Færdiggørelse z Bogbinding z Desuden er der generende støj i forbindelse med redaktionelt arbejde og prepress Der findes flere konkrete råd om støjdæmpning af forskellige typer maskiner i den elektroniske vejviser fra Arbejdstilsynet, som findes på under både Papir- og papvarer samt bogbinding og Trykkerier og udgivervirksomheder.

14 14 Pas på støjen Her er nogle centrale aspekter i forhold til Arbejdstilsynets vurdering af støj og risikoen for høreskader. z Der er risiko for høreskade, hvis man opholder sig i vedvarende støj på mere end db(a). Arbejdstilsynet vurderer dog, at der er en meget lille risiko for en alvorlig høreskade, selv om man opholder sig i vedvarende støj på 80 db(a) i 10 år i 8 timer om dagen. En alvorlig høreskade er typisk en skade, der nedsætter hørelsen med 20 db(a) i det frekvensområde, hvor menneskets stemmer ligger det vil sige Hz. z Der er risiko for alvorlige høreskader, hvis man opholder sig i vedvarende støj over 85 db(a). Derfor skal der bruges høreværn. Ved 90 db(a) er risikoen næsten 3 gange så høj som ved 85 db(a). z Støj over db(a) kan give høreskader efter meget kort tids påvirkning. z Støj kan give tinnitus. z Støj kan ændre dit vejrtrækningsmønster og give forhøjet blodtryk. Det kan skade dit fysiske velbefindende på længere sigt. z Selv stille støj kan være generende og belaste dig psykisk.

15 15 Sådan kan en høreskade se ud Høreskader kan opstå, når lydbølger rusker for kraftigt i ørets høresanseceller. Det er mikroskopiske hår, der omsætter lydens bølger til de signaler, som hjernen opfatter som lyd. Hvis disse hår først én gang er ødelagt, bliver de ikke gendannet. Derfor kan man heller ikke reparere en høreskade. Raske høresanseceller Ødelagte høresanseceller Fotos: Widex/H.Engström/B.Engström Tinnitus Mange får tinnitus i forbindelse med en høreskade. Man hører en ringen eller en susen for ørerne. Tonen kan være mere eller mindre kraftig. Og tinnitus kan variere i styrke eller være vedvarende og kronisk. Ved kronisk tinnitus må man leve med den generende lyd dag og nat resten af livet.

16 16 Støj kan også give stress og andet ubehag Kolleger der snakker og griner, telefoner der bipper og ringer, eller ventilation, der summer stille men vedvarende. Det er eksempler på lyde, som flere og flere bliver generet af på deres arbejde. Støj fra andre kolleger opleves ofte værre end den, man selv laver.

17 17 Støj er nemlig ikke kun kraftige lyde. Snak og uro i f.eks. store kontorer kan også føles generende, selv om det fysiske lydtryk overhovedet ikke kommer i nærheden af skadelige niveauer. Den generende støj kan give hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og forhøjet blodtryk. Generende støj opleves af mange som en stressfaktor. Og mange føler sig ikke så effektive, når de arbejder i områder med generende støj. Man koncentrerer sig oftest ikke godt nok. Nogle mister ligefrem lysten til at arbejde og forlader måske arbejdsmarkedet i utide. Et generende støjniveau kan også gå ud over det psykiske arbejdsmiljø, og det kan medføre et dårligere arbejdsklima. Der er faste grænser for den høreskadende støj. Men der er ingen faste grænser for, hvornår støj generer. Det kan bedst vurderes af den, der arbejder i støjen. Derfor må den enkelte også selv gøre opmærksom på problemer med generende støj. Regler om støj Hvad siger den reviderede bekendtgørelse om støj? Den 15. februar 2006 trådte en ny støj-bekendtgørelse i kraft. Afsnittet her gennemgår i korte træk de centrale bestemmelser i bekendtgørelsen. Først kommer de nye eller skærpede centrale bestemmelser. Herefter kommer en række vigtige bestemmelser, som stadig er gældende. Nye bestemmelser: z Medarbejderne skal have adgang til det, man kalder en forebyggende audiometrisk undersøgelse, hvis de er udsat for støj på mere end 80 db(a) over en 8 timers arbejdsdag eller impulsstøj på mere end 135 db(c), og hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er risiko for skader på grund af støj. Denne form for undersøgelse er den mest almindelige høreundersøgelse, hvor man typisk sidder i et lydtæt rum med høretelefoner på. Undersøgeren bør give virksomheden besked om, hvorvidt undersøgelsens resultater bør give anledning til foranstaltninger på virksomheden. z Medarbejderne skal have adgang til en grundigere arbejdsmedicinsk undersøgelse, der udføres under en læges ansvar, hvis de er udsat for

18 18 støj på mere end 85 db(a) over en 8 timers arbejdsdag eller impulsstøj på mere end 137 db(c). Her kan en arbejdsmiljørådgiver give gode råd om, hvor man kan få foretaget en autoriseret arbejdsmedicinsk undersøgelse. Undersøgeren bør give virksomheden besked om, hvorvidt undersøgelsens resultater bør give anledning til foranstaltninger på virksomheden. Det omfatter bl.a. ajourføring af arbejdspladsvurderingen, løbende helbredsundersøgelse af den ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. Denne arbejdsmedicinske undersøgelse må ikke forveksles med helbredsundersøgelsen i forbindelse med natarbejde. z Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, der er udsat for en støjbelastning over eller lig med 80 db(a) i løbet af 8 timer eller spidsværdier af impulser over eller lig med 135 db(c) gøres bekendt med og instrueres om de risici, som følger af støj. Det omfatter: z Karakteren af de risici man er udsat for z Foranstaltninger der træffes for at fjerne støj z Resultaterne af arbejdspladsvurderinger z Korrekt brug af høreværn z Hvordan man opdager tegn på arbejdsbetingede lidelser og ulykker og hvorfor de skal anmeldes z Hvornår den ansatte har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser z Hvordan man har en sikker arbejdspraksis, som minimerer udsættelsen for støj mest muligt Gamle bestemmelser der stadig gælder: z Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) i løbet af en 8 timers arbejdsdag. z Unødig støj skal undgås. Eksempler på unødig støj er bl.a. maskiner, der hviner eller skramler, fordi de ikke er ordentligt vedligeholdt, maskiner der kører, selv om de ikke er i brug eller maskiner, der er ufornuftigt placeret, så de generer mange ansatte. Hvad betyder det at have adgang til en audiometrisk eller arbejdsmedicinsk undersøgelse. Når man har adgang til en undersøgelse, skal man som medarbejder selv formulere et ønske om undersøgelsen. Arbejdsgiveren skal informere om muligheden, men undersøgelsen bliver ikke tilbudt automatisk.

19 19 Høretest Nogle virksomheder kobler en høretest på den lovpligtige helbredsundersøgelse i forbindelse med skiftehold. Andre virksomheder imødekommer medarbejdernes egne ønsker om at få foretaget en høretest. z Støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. z Støjen skal som udgangspunkt fjernes ved kilden. Det gælder både hørbar lyd, ultralyd (over Hz) og infralyd (under 20 Hz). z Medarbejderne skal have adgang til effektivt høreværn, hvis de er udsat for mere end 80 db(a), eller hvis der optræder impulsstøj på mere end 135 db(c). Man skal også have tilbudt høreværn, hvis støjbelastningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der udføres kortvarigt arbejde under meget støj. z Arbejdstilsynets tolkning af reglerne er, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte bruger høreværn, så snart arbejde, der vurderes at være høreskadeligt, påbegyndes. Det vil sige, at også støjbelastninger under 85 db(a) kan betyde, at der skal bruges høreværn.

20 20 Få checket hørelsen Det kan være en god idé at få målt sin hørelse, før man starter i et støjfyldt job. Regelmæssige høreprøver kan også være medvirkende til at forebygge, at en eventuel skade bliver større. Man kan få tilskud til sine høreapparater Det er gratis at få et høreapparat fra en offentlig klinik. Men hvis man ønsker at få et høreapparat fra en godkendt privat høreklinik, kan man få offentligt tilskud. Hvis høreapparatet koster mere end det offentlige tilskud, må man selv betale resten. Det er muligt at købe høreapparater, som ikke koster mere end det offentlige tilskud. Prisen afhænger dels af type og dels af tekniske funktioner. Hvor længe må man være i forskellige støjniveauer? Skemaet viser, hvor længe man maximalt må arbejde i forskellige støjniveauer, dvs. støjbelastningen. For hver gang støjniveauet stiger med 3 db(a) over 85 db(a), skal man halvere tiden. 80 db(a) Ingen tidsbegrænsning pga. støj 85 db(a) 8 timer 88 db(a) 4 timer 91 db(a) 2 timer 94 db(a) 1 timer 97 db(a) 30 minutter

21 21 Støjbelastningen er det gennemsnitlige lydniveau målt ved øret over en arbejdsdag. Når man reducerer støjen med 3 db(a), må man være i støjen dobbelt så længe. Hvad er impulsstøj, infralyd og ultralyd? Ved I, hvor meget støj der er på jeres arbejdsplads? Og ved I, om I har risiko for at få en høreskade? Impulsstøj kan give så kraftige lydtryk, at de på et kort øjeblik kan ødelægge hørelsen. Impulsstøj kan f.eks. komme fra: z Slag mod metal f.eks. en stansemaskine eller en falsemaskine z Brug af trykluft Infralyd er lyd med en frekvens under 20 Hz altså under det hørbare område. Infralyd kan dog høres i hvert fald ned til ca. 2 Hz, hvis lydtrykket er stort nok. Infralyd opfattes typisk som en rumlende eller buldrende lyd. Man kan også få fornemmelsen af trykken for ørene. Infralyd kan f.eks. komme fra ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, langsomtgående motorer eller biler, lastbiler og tog. Det er meget svært at isolere sig fra problemer med infralyd, da almindelige høreværn (ørekopper og ørepropper), indkapslinger og afskærmninger kun har en ringe virkning over for infralyd. Derfor skal problemet løses ved kilden. Ultralyd er lyd med en frekvens over Hz og altså over det hørbare område. Ultralyd bruges f.eks. i visse båndsvejsemaskiner til bundtning af færdige tryksager. Her kan man med ultralyd svejse båndet sammen i stedet for at bruge polystyrenbånd, der varmesvejses sammen. Det er forholdsvis let at isolere eller skærme sig fra ultralyd. Men man bør dog alligevel altid forsøge at løse problemet ved kilden.

22 22 Øret er ikke lige følsomt over for alle lyde Menneskets øre er mere følsomt over for lyde i området Hz, end for lyde der er enten dybere eller højere. Derfor kan vi tåle højere lydtryk, hvis lyden er meget dyb (lave frekvenser) eller meget høj (høje frekvenser). Når man måler støj, bruger man et særligt filter, som tager højde for ørets varierende følsomhed overfor forskellige lyde. Man kalder det et A-filter, og derfor taler man om decibel A eller db(a). Der findes også B- og C-filtre, men de bruges sjældent indenfor arbejdsmiljøområdet. Man bruger dog C-filtre, når man skal måle støj med et meget højt lydtryk, det vil sige impulsstøj. Her taler man om db(c). Store tunge maskiner som rotationsmaskiner laver f.eks. ofte støj med dybe toner, mens falsemaskiner ofte laver klaprende støj med høje toner. Der er forskel på, hvor let det er at gøre noget ved støjen. Dybe toner har lange lydbølger og er således sværere at fange end korte lydbølger fra høje toner. Det lydabsorberende materiale fanger nemlig bedst lyden jo flere bølgelængder, det kan indeholde. Så jo længere lydbølgen er, desto tykkere skal det lydabsorberende materiale være.

23 23 Undgå støj Det kan spare både helbredsgener og penge at tænke i forebyggelse af støjproblemer. En effektiv forebyggelse kræver en struktureret indsats. Her er nogle ideer til, hvordan I kan tage fat: z Kortlæg støjen på jeres arbejdsplads z Dæmp støjen på de maskiner, der allerede støjer z Køb støjsvage maskiner, når I skal købe nyt udstyr z Gør rummets lydforhold bedre z Flyt støjende maskiner udenfor rummet, hvis det er muligt z Brug høreværn om nødvendigt z Kontakt eventuelt en arbejdsmiljørådgiver Støj og arbejdspladsvurderinger kortlæg støjen på jeres arbejdsplads Hvad har I allerede gjort ved støjen? Her er en række spørgsmål, som kan hjælpe jer til at afgøre, hvor godt I er med i forhold til at begrænse og dæmpe støjen: JA NEJ VED IKKE Har I fokus på støj i jeres arbejdspladsvurderinger? Har I fulgt normal god praksis i jeres branche? Har I allerede brugt velkendte midler til at støjdæmpe jeres maskiner? Er jeres maskiner ordentligt vedligeholdt og har I en plan for løbende vedligeholdelse? Har I adskilt støjende aktiviteter fra ikke støjende arbejde? Er maskinernes støjniveau et element, der indgår, når I investerer i nye maskiner? Har I overblik over, hvor der er størst risiko for at få høreskader eller andre støj-gener i jeres virksomhed? Ved I, hvilke støj-gener medarbejderne er mest udsat for? Ved I hvilke ansatte, der er mest udsat for støj? Ved I med sikkerhed, at der ikke er sygefravær, der kan relateres til støj? Hvis I svarer nej eller ved ikke til et eller flere spørgsmål, har I dermed også en idé om, hvordan I kan tage fat.

24 24 Prioritér problemerne og udarbejd en handlingsplan Når I har et overblik, skal I prioritere problemerne. Herefter må I udarbejde en handlingsplan for, hvornår tingene skal bringes i orden. Handlingsplanen bør indeholde følgende: z Vurdering og beskrivelse af støjproblemerne z Forslag til løsninger z Tidsplan for hvornår løsninger skal være gennemført z Navngivne personer som har ansvar for at føre handlingsplanen ud i livet z Beskrivelse af hvordan I kontrollerer, at handlingsplanen bliver gennemført Dæmp støjen på de maskiner, I allerede har Når I skal til det konkrete arbejde med at dæmpe støjen på eksisterende maskiner, bør I først finde ud af, hvor støjen opstår i maskinen. Gå dernæst videre med at se på, hvordan støjen spredes og eventuelt forstærkes. Ideer til løsninger Her er en række ideer til konkrete og ofte enkle støjdæmpninger: z Stop maskiner og udstyr, som I ikke bruger, hvis det er teknisk muligt z Fastspænd eller fjern løse dele, Spørg dem, der bruger maskinen Når I vil støjdæmpe en maskine, er det som regel fornuftigt at spørge dem, der arbejder med maskinen i det daglige. De kender maskinen bedst. Derfor har de ofte også en idé om, hvor støjen kommer fra. der rasler og skramler z Justér og smør maskinerne, tørre kæder og lejer ellers støjer de z Montér bløde mellemlæg mellem maskindele, der slår hårdt sammen til disse forbedringer kan I indkøbe special-materialer z Støjdæmp skærme, hvor det er muligt z Brug bløde underlag af f.eks. gummi, så vibrationer ikke forplanter sig z Anvend støjabsorberende materiale omkring støjkilder z Flyt støjende maskiner og processer z Nedsæt støj fra trykluft og check løbende, at der ikke er utætheder Ideer til større ændringer: z Støjdæmpning af gulve og lofter akustiske forbedringer z Indkapsling af maskiner

25 25 Dæmp vibrationer Vibrationer fra en maskine kan forplante sig via gulv og vægge til helt andre lokaler, end dér hvor maskinen står. Her er det en god idé at stille maskinerne på vibrationsdæmpende underlag. Køb støjsvage maskiner når I skal købe nyt Det er som regel langt billigere at købe en støjsvag maskine end at forsøge at dæmpe støjen, når maskinen først står i arbejdslokalet. Når I køber nye maskiner, skal I både tage hensyn til selve maskinen og til det rum, som maskinen skal stå i. Hvis rummet f.eks. har en dårlig akustik med mange hårde overflader, kan det have stor betydning for, hvordan lyden og støjen udbreder sig og opleves i rummet. Se også historierne side 5-9.

26 26 Støjniveauet skal være så lavt, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Det gælder også niveauet for infralyd og ultralyd. Se også boks side 21. Derfor skal leverandøren også bruge eksisterende midler til at gøre maskinen så støjsvag som mulig. Leverandøren skal desuden oplyse jer om, hvor meget støj en maskine udsender. På den måde kan I sammenligne maskiner fra forskellige leverandører og vælge den mest støjsvage. Alle maskiner skal have en brugsanvisning. Her skal I bl.a. kunne finde oplysninger om støjen på operatørpladsen med mindre den er meget lav og ikke indebærer nogen risiko. Før I køber nye maskiner, skal I sikre, at: z Sikkerhedsorganisationen er inddraget z Der er støjdeklarationer på maskinerne z Maskinernes støjniveau er målt efter den samme standard og ud fra de samme driftsbetingelser ellers kan de ikke sammenlignes z Maskinen passer støjmæssigt til de omgivelser, hvor den skal stå I bør have en dialog med jeres leverandør om, hvordan maskiner og udstyr sættes op optimalt i forhold til at nedsætte støjen. Spørg også om der findes ekstra støjdæmpende udstyr til maskinen og få oplysninger om, hvor meget dette udstyr kan dæmpe støjen. Bed desuden leverandøren om at udfylde tabel 4 i ISO-standard DS/EN ISO :1997, som netop handler om at begrænse støj på arbejdspladser med maskiner. Med en udfyldt tabel 4 i hånden er det lettere at sammenligne støjniveauet på forskellige maskiner.

27 27 Gør rummets lydforhold bedre Lave efterklangstider giver lavere støjniveau I både produktions- og administrationslokaler er det en fordel, at vægge, lofter og andre overflader dæmper støjen mest muligt. Det giver arbejdslokalet en lav efterklangstid. Efterklang opstår, når lyd bliver kastet tilbage fra f.eks. vægge og lofter. Sagt på en anden måde er efterklangstiden et udtryk for, hvor hurtigt en lyd dør ud. Se også historien side 8-9.

28 28

29 29 Hvis jeres virksomhed er indrettet med hårde materialer, som f.eks. betonelementer, vil støjen meget let blive kastet tilbag og dermed blive generende for alle, og det får det generelle støjniveau til at stige. Den slags støj kan dæmpes ved at ændre rummets akustik. I kan f.eks. sætte lydabsorberende materiale på vægge, lofter og andre overflader, og I kan også opstille fritstående støjskærme. Efterklangstiden har især betydning for baggrundsstøjen i lokalet. Hvis man står tæt på en maskine, betyder selve maskinstøjen mest. Sørg for at nye bygninger bliver støjsvage Når I bygger nyt, kan det godt betale sig at tænke akustik og lydforhold med ind fra starten. Så kan I undgå dyre ombygninger eller ændringer af indretningen. Overvej også hvor maskiner skal placeres, så I ikke stiller dem uhensigtsmæssigt i forhold til, hvordan støjen udbreder sig. Brug høreværn om nødvendigt Arbejdstilsynet anbefaler, at man bruger høreværn ved en støjbelastning på over 80 db(a). De tolker dog reglerne således, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte bruger høreværn, så snart arbejde, der vurderes at være høreskadeligt, påbegyndes. Det vil sige, at også støjbelastninger under 85 db(a) kan betyde, at der skal bruges høreværn. Det kan være, hvis man i kortere perioder f.eks. skal udføre noget arbejde ved en meget støjende maskine. Det kan også være, hvis der i forbindelse med arbejdets udførelse kan opstå kraftig impulsstøj. Det er arbejdsgiveren, der skal indkøbe og betale høreværnet. Men husk høreværn er ikke en permanent løsning, og det skal tilpasses til den enkelte. Der er to slags høreværn: z Ørepropper, som sættes ind i øregangen z Ørekopper, som dækker øret Høreværn kan isolere medarbejderen fra de andre på arbejdspladsen. Desuden er det med høreværn som med sko. De er personlige og individuelle. Derfor er det vigtigt, at der er forskellige høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det, der sikrer støjdæmpningen bedst muligt. Vær øvrigt også opmærksom på, at høreværn kan give hudirritation og eksem. Høreværnet dæmper kun støjen, hvis det anvendes korrekt. Selv ganske kort tid uden høreværn i kraftig støj kan være skadeligt. Hvis man bruger ørekopper eller ørepropper korrekt, kan man regne med

30 30 at nedbringe støjen med db(a) for ørekopper og db(a) for ørepropper. Det kræver at: z hørekopperne slutter tæt z ørepropperne er tilpasset til den enkeltes øregang z høreværnet vedligeholdes ordentligt Der findes høreværn med radio. Her skal man være opmærksom på ikke at skrue for højt op for radioen, så det er musikken, der truer hørelsen. Normalt kan radioen i et høreværn dog ikke skrues højere op end til 82 db(a). Sikkerhedsorganisationen skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet Det er arbejdsgiverens ansvar at give de nødvendige sikkerhedsinstruktioner, hvis en arbejdsopgave medfører risiko for sundhed og helbred. Og det er medarbejderens pligt altid at følge disse sikkerhedsinstruktioner. Det er også arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og f.eks. stille høreværn til rådighed i lokaler, hvor støjniveauet er for højt. Sikkerhedsorganisationen eller de enkelte relevante medarbejdere, hvis der ikke er krav om sikkerhedsorganisation skal være med ved udformning af arbejdspladsvurderinger, handlingsplaner for forbedringer af arbejdsmiljøet, indkøb af nye maskiner og ved ombygning af eksisterende maskiner og ved ombygning af lokalerne. Arbejdspladsvurderingen skal indeholde alle de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, så de kan komme med i virksomhedens overordnede arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet. Bl.a. er det vigtigt at dokumentere de løsninger, I tager i brug. På den måde kan I følge med i forbedringerne ved de enkelte arbejdsfunktioner. Støj er et område, der skal være med i arbejdspladsvurderingerne.

31 31 Hvis I vil vide mere Her finder I en række henvisninger og kilder, hvor I kan finde mere information om støj, regler og skader: z Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar z Måling af støj på arbejdspladsen, At-vejledning D.7.4, marts z Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere kig under Grafisk branche z Akustik i arbejdsrum, At-anvisninger , november z Et støjsvagt arbejdsmiljø, Vejledning om støj fra Arbejdstilsynet z Støj fra menneskelig aktivitet Et udredningsarbejde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, z Information om støj fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø z Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som bl.a. fortæller om støj i den grafiske branche findes på: z Stop Støj og Centrale akustiske begreber fra Indeklimaportalen/BAR SOSU, BAR FOKA og BAR UF

32 32 Adresser Grafisk BAR Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Telefon: grafiskbar@grafiskbar.dk Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Telefon: Organisationerne i Grafisk BAR Danske Mediers Arbejdsgiverforening Dansk Journalistforbund Fagligt Fælles Forbund, 3F Dansk EL-Forbund Øvrige Arbejdsmiljøbutikken Branchearbejdsmiljørådenes webportal Grafisk Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Udgiver: Grafisk BAR 2008 Redaktion: Støjudvalget i Grafisk BAR Grafisk design: Frk. Madsens Grafisteria Illustrationer: Bob Katzenelson Tekst: Ida Toldbod, poco piu Trykkeri: CTH Grafisk A/S Oplag: SBN Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Arbejdsmiljøbutikkens varenummer: HK-varenummer:

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Når lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ

Når lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5 Forskellige typer støj 6 Det kan du selv gøre som underviser

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod støjbelastning på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod støjbelastning på offshoreanlæg m.v. 1) BEK nr 602 af 24/06/2009 Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyerlsen, J.nr. 1129/1079-0004 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Hvor kom dén lyd fra.

Hvor kom dén lyd fra. Hvor kom dén lyd fra. Lyd og støj, akustik og vibrationer i indeklimaet Hvordan optræder lyde og støj i indeklimaet? Hvis vi faldt omkuld efter en støjbelastning lige som en akut forgiftning, så ville

Læs mere

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Rentemestervej 80 DK-2400 København NV

Rentemestervej 80 DK-2400 København NV Brugervejledning Tillykke med din nye: SoundEar 2000 SoundEar SoundBuster Vi er glade for, at du har valgt et af vores produkter til at hjælpe dig og dine omgivelser til et bedre lydmiljø. I denne brugsanvisning

Læs mere

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Støj. Støj kan påvirke både sprogtilegnelsen. påvirke barnets evne til at fortælle, barnets ordforråd og den lydlige opmærksomhed.

Støj. Støj kan påvirke både sprogtilegnelsen. påvirke barnets evne til at fortælle, barnets ordforråd og den lydlige opmærksomhed. Støj Støj Støj har en negativ påvirkning, fordi børn er mere følsomme over for støj end voksne. Børn er dårligere til at opfatte tale i støj og til at koncentrere sig i støjende omgivelser. Støj kan påvirke

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Hans-Henrik Steensborg. IDA Arbejdsmiljø. Støjdæmpningsløsninger i praksis. (let støjteori med billed eksempler)

Hans-Henrik Steensborg. IDA Arbejdsmiljø. Støjdæmpningsløsninger i praksis. (let støjteori med billed eksempler) 2018-05-08 Hans-Henrik Steensborg IDA Arbejdsmiljø Støjdæmpningsløsninger i praksis (let støjteori med billed eksempler) Lidt omkring mig Hans-Henrik Steensborg Siden 1994 ansat I NNE HSE afd. (støjgruppe

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4 At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995 VEJ nr 10670 af 01/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 12/2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Transport af gods - post - kurer

Transport af gods - post - kurer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning

ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning Foto: JJW Arkitekter Der er mange måder at sidde på, når man sidder sammen i åbne kontorer. Forskellige indretninger signalerer forskellige arbejdspladskulturer og

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad lyd og støj er, og hvorfor det er vigtigt med god lyd i undervisningslokaler. Herudover beskrives, hvilke

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Vinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien

Vinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Vinkelsliber Vejledning om vinkelslibere Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere