Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Transkript

1 Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

2 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - et udviklingsprojekt ved: By og Byg / Statens Byggeforskningsinstitut RAMBØLL RH ARKITEKTER AS 1. Fase: By og Byg Dokumentation Fase: Afprøvning på 2 administrationsbygninger 3. Fase: Evaluering af indikatorer, referencedata, opstilling af model

3 Livscyklusanalyse

4 Resultat efter udskiftning af de 5 mest kritiske bygningsdele

5 Miljødeklarering

6 Miljøklassificering

7 Indikatorer som beregnes med BEAT Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Energiforbrug Reducere brændselsforbruget til produktion af energi. Livscyklusforbruget beregnet ved hjælp af BEAT, Bv98 mv. (PE/m 2 /år) Materialeforbrug Reducere råstofforbruget til produktion af byggematerialer. Livscyklusforbruget af udvalgte råstoffer beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år) Affald Reducere affaldsmængderne fra byggeri. Samlet mængde af volumenaffald, slagge og aske samt farligt affald. BEAT (PE/m 2 /år) Klimapåvirkning Reducere drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag. Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år) Luftforurening Reducere forsuring og fotokemisk ozondannelse. Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år)

8 Indeklima, luftkvalitet Indikator Formål Konkretisering Referencebygn. Klasse C Klasse B Klasse A Afgasning Reducere afgasningen til indeklimaet fra byggematerialer. Indeklimamærkede (el. tilsvarende dok.) bygge-varer skal anvendes til indvendige overflader i følgende omfang: Min. gulvbelægningen. Alle overflader uden angivelse af tidsværdi. Alle overflader med lavest mulige tidsværdier. Støv Reduktion af støv gennem valg af byggematerialer samt rengøring og vedligeholdelse. Ikke lådne, ikke smudsskjulende, rengørings-venlige byggemateri-aler, let tilgængelige overflader, tilstrækkelig og rigtig rengøring og vedligeholdelse. Rengøringsvenlige materialer. Rengøringsvenlige materialer, få utilgængelige overflader. Rengøringsvenlige, slidstærke og holdbare materialer, ingen util-gængelige overflader, rengørings- og vedligeholdelsesprog ram. Ventilation Ventilation skal kunne sikre en god luftkvalitet. Reguleringsvenlighed, mulighed for forceret ventilation, oplukkelige vinduer. Oplukkelige vinduer. Oplukkelige vinduer, regulerbar (gerne naturlig) ventilation. Oplukkelige vinduer, regulerbar ventilation med mulighed for forcering. Fugtsikkerhed Undgå fugt i konstruktioner mv., især skjulte steder. Inspicerbare konstruktioner, ikke letnedbrydelige materialer i vådrum, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden organiske materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. I alt: Indeklima, luftkvalitet 2 18 point 1

9 Indeklima, termisk klima Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Undertemperaturer Temperaturforholden e skal kunne overholde fastlagte kriterier. Beregning af temperaturforholden e skal vise at følgende forhold kan opretholdes: > 20 o C ved -12 ude med bidrag af anden opvarmning end varmeanlægget. 6 point > 20 o C ved -12 o C ude. > 22 o C ved -12 o C ude. Overtemperaturer Temperaturforholden e skal kunne overholde fastlagte kriterier. Beregning af temperaturforholden e skal vise, at følgende forhold kan opretholdes. <28 o C ud over ekstremt varme dage. < 26 o C ud over ekstremt varme dage. < 24 o C ud over ekstremt varme dage. Træk Der må ikke forekomme for høje hastigheder i opholds-zonen pga. høje glaspartier eller ventilation. Beregning skal godtgøre flg. max hastigheder i opholdszonen: normalt < 0,2 m/s. normalt 0,15-0,20 m/sek. normalt < 0,15 m/sek., altid < 0,2 m/sek. Stråling til kold flade Strålingstemperature n mod kold flade må ikke være for lav i forhold til rumtemperaturen. Beregning skal vise at følgende forhold kan opretholdes. Strålingstemperatur max. 10 o lavere end rumtemperatur. Strålingstemperatur max o lavere end rumtemperatur. Strålingstemperatur < 6 o lavere end rumtemperatur. Individuelle reguleringsmulighed er Det er vigtigt at der fin-des individuelle regule-ringsmulighed er som oplukkelige vinduer, temperaturog ventila-tionsluftsregul ering mv. Følgende reguleringsmulighed er skal findes: Rumtemperaturregul ering. Rumtemperaturregul ering, oplukkelige vinduer. Rumtemperaturregule ring, oplukkelige vinduer, regulering af ventilationsluft. I alt: Indeklima, termisk 30 point 2 1

10 Indeklima, dagslys, udsyn og kunstlys Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Dagslysforhold Der skal sikres dagslys til arbejdspladser og passende luminansforhold i lokalet. Beregning/vurdering af dagslysfaktor (DF) på arbejdsplan samt blændings- og kontrastforhold ved alle arbejdspladser. DF = 2,0 (alle arbejdspladser) DF = 2,0 Lyse vinduesrammer og - karme. DF > 2,5 Lyse vinduesrammer og - karme. DF > 3,0. Lyse vinduesrammer og karme. Lyse vinduesomgivelser (R > 0,5). Lyse overflader. R loft > 0,7; R væg > 0,5; R gulv > 0,25. Udsyn Solafskærmning Der skal være mulig-hed for visuel kontakt med omgivelser fra alle arbejdspladser. Der skal sikres en effektiv, regulerbar sol-afskærmning mod direkte sol på arbejdspladserne. Max. afstand fra arbejdspladser til vindue. Passende vinduesbredde i forhold til murdybde. Afskærmningfaktor for solvarme Bevaring af udsyn fra arbejdspladser. Vinduesareal > 10 % af gulvareal Fast udhæng over vin-due, solafskærmende rude Glasareal > 18 % af facade (indv. målt). Afstand fra arbejdsplads til vindue < 5 m. Delvis variabel afskærmning fx faste, drejelige lameller) over vindue. Glasareal > 20 % af facade (indv. målt) Lystransmittans > 0,69. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 4 m. Regulerbar afskærmning f afs < 0,4. Delvis bevaring af udsyn. 25 % < glasareal < 35 % af facade (indv. målt). Lystransmittans > 0,75. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 3 m. Opdelt, regulerbar afskærmning f afs < 0,3. Automatisk styring af afskærmning med brugeroverstyring. Begrænset farvning af sol-/dagslys. Bevaring af udsyn. Kunstig belysning Der skal sikres tilstrækkeligt lys uden blænding eller refleksioner ved arbejdspladser. Beregnet belysningsstyrke og blændingsindeks ved arbejdspladser. Opfyldelse af krav i DS400 og BR. >200 lux. Automatisk styring uden brugerkontrol. >200 lux ved hver arbejdsplads, en vis variation i belysningsstyrke og luminansfordeling (10:3:1). Brugerstyret regulering. I alt: 2 18 point 1 >250 lux ved hver arbejdsplads, god variation i belysningsstyrke og luminansforhold. Automatisk regulering med manuel overstyring.

11 Indeklima, støj og akustik Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Støj gennem klimaskærm Dæmpning af støj gennem klimaskærm: Støj indendørs fra trafik. Max. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i opholds- og arbejdsrum i kontorbygninger Støj fra installationer Dæmpning af støj fra installationer i bygningen. Max. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i kontorer - mødelokaler - kontorlandskaber Støj mellem opholdsrum Dæmpning af støj mellem opholdsrum. Min. vægtet tilsyneladende reduktionstal mellem møde/kontor - kontor/kontor - kontor/ gang Efterklangstid Efterklangstid: Akustisk regulering. Min. ækvivalent absorptionsareal i forhold til gulvareal, kontor: > 100 m 2 -< 100 m 2 - for én person. 0,7-0,6-0,5 0,8-0,7-0,6 0,9-0,8-0,7 I alt: støj og akustik 2 18 point 1 I alt: Indeklima point

12 Øvrige indikatorer Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Uønskede kemikalier Vandforbrug Bygningens drift Bygningens lokalisering Reducere indholdet af uønskede kemikalier i byggevarer. Reducere forbruget af rent grundvand. Sikre hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse aht. energi- og vandforbrug samt levetider. Overveje lokaliseringen af hensyn til transport-forhold (reduktion af energiforbrug). Producenter skal udarbejde sikkerhedsdatablade for kemiske produkter Tiltag til reduktion af forbruget i driftsfasen. Tiltag der foreskriver drifts- og vedligeholdelsesproc edurer mv. Tiltag til fremme af offentlig og cykeltransport. En procedure for indsamling af sikkerhedsdatablade for de anvendte kemiske produkter har været opstillet. 20 point. Der er anvendt vandbesparende installationer overalt i bygningen. 20 point Der er udarbejdet driftsog vedligeholdelsesinstrukti on, hvori miljøforhold er behandlet. 20 point Afstanden til kollektiv trafik er maks. 500 m 20 point En systematik til behandling af sikkerhedsdatabladene har været udarbejdet. 15 point Som C + Overfladevand er nedsivet på grunden og/eller regnvand anvendes til toiletskyl/vaskeri. 15 point Som C + Der er opstillet systematik for gennemførelse af grønne regnskaber i forbindelse med bygningens drift, herunder inddragelse af brugere samt plan for løbende opfølgning/ forbedringer. 15 point Afstanden til kollektiv trafik er m. Der er bade- og omklædningsfaciliteter. 15 point En prioritering af stofferne har været opstillet og gennemførte tiltag til at undgå dem er dokumenteret. 10 point Som B + Anvendelse af gråt spildevand eller lokal rensning af spildevand 10 point Som B + Der er et CTS-anlæg som inddrager miljømæssige forhold (aut. styring af varme, belysning, forbrugsregistre.). 10 point Som B + Afstanden til kollektiv trafik med en afgangshyppigh. på max 10 min. er m. 10 point Eget valg Andre tiltag hvis mijømæssige nytte kan dokumenteres. Gøres i de enkelte byggerier. 20 point 15 point 10 point I alt: Øvrige indikatorer 100 point 80 point 60 point

13 Miljødeklaration af kontorhus for KONKLUSION I forhold til en referencebygning er huset på de fleste punkter lidt bedre, hvorimod det m.h.t xxx er mere miljøbelastende. Ca. xx% af den samlede miljøbelastning kan relateres til energiforbrug, heraf yy% i driftsfasen. A B C Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima Øvrige Det samlede ligger sammenlagt energiforbrug xx ligger % under xx% refferencebygningen. under referencebygningen. Xx % stammer Yy% af energiforbruget fra bygningens stammer drift, hvilket fra er elforbrug yy% til drift, zz% fra opvarmning under (hvilket energirammen. er xx% under Det lave Bygningsreglementets driftenergiforbrug skyldes energiramme). delvis naturlig Det lave ventilation driftenergiforbrug og. skyldes. Forbruget af ikke fornybare ressourcer er primært bundet til forbrug af fossile brændsler til opvarmning og el, samt i stål og alukonstruktioner. Forbruget af ikke fornybare ressourcer er primært bundet til forbrug af fossile brændsler til opvarmning og el, samt i stål og alukonstruktioner. Det samlede energiforbrug ligger xx% under referencebygningen. Yy% af energiforbruget stammer fra elforbrug til drift, zz% fra opvarmning (hvilket er xx% under Bygningsreglementets energiramme). Det lave driftenergiforbrug skyldes. Det samlede energiforbrug ligger xx% under referencebygningen. Yy% af energiforbruget stammer fra elforbrug til drift, zz% fra opvarmning (hvilket er xx% under Bygningsreglementets energiramme). Det lave driftenergiforbrug skyldes. Forbruget af ikke fornybare ressourcer er primært bundet til forbrug af fossile brændsler til opvarmning og el, samt i stål og alukonstruktioner. Forbruget af ikke fornybare ressourcer er primært bundet til forbrug af fossile brændsler til opvarmning og el, samt i stål og alukonstruktioner.

14 Hvem har brug for en klassificeringsordning? Bygherren / bygherrerådgiveren Rådgiveren Kommunen Staten Kreditforeningen / forsikringsselskabet

15 Erstatter en klassificering miljørigtig projektering? Miljørigtig projektering Miljøklassificering Lokal Ingen garanti for et bedre hus Dækker alle miljøaspekter Kan ikke sammenligne to bygningers miljøindhold Universel Garanti for at nogle minimumskrav er overholdt Dækker nogle væsentlige miljøaspekter Kan sammenligne to bygningers miljøindhold

16 Hvad vi har lært af LO og DR Energiforbrug årsag til markant miljøbelastning Energi i driftsfasen vigtigst Form vigtigere end materialevalg Behov for flere erfaringer flere deklarationer Det hjælper at tænke sig om miljørigtig projektering

17