Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Transkript

1 Støj, vibrationer og magnetfelter - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

2 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Forord Dette fagnotat omhandler støj, vibrationer og magnetfelter i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet Atkins Grontmij Carl Bro Vamdrup Vojens JV som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder

4 Støj, vibrationer og magnetfelter Indhold Side 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resumé 7 3 Lovgrundlag Grænseværdi for støj Driftsfasen Anlægsfasen Støjbelastede boliger Støjbelastningstal Grænseværdi for vibrationer Magnetfelter 12 4 Metode for undersøgelserne Støj i driftsfasen Trafikgrundlag Beregningsmodel Støj i anlægsfasen Vibrationer i driftsfasen Vibrationer i anlægsfasen Magnetfelter 17 5 Resultater og afværgeforanstaltninger Støj i driftsfasen Støj i anlægsfasen Vibrationer i driftsfasen Vibrationer i anlægsfasen Magnetfelter Afværgeforanstaltninger Støjskærme Støjisolering af boliger Dæmpning af vibrationer 22 6 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 23 7 Referencer 24 8 Bilag støjkort 25

5 9 Bilag trafikgrundlag Bilag beregningsparametre 60

6 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forholdene om støj, vibrationer og magnetfelter i projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens. Undersøgelserne af støj, vibrationer og magnetfelter belyser driftsforholdene efter anlæg af dobbeltsporet (Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens), og i et scenarie hvor det antages at dobbeltsporet ikke etableres (0-alternativ). I 0-alternativet er den nuværende trafikmængde på banen fremskrevet til alternativet anvendes som et sammenligningsgrundlag for Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Støj og vibrationer under anlæg af Udbygning og modernisering Vamdrup Vojens er også belyst. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for en Miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over konsekvenser for miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre og de mulige og relevante afværgeforanstaltninger, der kan eller bør iværksættes i den forbindelse. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til anlægsloven fra 1993 anlæg af et ekstra jernbanespor fra Vamdrup til Vojens. Moderniseringen omfatter anlæg af et nyt spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for eksisterende banearealer, dog skal der foretages ekspropriation af mindre arealer til skråningsanlæg og grøfter. Desuden vil der ske midlertidig ekspropriation af arealer til arbejdspladser og adgangsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 6

7 2 Ikke-teknisk resumé Formålet med denne undersøgelse er at beskrive forholdene omkring støj, vibrationer og magnetfelter i tilknytning til projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens samt at vurdere påvirkningen fra støj, vibrationer og magnetfelter i området langs banen. Undersøgelsen omhandler både anlægs- og driftsfasen. Støj i driftsfasen En bolig betegnes som værende støjbelastet, hvis enten årsmiddelværdien L den > 64 db eller maksimalniveauet L Amax > 85 db. Antallet af støjbelastede boliger, hvor L den > 64 db, er beregnet til 65 i 0-alternativet og 138 i Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. De beregnede maksimalniveauer viser at 10 boliger i 0-alternativet og 19 boliger i Udbygning og modernisering Vamdrup Vojens er støjbelastet. Samtlige boliger, hvor maksimalniveauet er større end 85 db, har også en årsmiddelværdi der er større end 64 db. Opsætning af støjskærme afhænger af en given stræknings støjbelastningstal pr. kilometer, SBT/km. Støjbelastningstallet beregnes på baggrund af årsmiddelværdien, L den, for hver bolig på strækningen og såfremt SBT/km > 8, er der basis for etablering af en støjskærm. På strækningen fra Vamdrup til Vojens er den beregnede SBT/km under 6. Der er derfor ikke grundlag for at etablere støjskærme i Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Af de 138 støjbelastede boliger, er der fundet 66 boliger, der ikke har fået udført støjisolering i forbindelse med dobbeltsporsprojektet tilbage i Disse boliger skal have fremsat tilbud om støjisolering. Støjisolering gennemføres med et 100 % tilskud fra anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet. I det aktuelle projekt vil det medføre at 66 boliger skal have tilbud om støjisolering. De resterende 72 boliger har allerede fået udført støjisolering i forbindelse med dobbeltsporsprojektet fra 1993, og vil derfor ikke få tilbud om ny støjisolering. Støj og vibrationer i anlægsfasen De primære kilder til støjbelastning under anlægsarbejdet vil være ramning af kørestrømsmaster langs hele strækningen samt ramning af pæle ved km 40,5. Det er vurderet at 95 % af anlægsarbejdet kan udføres om dagen. Støjen fra ramning medfører en større støjgene i byområder og mindre støjgene i åbent land af ejendomme over den anvendte støjgrænse på 70 db. Imidlertid forventes varigheden af støjbelastningen ved den enkelte bolig at være i størrelsesordenen en dag ved ramning på den ene side af jernbanen og en dag ved ramning på den anden side af jernbanen. I tilfælde af udførelse af støjende anlægsarbejder udenfor dagperioden vil en del beboelsesejendomme blive støjbelastet over den anvendte grænse på 40 db. I tilfælde, hvor der i længere tid er støjende processer på samme arbejdsplads, vil muligheden for at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne indgå som en mulig afhjælpende foranstaltning. I særligt kritiske situationer eller ved længerevarende arbejder kan Støj, vibrationer og magnetfelter 7

8 entreprenøren eventuelt pålægges at benytte støjsvagt materiel samt eventuelt etablering af midlertidig afskærmning mod naboerne. Den mest kritiske proces i forhold til risiko for vibrationsgener er ligeledes ramning af fundamenter til kørestrømsmaster. Det vurderes at fundamenter til kørestrømsmaster skal stampes i Vamdrup, Jegerup og Vojens for at undgå bygningsskadelige vibrationer. For at kunne dokumentere dette, vil der blive fotoregistreret udvalgte boliger fra vibrationsanalysen inden anlægsarbejdet igangsættes. Ligeledes vil der i særlige tilfælde blive foretaget en løbende overvågning af vibrationsniveauet. Vibrationer i driftsfasen I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer fra en togpassage. Beregningsmetoden anvendt i dette projekt er en semiempirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. En bolig betegnes som værende vibrationsbelastet, hvis vibrationsniveau L aw > 75 db Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens giver anledning til 95 vibrationsbelastede boliger over grænseværdien, mens der i 0-alternativet er 79. På strækningen kører person- og godstog, men undersøgelsen viser at godstog giver højere vibrationsbelastning. Magnetfelter Den største eksponering fra banens magnetfelt er beregnet til 0,193 µt i en afstand på mindre end 5 m til banen. Denne værdi er under de danske sundhedsmyndigheder og Verdenssundhedsorganisationens anbefaling på 0,4 µt. Boliger langs banen er placeret i en større afstand fra banen end de 5 m. Derfor vurderes det, at boliger langs banen ikke udsættes for magnetfelter større end anbefalingen. Støj, vibrationer og magnetfelter 8

9 3 Lovgrundlag 3.1 Grænseværdi for støj Driftsfasen Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner". De vejledende grænseværdier er til planlægningsbrug, og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner. De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner er gengivet i tabel 1. Områdetype Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) Grænseværdi for jernbanestøj L den = 59 db L den = 64 db L den = 64 db L Amax = 85 db (ved boliger) L den = 64 db Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) L den = 69 db Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner. Grænseværdien er frit felt, dvs. uden bidrag af en lydrefleksion fra bygningens facade Anlægsfasen Aktiviteter som anlægsarbejder er reguleret i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr af 21/12/2009 med senere ændringer. Bekendtgørelsen fastlægger at visse støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder anmeldes til kommunen inden igangsætning. Dette gælder eksempelvis støvende eller støjende nedrivningsarbejder og nedknusningsanlæg til bygge- og anlægsmaterialer. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperioden og de foranstaltninger, der foretages for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne. De mulige støjgener fra anlægsarbejder er derfor i det aktuelle projekt vurderet i forhold til støjniveauerne i tabel 2. Støj, vibrationer og magnetfelter 9

10 Boligområde Mandag fredag kl Forudsatte støjgrænser for anlægsarbejder 70 db Andre tidspunkter 40 db Tabel 2. Forudsætte støjgrænser for anlægsarbejder i projektet. De anførte støjgrænser i tabel 2 er ækvivalente konstante støjniveauer midlet over følgende referencetidsrum: Mandag fredag kl : 8 sammenhængende timer med mest støj. Lørdag kl : 7 sammenhængende timer med mest støj. Lørdag kl : 4 sammenhængende timer med mest støj. Søndag kl : 8 sammenhængende timer med mest støj. Alle dage kl : 1 time med mest støj. Alle dage kl : 0,5 time med mest støj. I projektet vil støjgener i videst muligt omfang skal begrænses ved en hensigtsmæssig planlægning, ved anvendelse af mindre støjende arbejdsprocesser og maskinel. En mindre støjende arbejdsproces kan eksempelvis være nedvibrering frem for ramning, hvis jordbundsforholdene tillader det. Forboring eller stampning af kørestrømsmaster er et middel til at reducere støj- og vibrationsgener for naboerne. Hvor støjgener i boligområder ikke kan undgås, sættes ind med intensiv information. I helt særlige tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger tilbydes ophold på anden adresse. 3.2 Støjbelastede boliger Boliger langs jernbaner betragtes som støjbelastet, hvis støjen ved boligen overstiger de vejledende grænseværdier beskrevet i tabel 1. Hvis støjen ved boligen overstiger L den = 64 db eller L Amax = 85 db, betragtes den derfor som støjbelastet. Boligen betragtes også som støjbelastet, hvis støjen overstiger L Amax = 85 db selvom L den er under 64 db. Hvis parcel- og rækkehuse, stuehuse o. lign. har en udnyttet tagetage, hvor støjen overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes boligen som støjbelastet. Det gælder også selvom grænseværdierne er overholdt ved stueetagen. Støjundersøgelserne omfatter en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre støjfølsomme bygninger. De typer af bygningsanvendelse, der indgår, er baseret på oplysninger fra BBR. Ligeledes er information om udnyttet tagetage indarbejdet fra BBR, således at boliger med udnyttet tagetage betragtes som bolig med en ekstra etage. Opgørelsen af antal støjbelastede boliger vedrører støjfølsomme bygningsanvendelser jf. tabel 3. Det er alene boligformål, der ligger til grund for beslutning om brug af støjskærme, ligesom det også kun er boliger, der kan få tilbud om tilskud til støjisolering Bygningsanvendelse Kode BBR bygningskategorier Betegnelse Støj, vibrationer og magnetfelter 10

11 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Anden bygning til helårsbebyggelse Etageboliger og kollegielejligheder Bolig i etageboligbebyggelse Kollegieværelse/lejlighed Døgninstitution 160 Døgninstitution Undervisning og forskning 420 Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik mv. Daginstitution 440 Daginstitution Anden institution 490 Bygning til anden institution Sommerhus 510 Sommerhus Tabel 3. Oversigt over bygningstyper, der indgår i støjundersøgelsernes opgørelser af antal støjbelastede boliger og støjfølsomme bygningsanvendelser. 3.3 Støjbelastningstal Hver enkelt bolig i nærheden af jernbanen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst tæller man alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet, som er udtryk for den samlede støjgene fra den beskrevne jernbane. Støjbelastningstallet kaldes kort for SBT. Genefaktoren er fastlagt på baggrund af undersøgelser af de gener mennesker oplever, når de udsættes for støj ved boligen. Støjbelastningstallet per km anvendes som grundlag for udpegning af banestrækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Ved beregning af støjbelastningstal indgår boliger, hvor støjen overstiger den vejledende grænseværdi på L den = 64 db ved boligens facade. For boliger med én eller flere etager og/eller udnyttet tagetage indgår støjniveauet fra hver etage samt stueetagen og højeste støjniveau benyttes i beregningen. For etageejendomme indgår støjniveauet ud for hver etage for hver bolig i beregningen. På baggrund af et beregnet støjniveau, L den, tildeles en genefaktor efter følgende princip: L den > 64 db Genefaktor = (7,239 x 10-4 (L den -42) 3 7,851 x 10-3 (L den -42) 2 + 0,1695(L den -42))/100 Genefaktoren er beregnet i henhold til /1/. I dette projekt er omfanget af støjskærme vurderet på grundlag af et støjbelastningstal pr. kilometer på Grænseværdi for vibrationer Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø. De fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og Støj, vibrationer og magnetfelter 11

12 vibrationer i eksternt miljø. De vejledende grænseværdier er knyttet til et indendørs niveau på gulv, og er fastsat ud fra genevirkningen overfor mennesker. Tabel 4 sammenfatter de vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer. Anvendelse Vægtet accelerationsniveau Boliger i boligområde (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl L aw = 75 db Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler, o.l. L aw = 80 db Erhvervsbebyggelse L aw = 85 db Tabel 4. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vibrationer. Vibrationsniveauerne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S. Grænseværdierne er udarbejdet til planlægningsbrug, og anvendes ved udlægning af nye vibrationsfølsomme områder langs eksisterende baner. I projektet vurderes vibrationer i driftsfasen og anlægsfasen med udgangspunkt i grænseværdien på 75 db. Desuden vurderes boligenheder i området over 75 db hvor vibrationsniveauet stiger 1 db eller mere som følge af projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. 3.5 Magnetfelter Kørestrøm der løber i køretråd, returleder og til dels i skinner/jord giver anledning til et magnetfelt omkring disse ledere og dermed banen. Der er i mange år forsket i om magnetfelter fra høj- og lavspændingsanlæg udgår en sundhedsrisiko, men der er endnu ikke fundet et entydigt svar. Konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder er, at børn der udsættes for særligt store magnetfelter, dvs. mere end 0,4 µt i gennemsnit over tid i frekvensområdet khz, muligvis har en øget risiko for leukæmi. Der er væsentlige usikkerheder om årsagssammenhængen, idet konklusionen bygger på befolkningsstatistiske undersøgelser, og de statistiske resultater støttes ikke af eksperimentel forskning. På grund af den nævnte risiko vurderer de danske sundhedsmyndigheder og WHO, at der bør anvendes et forsigtighedsprincip, som bl.a. anbefaler at nye højspændingsanlæg ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. De nævnte 0,4 µt kan ikke direkte opfattes som en grænseværdi som angiver, hvornår tiltag til reducerende foranstaltninger skal gennemføres, men som et pejlemærke for, hvornår der bør udredes og overvejes. Banedanmark oplyser at magnetfelterne i umiddelbar nærhed af køreledningsanlægget kan være 2-5 µt, mens de i ca. 10 m afstand forventes at være omkring 0,4 µt i dagsmiddel. De angivne feltstyrker gælder for køreledningsanlæg med sugetransformere. Støj, vibrationer og magnetfelter 12

13 4 Metode for undersøgelserne 4.1 Støj i driftsfasen Støjundersøgelserne er udført i en korridor omkring Vamdrup fra km 38,2 til Vojens km 58,5, og omfatter 0-alternativet samt Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Støjundersøgelserne er gennemført ved brug af en 3D beregningsmodel, der er anvendt til beregning af støj fra jernbaner. Der er anvendt beregningsmetoden Nord2000, og støjen er beregnet som årsmiddelværdier, L den, og som maksimalværdier, L Amax. L den er sammensat af en beregning af støjen i perioderne dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ) hver for sig. Før beregning af middelværdien for hele døgnet er støjen i natperioden tillagt 10 db, og støjen i aftenperioden er tillagt 5 db. Hensigten er, at støjberegningernes resultat skal afspejle, at støj om aftenen og om natten er mere generende end støj om dagen. L Amax er støjens maksimale niveau ved en togpassage. Den mest støjende togtype ved togtypens maksimale hastighed i relation til TIB'en anvendes til beregning af L Amax. Støjkortlægningen omfatter alle boliger og områder langs jernbanen fra Vamdrup til Vojens, og er udført på to måder: 1) Beregning af støjens udbredelse Beregningsresultaterne foreligger som støjkonturer, der viser støjens udbredelse omkring banen. Støjkonturerne viser årsmiddelværdier for L den i højden 1,5 meter over terræn. Ved beregning af støjkonturer indgår også refleksioner fra bygningers facader. De vejledende grænseværdier i tabel 1 gælder imidlertid for frit felt, hvor refleksionen fra egen facade ikke skal medregnes. Ved de enkelte bygninger kan støjkonturerne derfor vise et støjniveau, der ikke direkte kan sammenlignes med den vejledende grænseværdi, fordi det kan være op til 3 db for højt. Ved beregning af støjen for 0-alternativet indgår effekten af eksisterende støjskærme. For Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens indgår effekten af eksisterende støjskærme samt støjskærme der er sideflyttet pga. linjeføringen. Der er vedlagt 15 støjkort i bilag 8, der viser støjens udbredelse nær jernbanen. 2) Beregning af støjen ved facader Resultaterne af facadeberegningerne er anvendt til optælling af antallet af støjbelastede boliger langs banen. Ved disse beregninger indgår ikke lydrefleksionen fra boligens egen facade, og resultaterne er derfor sammenlignelige med de vejledende grænseværdier i tabel 1. I facadeberegningerne for 0-alternativet indgår effekten af eksisterende støjskærme. For Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens indgår effekten af eksisterende støjskærme samt støjskærme der er sideflyttet pga. linjeføringen. Alle støjberegninger er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.0 (opdatering 22. februar 2011). De beregningsparametre der er anvendt til at gennemføre ovenstående støjkortlægninger fremgår af bilag 10. Støj, vibrationer og magnetfelter 13

14 4.1.1 Trafikgrundlag Det trafikale grundlag til beregning af støj fra jernbanen er baseret på Trafikstyrelsens prognose, og nærmere beskrevet i notat /2/. Ved beregningerne er der forudsat trafikmængder, togtyper og hastigheder som angivet i bilag 9. I støjberegningerne er det forudsat at 85 % af togene kører med køreplanshastigheden og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. På den aktuelle strækning, er der kun standsende persontog ved Vamdrup station, mens samtlige godstog er gennemkørende. Det vurderes at 89 % af persontog standser ved Vamdrup station, og den resterende del er gennemkørende. De standsende persontoge påvirker støjens udbredelse. For at indregne dette, er det antaget, at standsende tog på en strækning 800 m før og efter standsningsstedet kører med halv hastighed i forhold til gennemkørende persontog. Denne metode er anvendt i det seneste København-Ringsted projekt, og vurderes at være egnet til projektet, da det samlede støjniveau er domineret af støjen fra de gennemkørende godstog Beregningsmodel Beregningsmodellen omfatter en 3D terrænmodel i en korridor langs banen fra Vamdrup til Vojens. Terrænmodellen er baseret på højdedata og opmålinger langs banen. I modellen er terrænet forudsat at være akustisk blødt, da strækningen primært består af åbent land og jordbrug. Bygninger, banetracé, støjskærme og andre relevante objekter for den akustiske udbredelse er efterfølgende indarbejdet i modellen. Bygningsgeometrierne stammer fra Kort10, og er sammenkørt med adressedata fra Bygnings- og boligregistret. Eksisterende banetracé og støjskærme er indhentet fra Banedanmarks sporplaner. Banetraceét for den fremtidige linjeføring er indhentet fra sporprojekteringen. 4.2 Støj i anlægsfasen Støjbelastning fra anlægsarbejde beregnes efter beregningsmetoden angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Beregningerne udføres ved hjælp af beregningsprogrammet SoundPLAN, der regner i henhold til metoden. I forbindelse med beregning af jernbanestøj i driftsfasen er der etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn, bygninger, støjskærme og andre relevante objekter for den akustiske udbredelse. Denne model benyttes som grundlag for beregning af støj i anlægsfasen. Ved beregning af støjudbredelsen er der regnet med akustisk blødt terræn. Det tilstræbes at cirka 95 % af anlægsarbejder udføres i dagtimerne, hvor generne vil være mindst. Typiske støjende arbejdsprocesser i forbindelse med anlægsarbejder for jernbaner er etablering af arbejdspladser med losning/læsning af skærver og grus, jordarbejder for etablering af nyt trace, til- og frakørsel af jord, grus og materialer, udlægning af under- og overballast, lægning af nye spor med sporbygningsmaskine, Støj, vibrationer og magnetfelter 14

15 supplering med skærver, stopning og justering af spor, etablering af fundamenter for kørestrømsmaster mv. På store dele af strækningen skal der etableres kørestrømsmaster. Det vedrører syd for Vamdrup station på begge sider af sporet, hele strækningen langs det nye spor med undtagelse af Farris og Sommersted. Den mest støjende proces i denne forbindelse vil være ramning af fundamenter til kørestrømsmasterne. Processen er meget støjende så længe den står på, men støjgenen af den enkelte bolig vil være relativt kortvarig. Fremdriftshastigheden for ramningen vil være ca. 50 m pr. time svarende til ramning af 1 stk. fundamenter pr. time med en afstand mellem masterne på ca. 50 m. Der rammes fundamenter i en side ad gangen. Fundamenterne er placeret ca. 4 m fra spormidte. Der er beregnet støjbelastning for ramning af kørestrømsmaster i Vamdrup, Jegerup og Vojens. I bilag 8 er vist et øjebliksbillede af støjbelastningen som L Aeq,8 timer og areal af støjberørt område. Fra km 40,350 til km 40,650 rammes 200 pæle på det østlige spor. Arbejdet er vurderet til at foregå over 30 dage, det vil sige at der rammes 6-7 pæle om dagen. I bilag 8 er beregnet støjbelastning vist som et øjebliksbillede L Aeq,8 timer og som areal af støjberørt område. Langs strækningen fra Vamdrup til Vojens etableres et nyt spor og det eksisterende spor fornyes med sveller og/eller ballast. Dette betegnes som sporombygning og i tabel 5 er der under arbejdsmetode "sporbygning" angivet anvendt maskinel, kildestyrke og driftstid. Støjbelastningen heraf er beregnet ved Vamdrup, Farris, Sommersted, Jegerup og Vojens. I bilag 8 er vist som et øjebliksbillede L Aeq,8 timer og som areal af støjberørt område. Der etableres arbejdspladser med tilhørende arbejdsveje ved km 38,600, km 40,200, km 41,400, km 43,900, km 45,000, km 49,600, km 51, 700, km 53, 800, km 55,500 og km 57,400. I tabel 5 er der under arbejdsmetode "arbejdsplads" angivet anvendt maskinel, kildestyrke og driftstid. Beregnet støjbelastning er vist i bilag 8 som et øjebliksbillede L Aeq,8 timer. I tabel 5 er vist anvendt kildestyrke og driftstid af maskinel for undersøgte arbejdsmetoder. Arbejdsmetode Maskinel Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning Rambuk % Arbejdsplads Gravemaskine % Arbejdsplads Lastbil % Arbejdsplads Dozer % Arbejdsplads Tårnkran % Arbejdsplads Generator 95 5 % Sporombygning Indbygning af stabilt grus % Sporombygning Indbygning af skærver % Sporombygning Sporbygning % Tabel 5. Anvendte kildestyrker og driftstider for maskinel af undersøgte arbejdsmetoder. Støj, vibrationer og magnetfelter 15

16 4.3 Vibrationer i driftsfasen I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer fra en togpassage. Beregningsmetoden anvendt i dette projekt er en semiempirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. Modellen er baseret på målinger fra jernbaneprojekter og retningslinjer angivet i /3/ og /4/. Vibrationsmodellen kan bestemme niveauer af komfortvibrationer baseret på de mest almindelige togtyper og bygningskonstruktioner langs banen. Det er antaget at boligbebyggelserne terrændæk samt tagetage er med trædæk. Indflydelse fra eventuel kælder er bestemt ud fra BBR-data med hensyn til størrelse og dybde. Modellen er opbygget ud fra målte kildestyrker i en afstand af 8 meter fra spormidte. Der er fem bygninger som ligger i en afstand på mindre end 8 meter fra spormidte. For disse bygninger er vibrationsniveauet vurderet baseret på en beregnet kildestyrke. På grund af manglende viden om indflydelse fra dæmning eller afgravning på vibrationsudbredelsen er der anvendt en vibrationsudbredelse som tager hensyn til den vandrette afstand samt geometrisk spredning og tab i jorden. For boliger med flere etager er der angivet højeste beregnet vibrationsniveau af samtlige etager, mens der for lejligheder er angivet beregnet vibrationsniveau for aktuelle etage. For 0-alternativet er der benyttet godstog med en strækningshastighed på 100 km/t. For Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens er benyttet godstog med en strækningshastighed på 100 km/t for begge spor. Sammenlignet med persontog (IC3) ved 160 km/t giver godstog ved 100 km/t omkring 1 db højere beregnet vibrationsniveau. 4.4 Vibrationer i anlægsfasen Beregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbundet med stor usikkerhed. Udbredelsen af vibrationer afhænger af undergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vibrationsgener, der opleves indendørs i bygninger, afhænger af bygningskonstruktioner og funderingsforhold. Grænseværdierne i tabel 4 vedrører alene genevirkningen for mennesker, og har intet med risiko for beskadigelse af bygninger. Forinden anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme til dokumentation. Under anlægsarbejdet foretages løbende overvågning af vibrationer under udførelse af kritiske arbejdsprocesser. Normalt er bygninger meter væk fra ramning ikke udsat for bygningsskadelige vibrationer. Dog kan specielle jordbundsforhold betyde at den anslåede afstand er større. Støj, vibrationer og magnetfelter 16

17 4.5 Magnetfelter For det aktuelle projekt beregnes størrelsen af magnetfeltet fra banen på baggrund af det trafikale mønster, herunder traktionstyper, forsyningsafsnit og den geometriske udformning af køreledningsanlægget. Da magnetfeltet aftager lineært med afstanden fra kilden, beregnes magnetfeltet ved en bolig, hvor det må forventes at eksponeringen er størst på grund af afstand til banen og beliggenhed i forhold til forsyningsafsnit. Det totale magnetfelt ved en bolig beregnes som summen af bidrag fra køreledningsanlægget og returlederen fra sporet nærmest og fjernest ejendommen. Magnetfeltets størrelse sammenholdes med 0,4 µt. Støj, vibrationer og magnetfelter 17

18 5 Resultater og afværgeforanstaltninger 5.1 Støj i driftsfasen Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og støjfølsomme bygningsanvendelser i 0-alternativet samt Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Herudover er støjforholdene dokumenteret i støjkort, der viser støjens udbredelse nær banens omgivelser. Støjkortene findes i bilag 8. De endelige arealkort foreligger ikke. Derfor er der i antallet af støjbelastede boliger ikke taget højde for eventuelle ekspropriationer. I tabel 6 er vist antallet af boliger med støjbelastning større end grænseværdien L den = 64 db. Projektet medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 65 i 0-alternativet til 138 i projektet. Bygningsanvendelse 0-alternativ Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Etageboliger og kollegielejligheder Boligenheder i alt Heraf boligenhed støjisoleret Heraf boligenhed uden støjisolering Tabel 6. Antal støjbelastede boliger opdelt på bygningsanvendelse, hvor L den er større end 64 db. Støjbelastningstallet per km for 0-alternativet og Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens er opgjort i tabel 7. Støj, vibrationer og magnetfelter 18

19 Km 38,5 40,0 40,0 43,8 43,8 44,0 44,0 51,4 51,4 52,2 52,2 55,5 55,5 56,4 56,4 58,5 Beskrivelse Vamdrup Åbent land Farris Åbent land Sommersted Åbent land Jegerup Åbent land 0-alternativ Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Antal SBT/km Antal SBT/km Ø 0-1 0,068 V 3 0, ,164 Ø 4 0, ,340 V 5 0, ,497 Ø 3 1, ,869 V 6 2, ,039 Ø 0-2 0,063 V 2 0, ,055 Ø 30 5, ,911 V 2 0, ,675 Ø V 3 0, ,411 Ø 2 0, ,329 V 2 0, ,984 Ø 3 0, ,419 V 0 0, ,000 Tabel 7. Antal støjbelastede boliger opdelt på bygningsanvendelse, hvor L den er større end 64 db med opgivelse af SBT/km. Støjens maksimale niveau er beregnet for et 750 m langt godstog ved 100 km/t, da denne i forhold til et 400 m langt persontog ved 160 km/t, giver det højeste maksimale niveau. Bygningsanvendelse 0-alternativ Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Etageboliger og kollegielejligheder - 1 Boligenheder i alt Heraf boligenhed støjisoleret 6 14 Heraf boligenhed uden støjisolering 4 6 Tabel 8. Antal støjbelastede boliger opdelt på bygningsanvendelse, hvor L Amax er større end 85 db. Det ses af tabel 7 og tabel 8 at L den giver anledning til flest støjbelastede boliger, og er derfor dimensionsgivende i forhold til vurdering af afværgende foranstaltninger. Boligerne i tabel 8, der er støjbelastet pga. L Amax, er også støjbelastet i forhold til L den og inkluderet under opgørelsen i tabel Støj i anlægsfasen Der er foretaget beregning af støjbelastning fra ramning af kørestrømsmaster, pæle, sporombygning og arbejdspladser med tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 19

20 Arbejdsproces Støjbelastning Varighed Ramning af kørestrømsmaster Høj 1-2 dage per bolig Ramning af pæle Høj 1-2 dage per bolig Sporombygning Lille 2-3 dage per bolig Arbejdspladser med tilhørende arbejdsveje Lille Hele anlægsperioden Tabel 9. Arbejdsprocesser der indgår i vurdering af støjbelastning fra anlægsarbejde. Ramning af kørestrømsmaster vil give anledning til en høj støjbelastning for nærmeste boliger, men har en forholdsvis kort varighed. Ramning af pæle vil give anledning til en høj støjbelastning af nærmeste boliger, dog er der her tale om en enkelt bolig samt en relativ kortvarig periode. Sporombygning og arbejdspladser med tilhørende arbejdsveje giver anledning til en lille støjbelastning samt en periode af kortvarig karakter. I forbindelse med planlægningen af arbejdet tilstræbes det, at støjende aktiviteter så vidt muligt under hensyntagen til opretholdelsen af togdriften gennemføres i dagtimerne, i nærheden af støjfølsomme boligområder. Af hensyn til opretholdelse af togdriften vil det dog i nogen udstrækning være nødvendigt også at gennemføre støjende aktiviteter i mere støjfølsomme perioder, dvs. aften, nat og weekend. På særligt kritiske steder, hvor støj fra anlægsarbejderne forventes at overskride støjgrænserne i væsentligt omfang, vurderes det om anlægsarbejderne kan tilrettelægges på anden vis, f.eks. ved brug af færre maskiner samtidig eller ved anvendelse af mindre støjende processer. I tilfælde, hvor der i længere tid er støjende processer på samme arbejdsplads, vil muligheden for at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne blive vurderet. Dette vurderes at være relevant ved arbejdspladser ved stationerne. Afskærmning kan erfaringsmæssigt reducere støjbelastningerne med 5-10 db. I alle tilfælde, hvor det vurderes, at der vil forekomme væsentlige støjgener, vil der blive suppleret med intensiv information om omfanget af de forventede gener. 5.3 Vibrationer i driftsfasen Vibrationsniveauer er beregnet for boliger langs jernbanen i 0-alternativet og Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Antallet af boliger belastet med et vibrationsniveau større end 75 db er vist i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Vejnavn Vejnr. Law Udbygning og modernisering Law 0- alternativet Havegade Østergade 010B og 10A Støj, vibrationer og magnetfelter 20

21 Østergade Stadionvej 002A og 002B Torvet Ballegårdsvej Ballegårdsvej Ballegårdsvej Soelsvej Bastrup Skovvej Bastrup Skovvej Sønderbyvej Tovskovvej Tovskovvej Kærager Gammel Stadsvej Tabel 10 Antal boligenheder hvor vibrationsniveau forøges til over 75 db samt hvor vibrationsniveauet øges med 1 db eller mere i Udbygning og modernisering Vamdrup Vojens. Opgørelsen er sammenholdt med 0 alternativet. For 0-alternativet er der 79 boliger med et vibrationsniveau der er større end 75 db, mens der for projektet er 82 boliger. Derudover er der 13 boligenheder i området over 75 db hvor vibrationsniveauet stiger 1 db eller mere som følge af projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. I begge situationer er kilden fra et godstog med en hastighed på 100 km/t benyttet til vibrationsberegningerne. Sammenlignet med persontog (IC3) ved 160 km/t giver godstog ved 100 km/t omkring 1 db højere beregnet vibrationsniveau. Det øgede antal vibrationsbelastede boliger i projektet skyldes etablering af et ekstra spor, der medfører at afstanden til en række boliger reduceres. 5.4 Vibrationer i anlægsfasen Begrænsning af vibrationer fra anlægsarbejder til de omkringliggende ejendomme er i praksis stort set umuligt. Den eneste reelle mulighed er at begrænse kildestyrken af vibrationerne ved valg af mindre vibrationspåvirkende arbejdsprocesser. Der vil blive anvendt afværgeforanstaltninger i forhold til vibrationsgener efter samme principper som beskrevet i afsnit 4.2 Støj i anlægsfasen, dvs. at vibrationsbelastende aktiviteter så vidt muligt udføres i dagtimerne, og at der så vidt muligt anvendes mindst vibrationsbelastende teknik. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand fra boliger vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet. I forbindelse med ramning af fundamenter for kørestrømsmaster kan forboring eller stampning være et middel til at reducere vibrationsbelastningerne for naboerne. Med henblik på at kunne dokumentere, at der ikke opstår vibrationsskader på bygninger vil der blive udført fotoregistrering af bygninger tæt på arbejdsstederne. Støj, vibrationer og magnetfelter 21

22 Ved ramning af kørestrømsmaster langs jernbanen vil der være mange bygninger som er indenfor meter. Det anbefales at der løbende foretages vurderinger og overvågning af bygninger indenfor meter under arbejdets udførelse. Det vurderes at mastefundamenterne i Vamdrup, Jegerup og Vojens skal stampes, da der her er mange bygninger tæt på banen. 5.5 Magnetfelter Langs banen er der identificeret én bolig, hvor det må forventes at eksponeringen fra banens magnetfelt er størst. Det skyldes boligens korte (4,7 m) afstand til banen og beliggenhed i forhold til forsyningsafsnittet. I Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens er det totale magnetfelt ved boligen beregnet til 0,193 µt jf. /5/, hvilket er under pejlemærket på 0,4 µt. De øvrige boliger langs banen er beliggende i en længere afstand fra banen, og deres placering i forhold til forsyningsafsnittet bevirker at magnetfeltet vil være lavere end 0,193 µt. Magnetfeltet fra banen i 0-alternativet, vurderes at være lavere end Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens på grund af den mindre trafikmængde. 5.6 Afværgeforanstaltninger Støjskærme Omfanget af støjskærme i projektet vurderes på grundlag af et støjbelastningstal pr. kilometer på 8 (SBT/km = 8). Det fremgår af tabel 7 at der på strækningen fra Vamdrup til Vojens ikke forekommer SBT/km større end 6, og derfor er der ikke grundlag for etablering af nye støjskærme i projektet Støjisolering af boliger Alle boliger der udsættes for et støjniveau, hvor L den er større end 64 db eller L Amax større end 85 db tilbydes støjisolering. Støjisolering tilbydes dog ikke, hvis boligen allerede har fået udført støjisolering i forbindelse med dobbeltsporsprojektet fra Hvis boligen har fået tilbudt støjisolering, men ikke har fået udført støjisolering, vil tilbuddet blive fremsat igen. Støjisolering gennemføres med et 100 % tilskud fra anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet. I det aktuelle projekt vil Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens medfører at 66 boliger skal have tilbud om støjisolering. Af de 66 boliger er der 19, hvor L Amax er større end 85 db Dæmpning af vibrationer Der er kun begrænsede muligheder for at reducere vibrationspåvirkningerne fra jernbaner. Togenes vibrationer kan i nogen grad reduceres ved løbende vedligeholdelse af hjul og skinner. Ved nybyggeri nær en jernbane kan bygningskonstruktionen tilpasses således at eventuelle vibrationer mindskes, men på eksisterende ejendomme vurderes det ikke realistisk at foretage indgreb i bygninger eller banekonstruktioner. Støj, vibrationer og magnetfelter 22

23 6 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Det er vurderet at der ikke er nogen mangler ved undersøgelserne. Støj, vibrationer og magnetfelter 23

24 7 Referencer 1 Position paper on noise response relationships between transportation noise and annoyance. 20 February 2002 European Commission. 2 Grundlag for støj- og vibrationsberegninger. Trafikale data. februar Vibrationer fra jernbaner, orientering nr Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger. 4 Vibration and shock, evaluation of annoyance. Nordtest method NT ACOU 082, Dobbeltspor Sønderjylland Magnetfelter. Teknisk notat 25. februar Støj, vibrationer og magnetfelter 24

25 8 Bilag støjkort Støjkort nr. 1. Driftsstøj ved Vamdrup Støjkort nr. 2. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 3. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 4. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 5. Driftsstøj ved Farris Støjkort nr. 6. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 7. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 8. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 9. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 10. Driftsstøj ved Sommersted Støjkort nr. 11. Driftsstøj ved Sommersted Støjkort nr. 12. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 13. Driftsstøj ved Jegerup Støjkort nr. 14. Driftsstøj ved Jegerup Støjkort nr. 15. Driftsstøj i åbent land Støjkort nr. 16. Anlægsstøj Vamdrup sporbygning Støjkort nr. 17. Anlægsstøj Farris sporbygning Støjkort nr. 18. Anlægsstøj Sommersted sporbygning Støjkort nr. 19. Anlægsstøj Jegerup sporbygning Støjkort nr. 20. Anlægsstøj Vojens sporbygning Støjkort nr. 21. Anlægsstøj Vamdrup arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 22. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 23. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 24. Anlægsstøj Farris arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 25. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 26. Anlægsstøj Sommersted arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 27. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 28. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 29. Anlægsstøj åbent land arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje Støjkort nr. 30. Anlægsstøj åbent land ramning af pæle Støjkort nr. 31. Anlægsstøj Vamdrup ramning af kørestrømsmaster Støjkort nr. 32. Anlægsstøj Jegerup ramning af kørestrømsmaster Støjkort nr. 33. Anlægsstøj Vojens ramning af kørestrømsmaster Støj, vibrationer og magnetfelter 25

26 Støjkort nr. 1. Vamdrup km 38,0-39,6. Støj, vibrationer og magnetfelter 26

27 Støjkort nr. 2. Åbent land km 39,6-41,0. Støj, vibrationer og magnetfelter 27

28 Støjkort nr. 3. Åbent land km 41,0-42,4. Støj, vibrationer og magnetfelter 28

29 Støjkort nr. 4. Åbent land km 42,4-43,7. Støj, vibrationer og magnetfelter 29

30 Støjkort nr. 5. Farris km 43,7-45,05. Støj, vibrationer og magnetfelter 30

31 Støjkort nr. 6. Åbent land km 45,05-46,4. Støj, vibrationer og magnetfelter 31

32 Støjkort nr. 7. Åbent land km 46,4-47,75. Støj, vibrationer og magnetfelter 32

33 Støjkort nr. 8. Åbent land km 46,4-49,91. Støj, vibrationer og magnetfelter 33

34 Støjkort nr. 9. Åbent land km 49,91-50,5. Støj, vibrationer og magnetfelter 34

35 Støjkort nr. 10. Sommersted km 50,5-51,9. Støj, vibrationer og magnetfelter 35

36 Støjkort nr. 11. Sommersted km 51,9-53,3. Støj, vibrationer og magnetfelter 36

37 Støjkort nr. 12. Åbent land km 53,3-54,65. Støj, vibrationer og magnetfelter 37

38 Støjkort nr. 13. Jegerup km 54,65-56,0. Støj, vibrationer og magnetfelter 38

39 Støjkort nr. 14. Jegerup km 56,0-57,4. Støj, vibrationer og magnetfelter 39

40 Støjkort nr. 15. Nord for Vojens station km 57,4-58,75. Støj, vibrationer og magnetfelter 40

41 Støjkort nr. 16. Anlægsstøj Vamdrup sporbygning. Støj, vibrationer og magnetfelter 41

42 Støjkort nr. 17. Anlægsstøj Farris sporbygning Støj, vibrationer og magnetfelter 42

43 Støjkort nr. 18. Anlægsstøj Sommersted sporbygning Støj, vibrationer og magnetfelter 43

44 Støjkort nr. 19. Anlægsstøj Jegerup sporbygning Støj, vibrationer og magnetfelter 44

45 Støjkort nr. 20. Anlægsstøj Vojens sporbygning Støj, vibrationer og magnetfelter 45

46 Støjkort nr. 21. Anlægsstøj Vamdrup arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 46

47 Støjkort nr. 22. Anlægsstøj km 38,6 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 47

48 Støjkort nr. 23. Anlægsstøj km 41,4 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støjkort nr. 24. Anlægsstøj Farris arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 48

49 Støjkort nr. 25. Anlægsstøj km 49,6 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 49

50 Støjkort nr. 26. Anlægsstøj Sommersted arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 50

51 Støjkort nr. 27. Anlægsstøj km 53,8 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 51

52 Støjkort nr. 28. Anlægsstøj km 55,5 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 52

53 Støjkort nr. 29. Anlægsstøj km 57,4 arbejdspladser og tilhørende arbejdsveje. Støj, vibrationer og magnetfelter 53

54 Støjkort nr. 30. Anlægsstøj km 40 ramning af pæle. Støj, vibrationer og magnetfelter 54

55 Støjkort nr. 31. Anlægsstøj Vamdrup ramning af kørestrømsmaster. Støj, vibrationer og magnetfelter 55

56 Støjkort nr. 32. Anlægsstøj Jegerup ramning af kørestrømsmaster. Støj, vibrationer og magnetfelter 56

57 Støjkort nr. 33. Anlægsstøj Vojens ramning af kørestrømsmaster. Støj, vibrationer og magnetfelter 57

58 Støj, vibrationer og magnetfelter 58

59 9 Bilag trafikgrundlag Trafiktal anvendt til støj- og vibrationsberegninger for 0-alternativ og Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Tallene angiver 1000 togmeter pr. årsmiddeldøgn. 0-alternativ 2015 Togtype Kl Kl Kl Hastighed [km/t] IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens 2020 spor 1 Togtype Kl Kl Kl Hastighed [km/t] IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens 2020 spor 2 Togtype Kl Kl Kl Hastighed [km/t] IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) Godstog (D-B,C,H,I) IC3 (D-A,D) IC3 (D-A,D) Støj, vibrationer og magnetfelter 59

60 10 Bilag beregningsparametre Støjkonturkortene og beregning af støjen ved boligers facader er gennemført med følgende beregningsparametre i SoundPLAN 7.0 (opdatering 22. februar 2011): Grid noise map Reflection order: 2 Search Radius: 1000 m Max Reflection Distance Rec: 200 m Max Refelction Distance Scr: 50 m Tolerance: 0,001 Grid space: 5 m Height above ground: 1,5 m Facade noise map Reflection order: 2 Search Radius: 1000 m Max Reflection Distance Rec: 100 m Max Refelction Distance Scr: 50 m Tolerance: 0,4 One receiver in center of facade: Ja Search range defined by facade: Nej Calculate reflection of own facade: Nej Støj, vibrationer og magnetfelter 60