Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr )"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Den gamle By Museer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. november ) Byrådsmødet den 21. november ) Byrådsmødet den 22. november ) Byrådsmødet den 20. december ) Byrådsmødet den 10. januar 1924 Uddrag fra byrådsmødet den 15. november side 12 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Andragende fra Bestyrelsen for den gamle Borgmestergaard om en 3-aarig Bevilling til Genopførelse af den Klingenbergske Gaard. Formanden henviste til Meddelelserne i forskellige Aviser angaaende denne Sag. Der forelaa nu Andragende fra Bestyrelsen, om Byraadet vilde være med til at rejse Gaarden ude i Anlæget, hvilket vilde koste Kr. Det var jo mange Penge, men det meste af Udgiften hev Arbejdsløn. Maaske kunde det ordnes paa en saadan Maade, at Kommunens Udgifter ikke blev større end hidtil Der var i de senere Aar bevilget Kr. aarlig til Naturhistorisk Museum og Kr. til Borgmestergaarden; Museet havde nu faaet samlet mere sammen, end der i Øjeblikket kunde rummes, og der var da den Mulighed foreløbig at Dette dokument er fra Side 1 af 18

2 anvende de Kr. af Museets Tilskud til Borgmestergaarden. Det vilde være en kedelig Situation for Bestyrelsen, hvis de ikke kunde faa Gaarden opført derude. Vald. Pedersen syntes, at hele denne Sag havde faaet et mærkeligt Forløb. Et Par entreprenante Haandværksmestre og en Translatør fandt paa med Vold og Magt at ville have denne gamle Gaard ført fra Aalborg hertil; efter at have købt Gaarden forlangte de nu, at Aarhus Kommune skulde betale den, og de havde ikke engang spurgt i Forvejen, om Aarhus vilde have den opført i sit Anlæg. En saadan Optræden burde Byraadet ikke finde sig i. Der var gamle Huse nok i Aarhus, saa man behøvede ikke at købe dem i dyre Domme i andre Byer. J. Chr. Møller fandt, at man burde paaskønne, hvad Bestyrelsen gjorde for at bevare de gamle Minder. Men det var en lidt kedelig Maade, denne Sag var kommet frem paa, idet den havde skabt et Slags Modsætningsforhold mellem Aarhus og Aalborg. Man kunde godt komme i den Situation, at man skulde appellere til andre jydske Købstæder, og det var da ikke rart, om man blev mødt med Uvilje. Det var heller ikke givet, at en saadan Bygning passede ind i den Plan af Haven, som Forskønnelsesudvalget havde udarbejdet, og i hvert Fald burde dette Udvalg først have Sagen til Erklæring. Hvis det anbefalede Tanken, og Gaarden overhovedet kunde flyttes, knnde der maaske siden blive Tale om et mindre Beløb. H. P. Christensen mente, at Kr. aarlig maatte være tilstrækkeligt til efterhaanden at rejse den gamle By, som var planlagt; men der var næppe nogen Grund for Aarhus til at lægge sig ud med Aalborg i den Anledning. Det havde været mere passende, om Bestyrelsen var kommet til Byraadet, før man skrev Aviserne fulde. Der var gamle Huse nok i Aarhus, som man kunde købe; saa blev Pengene da i Byen, og hvis denne Gaard absolut skulde stilles op derude, maatte Bestyrelsen selv skaffe Midler dertil. M. C. Falk fandt det meget smukt, hvad der hidtil var lavet derude, og det skulde Bestyrelsen have Tak for, ikke mindst Translatør Holm. Men at lave en saadan Polemik med Aalborg i Tillid til, at Aarhus Byraad vilde bevilge Pengene, var at komme for langt ud. Taleren kunde ikke have noget imod at de køber Gaarden og opstiller den, men Aarhus Byraad burde næppe betale det. Formanden syntes, at hvis der ikke var nogen Stemning for at bevilge Andragendet, var det smukkest at motivere Afslaget med, at man ikke ønskede at berøve Aalborg Gaarden, naar der i Byen var saa stor Interesse for at beholde den. Dette dokument er fra Side 2 af 18

3 A. Sneum bemærkede, at hvis Museet selv skaffede Midler til at rejse Gaarden derude, burde Byraadet næppe sætte sig derimod. Kjeld Sørensen sluttede sig til Borgmesteren Forslag. Efter Forhandlinger mellem Bestyrelsen og Budgetudvalget, hvor der ikke kunde opnaas Enighed, havde Taleren egentlig tænkt, at Bestyrelsen havde fundet en Udvej til at trække sig tilbage paaen pæn Maade. Det var klogest at lade Aalborg beholde Gaarden; Opførelsen af den vilde sikkert koste langt mere end Kr. Formanden havde personlig helst set, at Gaarden kom til Aarhus, for nu blev Følgen, at Aalborg med Tiden skabte sig et lignende Museum. Kjeld Sørensen antog, at naar de havde faaet rejst Gaarden, havde de næppe Lyst til at ofre flere Penge foreløbig. Andragendet kunde ikke bevilges. Uddrag fra byrådsmødet den 21. november side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Sagen angaaende Købet af den Klingenbergske Gaard. Formanden meddelte, at Grunden til Mødet var den Situation, som var kommet til at foreligge efter Byraadets sidste Vedtagelse i Sagen. Muligvis var hele Sagen kommet i lidt forkert Gænge, og Bestyrelsen for Borgmestergaarden havde derfor ønsket at drøfte Spørgsmaalet med Byraadet. Borgmester Drechsel takkede, fordi Bestyrelsen fik Lov til at forelægge denne Sag i Byraadet. Det meste var Offentligheden bekendt gennem Bladene, men Taleren vilde gerne fremhæve enkelte Momenter. Det første, der skete, var, at Bestyrelsen for Borgmestergaarden fra Nationalmuseet fik en indtrængende Opfordring til at forsøge paa at bevare disse Bygninger fra Tilintetgørelse, idet Museet allerede havde rettet en saadan Henstilling til Aalborg, men at man der ikke mente at kunne løse Opgaven. Rigtigheden af disse Oplysninger var bekræftet af Borgmester Olsen i Aalborg i en Kronik i "Politiken". Paa Grund af Aalborgs manglende Evne til at løse Opgaven traadte Bestyrelsen til, og først Dette dokument er fra Side 3 af 18

4 derefter blev der fra en vis Side i Aalborg rejst Modstand mod Bygningernes Fjernelse fra Byen, men der var ingen Enighed i Aalborg om, hvad Bygningerne skulde bruges til, eller hvorledes Bevarelsen skulde sikres. Aalborg Byraad drøftede Spørgsmaalet, men uden at naa til Enighed, og en Henvendelse til flere forskellige Foreninger i Aalborg om Støtte gav ikke noget positivt Resultat. Bestyrelsen gav alligevel Aalborg en Frist paa 14 Dage til at erhverve Bygningerne paa samme Betingelser, som de var købt, og denne Frist var siden blevet betydeligt forlænget. Nu blev der sagt, at man i Aalborg var i Besiddelse af de fornødne Midler til at købe Gaarden og genopføre den, men Formaalet med Bygningerne var der vist ingen Enighed om. Derimod var Bestyrelsen for Borgmestergaarden ganske paa det rene med hvorledes Gaarden skulde anvendes, idet man her fulgte et bestemt Formaal. nemlig at skabe en gammel, jydsk Købstad, der skulde repræsentere den gamle Bygningskunst her i Landet. Hidtil havde man væsentlig benyttet aarhusianske Bygninger, men det var Hensigten at udvide Formaalet til ogsaa at omfatte Bygninger fra andre jydske Købstæder, og hvis det kunde gennemføres, blev det noget ganske enestaaende i Skandinavien, maaske i hele Europa. Betydningen heraf var særlig fremhævet fra Nationalmuseets Side, hvilket Taleren viste ved at oplæse en Skrivelse fra Direktør Mackeprang, som udtalte en uforbeholden Anerkendelse af dette Formaal. Men hvis dette Formaal skulde gennemføres, kunde man ikke altid være afhængig af, om en eller anden By vilde modsætte sig Fjernelse af en gammel Bygning; der maatte tages mere Hensyn til Formaalet end til Stemningen i Byen. Under disse Omstændigheder havde Bestyrelsen ikke haft nogen Betænkeligheder ved at fastholde Erhvervelsen af de Klingenbergske Bygninger; man havde dog altid været villig til at forhandle om at afgive en Del af Bygningerne til Bevarelse i Aalborg, men Aalborg vilde absolut ikke gaa ind paa nogen Deling, hvorfor Bestyrelsen maatte fastholde sin Ret til det hele. Aalborg havde derefter henvendt sig til Undervisningsministeren, og fra ham havde Bestyrelsen nu faaet en Henstilling om at optage en Forhandling, hvortil Bestyrelsen ogsaa var villig, og man var ogsaa villig til at afgive forskellige Ting i Bygningerne til Aalborg historiske Museum, men opgive selve Formaalet med Bygningerne vilde man meget nødigt. Udfra disse Betragtninger gik man i bedste Tro til Byraadet og anmodede om Støtte til Bygningernes Genopførelse. Det kunde maaske synes lidt letsindigt at fastholde Købet, før man havde nogen som helst Sikkerhed; men Byraadet havde i 2 Aar givet Borgmestergaarden et ekstra Tilskud paa Kr. til ny Erhvervelser, og Taleren følte sig overbevist om, at denne Bevilling vilde blive gentaget i de kommende Aar. Der var nu efterhaanden samlet Dette dokument er fra Side 4 af 18

5 meget store Værdier ude i de gamle Bygninger, og faktisk maatte det hele kaldes Kommunens Ejendom og vilde komme Kommunen til gode under en eller anden Form. Borgmestergaarden havde allerede gennem flere Aar været en stor Attraktion for Turister, og derigennem førtes der ikke saa faa Penge til Byen. Selve Erhvervelsen af Gaarden var meget fordelagtigt, idet Materialerne i Bygningerne var saa gode, at det hele kunde opbygges for ca Kr. Derved vilde Aarhus faa store Rum til Brug for sit Museumsvæsen; det historiske Museum manglede Plads, og et naturhistorisk Museum var under Udvikling, begge kunde muligvis anbringes i disse Bygninger, hvilket vilde være en stor Fordel for Kommunen. Bestyrelsen havde i sit Andragende anmodet om at faa Tilskudet fordoblet i 3 Aar for hurtigere at kunne genrejse Gaarden, men dette havde Byraadet foreløbig afslaaet, saavidt Taleren bekendt med den Motivering, at man ikke vilde lægge sig ud med Aalborg By eller træde hindrende i Vejen for dens Ønsker. Men denne Opfattelse var i Strid med den foreliggenne Situation, da det ikke var Aalborg Byraad, som optraadte i Sagen, men en Komité, hvoraf Borgmester Olsen var Medlem. Det kunde derfor ikke siges, at det var den ene Kommune, der stillede sig i Vejen for den anden. Der var selvfølgeligt noget berettiget i, at en By gerne vilde bevare sine gamle Bygninger, men naar de ikke kunde bevares paa det Sted, hvor de var byggede, blev det alligevel Museumsgenstande, og saa var det relativt af mindre Betydning, hvor de blev genopførte. Aalborg burde se med Interesse paa det Arbejde, som gjordes her for at skabe en gammel, jydsk Købstad. Det var første Gang, at Aarhus By fra autoritativ, officiel Side havde faaet Opfordring til at virke som Midtpunkt for Jylland, og hvis man tilbageviste en saadan Opfordring, kunde det let faa farlige Konsekvenser; her burde man holde paa sin Ret som Jyllands største By, selv om det mødte nogen Modstand. Skulde man opgive denne Tanke, var det det samme som at opgive det Maal, man havde sat sig, at skabe en gammel, jydsk Købstad. Af disse Grunde vilde Taleren meget henstille til Byraadet at bevilge Andragendet om en Bevilling paa Kr. aarlig i 3 Aar, subsidært at Bestyrelsen beholder de Kr. aarlig indtil videre, i hvert Fald i de første 6 Aar. Grosserer Hammerich oplyste, at der nu ude i Haven var rejst 8 Bygninger, som var brandforsikret for Kr., og de indeholdt Interiører og Museumsgenstande, der var vurderet til Kr. Disse store Værdier var til Dels skænket til Museet, idet Kommunen foruden sit aarlige Bidrag kun havde givet Kr. til at opnaa disse Resultater, og naar dette Beløb havde været tiltrækkeligt, skyldtes det, at man havde faaet stor pekuniær Støtte fra privat Side. Men som Tiderne nu var, var det haabløst at henvende sig til private om Dette dokument er fra Side 5 af 18

6 Tilskud. Taleren var i denne Sag kommet mere i Forgrunden, end han havde ønsket, paa Grund af Borgmester Drechsels Fraværelse og kunde oplyse, at Forhandlingerne altid var ført i største Venskabelighed og Imødekommenhed fra Bestyrelsens Side, og at man altid havde været villig til at dele med Aalborg, men Aalborg havde forlangt det hele, og det kunde Bestyrelsen ikke gaa ind paa, for der var langt bedre Betingelse for at bevare disse Bygninger her og give dem en værdifuld Plads end i Aalborg. Forhandlingerne havde været ret besværlige, men Bestyrelsen havde aldrig tvivlet om at være paa den rigtige Side i denne Sag og havde kun tænkt paa at værge Aarhus Bys Ære og Fordel Taleren haabede derfor, at Forhandlingerne i Byraadet maatte give til Resultat, at Bestyrelsen faar Beviser for, at den fremdeles besidder Byraadets Tillid. Arkitekt Clemensen erindrede om, at Tanken om at skabe et saadant Museum havde været fremme i flere Aar. Arkitekt Kuhnell havde tidligere lavet en Plan til en saadan gammel Købstad i Stedet for spredte Bygninger i Anlæget. Der var ikke mange gamle Bygninger tilbage i vore Købstæder, og derfor var det af stor Betydning for Efterverdenen, om man her kunde skabe en Fortidsby af karakteristiske, gamle Huse. Men hvis det skulde have virkelig videnskabelig Betydning, maatte man samle forskellige Hustyper og Konstruktioner fra forskellige Tider, saa det blev en virkelig Prøve paa gammel Haandværkerkunst i vort Land. Aarhus havde ikke mange karakteristiske Huse tilbage, og for at naa Formaalet var man nødt til at søge til andre Byer. Her var en Chanse for at faa en hel Samling Bygninger af forskellige Typer, byggede i Aarerne , og der fandtes næppe tilsvarende Huse andetsteds i Landet. Økonomisk set maatte det ogsaa kaldes en god Forretning, idet Husene var i god Stand, og der var Materiale nok til at opføre en hel Del af Komplekset og endda faa noget tilovers til Restaurering af andre gamle Bygninger. En saadan gammel Købstad vilde blive en Attraktion baade for vort Land og vore Nabolande, og dertil kom, at Kommunen kunde faa en hel Del Plads til Museumsgenstande o. l. Aarhus burde derfor ikke lade en saadan Chanse gaa fra sig. Formanden vilde tage Sagen saaledes, at der nu fra Medlemmerne kunde rettes Forespørgsler til Bestyrelsen, og derefter vilde saa Byraadet alene tage Stilling til Sagen. K. Mousten vilde i Anledning af Borgmester Drechels Udtalelser spørge, om der kunde blive saa megen Plads i de nye Bygninger, at Historisk Museum og eventuelt Naturhistorisk Museum kunde faa Plads derude, og om Bestyrelsen i saa Fald var villig til at afgive Plads dertil. Dette dokument er fra Side 6 af 18

7 Borgmester Drechsel mente, at Arkitekt Clemensen muligvis kunde give de bedste Oplysninger om Pladsforholdene. Historisk Museum kunde der vist let blive Plads til, og det vilde være en meget naturlig Anvendelse af Bygningerne. Naturhistorisk Museum laa noget mere udenfor Rammerne, men der kunde nok gives Plads dertil midlertidig, indtil der kande opføres en Museumsbygning. Arkitekt Clemensen oplyste, at man fik meget store Rum til Disposition, og de vilde være udmærket egnede til Museer. Men Taleren vidste ikke, hvor stort Naturhistorisk Museum var, og derfor var det ikke let at sige, om der kunde blive Plads dertil. Hvis Aalborg ikke ønskede det omtalte Pakhus, kunde der blive udmærket Plads deri; det var et baade stort og højt Rum. H P. Christensen antog, at de givne Oplysninger var fyldestgørende for Byraadet, og naar man skulde indskrænke sigtil at rette Forespørgsler, var der næppe meget at spørge om. Borgmestergaarden fik et Tilskud paa Kr. aarlig, men hvis Byraadet skulde bevilge ekstra Tilskud, hver Gang Nationalmuseet rettede Opfordring om at erhverve gamle Bygninger, kunde det let blive for kostbart, især hvis der efterhaanden skulde rejses en hel Købstad. Der vilde vel heller ikke blive meget tilbage af Haven derude og i hvert Fald kom en saadan Plan let paa tværs af de Planer, som Byraadet havde vedtaget angaaende Haven. Hvad Aalborg angik, havde Taleren faaet det Indtryk, at selv om det ikke var Byraadet som saadant, der stod bagved, saa var Komitéen deroppe alligevel Udtryk for et Ønske fra Borgernes Side, og. det vilde let skabe en stærk Misstemning, hvis Aarhus Byraad nu greb ind i Sagen og fik Bygningerne ført hertil. Bestyrelsen burde have sikret sig de fornødne Pengemidler, før man slog til. Hvis Nationalmuseet saa stærkt ønskede at bevare disse Bygninger, burde det ogsaa have støttet Erhvervelsen paa anden Maade og ikke overladt det til en enkelt Kommune. Taleren kunde ikke i dette Møde tage nogen endelig Stilling til Sagen, da Byraadets sidste Afgørelse var Udtryk for en Beslutning i Grupperne, og hvis denne Vedtagelse skulde ændres, maatte Spørgsmaalet behandles i Byraadsgrupperne først. A. Sneum kunde ønske at vide, hvor meget af de Kr. der vilde medgaa til Arbejdsløn, og hvorledes man tænkte sig at faa Bygningerne transporteret hertil. Arkitekt Clemensen meddelte, at Nationalmuseet vilde gøre alt for at faa en Bevilling fra Staten til Borgmestergaarden; i Øjeblikket kunde det ikke lade sig gøre, men naar Valgene var overstaaet, vilde et Andragende derom blive meget varmt anbefalet af Museet. De Dette dokument er fra Side 7 af 18

8 60000 Kr. var jo et noget løseligt Skøn, men det allermeste deraf vilde i hvert Fald medgaa til Arbejdsløn. Der var stillet i Udsigt, at nogle af Byens Haandværkere, paa meget rimelige Vilkaar, vilde paatage sig Arbejdet, og Transporten antog man kunde ske paa en meget billig Maade. Andr. Christensen bemærkede, at det selvfølgelig var let for Nationalmuseet at rette en saadan Opfordring til Aarhus, og naturligvis var det paa en Maade en Ære for Byen, men alligevel havde det været bedre, hvis Museet samtidig havde tilbudt at deltage lidt i Udgiften derved. Men det var vel egentlig ikke nødvendigt, at den Klingenbergske Gaard opførtes straks, og naar Nationalmuseet var villigt til at virke for et Tilskud senere, kunde Gaarden maaske opmaganiseres til den Tid. Hvis der skulde være Tale om Anbringelse af Museer i Gaarden, maatte man have mere bestemte Oplysninger om Pladsforholdene. Taleren ønskede ogsaa at vide, om det var en Betingelse for at faa Naturhistorisk Museum derud, at det skulde gaa ind under Borgmestergaardens Ledelse, for ellers var det jo ligegyldigt, om det passede ind i Formaalet eller ikke. Taleren tvivlede lidt om den rent videnskabelige Betydning af disse Bygninger derude, idet det i en ikke ringe Grad var Komposition, lavet af nyt Materiale i Stedet for det originale. Borgmester Drechel troede ikke, der blev farlige Konsekvenser ved at støtte Foretagendet; selv om der skulde komme flere lignende Anmodninger fra Nationalmuset, havde man dog altid Lov til at sige nej. Man kunde ikke sige, at det meste af Haven gik med til Museet, for selv om Planen blev gennemført, vilde der vel højst kræves 1 T. L. dertil, og Haven skulde efterhaanden udvides til 40 T. L. Taleren havde ikke tænkt, at Naturhistorisk Museum skulde inddrages under Borgmestergaardens Bestyrelse, hvis det fik Plads derude; det kom til at staa ganske uafhængigt. Det eneste Argument, som vejede noget i Sagen, var Forholdet mellem de to Byer, for naturligvis vilde det være kedeligt, om der af den Grund opstod Misstemning mellem Kommunerne. Taleren ansaa dog denne Stemning i Aalborg for lidt kunstig oparbejdet, og den vilde vist hurtig forsvinde, i hvert Fald var Taleren og hele Bestyrelsen villig til at paatage sig hele Ansvaret, og Taleren havde intet imod at meddele dette ved en offentlig Erklæring. Arkitekt Clemensen gjorde opmærksom paa, at det naturligvis var billigst at opføre Gaarden straks i Stedet for at opmaganisere den, og i hvert Fald blev det vel nødvendigt at opføre i det mindste et af Husene for deri at opbevare det øvrige. Angaaende Udtalelsen om, at meget var Komposition, saa gjaldt dette kun Taggavlene paa de to Huse, medens Dette dokument er fra Side 8 af 18

9 alt det øvrige var originalt. M. Brammer syntes, at Bestyrelsens Formaal igennem Aarene havde været ret forskelligt. Nu var Formaalet at skabe et jydsk Købstadmuseum, men hvad vilde man saa gøre af de Bygninger paa Landet, som var opstillet derude, Bulladen og Vandmøllen, for de kunde vel ikke passe ind i en gammel Købstad. Saa vidt Taleren vidste, havde man ogsaa købt en Landsbypræstegaard, og den hørte da heller ikke til i en Købstad. Skulde man have Hustyper fra alle jydske Byer, maaske flytte hele Ribe By derop, blev der ikke meget tilbage af Haven. Taleren troede dog, at Anlæget var en lige saa stor Attraktion som Museet, og ved at pakke saa mange Bygninger sammen derude, kunde let store Skønhedsværdier gaa tabt, i alle Tilfælde vilde det vist blive nødvendigt at ændre hele den Plan for Haven, som Byraadet havde vedtaget. Marius Geertsen saa med Interesse paa Bestræbelserne for at anlægge en gammel Købstad i Haven, men der var adskillige Ting, man maatte tænke over først. Taleren kunde derfor ønske at vide for det første om Nationalmuseet havde givet bindende Tilsagn om at ville yde Støtte til Planernes Gennemførelse, for det andet om der ikke fandtes Legater, der kunde anvendes til dette Formaal, og endelig om man ved at skabe en gammel Købstad kunde regne med et saa stort Besøg derude, at Foretagendet nogenlunde kunde svare Regning, saa Kommunens Tilbud ikke skulde vokse alt for meget. Grosserer Hammerich var overbevist om, at Nationalmuseet paa det varmeste vilde anbefale og sikkert ogsaa gennemføre en Bevilling senere. Spørgsmaalet om Legater skulde blive undersøgt. Besøget havde været noget nedadgaaende i de sidste 3-4 Aar, men var i Aar atter steget og vilde forhaabentlig vedblive dermed. Hvis man fik mere at byde paa derude, kunde Entreen antagelig ogsaa forhøjes. Borgmester Drechsel fandt, at Aarhus By vilde høste saa store Fordele af Planen, at det maatte være tilstrækkelig Grund før Bevillingen; det var iøvrigt kun en Fortsættelse af den engang givne Bevilling, men da man stod overfor et forholdsvis stort Køb, ønskede man Sikkerhed for, at Bevillingen vilde blive fortsat i 3 eller 6 Aar. Angaaende Dr. Brammers Udtalelser indrømmede Taleren, at Grænsen havde været noget vanskeligt at træffe, men en Vandmølle kunde jo nok høre med til en Købstads nærmeste Omgivelser, og Bulladen kunde betragtes som hørende med til Møllen. Derimod var Præstegaarden noget mere tvivlsom, og den maatte i hvert Fald ligge noget fra Købstaden. Der var næppe Grund til at nære Betænkeligheder m. H. t. Anlæget, idet hele Købstaden næppe vilde fylde mere end 1 Dette dokument er fra Side 9 af 18

10 T. L. Translatør Holm vilde have besvaret Dr. Brammers Forespørgsel, men det var nu gjort af Borgmester Drechsel. Det var rigtigt, at Præstegaarden laa noget langt ude i Horisonten, og maaske maatte den helt opgives, men den var ellers af stor Interesse. I gamle Dage var en Præsts Stilling paa Landet ganske anderledes end nu; han var det aandelige Midtpunkt i hele Sognet, ikke blot Sjælesørger, men ogsaa Raadgiver i alle mulige Sager, og hans Studereværelse var et meget mærkeligt Rum med en ganske ejendomlig Bogsamling. Desuden var Præstegaarden Avlsgaard og derved Type paa en gammel Bondegaard, ligesom den ogsaa var bekendt for sin smukke gamle Have. Af disse Grunde burde den kunne finde en Plads et eller andet Sted i Anlæget, selv om den ikke direkte hørte ind under denne Plan. Formanden takkede Bestyrelsen for de givne Oplysninger, hvorefter Bestyrelsen forlod Mødet. Formanden forstod af de faldne Udtalelser, at der næppe kunde tages nogen gennemgribende Beslutning paa dette Møde. Det var en Fordel, hvis Historisk Museum kunde flyttes ud i disse Bygninger, og hvad Naturhistorisk Museum angik, saa optog det for Tiden 6 Klasseværelser paa Læssøesgades Skole, som der skolemæssig set var haardt Brug for. Desuden laa der meget opmaganiseret i Kasser paa Grund af Pladsmangel; og endelig var det uheldigt at have et offentligt tilgængeligt Museum i en Skole. Byraadet kunde næppe i Øjeblikket bygge en Museumsbygning, og det var derfor rart, om Museet kunde faa midlertidig Plads derude. Taleren havde for lang Tid siden anbefalet Bestyrelsen at gaa til Byraadet først, og ligeledes havde Taleren krævet, at der skulde udarbejdes Vedtægter for Borgtnestergaarden, saa Byraadet fik Lejlighed til at vælge Folk ind i Bestyrelsen; dette Krav burde Byraadet maaske nu fremsætte overfor Bestyrelsen. Situationen var ikke særlig morsom for Bestyrelsen, naar den nu skulde til at forhandle med Aalborg, og Taleren saa gerne, at den blev hjulpet lidt. Der kunde naturligvis ikke her stilles noget Beløb til Raadighed, men udfra de Synspunkter, som Taleren i sidste Møde fremsatte angaaende en anden Fordeling af Tilskudene til Museerne, kunde Sagen ordnes uden Forhøjelse af Bidraget. Taleren vilde henstille til Byraadet at tiltræde en Udtalelse om, at Byraadet tilsiger Bestyrelsen sin Støtte til den videre Udvikling af Museet. Niels Barnow havde ved sidste Møde ikke været stærkt stemt for Tanken om at yde Tilskud, for det var en lidt underlig Fremgangsmaade, at Bestyrelsen handlede, før den økonomiske Dette dokument er fra Side 10 af 18

11 Side var ordnet, og ligeledes, at man ikke i Forvejen forhandlede med Forskønnelsesudvalget, som skulde stille Areal til Raadighed. Paa den anden Side maatte enhver Borger i Byen være Bestyrelsen taknemlig for det Arbejde, den havde udrettet, og af den Grund burde man ikke give Bestyrelsen et Mistillidsvotum. Taleren vilde derfor støtte det Forslag, som Borgmesteren fremsatte; et saadant Standpunkt kunde Byraadet næppe angribes for, hverken af Borgerne i Aarhus eller Aalborg. P. Petersen var glad ved det, som var lavet ude i Anlæget, og haabede, at det maatte fortsættes, men det burde ske langsomt, og Taleren vilde bestemt fraraade det, som man nu spekulerede paa. Taleren havde set paa Gaarden i Aalborg og set det Sted i Botanisk Have, hvor den skulde ligge, og efter det kunde Taleren absolut ikke stemme for noget i den Retning. Hvordan mau end vendte og drejede det, blev det By mod By, baade Aalborg og andre Byer betragtede det som et Ran, og det var ikke smigrende Udtalelser, der i den Anledning var falden om Aarhus. Borgmester Drechsel kunde nok sige, at Pilene maatte rettes mod ham; men hvis Byraadet bevilgede Penge til Foretagendet, maatte det ogsaa tage Skylden. Marcus Bechs Gaard laa endnu opmaganiseret, og den kunde vel være lige saa god til Museum som den Klingenbergske; forøvrigt fik man næppe meget af denne til Aarhus, for Materialet var saa raaddent, at det næppe kunde føres herned. Taleren var enig med Dr Brammer i, at Haven var en stor Attraktion, og dette Projekt vilde til Dels ødelægge den, da Gaarden skulde ligge i Havens skønneste Parti. Selv om det ikke vilde koste en Øre, saa Taleren helst, at man ligefrem forbød at opstille et saadant Bygningsværk derude; det maatte næsten kaldes Vandalisme. Formanden oplyste, at naar Marcus Bechs Gaard ikke var opbygget, var Grunden den, at der skulde skaffes meget Tømmer dertil; men det kunde netop faas fra Gaarden i Aalborg. P. Petersen havde ogsaa fra sagkyndig Side hørt, at Kr. ikke kunde slaa til, men at det vilde koste mindst Kr. at opføre Gaarden. A. Sneum var af den Anskuelse, at det særlig var Borgmestergaarden, som trak Folk ud i Anlæget, ikke mindst Landboerne. Her kunde vist ikke tales om at sætte By op imod By; det var blot enkelte Blade, som havde ført et ret stærkt Sprog i den Anledning, men Bladene kunde jo bruges til meget. Taleren havde talt med Folk fra Aalborg, som efter at have set Anlæget ved Borgmestergaarden indrømmede, at her var netop Pladsen, hvor disse Bygninger burde ligge. Det væsentlige for Byraadet var Pengespørgsmaalet, og Borgmesteren havde jo skitseret en Plan, som Grupperne kunde tage Stilling til. Konsul Dette dokument er fra Side 11 af 18

12 Petersen skulde have fremsat sine skarpe Udtalelser, mens Bestyrelsen var til Stede, saa Arkitekt Clemensen som sagkyndig Mand kunde have svaret derpaa. Byraadet burde kunne slutte sig til Borgmesterens Resolution, saa indtog man et neutralt Standpunkt. A. Bitsch syntes, at den Stilling, Byraadet indtog ved sidste Møde, var udmærket, og der var ikke fremkommet noget nyt, som berettigede til at forandre Anskuelse. Taleren vilde ikke blande sig i, hvad Bestyrelsen agtede at gøre med Bygningerne, men hvad Udgiften angik, maatte Byraadet være medbestemmende. Der var muligvis mange i Aarhus, som interesserede sig for Bevarelsen af Byens gamle Bygninger, men næppe saa meget for andre Byers Huse. Det var meget malplaceret af Grosserer Hammerich fra Vejlby at betegne Byraadets Standpunkt som Udslag af en ophidset Sindstilstand, og Taleren vilde fastholde den Beslutning, der blev taget paa sidste Møde. Niels Barnow mente ikke, det var Byraadets Sag at drøfte, hvorvidt Gaarden burde opstilles i Anlæget eller ikke; det blev Bestyrelsens Sag, eventuelt i Forbindelse med Forskønnelsesudvalget. Det eneste, det for Byraadet drejede sig om, var det søgte Bidrag, og naar na Stillingen var den, at der slet ikke behøvedes noget Bidrag i Øjeblikket, idet Bestyrelsan var tilfreds med at beholde det hidtidige Tilskud, blev der nærmest Tale om en Paaskønnelse af det, som allerede var lavet derude. Spørgsmaalet By mod By blev vist blot nævnt paa sidste Møde for at give Afslaget en smuk Form, og dette Standpunkt forhindrede ikke, at man kunde stemme for Borgmesterens Forslag. H. P. Salling havde den Overbevisning, at naar en Mand som Arkitekt Clemmensen sagde god for Gaarden, saa var den ikke raadden; han havde uden Tvivl undersøgt Forholdene grundigt, og han udtalte ret bestemt, at de fleste af Bygningerne var saa gode, st de kunde genopbygges uden væsentlig Fornyelse. Var der nogen Misstemning i Aalborg, vilde den vedvare foreløbig, selv om Handelen gik tilbage, og der var ingen Fare ved at vedtage Borgmesterens Forslag, hvori der ikke laa nogen Forpligtelse til at yde Penge. Taleren var i sin Tid betænkelig ved at ofre Penge paa at flytte Borgmestergaarden derud, men nu glædede alle sig vist over, at den var blevet bevaret. Aarhus By burde gøre noget mere for at lede Turiststrømmen hertil, og ved at støtte dette Foretagende vilde man tillige fremme Turistbesøget. P. Petersen vilde have udtalt sig paa samme Maade, hvis Bestyrelsen havde været til Stede, men Borgmesteren havde udtrykkelig indskrænket Forhandlingerne til at rette Forespørgsler. Det kunde dog aldrig falde Taleren ind at spørge Arkitekt Clemensen om, Dette dokument er fra Side 12 af 18

13 hvad Materialerne var værd, for i den Retning ausaa Taleren sig for at være mere sagkyndig end Arkitekten. Andr. Christensen antog ikke, at Gaarden var noget rent Ragelse, naar Arkitekten udtalte sig saaledes. Det var sikkert Borgmestergaarden, som var den største Attraktion derude; men disse Ting skulde Byraadet næppe blande sig i, det var det økonomiske Spørgsmaal, man maatte se paa. Taleren tvivlede noget om, at der kunde blive Plads til de omtalte Museer i Gaarden, og Bestyrelsen vilde vel ret hurtigt fylde Lokalerne med Interiører. Paa den anden Side var det af Betydning at finde en Plads til Naturhistorisk Museum, for det var ikke nogen økonomisk Anvendelse af de paagældende Skolelokaler, hvis der var Brug for dem ved Undervisningen. Det maatte derfor mere nøjagtigt oplyses, hvilken Plads der kunde blive i Bygningerne. Taleren saa helst, at der ikke blev vedtaget noget paa dette Møde, men at Sagen blev drøftet i Grupperne først. A. Mørup betonede, at Forskønnelsesudvalget indtil Dato havde behandlet Borgmestergaardens Bestyrelse hensynsfuldt og loyalt, og man var ogsaa gaaet med til den Plan, som var lavet af Arkitekt Kuhnell. Men det var en helt ny Plan, som nu forelaa, og den vilde medføre, at Anlæget helt maatte laves om. Det Sted, hvor man vilde have den Klingenbergske Gaard til at ligge, var for Tiden Hovedpassage til Borgmestergaarden, og Passagen maatte saa lægges ad en nordligere Vej, igennem et Terræn, som man hidtil havde ment skulde være et særlig roligt og fredeligt Sted. Taleren saa gerne, at den Klingenbergske Gaard kom til Aarhus, men var betænkelig ved Misstemningen i Aalborg, og hvis der saa senere skulde skaffes Huse andetsteds fra, kunde man efterhaanden faa Konflikt med flere jydske Byer. M. Brammer vilde ikke tale om Bygningernes eventuelle Opstilling i Haven, for det kunde ikke ske, før der i Byraadet var forelagt Planer derom; foreløbig knude man kun drøfte, om man vilde have Gaarden derud eller ikke. En Vedtagelsee om at ville støtte Bestyrelsen fremdeles var det samme som, at Byraadet tager sin tidligere Vedtagelse tilbage, og det vilde sikkert i Aalborg vække den største Forbitrelse mod Aarhus. At tage en gammel Bygning fra en By, der selv havde skaffet Midler til dens Bevarelse, var nærmest en brutal Handling. Bestyrelsens Arbejde for at bevare Bygningen maatte kaldes fortjenstfuldt handlet; men naar der var rejst en Stemning i Aalborg for at bevare Gaarden i Byen, og Pengene var skaffet tilveje til Genopførelse af den paa en god Plads, saa var det en uhørt Brutalitet af en anden By at berøve den Bygningerne, og det vilde Taleren ikke være med til. Dette dokument er fra Side 13 af 18

14 Der var ogsaa en Fare i, at Bestyrelsens Formand var Borgmester Drechsel, der var kendt for sit store Arbejde i Universitetssagen, og det var ikke heldigt, hvis Aarhus i denne Sag kom til at staa helt isoleret blandt de jydske Byer. Hvis Byraadet agtede at fastholde sit Standpunkt fra sidste Møde, skulde man ikke vedtage den foreslaaede Resolution, og Borgmestergaardens Bestyrelse havde ingen som helst Grund til at tro, at Byraadet vilde unddrage Bestyrelsen sin Støtte, saa af den Grund var Resolutionen overflødig. Man maatte ogsaa være betænkelig ved at ofre saa stor en Sum hertil, da man stod overfor meget store Udgifter til forskellige andre Formaal. Formanden troede ikke, at Aarhus i Universitetssagen kunde vente Støtte fra Aalborg eller nogen anden jydsk By; der havde altid været en Del Misundelse mod Aarhus, og det vilde vist vedblive. Haven havde ligget derude i mange Aar, uden at der kom nævneværdigt Besøg, først efter at Borgmestergaarden var rejst, kunde de besøgende tælles i Tusinder. Kjeld Sørensen fandt, at det var en fornuftig Beslutning, Byraadet tog ved sidste Møde, og den burde man i hvert Fald i Øjeblikket fastholde. Forskønnelsesudvalget havde holdt sig noget tilbage i denne Sag, og det var vistnok korrekt, selv om det naturligvis interesserede Udvalget, hvad andre lavede ude i det Anlæg, som man var sat til at administrere, og det kunde ikke nægtes, at den nu skitserede Plan vilde medføre mange Forandringer derude. Taleren antog, at det var baade Anlæget og Bygningerne, som trak Folkene derud, men den sidste Bygning, som var rejst, forskønnede ikke Haven. Man burde næppe paa dette Møde vedtage noget, før Bestyrelsen havde forhandlet med Aalborg. Det var maaske en vanskelig Situation for Bestyrelsen, men det var den selv Skyld i, idet den hverken havde forhandlet med Budgetudvalget eller Forskønnelsesudvalget i Forvejen. Taleren vilde foreslaa, at Byraadet tager de faldne Udtalelser til Efterretning. Niels Barnow vilde vedblivende anbefale at stemme for Borgmesterens Forslag, ellers saa det ud, som om man vilde give Bestyrelsen et Mistillidsvotum, og det fortjente den ikke, efter det store Arbejde den havde lagt derude. Taleren havde talt med Borgmester Olsen i Aalborg om Sagen og havde absolut ikke faaet det Indtryk, at Aalborg vilde paatage sig at genrejse den Klingenbergske Gaard. A. Sneum troede ikke, at Aalborg havde skaffet Pengene tilveje, idet der stadig fra Komitéen rettedes Opfordring til at yde Bidrag. Borgmester Olsens Udtalelser skulde man vist ikke hæfte sig for meget ved; hans Betydning i Aalborg var ikke særlig stor, og han talte næppe paa Flertallet af Borgernes Vegne. Dette dokument er fra Side 14 af 18

15 Formanden antog, at noget af Gaarden skulde opføres som Pakhus ved Havnen, hvilket Havnen skulde betale, og et af Husene var tænkt opført som Restauration i Byens Anlæg, hvor der alligevel skulde bygges en saadan. M. Brammer foreslog følgende Udtalelse: "Idet Byraadet tager de Meddelelser til Efterretning, som er fremsat af Borgmestergaardens Bestyrelse angaaende den Klingenbergske Gaard, gaar man over til næste Sag paa Dagsordenen." Formanden havde foreslaaet følgende Udtalelse: "Byraadet tilsiger Borgmestergaardens Bestyrelse sin Støtte til den videre Udvikling af Museet." Dr. Brammers Forslag maatte i hvert Fald ændres lidt, da der ikke var flere Sager paa Dagsordenen, saa det vilde i Realiteten kun sige, at man skulde tage Sagen til Efterretning. H. P. Christensen henstillede, at man ikke stemmer for nogen af Resolutionerne, men henviser Sagen til Forhandling i Grupperne. Formandens Forslag forkastedes med 9 Stemmer mod 6, hvorefter Byraadet tog de faldne Udtalelser til Efterretning. Uddrag fra byrådsmødet den 22. november side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Sagen angaaende don Klingenbergske Gaard. Formanden oplyste, at Bestyrelsen havde haft en Forhandling med Borgmester Olsen i Aalborg, men han vilde kun gaa med til afgive det allerdaarligste af Gaarden til Aarhus, og Bestyrelsen ønskede nu en Udtalelse fra Byraadet, idet man var bange for, at Byraadet vilde forhindre, at Gaarden blev opstillet i An læget, hvis Bestyrelsen selv afholdt 'Udgifterne ved at føre den til Aarhus. Bestyrelsen ønskede derfor Svar paa følgende Spørgsmaal: Vil Byraadet tillade, at Bygningerne fra Aalborg opføres i Botanisk Have, saafremt Bestyrelsen for Borgmestergaarden beslutter sig til at føre disse til Aarhus. H. P. Christensen henviste til den tidligere Diskussion, hvoraf fremgik, at Byraadet ikke for Tiden ønskede at give nogen yderligere Bevilling til denne Bygning i Aalborg. M. H. t. dens eventuelle Opstilling i Anlæget, saa vilde det vel medføre, at Bestyrelsen senere kom til Dette dokument er fra Side 15 af 18

16 Byraadet og krævede en Bevilling dertil udover de foreløbig bevilgede Kr., som Byraadet var enigt om vedblivende at yde. Men naar Stemningen var saadan i Aalborg, at man ikke godvillig vilde afgive Bygningerne hertil, var det næppe rigtigt at tvinge Sagen igennem, og Taleren vilde da fraraade at give Tilladelse til Bygningernes Opstilling derude. Taleren anbefalede at svare, at Byraadet vil opretholde den hidtidige Bevilling til Borgmestergaarden, og saafremt der kan træffes en mindelig Ordning med Aalborg, vilde man vel næppe modsætte sig, at Gaarden opføres i Botanisk Have. J. Chr. Møller kunde i alt væsentligt slutte sig hertil. Byraadet havde fra 'Begyndelsen af været ked af, at der skulde skabes et Modsætningsforhold mellem de to Byer. Ganske vist havde Aalborg haft en Frist til at erhverve Gaarden, og juridisk set havde vel nok Borgmestergaarden Ret til den; men det var alligevel betænkeligt at ophidse Stemningen saa stærkt mod Aarhus. Det var vist meget tvivlsomt, at Bestyrelsen kunde skaffe Penge udenom Byraadet. Men hvis der kunde faas Tilslutning til Gaardens Flytning fra Aalborg Byraad eller Komiteen i Byen, kunde man vel ikke have noget imod, at Bygningen opstilles derude, men man maatte samtidig reservere sig imod, at der senere skal ydes et større Beløb dertil end det nuværende Tilskud. Vald. Pedersen gjorde opmærksom paa, at hvis Bygningerne skulde opstilles i Haven, vilde der sikkert ske en Del Omvæltninger derude, hvilket ogsaa kostede Penge. Det var maaske rigtigst at høre Forskønnelsesudvalgets Mening herom først. M. C. Falk syntes, at Bestyrelsen for Borgmestergaarden med Vold og Magt vilde have. Aarhus Byraad blandet ind i denne Sag. Det var tilstrækkeligt fremhævet, at ingen af Byraadets Medlemmer havde tænkt paa, at det nuværende Tilskud skulde stryges, og det burde være tilfredsstillende for Bestyrelsen, saa den selv kunde forhandle videre. Taleren ønskede derfor, at man nøjes med at tage Sagen til Efterretning Formanden forlangte at faa et bestemt Svar paa Bestyrelsens Forespørgsel, og i Henhold til de faldne Udtalelser maatte det vel lyde saaledes: "Byraadet er villigt til at opretholde åen sædvanlige Bevilling paa Kr. og har ikke noget imod, at Bygningerne opføres i Botanisk Have, naar dette kan ske efter Overenskomst med Aalborg Byraad eller med Komitéen, dog maa Bestyrelsen ikke forvente yderligere Tilskud end det forannævnte." Vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 20. december side 2 Til første side Dette dokument er fra Side 16 af 18

17 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr ) Meddelelse fra Bestyrelsen for Den gamle Borgmestergaard om de med Aalborgkomitéen førte Forhandlinger angaaende den Klingenbergske Gaard. Formanden henviste til den foreliggende Skrivelse, som gik ud paa, at det maa blive overdraget til Forskønnelsesudvalget at forhandle med Bestyrelsen om Anbringelse af en af Bygningerne i Haven, idet de øvrige Bygninger saa kunde rejses senere. H. P. Christensen udtalte, at det ikke af Skrivelsen fremgik, at der forelaa nogen Overenskomst med Aalborg om Gaarden, og Taleren vilde derfor henstille, at Byraadet holder sig til sin tidligere Beslutning i Sagen. Hvis Bestyrelsen opnaaede en Overenskomst med Aalborg, kunde Byraadet senere tage Stilling til Spørgsmaalet om Gaardens Anbringelse. J. Chr. Møller sluttede sig hertil. Bestyrelsen for Borgmestergaarden havde i det hele baaret sig lidt kluntet ad her, idet hele Sagen var ordnet udenom Byraadet og publiceret i Bladene, og først derefter kom man til Byraadet og bad om Penge dertil. Der var absolut ingen Grund til at skabe et Modsætningsforhold mellem Aarhus og Aalborg i den Anledning, og indtil Forholdet til Aalborg var ordnet, burde Byraadet konsekvent fastholde sin tidligere Vedtagelse. Følgende Udtalelse vedtoges: "Af det foreliggende skønnes ikke, at der foreligger en Overenskomst mellem Borgmestergaarden og Komitéen i Aalborg eller med Aalborg Byraad. Byraadet henviser derfor til sin Vedtagelse af 22. f. M.". Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Skrivelse fra Bestyrelsen for Den gamle Borgmestergaard angaaende Spørgsmaalet om Genopførelsen af den Klingenbergske Gaard. Dette dokument er fra Side 17 af 18

18 Fra Forskønnelsesudvalget forelaa følgende Forslag: "I Anledning af foranstaaende skal man foreslaa, at Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse suppleres med to af Byraadets Medlemmer til Forhandling med Bestyrelsen for Den gamle Borgmestergaard." Vedtoges. Til Forhandlingsudvalget valgtes H. P. Christensen og Andr. Christensen. Dette dokument er fra Side 18 af 18

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 564-1921) Originalt emne Hospitalslæger Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. december 1921 2) Byrådsmødet den 5. januar 1922 3) Byrådsmødet den 2. marts

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 128-1926) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gader Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 824-1934) Originalt emne Anlæg og Istandsættelse af Gader og Veje Gader Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1935 - side 3 Klik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 36-1907) Originalt emne Foreninger Gadefejning Grundejerforeninger Offentlig Renlighed i Almindelighed Renlighed, Offentlig Snekørsel og Snekastning Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 340-1917) Originalt emne Boligforhold Boligtilsyn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 25. oktober 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 588-1930) Originalt emne Marselisborg Skole Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. december 1930 2) Byrådsmødet den 5. februar 1931 Uddrag

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 245-1912) Originalt emne Havnen Havnepakhuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. juli 1912 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 245-1912) Fra 2 Mindretal

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 544-1921) Originalt emne Seminarier Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1921

Læs mere