Bag om nyhedskriterierne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bag om nyhedskriterierne"

Transkript

1 Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter, Roskilde 2005

2 Bag om nyhedskriterierne. En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter, Roskilde 2005 Indleveret til bedømmelse: September 2005 Offentligt forsvar: Den 27. januar 2006, klokken 13.00, Biografen, Bygning 41.1, RUC. Vejleder: Professor, mag.art. Jørgen Poulsen, Afdeling for Journalistik, RUC Bedømmelsesudvalg: Lektor, mag.art. Michael Bruun Andersen, Afdeling for Journalistik, RUC (formand) Professor, ph.d. Knut Helland, Institutt for informasjons- og medievitenskap Professor, dr. polit Tore Slaatta, Institutt for medier og kommunikasjon Ph.d.-projektet er finansieret af: Modinet - Medier og Demokrati i Netværkssamfundet [ Et tværfagligt forskningsprojekt under Forskningsrådene 196

3 Kapitel 9 Nyhedspositionering Hvordan konstrueres nyhedsværdi i journalistisk praksis? Spørgsmålet, der har været ledetråden for denne afhandling, er ikke nyt. Tværtimod er spørgsmålet om, hvorfor nogle begivenheder bliver til nyheder, og andre ikke gør det, et af de klassiske spørgsmål i nyhedssociologien. Hvad der derimod er nyt, er, at spørgsmålet er søgt besvaret ud fra en sociologisk analyseramme, der operationaliserer Pierre Bourdieus nøglebegreber felt, habitus, kapital og doxa i forhold til en feltanalyse af nyhedsproduktion. Metoden er en etnografisk feltanalyse, der kombinerer observationer af redaktionelle processer og interview med journalister, med analyser af historiske og socio-økonomiske forhold, der strukturerer nyhedsarbejdet. Samlet set viser afhandlingen, hvordan feltperspektivet, kan tilbyde nogle teoretiske og metodiske værktøjer til at undersøge nyhedsmediernes meso-niveau (se kapitel 1, 3 og 4), og dermed inspirere til analyser, der kan komplementere de empiriske indsigter fra den tidligere nyhedssociologiske tradition (se kapitel 2, 5, 6, 7 og 8). Spidst formuleret, er afhandlingens vigtigste konklusioner følgende: De journalistiske nyhedskriterier kan ikke alene forklare nyhedsudvælgelse. Nyhedsarbejde er positionering: Nyhedsarbejde handler om at positionere historier i forhold til nyhedsbilledet, om at positionere sig selv i forhold til sine kollega-konkurrenter, og positionere mediet i det samlede mediebillede. Nyhedsmedier redigeres efter eksklusivitetskriteriet Idealet om Den Gode Journalist har ændret sig: Fra Formidling ( ), over Dagsordensætning ( ) til Afsløring ( ). Professionaliseringen af journalistikken har betydet tab af journalistisk autonomi Disse overordnede konklusioner bliver diskuteret i resten af kapitlet. 197

4 Nyhedsværdier og journalistisk praksis Nyhedsværdier er en række kriterier for, hvad der på et givent tidspunkt opfattes som nyhedsværdigt, og som derfor kan forventes at skifte med politiske systemer, med journalistiske kulturer og økonomiske forhold (Høyer 2005). Inden for nyhedssociologien har en række nyhedsetnografier (andre betegnelser er produktionsstudier eller newsroom studies) iagttaget hvordan nyhedsværdi konstrueres i dagligt nyhedsarbejde, ved at interviewe og observere journalister og redaktører på nyhedsredaktioner. Disse studier af journalistisk praksis, der har fulgt redaktionelle processer og journalistisk arbejde på første hånd, har bidraget væsentligt til at forstå, hvorfor nyheder ser ud som de gør. Ved at undersøge produktionen af nyheder, kastes der indirekte lys på nyhederne som produkt. Denne afhandling indskriver sig i den nyhedssociologiske tradition, ved at undersøge produktionsforhold og produktionsbetingelser i dansk nyhedsjournalistik (jf. kapitel 1). Metoden er dels inspireret af nyhedsetnografiens observations- og interviewstudier, der egner sig til at undersøge nyhedsarbejdets processer. Dels er metoden inspireret af feltanalysens blik for afdækning af selvfølgeligheder og selvforståelser, og inddragelsen af forskellige typer data i objektkonstruktionen: Nyhedsetnografisk feltanalyse, er måske den bedste betegnelse for metoden. Nogle af de tidligste produktionsstudier satte socialisering på dagsordnen, ved at vise, hvordan nyhedsarbejdet indebærer en tavs og usynlig socialisering på redaktionerne. Størstedelen af de nyhedsetnografiske studier blev dog foretaget omkring 70 erne (jf. tidslinje i kapitel 3), hvor en række studier undersøgte konstruktionen af nyhedsværdi i forhold til organisatoriske rammer, redaktionskulturer og rutiner i forbindelse med produktionen af nyheder. Til sammen udgør disse studier en første bølge af nyhedsetnografier (Cottle 2000a), der både kan bidrage med antagelser og udfordringer til nyhedssociologien. For det første kan det antages, at konstruktionen af nyhedsværdier aftegnes af både politisk-økonomiske strukturer, af den sociale organisering af nyhedsproduktionen og af den kulturelle kontekst som nyhedsproduktionen foregår i (jf. Schudson 1989). For det andet må en ny bølge af produktionsstudier søge en teoretisk og metodisk ramme, der ikke reducerer nyhedsproduktion til enten politiskøkonomiske strukturer, social organisering eller kulturelle rammer (Tuchman 2002), men som kan begribe nyhedsøkologiens kompleksitet (Cottle 2003) og kan bygge bro mellem sociologiske mikro- og makroniveauer (Benson 1998). Pierre Bourdieus feltperpektiv tilbyder en sådan overordnet sociologisk ramme, der ikke mindst er anvendelig for journalistikforskningen (Benson & Nevue 2005 (red.), 198

5 Slaata 2003). Bourdieus debatbog Om TV (Bourdieu 1998 [1996]) antyder nogle væsentlige temaer for forskningen, men i forhold til udvikling af teoretiske begreber og inspiration til operationalisering af begreberne i empiriske analyser af nyhedsmedier og journalistik, kan der (jf. kapitel 4) især hentes inspiration i de tidligere analyser af kultur og magt (Bourdieu 1988 [1984], Bourdieu 1993, Bourdieu 2002 [1977], Bourdieu 2003 [1979], Bourdieu 1996 ]1992]). Journalistisk praksis er i denne afhandling blevet konceptualiseret og undersøgt via en operationalisering af feltperspektivets nøglebegreber: Felt, habitus, kapital og doxa. Det journalistiske felt er et hierarkiseret socialt rum, der defineres af dets relationer til andre felter såsom feltet for kulturproduktion, magtfeltet, det politiske felt og det økonomiske felt (jf. principtegning i kapitel 4). Journalistik er en kulturproducerende, social institution (ligesom fx videnskaben), der beskæftiger sig med producere beskrivelser af virkeligheden. Journalistikkens magt er ikke blot kategoriserende magt (ligesom videnskaben) der fastsætter principper for vision og division (hvad vi ser og hvilken værdi vi tillægger det), men også en ophøjende magt, der ikke blot giver plads til visse værdier, historier, agenter, institutioner osv. men også tilskriver dem en speciel form for symbolsk og helliggørende magt (Bourdieu 1998 [1996], Couldry 2003). De næste afsnit diskuterer, hvad begreberne doxa, habitus og kapitaler har bidraget til afhandlingens analyser. Journalistikkens doxa & nyhedskriteriernes ortodoksi Journalistikkens sociale rum kan ligesom andre sociale rum deles analytisk op i to universer, det usagtes univers og det diskursives univers (jf. tegning i kapitel 2). Det usagte univers er hjemsted for doxa; de selvfølgelige sandheder vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved, mens det diskursive univers er hjemsted for de meninger, der i form af ortodoxier og heterodoxier kan italesættes og dermed debatteres. Samlet set, har denne afhandling forsøgt at skubbe til grænserne mellem journalistisk ortodoksi og journalistik doxa, ved at afdække nogle centrale for-forståelser i det journalistiske felt, og dermed italesætte journalistikkens usagte univers. Metoden til at få øje på nogle af de tavse for-forståelser har været nyhedsetnografisk feltanalyse. Ved at se på de mange daglige kampe om, hvad der skal blive til nyheder, kastes der lys på at nyhederne ikke kun er de ortodokse nyhedsværdier, vi kan aflæse i nyhedsstrømmen (de vindende positioner i dagens interessekamp), men også er de nyhedsværdier der ikke fik en dominerende position i dagens nyhedsbillede. 199

6 En væsentlig konklusion på afhandlingen er, at konstruktionen af nyhedsværdi ikke alene kan forklares ved hjælp af de journalistiske nyhedskriterier (jf. kapitel 2) eller ved hjælp af andre modeller der fokuserer på forskellige karakteristika ved begivenheder (jf. kapitel 3). Selvfølgelig er det væsentligt for nyhedsarbejdet at aflæse forskellige karakteristika ved begivenheder (fx om historien er væsentlig eller kulturelt nær ), men aflæsningen foregår altid i forhold til noget, nemlig i forhold til et hierarkiseret socialt rum (jf. kapitel 1). Svaret på om en begivenhed er ny ligger altså ikke i begivenheden selv, men ligger i relationen til andre begivenheder, altså om begivenheden er mere eller mindre ny end andre begivenheder, eller ny på en anden måde, osv. På samme måde er en nyhed heller ikke kulturelt nær i sig selv, men kulturelt nær i forhold til, hvor nære andre begivenheder skønnes at være det (og på samme måde med væsentlighed, geografisk nærhed, osv). Selv om de journalistiske nyhedskriterier ikke alene kan forklare hvordan nyhedsværdi konstrueres, er de ikke desto mindre en vigtig brik til at forstå journalistisk praksis. Nyhedskriterierne kan forstås som en af journalistikkens ortodoxier (jf. kapitel 2), som en række for-forståelser der aftegner journalistikkens diskursive univers. Nyhedshabitus Nyhedshabitus er en professionel, erfaringsbaseret fornemmelse for journalistisk praksis og en helt essentiel del af det at være nyhedsjournalist. Nyhedshabitus er tæft, mave, rygrad og en praktisk mestring af nyhedsarbejdet, der hænger tæt sammen med journalistikkens doxa. Eksempelvis er det ikke indlysende for en ny praktikant, eller for en observerende forsker, hvad en god nyhed er, men for en journalist er dette nyhedsblik en inkorporeret del af nyhedshabitus: At genkende en god historie når man ser den, at vidé hvordan historien vinkles bedst, at være i stand til at skelne egnede kilder fra uegnede kilder osv., er alt sammen en del af nyhedshabitus. Nyhedshabitus beskriver også det forhold, at der er forskellige dispositioner i det journalistiske felt at journalistisk praksis indbefatter interessekampe. Redaktionelle kapitaler er de værdier, der anerkendes i det journalistiske felt og som kan omsættes til prestige, status og autonomi i nyhedsproduktionen, eksempelvis uddannelse, journalistisk erfaring, faglige udmærkelser, organisatorisk placering og tilknytning til stofområder mv. Nyhedshabitus aftegnes af sammensætningen af redaktionelle kapitaler - om en journalist har få eller mange redaktionelle kapitaler til rådighed, og hvilke typer af redaktionel kapital det er ligesom det journalistiske felt aftegnes af forskellige positioner, der aftegnes af kapitaler, hvilket medfører et hie- 200

7 rarkiseret, socialt rum der udgøres af forskellige dispositioner. Disse dispositioner kan forklares som forskellige former for nyhedshabitus; fx kan vi forestille os praktikanthabitus, redaktørhabitus, stjernereporterhabitus, osv. Men vi kan også forestille os andre habitusformer i det journalistiske felt som eksempelvis københavnerhabitus, tv-habitus, lokalhabitus osv. Nyhedsarbejde som positionering Igennem arbejdet med afhandlingen er jeg i ny og næ blevet spurgt: Hvad er det så i virkeligheden der styrer udvælgelsen af nyheder? Jeg har forsøgt at undvige spørgsmålet, hver gang jeg er blevet spurgt, og vil også forsøge at gøre det her, for bag spørgsmålet ligger der en usagt forventning om, at konstruktionen af nyhedsværdi skal sættes på en formel måske en bedre formel end den vi har i nyhedskriterierne, men ikke desto mindre en formel. Antydningen er, at der findes en usagt facitliste for nyhedsudvælgelse. Forhåbentlig har afhandlingen samlet set vist, at nyhedskonstruktion handler mere om journalistikkens sociale rum, end det handler om kriterier. En anden væsentlig konklusion på afhandlingen er nemlig, at nyhedsarbejde er positionering (jf. kapitel 4). Konstruktionen af nyhedsværdi handler om positionering i det journalistiske felt: En nyhedshistorie får blandt andet nyhedsværdi ved at den bliver positioneret i forhold til nyhedsstrømmen (jf. kapitel 5). Nyhedsværdi kan enten konstrueres i forhold til de historier, der allerede er i nyhedsstrømmen (fx Hvis historien har været i Radioavisen er det en nyhed ), men nyhedsværdi kan nøjagtig ligeså godt konstrueres i forhold til de historier, der ikke er i nyhedsstrømmen (fx Hvis historien ikke har været bragt i de andre medier, er det en nyhed ). At nyhedsværdi både kan konstrueres i forhold til de nyheder der allerede er bragt af konkurrenten, og at nyhedsværdi lige så godt kan konstrueres i forhold til de nyheder konkurrenten ikke har bragt endnu, kan forklares ved at nyhedsarbejde handler om positionering. Medspillende modspillere Konstruktion af nyhedsværdi handler om, at aflæse forskellige positioner i nyhedsrummet (fx hvem, der har hvilke historier, hvordan placerer de sig i forhold til hinanden), og om at vælge den rette positioneringsstrategi (fx skal vi gå med på 201

8 konkurrentens historie, eller skal vi prøve at får vores egen historie på dagsordenen i stedet ). Afhandlingen indeholder en række eksempler på hvordan nyhedsarbejdet er aflæsning af positioner og valg af positioneringsstrategi i forhold hertil. Tilsammen illustrer eksemplerne, hvordan nyhedsarbejde er mere kamp end konsensus: Det journalistiske felt er kampe om den bedste historie, kampe om at blive citeret på Ritzau, kampe om at få det bedste interview, de bedste billeder, den bedste kilde, kampe om at få branchens priser og anerkendelser. Det journalistiske felt er også de mange daglige positioneringskampe internt på nyhedsmedier og redaktioner: Kampe om mest tid, kampe om flest spalte-millimeter, kampe om den bedste fotograf, kampe om den bedste placering, osv. Eksklusivitetskriteriet Analyserne af journalistisk praksis omkring nyhedsvurdering (kapitel 2 og 5), men også de efterfølgende analyser af journalistikkens kulturelle logikker (kapitel 6), peger samlet på, at journalistisk praksis indbefatter en række mere eller mindre udtalte logikker, og en række forskellige opfattelser af hvad journalistik er, hvad god journalistik er, osv. Eksempelvis kan god journalistik både være noget der forholder sig til nyhedsdøgnet og noget selvstændigt dagsordensættende. Journalistisk praksis indbefatter med andre ord en række paradokser. Et stort paradoks er, at en solo-historie kun er solo, hvis andre medier bringer den ellers er den en solo nolo. Et andet paradoks er at journalister både er medspillere og modspillere på samme tid. Inden for den enkelte medieorganisation, betyder det at journalister på samme tid er kollegaer, der fx har den samme interesse i at deres avis får den bedste historie på forsiden, mens begge kæmper om at det bliver netop deres historie der kommer på forsiden, og ikke kollegaens. Hvis jeg skal pege på en enkelt interesse i dansk nyhedsjournalistik, der synes at gennemsyre nyhedslogikken på tværs af forskellige medier og redaktioner, er det dog jagten på det eksklusive: Eksklusive historier, eksklusive vinkler, eksklusive kilder og så videre. Sat på en spids, kan man tale om et sjette journalistisk nyhedskriterium, der fungerer ved siden af de fem traditionelle (aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation): Dette sjette nyhedskriterium er: Eksklusivitetskriteriet. 202

9 Afsløring I den journalistiske selvforståelse spiller pressens dagsordensættende rolle en vigtig funktion, ganske som forestillingen om journalistikken som demokratiets vagthund. Selvforståelsen kan dog både være tvetydig og problematisk, for hvad ligger der lige nøjagtig i at være en vagthund? En anden måde at lære mere om journalistisk selvforståelse på, er ved at se på forskellige prisuddelinger. Ved at undersøge, hvilken typen journalistik, der bliver belønnet over tid, får man en indsigt i fagets skiftende idealer. Cavlingprisen er en vigtig pris i det journalistiske felt: Cavlingprisen har stor symbolsk magt, den kan i princippet gives til alle journalistiske genrer og medier, og alle journalister kan indstilles til den. Cavlingprisen blev første gang uddelt i 1945 og er siden da blevet uddelt stort set hvert år, med offentligt tilgængelige begrundelser for uddelingen. I de sidste mange år er Cavlingprisen blevet givet til den undersøgende journalistik. Denne genre er dog ikke entydig, men læner sig både op ad forestillingen om journalistikken som den fjerde statsmagt (altså en del af magten sammen med den lovgivende, udøvende og dømmende magt), og forestillingen om journalistikken som demokratiets vagthund (altså som modmagt til den lovgivende, udøvende og dømmende magt). Ser man på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen aftegnes der tre grundlæggende idealer: Formidling, Dagsorden og Afsløring. I dag er Afsløring det herskende ideal. Tidligere, var det henholdsvis en dagsordensættende position, der blev stræbt efter (ca til 1984), og før det, en mere formidlende og informerende position (fra 1945 til ca. 1964). Analysen af begrundelserne for tildeling af Cavlingprisen viser, hvordan attråværdige positioner i det journalistiske felt ændrer sig over tid, men også at den undersøgende journalistik er en genre, der kan lægge sig ad et dagsordensættende ideal, der synes at knytte an til det politiske felt/magtfeltet, såvel som et afslørende ideal, der synes at knytte an til det økonomiske felt/konsumptionsfeltet. Tiden vil vise, hvilken af de tre positioner der vil komme til at dominere i fremtidens journalistiske felt eller om dagens kampe udmønter sig i nye positioner og idealer. Professionalisering og nyhedsværdier? Den tidlige nyhedssociologi viste, hvordan nyhedsværdier i høj grad indlæres implicit og tavst i redaktionsmiljøet (kapitel 3), men i et feltperspektiv er socialisering også interessant at belyse på feltniveau: Hvem uddannes til journalister, hvordan uddannes de osv. Danmark har i mange år haft det særlige feltforhold, at der indtil 1995 var monopol på journalistuddannelsen. Selv om der er oprettet journalistuddannelser på 203

10 Odense og Roskilde universitetscentre, er den danske model stadig ensbetydende med måneders praktikordning, hvilket alt andet lige ensretter rekrutterne til det journalistiske felt. Journalistikuddannelse kunne lige så godt være forskellige modeller, nogle med meget praktik, nogle med mest teori. Hvad angår fremtidens rekruttering til feltet, og dermed feltets fremtidige interessekampe, er det i høj grad op til mediebranchens arbejdsgivere, at påvirke i hvilken retning det går. Prognoser for den nære fremtid viser, at selv om der bliver uddannet flere journalister, vil arbejdsløsheden falde, da flere journalister vil forlade arbejdsmarkedet end nye kommer til, set i forhold til udbuddet af jobs. Den danske model for journalistuddannelse, sammenholdt med disse prognoser for det det kommende mediearbejdsmarked, kan både pege på en konservering eller en transformering af herskende idealer og nyhedsværdier: Hvad angår det første, at generationen af journalister, der er uddannet samme sted, vil afløses af en ny generation af journalister, der skarpt sat op, i høj grad er uddannet efter den samme doxiske forestilling om journalistuddannelse. Journalisters løn- og ansættelsesforhold er på den anden sidé så privilegerede i forhold til andre grupper som fx akademikere, at det kunne tænkes at dansk journalistik begyndte at ansætte bredere, end den traditionelt har gjort. Det kunne teoretisk set betyde udfordring og transformation af feltets herskende værdier, hvis flere autodidakte, akademikere eller andre uden formel journalistuddannelse, blev ansat i nyhedsbranchen. Som udgangspunkt kan transformation og konservering være lige godt, ligesom vi kan forvente at nyhedsværdier vil komme og gå. Feltperspektivet kan medvirke til at kaste lys på forskellige nyhedsværdier, hvor de kommer fra, hvordan de reproduceres osv. Feltperspektivet kan få øje på de usagte for-forståelser, der både vælger hvad der ikke bliver tænkt på som nyheder, og hvad der kan italesættes som potentielle nyheder. Men om nyhedsværdierne er ønskelige eller ej, er et spørgsmål, der bør debatteres af nyhedsjournalistikken såvel som af forskningen og offentligheden. 204

11 Resumé Denne afhandling diskuterer et klassisk spørgsmål i nyhedssociologien: Hvordan konstrueres nyhedsværdier i journalistisk praksis? Spørgsmålet diskuteres ud fra Pierre Bourdieus refleksive sociologi (kapitel 1) og feltperspektivets nøglebegreber felt, doxa, habitus og kapitaler (kapitel 4). Metoden er et nyhedsetnografisk feltstudie, der kombinerer feltarbejde på danske nyhedsredaktioner og analyser af journalistisk praksis (kapitel 2, 5 og 6) med historiserende analyser af feltets interesser, idealer (kapitel 7) og socio-økonomiske forhold (kapitel 8). Dermed kastes der både lys på hverdagens konstruktion af nyhedsværdi, og på nogle af de strukturer, der aftegner det journalistiske råderum. Kapitel 2 diskuterer konstruktionen af nyhedsværdi i dansk journalistisk praksis ud fra en etnografisk analyse af en typisk dag på nyhedsredaktionen. TV AVISEN fungerer som en case, der bruges til at undersøge nyhedsjournalistikken generelt. Nyhedsværdier er en række kriterier for, hvad der på et givent tidspunkt, opfattes som nyhedsværdigt. Nogle af disse nyhedsværdier vil være usagte og fungere som journalistisk doxa: Tavse for-forståelser der præger, hvad der kan blive til nyheder og hvad, der ikke kan. Andre nyhedsværdier kan italesættes og diskuteres som en del af journalistisk praksis: Dansk nyhedsjournalistiks fem nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation; fungerer som sådanne italesatte nyhedsværdier, der fungerer som vedtagne sandheder, som journalistikkens ortodoxier. De fem nyhedskriterier kan dog ikke alene forklare, hvordan nyhedsværdier konstrueres i journalistisk praksis. Kapitel 3 redegør for, hvordan tidligere teorier har forklaret, hvorfor nogle begivenheder bliver til nyheder, mens andre ikke gør det. Kapitlet diskuterer emnelitteraturen på området, den nyhedssociologiske newsroom-tradition og tidligere danske studier af nyhedsproduktion, og fremlægger to analytiske temaer i forhold til spørgsmålet om konstruktion af nyhedsværdi i journalistisk praksis. For det første; Socialisering, social kontrol og kollega-konkurrenter. For det andet; Produktion: organisation og rutiner. Kapitlet konkluderer, at nye studier i forlængelse af newsroomtraditionen, bør forholde sig til nyhedernes komplekse økologi, ved at se på nyhedsjournalistikkens politisk-økonomiske, sociale og kulturelle dimension på samme tid, og dermed italesætte nyhedernes meso-niveau. 205

12 Kapitel 4 udvikler en analytisk ramme, der forankrer studiet af journalistisk praksis og nyhedsværdier i et feltperspektiv. Analyserammen bygger på en læsning af Pierre Bourdieu s tidlige forfatterskab, samt nyere medie- og journalistikforskningen inden for et felt-perspektiv, og diskuterer begreberne nyhedshabitus og redaktionelle kapitaler. Kapitel 5 vender tilbage til de uafklarede spørgsmål fra den etnografiske beskrivelse i det første kapitel, ved at se nærmere på, hvorfor de enkelte historier blev valgt. Kapitlet viser, hvordan nyhedsarbejde handler om positionering. Historier positioneres i forhold til nyhedsbilledet, journalister positionerer sig i forhold til kollegakonkurrenter og nyhedsmedier positionerer sig i forhold til hinanden. Ud fra observationer og interview aftegnes der fire overordnede positioneringsstrategier, der blandt andet handler om aktualisering: Skal historien vælges til, eller vælges fra? Har historien været bragt i et andet nyhedsmedie, eller ej? Kapitel 6 ser nærmere på nogle af de centrale interesser i nyhedsjournalistikken, men denne gang ud fra en mere perspektiverende analyse af dansk nyhedsjournalistik. Kapitlets delanalyser er presseovervågning, jagten på solohistorierne, hvem citerer hvem, medspillende modspillere og hvem gransker granskerne. Kapitlet konkluderer, at danske nyhedsmedier måler sig selv på et solo-barometer. Dette peger på et sjette, tavst nyhedskriterium i dansk nyhedsjournalistik: Eksklusivitetskriteriet. Kapitel 7 analyserer journalistikkens selvforståelse i et historisk perspektiv. Ved at se på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen fra 1945 til 2004, aftegner der sig tre idealer, der har domineret i forskellige perioder. Fra 1945 til 1964 var det Formidling, der dominerede som ideal. Fra 1965 til 1984 var det Dagsorden, der dominerede som ideal. Fra 1985 til 2004 har Afsløring været en dominerende symbolsk kapital, hvis man ser på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen. Kapitel 8 analyserer professionalisering og autonomi, ud fra en analyse af forskellige politiske og socio-økonomiske forhold, der bidrager til at aftegne forskellige positioner i det journalistiske felt: Uddannelse af journalister, det journalistiske arbejdsmarked, samt journalisters løn og ansættelsesforhold. Kapitlet tegner billedet af et felt, der er præget af en ensrettet rekruttering til nyhedsjournalistikken, og meget privilegerede ansættelsesforhold. 206

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse 1 2 IDA WILLIG BAG NYHEDERNE Værdier, idealer og praksis Samfundslitteratur FORORD 3 3 Ida Willig

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer..........................................

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

KAPITEL 1 PROBLEMFELT... 3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 4 Delmål... 4 1.3 BEGREBSAFKLARING... 4 1.4 SPECIALETS OPBYGNING...

KAPITEL 1 PROBLEMFELT... 3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 4 Delmål... 4 1.3 BEGREBSAFKLARING... 4 1.4 SPECIALETS OPBYGNING... KAPITEL 1 PROBLEMFELT... 3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 4 Delmål... 4 1.3 BEGREBSAFKLARING... 4 1.4 SPECIALETS OPBYGNING... 5 KAPITEL 2 METODEDESIGN... 7 2.1 DELTAGENDE OBSERVATION...

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Mig og mine ord. Avisens genrer

Mig og mine ord. Avisens genrer Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio.

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio. Radio- og TV-nævnet Mediesekretariatet Vognmagergade 10,1 1120 København K København den 1. november 2004. Sky Radios korte nyhedsprogrammer Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 er udarbejdet af: Den Danske Publicistklub

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart

Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart 25-26.5.2016 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende. Agenda Præsentation af Ph.d.-projektets

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Deltagere: Professionshøjskolen Metropol (Svend Skafte Overgaard, Michael Heasman

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Læs mere

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public. Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere