Information. om brandteknisk dimensionering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information. om brandteknisk dimensionering"

Transkript

1 Information om brandteknisk dimensionering April 2004

2 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1

3 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Tlf Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: Oplag Pris kr inkl. moms ISBN Trykt udgave Elektronisk udgave Design Byggecentrum Trykkeri Paperjam ApS Trykt i Danmark, april 2004 Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 2 Information om brandteknisk dimensionering

4 Indholdsfortegnelse 1. Generelt Brug af computersimuleringer Dokumentation af brandteknisk dimensionering Fastlæggelse af strategi for brandsikring af en bygning Indhold af den brandtekniske dokumentation Brandteknisk beregning Eksempel på beregningsprocedure Identificering af acceptabelt brandsikkerhedsniveau i en bygning Kritiske forhold for personer Kritiske forhold for brandspredning Følsomhedsanalyse Risikoanalyse Flugtvejsforhold Antal personer Gangtid Konstruktive forhold Brandtekniske installationer Aktiveringstid for sprinkler eller detektor Brand- og røgspredning Fastlæggelse af den dimensionerende brands effektudvikling og røgproduktion Dimensionerende brands brandtilvækst Den dimensionerende brands maksimale effektudvikling Den maksimale effektudvikling for brand i bygning med sprinkleranlæg Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår Optisk densitet Beregning af røgfyldning Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund Brandspredning mellem bygninger, som udgør forskellige brandmæssige enheder Redningsberedskabets indsatsmuligheder Information om brandteknisk dimensionering 3

5 1 Bilag Risikoanalyse Aktiveringstid for sprinklere og simple termodetektorer Tid til aktivering af sprinkler/termodetektorer ved konstant effekt Brandbelastning og effektudvikling Den maksimale effektudvikling Optisk densitet Røgfyldning Beregning af røgfyldning Beregning af røgfyldning i lokaler med naturlig (termisk) brandventilation Beregning af røgfyldning i lokaler med mekanisk ventilation Beregning af røgfyldning i ikke brandventilerede rum med stort volumen, herunder atrier og andre glasoverdækkede bygninger Stråling Sandsynligheder Ordforklaring Nomenklatur, enheder og symboler Checkliste for brandsikringsforanstaltninger Inddata Referencer Information om brandteknisk dimensionering

6 Information om brandteknisk dimensionering 5

7 6 Information om brandteknisk dimensionering

8 Forord Denne information indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer samt forslag til parametre til brug ved en brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning. En brandteknisk dimensionering kan, hvis den udføres af kvalificerede og erfarne rådgivere, udgøre den nødvendige dokumentation, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 1.3, stk. 6, for, at en bygning har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i tilfælde af brand. Sikkerhedsniveauet, som en bygning skal opfylde, fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel 6. Hovedparten af bestemmelserne heri kan direkte kvantificeres ved en brandteknisk dimensionering. Et eksempel herpå er kravene til flugtveje i bygningsreglement 1985, kapitel 6.2, stk. 4, hvoraf fremgår, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakuering. For de bestemmelser, som ikke umiddelbart kan kvantificeres, kan der f.eks. henvises til tidligere erfaringer med traditionelt byggeri eller eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, der kan give forslag til, hvilket sikkerhedsniveau der ønskes opnået. De beregningsmetoder, der er angivet i denne information, skal ses som en vejledning, og de har alle visse begrænsninger, der skal undersøges og respekteres, inden de anvendes på en aktuel problemstilling. Dette skyldes, at beregningsmetoderne alle er valideret indenfor et afgrænset område. Anvendes beregningsmetoderne på en problemstilling, som falder udenfor dette område, bør det på anden vis dokumenteres, at resultaterne er korrekte og relevante. Da der samtidig er en stor variation i design og anvendelse af bygninger, vil der i nogle tilfælde findes andre mere egnede beregningsmetoder. Der henvises generelt til referencelisten for yderligere information. Med det nuværende brandtekniske vidensniveau og de nuværende muligheder for at modellere brandforløb og menneskelig adfærd kræver det en brandteknisk indsigt for at kunne vurdere, om metoderne er anvendelige i det konkrete tilfælde. Vurderingen vil ofte kun kunne foretages af personer med tilstrækkelig erfaring og kvalifikationer indenfor brandteknisk dimensionering. Information om brandteknisk dimensionering 7

9 Det påhviler ejeren (den projekterende) at sikre, at der anvendes de i relation til brandsikkerheden bedst egnede metoder og procedurer for det aktuelle projekt. Denne information kan anvendes ved nye såvel som eksisterende bygninger. Ved anvendelsen af vejledningen henledes opmærksomheden på eventuelle brandkrav i anden lovgivning, herunder regler udstedt i medfør af beredskabsloven. En brandteknisk dimensionering vil typisk være nødvendig for at kunne vurdere brandsikkerheden i komplekse bygninger og i bygninger, hvor særligt mange mennesker er samlet. En brandteknisk dimensionering kan ligeledes anvendes til at verificere brandsikkerheden ved opførelse af bygninger, der i større eller mindre grad afviger fra traditionelt byggeri som f.eks. overdækkede gårde, rum hvor særligt mange personer samles, åbne bygninger, lager- og industribygninger i flere etager, meget høje bygninger mv. Inden en brandteknisk løsning fastlægges, og der foretages en brandteknisk dimensionering, er det vigtigt at vurdere, om og i hvilket omfang bygningen kan opføres på baggrund af traditionelle løsninger. I mange tilfælde vil det være muligt at anvende de mere traditionelle løsninger, der er foreslået i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Endelig er der i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri forslag til løsninger på problemstillinger, som ikke kan bedømmes på baggrund af en matematisk model, som f.eks. flugtvejs- og panikbelysning samt principper for evakuering. Når eftervisningen af sikkerhedsniveauet sker ved brug af en kombination af traditionelle løsninger og en brandteknisk dimensionering, er det meget vigtigt, at løsningerne ikke kombineres på en uhensigtsmæssig måde. Et eksempel på en uhensigtsmæssig kombination er, hvis nogle dele af et flugtvejssystem udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering, f.eks. gangbredderne og andre dele, som f.eks. ganglængder, udformes efter de traditionelle løsninger. Ved en brandteknisk dimensionering er det vigtigt at identificere svagheder og følsomme detaljer i en bygnings brandsikkerhed. Til brug herfor kan der udføres en risikoanalyse af bygningens brandsikkerhed. Risikoanalysens resultat indgår i vurderingen af, om bygningens brandsikkerhed er tilfredsstillende og dermed er i overensstemmelse med funktionskravene i bygningsreglement 1995, kapitel 6. 8 Information om brandteknisk dimensionering

10 Information om brandteknisk dimensionering 9

11 10 Information om brandteknisk dimensionering

12 1 Generelt For at eftervise, at funktionskravene i bygningsreglement 1995, kapitel 6 opfyldes, kan der udføres en brandteknisk analyse. Omfanget af den brandtekniske analyse afhænger af, hvilke forhold der skal eftervises. En brandteknisk analyse kan opdeles i tre kategorier: 1. Brandteknisk komparativ analyse 2. Brandteknisk konsekvensanalyse 3. Brandteknisk risikoanalyse. En brandteknisk komparativ analyse kan bruges til at eftervise, at en traditionelt anvendt byggemetode kan erstattes med en anden løsning, uden at brandsikkerheden ændres. Et eksempel herpå kunne være dokumentation for, at anvendelse af et brandteknisk uklassificeret glasparti i en brandadskillende bygningsdel ikke forringer sikkerheden, hvis brandbelastningen er meget lav. En brandteknisk konsekvensanalyse kan benyttes, hvor brandtekniske beregninger anvendes for at verificere, at et eller flere kriterier for kritiske forhold, som f.eks. er foreslået i denne information, overholdes. Brandteknisk konsekvensanalyse benyttes eksempelvis for at sammenholde tid til kritiske forhold (den tid, det tager fra en brand opstår og til den har udviklet sig i en sådan grad, at de personer, som opholder sig i bygningen, bliver påvirket af branden) med evakueringstiden. Brandteknisk konsekvensanalyse kan også benyttes til at sammenholde en beregnet temperatur i de bærende konstruktioner med den kritiske temperatur for bæreevnen, eller til at sammenholde beregnet strålingsvarme med materialernes egenskaber med hensyn til antændelighed og flammespredning. Benyttes en brandteknisk konsekvensanalyse til eftervisning af de i bygningsreglement 1995, kapitel 6 angivne funktionskrav, bør der altid gennemføres en følsomhedsanalyse af de skønsmæssigt valgte parametre, der indgår i analysen. Følsomhedsanalysen skal vise konsekvensen for resultaterne som følge af variation af de valgte inddata. Brandteknisk risikoanalyse bør benyttes som en komplementering af den brandtekniske konsekvensanalyse. Ved en brandteknisk risikoanalyse fastlægges de forventede hyppigheder af brande med forskellige konsekvenser. Brandteknisk risikoanalyse anvendes, hvor følsomhedsanalysen i forbindelse med konsekvensanalysen viser stor variation i brandsikkerhedsniveauet ved ændring af en eller flere af de indgående parametre. En brandteknisk risikoanalyse kan f.eks. indeholde en analyse af tid til kriti- Information om brandteknisk dimensionering 11

13 ske forhold sammenholdt med evakueringstiden for et antal forskellige, relevante scenarier. En disposition for opstilling af funktionsbestemte beregninger kan findes i DS/ISO/TR :2000. Funktionsbestemte brandkrav /1/. 1.1 Brug af computersimuleringer I forbindelse med eftervisningen af funktionskravene angivet i bygningsreglement 1995, kapitel 6 kan computersimuleringer anvendes til at give et beslutningsgrundlag ved dimensioneringen af brandsikkerheden. Computersimulering er kun ét blandt flere værktøjer, der kan benyttes ved vurdering af en brandteknisk løsning. Brandtekniske løsninger baseres tillige på brandteknisk faglige vurderinger, praktiske erfaringer og sund fornuft. Computersimuleringer kan ikke alene danne grundlag for den brandtekniske dimensionering og dermed for valget af den brandtekniske løsning. Computersimuleringer og modeller, der giver tilstrækkelig nøjagtige resultater for den konkrete anvendelse, er et godt værktøj ved brandteknisk dimensionering. Men for at være sikker på, at det resultat, der frembringes af computersimuleringen, kan benyttes i forbindelse med vurderingen af den brandtekniske løsning, er det vigtigt, at nøjagtigheden af de fysiske og matematiske modeller, der ligger til grund for programmet, er eller kan verificeres. Verifikation af en model indeholder som minimum en kontrol af, om det teoretiske grundlag og de antagelser, der er gjort i modellen, kan godtages. Endvidere bør det verificeres, at modellen ikke har matematiske fejl samt, at modellens løsning sammenholdt med eksperimentelle data giver tilfredsstillende resultater. Denne sammenligning kan ikke gøres for alle tænkelige brand- og/eller evakueringsscenarier, men bør omfatte et repræsentativt udsnit af brand- og/eller evakueringsscenarier, der er relevante for det aktuelle projekt. Det er vigtigt at sikre, at computersimuleringen er valideret til brug for den aktuelle problemstilling. Brugermanualer og dokumentationen af simuleringsprogrammet kan ofte benyttes til at få information om blandt andet modeller, formler m.m., som indgår i programmet. I manualerne kan det være angivet hvilke forenklinger og antagelser, der ligger til grund for programmet. Følsomhedsanalysen kræver ofte, at der gennemføres flere simuleringer med ændrede scenarier. 12 Information om brandteknisk dimensionering

14 For yderligere vejledning omkring procedurer for bedømmelse og verificering af nøjagtighed og anvendelighed af den enkelte beregningsmetode kan der henvises til DS/ISO/TR Funktionsbestemte brandkrav. Del 3: Vurdering og verifikation af matematiske brandmodeller. 1.2 Dokumentation af brandteknisk dimensionering I henhold til Bygningsreglement 1995, kapitel 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningen i relation til brandforhold, det vil sige en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder, materialevalg, drift og vedligeholdelse m.m. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation udgør en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens byggesagsbehandling. Det er kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er afgørende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Ved udformning af den endelige brandtekniske dokumentation kan forslagene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri også anvendes. Nedenstående er i store træk identisk med forslagene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Eventuelle afvigelser skyldes, at der i forbindelse med en brandteknisk dimensionering kan være behov for en anden type vurderinger og en anden type dokumentation Fastlæggelse af strategi for brandsikring af en bygning Formålet med den brandtekniske dokumentation er blandt andet at fastlægge strategien for brandsikringen af bygningen. Den brandtekniske dokumentation bør indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau samt en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Information om brandteknisk dimensionering 13

15 Det bør fremgå af den brandtekniske dokumentation, hvordan en eventuel afvigelse fra traditionelle bygningsudførelser påtænkes verificeret og dokumenteret, f.eks. hvordan en eventuel flugtvejsproblematik søges løst. I den brandtekniske dokumentation bør acceptkriterier mv., der danner grundlag for den brandtekniske dimensionering, være angivet. I forbindelse med udarbejdelse og fastlæggelse af strategien for brandsikring ved større projekter, kan det anbefales forud for ansøgningen om byggetilladelse at nedsætte en brandsikringsgruppe bestående af flere kompetence- og erfaringsområder. Gruppen kan eksempelvis bestå af arkitekter, brandingeniører, ingeniører, bygherren, de lokale myndigheder og de fremtidige brugere. Følgende kan typisk indgå i overvejelserne for en brandstrategi: 1. Bygningens udformning og anvendelse Bygningen: F.eks. udformning, planløsning, størrelse og placering, materialevalg Indre og ydre miljø: F.eks. klimatiske faktorer, vind- og snepåvirkning af brandventilation samt sne på flugtveje eller ud for flugtvejsdøre Aktiviteter i bygningen: Hvad skal bygningen benyttes til, særlige områder i bygningen der afviger fra den angivne benyttelse, og som evt. tillige hører under beredskabslovgivningen eller anden lovgivning Personer i bygningen: F.eks. forventet antal personer i bygningen, placering af personerne i bygningen, karakteristika for personer (personale, gæster, handicappede etc.), indbyrdes afhængighed for at kunne vurdere deres adfærd i tilfælde af evakuering Håndtering af brandsikkerheden: F.eks. kontrolplaner, drifts- og vedligeholdelsesmanualer, uddannelse af personalet, regelmæssige brandøvelser 2. Acceptkriterier Personsikkerhed Sikkerhed for redningsberedskabet Sikring af værdier 14 Information om brandteknisk dimensionering

16 3. Brandscenarier Identificering af antændelseskilder og brændbart materiale Grovanalyse af mulige brande Valg af dimensionerende brandscenarier 4. Evakueringsstrategi Total evakuering og/eller Evakuering til sikker lokalitet inde i bygningen 5. Brandsikringssystemer Passive og aktive systemer Anvendelse af brandsikringssystemer Indhold af den brandtekniske dokumentation Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt yderligere dokumentation af de forhold, som er forudsat i strategien, herunder beregninger, tegninger, beskrivelser af metoder og værktøjer, kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen mv. Den brandtekniske dokumentation kan f.eks. indeholde nedenstående punkter, hvis de er relevante for den konkrete bygning: 1. Indledning Strategi for brandsikringen, herunder: Gennemgang af projektet med henblik på at vurdere, om dele af eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri umiddelbart kan anvendes, det vil sige: Er bygningen udformet på traditionel vis Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer Er bygningen stor, høj, kompleks Er der en stor personbelastning Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed Information om brandteknisk dimensionering 15

17 2. Bygningens anvendelse Virksomhed Antal personer i bygningen Personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier 3. Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af eventuelle brandvægge 4. Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange Udformning af flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger 5. Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markeringer 16 Information om brandteknisk dimensionering

18 6. Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet Brandredningsarealer Stigrør Mulighed for røgudluftning Redningselevator Brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende 8. Drift og vedligeholdelse Aktive og passive systemer 9. Referencer Standarder Forskrifter Vejledninger Beregningsprocedurer mv. Den brandtekniske dokumentation bør indgå som en del af dokumentationsgrundlaget i byggesagen og kan foruden ovenstående punkter indeholde dokumentation for de anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber samt en beskrivelse af kontrolplaner for bygningen og dens installationer samt hvilke standarder, der er benyttet som grundlag for bl.a. de brandtekniske installationer mv. Der kan i øvrigt henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Information om brandteknisk dimensionering 17

19 1.3 Brandteknisk beregning Ved en brandteknisk dimensionering er det vigtigt, at en egnet beregningsmetode anvendes. En egnet metode er en metode, der på tilfredsstillende måde beskriver det aktuelle tilfælde. Det er derfor vigtigt at kontrollere, hvilke begrænsninger der er for den valgte beregningsmetode, inden metoden anvendes, og det endelige resultat analyseres. Mange beregningsmetoder, som benyttes ved brandtekniske beregninger, er begrænset af, at de empiriske udtryk, der indgår i metoderne, er baseret på forsøg udført i lille skala. Dette medfører, at der for mange metoder er begrænsede muligheder for ekstrapolering. Da det ofte er nødvendigt at ekstrapolere forsøgsdata, er det vigtigt at tage højde for begrænsningerne. I de situationer, hvor der er tvivl om metodens validitet, f.eks. ved beregning af tid til røgfyldning i meget store lokaler eller ved meget store dimensionerende brande, skal det kontrolleres hvilke eksperimenter, der ligger til grund for metoden, og der skal redegøres for, om metoden kan anvendes i det aktuelle tilfælde. Resultatet af en brandteknisk dimensionering, hvor der er usikkerhed om metodens validitet, skal anvendes med forsigtighed. I visse tilfælde kan det anbefales at indføre en sikkerhedsmargin, f.eks. ved at øge forskellen mellem evakueringstid og tid til kritiske forhold. De i denne information beskrevne dimensioneringsmetoder og kriterier kan anvendes, hvis begrænsninger og anvendelsesområde for metoderne og kriterierne nøje vurderes og følges. Andre beregningsmetoder eller mere nuancerede inddata kan tillige anvendes, men det er vigtigt, at kilden og anvendeligheden tydeligt fremgår af dokumentationen. En brand er en tidsafhængig proces, og derfor påvirkes en bygning og de personer, der befinder sig i bygningen, forskelligt gennem brandforløbet. Det brandtekniske design kompliceres af, at tiden er en vigtig faktor. Ved beskrivelserne i det følgende benyttes det princip, at der gennem brandforløbet foretages en tidsafhængig sammenligning mellem brandens konsekvenser og de opstillede acceptkriterier - f.eks. sammenligning mellem tid til kritiske forhold og evakueringstiden Eksempel på beregningsprocedure Ved en vurdering af, om f.eks. flugtvejenes bredde opfylder kravet i bygningsreglement 1995, kapitel 6.2, stk. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at dørenes bredde skal dimensioneres til det antal personer, som dørene skal betjene, er det relevant at sammenligne tiden til kritiske forhold med evakueringstiden. 18 Information om brandteknisk dimensionering

20 Inden de endelige beregninger kan foretages, bør der foreligge en brandstrategi, så principperne for brandscenarier, flugtvejsstrategi mv. er beskrevet. Beregningen kan herefter eksempelvis bestå af følgende punkter: 1. Identifikation af brandscenarier (afsnit 5) 2. Bestemmelse af den dimensionerende brands effektudvikling og røgproduktion (afsnit 5.1). Der kan eventuelt være flere dimensionerende brande 3. Hvis bygningen er udført med sprinkling eller brandventilation, bør brandens effektudvikling vurderes og eventuelt modificeres. Tid til aktivering for sprinkler og/eller brandventilation beregnes, og en ny effektudvikling fastlægges (afsnit 5.3.1) 4. Tid til kritiske forhold (t kritisk ) kan beregnes ud fra kriterierne i afsnit Antal personer i bygningen/rummet fastlægges. Placering i bygningen, kendskab til flugtvejene, mobilitet og andre relevante inddata til brug for dimensioneringen af flugtvejene fastlægges 6. Evakueringstiden (t evak ) beregnes (afsnit 2) 7. Tid til kritiske forhold (t kritisk ) vurderes i forhold til evakueringstiden (t evak ) 8. En følsomhedsanalyse gennemføres (afsnit 1.4.3) 9. En risikoanalyse kan gennemføres for det meget komplekse og anderledes byggeri, hvis en sådan skønnes at kunne bidrage til afklaring af specielle forhold 10. En analyse udføres for hele brandforløbet for eftervisning af konstruktioners brandmodstandsevne (afsnit 3) og brandspredning til andre bygninger (afsnit 5.6). Information om brandteknisk dimensionering 19

21 1.4 Identificering af acceptabelt brandsikkerhedsniveau i en bygning Afhængig af, hvad der skal analyseres og hvilken metode, der anvendes, skal der vælges et kriterium, der er udtryk for det brandsikkerhedsniveau, som er beskrevet i bygningsreglement 1995, kapitel Kritiske forhold for personer Det fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel 6.2, stk. 4, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering af bygningen, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer eller andre forhold, som hindrer evakuering. Dette kan f.eks. opnås ved, at der ikke optræder kritiske forhold for personer, inden evakueringen er tilendebragt. At en person bliver udsat for kritiske forhold, er ikke ensbetydende med, at vedkommende omkommer ved branden. Kritiske forhold kan jf. /2/ og /3/ fastsættes ud fra nedenstående tabel. Kritiske forhold for personer Sigtbarhed: I rum, som er mindre end 150 m²: Den optiske densitet > 2,0 db/m (målt 2 m over gulv) Bemærkninger: Svarer til en sigtbarhed på højst 5 m I rum, som er større end 150 m² og i flugtveje: Den optiske densitet > 1,0 db/m (målt 2 m over gulv) Stråling: En kortvarig strålingsintensitet > 10 kw/m 2 Svarer til en sigtbarhed på højst 10 m Op til 4 sekunder Eller En vedvarende strålingsintensitet > 2,5 kw/m² Eller En sammenlagt strålingsenergi > 60 kj/m² ud over energien fra en strålingsintensitet på 1 kw/m² Tabel 1.1 fortsættes næste side 20 Information om brandteknisk dimensionering

22 Kritiske forhold for personer Temperatur: Temperaturen under røglag > 80 C i flugtveje Højde til underside af røglag: Højden fra gulv til røglag < 1,6 m + 0,1 H Hvis røglaget ikke er etableret, kan temperaturen måles i en højde på 2 m over gulv H = loftshøjden i rummet Tabel 1.1 Kritiske forhold for personer Kritiske forhold for brandspredning Det fremgår af bygningsreglement 1995, kapitel stk. 1, at der ikke må ske brandspredning til andre brandmæssige enheder i den tid, som er nødvendig for evakuering. Dette kan opfyldes ved, at der ikke optræder kritiske forhold for brandspredning. Kritiske forhold for brandspredning kan jf. /2/ og /4/ fastlægges ud fra nedenstående tabel: Kritiske forhold for brandspredning mellem bygninger Varmestråling > 15 kw/m² Eksponeringstid højst 30 minutter Tabel 1.2 Kritiske forhold for brandspredning Andre værdier kan anvendes som kritisk for brandspredning, hvor det kan dokumenteres, at de pågældende materialer først antænder ved en højere stråling efter en given tid Følsomhedsanalyse Den brandtekniske analyse giver brugbare informationer om brandforløb og lignende, men på grund af usikkerheden i beregningsmodellerne og i inddata bør en følsomhedsanalyse altid gennemføres. Formålet med en følsomhedsanalyse er at identificere de parametre, der har størst indflydelse på resultatet, og herefter vurdere, om disse parametre er valgt med en tilstrækkelig grad af sikkerhed. Information om brandteknisk dimensionering 21

23 En følsomhedsanalyse kan f.eks. indeholde følgende: Inddata. Det vil sige usikkerheder, der udspringer af den kvalitative bygningsgennemgang. Det kan være antallet af personer i bygningen, og hvor de opholder sig mv. Valgte simplificeringer, der er gjort af hensyn til den anvendte beregningsmetode. Det kan f.eks. være brugen af en to-zone model, der er en forenkling af en tredimensional situation, eller en tagkuppel, som er blevet reduceret til en kube for at kunne passe ind i modellen i computersimuleringen. Valg af dimensionerende brandscenarium, herunder brandtilvækst og maksimal effekt. Der bør altid udføres en analyse af effekten af en ændret tilvækst og en ændret maksimal effekt samt anden placering. Det har f.eks. også stor indflydelse på resultaterne, om en dør til et trapperum er forudsat lukket eller åben ved det dimensionerende scenarium, idet en åben dør kan give en stor konsekvens. I sådanne tilfælde bør det nøje undersøges, hvad risikoen er for, at døren står åben. I de fleste tilfælde bør der derfor foretages en række simuleringer på et antal brandscenarier med døre åben/lukket, hurtigere og langsommere brandtilvækst, større og mindre maksimal effekt mv. Denne del af følsomhedsanalysen udføres for at vurdere bygningens følsomhed overfor udsving i de dimensionerende brande, samt for at vurdere, hvordan bygningen reagerer overfor et scenarium, der er bygget op af hændelser, der ikke er omfattet af det dimensionerende brandscenarium. Antagelser om pålidelighed af de aktive og passive systemer. Det bør ved hjælp af følsomhedsanalysen vurderes, hvad der sker, såfremt f.eks. sprinkleranlægget ikke virker efter hensigten. Det vil for eksempel sige, at anlægget ikke er funktionsdygtigt eller kun delvist kontrollerer branden. 22 Information om brandteknisk dimensionering

24 Det bør ligeledes undersøges, hvad konsekvensen er, hvis adskillende bygningsdele, døre og gennemføringer mv. svigter. Evakueringsforhold. Ligeledes bør der udføres følsomhedsanalyse på evakueringen, hvor f.eks. en dør er blokeret, eller hvor personantallet er øget i forhold til det antagede. Et mål på følsomheden af det valgte design er differencen mellem de resultater, der opnås ved at ændre de enkelte inputparametre. Følsomhedsanalysen kan normalt begrænses til de mest kritiske situationer. Normalt vil det være tilstrækkeligt at vurdere ét svigt eller én ændring af gangen, da det ofte vil være mindre sandsynligt, at der sker to svigt eller ændringer samtidigt. Det bør dog altid vurderes, om der er risiko for flere svigt og/eller ændringer samtidigt. Resultatet fra følsomhedsanalysen kan benyttes, når de enkelte parametres indflydelse på brandsikkerheden skal vurderes. Såfremt variation af en enkelt parameter viser sig at have stor indflydelse på brandsikkerheden, kan det være nødvendigt at vælge denne parameter konservativt, for på denne måde at indbygge en ekstra sikkerhed i brandsikkerheden. På samme måde kan det vise sig, at der er behov for ekstra sikkerhed, hvis et brandteknisk system, f.eks. sprinkleranlægget, viser sig at have afgørende betydning for brandsikkerheden. Grundlaget for vurderingen af resultaterne af følsomhedsanalysen bør som udgangspunkt være de generelle kriterier, som er opsat for kritiske forhold for det enkelte projekt. En bygning bør altså være sikker for de personer, der opholder sig i den, selvom der er et svigt i brandsikringen. Sikkerhedsmarginen, til der opstår kritiske forhold, kan dog være mindre end i det tilfælde, hvor alt fungerer efter hensigten. En nærmere vurdering kan ske efter en risikoanalyse Risikoanalyse Ved planlægning og projektering af et komplekst eller utraditionelt byggeri, og hvor udførelsen er baseret på brandteknisk dimensionering, bør risikoanalysen gennemføres så tidligt, at resultatet heraf kan danne grundlag, når aktuelle beslutninger skal tages. Information om brandteknisk dimensionering 23

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun BRANDSIKRING AF HISTORISKE BYGNINGER ark.maa. Lammert Flokstra S080172 Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Vejleder: Professor Kristian Hertz Maj 2011 DTU BYG Unavngivet Sven Bruun Historiske

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN FOREBYGGENDE AFDELING September 2014 INDLEDNING I henhold til kapitel 5. 1, stk. 2 i Bygningsreglement 2010

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI retningslinje Udgivet af 027 Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN INDLEDNING Pladsfordelingsplaner, inventaropstillingsplaner, belægningsplaner,

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Funktionsbaserede brandkrav side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Funktionsbaserede brandkrav side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 1 Indledning - Problemformulering... 4 1.1 Problemstilling... 4 1.2 Metoden... 5 1.3 Afgrænsning... 6 2 1.4 Opgavens form og struktur...

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel

Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel Hvis risiko defineres på en bestemt måde, så vil én bestemt

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Forskrift Juli 2011 Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse (klikbar) 10 Indledning... 2 20 Definitioner...

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Dato for hvornår overnatningen finder sted Fra dato: Kl.: Til dato: Kl.: Overnatning ønskes på Skolens/hallens navn og adresse Antal overnattende Antal overnattende

Læs mere

Brandteknisk projektopgave

Brandteknisk projektopgave ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Institut for Byggeri & Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg) Anders Jensen Studienr. 063627 Januar 2010 Revideret

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling Husbåde Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger Maj 2004 Indledning I Forslag til lov om ændring af lov om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed foretages en

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 PAROC Hvac Fire Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 Teknisk Isolering November 2013 Indhold Brandsikring med PAROC Stenuld... 3 PAROC Hvac Fire Mat Cirkulær kanal...

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg den 16. april 2013: Side 22 punkt 1.2.1 tilføjes: Alarmtilstand skal medføre at

Læs mere

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2 - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer 1. Planforhold Vejledningstekst Rev. 01-04-2014 1.1 Zonestatus

Læs mere

BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser

BRAND & SIKRING. Tema: Nye brandbestemmelser Nr. 2 Juni 2004 DBI Regler vendes på hovedet I gang med nye brandkrav Sådan udføres brandadskillelser ITV-branchen skal certificeres Boligbrande kostede mange liv Medlemskab med muligheder Tema: Nye brandbestemmelser

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Vejledning om brandforhold på skoler

Vejledning om brandforhold på skoler Vejledning om brandforhold på skoler Foreningen mener Brande på skoler forekommer med jævne mellemrum. De udvikler sig sjældent katastrofalt, hvilket blandt andet skyldes, at skoler i vid udstrækning benyttes

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3.1 Generelt 3.1.1 Forsamlingstelte og selskabshuse på over 50 m², der anvendes af flere end 150 personer, må kun opstilles med kommunalbestyrelsens

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker Driftsmæssige forskrifter for Butikker STATENS BRANDINSPEKTION l. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere