Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne"

Transkript

1 Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1

2 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er struktureret som følger: I bilag A. gennemgås beregningerne i cost benefit analysen præsenteret i rapportens kapitel 3. I bilag B. gennemgås beregninger af de mulige effekter for forbrugerne præsenteret i rapportens kapitel 4. 2

3 BILAG A. BEREGNINGER I KAPITEL 3 I denne del af bilaget udbydes de mere tekniske beregninger i rapportens kapitel 3. Bilag A. er struktureret som følger: I afsnit 1 redegøres for beregningen af den samlede omkostning til at installere fjernaflæste timemålere hos alle forbrugere. I afsnit 2 redegøres for beregningen af besparelsen pr. kwh ved at flytte forbrug fra timer med høj elpris til timer med lav elpris. I afsnit 3 beskrives den langsigtede økonomiske gevinst ved timeafregning. 3

4 KAPITEL 1 1. OMKOSTNINGER TIL FJERNAFLÆSTE TIMEMÅLERE Over halvdelen af de danske forbrugere enten har eller vil få en fjernaflæst timemåler installeret i løbet af de kommende år. I dette afsnit beregnes den samlede nettoomkostning til at installere fjernaflæste timemålere hos de i alt ca. 1,5 mio. forbrugere, der ikke har fået installeret, eller ikke vil få installeret en fjernaflæst timemåler i løbet af de kommende år. På den ene side vil der være omkostninger forbundet med at installere fjernaflæste timemålere hos alle forbrugere. Den årlige omkostning til installation af en fjernaflæst timemåler er beskrevet i afsnit 1.1. På den anden side sparer netselskaberne, ved at opsætte fjernaflæste timemålere hos alle kunder, omkostninger til reinvesteringer i deres ikke-fjernaflæste el-målere i takt med, at disse el-målere ellers ville være slidt op, og dermed skulle erstattes af nye ikke-fjernaflæste el-målere. Den årlige besparelse er beskrevet i afsnit 1.2. De samlede omkostninger til at installere fjernaflæste timemålere hos samtlige forbrugere er estimeret i afsnit Omkostninger til installation af fjernaflæste timemålere For at kunne timeaflæse sine kunder skal et netselskab montere en fjernaflæst timemåler hos alle forbrugere samt foretage nogle yderligere investeringer til hjemtagning og validering af data. Den samlede omkostning til at kunne timeaflæse en forbruger består af tre elementer: 1) omkostninger til montering af en fjernaflæst timemåler, 2) omkostninger til den fjernaflæste timemåler (hardware) samt 3) yderligere investeringer for at kunne hjemtage og validere data. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse blandt syv af de største danske netselskaber. Her er selskaberne bl.a. blevet bedt om at angive eller estimere deres omkostninger til installation af fjernaflæste timemålere hos samtlige af deres forbrugere fordelt på de tre ovenfor nævnte omkostningskategorier. Af de syv netselskabers indberetninger fremgår, at det vil koste mellem kr. pr. måler og kr. pr. måler at udskifte de resterende ikke fjernaflæste el-målere med fjernaflæste timemålere, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Omkostninger til en installation af fjernaflæste timemålere Yderligere investerings- Omkostninger til Pris for en fjernaflæst omkostninger til hjemtagning montering timemåler og validering af data I alt (pr. måler) (pr. måler) (pr. måler) (pr. måler) Min kr 250 kr 623 kr 80 kr Maks kr 555 kr 950 kr 350 kr Note: De tre omkostningstyper summer ikke til tallet I alt. Dette skyldes fx, at netselskabet med laveste omkostninger til montering har indberettet en højere omkostning til målerne end andre selskaber. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til netselskaber (2011). 4

