De pædagogiske læreplaner 1

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 FOR: RØNNEBÆRHUSET

2 Formål Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud henvender sig - sammen med kvalitetsrapporten for hele dagtilbudsområdet - til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Kvalitetsrapporterne er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år indenfor 1. kvartal. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporterne opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Nærværende kvalitetsrapport for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om det enkelte dagtilbuds kvalitet herunder læreplansarbejdet, sprogarbejdet, indsatsområder mm. 2

3 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddets evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Vejledning til udfyldning: I feltet Beskrivelse af evalueringsværktøj skal I beskrive, hvordan i har evalueret jeres læreplansarbejde. Både hvordan i har dokumenteret eller set tegn på børnenes læring og hvilket værktøj i har brugt eller på hvilken måde i har evalueret jeres læreplansarbejde I feltet Evalueringsresultat skal i evaluere, hvilke læreplansmål (færdigheder indenfor læreplanstemaerne), som børnene har lært gennem jeres pædagogiske arbejde. Herunder skal I beskrive, hvilke elementer I jeres pædagogiske praksis, som har betydet I har nået læringsmålene og hvad jeres evaluering har peget på fremadrettet - om den pædagogiske praksis skal ændres/justeres samt om læreplansmålene skal ændres/justeres. I feltet Udvikling skal i beskrive, hvordan I vil udvikle læreplansmålene for børnene og hvordan i vil udvikle praksis aktiviteter og deres indhold - på baggrund af evalueringen. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapport i 2015 vil nedenstående spørgsmål blive nemmere at besvare, idet læreplansredskabet vil beskrive, hvordan I skal arbejde med evaluering af læreplansmål. Måned og årstal for seneste evaluering: _2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har i flere år brugt SMTTE modellen, når vi har udarbejdet lærings mål indenfor de forskellige læreplanstemaer. Målene er blevet evalueret på henholdsvis stue- og personalemøder. Indimellem skiftes de voksne til at lave en aktivitet imens en anden observere. Til nogle af læreplansprojekterne, har vi udarbejdet vores egne dokumentationspapirer, der viser det enkelte barns læring. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 3

4 Ellers foregår dokumentationen via et produkt, en forestilling, logbog/dagbog, historie og praksisfortælling, billeder i Barnets Bog eller billedfortælling via dias show eller collage. Børnenes generelle udvikling og læring dokumenter vi igennem vores egne tjeklister. - Hvad forventer vi vuggebarnet skal kunne, inden det går videre til mellemgruppen - Hvad forventer vi af mellemgruppe barnet, inden det går videre til storgruppen - Hvad forventer vi af det kommende skolebarn i storgruppe, inden det skal videre i skole Stuerne taler om det enkelte barn og bruger bl.a. relations og trivselsmatrix. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Bondegårdsprojekt med afsluttende tur til Lisbeths bondegård. Fællesprojekt for de største vuggebørn og de mindste mellembørn. De fleste børn var i stand til at genkende dyrene på gården og sige deres lyde. Nogle af børnene kunne også fortælle hvad dyrene spiste. Alle turde ride på den lille pony. Projekt by af affald Storgruppen Stuen blev lavet om til et kreativt rum hver formiddag i 14 dage. Børnene var åbne og modtagelige for projektet, og glædede sig meget til det skulle gå i gang. Børnene havde rigtig mange gode ideer, og var gode til at hjælpe og bruge hinanden. Der var ventetid, når børnene skulle bruge en voksen. Blev den for lang, løste de tit selv problemet ved andres hjælp og kreative evner. Alle børn levede op til målsætningen, at lave 3 ting til byen. Fredag i anden uge havde vi fernisering for alle forældre, og mange stolte børn viste og fortalte hvad de havde lavet. Stor glæde var der, da vi kunne se det i Ugebladet. Projekt akvarium Storgruppen Alle fik lavet et akvarium, og viste stor interesse for projektet. Det gik fint med at studere bøger om fisk, tage på tur til stranden og samle sten, sneglehuse og tang og komme med skotøjsæske som skulle males til akvarium. Da vi skulle i gang med at klippe og klistre fisk, erfarede vi, at det var svært for mange af børnene og for abstrakt.. Vi voksne havde lagt op til, at børnene skulle bruge deres fantasi og krea- 4

5 tivitet (ingen skabeloner), ved hjælp af de forskellige materialer der var lagt frem. Undervejs i forløbet, var vi nødt til at lave simple skabeloner, som børnene kunne bruge, hvis de havde behov. Dette var et stor hjælp og lettelse for børnene, som udviste mere vedholdenhed og motivation. Så blev der produceret fisk og planter m.m. Set i bakspejlet ville det nok have været bedre at synliggøre målet for børnene undervejs, i stedet for først til sidst i forløbet, at samle produktet. Alle var spændte og glade for at vise det færdige resultat til forældrene, og ikke mindst få det med hjem Udvikling Besøgsgården lukker nu, så derfor vil vi prøve at finde et andet sted, der kan give os de samme oplevelser og læring. By projektet har resulteret i, at stuen altid har en stor kasse stående med skrald, som forældrene forsyner os med. Der bliver næsten dagligt leget købmand, klippet og kreeret spændende ting. Børnene er blevet rigtig gode til at bruge en saks, hvor mange tidligere måtte prikke ting ud Hvis vi laver sådan et projekt en anden gang, vil vi lave et akvarium som eksempel inden start. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Alle stuer har haft ekstra fokus på de sociale kompetencer. Vuggestuen har haft ekstra fokus på at vise omsorg og hjælpe hinanden og vente på tur. Forløbet begyndte i uge 46 og året ud. Børnene var rigtig glade for at få kufferten med Bamse Buller med hjem. De fik en forståelse af at skulle skiftes. Historierne der blev skrevet i bamse Bullers bog derhjemme, gav en god sammenhæng mellem hjem og institution. Forældrene meldte tilbage, at børnene var rigtig glade for billederne med deres stuekammerater og kunne alle navnene. Vi oplevede, at børnene blev bedre til at hjælpe, vise omsorg og trøste hinanden. Der var færre konflikter. Der skal stadig arbejdes med at vente på tur. Indholdet i kufferten skal mindskes. Ideen med at inddrage nogle af de store børn i forløbet var givtig for begge parter. Mellemgruppen og storgruppen har arbejdet med det at være en del 5

6 af et fællesskab, som er gode kammerater og hjælper hinanden. Gennem vores daglige snakke med børnene og arbejde med Fri for mobberi kufferten kan vi konkludere, at det er et fantastisk arbejdsredskab. Børnene har fået meget ud af at arbejde med billederne, og har kunnet sætte ord på de forskellige situationer. Alle har kunnet fortælle hvad der gør dem kede af det, og hvad der gør dem glade. Vi kan se på de venskabshjerter som mellemgruppen har lavet, at alle børnene har gode venner, der var ikke noget barn, som ikke blev nævnt af de andre. Børnene kom med gode forslag til vores børneregler. Børnene er blevet bedre til at hjælpe hinanden uden hjælp fra de voksne. Storgruppen forsøgte og øvede sig i at hjælpe og trøste hinanden. Redskabet Har du spurgt din ven / kammerat?, kræver en længere periode for at blive implementeret. Udvikling Vi skal fortsat opdele børnene i meget små grupper. Vi vil på andre tidspunkter igen inddrage nogle børn fra storgruppen, til at hjælpe de små med forskellige ting. Vi vil fremadrettet arbejde jævnligt med Fri for mobberi. Vi vil engang i foråret lave nye venskabshjerter, for at se om der er sket en forandring i børnenes venskab. Vi vil fortsat snakke med børnene til vores samling, omkring hvordan vi skal være overfor hinanden, og minde dem om vores nye børneregler på stuen. Mange af børnene havde svært ved at vente på tur og udskyde deres behov, så det vil fremadrettet været et af vores fokuspunkter. Nogle af de store voksede med opgaven at hjælpe de små, så det er noget vi indimellem vil gøre. De voksne skal fortsat bruge redskabet Har du spurgt en ven Sproglig udvikling Evalueringsresultat Alle stuer har haft ekstra fokus på børnenes ordforråd og sprogforståelse. Vi kan ud fra vores projekter se, at børnene har fået udvidet deres begreber, samt en del er blevet gode til at koncentrere sig og lære af de andre i deres gruppe. Der er også en del af børnene som har lært rim og remserne udenad. Vi oplever, at børnene bruger flere ord i deres lege med hinanden. 6

7 Udvikling Vi erfarede, at nogle projekter er gode at gentage. Det gav rigtig god genkendelighed hos børnene, samt vi kunne se en større udvikling hos dem anden gang. Vi erfarede også, hvor stor en betydning der har, at dele dem op i mindre grupper. Vi har til stadighed fokus på sproget i det daglige, via samling hvor det enkelte barn kommer til orde, hvor der foregår en dialogisk læsning og synges. Forskellige spil der understøtter og udvikler deres ordforråd. Daglige historiefortællinger. At vi understøtter alle handlinger med ord og taler meget med børnene. Vi fortsætter med at dele børnene op i mindre grupper. Vi skal have lavet vores egen sprogkasse med spændende ting, som kan inspirerede voksne og børn Krop og bevægelse Evalueringsresultat Alle stuer har arbejdet med læreplanstemaet. Vuggestuen har arbejdet med forskellige fysiske udfordringer og øge børnenes bevidsthed om de forskellige kropsdele. Læreplanstemaet forløb over 2 perioder. Børnene kunne genkende de forskellige kropsdele på billedmaterialet og finde delene hos sig selv. De blev gode til at gå på trapper, og flere af børnene lærte at bruge gå cykler. Nogle overraskede med rigtig god balance ved vores udfordringer. Børnene var stolte af at kunne udpege deres hånd og fodaftryk. Mellemgruppen havde et bevægelsesforløb i skoven. Læreplanstemaet forløb over 2 perioder. Det var tydelig at se, at børnene i løbet af perioden, blev mere og mere fortrolige med at udfolde sig i skoven og de udfordringer der er der. De udviste stor glæde ved at være udenfor. Vi fik øje på nogle børn, som vi ikke regnede med ville have det svært grov motorisk. Et meget givende projektforløb. Storgruppens havde et blandet bevægelsesforløb udenfor. Læreplanstemaet varede hele efteråret. Børnene var meget glade for de forskellige fysiske udfordringer de blev præsenteret for. Mandagsløbeturen på 2 3 km., fangelege på Sørøverskibet og i Tarzan skoven, hvordan kommer vi fra det ene til den anden lygtepæl og alle de 7

8 andre fælleslege. Nogle af legene var meget krævende for nogle børn, men alle deltog med lidt opmuntring. Udvikling Vuggestuen fortsætter med babymassage til de mindste, da det var en stor succes og vi kan mærke forskel på børnene før og efter massage. Ligeså snart tingene bliver taget frem, komme børnene og vil have en tur. De forskellige billeder med kropsdele kommer op med jævne mellemrum. For at vi kan bevare børnenes glæde for bevægelse og naturen, er det vigtigt, at det er en integreret del af hverdagen Det giver os også mulighed for at se, de børn som har det svært motorisk. Vi kan se, at børnene selv tager initiativ til at igangsætte de lege på legepladsen, de er blevet præsenteret for under forløbet. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Vi kan se fra start til slut (et 10 måneders forløb), at børnene bliver mere Skovprojekt for de største vuggebørn/mindste mellemgruppe børn. og mere motorisk stærke og sikre på sig selv og deres kunnen. Vi oplever, at børnene får nogle gode relationer på tværs af stuerne, hvilket gør overgangen fra vug til ml. gr. tryg for børnene. Gradvis tør de mere, klatre, roder i skovbunden og finder forskellige dyr og tør tage dem op. De får en forståelse for hvordan skoven ændre sig i de forskellige årstider. Udvikling Skraldeprojekt (landsdækkende) Et projekt for ml. gr. og stor gr. som gav alle børnene en øget opmærksomhed på hvad og hvordan vi smider væk. Speciel de store blev meget optaget af, hvor længe det forskellige affald var om at blive nedbrudt i naturen, og det har givet tilbagevendende snakke f.eks. ved frokostbordet. Forældrene fortæller, hvordan børnene irettesætter dem, hvis de gør noget forkert, og stanniol er blevet bandlyst. Ved skovprojekter er det vigtigt at fastholde, at det er de samme børn og voksne, som drager af sted en gang i ugen. Det er vigtigt, at der er udarbejdet en plan for hvad der skal laves. Det er vigtigt, at vi som voksne støtter det enkelte barn i dets udvikling. I starten af forløbet, er det den voksnes opgave, at støtte børnene i at danne legerelationer på tværs af stuerne. Vi evaluere flere gange i forløbet, så vi kan se om vi følger vores mål eller om der er noget der skal justeres. 8

9 Vi deltager i Skraldeprojektet igen i Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Vi har arbejdet med julen / juletraditioner. Alle nåede de mål de satte sig, bortset fra mellemgruppen som erfarede, at de ikke kunne fange de mindstes interesse i alt det de havde planlagt. Ml. gr. holdt julesamling hver dag med julehistorier og sange, som de gentog flere gange. Det havde en god effekt med genkendelsens glæde. Kun de største fik lavet julepynt til juletræet, men alle var dybt koncentreret om at lave frugtkugler. Gennem samtale kunne vi hører, at de havde fået en forståelse for hvad der hører julen til. Storgruppen alle børn skulle male et julekort som de sendte hjem til familien. Alle børn / forældre skulle skrive på kortet og fortælle om deres / familiens juletraditioner og returnere til stuen. Alle børnene forstod og oplevede, at julen kan holdes på forskellige måder, samt at der er flere fælles traditioner / træk i familierne. Cirkusforestilling Storgruppen. Børnene udviste stor interesse for forestillingen, nu var det endelig deres tur til at være med og vise det for de andre og familien til sommerfesten. Alle var meget engageret i at lave rekvisitter til forestillingen. Udvikling Selvom vi har opdelt børnene i 3 aldersgrupper, er specielt mellemgruppen nødt til at aldersopdele børnene yderligere. Børnene får mere ud af at øve sig i mindre grupper, og vi samler først det hele til generalprøven for vuggestuen og mellemgruppen om formiddagen inden sommerfesten. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultaskab på personalemødet, at lave en handleplan for, hvordan vi kan hjælpe Har vi et barn med særlige behov, prøver vi enten stue vis eller i fælles- og støtte barnets i dets udvikling. Er det ikke muligt, har vi altid i samråd med forældrene indhentet råd og 9

10 vejledning hos vores pædagogiske vejleder, hvor vi sammen har udarbejdet en handleplan. Føler vi ikke det er tilstrækkeligt i forhold til barnets udvikling, er næste step kontakt til PPR. Udvikling Vi er blevet meget beviste om, i det omfang det er muligt personalemæssigt, at opdele børnene i mindre grupper, da det er lettere at inkludere de børn i fællesskabet. Materialet i Fri for mopperi er blevet en fast del af hverdagen, for at styrke det sociale fællesskab. At være en anerkendende voksen, er noget der konstant skal arbejdes med. For nogle år siden ved sidste sparerunde, fjernede vi tilbuddet om konsultation til alle forældre. Vi har nu besluttet, at det redskab er helt uundværligt, til at komme rundt om alle børn, så vi genindfører det igen. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultage, har brug for en voksen til at støtte, opmuntre og hjælpe i processen. Vi er opmærksomme på, at børn med særlige behov, i nogle sammenhæn- Stuernes personale evaluere barnets læring i forhold til egen handleplan, eller den der er lavet i samråd med pædagogisk vejleder, talepædagog eller psykolog. Udvikling Igen vores erfaring er, vigtigheden af at opdele børnene i mindre grupper, for at tilgodese børn med særlige behov, når vi arbejder med et læreplansprojekt. Vigtigt med anerkendende voksne. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Et godt børnemiljø har vi altid haft i fokus. Vi har brugt noget af dcum materiale (Dansk Center for undervisningsmiljø). Personalet har brugt deres OBS skemaet til vuggestuegruppen og Venskabsskemaet til børnehavebørnene, for at kortlægge deres relationer til 2 Dagtilbudsloven, 8, stk. 5 10

11 kammerater. To til tre gange om året, udfylder personalet på de forskellige stuer, vores relationsmatrix og trivselsmatrix over alle børnene. På hvert personalemøde fortæller stuerne kort om gruppernes trivsel og informere om børn som har brug for ekstra opmærksomhed. I dagligdagen bliver der arbejdet med materialet i Fri for mobberi. Med nogle års mellemrum, bliver forældrene præsenteret for et spørgeskema vedr. deres oplevelse af barnets daginstitution. Skemaerne kommer rundt om børnenes psykiske miljø, det fysiske og det æstetiske. Forældrene har været meget tilfredse med børnenes psykiske miljø og de bemærkninger der har været til det fysiske som dårlige toilet- og garderobeforhold, har vi nu i 2012 haft midlerne til at renovere. Udvikling Det bevirker, at vi altid når rundt om alle børn og deres trivsel, og vi har fokus på, at ALLE børn har gode venner. Vores egen fokus på hvad der er et godt børnemiljø har gjort, at vi altid arbejder på, at alle børn og voksne taler pænt til hinanden og lytter, undgår at skælde ud og være anerkendende i konfliktsituationer. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Vejledning til felterne står i felterne Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale an- sprogvurderingsmateriale, for henholdsvis de 3- årige og de 5-årige. Vi anvender det materiale, som Ministeriet for Børn og Undervisnings vendes? 3 Dagtilbudsloven 11 11

12 Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Alle 3-årige og 5-årige skal gennemgås i personalegruppen, for at sikre, at man har taget stilling til det enkelte barns sproglige formåen. Den sprogansvarlige pædagog kender til risikofaktorerne (sociale/adfærdsmæssige problemer, lav socioøkonomisk status, sprogproblemer i familien) og vurderer, om det er relevant at lave en sprogvurdering. I tvivlstilfælde sprogvurderes for en sikkerheds skyld. Forud for evt. støtteansøgning, pæd. vejledning eller ansøgning om skoleudsættelse skal de 3- og 5 årige børn også sprogvurderes. Det organiseres på den måde, at den sprogansvarlige pædagog i mellemgruppen, tilrettelægger nogle dage, som bliver sat af til at sprogvurdere. Det er den sprogansvarlige som går ind og vurdere, om det er relevant at lave en sprogvurdering samt informere forældrene. Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Det er den sprogansvarlige pædagog i dagtilbuddet, som udfører sprogvurderingerne. Generel indsats Er barnet i denne kategori, tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats. Her gøres brug af metoderne fra Sprogpakken (fx de understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen og tematisk sprogarbejde). Fokuseret indsats Er barnet i denne kategori, målrettes indsatsen med de metoder, der er relevante for barnets sproglige vanskeligheder. Der bliver udarbejdet en plan med forældrene, om hvad vi gør i institutionen og hvad de skal gøre derhjemme. Aktiviteterne kan bl.a. bestå af billedlotteri, leg med ord (rim og remser), begrebslege med former, antal, størrelser, står tingene foran, bagved, ved siden af, sorteringslege osv. Særlig indsats Er barnet i denne kategori begynder vi med, at den sprogansvarlige indkalder forældrene til en samtale, hvor hun fortæller hvad sprogvurderingen har vist. Ud fra det får forældrene at vide, at vi gerne med deres samtykke, vil lave en henvisning til PPR, så vi kan få en bredere udredning og redskaber til at støtte barnet i hverdagen. Det er den sprogansvarlige der laver henvisningen til PPR. Gennem samtaler med talepædagogen, får vi et større indblik i hvordan den sprogansvarlige kan støtte barnet, ud fra om det er udtale, sprogfor- 12

13 ståelse, begreber, eller noget fysisk som barnet skal have styr på. På baggrund af talepædagogen tilbagemelding, bliver der tilrettelagt forskellige lege. Det kan være pustelege, række tunge, dialogisk læsning, gurgle med vand, lege med begreber, rim og remser samt hjælpe barnet med at sætte ord på de situationer som det kan have svært med. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: _Foråret 2012 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af dagtilbuddets 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet Generel indsats % anbefalet: Fokuseret indsats 2 børn 15 % Særlig indsats 1 barn 9 % Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan dagtilbuddet organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Dagtilbuddets organisering af og arbejde med børns overgange Vi har opdelt vores børn på 3 stuer, for bedre at kunne tilgodese børnenes aldersmæssige behov. Vi arbejder med overgange ved hvert skift mellem grupperne og efterfølgende forældresamtale. Vi har udarbejdet et materiale med forventninger til de forskellige aldersgrupper, en slags forventningsskema til hvad barnet skal kunne mestre, inden de gå videre til næste 4 Dagtilbudsloven 7 stk

14 stue. Vi bruger det som rettesnor for, hvor vi skal støtte barnet og ikke som facitliste, når personalet afkrydser skemaet. Når barnet flytter over i storgruppen, bliver forældrene informeret om de forventninger og krav vi stiller til børnene og forældrene i storgruppen og specielt til de kommende skolebørn. De kommende skolebørns forældre bliver indkaldt til en samtale inden forældremødet i september, hvor der tales om de kompetencer barnet skal kunne, for at være parat til skole. Storgruppen arbejder meget med de sociale og personlige kompetencer, ud over at styrke deres nysgerrighed for bogstaver og tal og hvad de ellers er optaget af. Et par måneder før de kommende skolebørn går ud, arbejder de mere målrettet med skolerelaterede ting / opgaver. Vi har tidligere brugt materialet På vej til at beskrive barnet, men er nu overgået til det nye overgangsmateriale, som vi på nuværende tidspunkt, har brugt på et barn i december, hvor det nye skriveunderlag blev lavet. Institutionen har i mange år lavet Barnets Bog, som beskriver barnets liv og udvikling i Rønnebærhuset. Dagtilbuddets antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: _2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 0 Piger 0 I alt 0 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 14

15 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk ud- Antal fuldtidsstillinger 4,56 58 % dannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk 3,29 42 % uddannelse 5 Personale med relevant 0 diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 0 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 6 Sygefravær i procent 7 16,62 6,56 % En langtidssygemelding 6 Fastansat pædagogisk personale inklusive praktikanter (uanset uddannelse) eksklusiv personale ansat med løntilskud. Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling.. 7 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 15

16 Beskrivelse af dagtilbuddet Rønnebærhuset er en lille selvejende integreret institution, som i 2011 blev en del af det selvejende område Lions Børnehuse. Vi er normeret til 54 enheder, som vi har valgt at fordele på 3 stuer. Vuggegruppen med de 0 2 ½ (3) års børn, mellemgruppen med de 2 ½ (3) - 4 (4 ½) års børn og storgruppen med de 4 (4 ½) 6 års børn. Det gør det lettere for os, at kunne tilgodese børnenes aldersmæssige behov. Mange forældre giver udtryk for, at institutionens størrelse har været udslagsgivende for valget af os. Rønnebærhuset ligger i en del af Ådalsparkens Center, og de fleste nye forældre bliver meget overrasket, når de træder ind og opdager, at det er en institution som føles meget rar og imødekommende og har en hjemlig atmosfære. Vores legepladsforhold / størrelse kunne vi have ønsket anderledes, men vi er gode til at bruge vores lokalområde og nærliggende skov. 12 min. i rask børnetempo og vi kan komme med bus og tog. Vores 1. prioritet har altid været, at både børn og forældre skal føle sig hjemme og opleve tryghed, nærhed og omsorg. Ved velkomsten af nye forældre, gør vi opmærksom på, at vi altid er lydhøre overfor deres ønsker, usikkerhed, kritik, forslag, bekymringer m.m., og vigtigheden af altid at komme til os, da barnet er vores fælles interesse. Vi har nogle overordnede værdier som betyder meget for os, og det er, at ALLE taler pænt til hinanden og vi behandler hinanden på en ordentlig måde. Personalet arbejder konstant på at blive dygtigere til at være anerkendende i deres dialog med børnene og i at hjælpe dem med at se hinanden og løse konflikter. Så råbe højt og skælde ud, prøver vi at undgå. 16

17 Ingen børn skal være udelukket af fællesskabet og vi er opmærksomme på, at alle børn har legekammerater. Vores krav og forventninger til børnenes ansvarlighed og selvstændighed stiger gradvis ved stueskiftene, og vi forventer, at forældrene bakker op. Læs på vores hjemmeside, hvad det også indebærer, at være barn i Rønnebærhuset. - Mål og indsatsområder (udviklingsperspektiver) Vores mål for de næste to år, vil bl.a. være, at styrke samarbejdet med de øvrige samarbejdspartnere i Lions Børnehuse, som vi blev en del af midt juni Ledergruppen har udarbejdet et nyt Ide og strategi plan, som nu skal planlægges og implementeres i området over de næste to år. - Hop og Galop dag - To årlige fælles løbearrangementer - Fælles maleriprojekt med kunstner og fernisering - Fællesudflugter for storgrupperne - Jazzarrangement - Institutionsbyttedage eller uge for storgrupperne - Fælles teaterarrangementer - Informationspjece om Lions Børnehuse Et af vores gamle renoverings mål, var at få etableret nye pusle og toiletforhold for alle børnene. Det lykkedes i 2012 ved hjælp af regeringens Kvalitetsfondsmidler. Vores nye renoverings mål vil fokusere på, at fremtidssikre vores gamle og nedslidte køkken, så vi på et tidspunkt, evt. vil kunne opfylde et kommende forældreønske om madordning. Et andet renoverings mål er nye lofter og belysning. Har tidligere bedt DAB (vores udlejer) indhente tilbud på et nyt loft og belysning. Tilbuddet lød på en huslejestigning på kr. om året i 10 år (i 2004). Desværre afviste kommunen vores ansøgning om penge til en huslejestigning. Vi ønsker at afprøve denne løsning igen. Lions Børnehuse har indkøbt ipads til alle stuer. 17

18 Vi har lige taget hul på diskussionen om, hvordan vi vil bruge de nye muligheder det giver for læring. Målet er, at personalet bliver fortroligt med ipads og vi finder de muligheder, vi syntes er sjove og lærerige i forhold til børnenes alder. Samtidig er vi opmærksomme på, at danske børn i gennemsnit bruger 5 timer i hverdagen foran fjernsyn og computer og ca. 7 timer i weekenden. Så vores primære fokus, vil stadig være på leg og bevægelse/motion. Kommunens store besparelse på børneområdet i 2010 resulterede i, at vi var tvunget til at skære næsten al møde- og planlægnings tid væk, for at lægge timerne ind i arbejdsplanen. Derfor vil et af vores store indsatsområder i 2013 være, at tilrettelægge en ny arbejdsplan med de ekstra ressourcer vi fik tilført midt 2012 og de yderligere timer, vi vil få i Det har været en stor udfordring for os, at finde den fornødne tid til udarbejdelse af læreplans SMTTE og ikke mindst den efterfølgende dokumentation og evaluering. Det er en beklagelig opfattelse, at pædagoger i daginstitutioner ikke behøver planlægnings tid som indenfor skoleverdenen. Vores mål i 2013 er, at alle stuer kommer rundt om alle læreplans temaerne i løbet af året, og har fordelt temaerne i vores årsplan. Personalet vil hen ad vejen udarbejde SMTTE på temaerne. Vi har fået en ny udfordring / indsatsområde der hedder Hvordan finder vi tid til det nye Børneintra. Børneintra giver os på nuværende tidspunkt mange tekniske problemer samt er meget tidskrævende. Lions Børnehuses bestyrelse er opmærksom på problemet, og har besluttet, at finde ekstra ressourcer i vores lønkonto. Foreløbig frem til sommer. I løbet af 2013 er det vores mål, at samtlige personaler igen skal på opfriskningskursus i 1. hjælp. 18