Information. om brandteknisk dimensionering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information. om brandteknisk dimensionering"

Transkript

1 Information om brandteknisk dimensionering April 2004

2 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1

3 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Tlf Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: Oplag Pris kr inkl. moms ISBN Trykt udgave Elektronisk udgave Design Byggecentrum Trykkeri Paperjam ApS Trykt i Danmark, april 2004 Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 2 Information om brandteknisk dimensionering

4 Indholdsfortegnelse 1. Generelt Brug af computersimuleringer Dokumentation af brandteknisk dimensionering Fastlæggelse af strategi for brandsikring af en bygning Indhold af den brandtekniske dokumentation Brandteknisk beregning Eksempel på beregningsprocedure Identificering af acceptabelt brandsikkerhedsniveau i en bygning Kritiske forhold for personer Kritiske forhold for brandspredning Følsomhedsanalyse Risikoanalyse Flugtvejsforhold Antal personer Gangtid Konstruktive forhold Brandtekniske installationer Aktiveringstid for sprinkler eller detektor Brand- og røgspredning Fastlæggelse af den dimensionerende brands effektudvikling og røgproduktion Dimensionerende brands brandtilvækst Den dimensionerende brands maksimale effektudvikling Den maksimale effektudvikling for brand i bygning med sprinkleranlæg Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår Optisk densitet Beregning af røgfyldning Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund Brandspredning mellem bygninger, som udgør forskellige brandmæssige enheder Redningsberedskabets indsatsmuligheder Information om brandteknisk dimensionering 3

5 1 Bilag Risikoanalyse Aktiveringstid for sprinklere og simple termodetektorer Tid til aktivering af sprinkler/termodetektorer ved konstant effekt Brandbelastning og effektudvikling Den maksimale effektudvikling Optisk densitet Røgfyldning Beregning af røgfyldning Beregning af røgfyldning i lokaler med naturlig (termisk) brandventilation Beregning af røgfyldning i lokaler med mekanisk ventilation Beregning af røgfyldning i ikke brandventilerede rum med stort volumen, herunder atrier og andre glasoverdækkede bygninger Stråling Sandsynligheder Ordforklaring Nomenklatur, enheder og symboler Checkliste for brandsikringsforanstaltninger Inddata Referencer Information om brandteknisk dimensionering

6 Information om brandteknisk dimensionering 5

7 6 Information om brandteknisk dimensionering

8 Forord Denne information indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer samt forslag til parametre til brug ved en brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning. En brandteknisk dimensionering kan, hvis den udføres af kvalificerede og erfarne rådgivere, udgøre den nødvendige dokumentation, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 1.3, stk. 6, for, at en bygning har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i tilfælde af brand. Sikkerhedsniveauet, som en bygning skal opfylde, fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel 6. Hovedparten af bestemmelserne heri kan direkte kvantificeres ved en brandteknisk dimensionering. Et eksempel herpå er kravene til flugtveje i bygningsreglement 1985, kapitel 6.2, stk. 4, hvoraf fremgår, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakuering. For de bestemmelser, som ikke umiddelbart kan kvantificeres, kan der f.eks. henvises til tidligere erfaringer med traditionelt byggeri eller eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, der kan give forslag til, hvilket sikkerhedsniveau der ønskes opnået. De beregningsmetoder, der er angivet i denne information, skal ses som en vejledning, og de har alle visse begrænsninger, der skal undersøges og respekteres, inden de anvendes på en aktuel problemstilling. Dette skyldes, at beregningsmetoderne alle er valideret indenfor et afgrænset område. Anvendes beregningsmetoderne på en problemstilling, som falder udenfor dette område, bør det på anden vis dokumenteres, at resultaterne er korrekte og relevante. Da der samtidig er en stor variation i design og anvendelse af bygninger, vil der i nogle tilfælde findes andre mere egnede beregningsmetoder. Der henvises generelt til referencelisten for yderligere information. Med det nuværende brandtekniske vidensniveau og de nuværende muligheder for at modellere brandforløb og menneskelig adfærd kræver det en brandteknisk indsigt for at kunne vurdere, om metoderne er anvendelige i det konkrete tilfælde. Vurderingen vil ofte kun kunne foretages af personer med tilstrækkelig erfaring og kvalifikationer indenfor brandteknisk dimensionering. Information om brandteknisk dimensionering 7

9 Det påhviler ejeren (den projekterende) at sikre, at der anvendes de i relation til brandsikkerheden bedst egnede metoder og procedurer for det aktuelle projekt. Denne information kan anvendes ved nye såvel som eksisterende bygninger. Ved anvendelsen af vejledningen henledes opmærksomheden på eventuelle brandkrav i anden lovgivning, herunder regler udstedt i medfør af beredskabsloven. En brandteknisk dimensionering vil typisk være nødvendig for at kunne vurdere brandsikkerheden i komplekse bygninger og i bygninger, hvor særligt mange mennesker er samlet. En brandteknisk dimensionering kan ligeledes anvendes til at verificere brandsikkerheden ved opførelse af bygninger, der i større eller mindre grad afviger fra traditionelt byggeri som f.eks. overdækkede gårde, rum hvor særligt mange personer samles, åbne bygninger, lager- og industribygninger i flere etager, meget høje bygninger mv. Inden en brandteknisk løsning fastlægges, og der foretages en brandteknisk dimensionering, er det vigtigt at vurdere, om og i hvilket omfang bygningen kan opføres på baggrund af traditionelle løsninger. I mange tilfælde vil det være muligt at anvende de mere traditionelle løsninger, der er foreslået i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Endelig er der i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri forslag til løsninger på problemstillinger, som ikke kan bedømmes på baggrund af en matematisk model, som f.eks. flugtvejs- og panikbelysning samt principper for evakuering. Når eftervisningen af sikkerhedsniveauet sker ved brug af en kombination af traditionelle løsninger og en brandteknisk dimensionering, er det meget vigtigt, at løsningerne ikke kombineres på en uhensigtsmæssig måde. Et eksempel på en uhensigtsmæssig kombination er, hvis nogle dele af et flugtvejssystem udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering, f.eks. gangbredderne og andre dele, som f.eks. ganglængder, udformes efter de traditionelle løsninger. Ved en brandteknisk dimensionering er det vigtigt at identificere svagheder og følsomme detaljer i en bygnings brandsikkerhed. Til brug herfor kan der udføres en risikoanalyse af bygningens brandsikkerhed. Risikoanalysens resultat indgår i vurderingen af, om bygningens brandsikkerhed er tilfredsstillende og dermed er i overensstemmelse med funktionskravene i bygningsreglement 1995, kapitel 6. 8 Information om brandteknisk dimensionering

10 Information om brandteknisk dimensionering 9

11 10 Information om brandteknisk dimensionering

12 1 Generelt For at eftervise, at funktionskravene i bygningsreglement 1995, kapitel 6 opfyldes, kan der udføres en brandteknisk analyse. Omfanget af den brandtekniske analyse afhænger af, hvilke forhold der skal eftervises. En brandteknisk analyse kan opdeles i tre kategorier: 1. Brandteknisk komparativ analyse 2. Brandteknisk konsekvensanalyse 3. Brandteknisk risikoanalyse. En brandteknisk komparativ analyse kan bruges til at eftervise, at en traditionelt anvendt byggemetode kan erstattes med en anden løsning, uden at brandsikkerheden ændres. Et eksempel herpå kunne være dokumentation for, at anvendelse af et brandteknisk uklassificeret glasparti i en brandadskillende bygningsdel ikke forringer sikkerheden, hvis brandbelastningen er meget lav. En brandteknisk konsekvensanalyse kan benyttes, hvor brandtekniske beregninger anvendes for at verificere, at et eller flere kriterier for kritiske forhold, som f.eks. er foreslået i denne information, overholdes. Brandteknisk konsekvensanalyse benyttes eksempelvis for at sammenholde tid til kritiske forhold (den tid, det tager fra en brand opstår og til den har udviklet sig i en sådan grad, at de personer, som opholder sig i bygningen, bliver påvirket af branden) med evakueringstiden. Brandteknisk konsekvensanalyse kan også benyttes til at sammenholde en beregnet temperatur i de bærende konstruktioner med den kritiske temperatur for bæreevnen, eller til at sammenholde beregnet strålingsvarme med materialernes egenskaber med hensyn til antændelighed og flammespredning. Benyttes en brandteknisk konsekvensanalyse til eftervisning af de i bygningsreglement 1995, kapitel 6 angivne funktionskrav, bør der altid gennemføres en følsomhedsanalyse af de skønsmæssigt valgte parametre, der indgår i analysen. Følsomhedsanalysen skal vise konsekvensen for resultaterne som følge af variation af de valgte inddata. Brandteknisk risikoanalyse bør benyttes som en komplementering af den brandtekniske konsekvensanalyse. Ved en brandteknisk risikoanalyse fastlægges de forventede hyppigheder af brande med forskellige konsekvenser. Brandteknisk risikoanalyse anvendes, hvor følsomhedsanalysen i forbindelse med konsekvensanalysen viser stor variation i brandsikkerhedsniveauet ved ændring af en eller flere af de indgående parametre. En brandteknisk risikoanalyse kan f.eks. indeholde en analyse af tid til kriti- Information om brandteknisk dimensionering 11

13 ske forhold sammenholdt med evakueringstiden for et antal forskellige, relevante scenarier. En disposition for opstilling af funktionsbestemte beregninger kan findes i DS/ISO/TR :2000. Funktionsbestemte brandkrav /1/. 1.1 Brug af computersimuleringer I forbindelse med eftervisningen af funktionskravene angivet i bygningsreglement 1995, kapitel 6 kan computersimuleringer anvendes til at give et beslutningsgrundlag ved dimensioneringen af brandsikkerheden. Computersimulering er kun ét blandt flere værktøjer, der kan benyttes ved vurdering af en brandteknisk løsning. Brandtekniske løsninger baseres tillige på brandteknisk faglige vurderinger, praktiske erfaringer og sund fornuft. Computersimuleringer kan ikke alene danne grundlag for den brandtekniske dimensionering og dermed for valget af den brandtekniske løsning. Computersimuleringer og modeller, der giver tilstrækkelig nøjagtige resultater for den konkrete anvendelse, er et godt værktøj ved brandteknisk dimensionering. Men for at være sikker på, at det resultat, der frembringes af computersimuleringen, kan benyttes i forbindelse med vurderingen af den brandtekniske løsning, er det vigtigt, at nøjagtigheden af de fysiske og matematiske modeller, der ligger til grund for programmet, er eller kan verificeres. Verifikation af en model indeholder som minimum en kontrol af, om det teoretiske grundlag og de antagelser, der er gjort i modellen, kan godtages. Endvidere bør det verificeres, at modellen ikke har matematiske fejl samt, at modellens løsning sammenholdt med eksperimentelle data giver tilfredsstillende resultater. Denne sammenligning kan ikke gøres for alle tænkelige brand- og/eller evakueringsscenarier, men bør omfatte et repræsentativt udsnit af brand- og/eller evakueringsscenarier, der er relevante for det aktuelle projekt. Det er vigtigt at sikre, at computersimuleringen er valideret til brug for den aktuelle problemstilling. Brugermanualer og dokumentationen af simuleringsprogrammet kan ofte benyttes til at få information om blandt andet modeller, formler m.m., som indgår i programmet. I manualerne kan det være angivet hvilke forenklinger og antagelser, der ligger til grund for programmet. Følsomhedsanalysen kræver ofte, at der gennemføres flere simuleringer med ændrede scenarier. 12 Information om brandteknisk dimensionering

14 For yderligere vejledning omkring procedurer for bedømmelse og verificering af nøjagtighed og anvendelighed af den enkelte beregningsmetode kan der henvises til DS/ISO/TR Funktionsbestemte brandkrav. Del 3: Vurdering og verifikation af matematiske brandmodeller. 1.2 Dokumentation af brandteknisk dimensionering I henhold til Bygningsreglement 1995, kapitel 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningen i relation til brandforhold, det vil sige en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder, materialevalg, drift og vedligeholdelse m.m. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation udgør en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens byggesagsbehandling. Det er kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er afgørende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Ved udformning af den endelige brandtekniske dokumentation kan forslagene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri også anvendes. Nedenstående er i store træk identisk med forslagene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Eventuelle afvigelser skyldes, at der i forbindelse med en brandteknisk dimensionering kan være behov for en anden type vurderinger og en anden type dokumentation Fastlæggelse af strategi for brandsikring af en bygning Formålet med den brandtekniske dokumentation er blandt andet at fastlægge strategien for brandsikringen af bygningen. Den brandtekniske dokumentation bør indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau samt en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Information om brandteknisk dimensionering 13

15 Det bør fremgå af den brandtekniske dokumentation, hvordan en eventuel afvigelse fra traditionelle bygningsudførelser påtænkes verificeret og dokumenteret, f.eks. hvordan en eventuel flugtvejsproblematik søges løst. I den brandtekniske dokumentation bør acceptkriterier mv., der danner grundlag for den brandtekniske dimensionering, være angivet. I forbindelse med udarbejdelse og fastlæggelse af strategien for brandsikring ved større projekter, kan det anbefales forud for ansøgningen om byggetilladelse at nedsætte en brandsikringsgruppe bestående af flere kompetence- og erfaringsområder. Gruppen kan eksempelvis bestå af arkitekter, brandingeniører, ingeniører, bygherren, de lokale myndigheder og de fremtidige brugere. Følgende kan typisk indgå i overvejelserne for en brandstrategi: 1. Bygningens udformning og anvendelse Bygningen: F.eks. udformning, planløsning, størrelse og placering, materialevalg Indre og ydre miljø: F.eks. klimatiske faktorer, vind- og snepåvirkning af brandventilation samt sne på flugtveje eller ud for flugtvejsdøre Aktiviteter i bygningen: Hvad skal bygningen benyttes til, særlige områder i bygningen der afviger fra den angivne benyttelse, og som evt. tillige hører under beredskabslovgivningen eller anden lovgivning Personer i bygningen: F.eks. forventet antal personer i bygningen, placering af personerne i bygningen, karakteristika for personer (personale, gæster, handicappede etc.), indbyrdes afhængighed for at kunne vurdere deres adfærd i tilfælde af evakuering Håndtering af brandsikkerheden: F.eks. kontrolplaner, drifts- og vedligeholdelsesmanualer, uddannelse af personalet, regelmæssige brandøvelser 2. Acceptkriterier Personsikkerhed Sikkerhed for redningsberedskabet Sikring af værdier 14 Information om brandteknisk dimensionering

16 3. Brandscenarier Identificering af antændelseskilder og brændbart materiale Grovanalyse af mulige brande Valg af dimensionerende brandscenarier 4. Evakueringsstrategi Total evakuering og/eller Evakuering til sikker lokalitet inde i bygningen 5. Brandsikringssystemer Passive og aktive systemer Anvendelse af brandsikringssystemer Indhold af den brandtekniske dokumentation Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt yderligere dokumentation af de forhold, som er forudsat i strategien, herunder beregninger, tegninger, beskrivelser af metoder og værktøjer, kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen mv. Den brandtekniske dokumentation kan f.eks. indeholde nedenstående punkter, hvis de er relevante for den konkrete bygning: 1. Indledning Strategi for brandsikringen, herunder: Gennemgang af projektet med henblik på at vurdere, om dele af eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri umiddelbart kan anvendes, det vil sige: Er bygningen udformet på traditionel vis Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer Er bygningen stor, høj, kompleks Er der en stor personbelastning Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed Information om brandteknisk dimensionering 15

17 2. Bygningens anvendelse Virksomhed Antal personer i bygningen Personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier 3. Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af eventuelle brandvægge 4. Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange Udformning af flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger 5. Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markeringer 16 Information om brandteknisk dimensionering

18 6. Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet Brandredningsarealer Stigrør Mulighed for røgudluftning Redningselevator Brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende 8. Drift og vedligeholdelse Aktive og passive systemer 9. Referencer Standarder Forskrifter Vejledninger Beregningsprocedurer mv. Den brandtekniske dokumentation bør indgå som en del af dokumentationsgrundlaget i byggesagen og kan foruden ovenstående punkter indeholde dokumentation for de anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber samt en beskrivelse af kontrolplaner for bygningen og dens installationer samt hvilke standarder, der er benyttet som grundlag for bl.a. de brandtekniske installationer mv. Der kan i øvrigt henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Information om brandteknisk dimensionering 17

19 1.3 Brandteknisk beregning Ved en brandteknisk dimensionering er det vigtigt, at en egnet beregningsmetode anvendes. En egnet metode er en metode, der på tilfredsstillende måde beskriver det aktuelle tilfælde. Det er derfor vigtigt at kontrollere, hvilke begrænsninger der er for den valgte beregningsmetode, inden metoden anvendes, og det endelige resultat analyseres. Mange beregningsmetoder, som benyttes ved brandtekniske beregninger, er begrænset af, at de empiriske udtryk, der indgår i metoderne, er baseret på forsøg udført i lille skala. Dette medfører, at der for mange metoder er begrænsede muligheder for ekstrapolering. Da det ofte er nødvendigt at ekstrapolere forsøgsdata, er det vigtigt at tage højde for begrænsningerne. I de situationer, hvor der er tvivl om metodens validitet, f.eks. ved beregning af tid til røgfyldning i meget store lokaler eller ved meget store dimensionerende brande, skal det kontrolleres hvilke eksperimenter, der ligger til grund for metoden, og der skal redegøres for, om metoden kan anvendes i det aktuelle tilfælde. Resultatet af en brandteknisk dimensionering, hvor der er usikkerhed om metodens validitet, skal anvendes med forsigtighed. I visse tilfælde kan det anbefales at indføre en sikkerhedsmargin, f.eks. ved at øge forskellen mellem evakueringstid og tid til kritiske forhold. De i denne information beskrevne dimensioneringsmetoder og kriterier kan anvendes, hvis begrænsninger og anvendelsesområde for metoderne og kriterierne nøje vurderes og følges. Andre beregningsmetoder eller mere nuancerede inddata kan tillige anvendes, men det er vigtigt, at kilden og anvendeligheden tydeligt fremgår af dokumentationen. En brand er en tidsafhængig proces, og derfor påvirkes en bygning og de personer, der befinder sig i bygningen, forskelligt gennem brandforløbet. Det brandtekniske design kompliceres af, at tiden er en vigtig faktor. Ved beskrivelserne i det følgende benyttes det princip, at der gennem brandforløbet foretages en tidsafhængig sammenligning mellem brandens konsekvenser og de opstillede acceptkriterier - f.eks. sammenligning mellem tid til kritiske forhold og evakueringstiden Eksempel på beregningsprocedure Ved en vurdering af, om f.eks. flugtvejenes bredde opfylder kravet i bygningsreglement 1995, kapitel 6.2, stk. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at dørenes bredde skal dimensioneres til det antal personer, som dørene skal betjene, er det relevant at sammenligne tiden til kritiske forhold med evakueringstiden. 18 Information om brandteknisk dimensionering

20 Inden de endelige beregninger kan foretages, bør der foreligge en brandstrategi, så principperne for brandscenarier, flugtvejsstrategi mv. er beskrevet. Beregningen kan herefter eksempelvis bestå af følgende punkter: 1. Identifikation af brandscenarier (afsnit 5) 2. Bestemmelse af den dimensionerende brands effektudvikling og røgproduktion (afsnit 5.1). Der kan eventuelt være flere dimensionerende brande 3. Hvis bygningen er udført med sprinkling eller brandventilation, bør brandens effektudvikling vurderes og eventuelt modificeres. Tid til aktivering for sprinkler og/eller brandventilation beregnes, og en ny effektudvikling fastlægges (afsnit 5.3.1) 4. Tid til kritiske forhold (t kritisk ) kan beregnes ud fra kriterierne i afsnit Antal personer i bygningen/rummet fastlægges. Placering i bygningen, kendskab til flugtvejene, mobilitet og andre relevante inddata til brug for dimensioneringen af flugtvejene fastlægges 6. Evakueringstiden (t evak ) beregnes (afsnit 2) 7. Tid til kritiske forhold (t kritisk ) vurderes i forhold til evakueringstiden (t evak ) 8. En følsomhedsanalyse gennemføres (afsnit 1.4.3) 9. En risikoanalyse kan gennemføres for det meget komplekse og anderledes byggeri, hvis en sådan skønnes at kunne bidrage til afklaring af specielle forhold 10. En analyse udføres for hele brandforløbet for eftervisning af konstruktioners brandmodstandsevne (afsnit 3) og brandspredning til andre bygninger (afsnit 5.6). Information om brandteknisk dimensionering 19

21 1.4 Identificering af acceptabelt brandsikkerhedsniveau i en bygning Afhængig af, hvad der skal analyseres og hvilken metode, der anvendes, skal der vælges et kriterium, der er udtryk for det brandsikkerhedsniveau, som er beskrevet i bygningsreglement 1995, kapitel Kritiske forhold for personer Det fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel 6.2, stk. 4, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering af bygningen, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer eller andre forhold, som hindrer evakuering. Dette kan f.eks. opnås ved, at der ikke optræder kritiske forhold for personer, inden evakueringen er tilendebragt. At en person bliver udsat for kritiske forhold, er ikke ensbetydende med, at vedkommende omkommer ved branden. Kritiske forhold kan jf. /2/ og /3/ fastsættes ud fra nedenstående tabel. Kritiske forhold for personer Sigtbarhed: I rum, som er mindre end 150 m²: Den optiske densitet > 2,0 db/m (målt 2 m over gulv) Bemærkninger: Svarer til en sigtbarhed på højst 5 m I rum, som er større end 150 m² og i flugtveje: Den optiske densitet > 1,0 db/m (målt 2 m over gulv) Stråling: En kortvarig strålingsintensitet > 10 kw/m 2 Svarer til en sigtbarhed på højst 10 m Op til 4 sekunder Eller En vedvarende strålingsintensitet > 2,5 kw/m² Eller En sammenlagt strålingsenergi > 60 kj/m² ud over energien fra en strålingsintensitet på 1 kw/m² Tabel 1.1 fortsættes næste side 20 Information om brandteknisk dimensionering

22 Kritiske forhold for personer Temperatur: Temperaturen under røglag > 80 C i flugtveje Højde til underside af røglag: Højden fra gulv til røglag < 1,6 m + 0,1 H Hvis røglaget ikke er etableret, kan temperaturen måles i en højde på 2 m over gulv H = loftshøjden i rummet Tabel 1.1 Kritiske forhold for personer Kritiske forhold for brandspredning Det fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel stk. 1, at der ikke må ske brandspredning til andre brandmæssige enheder i den tid, som er nødvendig for evakuering. Dette kan opfyldes ved, at der ikke optræder kritiske forhold for brandspredning. Kritiske forhold for brandspredning kan jf. /2/ og /4/ fastlægges ud fra nedenstående tabel: Kritiske forhold for brandspredning mellem bygninger Varmestråling > 15 kw/m² Eksponeringstid højst 30 minutter Tabel 1.2 Kritiske forhold for brandspredning Andre værdier kan anvendes som kritisk for brandspredning, hvor det kan dokumenteres, at de pågældende materialer først antænder ved en højere stråling efter en given tid Følsomhedsanalyse Den brandtekniske analyse giver brugbare informationer om brandforløb og lignende, men på grund af usikkerheden i beregningsmodellerne og i inddata bør en følsomhedsanalyse altid gennemføres. Formålet med en følsomhedsanalyse er at identificere de parametre, der har størst indflydelse på resultatet, og herefter vurdere, om disse parametre er valgt med en tilstrækkelig grad af sikkerhed. Information om brandteknisk dimensionering 21

23 En følsomhedsanalyse kan f.eks. indeholde følgende: Inddata. Det vil sige usikkerheder, der udspringer af den kvalitative bygningsgennemgang. Det kan være antallet af personer i bygningen, og hvor de opholder sig mv. Valgte simplificeringer, der er gjort af hensyn til den anvendte beregningsmetode. Det kan f.eks. være brugen af en to-zone model, der er en forenkling af en tredimensional situation, eller en tagkuppel, som er blevet reduceret til en kube for at kunne passe ind i modellen i computersimuleringen. Valg af dimensionerende brandscenarium, herunder brandtilvækst og maksimal effekt. Der bør altid udføres en analyse af effekten af en ændret tilvækst og en ændret maksimal effekt samt anden placering. Det har f.eks. også stor indflydelse på resultaterne, om en dør til et trapperum er forudsat lukket eller åben ved det dimensionerende scenarium, idet en åben dør kan give en stor konsekvens. I sådanne tilfælde bør det nøje undersøges, hvad risikoen er for, at døren står åben. I de fleste tilfælde bør der derfor foretages en række simuleringer på et antal brandscenarier med døre åben/lukket, hurtigere og langsommere brandtilvækst, større og mindre maksimal effekt mv. Denne del af følsomhedsanalysen udføres for at vurdere bygningens følsomhed overfor udsving i de dimensionerende brande, samt for at vurdere, hvordan bygningen reagerer overfor et scenarium, der er bygget op af hændelser, der ikke er omfattet af det dimensionerende brandscenarium. Antagelser om pålidelighed af de aktive og passive systemer. Det bør ved hjælp af følsomhedsanalysen vurderes, hvad der sker, såfremt f.eks. sprinkleranlægget ikke virker efter hensigten. Det vil for eksempel sige, at anlægget ikke er funktionsdygtigt eller kun delvist kontrollerer branden. 22 Information om brandteknisk dimensionering

24 Det bør ligeledes undersøges, hvad konsekvensen er, hvis adskillende bygningsdele, døre og gennemføringer mv. svigter. Evakueringsforhold. Ligeledes bør der udføres følsomhedsanalyse på evakueringen, hvor f.eks. en dør er blokeret, eller hvor personantallet er øget i forhold til det antagede. Et mål på følsomheden af det valgte design er differencen mellem de resultater, der opnås ved at ændre de enkelte inputparametre. Følsomhedsanalysen kan normalt begrænses til de mest kritiske situationer. Normalt vil det være tilstrækkeligt at vurdere ét svigt eller én ændring af gangen, da det ofte vil være mindre sandsynligt, at der sker to svigt eller ændringer samtidigt. Det bør dog altid vurderes, om der er risiko for flere svigt og/eller ændringer samtidigt. Resultatet fra følsomhedsanalysen kan benyttes, når de enkelte parametres indflydelse på brandsikkerheden skal vurderes. Såfremt variation af en enkelt parameter viser sig at have stor indflydelse på brandsikkerheden, kan det være nødvendigt at vælge denne parameter konservativt, for på denne måde at indbygge en ekstra sikkerhed i brandsikkerheden. På samme måde kan det vise sig, at der er behov for ekstra sikkerhed, hvis et brandteknisk system, f.eks. sprinkleranlægget, viser sig at have afgørende betydning for brandsikkerheden. Grundlaget for vurderingen af resultaterne af følsomhedsanalysen bør som udgangspunkt være de generelle kriterier, som er opsat for kritiske forhold for det enkelte projekt. En bygning bør altså være sikker for de personer, der opholder sig i den, selvom der er et svigt i brandsikringen. Sikkerhedsmarginen, til der opstår kritiske forhold, kan dog være mindre end i det tilfælde, hvor alt fungerer efter hensigten. En nærmere vurdering kan ske efter en risikoanalyse Risikoanalyse Ved planlægning og projektering af et komplekst eller utraditionelt byggeri, og hvor udførelsen er baseret på brandteknisk dimensionering, bør risikoanalysen gennemføres så tidligt, at resultatet heraf kan danne grundlag, når aktuelle beslutninger skal tages. Information om brandteknisk dimensionering 23

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

BRANDSIKRING AF BYGGERI

BRANDSIKRING AF BYGGERI RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling Guideline nr. 1 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling:

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling: Sagsgangen ved brandteknisk dimensionering December 2004 Side 1 FORORD Nærværende folder er et resultat af et samarbejde mellem: Dansk Bygningsinspektørforening Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Lejre Brandvæsen, Lejre Kommune Vintapperbuen 2, 4070 Kr. Hyllinge. Brandst., Syd: Horseager 6, 4330 Hvalsø. Brandst. Nord: Vintapperbuen

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Dato 23. maj 2016 Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3]

Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3] Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3] Bilag 2 - Fotos fra Hasselager og møbelhus Bilag 3 - Eksempel på ARGOS-rapport

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Med frikommuneloven har Klima-, energi-, og bygningsministeren efter ansøgning fra Viborg Kommune,

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere