Impulsstøj. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Impulsstøj Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg Torben Holm Pedersen DELTA

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Projekt udført af DELTA Målinger, bearbejdning og rapport: Torben Holm Pedersen Layout: Lene Møller Assistance til redigering af lydeksempler: Morten Søndergaard Styringsgruppe: Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Huge Lyse Nielsen, Miljøstyrelsen, formand Torben Poulsen, Institut for Akustisk Teknologi, DTU Torben Holm Pedersen, DELTA - En speciel tak til Jørgen Jakobsen for konstruktiv kritik

3 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 Problemstilling 7 Projektarbejdet 7 Resultater 8 Definition af impuls og målemetode 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 INTRODUCTION 11 LISTENING TESTS 11 RESULT OF THE LISTENING TESTS 12 AUDITIVE ANALYSIS A TEMPORARY SOLUTION? 14 LISTENING TEST RESULTS AND PHYSICAL MEASUREMENTS 14 Metrics with one parameter 14 Metrics with more than one parameter 15 DEFINITION OF IMPULSIVE SOUND 16 PERCEIVED PROMINENCE 16 ADJUSTMENT TO L AEQ 18 DEFINITIONS FOR THE MEASUREMENT METHOD 19 CONCLUSIONS 2 LIST OF DANISH WORDS 21 1 BAGGRUND PROBLEMSTILLING FORMÅL STATUS I NUGÆLDENDE VEJLEDNINGER OM EKSTERN STØJ AFGRÆNSNING AF EMNET INDLEDENDE BETRAGTNINGER 24 2 LITTERATURGENNEMGANG HØRELSENS EGENSKABER I RELATION TIL IMPULSER Temporale forhold Spektrale forhold DEFINITIONER AF IMPULSSTØJ GENE AF IMPULSSTØJ TILLÆG FOR IMPULSSTØJ IMPULSERNES HYPPIGHED OG REGULARITET INDFLYDELSE FRA ANDEN JÆVN STØJ IMPULSIVITET SUBJEKTIVE MÅLINGER AF IMPULSSTØJ OBJEKTIVE MÅL FOR IMPULSSTØJ MÅLEMETODER I ANDRE LANDE DS/ISO Amd Onset rate SAMMENFATNING OG KONKLUSION Definition af impulsbegrebet Gene, impulsivitet og tillæg Objektive mål 36 3 SYVENDE SAMMENLIGNENDE STØJMÅLING 38 3

4 3.1 DEN SUBJEKTIVE RESPONS 38 4 LYDEKSEMPLER INDLEDENDE OVERVEJELSER Generelt Valg af niveau Valg af lyde Baggrundsstøj OPTAGELSE REDIGERING DE FÆRDIGE LYDEKSEMPLER 42 5 LYTTETEST GENERELT OM LYTTETEST Affektive test Auditive målinger Sammenfatning LYTTETEST AF IMPULSLYD Impulsers tydelighed/påtrængenhed Gene OVERVEJELSER VEDRØRENDE LYTTEFORSØG Overordnet strategi Valg af forsøgspersoner Overvejelser og begrundelser for udformning af spørgeskemaer AFVIKLING AF LYTTETEST Udstyr til præsentation af lydeksemplerne Lokale og forløb RESULTATER AF LYTTETEST Vurdering af testpersonernes kvalifikationer Ekspertlyttere kontra lyttepanel Sammenhæng mellem gene, tydelig og påtrængende Sammenhæng mellem testen ved L Aeq = 4 db og L Aeq = 6 db Sammenligning med resultaterne fra 7. sammenlignende støjmåling Sammenhæng mellem tydelig og impulstillæg KONKLUSIONER AF LYTTETESTEN Præmisser Kvalifikation af lyttere og resultater Sammenhæng med laboratoriernes vurderinger Konkrete resultater af lyttetesten 61 6 FYSISKE MÅLINGER MULIGE OBJEKTIVE MÅL GENERELT OM MÅLINGERNE PÅ LYDEKSEMPLERNE MÅLING AF L AF - L AS MÅLING AF L AMAXF - L AEQ,1SEK MÅLING AF L AMAXF, L AEQ,3SEK OG L A MÅLING AF NIVEAUDIFFERENS PÅ BASIS AF L AF MÅLING AF ONSET RATE PÅ BASIS AF L AF MÅLING AF PSYKOAKUSTISKE PARAMETRE 65 7 FYSISKE MÅLINGER OG LYTTETEST INDLEDENDE BEMÆRKNINGER ENDIMENSIONALE MÅL L AF - L AS L AmaxF - L Aeq,1sek L Amax, L AmaxF - L Aeq,3sek og L Amax - L A

5 7.2.4 Niveaudifferens ud fra L AF Onset-rate ud fra L AF Antal impulser Psykoakustiske mål Niveaudifferens og onset rate ud fra loudness Oversigt og konklusion af endimensionale variable FLERDIMENSIONALE MÅL A-vægtede mål og tydelig A-vægtede mål og gene Psykoakustiske mål og tydelig Psykoakustiske mål og gene Konklusion af flerdimensionale mål 91 8 DEFINITION AF IMPULSLYD I RELATION TIL EKSTERN STØJ FRA VIRKSOMHEDER 93 9 MÅL FOR IMPULSERS TYDELIGHED, P (PREDICTED PROMINENCE) 94 1 TILLÆG K I TIL L AEQ STØRRELSEN AF TILLÆGGET TIDSRUM FOR TILLÆGGET FORSLAG TIL MÅLEMETODE BAGGRUND DEFINITIONER Generel forudsætning Impuls Niveaudifferens Stejlhed PRAKTISK FREMGANGSMÅDE BESTEMMELSE AF TYDELIGHED, P TILÆG K I TIL L AEQ OG BEREGNING AF STØJBELASTNING L R KONKLUSION LITTERATUR LYTTEFORSØG FYSISKE MÅLINGER OG LYTTETEST DEFINITION OG MÅLEMETODE SAMMENFATTENDE KONKLUSION REFERENCER BILAG: BETRAGTNINGER OM STØJ OG IMPULSER HVORFOR GENERER STØJ? STØJENS KARAKTER Analogier til støj med tydeligt hørbare toner IMPULSBEGREBET GENERELT Hvorfor generer impulser? Foreløbige definitioner ELEMENTER I EN ANALYSEMETODE BILAG: LYDEKSEMPLER BILAG: BILLEDER VED LYTTETESTEN BILAG: INSTRUKTION OG SPØRGESKEMA TIL EKSPERTLYTTERE INSTRUKTION 149 5

6 18 BILAG: INSTRUKTION OG SPØRGESKEMA TIL LYTTEPANEL BILAG: HOVEDRESULTATER BILAG: PRÆSENTATIONSRÆKKEFØLGE AF LYDEKSEMPLER159 6

7 Sammenfatning og konklusioner Problemstilling Ifølge Miljøstyrelsens nugældende vejledninger, nr. 5 og 6 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder, skal det målte lydtrykniveau L Aeq korrigeres med et tillæg på 5 db, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. Tillægget gives på baggrund af en subjektiv vurdering. Der er ingen definition af impulsbegrebet, og de eneste retningslinier er et antal eksempler på impulsholdige støjkilder. Det samme gælder selv de nyeste internationale standarder. Dette medfører betydelig usikkerhed over for impulstillægget og fører til forskellig praksis på de forskellige laboratorier. Projektarbejdet Med henblik på at afklare problemstillingen har DELTA Akustik & Vibration for Miljøstyrelsen gennemført et projekt med bl.a. følgende delmål: 1. Definition af begrebet "impuls" i relation til genevirkningen af ekstern støj 2. Om muligt at udarbejde en enkel og objektiv målemetode Af den indledende littereaturundersøgelse fremgik det, at der opereres med tillæg på 2-15 db for at kompensere for den ekstra gene, impulser giver anledning til. Dog nævnes det, at et 1 db-tillæg bør reduceres til mellem 5 og 9 db, når der er anden støj. Tillæggets størrelse afhænger af baggrundsstøjens niveau og det resulterende forhold mellem impuls og baggrundsstøj. Endvidere fremgik det, at de objektive mål, som bedst forklarer resultaterne fra lytteforsøg refereret i litteraturen, baserer sig på mål, der karakteriserer lydens begyndelse. Nærværende projekt er gennemført efter følgende metode: 1. Der er fremskaffet i alt 47 lydeksempler med varierende grader af impulsindhold. Eksemplerne er hovedsagelig lyde fra virksomheder, men kunstigt frembragte lydeksempler indgår også personer har lyttet til lydeksemplerne og vurderet impulserne. 3. På de samme lydeksempler er der udført målinger af et stort antal fysiske parametre. 4. Resultaterne af de fysiske målinger er sammenholdt med resultaterne af lytteforsøgene. 5. De kombinationer af fysiske parametre, som gav bedst overensstemmelse med lyttetesten, indgår i en objektiv målemetode for impulser. Lydeksemplerne til lytteforsøgene bestod af støj (primært virksomhedsstøj) fra det eksterne miljø, som blev præsenteret for lytterne på den mest realistiske måde. Der blev benyttet kunsthovedoptagelser af støjeksemplerne, som blev præsenteret for lytterne over kalibrerede hovedtelefoner. For at gøre illusionen om det eksterne miljø mere nærværende var der i lytterummet ophængt fotografier fra boligområder. Lydene og annonceringen af lydeksemplerne blev præsenteret på baggrund af ekstern baggrundsstøj. Formålet med baggrundsstøjen var delvist at maskere impulserne, at give en kontekst ved at skabe den rette atmosfære samt at virke som referenceniveau for vurderingen af impulserne. Der blev ved lyttetesten skelnet mellem auditive målinger og affektive test. Auditive målinger er (objektive) vurderinger af lydens karakter ud fra en klar definition af, hvad der skal vurderes. Mennesker benyttes så at sige som måleinstrumenter, og præferencer efterspørges ikke. Affektive test er 7

8 lytternes subjektive tilkendegivelse af, hvad de synes om lyden; herunder hører vurderinger af lydens genepotentiale. Resultater Der blev foretaget en lang række objektive målinger på de testede lydeksempler både med udgangspunkt i A-vægtede lydtrykniveauer og ud fra psykoakustiske parametre. For de A-vægtede mål blev undersøgelsen koncentreret om mål med tidsvægtning F, da denne giver den bedste tilnærmelse til hørelsens dynamiske egenskaber. De psykoakustiske parametre gav de bedste resultater, og det åbner på længere sigt interessante perspektiver for støjmålinger. Det blev dog konkluderet, at hvis metoden skulle være enkel og operationel at bruge for de godkendte laboratorier med almindeligt tilgængeligt måleudstyr, var det nødvendigt at vælge mål baseret på A-vægtede lydtrykniveauer. De bedste resultater blev opnået med et mål for impulsernes tydelighed, der beskriver, hvor brat og hvor meget lydstyrken af impulserne øges i forhold til den jævne støj. Definition af impuls og målemetode Det lykkedes at finde en definition af impulsbegrebet, som gav konsistente resultater ved lyttetesten og at udarbejde en målemetode. Målemetoden går ud fra, at jo tydeligere impulser høres, jo mere generer de. Modellen antager, at impulsernes hørbarhed skal over en vis grænse, før der er tale om tydeligt hørbare impulser og dermed en forøget gene. Når impulserne bliver gradvist tydeligere, gives et gradvist voksende tillæg. I praksis kommer tillægget kun sjældent over ca. 12 db. Den objektive målemetode sigter mod at bestemme tydeligheden af impulserne i overensstemmelse med et gennemsnit af subjektive vurderinger. Definitionen af en impuls er som følger: En impuls er den bratte begyndelse af en lyd Det er altså ikke lyden som helhed, der karakteriseres som en impuls, men kun dens evt. bratte begyndelse. Impulslyd defineres alene ud fra lydens karakter og ikke ved støjkildens art. For impulser bestemmes tydeligheden P af: P = 3 log(stejlhed/[db/s]) + 2 log(niveaudifferens/[db]) (1) hvor niveaudifferensen er forskellen i db mellem lydtrykniveauet umiddelbart før impulsen og maksimumniveauet af impulsen. Stejlheden er niveauændringen i db/s af impulsen. Niveaudifferens og stejlhed bestemmes ud fra det A-vægtede lydtrykniveau med tidsvægtning F. Tillægget K I, til L Aeq bestemmes af: K I = 1,8 (P 5), for P > 5, K I = for P 5 (2) Der gives ikke tillæg for lyde med stejlheder på mindre end 1 db/s. Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj, nr 5 og 6 fra 1984, giver ikke mulighed for et gradueret tillæg. Indtil videre kan metoden kun bruges til støtte for de subjektive vurderinger, der udføres 8

9 i henhold til de nugældende vejledninger. Det anbefales at overveje at give 5 db-tillægget, når K I >3, og når impulserne er karakteristiske for driften. 9

10 1

11 Summary and conclusions Introduction In the Danish guidelines for measurement of environmental noise it is stated that a penalty of 5 db shall be added to the measured L Aeq if clearly audible impulses are present in the noise. Results from an interlaboratory test with 38 participating Danish laboratories showed not surprisingly that there was a strong need for more specific guidelines on this topic. The purposes of the present work were: 1. To define the concept of "impulse" in relation to annoyance for environmental noise. 2. To describe the psychoacoustic background for measurements of the audibility of impulses. 3. To develop an objective measurement method, if possible. It is emphasised that the method shall be so simple to use that the approved Danish laboratories can use it for practical noise measurements with generally available measuring equipment. Neither the Danish guidelines nor ISO Amd give a definition of impulsive sound. The only guidelines in these papers are a number of examples of sound sources. However, it is not the sound sources, but the perceived sound which is the objective. Therefore, first of all we need a clear definition of impulsive sound starting at the perceived sound. From there we can go on with the search for a physical quantification with optimum correlation to subjective ratings of the sound. In the report a method for measurement of the prominence P of the impulses is described. Based on the assumption that the prominence of the impulses plays an important role for the annoyance, the prominence is transformed into a graduated adjustment to L Aeq. Listening tests In general listening tests are called subjective, but listening tests may give objective answers. The results of listening tests can be characterised as objective when the test persons are asked to quantify or compare specific and well-defined characteristics. This kind of measurements is called perceptive measurements or auditive analyses. The characteristics to be evaluated may be defined either by words or by examples, so that the test persons (trained persons: experts ) know exactly what to listen for. Preferences are not asked for. If we ask for preferences, the listening tests are subjective. Such tests are called affective tests or preference tests. The answers depend on the perceived sound, but are influenced by the selected group of people, their knowledge of and attitude to the sound sources, their expectations, the circumstances and context of the interviews or the evaluations, etc. An example of this kind are investigations of annoyance. For the reasons just mentioned annoyance measurements in a laboratory are doubtful. The term annoyance potential may be a proper name for such kinds of measurements. So, if we want objective answers from the test persons quantifying the prominence of the impulses, we need a clear definition of an impulse. 11

12 For the purpose of the listening test the following general definition was applied: Impulsive sounds are sounds of any duration with a sudden onset, which attracts attention through the continuous part of the noise, including the background noise. Impulsive sounds are characterised by their sudden onset, which makes the noise noticeable. This means that the impulses may make it easier to identify the sound source. Impulses may be heard louder than continuous noise types. Please note that the impulse is defined as the sudden onset and not the sound as a whole. The idea is that the concept of impulsiveness shall be connected to the startle effects. If the sound has a long duration, only the sudden start shall give a penalty for impulsiveness. If the high level of the sound continues, this level will contribute to the total value of L Aeq. We search for a physical measure that correlates with the perception of impulses. But what we really want is a measure that correlates with the (extra) annoyance caused by the impulses. For these investigations we made the assumption that the specific annoyance potential of the impulses in different noise examples can be measured relatively to each other when the sounds were presented with the same L Aeq. Furthermore it is assumed that the prominence of the impulses plays an important role for the annoyance. Result of the listening tests 5 experts and a test panel of 12 ordinary people participated in the listening test on industrial and other sounds. Three groups of noise examples were presented to the listeners: Group L: L Aeq = 4 db of the noise samples. L Aeq = 4 db of background noise. 17 listeners (panel + experts). Artificial head recordings of real sounds presented on headphones. The sound samples were unknown to the listeners. Group H: L Aeq = 6 db of the noise samples. L Aeq = 4 db of background noise. Rest as group L. Group P: L Aeq = 6 db of the noise samples. No background noise. 5 listeners (experts). Mono recordings of artificial and real sounds presented on headphones. The listeners knew the sound samples from a laboratory proficiency test. It is seen that the P-group differs from the L- and H-groups in several aspects. Each sound had a duration of approximately 3 sec. and was presented together with natural background noise with a constant A-weighted level of 4 db. The sample numbers were announced with (calibrated) natural speech. The artificial head recordings were presented twice over calibrated open headphones. 12 photographs (42 6 cm) from outdoor residential environments were put on the walls of the listening room. How prominent do you perceive the impulse characteristic through the continuous part of the noise? No impulse characteristic Dominating Figure 1 12

13 Example of a 15 cm answering scale for the listening test. The test persons were instructed to judge the perceived sound and not the nature of the sound source. All test persons were asked to judge the prominence, the degree of intrusiveness of the impulses and the annoyance of the sounds under the assumption that the examples were representative of the noise outside their residence. Scales as the one shown on Fig 1. were used. The 5 experts were furthermore asked to mark on a five-point scale whether they judged the impulses to be so clearly audible that a 5-dB penalty should be given. There was high correlation (up to R 2 =.98 on the parameter prominent ) between the mean values of the answers from the experts and the answers from the test panel. The standard deviations of the answers from the test panel were a little larger than for the experts. Figure 2 The left figure shows the correlation between the judgements of the test panel and the experts for the prominence of the impulses. The right figure shows the relation between annoyance and prominence for all listeners. 4 db and 6 db refer to the L Aeq of the examples. 7.profic.test refers to a group of 13 examples presented at L Aeq = 6 db to the experts only and without background noise. The examples at L Aeq = 6 db was in average found to be 4.6 cm more annoying than the more distant sounds at L Aeq = 4 db. There was a high correlation R 2 =.97 between prominent and intruding, so there is no reason to distinguish between these two terms. The correlation between annoyance and prominent was only R 2 =.67. There was the same ranking of the prominence of the examples at the two levels, but the average judgement of the prominence of the impulses was 3.4 cm higher for L Aeq = 6 db than for L Aeq = 4 db. (The background noise level was 4 db(a) in both cases). 13

14 Auditive analysis a temporary solution? The listening tests showed good correlation (R 2 =.9 for the shown curve) between the 5 experts judgements of the prominence and penalty, see Figure 3. This gave the idea of performing the measurements of the prominence as an auditive analysis. This could be done by gathering the examples from the listening tests on a reference CD together with a catalogue with the results from the listening test. The result from the listening test - for the example with the greatest resemblance with the actual noise should then be the starting point of the relative judgement of the prominence of the impulses on an axis as in Figure 1. The definition of impulses is given in the last paragraph of Section 3. By means of Figure 3 this judgement could then be converted to a penalty to be added to the measured L Aeq for the actual noise. Figure 3 The relation between the experts judgements of prominence of the impulses and their tendency to impose a penalty. Listening test results and physical measurements Metrics with one parameter The correlations with the results from the listening test (all the three groups of noise examples: L, H, and P) and a number of physical measures have been investigated. The following metrics based on the A-weighted sound pressure levels with time weighting F were tested. (Of the standardised time weightings S, F, and I, F gives the best approximation to the loudness perception. Therefore the investigations have concentrated on measures with time weighting F): L AmaxF L Aeq in one-second periods, L A,F L A,S as a running measurement, and L AmaxF,3sec., L AmaxF L Aeq,3sec., and L AmaxF L A95 in 3-second periods. Onset rate (db/s) and level difference (db from background SPL to 9% of max. SPL). F and S denote time weightings F and S, respectively. Furthermore the A-, B-, C-, and D-weighted L eq -values were tested. 14

15 One of the reasons that psychoacoustically related metrics may be more relevant for impulsive noise than descriptors based on A-weighted levels is the following: When an impulse occurs, the bandwidth of the total noise spectrum becomes wider. When the bandwidth becomes more broadbanded, there will be an increase in loudness, but not necessarily in the A-weighted level. The following psychoacoustic measures were tested: Loudness (sone), sharpness (acum), roughness (asper), fluctuation strength (vacil), onset rate (sone/sec.) and level ratio (sone/sone) from background level to 9% of max. level). Results are shown in Table 1. All listeners / Experts only Physical measure Prominent Annoyance 5-dB penalty L Aeq.11 / -.58 / - Max (L AF - L AS ).36 /.42 - /.49 Mean of 3 Max (L AF - L AS ).32 /.42.5 / - Max (L AmaxF - L Aeq,1 sec. ).36 / - - /.47 L AmaxF.26 / -.54 / - - /.22 L AmaxF - L Aeq,3 sec..3 / -.6 / - - /.41 L AmaxF - L A95,3 sec..34 / - - /.47 Level difference [db(a)].36 / - Log (level difference [db(a)]).42 / - Onset rate [db(a)/sec.].36 / - Log (onset rate [db(a)/sec.]).57 / - Number of impulses per minute. / -. / - Log (level difference [son-ratio]).48 / - Log (onset rate [son-ratio/sec.]).39 / - Psychoacoustic annoyance.54 / - Sharpness.15 / - Fluctuation strength.41 / -.46 / - Roughness.14 / - Table 1 R-squared values for the correlation between physical measures and the results from the listening test. The figures are based on all the tested noise examples. L AF - L AS (theoretical max. = 8.9 db) is measured by a running process as the difference in db in the outputs from two RMS-detectors with time weightings F and S. On this background it was concluded that no single parameter can characterise - with sufficient accuracy - the prominence of the impulses or the extra annoyance (extra = the part of the annoyance not already explained by L Aeq ) caused by the impulses. Metrics with more than one parameter The main conclusions are based on the L- and H-samples, with additional analysis performed on all noise examples. The data analysis is mainly based on linear regression with the average of the listeners judgements of Prominent as the Y-input and one or more objective measures or transformations of these as variables. Test for the significance of the variables was also made. 15

16 Good correlations were found between Prominent and the logarithm of the onset rate and the logarithm of the level difference. The best results of the A-weighted variables were obtained with the following combination: 2.41 ( log (onset rate) ( log (level difference); R 2 =.74 for L- and H-samples and R 2 =.57 if P-samples were included. For a similar combination of psychoacoustic data R 2 =.75 was obtained for L- and H-samples and R 2 =.6 if P-samples were included. If also sharpness was included, the R 2 -values increased to.78 and.61. The highest R 2 -value was.83 obtained with a combination of several psychoacoustic parameters. Definition of impulsive sound In the listening tests high correlation was obtained between the listeners response and an objectively combined psychoacoustic measure. This is taken as an indication of the definition of impulses used in the listening tests being capable of leading to systematic judgements of impulses. Therefore the following definition is suggested for impulsive sounds: The sudden onset of a sound is defined as an impulse With this definition the judgements of impulses do not have to depend on the type of sound source, but may be based on how prominent the impulse characteristic is perceived. Perceived prominence A combined measure consisting of onset rate and level difference gave good correlation with the listening tests (R 2 =.74). Higher correlations were obtained with psychoacoustically based measures, but these are still considered too advanced for practical use. A result based on a combination of the psychoacoustically related measures for level difference (sone ratio: sone backgr. /sone max. ), onset rate (sone ratio/s), and sharpness are shown in Figure 4. Although this seems promising, an A-weighted measure was preferred for practical reasons db 6 db All data Lineær (All data) 2H 3H Predicted prominence 1 5 4L 11L 5L 15H 12L 4H 1H 6H 14L 16L 11H 17L 1L 9L 13L 3L 14H 8L 16H 7L 12H 2L 5H 17H 1H 8H 7H 13H 9H 15L 6L 1L R 2 =, Prominent, cm 16

17 Figure 4 The listeners judgements of Prominent and the prominence predicted from psychoacoustic measures based on sone and sharpness. Predicted prominence L 6L 4 db 6 db All data Lineær (All data) 4L 11L 5L 1H 14L 4H 12L 6H 15H 16L 11H 17L 1L 9L 3L 13L 8L 14H 16H 7L 2L 12H 5H 17H 1H 7H 9H 8H 13H 2H 3H R 2 =,73 1L Prominent, cm Figure 5 The listeners judgements of Prominent and the prominence predicted from A-weighted measures with time weighing F. As mentioned a linear combination of log (onset rate) and log (level difference) gave the highest R 2 -value, but the constants were not critical, low values for slow (5 km/h) car passes-by and high values for sharp and loud artificial pulses. The measure was furthermore designed to give a maximum around 15. The optimised equation which gave an R 2 -value of.73 is: Predicted prominence: P = 3 ( log (onset rate) + 2(log (level difference) (1) where the onset rate in db/s and the level difference in db are defined in Section 5. Log is the logarithm with base 1. The correspondence with the listeners judgements is shown in Figure 5. Note: The general form of the expression for P is: P = k 1 ( log (onset rate) + k 2 ( log (level difference). The constants k 1 and k 2 are adjusted to obtain a high R 2 -value both with and without the P-samples. It is also taken into account that the relation between P for very sudden and loud impulses and P for slow level changes shall be large. The measure was furthermore designed to give a maximum around 15. With the constants given in Equation (1) the predicted prominence explains 73% of the variance in the answers from the listening test. From the definition The sudden onset of a sound is defined as an impulse it seems reasonable to express the impulsiveness of an event as a combination of onset rate (how suddenly the sound starts) and the level difference (how much the level increases). Although psycho-acoustic measures for these characteristics give the best results, the A-weighting and the time weighting F for this purpose seem to give an acceptable and practical approximation to the characteristics of the hearing. 17

18 Adjustment to L Aeq Many researchers have found that impulsive sounds are more annoying than other sounds with the same L Aeq. Therefore there is a need for an adjustment or penalty to the measured L Aeq for impulsive sounds. The adjustment of L Aeq for impulses shall not depend on the type of sound source, but on how prominent the impulse characteristic is perceived through the continuous part of the noise, including the background noise. For sounds with onset rates larger than 1 db/s the following adjustment K I, based on the predicted prominence P, may be applied: Adjustment to L Aeq : K I = 1.8 ( (P 5), for P > 5, K I = for P 5 (2) It is suggested that this adjustment is made to L Aeq,3min on the basis of the one event with the maximum value of P in the 3-minute period. Note 1: The general form of Equation (2) is: K I = k 3 (P k 4 ), for P > k 4, K I = for P k 4. The constant k 3 gives the inclination of the correlation between K I and P, and k 4 defines the lower limit for adjustment to L Aeq. The constants k 3 and k 4 are preliminarily set to give an approximate correspondence with the extra annoyance reported in the literature for different kinds of noise sources. The adjustment is not made on the background of the listening tests in the present study. As the annoyance depends on the level and characteristics of the noise, the kind of sound source, the context and social factors, and as the adjustment K I is meant to compensate for the extra annoyance from the impulses, it might be considered to operate with source-related and/or leveldependent values of k 3 and k 4. Note 2: The time period of 3 minutes for adjustment of L Aeq is set as a preliminary period from considerations of reasonableness and ease of measurements and administration. There are no systematic investigations behind this period, and the principle should be considered in more detail when such investigations are made. Figure 6 illustrates Equation (2) and shows the adjustment K I to L Aeq for some noise examples. 18

19 Adjustment to LAeq, db Log(OR)+2Log(LD) LAeq, 3sec.= 4 db LAeq, 3sec.= 6 db Passes-by examples 1L Glassblow ( gas jet) 15L 15H Printing machine 1H Glassblow ( gas jet) T1 Car 7,5m, 5 km/h 14L Air blowing (air jet) 4L Car wash-down with hose T3 Car 7,5m, 11 km/h 1L Tyre change 2 4H Car wash-down with hose 5L Air release 14H Air blowing (air jet) 1H Tyre change 2 7L Stonecut 1 16L Woodaxe 1 3L 2 hammer blows on metal Harriet fighter, alt. 92 feet, speed 484 knots 7H Stonecut 1 5H Air release 16H Woodaxe 1 3H 2 hammer blows on metal Predicted prominence: P = 3*Log(onset Rate)+2*Log(level Diff.) Figure 6 The adjustment to L Aeq as function of the prominence (X), Equation (2), with noise examples. Definitions for the Measurement Method Measurements shall be made on the basis of the A-weighted sound pressure level with time weighting F. If digital sampling is involved, the output of the F-detector shall be sampled at least every 25 ms. Measurements made on the basis of short-term L eq -values (e.g. 1 ms) shall (e.g. by computation) be approximated to time weighting F before the readings of onset rate and level difference are made. Definitions: - The level difference of an event is the difference in db between the background level just before the event and the maximum level during the event. - The onset rate is the rate of change in db/s of the signal. The change shall be measured from the time where the signal first exceeds the background level by more than 1% of the level difference to the time where it first reaches 9% of the level difference above the background level (i.e. 1% below the maximum). - For passes-by of vehicles, trains or flights the onset rates are defined similarly between the 5%- and the 95%-values of the level difference. The values of level difference and onset rate may be found from analogous or digital level recordings. The results may also be found by measuring the reverberation time T of the reversed events. In this case the onset rate is 6/T. (Some systems are capable of measuring T of the onset without reversing the signal). 19

20 Conclusions Together with a preliminary explanation of impulsive noise to the listeners, a distinction between subjective and objective results in the performed listening tests has led to a definition of impulses. A measurement method for the prominence, P, of impulses is developed on the basis of A-weighted measurements with time-weighting F. The prominence is found as a combination of onset rate (how suddenly the sound starts) and the level difference (how much the level increases). The timeweighting F is an approximation to the dynamic characteristics of the hearing system and the method correlates well with the average of listeners perception of impulses. Slightly better results were obtained with measurements based on psychoacoustic parameters, but these are still considered to be too advanced for noise measurements in practice. The prominence, P, is transformed into a graduated adjustment K I to L Aeq for impulses. The more prominent the impulses are, the larger the adjustment. The relation between P and K I is set by two constants k 3 and k 4. These constants are set to be in reasonable accordance with findings in the literature, but should be considered in more detail. The method provides the possibility of operating with different adjustments for different categories of noise sources. The time period for adjustment of L Aeq is preliminarily set to 3 minutes. This period should indeed be considered when further investigations are made. A more precise description of a measurement method is developed in a NORTEST project and will be published from NORDTEST and on 2

21 List of Danish words This list of words is meant as a help to understand figures, tables and main results in the Danish report. Afvigende, deviating Andel af forklaret varians, fraction of explained variance (R 2 ) Antal, number A-vægtning, A-weighting Baggrund, background Baggrundsstøj, background noise Beregnet, calculated Billeder, pictures, photographs Bolig, residence Expertlyttere, expert listeners Extern støj, environmental noise Farve, colour Flerdimensionale, multidimensional Forhold, condition Formål, purpose Forslag, proposal Forsøgspersoner, test persons Redigering, editing Rækkefølge, order Sammenhæng, correlation Sammenlignende måling, proficiency test Skæring, crossing Spørgsmål, question Standard afvigelse, standard deviation Forudsætning, presumption Forventning, expectation Gene, annoyance Gennemsnit, average Gruppe, group Grå, grey Hovedresultater, main results Humør, mood Hyppighed, frequency Højre, right Hørbar, audible Hørbarhed, audibility Hørelse, hearing Hørestyrke, loudness Hørestyrkeniveau, loudness level Jævn, continuous Karakter, characteristics Kombineret, combined Stejlhed, onset rate Støj, noise Støjbelastning, noise exposure Svarskema, answering form Sædvanlig, normal Tidsvægtning, time weighting Tillæg, adjustment Tydelig, prominent Kunsthoved, artificial head Lyd, sound Lydeksempel, sound exsample Lyttepanel, panel of listeners Lytter, listener Lyttetest, listening test Middelværdi, mean value Miljø, environment Miljøstyrelsen, Danish Environmental Protection Agency Mål, measure, metric Målemetode, measurement method Måling, measurement Niveau, level Opgave, task Optagelse, recording Punkt, point Påtrængende, intrusive Sammenfatning, conclusion Udstyr, equipment Vejledning, guideline Venstre, left Virksomhed, activity, industry Vurdering, judgement 21

22 1 Baggrund 1.1 Problemstilling Ifølge de nugældende vejledninger fra Miljøstyrelsen [15] og [16] om ekstern støj fra virksomheder skal det målte (eller beregnede) lydtrykniveau L Aeq korrigeres med et tillæg på 5 db for at udtrykke støjbelastningen i de tilfælde, hvor støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare impulser. Allerede i den første støjvejledning fra 1974 er disse forhold omtalt, og i målevejledningen nr. 6/1984 [16] indgår en objektiv målemetode for tydelige toner. Denne målemetode har, bl.a. ved flere sammenlignende støjmålinger, vist sig at give resultater med høj reproducerbarhed. Det er således muligt at afklare objektivt, hvorvidt der skal gives tillæg for toneindhold. En tilsvarende vurderingsmetode findes ikke for impulsindhold, som derfor alene kan bestemmes subjektivt. End ikke retningslinier til støtte for den subjektive vurdering eller en definition af impulsbegrebet i relation til ekstern støj er givet. Dette medfører betydelig usikkerhed over for impulstillægget og medfører forskellig praksis på de forskellige laboratorier. I den 7. sammenlignende støjmåling, som Referencelaboratoriet afholdt i 199 [17], indgik en række støjeksempler, som deltagerne skulle aflytte og derpå afgøre, om der efter deres opfattelse skulle gives impulstillæg. Resultaterne viste for de fleste støjeksempler en betydelig spredning mellem laboratoriernes vurdering. I omkring halvdelen af eksemplerne valgte halvdelen af laboratorierne at give tillæg, mens den anden halvdel ikke fandt grundlag for et impulstillæg. Havde der været tale om konkrete støjsager, ville det i disse tilfælde være helt tilfældigt, om der blev givet impulstillæg eller ej. Denne situation er klart uholdbar. Da der siden vejledningerne udkom i 1984 er publiceret en lang række forskningsarbejder inden for dette emne, er nærværende projekt igangsat med henblik på en nærmere afklaring af problemstillingen. 1.2 Formål Formålet med projektet er at afklare problemstillingen omkring tildeling af tillæg for tydeligt hørbare impulser i støj fra virksomheder og om muligt at beskrive en enkel objektiv målemetode. Der arbejdes mod følgende delmål: 1. Gennemgang af litteratur om emnet 2. Definition af begrebet impuls i relation til genevirkningen af ekstern støj 3. Fastlæggelse af det psykoakustiske grundlag for en måling af støjens impulsindhold 4. Om muligt at udarbejde en objektiv målemetode. Der lægges vægt på, at metoden bliver enkel og operationel at bruge for de godkendte laboratorier med almindeligt tilgængeligt måleudstyr. Ved test af målemetodens egnethed og overensstemmelse med subjektive vurderinger tages der i første omgang udgangspunkt i analyser af støjeksemplerne fra 7. sammenlignende støjmåling. Der udføres desuden supplerende lytteforsøg med forsøgspersoner, der dels vurderer eksemplerne fra 7. sammenlignende støjmåling, dels andre eksempler på impulsholdig støj under kontrollerede forhold. 22

23 Projektets resultater kommunikeres umiddelbart til den arbejdsgruppe, som er i gang med at revidere ISO 1996, og hvor én af DELTA Akustik & Vibrations medarbejdere er medlem. Det primære mål er at belyse forholdene i forbindelse med ekstern støj fra virksomheder. Dette ses ikke som en begrænsning, hvis en generelt anvendelig metode kan defineres. 1.3 Status i nugældende vejledninger om ekstern støj Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder [15] indeholder følgende om impulser i støjen: 2.1 Begreber... Det er almindeligt anerkendt, at tydeligt hørbare toner i en støj medfører, at støjen er mere generende end en tilsvarende støj med samme styrke, men uden hørbare toner, selv om det ækvivalente støjniveau i db er det samme. Denne kendsgerning tilgodeses, ved at man giver et tillæg på 5 db til den målte værdi af det ækvivalente støjniveau i db(a) for at få et mere korrekt mål for støjulempen.. Lignende forhold gør sig gældende, hvis der findes tydeligt hørbare impulser i støjen. Der gives derfor et tillæg på 5 db til den målte værdi af det ækvivalente støjniveau i db(a), hvis der findes tydeligt hørbare impulser i støjen. Som eksempel på støj, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan nævnes støj fra bankning og nitning. Der gives aldrig mere end ét tillæg på 5 db, selv om begge fænomener optræder samtidigt Tydeligt hørbare impulser Som eksempler på støjtyper, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan nævnes: - støj fra nitning - støj fra banken - støj fra trykluftværktøj - støj fra trykluftafblæsning - støj fra ventilåbning Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser gives i dag alene på grundlag af en subjektiv vurdering, idet der ikke foreligger en almindelig anerkendt objektiv målemetode, der kan danne basis for afgørelse af, om et tillæg skal gives. Der findes heller ikke almindeligt anerkendte retningslinier for, hvor hyppigt impulserne skal optræde, for at der skal gives et tillæg. Som det fremgår er det i høj grad op til den enkelte tekniker at beslutte, om det er rimeligt at give et 5 db-tillæg for impulser i støjen. 1.4 Afgrænsning af emnet Ideelt set skal grænser for ekstern støj sættes således, at kun en lille del af befolkningen i nærheden af støjkilderne føler sig generede. Det er altså genen vi ønsker at måle. Indtil nu har genemålinger været gennemført som sociologiske undersøgelser med interview af de støjbelastede personer. Denne metode er udmærket, når man vil undersøge, om en støjkilde giver anledning til gener, men 23

24 er i sine nuværende former ikke egnet til dagligdags konstateringer af, om virksomheder overholder fastsatte grænser for den støjgene, de måtte give anledning til. Som et tilnærmet udtryk for støjgene bruges støjbelastning, dvs. L Aeq med forskellige korrektioner for støjkildernes drift og støjens karakter. Nyere forskning i støjgener synes at vise, at kun en mindre del af støjgenen (i de bedste undersøgelser op mod 35%) kan korreleres direkte med forskellige objektive mål for støjens styrke. Sociologiske, kulturelle og holdningsmæssige forhold og forventninger m.m. har en ganske væsentlig indflydelse på den oplevede gene. Når forhold, der ikke direkte er relateret til støjen, men snarere til støjkilden og dens omgivelser, har så stor betydning for den oplevede gene, er det særdeles vigtigt, at det baggrundsmateriale, der benyttes, vedrører den aktuelle problemstilling, nemlig impulser i støj fra virksomheder. Meget af det tilgængelige materiale beskæftiger sig med impulsstøj i forbindelse med civil eller militær skydning med forskellige våbenkategorier. Af ovennævnte grunde er de mange referencer inden for dette område ikke omtalt eller lagt til grund for denne undersøgelse i noget videre omfang. Det tillæg, der gives for impulser i støjen, skal kompensere for den ekstra gene, som impulserne giver anledning til. Genen af impulser er altså det primære, men det antages, analogt til proceduren for hørbare toner for støj, at impulsernes tydelighed er et vigtigt element i en målemetode til administration af tillægget. Som det senere vil fremgå, anses impulsernes tydelighed for at være en objektiv parameter, der er tilgængelig for måling med mennesker som måleinstrumenter ved lytteforsøg i et laboratorium. Parameteren gene er derimod dels subjektiv, og dels er den stærkt afhængig af en række forhold, der ikke kan reproduceres i et laboratorium. Derfor er forventningerne til resultaterne af den laboratoriemålte gene væsentligt mindre. Problemstillingen vedrører genevirkningen af impulser i ekstern støj. Forhold, som vedrører høreskader fra impulsstøj, er ikke anset for relevante i den sammenhæng og er ikke behandlet i denne rapport. 1.5 Indledende betragtninger I Bilag 14 er gengivet forskellige refleksioner over genebegrebet og impulslyd. Bilaget udgjorde et generelt idegrundlag, før det egentlige projektarbejde begyndte. 24

25 2 Litteraturgennemgang Her resumeres viden af relevans for projektet og evt. analyse- og vurderingsmetoder, især sådanne, der anvendes i andre landes miljølovgivning, som evt. har interesse i EU sammenhæng eller i forbindelse med international standardisering. Kun de vigtigste artikler omtales. Anden litteratur, som har været gennemgået i forbindelse med projektet, er nævnt i Afsnit Hørelsens egenskaber i relation til impulser I [28] er hørelsens dynamiske egenskaber beskrevet i detaljer. Maskeringsfænomener i tidsdomænet, opfattelsen af niveauændringer og hørestyrke er angivet under en række nærmere specificerede forhold. Her skal kun refereres de to væsentligste forhold i tids- og frekvensdomænet Temporale forhold Figur 2.1 viser det opfattede hørestyrkeniveau af 2 khz tonepulser med forskellig varighed, men med samme amplitude. 6 phon 55 impulse 6 db(a) 55 5 fast 5 L N 45 slow 45 L A ms T i Figur 2.1 Hørestyrkeniveauet (loudness level L N ) - fuldt optrukket kurve - i afhængighed af pulslængde T i, sammenlignet med forskellige tidsvægtninger S, F og I. Efter Brüel & Kjær og [28]. Det fremgår, at jo længere impulsen er, jo kraftigere opfattes den op til en grænse på ca. 1 ms, hvor hørestyrkeniveauet begynder at stabilisere sig. De punkterede kurver viser responsen ved målinger med de standardiserede tidsvægtninger S, F og I. Det ses, at tidskonstanten F bedst approksimerer ørets opfattelse af impulser. Dette stemmer også overens med tidligere udførte lytteforsøg [19] og [24], hvor den subjektivt opfattede styrke blev fastlagt ved en equal loudness attenuation- 25

26 teknik. Den bedste overensstemmelse med de subjektive vurderinger blev opnået for tidsvægtningen F Spektrale forhold Impulslyde er oftest lyde, der kommer fra andre kilder end baggrundsstøjen, og oftest er spektret anderledes end baggrundsstøjen. Impulslyde er typisk mere bredbåndede end den maskerende baggrundsstøj. Tilføjelse af en impulslyd vil derfor ofte medføre en båndbreddeforøgelse af lyden. Selv om det A-vægtede niveau holdes konstant, vil båndbreddeforøgelsen opfattes af øret som et forøget hørestyrkeniveau, se Figur phon 7 L A = 6 db 65 L N k 2 k 5 k 1 khz Bandwidth, f Figur 2.2 Hørestyrkeniveauet L N af støj med forskellig båndbredde omkring 1 khz med samme A-vægtede lydtrykniveau L A = 6 db. Efter Brüel & Kjær og [28]. Figuren viser, at støj med stigende båndbredde opfattes med stigende hørestyrkeniveau, selv om det A-vægtede lydtrykniveau holdes konstant. Det betyder, at når båndbredden stiger, vil en A-vægtet måling undervurdere stigningen. For impulser betyder det, at det kan vise sig attraktivt at måle hørestyrke (loudness) frem for A-vægtede niveauer. Et eksempel på, at dette kan være relevant i praksis, er givet i Afsnit Definitioner af impulsstøj En væsentlig del af oplysningerne fra før 1996 er hentet i artiklen Human Response Effects of Impulsive Noise, C. G. Rice, 1996 [25], som giver et fremragende overblik over tidligere viden, og som præsenterer ny viden inden for både skadevirkning og gener af impulsstøj. Af Rice, 1996 [25] fremgår det, at man i 1953 i USA formulerede problemet som: En støj, som er forholdsvis kontinuert, i det mindste i perioder af nogle sekunder, antages at være mindre generende end impulsive støjtyper. Indtil videre er der ikke foreslået nogen fast definition af impulsiv støj i kvantitative termer, og der kræves en vurdering for at skelne mellem impulsiv og kontinuert støj. (Der gives ca. 5 db-tillæg til støjniveauet for impulsive støjtyper). Dette sidste udsagn er ifølge Rice næsten lige så sandt i dag (1996), som for ca. 4 år siden. I Europa fulgte vurderingen af støj i boligområder en lidt anden vej. Impulsstøj blev her defineret som: Hvis der er banken, klirren/drøn, slag, hamren, nitning eller andre betydende uregelmæssigheder i støjen; også hvis støjen er uregelmæssig nok til at tiltrække sig opmærksomhed. 26

27 Disse formuleringer blev ifølge Rice, 1996 [25] indlemmet i Britisk Standard BS 4142 fra 1967 i let ændret form: Hvis der er betydende impulsive uregelmæssigheder i støjen (banken, klirren/ drøn, slag), eller hvis støjen er uregelmæssig nok til at tiltrække sig opmærksomhed, læg 5 db til det målte støjniveau. Dette blev senere ændret til: Hvis der er tydelige impulser i støjen (banken, smæk/klik, klapren, slag), eller hvis støjen er uregelmæssig nok til at tiltrække sig opmærksomhed, læg 5 db til det målte støjniveau, og denne formulering fremgår også af standardens 1994-udgave. ISO standarden R 1996 fra 1971 angiver, at jævn støj med en impulsiv karakter (som hamren og nitning) eller med diskrete støjimpulser angives (rated) ved lydtrykniveauet i db(a) plus en korrektion på +5dB(A). Revisionen i 1987 nævnte, at hvis impulser er en væsentlig egenskab ved lyden inden for et specificeret tidsinterval, kan der foretages en justering, for dette tidsinterval, til det målte ækvivalente kontinuerte lydtrykniveau, L Aeq. I en note angives, at man kan beskrive impulsiviteten ved forskellen L AeqI - L Aeq, ved spidsværdierne og ved antallet af impulser inden for en specificeret tid. I et forsøg på en objektiv definition er der i et EC direktiv fra 1979 (113, EEC journal No L33/ 15-29) angivet, at støj har en impulsiv karakter, hvis L AI - L AS > 4 db. Index AI og AS refererer til de A-vægtede støjniveauer målt med tidsvægtningerne I (Impulse) og S (Slow). Rice, 1996 [25] nævner, at ikke-konstanthed er en faktor, som har en tendens til at forværre genen, specielt når der er hurtige og abrupte ændringer i niveauet. Franks, 1996 [11] definerer impulsstøj i relation til støj på arbejdspladsen som lyd, der hurtigt stiger til en skarp spids og derefter hurtigt aftager. Støjen kan have en ringende karakter som f.eks. slag på en metalplade. Impulsstøj kan være gentagen eller bestå af en enkelt impuls. Hvis impulserne optræder i hurtig rækkefølge, skal støjen ikke beskrives som impulsholdig. Niedzielski, 1991 [18] har i 199 sendt 1 breve til environmental agencies i USA, Canada, Vesteuropa, Japan og Australien foruden til forskellige akademiske institutioner angående impulsstøj m.m. Af de citerede svar fremgår det, at impulsstøj i almindelighed karakteriseres som kortvarige lyde (som regel mindre end et sekund) med brat start og slutning. Ofte nævnes hamren og eksplosioner som eksempler. En enkelt undtagelse fremgår af en definition på Short duration repetitive sounds, som er lyde, der forekommer mere end én gang i timen, som er klart skelnelige som en hændelse, og som giver anledning til en forøgelse på mindst 6 db(a) med tidsvægtning F over det lydtrykniveau, der observeres umiddelbart før og efter hændelsen, som typisk skal have en varighed på mindre end 1 sekunder. (Der gives et tillæg på 5 db til den målte støj). ISO Amd.1 [9] giver ikke nogen konkret definition af impulslyd, men giver en række eksempler på impulsagtige lyde, som er inddelt i tre klasser: Stærkt impulsiv lyd (highly impulsive sound): Lette våben, hamren på metal og træ, faldhammerramning, sænksmedning, pælebanker, tryklufthammere, betonbrækkere eller lyde med tilsvarende karakteristika og påtrængenhed. Støjen i denne klasse involverer sædvanligvis slag eller en eller anden slags lille eksplosion (gunfire). Højenergi-impulsiv lyd (high-energy impulsive sound): Eksplosioner, industrielle processer, der bruger eksplosiver, lyd fra våben og bomber (og andre eksplosiver, hvor den ækvivalente masse af dynamit overstiger 25 g) og andre lignende lyde med samme karakteristika og påtrængenhed. Moderat impulsiv lyd (ordinary impulsive sound): En impulsiv lyd, som hverken er stærkt impulsiv, eller som er en højenergi-impulsiv lyd. Lyde, som af og til beskrives som impulsive, men som ikke vurderes at være så påtrængende som stærkt impulsive lyde. Typiske eksempler er smækken med bildøre, udendørs boldspil (fodbold, basketball), kirkeklokker og selv fuglesang (afhængigt af sammenhængen). Meget hurtige passager af fartøjer, tog eller lavtflyvende militære fly. 27