5 Netselskaberne har i gennemsnit angivet en omkostning på kr. pr. måler, mens medianen af netselskabernes besvarelser er kr. pr. måler, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Omkostninger pr. måler til fjernaflæste timemålere Min Maks Median Gennemsnit kr kr kr kr Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til netselskaber (2011). En del af forklaringen på variationen i netselskabernes omkostninger kan skyldes, at nogle netselskaber relativt tidligt begyndte at installere fjernaflæste timemålere i deres netområde, mens andre netselskaber først lige er gået i gang eller endnu ikke har planlagt at installere fjernaflæste timemålere. Af netselskabernes besvarelser fremgår, at de netselskaber, der kun har installeret relativt få fjernaflæste timemålere i deres netbevillingsområde, forventer at skulle betale en lavere pris pr. måler end de netselskaber, der næsten har installeret fjernaflæste timemålere hos samtlige af deres kunder. Netselskaber, som har installeret relativt få fjernaflæste timemålere hos deres kunder, har angivet forholdsvis lave priser, der er under median og gennemsnittet af de øvrige netselskaber. I cost benefit analysen skal det vurderes, hvor meget det vil koste at skifte de resterende ikke-fjernaflæste el-målere ud med fjernaflæste timemålere. Derfor vil gennemsnittet og medianen af alle netselskabernes besvarelser formentlig overvurdere den samlede omkostning til at udskifte de resterende mekaniske målere med fjernaflæste timemålere, da prisen på en fjernaflæst timemåler formentlig er faldet i løbet af de seneste år. For ikke at undervurdere omkostningerne til at opsætte de fjernaflæste timemålere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog valgt at anvende medianen af netselskabernes besvarelser på kr. pr. måler. Den årlige omkostning til at installere en fjernaflæst timemåler hos en forbruger med en mekanisk måler, vil udover installationsomkostningen på kr. pr. måler også afhænge af den fjernaflæste timemålers forventede levetid og kalkulationsrenten. Energitilsynet og COWI (2010) har ud fra indberetninger fra de danske netselskaber estimeret, at en fjernaflæst timemåler har en standardlevetid på 15 år. Netselskaberne vurderede i den forbindelse, at en fjernaflæst timemåler i gennemsnit havde en forventet levetid på over 20 år. Ud fra en sammenligning med lignende elektroniske apparater valgte COWI at nedsætte den forventede levetid til 15 år. Med en kalkulationsrente på 5 pct., en standardlevetid på 15 år og samlet installationsomkostning på kr. kan den samlede årlige omkostning pr. måler til fuld udrulning af fjernaflæste timemålere beregnes vha. formlen for en annuitet: 5

6 KAPITEL ,05 Omkostning _ pr._ år = = 15 1 (1 + 0,05) 127 Den samlede omkostning til installation af en fjernaflæst timemåler er dermed 127 kr. pr. år. 1.2 Sparede omkostninger til reinvesteringer Når et netselskab installerer fjernaflæste timemålere hos alle forbrugere i sit netområde, vil netselskabet spare omkostninger til reinvesteringer i ikke-fjernaflæste el-målere. Dette vil ske i takt med, at de ikke-fjernaflæste el-målere slides op, og udskiftes med nye ikke-fjernaflæste el-målere. Indtil slutningen af 90 erne var det primært de såkaldte mekaniske Ferraris el-målere, der blev installeret hos forbrugerne. Energitilsynet og COWI (2010) har på baggrund af indberetninger fra de danske netselskaber estimeret, at en mekanisk Ferraris el-måler har en forventet levetid på 40 år. Fra slutningen af 90 erne begyndte netselskaberne i stigende omfang at installere elektroniske el-målere i stedet for mekaniske el-målere. De elektroniske el-målere kan ikke fjernaflæses. Energitilsynet og COWI (2010) har estimeret de elektroniske el-måleres forventede levetid til at være 15 år. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med dette projekt fået oplyst, at den samlede omkostning til installation af en elektronisk ikke-fjernaflæst el-måler er 760 kr. pr. måler. De områder, hvor der endnu ikke er installeret fjernaflæste målere er forholdsvis koncentrerede. Baseret på de oplysninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indhentet, skønner styrelsen, at de ikke fjernaflæste målere fordeler sig med ca. 1/3 elektroniske el-målere og ca. 2/3 mekaniske el-målere. Det er ikke muligt at fastslå præcist, hvornår de eksisterende ikke-fjernaflæste el-målere vil være slidt op, og dermed skal udskiftes med nye ikke-fjernaflæste el-målere. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil en el-måler dog være slidt op i takt med, at el-måleren når sin forventede levetid. En mekanisk Ferraris el-måler og en elektronisk el-måler vil ud fra en gennemsnitsbetragtning altså være slidt op efter hhv. 40 år og 15 år, jf. COWI og Energitilsynet (2010). Det er derfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det forekommer rimeligt at antage, at en el-måler skal udskiftes, når den når sin forventede levetid. Anvendes denne antagelse er det muligt at estimere, hvornår samtlige ikkefjernaflæste el-målere skulle have været udskiftet med nye ikke-fjernaflæste elmålere. I forbindelse med de analyser der er foretaget af de områder, hvor der endnu ikke er installeret fjernaflæste målere, skønner styrelsen udskiftningstidspunktet stræk- 6

7 ker sig over de næste godt 30 år, jf. tabel 1.3, idet et betydeligt antal målere allerede i dag er udskiftningsmodne. Tabel 1.3: Omkostninger pr. måler til fjernaflæste timemålere Andel af el-målere Vægtet med andel der når deres Installationsomkostning el-målere, der skal forventede levetid Akkummuleret Ikke-fjernaflæst målere udskiftes i det år [1] [2.] [3] [4.] Årstal (pct.) (pct.) (kr., faste priser) (kr., faste priser) ,6% 21,6% ,2% 23,8% ,5% 26,3% ,3% 29,6% ,7% 32,3% ,2% 36,5% ,8% 38,3% ,4% 44,6% ,8% 49,4% ,8% 53,3% ,3% 57,6% ,9% 61,5% ,3% 63,8% ,2% 69,0% ,2% 75,2% ,5% 76,7% ,3% 78,0% ,7% 79,7% ,6% 81,3% ,8% 83,1% ,7% 84,8% ,2% 87,0% ,6% 88,6% ,9% 90,6% ,1% 92,6% ,8% 94,5% ,4% 95,9% ,1% 96,9% ,3% 98,2% ,7% 98,9% ,0% 99,9% ,1% 100,0% Note: Beregningerne er baseret på tal indhentet fra netselskaberne. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

8 KAPITEL 1 De ikke-fjernaflæste el-målere er installeret i forskellige år, og er hhv. mekaniske el-målere og elektroniske ikke-fjernaflæste el-målere. Det er derfor nødvendigt at korrigere for, at el-målerne skal udskiftes på forskellige tidspunkter. Vægtes installationsomkostningen i faste priser, jf. tabel 1.3, kolonne [3], med andelen af målere, som skulle have været udskiftet i det år, jf. tabel 1.3, kolonne [2], fås den gennemsnitlige omkostning i faste priser pr. måler, som netselskabet skulle have afholdt til reinvesteringer i ikke-fjernaflæste el-målere, jf. tabel 1.3, kolonne [4]. Tilbagediskonteres de vægtede omkostninger pr. måler til reinvesteringer i ikkefjernaflæste el-målere, jf. beløbene i tabel 1.3, kolonne [4], med en kalkulationsrente på 5 pct., fås nutidsværdien af den sparede omkostning pr. måler til reinvestering i en ikke-fjernaflæst el-måler til 483 kr. Omregnet til en 15-årig annuitet fås en årlig besparelse på: RE INV Ikke fjernaflæst 483 0,05 = 1 (1 + 0,05) = Ved at installere fjernaflæste timemålere spares dermed 47 kr. pr. måler pr. år i omkostninger til reinvesteringer i ikke-fjernaflæste el-målere, der ellers skulle have været udskiftet med nye ikke-fjernaflæste el-målere i takt med, at de var blevet slidt op. 1.3 De samlede Omkostninger til fuld udrulning af fjernaflæste timemålere For de el-forbrugere, der hverken har eller vil få en fjernaflæst timemåler installeret i løbet af de kommende år, vil det koste netselskabet 127 kr. pr. måler pr. år at installere en sådan, jf. afsnit 1.2. Ved en fuld udrulning af fjernaflæste timemålere vil netselskaberne omvendt spare reinvesteringer i ikke-fjernaflæste el-målere på 47 kr. pr. måler i takt med, at de ellers ville være slidt op, og skulle have været udskiftet med nogle nye ikke-fjernaflæste el-målere, jf. afsnit 1.2. Dermed bliver nettoomkostningen ca. 127 kr. 47 kr. = 80 kr. pr. måler pr. år. Ifølge Dansk Energi og Energinet.dk (2011) er der forbrugere, der hverken har eller vil få en fjernaflæst timemåler installeret i løbet af de kommende år. Med en årlig nettoomkostning på 80 kr. pr. ikke-fjernaflæst el-måler, som udskiftes med en fjernaflæst timemåler, vil det give en samlet årlig omkostning på 124 mio. kr. 8

9 2 BESPARELSE VED FLEKSIBELT EL-FORBRUG Prisforskellen i løbet af døgnet mellem timer med hhv. høj el-pris og lav el-pris svinger betydeligt i løbet af året. Størrelsen af prisudsvingene varierer også fra år til år. Nogle år vil der være relativt store prisudsving og andre år relativt beskedne prisudsving. Fx kan konjunkturudviklingen påvirke niveauet af el-forbruget og prisudsvingene. 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har valgt at basere beregningerne af prisforskellen mellem dyre og billige timer på to perioder: til , hvor der var relativt store udsving i priserne til , hvor der var relativt mindre udsving i elpriserne end i periode 1 ovenfor. I september 2010 blev der åbnet en transmissionsforbindelse mellem de to danske priszoner: Østdanmark og Vestdanmark. Det er uklart, i hvor høj grad Storebæltskablet har påvirket prisudsvingene i løbet af døgnet i de to priszoner. For så vidt at tage højde for en evt. effekt på prisudsvingene af Storebæltskablet har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgt ikke at følge kalenderåret, jf. periode 1 og 2 ovenfor. Denne opdeling passer endvidere meget godt med, at Danmark i perioden fra 1/ var i højkonjunktur og i perioden 01/ var i lavkonjunktur. Engrosprisen er generelt stigende med udviklingen i el-forbruget. Fx er engrosprisen typisk høj først på aftenen, hvor forbrugerne har et relativt højt el-forbrug, og lav om natten, hvor forbrugerne har et relativt lavt el-forbrug. Hvis der indføres timeafregning, vil forbrugerne kunne spare penge ved at rykke fleksible el-forbrugende opgaver fra timer med høj el-pris til timer med lav el-pris. Da hele elforbruget ikke forfalder på samme tidspunkt, vil forbrugerne næppe kunne rykke samtlige fleksible el-forbrugende opgaver fra timen med højeste elpris til timen med laveste elpris i løbet af eksempelvis 24 timer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor antaget, at forbrugerne vil udnytte det fleksible potentiale således: 1 Energinet.dk (2011) 9

10 KAPITEL 1 1. at 16 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den dyreste time til den billigste. 2. at 16 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 2. dyreste time til den 2. billigste. 3. at 15 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 3. dyreste time til den 3. billigste. 4. at 14 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 4. dyreste time til den 4. billigste. 5. at 14 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 5. dyreste time til den 5. billigste. 6. at 14 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 6. dyreste time til den 6. billigste. 7. at 10 pct. af det udnyttede fleksible potentiale vil blive udnyttet ved, at forbrug rykkes fra den 7. dyreste time til den 7. billigste. Udnyttelsen af det fleksible potentiale, jf. pkt. 1-7, er opsummeret i tabel 2.1, kolonne [1]. For det lave scenarie antager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at forbrugerne vil kunne flytte 6 pct. af det samlede el-forbrug fra timer med høj el-pris til timer med lav el-pris. For det lave scenarie vil 16 pct. af det udnyttede fleksible potentiale på 6 pct. blive rykket fra timen med den højeste el-pris til timen med den laveste el-pris i løbet af døgnet. Det svarer til, at 0,96 pct. af de mindre forbrugeres el-forbrug bliver rykket fra timen med den højeste el-pris til timen med den laveste el-pris, jf. kolonne [2] i tabel 2.1. Tilsvarende vil det for middelscenariet betyde, at 1,92 pct. af forbruget vil blive rykket fra timen med den højeste el-pris til timen med den laveste el-pris, jf. tabel 2.1, kolonne [3]. 10

11 Tabel 2.1: Besparelse ved at udskyde el-forbrugende opgaver [1] [2] [3] [4] Fleksibilitet Lavt scenarie Middel scenarie Højt scenarie udnyttet (Andel af samlet forbrug) (Andel af samlet forbrug) (Andel af samlet forbrug) Flyttet fra dyreste til billigste time 16% 0,96% 1,92% 2,88% Flyttet fra 2. dyreste til 2. billigste time 16% 0,96% 1,92% 2,88% Flyttet fra 3. dyreste til 3. billigste time 15% 0,90% 1,80% 2,70% Flyttet fra 4. dyreste til 4. billigste time 14% 0,86% 1,71% 2,57% Flyttet fra 5. dyreste til 5. billigste time 14% 0,86% 1,71% 2,57% Flyttet fra 6. dyreste til 6. billigste time 14% 0,86% 1,71% 2,57% Flyttet fra 7. dyreste til 7. billigste time 10% 0,61% 1,22% 1,83% I alt 100% 6% 12% 18% Note: Fleksibilitet udnyttet summer ikke til 100, pga. afrunding. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011). Den gennemsnitlige prisforskel mellem den dyreste time og den billigste time over perioden fra til er 0,4 kr./kwh i DK1, jf. tabel 2.2, kolonne [1]. For DK2 er det tilsvarende tal 0,35 kr./kwh, jf. tabel 2.2, kolonne [2]. Den gennemsnitlige prisforskel for DK1 og DK2 mellem den dyreste og den billigste time er 0,37 kr./kwh, jf. tabel 2.2, kolonne [3]. Ganges de 0,37 kr./kwh med de 16 pct. af det udnyttede fleksible potentiale, der bliver udnyttet ved at rykke forbrug fra den dyreste til den billigste time, fås den vægtede besparelse på kr kr./kwh flyttet, jf. i tabel 2.2, kolonne [5]. Tilsvarende kan den vægtede besparelse mellem den 2. dyreste og 2. billigste time beregnes til 0.05 kr./kwh flyttet, jf. tabel 2.2, kolonne [5]. For perioden til er den vægtede gennemsnitlige besparelse dermed ca. 0,25 kr./kwh rykket, jf. tabel

12 KAPITEL 1 Tabel 2.2: Besparelse ved at udskyde el-forbrugende opgaver [1] [2] [3] [4] [5] For periode DK1 DK2 Gennemsnit Andel flyttet Vægtet (gns over perioden) (gns over perioden) (DK1 og DK2) (pct.) besparelse Prisforskel mellem: dyreste og billigste time kr 0,40 kr 0,35 kr 0,37 16,0% kr 0,06 2.dyreste og 2.billigste time kr 0,33 kr 0,29 kr 0,31 16,0% kr 0,05 3.dyreste og 3.billigste time kr 0,28 kr 0,24 kr 0,26 15,0% kr 0,04 4.dyreste og 4.billigste time kr 0,25 kr 0,21 kr 0,23 14,3% kr 0,03 5.dyreste og 5.billigste time kr 0,21 kr 0,18 kr 0,20 14,3% kr 0,03 6.dyreste og 6.billigste time kr 0,17 kr 0,15 kr 0,16 14,3% kr 0,02 7.dyreste og 7.billigste time kr 0,14 kr 0,12 kr 0,13 10,1% kr 0,01 Vægtet sparelse i alt kr 0,25 Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af tal fra Nordpool for perioden til Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) Ud fra tilsvarende metode er den vægtede gennemsnitlige besparelse for perioden til beregnet til ca. 0,17 kr./kwh rykket, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Besparelse ved at udskyde el-forbrugende opgaver [1] [2] [3] [4] [5] For periode DK1 DK2 Gennemsnit Andel flyttet Vægtet (gns over perioden) (gns over perioden) (DK1 og DK2) (pct.) besparelse Prisforskel mellem: dyreste og billigste time 0,22 0,28 0,25 16,0% kr 0,04 2.dyreste og 2.billigste time 0,19 0,25 0,22 16,0% kr 0,04 3.dyreste og 3.billigste time 0,17 0,19 0,18 15,0% kr 0,03 4.dyreste og 4.billigste time 0,15 0,17 0,16 14,3% kr 0,02 5.dyreste og 5.billigste time 0,13 0,15 0,14 14,3% kr 0,02 6.dyreste og 6.billigste time 0,11 0,13 0,12 14,3% kr 0,02 7.dyreste og 7.billigste time 0,09 0,10 0,09 10,1% kr 0,01 Vægtet sparelse i alt kr 0,17 Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af tal fra Nordpool for perioden til Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) Tages et simpelt gennemsnit af den vægtede besparelse på hhv. 0,25 kr./kwh og 0,17 kr./kwh for de to perioder, fås en gennemsnitlig vægtet besparelse på: ca. 0,21 kr./kwh flyttet. De 0,21 kr./kwh indgår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beregning af det samfundsøkonomiske potentiale præsenteret i rapportens kapitel 3. 12

13 3 LANGSIGTET GEVINST VED TIMEAFREGNING El-systemet er dimensioneret sådan, at der altid er overskydende produktions- og transportkapacitet. I de perioder, hvor efterspørgslen er allerhøjest, er der stort set altid overskydende kapacitet. El-forbruget vil formentlig stige betydeligt i løbet af de kommende år i takt med, at elektricitet kommer til at dække en større del af energiforbruget til transport og opvarmning. Hvis forbruget stiger mest i perioder, hvor efterspørgslen i forvejen er størst, vil behovet for kapacitetsudvidende investeringer være større, end hvis forbruget bliver udlignet i løbet af døgnet, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Besparelser i kapacitetsudvidende investeringer Elforbrug pr. time Kapacitet i nettet, traditionelt elforbrug Overskydende kapacitet, traditionelt elforbrug Besparelse i kapacitet ved fleksibelt elforbrug Overskydende kapacitet, fleksibelt elforbrug Kapacitet i nettet, fleksibelt elforbrug Fleksibelt elforbrug Traditionelt elforbrug Størst forbrug time 13

14 KAPITEL 1 Ved et fleksibelt forbrug rykker forbrugerne en del af de el-forbrugende opgaver fra timer med høj efterspørgsel, og dermed høj el-pris, til timer med lav efterspørgsel og lav el-pris. Gennem et fleksibelt el-forbrug vil forbrugerne ikke kun opnå en økonomisk besparelse på el-prisen, men også reducere behovet for kapacitetsudvidende investeringer i produktions- og transportkapacitet. Det er forbrugerne, som betaler for kapacitetsudvidende investeringer. Dermed vil de sparede investeringer i kapacitet ved et fleksibelt forbrug også komme forbrugerne til gode. Derudover vil energibesparelser reducere behovet for kapacitetsudvidende investeringer. 2 2 For yderligere information se Smartgrid rapporten af Dansk Energi og Energinet.dk (2011) 14

15 BILAG B. BEREGNINGER I KAPITEL 4 I bilag B. udbydes beregningen af de mulige effekter af en deregulering for forbrugerne. Bilag B. er struktureret som følger: I afsnit 1 redegøres for, hvor meget en forbruger kan spare gennem energibesparelser og ved at tilpasse forbruget til udsving i el-prisen. I afsnit 2 redegøres for, hvor meget en forbruger kan spare ved at skifte handelsselskab under den nuværende regulering. I afsnit 3 beskrives den samlede mulige virkning for forbrugerne. 15

16 KAPITEL 1 1. ØKONOMISKE BESPARELSER VED FLEKSIBELT EL- FORBRUG OG ENERGIBESPARELSER Som ved cost benefit analysen for samfundsøkonomien, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen antaget, at forbrugerne opnår en gevinst svarende til forskellen i engrosprisen ved at flytte forbrug fra timer med høj el-pris til timer med lav elpris. Forsyningspligtkunder betaler i dag for en prissikring, der sikrer, at prisen pr. kwh er konstant for et kvartal af gangen. Det kan argumenteres, at forbrugerne ved overgang til timeafregning også sparer pengene til denne prissikring. Specielt fordi prissikringen i realiteten ikke har givet mindre prisudsving for forbrugerne sammenholdt med spotprisen. 3 Det er dog umiddelbart vanskeligt præcist at beregne, hvor meget forbrugerne vil kunne spare til denne forsikring. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har derfor valgt ikke at inkludere prissikringen i beregningen. En almindelig husholdning betaler ca. 2,05 kr. pr. kwh i hovedstadsområdet. Den variable forsyningspligtbetaling for selve elektriciteten udgør ca. 24 pct. af den samlede variable pris pr. kwh, mens den variable transportbetaling til net- og transmissionsselskaber samt PSO udgør godt 17 pct. af den variable betaling. Endelig udgør skatter og afgifter de resterende knap 59 pct. af den samlede variable betaling på 2,05 kr. pr. kwh. Når en forbruger sparer på elektriciteten, sparer forbrugeren ikke kun engrosprisen på elektricitet, men også den variable del af nettariffen, skatter, afgifter mv. I den samfundsøkonomiske beregning indgår kun besparelsen af engrosprisen, da henholdsvis staten og netselskaberne taber indkomst, når en forbruger reducerer el-forbruget. For erhvervskunder er besparelsen lidt mindre, da erhvervskunder betaler lavere energiafgifter end de private husholdninger. Hvis en husholdning med årligt forbrug på kwh kan rykke 12 pct. af forbruget fra dyre til billige timer og opnå en energibesparelse på 5 pct., vil husholdningen kunne opnå en besparelse på knap 400 kr. pr. år, når der er taget højde for omkostninger til installation af en fjernaflæst timemåler og omkostninger til at opgøre forbruget på timebasis, jf. tabel EA Energianalyse (2011). 16

17 Tabel 1.1 Fleksibilitet og energibesparelser kwh kwh Fleksibelt el-forbrug kr 50 kr 99 Energibesparelser kr 205 kr 411 Gevinster i alt kr 255 kr 510 Omkostninger til timemåling Måling kr 35 kr 35 Formidling kr 4 kr 4 Omkostninger i alt kr 39 kr 39 Gevinst, I alt pr. år (med fjernaflæst timemåler) kr 216 kr 471 Yderligere meromkostninger for forbrugere kr 80 kr 80 uden en fjernaflæst timemåler Gevinst, I alt pr. år (uden fjernaflæst timemåler) kr 136 kr 391 Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011 Potentialet for økonomiske besparelser for forbrugerne vil vokse i takt med, at den fleksible andel vokser. Dertil kommer, at selve el-forbruget formentlig vil vokse betydeligt i løbet af de kommende årtier, jf. kapitel 3 i rapporten. 2. ØKONOMISKE BESPARELSER VED AKTIVT AT VÆL- GE ET NYT HANDELSSELSKAB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har analyseret de besparelser, som en forbruger vil kunne opnå ved at være aktiv på el-markedet. Som følge af usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i el-prisen er det yderst vanskeligt at beregne præcist, hvor meget en forbruger vil kunne spare ved at skifte leverandør. London Economics har for EU-kommissionen undersøgt, hvor meget en gennemsnitlig forbruger kan spare ved at være aktiv på markedet for el til forbrugerne. For Danmark konkluderes det, at en gennemsnitlig forbruger vil kunne spare ca. 44 Euro svarende til 330 kr. ved at være aktiv på markedet for el til forbrugerne. Undersøgelsen var baseret på 110 observationen med et årligt forbrug mellem 800 kwh og kwh. Medianen for forbrugers årlige el-forbrug i denne undersøgelse var kwh. Besparelsen for den enkelte forbruger vil dog afhænge af forbrugets størrelse. En forbruger med et årligt forbrug på kwh vil formentlig kunne opnå en større 17

18 KAPITEL 1 besparelse målt i kr. end en forbruger med årligt forbrug på kwh ved at være aktiv på markedet. En forbruger i lejlighed forbruger typisk ca kwh om året, mens en familie i et parcelhus typisk forbruger kwh om året. For ikke at overvurdere den besparelse, som en forbruger kan opnå ved at være aktiv på markedet, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen antaget, at gevinsten på 330 kr. pr. år vil kunne opnås af en familie i parcelhus med et årligt forbrug på kwh. Herefter har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beregnet et estimat for den gevinst, som en forbruger med et årligt forbrug på hhv kwh og kwh vil kunne opnå ved at være aktiv på markedet. Det er gjort ved at vægte gevinsten på 330 kr. i forhold til forbrugets størrelse. En forbruger med et årligt forbrug på kwh vil således kunne spare (2.000/5.000) 330 kr. = 132 kr. pr. år ved at være aktiv på markedet. Tilsvarende vil en husholdning med et årligt forbrug på kwh kunne opnå en besparelse på 264 kr. pr. år. Den øgede gennemsigtighed, der vil opstå i forbindelse med en deregulering af elmarkedet, vil gøre markedet mere gennemskueligt for forbrugerne. Det vil formentlig få flere forbrugere til at skifte handelsselskab. På lidt længere sigt vil den skærpede konkurrence alt andet lige medføre, at besparelsen ved at skifte fra forsyningspligtproduktet vil blive større, end den forventede besparelse er i dag. Det vil dog afhænge af størrelsen på mark-uppen i en evt. fremtidig prisregulering på markedet, konkurrenceintensiteten på markedet mv. 18

19 3. SAMLET MULIG VIRKNING Forudsættes det, at en husholdning ikke skal betale yderligere for at blive gjort timeafregnet, 4 vil en husholdning med et årligt forbrug på kwh og kwh kunne spare hhv. knap 400 kr. og knap 800 kr. om året på kort sigt ved at være aktiv, fleksibel og bevidst om eget el-forbrug, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Mulige virkninger for forbrugerne kwh kwh Fleksibelt el-forbrug og energibesparelser kr 255 kr 510 Besparelse ved skift af handelsselskab kr 132 kr 264 Gevinster ved deregulering på kortere sigt kr 387 kr 774 Note: Det er forudsat, at forbrugerne ikke skal betale mere til netselskabet for at blive gjort timeafregnede i forbindelse med en overgang til timeafregning. De ekstra omkostninger kan evt. finansieres vha. midlerne til energispareindsatsen. Kilde: Egne beregninger af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011). På lidt længere sigt vil et fleksibelt og bevist el-forbrug også reducere behovet for kapacitetsudvidende investeringer i transportkapacitet. Det vil komme forbrugerne til gode i form af en lavere vækst i betalingen til netselskaberne. 4 Fx kan omkostninger til at gøre samtlige forbrugere timeafregnet blive finansieret gennem midlerne til energispareindsatsen. 19

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Detailmarkedet for elektricitet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for el til forbrugerne. Det er et marked, som har stor betydning

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el 15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv.

Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv. Til Sekretariatet for Energitilsynet Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv. September 2015 USS/PHQ September 2015 Dok. 15/08076-3 1/5 Indholdsfortegnelse Kapitel 3. Obligatorisk grænse

Læs mere

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE VEJLEDNING, MARTS 2016 ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE SIDE 1 AF9 INDHOLD INDLEDNING... 2 ANSØGNINGSPROCEDURE OG KRAV... 3 DOKUMENTATION...

Læs mere

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF IDRIFTSÆTTELSE AF FJERNAFLÆSTE MÅLERE

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF IDRIFTSÆTTELSE AF FJERNAFLÆSTE MÅLERE VEJLEDNING, MAJ 2017 ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF IDRIFTSÆTTELSE AF FJERNAFLÆSTE MÅLERE SIDE 1 AF9 INDHOLD INDLEDNING... 2 ANSØGNINGSPROCEDURE OG KRAV... 2 DOKUMENTATION...

Læs mere

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 3. kvartal 2014

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 3. kvartal 2014 Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 3. kvartal 2014 09. oktober 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren

Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3796 Ref. Energiforsyning Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver potentielle besparelser

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el Brøndby Kommune Hovedstadens belysningssamarbejde Hovedstadens Belysningssamarbejde Udbud af el 5383not006, Udført:CAT Kontrolleret: KMU, LHI Side 1 INDHOLD 1. Formål... 2 2. Indledning... 2 3. Elprisens

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken

Læs mere

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014 Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007 Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 07 Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en

Læs mere

1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de produktsorteringer, som er grundlaget for estimationen af den toårige

1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de produktsorteringer, som er grundlaget for estimationen af den toårige ENERGITILSYNET Bilag til punkt XX Energitilsynets møde den 26. november 2013 02/10/2013 ENGROS 13/08889 /LVM Bilagsoversigt ENERGITILSYNET Bilag Bilagsside nr. 1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006 Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af udrulning af fjernaflæste timeelmålere

Samfundsøkonomisk analyse af udrulning af fjernaflæste timeelmålere Samfundsøkonomisk analyse af udrulning af fjernaflæste timeelmålere Dok. 87409/12, Sag 12/1549 1/27 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Antagelser og beregninger... 6 2.1 Udrulning af fjernaflæste timeelmålere...

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)

ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1) Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 1/9 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44

Læs mere

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE VEJLEDNING, APRIL 2015 ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØL- GE AF INVESTERING I FJERNAF- LÆSTE MÅLERE ENERGITILSYNET ANSØGNING OM FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØLGE AF INVESTERING

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar ENERGITILSYNET Bilag 3 d. 11. juni 2010 Energicenter EL 4/0720-0200-0096 /LR Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar Høringssvar fra 1. høringsrunde ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes

Læs mere

Elprisstatistik juli 2007

Elprisstatistik juli 2007 ENERGITILSYNET Elprisstatistik i 27 Elprisstatistikken er revideret med virkning fra 1. januar 27. Som følge af ændret statistikgrundlag kan elprisstatistikker opgjort efter 1. januar 27 ikke umiddelbart

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Punkt 4 Energitilsynets møde den 26. november 2013 Dato: 26. november 2013 Sag: 13/08889 Afd.: E&T Sagsbehandler: LVM Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Sekretariatet

Læs mere

Elprisstatistik 4. kvartal 2011

Elprisstatistik 4. kvartal 2011 Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere