Referat af mødet d. 17. februar 2015 i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Område: SOF Udarbejdet af: Rikke Blæsbjerg Lund Afdeling: Direktionssekretariat Journal nr.: Telefon: Referat af mødet d. 17. februar 2015 i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt Tidspunkt: 17. februar 2015, Sted: Sundhedshuset, Vejle Kommune. Vestre Engvej 51, 7100 Vejle Mødelokale 33, Myndighedsafdelingen Deltagere: Afbud: Sundhedschef Lis Huge, Middelfart Kommune Sundhedschef Helle Vibeke Nyborg Rasmussen, Kolding Kommune Sundhedschef Marianne L. Hansen, Vejen Kommune Marit Nielsen-Man, Sundhedschef, Vejle Kommune Praksiskonsulent Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge Vejle Praksiskonsulent Anne-Mette Rotwitt, praktiserende læge Kolding Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt Ledende overlæge Kjeld Erik Otte, Medicinsk afd. Fredericia, Sygehus Lillebælt Oversygeplejerske Helle Vibeke Andersen, Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt Sundhedschef Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune Lægelig direktør Dorthe Gylling Crüger, Sygehus Lillebælt Direktionsassistent Rikke Blæsbjerg Lund, Sygehus Lillebælt Sundhedsplanlægger Anita Johansen, Middelfart Kommune Oversygeplejerske Kirsten Bisgaard, Medicinsk afd. Vejle, Sygehus Lillebælt Chefjordemoder Anne Uller, Gynækologisk - obstetrisk afdeling, Sygehus Lillebælt Sundhedschef Anne-Mette Dalgaard, Fredericia Kommune Udførerchef for Rehabilitering Lisbeth Lange, Billund Kommune Sundhedsaftalekoordinator Janni Mikkelsen Fovsing, Haderslev Kommune Koordinator for Visitation Anni Steffensen, Hedensted Kommune Mødeleder: Referent: Helle Adolfsen Rikke Blæsbjerg Lund 1

2 Referat 1. Rundvisning i Vejle Kommunes Sundhedshus. Marit Nielsen-Man viste rundt i Sundhedshuset. 2. Velkomst og godkendelse af dagsorden Helle Adolfsen bød velkommen og præsenterede dagsordenen. 3. Sundhedsaftalen og opfølgning fra temadag i DAK v/ Helle Adolfsen Indstilling: Samordningsforum drøfter implementeringen af Sundhedsaftalen og herunder organiseringen af underudvalg til Samordningsforum. Referat: Samordningsforum har haft denne drøftelse tidligere, men grundet vigtigheden af den er det en drøftelse der løbende vil blive taget op. Helle Adolfsen orienterede om, at der på temadagen i Det Administrative Kontaktforum den 5. februar blev drøftet implementeringen af Sundhedsaftalen Den nye sundhedsaftale giver anledning til at samordningsforum genovervejer organiseringen og arbejdsfordelingen i undergrupperne og underudvalgene til Samordningsforum. Når referatet fra temadagen foreligger sendes det ud i SOF. I DAK valgte man at fokusere på følgende områder, hvor man ville starte med at gøre en ekstra indsats. 1. Videreudvikling af samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO, bl.a. på børn- og ungeområdet samt psykiatriområdet 2. Borgerforløb, herunder forløb for kronisk syge, med en rehabiliterende tilgang som ramme 3. Velfærdsteknologi og telemedicin 4. Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation, herunder samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud 5. Patientsikkerhed med særligt fokus på lægemiddelområdet, herunder indsatser i relation til Fælles Medicinkort, og hygiejneområdet. Der er et særligt behov for fokus på psykiatriske patienter med samtidige somatiske sygdomme. Under paraplyen af borgere med kroniske lidelser og under akutpladserne, skal vi hele tiden tænke psykiatrien ind. I den forbindelse foreslog Marit Nielsen-Man, at invitere psykiatrien ind til en temadrøftelse. Helle Adolfsen orienterede om, at Samordningsforums opgave er, at implementere sundhedsaftalerne. Der er derfor behov for enighed om, hvad det vil sige at implementere, og hvornår vi kan sige, at aftalerne er implementeret i bund. Anne-Mette Rotwitt gjorde opmærksom på, at praksis ikke er med i sundhedsaftalerne. Der kan derved ikke indgås konkrete aftaler for praksis, men de vil naturligvis stadig støtte op om de bedste patientforløb. Der var enighed om i Samordningsforum, at vi skal i gang og har behov for en drøftelse af, hvordan vi implementerer de aftaler, som det regionalt er aftalt skal etableres. Det er en bred aftale med 2

3 mange mål, og det er svært at nå alle områder. Det er meget forskellige områder og der skal derfor findes en specifik vej. Vedrørende implementering kan det være nyttigt at tale om omlægning. Der følger ikke ekstra midler med sundhedsaftalen, og nogle af de gode intentioner i sundhedsaftalen, fx. omkring træning og forlagt sygehusbehandling vil kræve en omlægning og ikke nødvendigvis nye midler. Det gælder om at se på, hvad der er bedst for borgerne. Vi skal starte med at sige, hvad der kan være rigtig godt, og derefter hvad skal ændres for at det kan lykkes. Sammenhæng er det gennemgående ord. Borgeren/patienten er ligeglad med, om man håndteres af praksis, kommune eller sygehus, så længe der er styr på det. Vi skal finde en vej til at sikre gode forløb for borgerne i trekantsområdet. Opgaven for SOF er, at gøre sundhedsaftalerne mere operationelle. Organisering af underudvalg Dette ledte til en drøftelse af underudvalgene. Marit Nielsen-Man oplevede, at det blev besluttet på temadagen at nedlægge de nuværende følgegrupper, og at man derpå starter på en frisk, hvilket bifaldes. Vi afventer referatet fra DAK om dette. Der var enighed om, at der skal være fokus på at sørge for, at der ikke opbygges for mange følgegrupper og at vi skal se kritisk på, om det er de rigtige mennesker, der sidder med her. Det er i orden, at man opløser en gruppe, når opgaven er løst. Dette skrives fremadrettet ind i kommissorier. Der var enighed om, at der kunne ses på underudvalgene og deres sammensætning. Posen rystes og der ses på, om der kan ske en ny organisering af området. Til næste SOF-møde kommer formandsskabet med et forslag til organisering, og hvordan vi løser opgaverne. Formandsskabet kommer med udkast. 4. Status på patientuddannelse v/helle Adolfsen Indstilling: Samordningsforum orienteres. Referat: Patientuddannelserne blev drøftet på formandsskabet i Det Administrative Kontaktforum d. 9. januar Helle Adolfsen gav den seneste status vedr. justering af patientuddannelsestilbuddet på sygehuset og arbejdsdelingen mellem kommuner og sygehuse. At patientskolerne i højere grad foregår i kommunerne, hvor det er muligt, er godt for borgerne og også godt økonomisk set. Der er patientskoler i kommunerne for diabetes-, hjerte- (i nogen grad), KOL- og rygpatienter. Status i kommunerne: Helle Rasmussen, Kolding Kommune: Har haft patientskoler indenfor alle områderne i mange år. Diabetes foregår i kommunalt regi, men læger fra sygehuset varetager undervisningen. I forhold til rygpatienter kunne det udbygges mere. 3

4 Dorthe Crüger bemærkede at i forhold til rygområdet, er der i regionen lavet en spareplan. I Region Syddanmark opereres der flere rygge end i nogen anden region flere er genhenviste. Der bliver fremadrettet én samlet indgang for ondt i ryggen via rygcentret i Middelfart. Klaus Østergaard bemærkede, at det er vigtigt at kommunerne ikke henviser til samme sted igen. Ofte hjælpes rygpatienterne ikke på rygcenteret, men hjælpes bedre i kommunerne. Mange rygpatienter har desuden forløb i andre af kommunernes forvaltninger, fx er de på sygedagpenge. Marianne Hansen, Vejen Kommune: Vejen kommune er anderledes organiseret. Kommunen er ikke med i aftalen vedr. KOL her er den specialiserede genoptræning flyttet ud på sundhedscenteret i Vejen Kommune, som lægger rammer til og siden tager over. Derfor har de ikke haft frafald, fordi de har dem i huset. For diabetes og hjerte foregår det specialiserede på sygehuset. På KOL er der mest Sydvestjysk - tilgængeligheden og nærheden er vigtigt. Lis Huge, Middelfart Kommune: KOL kommunen har overtaget opgaven, og mange flere borgere deltager nu. Diabetes diætist og sygeplejerske fra sygehuset underviser i tre dage, men det foregår i Middelfart, resten af tilbuddene varetages af kommunen På hjerteområdet er der ikke etableret hjerteskoler jævnfør nuværende aftale med sygehuset. Kommunen har forskellige rygtilbud. Har igangsat arbejde sammen med jobcentret omkring at udvikle tilbud til borgere med funktionelle lidelser. I rehabiliteringsteamet, som er tværgående, sker koordinering. Det tager tid at udvikle samarbejdet, men der er en konstruktiv proces i gang. Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune: Forskellige tilbud på ryg, mest rettet mod borgere, der henvises fra arbejdsmarkedsområdet. For nogle borgere er det i orden med egenbetaling. I disse tilfælde kan fysioterapien benyttes mere. Vedr. KOL er der en samlet gevinst for kommunerne, fordi det ellers ville være borgere, der var havnet i en anden forvaltning i kommunen. Vedr. diabetes er aftalen med Vejle Sygehus, at de nydiagnostiserede tilbydes 3 dages forløb på sygehuset. Dette tilbud modtages dog sjældent og det vurderes derfor ikke, at der er behov for det. Mange takker nej, og det overlapper med praktiserende lægers tilbud. Mht. hjerteholdet bør dette nytænkes, og det kunne være interessant at se på, hvordan restgruppen ser ud. Hvem er det der ikke går på hjerteholdet? Folk med arbejde der ikke har tid, eller folk der ikke har overskud? Dorthe Crüger: Vigtigt at kigge på hvem der ikke kommer på hjerteskole. En samlet pakke tror jeg ikke på. Man vil have sin pakke. Ift. ryg er der mange, der ikke vil betale for genoptræning og derved har mange ikke fået den rette genoptræning. Helle Rasmussen: De borgere, der ikke kan profitere af hold, får individuelle tilbud. Der var enighed om at det er interessant at se på frafaldet i skolerne. 4

5 Vedr. henvisninger og drøftelse til næste møde Kommunerne modtager for få henvisninger til forebyggende tilbud fra Sygehuset. Der er behov for fokus på, hvordan der henvises fra sygehuset til kommunen. Desuden skal der fokus på, at patienter ikke henvises fra praksis til rygcenteret, hvis de allerede er udredt. Her er der behov for, at sagsbehandlere i alle forvaltningerne i kommunen har forståelse for dette, og ikke foreslås en henvisning. For at fortsætte denne drøftelse sættes der fokus på dette til næste møde. Her kan jobcentercheferne i kommunerne eventuelt inviteres med, hvis kommunen finder det relevant. Det er dem, der arbejdsmarkedsvurderer dem og foreslår at de skal have foretaget en ny undersøgelse. Desuden inviteres Berit Schiøttz-Christensen, Forskningsleder på Rygcenteret i Middelfart til at give oplæg. 5. Anbefalinger vedrørende alkoholforebyggelse og behandling fra underudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse v/lis Huge Indstilling: Samordningsforum drøfter anbefalingerne vedrørende alkoholforebyggelse og behandling fra underudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse. Referat: Lis Huge præsenterede, at underudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse havde nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet anbefalingerne. Nogle af anbefalingerne er allerede sat i gang. Lis nævner de vedhæftede anbefalinger i forhold til at sikre: En systematisk screening af borgere for forhøjet alkoholforbfrug Systematisk henvisning til rette behandlingstilbud At der er ens afrusningstilbud på sygehusene At rette behandlingstilbud er til stede Kommunikation mellem sektorerne Afdækning af behov for kompetence-udvikling blandt aktuelle medarbejdere Samordningsforum drøftede, hvordan vi sikrer, at disse anbefalinger implementeres og anvendes. De tre sektorer skal arbejde mod det samme. Der vil være ansvarlige på sygehuset og i kommunerne, men praksis kan ikke forpligtes til at følge anbefalingerne. Anne-Mette Rotwitt: Almen praksis screener og snakker forebyggelse med patient, når patienten og lægen finder det relevant. Helle Vibeke Andersen pointerede, at sygehuset har brug for et skema, der kan bruges til alle kommuner, hvor der fx ikke kun står Kolding Kommune. Desuden er det vigtigt, at alle kommunerne har tilbuddet, hvis der fra sygehusets side informeres om, at man henviser til det. Der er også behov for at vide præcis, hvor samtykkeerklæringen skal sendes hen. Udfordringen er ofte, at man kan godt få fortalt folk, at de drikker for meget, og måske vil de også gerne ændre det, men de vil ikke henvises til tilbud for de mener ikke, at de har et problem. De vil 5

6 ikke gøre noget ved at de drikker for meget. Man ved dog fra undersøgelser, at det kan hjælpe, hvis netop lægen har sagt det. Her er det vigtigt, hvilke budskaber egen læge giver patienterne. Der skal screenes systematisk for at finde de borgere, der ellers ikke ville blive fundet. Lis gennemskriver materialet og det sendes ud med referatet. 6. Gensidig orientering Der var ingen punkter under gensidig orientering. 6