Rentemestervej København NV Telefon:

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 6. december 2016 J.nr.: NMK og NMK KlageID: 67266, 64546, 67255, 67258, 67262, 67259, 67804, 67106, 67860, 67864, 67840, Ref.: ANJAK-NMKN AFGØRELSE i sag om klage over tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 91, stk. 1, jf. 33, stk. 1 1, og planlovens 58, stk. 1, nr. 3, jf. 11 g 2. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser af 19. december 2014 om tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk A/S, Ll. Torup Gaslager, til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1, samt planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af cand. jur. Pernille Christensen (formand), økotoksikolog K. Ole Kusk, marinbi o- log Jan Frydensberg Nicolaisen, civilingeniør Uffe Sønderhousen o g marinbiolog Stig Helmig (beskikkede medlemmer), jf. 5 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Jf. lovbekendtgørelse nr af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). 2 Jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning (planloven). 3 Jf. Lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 1. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse af 19. december 2014 til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner, samt Naturstyrelsens VVM-tilladelse af 19. december 2014 til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup, er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Børge Hermansen, Fjordvenner.dk, Virksund Lystbådehavn, Fritidsfiskerne Vesthimmerland & Han Herred (nu Limfjordens Fritidsfiskere), Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Der klages navnlig over følgende: Vurderingen efter habitatbekendtgørelsens 4 6: o At tilladelsen ikke er i overensstemmelse med habitatreglerne, Natura 2000-planen for området og den gældende vandplan. o At de grænseværdier, der ligger til grund for vurderingen efter habitatreglerne, ikke kan anvendes til miljøvurdering af udledning af metaller. o At grænseværdierne for udledning af metaller er angivet for den opløste mængde og ikke for den totale mængde metaller. o At grænseværdierne for udledning af metaller ikke tager højde for, at udledning vil finde sted over en syvårig periode. o At egenkontrolmålingerne af miljøfremmede stoffer er væsentligt lavere end registreret ved tidligere målinger og rapporteringer. o At konsekvenserne af udledning af metaller ikke er vurderet kumulativt med øvrige menneskebetingede udledninger. o At der ikke er foretaget økotoksikologiske effektvurderinger af udledningen. o At modelgrundlaget for miljøvurdering af metallernes betydning ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. o At de anvendte modelberegninger ikke tager højde for relevante lokale processer. o At miljøgodkendelsen ikke regulerer frigivelse af større mængder kviksølv fra oppanollag i to kaverner. o At blandingszoner ikke er begrænset mest muligt ved hjælp af BAT. Miljøgodkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1: o At bedst tilgængelig teknik (BAT) fravælges i miljøgodkendelsen uden at have vurderet rensemetoden MetClean kvantitativt eller kvalitativt. o At miljøgodkendelsen ikke regulerer udfældning af okker som konsekvens af udledningen. o At miljøgodkendelsen ikke indeholder vilkår om overvågningsprogram, kontrol og konsekvenser ved vilkårsbrud. VVM-redegørelsen efter planlovens 11 g: o At udledningen af suspenderet stof er større end antaget i VVM-redegørelsen. o At der ikke er taget højde for andre farlige stoffer, som kan skade økosystemet og give udslet, blærer og eksem hos mennesker. o At nedgang i visse fiskebestande under pilotprojektet ikke kan begrundes i naturlig variation. o At der ikke er et net til tilbageholdelse og beskyttelse af fisk og fiskeyngel. o At teknisk svigt kan medføre udledning af ufortyndet brine med fatale konsekvenser for fisk. At projektets overordnede formål er ændret undervejs. At udledningen vil have en negativ virkning på rekreative interesser. At udledningen fra kavernerne bør betragtes som affald og ikke spildevand. 4 Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 2

3 At fortynding af et forurenet produkt med en uforurenet mængde er en omgåelse af gældende regler. 2. Sagens oplysninger 2.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Energinet.dk A/S har i september 2009 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af Ll. Torup naturgaslager. Gaslageret er etableret i ved udskylning i salthorste i undergrunden, som nu benyttes til opbevaring af naturgas. Salthorstene er opstået ved inddampning af havvand for omkring 200 millioner år siden. Gaslageret består af et underjordisk lager og et overjordisk behandlingsanlæg. Det underjordiske lager består af syv kaverner, som er skyllet ud i salthorsten ca m under jordoverfladen. Over hver kaverne findes en kaverneplads med en brøndinstallation, som er forbundet til behandlingsanlægget. Det overjordiske behandlingsanlæg består af et anlæg til indpumpning af gas i det underjordiske lager og et anlæg til udtræk og tilbagelevering af gassen til transmissionssystemet. Det ansøgte projekt omfattede oprindeligt også udskylning af ni nye kaverner, men blev i forbindelse med Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens behandling af sagen ændret til kun at omfatte genudskylning af de syv eksisterende kaverner. Genudskylningen har til formål at sikre nødvendigt sikkerhedsmæssigt vedligehold samt at retablere det volumen, som er tabt ved krympning. Den første udskylning af kavernerne fandt sted inden vedtagelsen af habitatdirektivet 5 i 1992 og den efterfølgende danske udpegning af habitatområder. Ved den første udskylning af kavernerne i blev der etableret et udskylningsanlæg. Dette anlæg reetableres til genudskylning af kaverner i forbindelse med udvidelsen. Udskylningsanlægget består af to 9 km lange rørledninger mellem Virksunddæmningen og behandlingsanlægget ved Ll. Torup, en pumpestation ved Virksunddæmningen og en pumpestation på behandlingsanlægget. Til udskylning anvendes vand fra Hjarbæk Fjord, som via pumpestationen ved Virksund pumpes gennem den ene rørledning til gaslageret og ned i den pågældende kaverne. Vandet får saltet i kavernen til at opløses, og dermed udvides lagerkapaciteten. Det mættede saltvand (brine) pumpes via den anden rørledning tilbage til Virksund, hvor det fortyndes med vand fra Hjarbæk Fjord, inden det ledes ud i Lovns Bredning nord for Virksunddæmningen. Udledningen kan indeholde forskellige salte, suspenderet stof, TOC, glycolforbindelser, metaller, kulbrinter samt organisk og uorganisk kvælstof og fosfor. Det ansøgte projekt er inddelt i to faser, hvor første fase er et pilotprojekt (driftstilstand 1), som består af genudskylning af én kaverne samt monitering af projektets miljøpåvirkning. Anden fase (driftstilstand 2) omfatter genudskylning af de øvrige seks kaverner. Det tager ca. ét år at udskylle hver kaverne, og projektet forventes at strække sig over syv år. Driftstilstand 1 (pilotprojektet) med udvidelsen af den første kaverne er afsluttet. Udvidelse af den anden kaverne (dvs. den første kaverne i driftstilstand 2) blev afsluttet i december Påfyldning af vand i den tredje kaverne er fuldført. Med delafgørelse af 26. maj 2016 har Natur- og Miljøklagenævnet besluttet, at klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 19. december 2014 om tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 til Energinet.dk A/S tillægges opsættende virkning. Tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner er således suspenderet, indtil Natur- og Miljøklagenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen. 5 Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 3

4 2.2 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. december 2013 Natur- og Miljøklagenævnet traf den 20. december 2013 a fgørelse om miljøgodkendelse af og VVMtilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, tilladelse til udledning af skyllevand fra genudskylning af kaverner til Lovns Bredning, samt drift af pumpestation. 6 Ved afgørelsen stadfæstede nævnet Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser af 28. oktober 2011 med følgende ændringer: Miljøgodkendelsen Vilkår 26 i miljøgodkendelsen tilføjes følgende: Drifttilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der er gennemført modelberegninger til belysning af, hvorledes de miljøfarlige stoffer kviksølv, cadmium, bly og strontium sedimenterer, og om udledningen af tungmetaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet i vandområderne. Drifttilstand 2 kan ikke igangsættes, førend det er undersøgt om der kan udlægges en blandingszone for tin og blandingszonen for uran gøres større, og således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Drifttilstand 2 kan ikke igangsættes, førend det er undersøgt om der kan udlægges blandingszoner for sølv og bor eller om de generelle udlederkrav for stofferne kan ændres således, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Drifttilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der i vilkår 29 er fastsat generelle og maksimale udlederkrav for hhv. mangan og strontium. Varighed af drifttilstand 2: 7 år. VVM-tilladelsen Vilkår 17 i VVM tilladelsen tilføjes følgende: Der skal analyseres for de væsentligste ioner, der udgør saliniteten på stationerne P7 og P13 i Lovns Bredning. De analyserede ioner skal være lig de ioner, der analyseres for efter vilkår 30 i miljøgodkendelsen. Vilkår 19 i VVM tilladelsen tilføjes: Sr, V Vilkår 20 i VVM tilladelsen tilføjes: B, Sn, Sr, U, Va Om baggrunden for ændringerne fremgår det bl.a. af afgørelsen side 50-51: "- at miljøgodkendelsens tilladelse til udledning af fortyndede brine fra udskylning af kaverne i Ll. Torup vil give mulighed for en øget forurening med tungmetaller, som muligvis kan ophobes i sediment og biota, - at kviksølv, cadmium, bly og arsen er farlige miljøgifte, - at udskylningen af den fortyndede brine sker til Lovns Bredning, som er Natura område, 6 Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse af 20. december 2013, j.nr. NMK og NMK

5 - at Natura 2000-området omfatter flere arter og naturtyper, der er i ugunstig bevaringsstatus, - at sedimentet i det marine område har et indhold af arsen, cadmium og nikkel, som er over den af OSPAR fastsatte koncentration, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. Nævnet finder ikke, at der er redegjort for, om der sker en ophobning i sedimentet af tungm e- taller fra den udledte brine. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at udledningen af tungmetaller mængdemæssigt kan være af en størrelsesorden, der kan udgøre en væsentlig del af de tungmetaller, der tilføres området, på trods af at koncentrationerne af de udledte tungmetaller overholder vandkvalitetskravene. På den baggrund mener nævnet ikke, at der på det foreliggende grundlag kan tages endelig stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhæng med øvrige udledninger af tungmetaller til området, indebærer en risiko for skade på Natura 2000-områdets integritet. Nævnet finder, at en sådan stillingtagen må forudsætte, at der på baggrund af modelberegni n- ger foretages en nærmere vurdering af, om tungmetallerne sedimenterer og ophobes i Natura 2000-området. Modelberegningerne og vurderingen skal foretages, før der gives tilladelse til overgang til projektets driftstilstand 2 (fase 2). Vurderingen skal vise, at det ud fra et vide n- skabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan udelukkes, at projektet vil skade det internat ionale naturbeskyttelsesområdes integritet under hensyn til bevaringsmålsætningen for dette. Dette indebærer samtidig, at styrelsernes afgørelse om overgang til driftstilstand 2 må træffes som egentlige afgørelser efter henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og planloven med vejledning om klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet." Ændringen af vilkår 26 i miljøgodkendelsen havde dermed sin begrundelse i, at nævnet ikke fandt, at der i tilstrækkelig grad var redegjort for, om der med projektet ville ske en ophobning i sedimentet af metaller fra den udledte brine. Nævnet mente derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag kunne tages endelig stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhæng med øvrige udledninger af metaller til området, indebar en risiko for skade på Natura 2000-områdets integritet. Nævnet udtrykte i denne sammenhæng også kritik af det i VVM-tilladelsen fastsatte overvågningsprogram (side 44): Nævnet finder, at det er vigtigt, at moniteringsprogrammet, som indgår som vilkår i VVM-tilladelsen, er i stand til at detektere eventuelle ændringer med statistisk sikkerhed. Nævnet finder således, at det er afgørende, at det tilknyttede moniteringsprogram gør projektet effektivt i stand til at detektere og kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer, både i sediment og organismer (her muslinger). Nævnet finder, at dette kræver et større prøvetagningsprogram, hvor også den geografiske variation tages i betragtning og hvorefter statistiske tests formelt kan afgøre udenfor rimelig tvivl, hvorvidt måleværdierne har ændret sig fra måletidspunkt til måletidspunkt og fra station til station. Nævnet finder derfor, at det inden der gives tilladelse til iværksættelse af drifttilstand 2 bør vurderes om der skal stilles vilkår i VVM-tilladelsen, hvorefter overvågningen af indholdet af metaller i sedimentet suppleres med et antal ekstra stationer, således at den geografiske variation sikres. Nævnet finder, at den efterfølgende nævnte modellering med fordel kan benyttes til udlægning af stationer, hvor akkumulering er mest sandsynlig. Nævnet finder derfor, at spørgsmålet herom må tages op i forbindelse med styrelsernes stillingtagen til drifttilstand 2. I forlængelse heraf anføres i afgørelsen (side 46): 5

6 Det er på baggrund af ovenstående nævnets opfattelse, at der bør gennemføres modelberegninger af, om udledningen af kviksølv, cadmium, bly og arsen fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet i vandområderne. Nævnet finder derfor, at der inden, der gives tilladelse til iværksættelse af drifttilstand 2, skal gennemføres en modelberegning til belysning af, hvorledes de miljøfarlige stoffer, som kviksølv, cadmium, bly og arsen sedimenterer. På baggrund af den forventede store udledning af strontium, finder nævnet endvidere, at modelberegningerne bør belyse i hvilket omfang, udledningen af strontium vil medføre forhøjet indhold i sedimentet. Særligt hvad angår overvågningen i forhold til biota anføres i afgørelsen (side 48): Nævnet finder således, som ovenfor anført, at det er afgørende, at det tilknyttede moniteringsprogram effektivt er i stand til at detektere og kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer i muslingerne. Nævnet finder, at dette kræver et større prøvetagningsprogram, hvor også den geografiske variation tages i betragtning og hvorefter statistiske tests formelt kan afgøre udenfor rimelig tvivl hvorvidt måleværdierne har ændret sig fra måletidspunkt til måletidspunkt og fra station til station. Endvidere er det afgørende, at muslingerne fra alle stationer og på alle indsamlingstidspunkter, har samme middelstørrelse. Dette kan ikke altid opnås, og stationernes placering må derfor tage hensyn til, hvor der rent faktisk findes muslinger i rimeligt antal i området. Det vil i denne sammenhæng også være hensigtsmæssigt at indsamle muslinger fra i hvert fald to størrelsesklasser (30-40 mm og mm), hvor fx mm (NOVANA) analyseres og den anden fryses. Hvis der i en periode eller på en lokalitet ikke findes mm muslinger, har man mulighed for at analysere den anden størrelseskategori også med tilbagevirkende kraft. Derved sikres det, at man altid vil kunne sammenligne værdier mellem tidspunkter og områder på baggrund af muslinger i samme størrelsesklasse. Nævnet finder derfor, at det inden der gives tilladelse til iværksættelse af drifttilstand 2 skal vurderes om der bør stilles vilkår i VVM-tilladelsen hvorefter overvågningen af indholdet af metaller i muslinger suppleres med et antal ekstra stationer, således at den geografiske variation sikres. Nævnet finder derfor, at spørgsmålet herom må tages op i forbindelse med styrelsernes stillingtagen til drifttilstand 2. Nævnet finder således på det foreliggende grundlag ikke, at Naturstyrelsens vurdering af, at udledningen af miljøfremmede stoffer, herunder kviksølv, ikke vil påvirke de marinbiologiske forhold, er tilstrækkeligt dokumenteret. Nævnet finder, at dette skal dokumenteres inden der gives tilladelse til igangsætning af fase 2 af projektet. For så vidt angår projektets betydning for fiskebestandene i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning b e- mærkede nævnet følgende i afgørelsen (side 49): Nævnet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at tilsidesætte Naturstyrelsens vu r- dering af, at påvirkningerne ved udledning af fortyndingsvandet i drifttilstand 1 (pilotprojektet) vurderes at være af mindre betydning for fiskebestandene i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Nævnet bemærker dog, at det på baggrund af resultaterne fra fiskeundersøgelser er nødvendigt med en opdateret vurdering af projektets påvirkning på fiskebestandene i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, inden der gives tilladelse til igangsættelse af fase 2 af projektet med genudsky l- ning af de resterende 6 kaverner. Nævnet vil ligeledes bemærke, at det på det foreliggende grundlag ikke har været muligt at vurdere betydningen af udledningen af tungmetaller for fiskebestandene. Nævnet finder, at dette skal vurderes inden igangsættelse af fase 2 af projektet. 6

7 Endelig fandt Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at præcisere kravet om anvendelse af BAT (side 51): Under henvisning til det, der er anført ovenfor om omfanget og karakteren af tungmetaludledningen til Lovns Bredning, skal nævnet endvidere præcisere, at det følger af såvel vandkvalitetsbekendtgørelsens 13 som af miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler, at forurening i forbindelse med udledning af brinen til Lovns Bredning skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. Det betyder, at hvis det iværksatte pilotforsøg med MetClean-anlægget viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at reducere indholdet af kviksølv, cadmium, bly og øvrige tungmetaller i brinen, så skal en sådan reduktion gennemføres som betingelse for myndighedernes accept af projektets overgang til fase De påklagede afgørelser Miljøstyrelsen har den 19. december 2014 truffet afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, til Energinet.dk A/S, Ll. Torup Gaslager, til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner. Naturstyrelsen har samme dato truffet afgørelse om VVM-tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup. Begge de påklagede afgørelser vedrører fase to den såkaldte driftstilstand 2 af projektet om udvidelse af Ll. Torup naturgaslager, der er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit Tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 til overgang til driftstilstand 2 En lang række vilkår fastsat i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 er videreført med tillæg til miljøgodkendelse og gælder således fortsat i uændret form. Tillægget omfatter dog vilkårsændringer/tilpasninger som følge af kontrol- og overvågningsresultaterne fra pilotprojektet (driftstilstand 1), samt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. december Tillægget omfatter blandt andet vilkår om placering og indretning af udledningsarrangementet, placering af prøveudtagningssteder og program for udtagning af dokumentationsmålinger og egenkontrolprøver. Som betingelse for udledning af fortyndet brine fra fortyndingskarret til Lovns Bredning fastsættes desuden vilkår om udlederkrav for vandmængde og salinitet, suspenderet stof, COD, ilt, glycolforbindelser samt en række metaller. Sammenfattende vurderer Miljøstyrelsen i afsnit 3.1 (side 33-35) i tillæg til miljøgodkendelsen: At Energinet.dk har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. At habitatvurderingen af ophobning af metaller i sedimentet har vist, at det samlet set kan konkluderes, at koncentrationerne af de udledte metaller til sedimentet ikke vil variere mere end det, der er observeret i området som naturlig variation. At der i nærområdet ifølge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller, men at udledningen kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for områdets fiskebestande. At påvirkningen som følge af udledningen vil ske i et så relativt lille område, at det ikke vil påvirke Natura 2000-områdets integritet som helhed. 7

8 At projektet ikke hindrer en opfyldelse af de relevante vandplaners miljømål, og at retningslinjerne i de relevante vandplaner er opfyldt VVM tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup Det fremgår af Naturstyrelsens afgørelse af 19. december 2014, at vurderingen af såvel det faglige som det juridiske grundlag for VVM-tilladelsen til projektets fase 2 er baseret på VVM-redegørelsen fra december 2009 med tilhørende materiale 7, samt en opfølgning på fase 1 af projektet som nærmere redegjort for i Naturstyrelsens notat af 9. december VVM-tilladelsen er betinget af, at projektet ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt, herunder at der ikke sker skade på Natura 2000-områder. For at kontrollere projektets forudsætninger og for løbende at sikre, at der ikke sker en væsentlig miljøpåvirkning, er der i VVM-tilladelsen fastsat vilkår om overvågning af omgivelserne. Det er en forudsætning for VVM-tilladelsen, at denne overvågning dokumenterer, at der ikke sker væsentlig påvirkning af omgivelserne herunder påvirkning af det berørte Natura 2000-område i form af uforudset merudledning eller opkoncentration af metaller i sediment og/eller biota. Overvågningsprogrammet der er udvidet i forhold til overvågningen under pilotprojektet indeholder en løbende overvågning af de fysisk/kemiske forhold i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, en ½ årlig bestemmelse af sedimentets indhold af en række metaller, samt prøvetagning og analyser af indholdet af en række metaller i muslinger før, under og efter hver kaverneudskylning. Det fremgår af Naturstyrelsens notat af 9. december 2014, at DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) har godkendt det fastlagte overvågningsprogram, og at det ifølge DCE vil kunne detektere en 20 % ændring af koncentrationen af metaller i muslinger med 80 % sikkerhed. Det fremgår desuden, at DCE konkluderer, at sedimentovervågning ikke er et fornuftigt redskab til overvågning af en evt. påvirkning fra udledningen. Ifølge DCE ville et sedimentprogram med en styrke, der svarer til det fastlagte muslingeprogram, kræve, at der udtages mere end 500 sedimentprøver. Sammenfattende vurderer Naturstyrelsen i VVM tilladelsen (side 1 og side 5), at supplerende beregninger og vurderinger, sammen med det fastlagte prøvetagningsprogram, medfører, at der kan gives VVMtilladelse til de resterende kaverneudskylninger, idet det ud fra bedste videnskabelige grundlag kan konkluderes, at projektet ikke vil skade de berørte Natura 2000-områder. 2.4 Natur- og planforhold Ll. Torup Gaslager er beliggende i landzone ved Ll. Torup i Viborg Kommune. Vandområderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, som anvendes til udskylning af kaverner, er beliggende ca. 6 km vest for naturgaslageret. Lovns Bredning er et stort lavvandet fjordafsnit, og Hjarbæk Fjord, der i 1966 blev adskilt fra Lovns Bredning ved en slusedæmning, er en lavvandet fjordarm. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er en del af Natura 2000 området N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale, samt Skravad Bæk 9, som omfatter habitatområde H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og 7 Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse. December 2009 (udgivet 22. januar 2010 af Miljøcenter Århus). 8 Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks rapport. Notatet er bilag M til tillæg til miljøgodkendelse og omtales nærmere nedenfor i afsnit Jf. bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskytte l- sesområder samt beskyttelse af visse arter. 8

9 Nørre Ådale, samt Skravad Bæk samt fuglebeskyttelsesområder F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbæk Fjord. Det tilstræbes derfor at opnå gunstig bevaringsstatus for en række udpegede arter og naturtyper Natura 2000-plan for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk Ved afgørelse om henholdsvis tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse har Natura 2000-plan for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk 10 udgjort administrationsgrundlaget for de pågældende miljømyndigheder. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er en lang række naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Vadeflade (1140), Bugt (1160), Rev (1170) og den særligt prioriterede naturtype Lagune (1150) 11. De marint relaterede arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er flodlampret, stavsild, spættet sæl og odder. Det fremgår endvidere af Natura 2000-planen for området, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishøne, rørdrum, engsnarre, klyde, hjejle, toppet skallesluger og stor skallesluger. I Natura 2000-planen er det angivet, at miljøfarlige stoffer anses som en trussel for det pågældende Natura 2000-område i form af påvirkninger af naturtyper og arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det fremgår af Natura 2000-planens afsnit om vurdering af bevaringsstatus og prognose, at prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de fire marine naturtyper primært på grund af stor belastning med næringsstoffer fra oplandet. For habitatnaturtypen Rev (1170) gælder, at prognosen desuden er vurderet ugunstig som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Endvidere er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for taffeland, troldand og blishøne på grund af det reducerede fødegrundlag som følge af næringsstofbelastning i Hjarbæk Fjord. Den overordnede målsætning i Natura 2000-planen er, at naturtyperne i Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og de større søer i området prioriteres at opnå en gunstig bevaringsstatus, hvilket bl.a. forudsætter en god vandkvalitet. At opnå gunstig bevaringsstatus vil tilfredsstille livbetingelserne for de vigtige forekomster af trækkende vandfugle som bl.a. sangsvane og troldand. En af de konkrete målsætninger i Natura 2000-planen for naturtyper og arter er, at de skal have en gunstig bevaringsstatus. Denne konkrete målsætning gælder også for naturtyper og arter uden tilstandsvurdering og/eller med en ukendt prognose, herunder de marine naturtyper. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for områdets udpegede arter skal stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for de i Natura 2000-planen angivne bestandstal eller, for arter uden bestandstalsmål, grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder. Desuden er det en konkret målsætning i Natura 2000-planen, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for sangsvane, engsnarre og øvrige ynglefugle øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder inden for fuglebeskyttelsesområdet. Ydermere er det en konkret målsætning, at tilstanden og det samlede areal af levesteder for trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på taffelænder, troldænder, toppet skallesluger, stor skallesluger, blishøns og 400 klyder. I Natura 2000-plan anføres endvidere, at Natura 2000-planen er koordineret med Vandplan for Limfjorden, at tilstanden for vandområderne ifølge Vandrammedirektivet ikke må forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt vil forbedre den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Det fremgår af Natura 2000-planen, at forbedringen sker ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Det anføres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter i habitatbekendtgørelsens bilag 9, der henviser til habitatdirektivets bilag 1. 9

10 forventes at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand Natura 2000-plan for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk Natura 2000-plan er efter afgørelse om henholdsvis tillæg til miljøgodkendelse og VVMtilladelse erstattet af Natura 2000-plan , der blev offentliggjort den 20. april Ifølge Natura 2000-plan udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området en lang række naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Vadeflade (1140), Bugt (1160), Rev (1170) og den særligt prioriterede naturtype Lagune (1150). De marine arter omfatter flodlampret, stavsild, spættet sæl og odder. Det fremgår endvidere af Natura 2000-planen, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishøne, rørdrum, engsnarre, fiskeørn og plettet rørvagtel. Den nye plan indebærer en videreførelse af den tidligere Natura 2000-plans overordnede målsætning om at skulle opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Endvidere er det en overordnet målsætning, at områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Det anføres endvidere i den nye Natura 2000-plan for området, at de konkrete målsætninger for området fortsat er, at naturtyper og arter på sigt skal opnå en gunstig bevaringsstatus. Endelig fremgår det af den nye Natura 2000-plan, at indsats til bedring af vandkvaliteten i overfladeog grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og således ikke er en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Dette indebærer, at det herefter udelukkende er Vandplan for Limfjorden nu Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 13 der regulerer indsatsen for en forbedring af vandkvaliteten i området, og i øvrigt indeholder de vandkvalitetsrelaterede målsætninger, som er relevante for Natura 2000-området Vandplan Limfjorden Ved afgørelse om henholdsvis tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse har Vandplan Limfjorden 14 udgjort administrationsgrundlaget for de pågældende miljømyndigheder. I Vandplan Limfjorden er det anført, at miljømålet for de marine vandområder i Hovedvandopland Limfjorden er fastsat til 'god økologisk tilstand'. Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer 15 ). Alle marine vandområder i hovedvandoplandet skal ifølge vandplanen opfylde god kemisk tilstand. Det fremgår endvidere af vandplanen, at Hjarbæk Fjord er en slusefjord, hvor der sker vandudveksling med Lovns Bredning gennem en sluse i vejdæmningen ved Virksund, og området er som følge heraf udpeget som stærkt modificeret. Kunstige og stærkt modificerede vandområder defineres i vandplanen Stoffer, der er omfattet af relevante datterdirektiver under Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/11/EF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. 10

11 som overfladevand, der som resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet, i væsentlig grad har ændret karakter i forhold til et naturligt plante- og dyreliv. Plante- og dyrelivet i fjorden er ifølge vandplanen i høj grad negativt påvirket af den fysiske modifikation. I vandplanen er der konstateret miljøfarlige stoffer i en mængde, der overskrider vandplanens anvendte vurderingskriterier. Dette gælder for metallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og chrom, hvor de målte niveauer i delområderne generelt er på et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. Dette gælder både for niveauerne i muslinger og sediment. Indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområdet kan således ifølge vandplanen have en negativ indflydelse på bundlevende dyr og planter 16. Indholdet af stofferne i sediment og biota er i vandplanen vurderet i forhold til OSPAR's vejledende økotoksikologiske kriterier (Ecological Assesment Criteria, EAC; OSPAR, 1998). Desuden er de vurderet i forhold til 75 % - og 90 % -fraktilen for tilsvarende landsdækkende analyser for sediment og biota, for så vidt der foreligger sådanne værdier. Det er i vandplanen angivet, at vandplanens indsatsprogram generelt skal udvirke en nødvendig forbedring af vandkvaliteten i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Forbedringen skal blandt andet ske ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet til fjorden. Det fremgår ydermere af vandplanen, at konkrete vandområder er tildelt indsatskategori 2 og 3 på baggrund af overskridelser af midlertidige vurderingskriterier for enkelte stoffer 17. Dette er blandt andet sket på baggrund af de fundne niveauer af kobber i muslinger samt metallerne arsen, cadmium og nikkel i sediment 18. Det fremgår endelig af vandplanen, at vandområder med en kendt betydende belastning fra punktkilder placeres i kategori 2 'under observation'. I de resterende områder, dvs. Halkær Bredning samt Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, Hjarbæk Fjord og området vest for Mors, kan den kemiske tilstand ikke vurderes på grund af manglende data, og den kemiske tilstand er dermed ukendt i disse områder. I Natura 2000-plan anføres, at denne plan er koordineret med vandplanen, og at tilstanden for vandområderne ifølge Vandrammedirektivet ikke må forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt skal udvirke en nødvendig forbedring af den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Forbedringen skal ske ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Det anføres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser forventes at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Vandplan Limfjorden er efter afgørelse om henholdsvis tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse erstattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 19, der blev offentliggjort den 27. juni I vandområdeplaner for anden planperiode ( ) er den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer vurderet på baggrund af dels EU-fastsatte og dels nationalt fastsatte 16 Jf. Vandplanens s På baggrund af tilstandsvurderingen og vurdering af evt. kilder til stoftilførsel er kystvandene inddelt i fire indsatskategorier. Kategori 1 omfatter "Vandområder uden problem", kategori 2 omfatter "Vandområder under observation", Kategori 3 vedrører "Vandområder med behov for stofbestemt indsats" og kategori 4 o m- fatter "Vandområder med ukendt tilstand/belastning". 18 Jf. s. 210 ff. og tabel i Vandplanen

12 miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskr av for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 20. Miljøkvalitetskrav, for både de nationalt fastsatte miljøfarlige forurenende stoffer i bekendtgørelsens bilag 2 og de EU-fastsatte miljøfarlige forurenende stoffer i bekendtgørelsens bilag 3, er overvejende fastsat for stoffers koncentration i vand, mens der i mindre omfang er fastsat miljøkvalitetskrav for stoffers koncentration i organismer (fisk og muslinger) og sediment. Det angives i vandplanen, at overvågningen ofte er vurderet mere hensigtsmæssig at gennemføre i sedimentet, fisk eller musli n- ger, hvorfor en række af disse miljøkvalitetskrav ikke har kunnet anvendes i vandområdernes ti l- standsvurdering. Vandområdeplanerne findes dels som plandokumenter og dels på Miljø- GIS-kort 21. Det fremgår af MiljøGIS-kortet, som viser vandområdernes tilstand, at: - den kemiske tilstand, vurderet for stoffer optaget på EU s liste over prioriterede stoffer, er i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord god. - den økologiske tilstand vurderet på baggrund af de miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat nationale miljøkvalitetskrav, er i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ukendt. - den økologiske tilstand for kvalitetselementet ålegræs er i Hjarbæk Fjord dårlig og i Lovns Bredning ringe. - den økologiske tilstand for kvalitetselementet klorofyl er i Hjarbæk Fjord dårlig og i Lovns Bredning ringe. - den økologiske tilstand for bundfauna er i Hjarbæk Fjord ukendt og i Lovns Bredning moderat. - den samlede økologiske tilstand er i Hjarbæk Fjord dårlig og i Lovns Bredning ringe. Det fremgår af vandområdeplanen (side 52), at de miljøfarlige forurenende stoffer, der konkret er anvendt i vurderingen af den kemiske tilstand i de marine områder i vandområdedistriktet Jylland og Fyn, er benz(a)pyren, fluoranthen og dioxiner i muslinger, og kviksølv, BDE ( bromerede diphenylethere/flammehæmmere), PFOS (perfluoroctansulfonsyre), dioxiner og hexachlorbenzen i fisk Viborg Kommunes naturhandleplan De kommunale myndigheder har på baggrund af Natura 2000-plan og Vandplan defineret miljøfarlige stoffer som en trussel i deres naturhandleplan for det pågældende Natura 2000-område 22. Den kommunale indsats vil på baggrund af planerne overvejende dreje sig om at begrænse tilførslen af næringsstoffer til naturtyperne, sikre hensigtsmæssig hydrologi og sikre velegnede levesteder for alle arter på udpegningsgrundlaget. Det anføres endvidere i handleplanen, at indsatsen for hovedparten af arterne på udpegningsgrun d- laget vil ske gennem den generelle naturtypeindsats for lysåbne naturtyper og skovnaturtyper, og at det forventes, at tilstanden og det samlede areal af levesteder stabiliseres eller øges således, at der 20 Der henvises i vandplanen til bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, uanset at denne bekendtgørelse er ophævet. Jf. nugældende bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledni ng af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand

13 er grundlag for planens langsigtede bestandstal for fuglene og grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsmuligheder for de øvrige arter. Viborg Kommune er på vej med 2. generation af kommunens otte naturhandleplaner. De kommunale handleplaner blev offentliggjort torsdag den 20. oktober 2016 og sendt i otte ugers offentlig høring. 2.5 Habitatvurdering Habitatvurderingen forud for godkendelse af pilotprojektet Projektet om udvidelse af Ll. Torup Gaslager indebærer vandindtag fra Hjarbæk Fjord samt udledning af fortyndet brine til Lovns Bredning. Såvel Hjarbæk Fjord som Lovns Bredning er, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.4, en del af Natura 2000-området N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Udledningen af fortyndet brine (udskyllevandet) sker således direkte til et Natura 2000-område, hvorfor der, i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsens 23 6 og 7, er foretaget en konsekvensvurdering af projektets virkninger herpå forud for projektets godkendelse. Denne konsekvensvurdering fremgår af Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse. December 2009 (udgivet 22. januar 2010 af Miljøcenter Århus). Rapporten er udarbejdet på baggrund af eksisterende data for området indhentet fra amternes Limfjordsovervågning (overtaget i 2007 af Miljøcenter Aalborg og Miljøcenter Ringkøbing), herunder de nationale DEVANO 24 og NOVANA 25 programmer, samt fra Danmarks Miljøundersøgelsers database MADS 26. Der er i tillæg hertil gennemført interviews med lokale fiskere og fiskeriorganisationer samt indsamlet fangststatistik fra Fiskeridirektoratet for at indsamle information om fisk og fiskeri i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord 27. I rapporten beskrives en hydraulisk model anvendt til belysning af opblandingsforhold og ændringer i salinitet, herunder haloklin, og til vurdering af mulige påvirkninger af de fysiske og kemiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Den hydrauliske modellering er baseret på data fra 2005, som vurderes at være repræsentative. Modellen beskriver således forholdene for en specifik historisk periode. Da vind og vejr ikke kendes under det fremtidige udskylningsscenarie, viser modelleringen ikke de specifikke forhold, der vil forekomme, men typiske forhold som de forventes at fremtræde. Det fremgår af miljørapporten, at der ikke foreligger veldokumenterede analyser af indholdet af miljøfarlige stoffer i skyllevandet i forbindelse med udskylningerne af de eksisterende kaverner i perioden fra 1983 til Vurderingen af den forventede sammensætning af det mættede saltvand fra kaverneudskylningerne er derfor baseret på analyser af saltsøer i bunden af de eksisterende kaverner samt analyser af stikprøver af seks opslæmmede saltborekerner fra Ll. Torup udtaget før etablering af de eksisterende kaverner. Disse analyser viser, at der kan forekomme miljøfremmede stoffer, metaller, samt organiske stoffer (glycoler 28 ), som vil opløses i skyllevandet. Det vurderes i rapporten, at en stor del af disse stoffer 23 Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelse s- områder samt beskyttelse af visse arter. 24 DEVANO: Decentral Vand- og Naturovervågning. 25 NOVANA: Det nationale program for overvågning af vand og natur. 26 For yderligere information henvises i miljørapporten til Rambøll. Ll. Torup lagerudvidelse. Fysiske, kemiske og marinbiologiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. April For yderligere information henvises i miljørapporten til Krog Consult A/S. Ll. Torup lagerudvidelse. Konsekvenser for fisk og fiskeri Tilstedeværelsen af glycoler skyldes gaslagerets drift i de eksisterende kaverner, og er således ikke naturligt forekomne i en salthorst i modsætning til metaller, der sammen med salte er inddampet fra havvand under dannelsen af salthorstene for millioner af år siden. 13

14 (op til ca. 90 % af salthorstens metalindhold) vil adsorbere til suspenderet stof, bl.a. overmættet udfældet gips, som bundfældes i selve kavernen. En fraktion af stofferne vurderes dog at være at finde i det mættede saltvand, som fortyndes og udledes til Lovns Bredning. Det fremgår ligeledes af rapporten, at de forventede koncentrationer af nogle af stofferne i den mættede saltvandsopløsning vil ligge over de gældende miljøkvalitetskrav efter opblanding i recipienten. Koncentrationen af stofferne vurderes imidlertid at ville blive reduceret som følge af bundfældning i afgasningskarret samt fortynding dels i fortyndingskarret og dels under opblanding i recipienten. Inden udledning til Lovns Bredning fortyndes skyllevandet med vand fra Hjarbæk fjord (fortyndingsvand), og det er beregnet, at en fortynding på mellem 9,6 og 16,7 gange er nødvendig for at opretholde de nødvendige udledningssaliniteter. Indholdet af de miljøfarlige stoffer vil således også blive fortyndet mellem 9,6 og 16,7 gange inden udledning til Lovns Bredning. På baggrund heraf er det i rapporten vurderet, at koncentrationer af metaller og glycoler i det udledte saltvand ikke vil overstige de gældende miljøkriterier, hvorfor der ikke vil være hverken akutte eller kroniske effekter. Det er i den forbindelse forudsat, at Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord vurderes at være relativt upåvirket af metaller, hvorfor et evt. baggrundsindhold af miljøfremmede stoffer i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord er minimalt og derfor kan negligeres 29. Det fremgår således af rapporten, at undersøgelser af sediment og muslinger fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord foretaget i 2006 og 2007 viser, at området ikke er betydeligt påvirket af metaller, idet koncentrationen af størstedelen af metaller ligger under baggrundskoncentrationer fastsat for uforstyrrede områder. Dog ligger koncentrationen af kobber og cadmium over disse fastsatte baggrundsniveauer. For habitatområdets naturtyper er det i rapporten vurderet, at ingen af habitatområdets terrestriske og ferske naturtyper og arter vil blive påvirket af projektet. Det samme gælder i forhold til de marine naturtyper, hvor det dog vurderes at kunne være nødvendigt at stille vilkår for visse parametre, såfremt projektet gennemføres med maksimal skyllehastighed (op til 600 m 3 /time). Projektet vurderes tilsvarende ikke at ville medføre påvirkning af bevaringsstatus på lokalt niveau for de potentielt berørte marine arter eller for udpegningsgrundlagets fuglearter. Det er i den forbindelse i rapporten forudsat, at udledning af suspenderet stof og metaller vil være under de fastsatte udlederkrav, hvorfor der hverken vil være akutte eller kroniske effekter. Det fremgår i forlængelse heraf i miljørapporten side 211, at: Såfremt pilotforsøget viser, at der vil være tungmetaller over de fastsatte udlederkrav i det udledte saltvand, så vil der, såfremt det er teknisk muligt, blive iværksat rensning af udledningsvandet. Såfremt det ikke er teknisk muligt må projektet revurderes. I tilknytning til udarbejdelsen af VVM redegørelsen blev der iværksat et baseline-moniteringsprogram. Programmet blev påbegyndt i marts 2009 og afsluttet i december 2010, og inkluderede parametrene vandkvalitet, plankton, bundfauna, fisk og skaldyr, samt miljøfremmede stoffer (glycoler) og visse grundstoffer (herunder metaller). 30 Der blev i forbindelse hermed indhentet vandprøver tre gange i maj og september 2009 samt i maj 2010 på fire stationer; én nær vandindtaget i Hjarbæk Fjord og én nær vandudløbet i Lovns Bredning, samt to referencestationer i henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Herudover blev der i maj 2009 indsamlet sedimentprøver på de samme fire stationer, som ved indhentelse af vandprøver. Endelig blev der i juni 2010 indsamlet 300 blåmuslinger i et mindre lavvandet kystnært område i Lovns Bredning, lige nord for Virksund. Efter en analyse af sediment- og muslingeprøverne fra 29 Se uddybende herom side 28-29, og side i Rambøll. Ll. Torup lagerudvidelse. Fysiske, kemiske og marinbiologiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. April Se hertil Rambøll. Ll Torup lagerudvidelse. Baselinemonitering Juni

15 baseline moniteringen var konklusionen 31, at Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord kan karakteriseres som relativt uforurenede områder med hensyn til metaller. På baggrund af den udarbejdede miljørapport og VVM redegørelse (konsekvensvurdering) traf Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen den 28. oktober 2011 afgørelse om miljøgodkendelse af og VVM-tilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder udledningstilladelse for skyllevand til Lovns Bredning, samt drift af pumpestation. Herefter igangsatte Energinet.dk genudskylning af kaverne TO-8 (pilotprojektet), og den 20. december 2013 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser med visse ændringer, se nærmere ovenfor i afsnit Habitatvurderingen forud for iværksættelse af driftstilstand 2 Pilotprojektet, der indebar genudskylning af én kaverne, blev igangsat den 20. december 2011 ved vandindtag fra Hjarbæk Fjord og afsluttet i september 2013 efter ca. 1 års udledning af spildevand/skyllevand til Lovns Bredning. I forbindelse med pilotprojektet blev der foretaget overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, samt overvågning af selve udledningen 32. Overvågningen inkluderede fysiske og kemiske parametre, metaller og glycoler, pelagiske larver og æg, samt yngel og fisk. For at kunne vurdere mulige påvirkninger af de fysiske og kemiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev der udført målinger af salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens (indholdet af planteplankton) og turbiditet (vandets uklarhed/partikelindhold) på 13 stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Målingerne blev udført ca. hver 14. dag i perioden 17. november 2011 til 15. september På baggrund af disse målinger konkluderes det i overvågningsrapporten 33, at der ikke kan påvises nogen ændring i salinitetsniveauet, hverken i bundvandet eller i overfladevandet, ligesom det heller ikke har været muligt at påvise en øget hyppighed af lagdeling eller øget iltsvind under pilotprojektet. Der vurderes desuden ikke at være nogen tydelig påvirkning på den overordnede tidslige udvikling i turbiditet, ligesom der ikke ses påvirkning af fluorescens i overfladevandet under pilotprojektet. Der observeres dog enkelte forhøjede værdier af indholdet af planteplankton i bundvandet, hvilket antages at skyldes indholdet af planteplankton i overfladevandet i Hjarbæk Fjord, der er anvendt til fortynding. Til analyse for metaller og glycoler blev der indhentet vand-, sediment- og muslingeprøver. Vand- og sedimentprøvetagningen blev udført på fire stationer én nær vandindtaget i Hjarbæk Fjord og én nær vandudløbet i Lovns Bredning, samt to referencestationer i henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (de samme stationer som blev anvendt i forbindelse med baseline moniteringen). Muslingeprøverne blev indsamlet i et mindre lavvandet kystnært område i Lovns Bredning, lige nord for Virksund (det samme område, som blev anvendt i forbindelse med baseline moniteringen). Der blev indsamlet sediment-, muslinge- og vandprøver én gang før udledningen af spildevand/skyllevand blev påbegyndt (i maj/juni 2012). Herudover blev der indsamlet prøver af sediment og muslinger én gang efter start af udledning (i februar/april 2013), og yderligere én gang umiddelbart før afslutning af pilotprojektet (i september 2013). På baggrund af analyserne af de indsamlede prøver konkluderes det i overvågningsrapporten, at glycoler ikke anses som problematisk for området, da glycoler på intet tidspunkt er detekteret i hverken vandfase eller sediment. 31 Jf. side 47 i Rambøll. Ll Torup lagerudvidelse. Baselinemonitering Juni Resultater fra denne overvågning er præsenteret i to rapporter: Rambøll. Ll. Torup Gaslager vedligeholde l- sesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger for pilotprojektet. Maj 2014, samt Rambøll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojektet. Juni Jf. Rambøll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojektet. Juni