Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job"

Transkript

1 Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt arbejdsmiljø. Blandt personer fra arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 86 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt arbejderklassen uden arbejdsmiljøbelastninger er 92 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen. Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden job fem og ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 27. februar 2013 Analysens hovedkonklusioner I analysen undersøges sammenhængen mellem beskæftigelse og arbejdsmiljøbelastninger. Analysen viser en tydelig tendens: Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt personer i arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering fem år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension fem år efter. Også et dårligt psykisk arbejdsmiljø har indflydelse på arbejdsmarkedsstatus i årene efter opgørelsen, og personer med psykiske arbejdsmiljøbelastninger står oftere uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger hvert femte år arbejdsmiljøet i Danmark. Resultaterne af deres spørgeskemaundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), kan kobles med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, og på den måde kan man undersøge status for de personer, der medvirkede i undersøgelsen i årene efter opgørelsen. I denne analyse er status på arbejdsmarkedet undersøgt hhv. 5 og 10 år efter undersøgelsen af arbejdsmiljøet. Opgørelse af fysisk arbejdsmiljø I opgørelsen af konsekvenserne af dårligt fysisk arbejdsmiljø er personerne i undersøgelsen opdelt i tre grupper: 1. Personer der ikke er udsat for fysisk arbejdsmiljøbelastning 2. Personer der er udsat for 1 fysisk arbejdsmiljøbelastning 3. Personer der er udsat for 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger Der er taget 5 forskellige arbejdsmiljøbelastninger med i opgørelsen, og for at have en fysisk arbejdsmiljøbelastning skal man have svaret Ja til, at man mere end halvdelen af tiden på arbejdspladsen er udsat for en af følgende arbejdsmiljøbelastninger: Hudpåvirkninger. Udsat for rengøringsmidler eller våde hænder mindst ½ af tiden Tunge løft over 10 kg. mindst ½ af tiden Ensidigt gentagne bevægelser mindst ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger mindst ½ af tiden Støjgener mindst halvdelen af tiden. Det præcise indhold i de fem parametre er også vist i boks 1. I tabel 1 er der vist, hvor stor en andel der har 0, 1 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at 65 pct. af eliten (overklassen og den højere middelklasse) ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger har, og blot 7 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Blandt arbejderklassen har 38 pct. ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger, mens knap 30 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Det er mere end 4 gange så mange som blandt eliten. Tabel 1. Antal fysiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 65,2 27,8 7,0,0 Middelklasse 53,9 31,9 14,2,0 Arbejderklasse 37,5 32,9 29,6,0 I alt 45,9 32,0 22,2,0 Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. 2

3 Beskæftigede med dårligt arbejdsmiljø ryger oftere ud af beskæftigelse I figur 1 er de personer, der medvirkede i undersøgelsen, opdelt på deres sociale klasse og på hvor mange fysiske belastninger, de var udsat for. Søjlen i figuren angiver, hvor stor en andel af hver gruppe der er beskæftiget 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af figuren ses det at i arbejderklassen er 92 pct. af dem uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Blandt arbejderklassen med 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er det kun omkring 86 pct., der er i beskæftigelse. Også for middelklassen er der samme tendens, om end den er lidt svagere end for arbejderklassen. For eliten (overklassen og den højere middelklasse) ses samme tendens. Denne skal dog tolkes varsomt, da der er forholdsvis få personer fra eliten, som har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Figur 1. 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2005, mens beskæftigelse er opgjort ultimo I figur 1 ovenfor er det beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. I figur 2 er der i stedet taget udgangspunkt i NAK fra 2000, og svarene herfra er koblet med beskæftigelsesstatus fra Dvs. det er beskæftigelsesstatus ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. Med en 10-årig tidshorisont er der også tydelig sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og beskæftigelsesstatus. I arbejderklassen er omkring 88 pct. af dem med 0 eller 1 arbejdsmiljøbelastning i beskæftigelse 10 år efter. For dem med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Samme tendens gør sig gældende blandt middelklassen, og blandt både arbejderklassen og middelklassen er beskæftigelsesandelen omkring 4-5 pct. point højere for dem uden arbejdsmiljøbelastninger end for dem med 2 eller flere belastninger. 3

4 Figur år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2000, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2000, mens beskæftigelse er opgjort ultimo Flere fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø kommer på førtidspension I tabel 2 er der fokuseret på arbejderklassen. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 5 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden belastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 5 år efter. Der er altså næsten tre gange så mange på sygedagpenge, førtidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Tabel 2. Status 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 91,7,2,7 Sygedagpenge, FØP mv. 1,5 2,7 4,3 Ledig 2,8 3,2 4,2 Andre uden beskæftigelse 4,0 3,9 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. Ser man efter 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, er der en større andel, der er på førtidspension og sygedagpenge. I tabel 3 er beskæftigelsesstatus for arbejderklassen vist 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, der er 7,7 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 10 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen med færre belastninger er omkring 3,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 10 år efter. Der er altså mere end dobbelt så mange på sygedagpenge, før- 4

5 tidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen. Tabel 3. Status 10 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 88,1 88,8 82,9 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,5 3,2 7,7 Ledig 3,4 3,4 4,6 Andre uden beskæftigelse 5,0 4,6 4,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 1. Indhold i de 5 parametre på fysisk arbejdsmiljø Alvorlig støj Forstyrrende støj mere end ½ af tiden og/eller Høreskadede - støj mere end ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger Ryg kraftigt bøjet mere end ½ af tiden og/eller Skubber eller trækker mere end ½ af tiden og/eller Hugsiddende mere end ½ af tiden. Ensidigt gentagne bevægelser Ensidigt gentagne håndbevægelser mere end ½ af tiden og/eller Ensidigt gentagne armbevægelser mere end ½ af tiden. Tunge løft Løfter typisk mere end 10 kg. mere end ½ af tiden Hudpåvirkninger Udsat for kontakt med rengøringsmidler mere end ½ af tiden og/eller Våde eller fugtige hænder mere end ½ af tiden Konsekvenser er hårdt psykisk arbejdsmiljø Udover spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø indgår der også spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø i spørgeskemaundersøgelsen. Her er der fokuseret på disse 5 parametre inden for det psykiske arbejdsmiljø (De præcise spørgsmål, der indgår i de fem parametre, er også vist i boks 2): Jobusikkerhed. Andel der er nervøs for at blive arbejdsløs Følelsesmæssig belastning. Andel der i høj eller meget høj grad har følelsesmæssigt belastende arbejde. Indflydelse. Andel der sjældent eller aldrig har indflydelse på beslutninger om, hvad man laver på arbejdet. Udviklingsmuligheder. Andel der i ringe grad arbejder afvekslende og sjældent har mulighed for at lære noget nyt. Anerkendelse. Andel der i ringe grad oplever anerkendelse af arbejdet. I tabel 4 er der vist, hvor stor en andel der oplever 0, 1 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at dobbelt så mange fra arbejderklassen som fra eliten 5

6 oplever 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Mens knap 32 pct. af arbejderklassen oplever dette, er det godt 15 pct. fra eliten. Tabel 4. Antal psykiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 54,2 30,5 15,3,0 Middelklasse 44,5 35,7 19,8,0 Arbejderklasse 36,9 31,5 31,6,0 I alt 41,4 32,6 26,0,0 Anm: Som tabel 1. I figur 3 er sammenhængen mellem antallet af psykiske arbejdsmiljøbelastninger og andelen, der er i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, vist. Af figuren ses der en tydelig sammenhæng: Jo flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Tallene for eliten skal dog tolkes varsomt, da der indgår forholdsvist få personer med 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. For personer fra arbejdsklassen er knap 94 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. For dem med 2 eller flere belastninger er det blot 84,5 pct., der er i beskæftigelse. Samme tendens ses for middelklassen, om end den er mindre kraftig. Figur 3. 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 1. I figur 4 er beskæftigelsesgraden vist 10 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Af figuren ses det, at uanset social klasse, så er andelen af beskæftigede omring 6-7 pct. point lavere for de personer, der oplevede 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger end for dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger. 6

7 Ser man på middelklassen, så er 96 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter opgørelsen. For de personer fra middelklassen med 2 eller flere belastninger er det pct., der er i beskæftigelse. For personer fra arbejderklassen er knap pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter undersøgelsen. For personer med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Figur år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 2. Også psykisk arbejdsmiljø har betydning for andel på førtidspension I tabel 5 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår, at 4,9 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 4,7 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 1,3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 2,2 pct. er ledige. Der er altså en væsentlig forhøjet risiko for at være på sygedagpenge eller førtidspension, hvis man har flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Tabel 5. Status 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 93,6 89,4 84,5 Sygedagpenge, FØP mv. 1,3 2,2 4,9 Ledig 2,2 3,6 4,7 Andre uden beskæftigelse 2,9 4,7 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. I tabel 6 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det hvad dem, der ikke er i beskæftigelse, laver ti år efter opgørelsen af 7

8 arbejdsmiljøet. Det ses, at 7,1 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 5 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 3 pct. er ledige. Tabel 6. Status 10 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 89,5 87,8 82,6 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,0 3,9 7,1 Ledig 2,8 3,6 4,8 Andre uden beskæftigelse 4,8 4,7 5,5 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 2. Indhold i de 5 parametre på psykisk arbejdsmiljø Jobusikkerhed (ja/nej) Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Følelsesmæssige krav: (høj eller meget høj grad) I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Indflydelse (sjældent eller aldrig) Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Udviklingsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) Er dit arbejde afvekslende? (ringe grad) Kræver dit arbejde at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? (næsten altid) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? (Ringe eller meget ringe grad) Anerkendelse og fremtidsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet af ledelsen? I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed? I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job? 8

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere