Fra kæmner til kommunaldirektør - lokal ledelse i en national og global kontekst Hansen, Morten Balle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kæmner til kommunaldirektør - lokal ledelse i en national og global kontekst Hansen, Morten Balle"

Transkript

1 Aalborg Universitet Fra kæmner til kommunaldirektør - lokal ledelse i en national og global kontekst Hansen, Morten Balle Published in: I fællesskabets tjeneste års kommunal ledelse Publication date: 2013 Document Version Accepteret manuskript Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Hansen, M. B. (2013). Fra kæmner til kommunaldirektør - lokal ledelse i en national og global kontekst. I I fællesskabets tjeneste års kommunal ledelse (Kapitel 2, s ). København: Gyldendal. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: February 08, 2017

2 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

3 Fra kæmner til kommunaldirektør Af Morten Balle, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og leder af forskningsgruppen offentlig organisation og forvaltning Sammenfatning: Udviklingen fra kæmner til kommunaldirektør analyseres, idet der især fokuseres på udviklingen siden kommunalreformen i Hvordan har kommunaldirektørernes baggrund, karriere og rolle opfattelser udviklet sig? Og hvordan kan man forstå denne udvikling i lyset af mere generelle udviklingstendenser i samfundet? Analyserne fører frem til en karakteristik af udviklingen fra kæmner til kommunaldirektør og af, hvorledes kommunaldirektørrollen videre har udviklet sig i en periode, hvor kommunerne blev kernen i den skandinaviske velfærdsstat, og new public management blev sat på dagsordenen. For almost 100 years, those interested in public affairs have grappled with the perplexities of the relationship between policy and administration. the dichotomy of policy and administration defined the terms for discussing the relative roles and proper contributions of elected officials and appointed staff in policy making for half a century. (Svara 1985, s. 221) 55 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

4 respekt for demokratiet og for det demokratiske element i hele den styreform, vi har. Heri ligger bestemt ikke, at jeg ikke kan se svagheder i det, og der ligger heller ikke andet i det, end at jeg bestemt heller ikke altid er enig med de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer men der må man altså bare have respekt for de mennesker, som jo altså har fået et demokratisk mandat til at træffe disse beslutninger, enten man kan lide dem eller ej. (Kommunaldirektør citeret i Hansen 1997, s. 212) munaldirektørforening, blev grundlagt i 1913 et år før udbruddet af første verdenskrig, og fem år efter at kvinderne fik stemmeret ved kommunalvalg. I 1971, året efter den første store kommunalreform, blev Kæmnerforeningen omdøbt til Kommunaldirektørforeningen ved sammenslutningen med Kommunalsekretærforeningen. Disse navneændringer fra kæmner og kommunesekretær til kommunaldirektør symboliserer på mange måder den udvikling, stillingen som kommunens øverste ikke-valgte embedsmand har gennemgået de seneste 100 år. I dette kapitel berettes om denne udvikling, idet den sættes ind i et større globalt og velfærdsstatsligt historisk perspektiv. Beretningen trækker på survey-undersøgelser til kommunaldirektørerne fra 1980, 1992, 2006 og 2008 (se appendiks) samt egen og andres forskning på området. Sogne og købstæder udviklingen fra 1913 til 1970 I den 100-årige kommunale danmarkshistorie med fokus på kommunaldirektøren, som fortælles her, er der to store meget synlige begivenheder af afgørende betydning for den rolle, som kommunernes øverste embedsmand var/er ansat til at udfylde, nemlig kommunalreformerne i 1970 og Frem til 1970 var den lokaladministrative inddeling af Danmark betydeligt mere heterogen og kompleks end den struktur, der blev gennemført med 1970-kommunalreformen. Sognekommuner og købstæder udgjorde, ved siden af amterne, de to grundlæggende lokaladministrative enheder og var underlagt ganske forskellige regler fra statens side. Inddelingen ændrede sig lidt undervejs, men en opgørelse fra slutningen af 1950 erne giver et indtryk af, hvor små enheder der var tale om frem til 1970 (Blom-Hansen, Ibsen, Juul og Mouritzen 2012): 1300 kommuner med sognekommunal status og 88 kommuner med købstadslignende status i gennemsnit godt 3000 indbyggere pr. kommune, hvoraf langt de fleste sognekommuner var betydeligt mindre. Samtidig var det kommuner med en væsentlig mindre opgaveportefølje end de kommuner som blev opbygget efter Det var i sognene og købstæderne, kommunekæmneren arbejdede. Kæmner er den gamle betegnelse for den øverste administrative leder i den kommunale administration i de gamle sognekommuner ofte den eneste ansatte i administrationen. Betegnelsen stammer fra det latinske camerarius, kammermester (eller kassemester) (Hansen 2009b). Oprindelig blev den på dansk brugt om de ansvarlige for købstædernes kassebeholdninger, men da sognekommuner blev oprettet på landet i midten af 1800-tallet, blev der 56 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 57 Det 20. århundredes historie er en på godt og ondt utrolig dynamisk historie med to store verdenskrige, opkomsten og sammenbruddet af store totalitære ideologier og samfund, og med en teknologisk udvikling fra hestevognssamfund til fly, tog og bil-samfund, rejser til månen og en accelerering af global kommunikation via digitalisering og samhandel på tværs af kloden. Med til historien hører også fremkomsten og konsolideringen af det repræsentative demokrati og udviklingen af de moderne velfærdsstater med dertil hørende moderne bureaukratier. Det var nemlig en generel tendens i det 20. århundrede, at statens relative størrelse (indikeret ved fx andel offentligt ansatte eller andel af BNP) i langt de fleste samfund voksede (Tanzi og Schuknecht 2000), og tendensen var særlig udpræget i Nordeuropa og især i de nordiske lande (Esping-Andersen 1990). I dagens danske samfund arbejder således omkring 30 % af arbejdsstyrken i den offentlige sektor, og ca. halvdelen af bruttonationalproduktet fordeles via det politisk-administrative system. I denne udvikling er to store grupper af beslutningstagere blevet stadig mere centrale de folkevalgte politikere og de professionelle embedsmænd i velfærdssamfundets politisk-administrative systemer. Det er midt i disse internationale udviklingstendenser, at vi finder den danske kommunaldirektør (eller stadsdirektør, kommunekæmner, ordførende direktør kært barn har mange navne), der er defineret ved at være den hierarkisk øverste ikke-valgte embedsmand i den kommunale administration. Fra sogneråds- eller byrådskæmneren med ingen eller ganske få medarbejdere til kommunaldirektøren med flere tusind ansatte er der et stort spring. Ikke desto mindre er der en stabil kerne midt i denne omfattende forandring. En kerne, der er knyttet til ideen om en parlamentarisk styringskæde begrundet i et repræsentativt demokrati. Kæmnerforeningen, der var forgængeren for den nuværende KomiFællesskabetsTjeneste_1korr.indd /03/

5 også behov for kæmnere der. I forbindelse med kommunalreformen (1970) forsvandt stillingsbetegnelsen gradvis, men i enkelte mindre danske kommuner anvendtes betegnelsen stadig i starten af 1990 erne (Hansen 1995). En fortælling fra 1940 erne og 50 erne af kæmner S. Jensen, Vadum Kommune Den 1. juli 1941 blev jeg ansat som Vadum Kommunes første kæmner. Nogen egentlig kommunal uddannelse havde jeg ikke, men som sognerådsmedlem i min tidligere opholdskommune, Nørre-Aaby på Fyn var jeg ikke uvidende om et sogneråds mangeartede opgaver, og havde på den tid gode forudsætninger for at kunne udfylde en sådan plads. Arbejdet på kontoret, der dengang var i den gamle Torpet forskole, kom jeg hurtigt efter Storgaard (sognerådsformanden) skrev selv kladderne til korrespondancen til myndighederne. Folk i kommunen skrev vi i al almindelighed ikke til; ville de have noget at vide, kunne de jo komme på kontoret. Det var ikke noget at ofre papir og porto på, sagde Storgaard. Storgaard var meget fåmælt; hans tale var enten ja eller nej, men om fredagen, når han var på kontoret han var der hver fredag fra 14 til 16 og når min kone så inviterede på en kop kaffe og vi sad og hyggede os, kunne han fortælle mangt og meget om egnens befolkning det private byggeri tog også til, og tillige kom det offentlige med nyt kommunekontor, alderdomshjem og skole, og det førte med sig, at kontorpersonalet blev udvidet, således at jeg, da vi i 1956 flyttede ind i de ny lokaler i stationsbyen, havde to medhjælpere. Vi fik på dette tidspunkt et moderne maskinbogholderi og senere kontrol-kasseapparat. sognerådspolitikere var blevet udviklet over mere end 100 år (Villadsen 2000), var det i flertallet af kommuner først i 1970 erne, at en egentlig kommunal administration blev opbygget. Særligt i sognekommunerne var fraværet af en professionel administration før 1970 udtalt. Eksempelvis fandtes rådhuse kun i et mindretal af sognene inden reformen i 1970 (Anderson og Pedersen 1998; Bogason 1992). Et andet generelt kendetegn, som fremstår implicit af kæmner Jensens beretning, er det tætte samarbejde med den politisk valgte sognerådsformand, der er den overordnede, og som fastlægger rammerne for den daglige administration. Denne principielle styrkeposition er videreført i den kommunale styrelseslov, hvor borgmesteren formelt har ansvaret for den daglige forvaltning. Den hænger sammen med de grundlæggende forestillinger om samfundsstyring, som er rodfæstet i ideerne om et repræsentativt demokrati. Det var og er også i dag en grundlæggende forudsætning for at kunne varetage arbejdet som kommunaldirektør, at man kan omgås folkevalgte politikere og grundlæggende accepterer de spilleregler, der er knyttet til det repræsentative demokrati. Et tredje kendetegn er, at udviklingen efter krigen går stærkt. Der kommer nye opgaver til veje, alderdomshjem, skoler og der kommer flere ansatte i administrationen. Denne udvikling er kendetegnende for velfærdsstatens fremvækst i 1950 erne og 1960 erne og er det centrale rationale for kommunalreformen i 1970, selvom en række andre forhold også spiller ind (Blom-Hansen, Ibsen, Juul og Mouritzen 2012). Dels gjorde de mange forskelle i kommunernes status strukturen kompliceret at administrere og overlod mange detailspørgsmål til staten. Dels indikerede 1960 ernes debat om kildeskat et behov for en forenkling og standardisering af skattesystemet. Og dels havde de mange sognekommuner svært ved at løse de nye opgaver, hvilket skabte en uigennemsigtig struktur af mellemkommunale samarbejder og finansieringssystemer. Kommunerne bliver med andre ord den fremvoksende velfærdsstats decentrale administrations- og implementeringsorgan. Kæmner Jensens fortælling fra Vadum Kommune illustrerer nogle generelle kendetegn ved kommunerne og kommunaldirektørens arbejde før For det første var det en langt mindre forvaltning, hvis der overhovedet var nogen. Vi hører, at Jensen, der blev ansat under krigen i 1941, er den første kæmner i kommunen. Mens det lokale demokrati med folkevalgte by- og Den kommunale velfærdsstat konsolideres udviklingen Kommunalreformen i 1970 har med rette ry for at være en helt central begivenhed i dansk forvaltningspolitik og bestod af andet og mere end en inddelingsreform. 58 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 59 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

6 For det første blev sondringen mellem købstæder og sogne ophævet, antallet af kommuner blev reduceret til 275, og antallet af amter reduceret til 14. Fra et gennemsnit på godt 3000 indbyggere steg den gennemsnitlige kommunestørrelse til et indbyggertal på knap indbyggere. En målsætning var, at en kommune skulle være stor nok til at drive en tresporet folkeskole og et amt stort nok til at kunne drive et sygehus. En anden målsætning var ideen om, at et sammenhængende bysamfund skulle have en kommune. Eksempelvis var byer som Odense, Århus og Aalborg efterhånden vokset sammen med en del af de omkringliggende kommuner. En fælles kommune for sådanne områder kunne lette den fysiske planlægning. For det andet blev der gennemført en skatte- og finansieringsreform, som gjorde skattesystemet ensartet mellem kommunerne. Den blev i slutningen af 1970 erne fulgt op af en budget- og regnskabsreform. På mange måder blev grundelementerne i den decentrale velfærdsstat, vi kender i dag, således etableret i 1970 erne. Det offentlige forbrug steg fra 22,2 % af BNP i 1971 til 27,3 % af BNP i 1980, og de største stigninger skete i amter og kommuner (Blom-Hansen, Ibsen, Juul og Mouritzen 2012). Rundt omkring i de sammenlagte sognekommuner blev der bygget rådhuse, og i løbet af 1970 erne blev en lang række opgaver overført fra staten til primær- og amtskommuner. Folkeskoleloven fra 1975, hvor undervisningspligten blev øget fra syv til ni år og enhedsskolen indført, og bistandsloven fra 1976 er vigtige eksempler på vidtrækkende statslig lovgivning, som tildelte kommunerne en central rolle i velfærdsstaten. I 1980, hvor den første spørgeskemaundersøgelse til kommunale topchefer, der indgår i analyserne her (se appendiks), blev gennemført (Riiskjær 1982), var det således på mange måder et relativt nyetableret system, som de administrative topchefer sammen med de folkevalgte politikere stod i spidsen for. Kommunaldirektørerne havde i vidt omfang startet deres karriere i de tidligere sogne, købstæder og amter fra før kommunalreformen. ten af halvtredserne med en kommunal uddannelse, en anciennitet i stillingen på godt ti år og en gennemsnitlig anciennitet i kommunal administration på 29 år. Mindst halvdelen havde været kæmnere i en del af den kommune, hvor de nu var kommunaldirektører. Tre fjerdedele af kommunaldirektørerne havde en kommunal uddannelse, og mindre end ti procent havde en længere samfundsvidenskabelig uddannelse. Ingen kvindelige kommunaldirektører besvarede 1980-undersøgelsen, men fra senere undersøgelser vides det, at i hvert fald én kommunaldirektør var kvinde. Kommunen var og er imidlertid andet og mere end et statsligt implementeringsorgan. Den bygger også på ideen om et lokalt forankret folkestyre. Kommunernes politisk-administrative ledelsesstruktur siden 1970 I 1970 erne blev den grundlæggende formelle kommunale ledelsesstruktur fastlagt. Selvom der er forandringer over tid i organiseringen af kommunernes ledelse og væsentlige forskelle i mellem kommunerne (Ejersbo 1998; Hansen, Pedersen og Thylin 2010), så er der en grundstruktur, som kendetegner stort set samtlige danske kommuner fra tiden efter kommunalreformen i 1970 og frem til i dag (Hansen 1998), og som delvis er lovbestemt (Sørensen 2009). Kommunalbestyrelsesmødet (også kaldet byrådsmødet eller borgerrepræsentationen), der består af de politikere, som opnåede valg ved sidste kommunalvalg, er kommunens øverste myndighed. Det har i hele perioden bestået af mellem 9 (Læsø) og 55 (København) folkevalgte politikere med et gennemsnit før 2007 på omkring 17 og efter 2007 på godt 25. Efter et kommunalvalg konstituerer kommunalbestyrelsen sig med en formand, der kaldes borgmester (overborgmester i København), et økonomiudvalg og en række stående udvalg med dertil hørende udvalgsformænd (borgmestre i København, rådmænd i de næststørste kommuner). Antallet af og opgavefordelingen mellem de stående udvalg, og dermed også antallet af udvalgsformænd, har varieret betydeligt over tid og mellem kommuner siden 1970 erne. Gennem alle årene har næsten alle kommuner dog ud over det obligatoriske økonomiudvalg haft tre stående udvalg (med varierende betegnelser): et skole- og 60 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 61 Kommunaldirektørernes kollektive profil i 1980 I 1980 var halvdelen af kommunaldirektørerne født før 1929 og havde således været børn under 30 ernes krise. 40 % var vokset op i et hjem, hvor forsørgeren var selvstændig, og 35 % i et hjem, hvor forsørgeren var privat eller offentlig funktionær. Den gennemsnitlige kommunaldirektør var en mand i starifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

7 kulturudvalg med ansvar for bl.a. folkeskolen; et teknisk udvalg med ansvar for de tekniske ydelser og et socialudvalg med ansvar for bl.a. ældreplejen. Den administrative del af kommunernes ledelse er, til forskel fra i en del andre lande, ikke beskrevet i kommunalstyrelsesloven. Ikke desto mindre er der nogle gennemgående relativt stabile træk i kommunernes administrative ledelsesstruktur. Med ganske få undtagelser har alle kommuner i hele perioden haft en kommunaldirektør. Ud over kommunaldirektørerne er de tre gennemgående topchefer (teknisk direktør, socialdirektør og børne- og kulturdirektør, om end titlerne varierer betydeligt) dem, der refererer til de tre gennemgående stående udvalg men antallet varierer, i lighed med antallet af stående udvalg. New public management Samtidig med 1970 ernes etablering af den danske velfærdsstats lokale administrative fundament var den internationale udvikling præget af oliekriser, stigende arbejdsløshed, stagflation og et opgør med Keynes ideer om den regulerede kapitalisme (Hall 1989). Velfærdsstatens kraftige vækst var på ingen måde noget specielt dansk fænomen, men havde med forskellig styrke kendetegnet de fleste avancerede vestlige samfund i årtierne efter anden verdenskrig. Det kaldte på en reaktion, som Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien kom til at stå som eksponenter for. Der opstod fra 1980 erne og fremefter en fremherskende fælles dagsorden i den administrative og politiske elite, der handlede om at slanke, rationalisere og effektivisere den offentlige sektor generelt og den offentlige administration i særdeleshed, hvad enten det handlede om radikale nedskæringer som i Thatchers Storbritannien eller en mere inkrementel opbremsning og omstilling af væksten som i Schlüters danske moderniseringsprogrammer (Ejersbo og Greve 2005). En af de fra et forvaltningsmæssigt synspunkt væsentligste idéstrømninger, der kom ud af 1970 ernes kriser, var den palet af organisatorisk innovationer, der senere internationalt fik samlebetegnelsen new public management (NPM) (Hood 1991; Hood 1995) og i USA blev kaldt reinventing government (Osborne og Gaebler 1992). Kapitlet har ikke til formål at behandle NPM-litteraturen i dybden, men enkelte kommentarer er relevante her. For det første dækker betegnelsen NPM over så forskellige typer organisatorisk innovation, at der er tale om andet og mere end en neoliberal markedsstrømning, og forskellene mellem innovationerne er mindst lige så interessant som lighederne (Rhodes 1999). For det andet giver det efter min opfattelse på trods af at NPM er blevet en semantisk magnet (Vedung 1997) med heterogent indhold, som betegner meget forskellige fænomener stadig mening at bruge en fælles betegnelse om den reformbølge, som blev sat på dagsordenen i 1980 erne, og som stadig præger forvaltningsdiskursen. Selvom forskellene mellem innovationerne er væsentlige og interessante, bærer de nemlig også nogle fællestræk. De er for det første transnationale og for det andet præget af en rationaliseringsdiskurs, hvor nøgleordet er effektivitet, mens de kun perifert forholder sig til problemstillinger knyttet til politisk uenighed og den store ledelsesopgave, der handler om, hvordan man når til enighed om mål og midler. De er udviklet som mere eller mindre sammenhængende bud på den generelle problemstilling, der opstod i kølvandet på udviklingen af de store serviceproducerende velfærdsstater i årtierne efter anden verdenskrig, og som akut blev sat på dagsordenen af 1970 ernes oliekriser: Hvordan fremmes en mere rationel og effektiv produktion af velfærdsstatslige serviceydelser? Svarene herpå var og er ganske forskellige, men forenes alligevel af en påstand om, at organisering, styring og ledelse er vigtigt. I hvor høj grad svarene lægger vægt på konkurrence og markedsgørelse som løsningsmodeller, varierer derimod ganske meget. I 1980 ernes Danmark var ideerne til løsningsmodeller især mål- og rammestyring, fokus på bedre ledelse og introduktion af forskellige former for konkurrencemekanismer ved leveringen af offentlige serviceydelser (Hansen 2009a; Hansen 2011b). I tabel 1 ses nogle af de mere udbredte organisatoriske innovationer fra NPM-bølgen. tabel 1 En typologi for transnationale organisatoriske innovationer relateret til new public management (NPM) Relativt gammel og veletableret i kontekst: Introduceret i 1980 erne Relativt ny og mindre etableret i kontekst: Introduceret i 1990 erne eller senere Markedsparadigme Privatisering og udlicitering Frit valg for brugerne Bestiller-udfører-model Kontraktstyring kilde Tilpasset fra Hansen 2011a; Hansen 2013 (under udgivelse) Ledelsesparadigme Mål- og rammestyring Benchmarking Værdibaseret ledelse (organisationskultur mv.) Kvalitetsstyringssystemer (fx TQM) Balanced scorecard Leanledelsessystemer Pay-for-performance-systemer 62 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 63 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

8 Spørgeskemaundersøgelser til kommunale topchefer i 2004, 2006 og 2008 indikerer, at de to mest betydningsfulde innovationer i ledernes øjne er målog rammestyring og værdibaseret ledelse (Hansen, Hansen og Dahl 2004; Hansen og Eriksen 2006; Hansen, Jensen og Pedersen 2009). Fra vækst til omstilling Mens 1970 erne var vækstens årti for de danske kommuner, så blev 1980 erne omstillingens og opbremsningens årti. I samfundets elite såvel som den brede befolkning bredte der sig fra slutningen af 1970 erne en opfattelse af, at væksten i den offentlige sektor måtte bremses. Denne opfattelse blev måske tydeligst formuleret af den afgående socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, der den 28. oktober 1979 udtalte sig i tv om landets økonomiske situation: Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. (Villaume 2012) Udviklingen i kommunaldirektørernes opfattelse af den offentlige sektor Det foregående årtis vækst i kommunerne og den udbredte krisestemning i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne kom også til udtryk i kommunaldirektørernes opfattelse af den offentlige sektor omkring I spørgeskemaundersøgelsen fra 1980 erklærede godt 75 % af kommunaldirektørerne sig således helt eller delvis enige i påstanden om, at den samlede offentlige sektor er blevet for stor i forhold til den private sektor. Det er en langt højere procentdel end i nogen af de efterfølgende undersøgelser fra henholdsvis 1992 (52 %), 2006 (27 %) og 2008 (26 %). Den samme tendens finder vi ved en anden påstand, der er typisk for den tidlige NPM-bølge: Den private sektor er generelt mere effektiv end den offentlige sektor. Denne påstand accepteres generelt i betydeligt mindre omfang af kommunaldirektørerne end påstanden om, at den offentlige sektor er blevet for stor, men det tidspunkt, hvor synspunktet har størst opbakning blandt kommunaldirektører, er i Godt 36 % erklærede sig i 1980 helt eller delvis enige i påstanden, mens de tilsvarende tal i senere undersøgelser var faldet til henholdsvis 9 % (1992), 7 % (2006) og 13 % (2008) ernes moderniseringsprogrammer I september 1982 gik den sidste af fem socialdemokratiske Anker Jørgensenregeringer af, og den første af fire Poul Schlüter-regeringer i perioden frem til januar 1993 trådte til. Regeringen fremlagde godt et år senere, i november 1983, det første af 1980 ernes moderniseringsprogrammer, der dog i første omgang kun vedrørte staten. Først med moderniseringsredegørelsen fra 1986 inddrager man formelt set kommunerne (Ejersbo og Greve 2005). Op igennem 1980 erne sker der en udvikling i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor, der tydeligvis er præget af den internationale NPM-bølge, med stigende fokus på brugerorientering, markedsgørelse, effektivisering og produktivitet, som formuleres i årlige moderniseringsredegørelser fra regeringen. Mål- og rammestyring En af nyskabelserne i 1980 erne var mål- og rammestyring, der fik stor gennemslagskraft som en fremherskende idé om, hvordan samspillet mellem politikere, administration og decentrale institutioner ideelt set burde organiseres. Ideen var og er, at styringen af decentrale institutioner ikke skulle ske gennem direkte ordrer, men gennem politisk formulerede (helst målbare) mål og økonomiske rammer. I en mål- og rammestyringsmodel er der således i princippet en ganske klar hierarkisk arbejdsdeling mellem politik, administration og velfærdsstatslig serviceproduktion. Politikernes opgave er at formulere og vedtage de overordnede mål og fastlægge de overordnede økonomiske rammer. De decentrale institutioners (fx børnehaver, skoler og hjemmepleje) opgave er inden for de økonomiske rammer at nå de fastsatte mål så effektivt som muligt. Hvordan de vil nå disse mål, overlades i princippet til den enkelte institutionsleder, der således både får frihed og pligt til at udøve ledelse. Administrationens opgave er for det første at hjælpe politikerne i målformulerings- og budgetlægningsprocessen gennem at udarbejde forslag og gennemføre konsekvensberegninger og andre typer analyser. For det andet er den at hjælpe de decentrale institutioner med at leve op til målsætningerne, kontrollere, at det sker, og i øvrigt sikre koordination af tværgående aktiviteter. Mål- og rammestyringstankegangen har, under lidt forskellige betegnelser, haft stor betydning ikke bare i Danmark, men i en lang række lande. I de danske kommuner har den siden 1980 erne præget kommunaldirektørernes opfattelse af den ideelle arbejdsdeling mellem politik og administration. 64 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 65 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

9 Den ideelle politiker- og kommunaldirektørrolle Det er en helt central og afgørende del af kommunaldirektørens arbejde at udvikle og sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem de folkevalgte politikere og den professionelle administration. Siden 1980 erne har der været en ganske klar og stabil opfattelse blandt de fleste kommunaldirektører og andre administrative topchefer af, hvordan den ideelle kommunalpolitiker bør agere på to dimensioner. En opfattelse som i høj grad er præget af mål- og rammestyringsfilosofien. For det første skal den ideelle politiker være generalist og have visioner for, hvordan kommunen skal udvikle sig på langt sigt og formulere klare (gerne operationelle) mål for forvaltningens arbejde. For det andet skal den ideelle politiker holde armslængdedistance til enkeltsager og forvaltningens arbejde. Politikere skal således ikke engagere sig i behandlingen af enkeltsager, i fastlæggelse af regler og rutiner for forvaltningens arbejde eller i at være talerør for personer eller foreninger, der har sager til behandling i kommunen. Omvendt er kommunaldirektørens opgaver i denne model, at bistå politikerne med formulere visioner og mål, at fastlægge regler og rutiner for forvaltningens arbejde, og at sikre loyal effektiv implementering af politiske beslutninger. Undersøgelserne fra såvel 1992 som 2006 og 2008 indikerer, at denne opfattelse blandt kommunaldirektører er udbredt og stabil over tid, samtidig med at de også indikerer, at politikerne har svært ved at leve op til denne rolle (Berg 2000). Dette skyldes flere forhold. Dels kolliderer mål- og rammestyringsfilosofien med en ældre opfattelse af lokalpolitikeren som en slags ombudsmand. I denne opfattelse af politikerrollen møder borgeren billedligt talt den lokale politiker nede i Brugsen og konfronterer hende med et problem (fx i en børnehave, på en skole eller med hjemmeplejen). Politikeren lover at undersøge sagen og gennem denne kommunikationsproces bliver fejl og mangler i kommunens behandling af kommunens borgere rettet. Med den nye målstyrings- og senere i 1990 erne kontraktstyringsfilosofi er denne proces i princippet lukket, og det kan virke frustrerende for såvel politikere som borgere. Det er der imidlertid nogle gode grunde til, som dels handler om kommunens størrelse og dels om kommunens omfattende opgaveportefølje. Med de nye storkommuner er det i stigende grad på godt og ondt blevet vanskeligt for den folkevalgte politiker at spille den ombudsmandsrolle, som kendetegnede megen kommunalpolitik i de gamle sogneråd før Dels, og måske vigtigere, udfordres målstyringsfilosofien af en i stigende grad mediestyret dagsorden, som i høj grad fokuserer på enkeltsager som politikerne tvinges til at forholde sig til. Denne udfordring for mål- og rammestyringsfilosofien er nok mere permanent og er dermed også central i den moderne kommunaldirektørs arbejde. Alle undersøgelser tyder nemlig på, at såvel den mediestyrede dagsorden som forskellige versioner af målog rammestyring eller den lidt mere formaliserede kontraktstyringsmodel gennemsyrer dansk offentlig forvaltning generelt og kommunal forvaltning specifikt. Stram økonomistyring 1980 ernes start var præget af store betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og udlandsgæld. Samtidig udvikledes internationalt, men også lokalt, en lang række ideer til hvordan man bedre kunne styre den offentlige sektor. Økonomisk set blev statens stramme styring af kommunerne og en stram økonomisk rammestyring internt i kommunerne et væsentligt redskab til at få styr på økonomien. Væsentlige forudsætninger herfor var budget- og regnskabsreformen fra 1977, de årlige kommuneforhandlinger mellem stat og KL om kommunernes økonomi, der startede i 1979, og det udvidede totalbalanceprincip (DUT), der indførtes i 1984, og som placerede et økonomisk ansvar i de ministerier, som udarbejdede udgiftsfremmende regler (love, cirkulærer) for kommunerne. Den stramme økonomistyring blev i slutningen af 1980 erne fulgt op af en væsentlig decentralisering af beslutningsansvar til institutionerne. I tråd med anbefalingerne fra new public management blev bevillingsniveauet i budgetterne hævet, samtidig med at overførsel mellem budgetår blev muliggjort. Herved blev et langt større reelt prioriteringsansvar overladt til de enkelte institutioner og budgetområder. Hvor man tidligere politisk vedtog detaljerede budgetter ned til det enkelte tavleindkøb på folkeskolen, blev den slags detailbeslutninger nu overladt til en ledelsesvurdering på den enkelte skole. I hele denne væsentlige reformering af kommunernes budgetlægningsproces stod kommunaldirektørerne centralt, og den medførte også en væsentlig omdefinering i borgmesterforvaltningens rolle. Fra detaljerede beslutninger om udgiftsposter ned til den sidste krone til en mere overordnet strategisk styring af kommunens økonomi. 66 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 67 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

10 Kommunaldirektørernes kollektive profil i 1992 I 1992 var halvdelen af kommunaldirektørerne født før 1945, og en stor del var født under anden verdenskrig. Den gennemsnitlige kommunaldirektør var en mand omkring 49 år, med en kommunal eller samfundsvidenskabelig uddannelse og med en anciennitet i stillingen på godt 9 år. Omtrent 37 % af kommunaldirektørerne havde en kommunal uddannelse, og godt 35 % havde en længere samfundsvidenskabelig uddannelse. Udviklingen siden 1980: Flertallet af kommunaldirektører er skiftet ud siden 1980, og mange akademikere er rykket ind, hvor der før var kommunalt uddannede. Det er nu knap fem procent af kommunaldirektørerne, der er kvinder. Fokus på ledelse I løbet af 1980 erne sker der en sandsynligvis afgørende ændring i kommunaldirektørens grundlæggende identitet. Fra primært at være en kommunebogholder, hvis fornemste opgave er at sikre at kommunens udgifter bogføres og af holdes i overensstemmelse med lovgivning og politiske beslutninger, så forventes kommunaldirektøren i stigende grad også at udøve en form for overordnet ledelse i den kommunale organisation. Det kommer til udtryk i stillingsannoncer (Dahler-Larsen 1997), i de første generelle lederuddannelser på forvaltningshøjskolen såsom KIOL kursus i offentlig ledelse og det kommer til udtryk i den 1992-survey, som der trækkes på her (se appendiks). Mens 1980-undersøgelsen ingen spørgsmål havde til generelle lederroller, så er de centrale i 1992-undersøgelsen. Det er ikke noget tilfælde. Den internationale NPM-bevægelse satte ledelse på dagsordenen. Lederne havde ret og pligt til at lede og skulle uddanne sig til denne generelle ledelsesopgave. Akademisering og reorganisering udviklingen I januar 1993 trådte den fjerde og sidste Schlüterregering tilbage som følge af Tamilsagen og blev afløst af den første af fire regeringer i perioden med socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen som leder. Hvad angår administrationspolitikken og statens styring af kommunerne var hovedtendensen imidlertid, at 1990 ernes socialdemokratiske regeringer fortsatte 1980 ernes borgerlige regeringers administrationspolitik. Der skete dog i de første år en vis lempelse af finanspolitikken og den stramme styring af kommunerne, som medvirkede til at sætte gang i økonomien erne blev et årti med faldende arbejdsløshed og konstante betalingsbalanceoverskud. Udvikling i styringsteknologier På mange måder blev 1990 erne en periode, hvor 1980 ernes styringstænkning inspireret af den internationale NPM-bølge blev videreført, modnet og i højere grad praktiseret i kommunerne. Enkelte kommuner eksperimenterede med ganske radikale markedsgørelsesmodeller (fx Græsted-Gilleleje), med bl.a. udlicitering af plejehjem og børnehaver til private leverandører, men hovedtendensen i 1990 erne var, at markedsgørelsen af de kommunale aktiviteter gik langsomt eller forblev på ideplanet ernes mål- og rammestyringsmodel blev en del steder afløst af forskellige former for kontraktstyring i såvel hårde som bløde varianter. I starten af 1990 erne blev bestiller-udfører-modellen (BUM) introduceret på Kommunaldirektørforeningens årsmøde på den kommunale højskole i Grenaa. I 1990 erne udviklede nogle kommuner deres version af modellen, mens en version af denne model senere i 2000 erne fra statens side blev gjort til en lovpligtig måde at organisere ældreområdet på. Kommunaldirektørerne har en vigtig rolle i udviklingen af disse nye styringsteknologier særligt i 1990 ernes decentrale eksperimenter med modellerne. Dels ved at introducere eller ignorere nye styringskoncepter i kommunen og dels ved at oversætte og udvikle en lokalt tilpasset version at de introducerede styringskoncepter. Nye modeller for løn og ansættelse I 1993 overtog kommunerne forhandlingsretten for lærerne fra staten, og i 1997 blev ny løn formelt indført overalt i den offentlige sektor. Disse hændelser markerer en generel langsigtet tendens i den offentlige sektor og i kommunerne specifikt væk fra tjenestemandssystemet i retning af åremålsog kontraktansættelser for topchefer og almindelig overenskomstansættelse for lønmodtagere længere nede i hierarkiet. For kommunaldirektørernes vedkommende har denne tendens været tydelig. Fra at en tjenestemandsansættelse var reglen i 1970 erne og starten 68 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 69 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

11 af 1980 erne bliver forskellige former for åremåls- og kontraktvilkår indført i kommunaldirektørernes ansættelsesforhold i løbet af 1990 erne og 2000 erne. I dag er tjenestemandsansættelsen undtagelsen der bekræfter reglen. Tidligere var kommunaldirektøransættelsen som hovedregel kronen på værket i et langt karriereforløb i kommunal forvaltning ofte i den samme kommune med en tjenestemandsansættelse, der markerede en slutstilling i karrieren. I dag er kommunaldirektøren som hovedregel åremålsansat og har haft et langt karriereforløb i flere forskellige kommuner. I den samme periode er kommunaldirektørlønningerne steget markant og i dag er de højest lønnede kommunaldirektører i de danske kommuner blandt de højest lønnede offentlige ledere i Danmark. Akademisering af kommunaldirektørrollen I 1970 erne og starten af 1980 erne var den primære karrierevej til stillingen som kommunaldirektør en kommunal uddannelse suppleret med uddannelser på Forvaltningshøjskolen og kurser på den kommunale højskole i Grenaa. I 1980 var trefjerdedel af kommunaldirektørerne således startet deres karrierevej som elever i den kommunale forvaltning, mens kun omkring ti procent havde en universitetsuddannelse ofte som jurist. tabel 2 To personlige karriereveje for kommunaldirektører i midten af 1990 erne den kommunale (her med opstart i privat revisionskontor) og den akademiske Kommunaldirektør Hans Henning Knudsen Ørbæk kommune (1994) Født Almindelig forberedelseseksamen = præliminæreksamen 1959 I lære på revisionskontor 1962 Handelsmedhjælpereksamen 1963 Aftjent værnepligt 1963 Ansat på revisionskontor 1965 Statskontrolleret bogholderprøve 1966 Ansat ved Amtsrevisionen i Svendborg 1966 Ansat som kommunebogholder i Ørbæk Kommune 1973 Kommunal økonomisk-administrativ forvaltning (Danmarks Forvaltningshøjskole) 1982 Ansat som kommunaldirektør i Ørbæk Kommune Kommunaldirektør Mogens Sckerl Søllerød kommune (1994) Født Cand.jur. fra Aarhus 1970 Advokatfuldmægtig, Kalundborg 1971 Politifuldmægtig i Holbæk og Nykøbing Sj Advokatbestalling 1973 Juridisk konsulent i Odense Kommune 1976 Souschef i socialforvaltningen i Svendborg Kommune 1979 Socialinspektør i Svendborg Kommune 1984 Kommunaldirektør i Fåborg Kommune 1986 Forvaltningshøjskolens kursus i offentlig ledelse (KIOL) 1987 Kommunaldirektør i Søllerød Kommune kilde Hansen 1995 I løbet af 1980 erne begynder dette billede gradvis at ændre sig, og i 2008-undersøgelsen er godt 60 % af kommunaldirektørerne akademikere med en bred pallet af samfundsvidenskabelige uddannelser jurist, økonom, statskundskab, mv. mens kun godt 18 % er startet med en kommunal uddannelse. Kommunaldirektørernes kollektive profil i 2006 I 2006 før strukturreformen var halvdelen af kommunaldirektørerne født før 1952, men det er efterkrigstidens generation der dominerer, idet mere end 75 % er født efter anden verdenskrig. Godt 32 % var vokset op i et hjem med en forsørger, der var selvstændig, og ca. 42 % med en forsørger, der var offentlig eller privat funktionær. Den gennemsnitlige kommunaldirektør var en mand omkring 54 år, med en samfundsvidenskabelig uddannelse, en anciennitet i stillingen på godt 9 år og en anciennitet i kommunerne på omkring 24 år. Godt 18 % af kommunaldirektørerne havde en kommunal uddannelse og omkring 48 % havde en længere samfundsvidenskabelig uddannelse. 70 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 71 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

12 Udviklingen siden 1992: Flertallet af kommunaldirektører er skiftet ud siden 1992 og nu udgør akademikere knap halvdelen af kommunaldirektørerne, mens de kommunalt uddannedes andel er faldet en anelse. Det er nu knap ti procent af kommunaldirektørerne, der er kvinder. Udviklingstendenser i stat/kommune-relationer Hovedtendensen op gennem 1970 erne, 1980 erne og frem til midten af 1990 erne var, at en støt decentralisering af opgaver fra staten til primært kommunerne, men også til selvejende offentlige, semi-offentlige og private institutioner, fandt sted. Danske kommuner har komparativt stor politisk såvel som administrativ indflydelse på deres lokalområde og på organiseringen af serviceydelser, serviceniveau og kvalitet. Det har historisk været en vigtig præmis, at beslutninger i samfundet skulle træffes så tæt på borgerne som muligt. Denne præmis kommer imidlertid i stigende grad under pres fra slutningen af 1990 erne under Nyrup Rasmussen-regeringerne, og det bliver mere markant under 2000 ernes Fogh Rasmussen-regeringer, hvor der sker en højere grad af centralisering og statslig regulering af og kontrol med de decentraliserede områder. I 2001 træder den sidste af fire Poul Nyrup Rasmussen-regeringer tilbage og den første af tre Anders Fogh Rasmussen-regeringer i perioden fra november 2001 til april 2009 træder til. Denne periode bliver præget af den store strukturreform i 2007, men også af en generelt mere markant vilje til at styre kommuner og amter/regioner fra statens side. Kommunerne har altid spillet en dobbeltrolle i den danske statsdannelse som henholdsvis statens forlængede arm, hvis opgave det er at være implementeringsorgan for statslige beslutninger og som det organiserede udtryk for et levende lokalt demokrati. Hovedtendensen i det seneste par årtier har været, at det er opgaven som statens implementeringsorgan, der er i højsædet. Kommunaldirektørerne efter strukturreformen udviklingen Strukturreformen i 2007 kan ses som det mest markante og sandsynligvis også varige udtryk for tendensen til øget statslig styring og opfattelsen af kommunerne som primært et implementeringsorgan for statslige beslutninger. Antallet af kommuner reduceres fra 271 til 98, samtidig med at deres opgaveportefølje udvides markant med særligt sundheds- og arbejdsmarkedsopgaver. De 14 amter reduceres til fem regioner med en mindre opgaveportefølje og en lavere grad af autonomi. For kommunaldirektørerne får strukturreformen naturligvis stor betydning både direkte og indirekte. De mest direkte konsekvenser er reduktionen i antal af kommunaldirektører (nu 98) og udvidelse af ansvarsområdet med større kommunale organisationer med flere opgaver. Med undtagelse af ganske få ø-kommuner er samtlige kommunaldirektører nu ledere for nogle af de største arbejdspladser i landet. Opgaven med at betjene politikerne ændrer sig også. Antallet af kommunalpolitikere er skåret ned på landsplan, men i de fleste kommuner er kommunalbestyrelsens størrelse blevet øget betydeligt. Kommunaldirektørernes kollektive profil i 2008, knap to år efter strukturreformen I efteråret 2008 tilhører alle kommunaldirektørerne efterkrigsgenerationen og over halvdelen er født i 1950 erne. Godt 36 % var vokset op i et hjem med en forsørger, der var selvstændig, og godt 43 % med en forsørger, der var offentlig eller privat funktionær. Den gennemsnitlige kommunaldirektør er en mand omkring 53 år, med en samfundsvidenskabelig uddannelse, en anciennitet i stillingen på knap 7 år og en anciennitet i kommunerne på godt 22 år. Cirka 16 % af kommunaldirektørerne har en kommunal uddannelse og godt 60 % en længere samfundsvidenskabelig uddannelse. Udviklingen siden 2006: Antallet af kommunaldirektører er reduceret fra 271 til 98, og langt de fleste er gengangere fra Nu udgør akademikerne godt 60 %, mens de kommunalt uddannedes andel er faldet en anelse. Det er stadig mindre end ti procent af kommunaldirektørerne, der er kvinder. 72 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 73 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

13 Ledelse som profession Situationen i slutningen af 2000 erne er, at de ideer, som blev sat på dagsordenen internationalt i 1980 erne ikke længere er nye. New public management er ikke længere ny, og mange styrings- og ledelsesideer har været afprøvet i adskillige år i adskillige lande herunder Danmark med vekslende succes. Mange iagttagere af international forvaltningspolitik er begyndt at tale om en ny fase, hvor NPM-reformerne er kommet ind i en paradoksal æra (Hood og Peters 2004), hvor der sker delvise brud med NPM-reformerne i nyere reformer (Christensen og Laegreid 2007) og hvor digitaliseringsprocessernes fremmarch udfordrer NPM-reformernes paradigmer (Dunleavy, Margetts, Bastow, og Tinkler 2008). Det centrale budskab i forhold til kommunernes ledelse er imidlertid, at mens 1980 erne markerede begyndelsen på NPM-æraen i Danmark, så markerer slutningen af 2000 erne en periode, hvor de fleste NPM-ideer er velkendte og har været afprøvet med vekslende succes i den danske offentlige sektor. Slogans fra NPM-bevægelsen som lad lederne lede og få lederne til at lede sagt på en anden måde ret og pligt til ledelse har præget en generel tendens indenfor offentlig ledelse nemlig tendensen til at delegere mere formel kompetence til den offentlige leder. Denne generelle tendens har været tydelig i eksempelvis uddannelsessektoren, hvor skoleledere, gymnasierektorer og på det seneste også universitetsrektorer, dekaner og institutledere har fået overdraget den formelle ledelseskompetence fra kollegiale organer som lærer- og fakultetsråd. Dette fokus på ledelse er blevet fulgt op af en stigende vilje til at investere i lederuddannelser. I 1990 ernes Danmark kom det øgede fokus på offentlig ledelse bl.a. til udtryk ved etablering af egentlige offentlige ledelsesuddannelser i starten af 1990 erne såsom MPA på CBS og MPM på Syddansk Universitet. I 2000 erne har vi set udviklingen af et kodeks for offentlig topledelse (Forum for offentlig topledelse 2005) og en yderligere eskalering af markedet for offentlige ledelsesuddannelser. Hele denne udvikling har naturligvis præget kommunaldirektørrollen. Fra sognerådskæmneren i 1940 ernes Vadum kommune som denne fortælling startede med til den moderne kommunaldirektør, som er leder af tusindvis af ansatte, er der et stort spring. Forandringen i forståelse af lederroller kan også registreres ved at sammenligne besvarelser af undersøgelsen fra 1992, hvor spørgsmål om ledelse blev stillet for første gang, med besvarelser i og 2008-undersøgelserne, hvor nogle af de samme spørgsmål blev stillet. Sammenligningen indikerer klart, at der er sket en forandring i ledelsesorientering blandt danske kommunale topledere i retning af globalt legitimerede modeller for god ledelse fra starten af 1990 erne til slutningen af 2000 erne. Kommunale topledere er blevet mere orienterede i retning af de ledelsesprioriteringer, som anbefales i den internationale litteratur om ledelse. De er over en bred kam blevet mere orienterede mod produktion, udvikling af relationer, innovation og opmærksomhed overfor omverdenen. I samme periode er den klassiske administratorrolle blevet nedprioriteret. Sammenfatning og perspektivering Den forudgående beretning viser, at kommunaldirektørernes kollektive profil såvel som deres rolle har undergået en betydelig forandring siden sognerådskommunerne før den første kommunalreform i Forandringerne er sket som en kombination af større reformer og en lang række af det, den amerikanske politolog og økonom Charles Lindblom kaldte små usammenhængende småforandringer (Lindblom 1959; Lindblom 1979), der over tid summerer op til en stor forandring. Forandringer i karrieresystemet For hvad angår karrieresystemet eksisterer reminiscenserne af karrieresystemet fra 1980 stadig i den kollektive profil for nutidens kommunaldirektører. På trods af en vis stigning må såvel andel som stigning i andel kvinder, i betragtning af kommunernes karakter af kvindearbejdspladser, og det fokus, der har været på kønsmæssig ligestilling siden 1970 erne, siges at være beskeden. For hvad angår social baggrund er de to mest interessante resultater vel, at social arv slår igennem på to måder. For det første er det en usædvanligt god baggrund at komme fra en familie med en selvstændig forsørger idet kommunaldirektører med denne baggrund er klart overrepræsenteret sammenholdt med befolkningen som helhed. Dette resultat harmonerer i øvrigt med andre undersøgelser fra den generelle ledelsesforskning (Yukl 2013). For det andet synes det næsten umuligt at gøre karriere til kommunaldirektørniveau med en baggrund uden forsørger eller med en forsørger uden for arbejdsmarkedet. 74 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 75 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

14 Har strukturreformen påvirket den seneste udvikling i væsentlig grad? Ovenstående analyser indikerer, at en del mellemlederkarrierer er gået i stå. I mange sammenlagte kommuner har modellen været, at kommunaldirektørerne fra hver af de gamle kommuner fik en af de øvrige topchefstillinger i den nye kommune. Der er sket en almindelig degradering af topcheferne, hvilket har medført, at tidligere lovende karriereveje er blevet lukket i hvert fald for en periode (Hansen, Opstrup, og Villadsen 2013). Stabile træk ved det kommunale karrieresystem Det er et stabilt træk, at kommunaldirektørerne har adskillige års erfaring fra den kommunale administration, før de får mulighed for at blive topchefer. Det kommunale karrieresystem har op til nu, med få undtagelser, været helt adskilt fra det statslige karrieresystem. Her kunne en hypotese være, at akademiseringen af kommunaldirektørernes baggrund gradvis vil ændre på dette kendetegn. Kommunaldirektører med en karriere i den private sektor har hidtil været usædvanligt. Igen kunne en hypotese være, at de mange konsulentfirmaer der er opstået omkring den offentlige sektor, og som typisk ansætter konsulenter med en akademisk baggrund, også vil ændre på dette kendetegn ved det kommunale karrieresystem. I 1980 såvel som i dag er der to primære karriereveje til stillingerne som kommunaldirektør (Hansen, Opstrup, og Villadsen 2013). For det første kunne man starte som elev i den kommunale administration, arbejde sig op igennem hierarkiet og supplere med kurser på den kommunale højskole og forvaltningshøjskolen. Det var i 1980 den primære karrierevej for kommunaldirektører, men den karrierevej er gradvis blevet mere usædvanlig og er vel nærmest lukket i dag. For det andet kunne man også i 1980 starte sin karriere med en akademisk samfundsvidenskabelig uddannelse jura, økonomi, statskundskab eller lignende få nogle års erfaring som konsulent eller fuldmægtig og arbejde sig op igennem systemet til socialdirektør og eventuelt kommunaldirektør. I 1980 var det en usædvanlig baggrund, men det er gradvis blevet den mest almindelige baggrund blandt kommunaldirektører. Endvidere tyder undersøgelserne fra 2006 og 2008 på, at det i stigende grad er et krav at kommunaldirektører undervejs i karrieren supplerer deres baggrund med en mastergrad i offentlig ledelse eller lignende samfundsvidenskabelige efteruddannelser. Med et polemisk begreb fra den danske offentlige debat er der sket en delvis djøfisering (Dahler-Larsen, Ejersbo, og Hansen 2011) af kommunaldirektørernes uddannelsesmæssige profil, og kommunalreformen synes at have forstærket denne udvikling. At andre undersøgelser ikke finder, at denne nye uddannelsesprofil slår signifikant igennem i forskellige opfattelser af lederroller (Hansen 2012) mellem kommunaldirektører med forskellig uddannelsesbaggrund indikerer, at forandringen er mere dybtgående end overfladefænomener som djøfisering. Beretningen bekræfter den generelle tendens fra eliteforskningen til, at eliters kollektive profil ændrer sig langsomt, og at begreber som tradition og sporaf hængighed må indgå som væsentlige elementer i analyser af forandringen i eliters kollektive profil. Men den ganske radikale forandring der ikke desto mindre gradvis er sket, kan så sandelig også ses som påvirket af internationale idéstrømme om ledelse og styring. Der er sket en udvikling fra professionsledelse i retning af generalistledelse og fra en slags mesterlære i den kommunale organisation til en akademisering af lederrollen. Denne udvikling er ikke et specielt dansk fænomen, men kan iagttages i mange lande og falder fint i tråd med de dele af NPM-bølgen, der har fokuseret på ledelse og udvikling af en egentlig offentlig ledelsesprofession. Fra kæmner til kommunaldirektør Den gamle sognerådskæmner var først og fremmest en bogholder som holdt styr på kommunens økonomi og førte tilsyn med at skatteborgernes penge blev brugt i overensstemmelse med sognerådets beslutninger og national lovgivning. Denne funktion blev ofte varetaget af kommunekæmneren alene og er stadig en væsentlig opgave for enhver kommunal forvaltning. Kommunaldirektøren må sikre sig, at forvaltningen varetager denne opgave på forsvarlig vis, men det er ikke længere kommunaldirektøren der varetager opgaven. I lighed med sognerådskæmneren er det stadig en helt central opgave for kommunaldirektøren at udvikle og sikre et godt og tillidsfuldt samspil mellem de folkevalgte politikere og den kommunale administration. Dette sker i tæt samspil med borgmesteren og udgør, som i kæmnerens tid, fundamentet for kommunaldirektørens arbejde. Men hertil kommer en række andre opgaver som kommunaldirektørerne primært arbejder med på det overordnede strategiske plan. Kommunaldirektørerne er topledere på nogle af Danmarks største arbejdspladser og personaleledelse, tilrettelæggelse af karrieresystemer, uddannelse og personaleudvikling er en af de væsentlige strategiske opgaver. Kommunaldirektørerne har ansvaret for organisationer som leverer en stor del af velfærdsstatens centrale kerneydelser og udviklingen og sikringen af 76 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 77 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

15 en effektiv serviceproduktion af høj kvalitet er en anden central ledelsesopgave. Samtidig står udviklingen ikke stille, samfundet forandrer sig og de danske kommuner står centralt i denne udvikling. Både som organisationer, der påvirkes og må tilpasse sig udviklingen, og som organisationer, der selv er med til at skabe udviklingen. Innovation og nytænkning internt i kommunens aktiviteter, i samspillet med erhvervslivet og i lokalsamfundets udvikling er yderligere en væsentlig strategisk opgave i kommunaldirektørens arbejde. Den foregående beretning har vist, at kommunaldirektørerne i stigende grad tager denne ledelsesopgave på sig. Det er ikke en opgave de kan løse alene moderne ledelse er holdarbejde. Ikke desto mindre spiller kommunaldirektørerne en væsentlig rolle i disse ledelsesprocesser. Hvor godt det lykkes er næppe helt uvæsentligt for det danske samfund og kommunestyrets fremtid. Litteratur Anderson, L. og M.N. Pedersen (1998): Rekrutteringen af kommunale chefer. En administrativ elite under forandring. Politica 30: Berg, Rikke (2000): Den gode politiker. Et studie af politiske ledelsesværdier i kommunerne. Odense: Odense Universitetsforlag. Blom-Hansen, J., M. Ibsen, T. Juul, og P.E. Mouritzen (2012): Fra sogn til velfærdsproducent. Kommunestyret gennem fire årtier. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Bogason, P. (1992): Forvaltning og stat. Herning: Systime. Christensen, T. og P. Laegreid (2007): Transcending New Public Management. The Transformation of Public Sector Reforms. Aldershot: Ashgate. Dahler-Larsen, P. (1997): Udviklingen i kravene til danske kommunaldirektører de seneste tyve år belyst ved stillingsannoncer: En social konstruktion? Nordisk Administrativt Tidsskrift 78: Dahler-Larsen, P., N. Ejersbo og M.B. Hansen (2011): Djøfisering: Polemisk eller analytisk begreb?, Samfunds økonomen 2011/3: 4-9. Dunleavy, P., H. Margetts, S. Bastow og J. Tinkler (2008): Digital Era Governance: IT Corporations, the State, and E-Government. Oxford: Oxford University Press. Ejersbo, N. (1998): Kommunale strukturer. Et studie i lokal variation. Politica 30: Ejersbo, N. og C. Greve (2005): Moderniseringen af den offentlige sektor. I K.K. Klausen og S. Hildebrandt (red.): København: Børsens Forlag. Esping-Andersen, Gøsta (1990): The Three Worlds of Welfare Capitalism. Cambridge: Polity Press. Forum for offentlig topledelse (2005): Public Governance. Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. Mkom Danmark ApS. Hall, P.A. (1989): The Political Power of Economic Ideas. Princeton, NJ: Princeton University Press. Hansen, K.M., M.B. Hansen og P.S. Dahl (2004): Spørgeskemaundersøgelse af brugen af Fælles sprog i de danske kommuner. Odense: Syddansk Universitet. Hansen, M.B. (1995): Kommunaldirektørens roller i den kommunale organisation. En sammenlignende undersøgelse af 15 kommunaldirektørers arbejde. Odense: Kommunalpolitiske Studier fra Institut for Statskundskab. Syddansk Universitet. Hansen, M.B. (1997): Kommunaldirektøren marionet og dirigent. En organisationssociologisk undersøgelse af struktureringen af kommunaldirektørens arbejde med udgangspunkt i et aktør-struktur perspektiv. Ph.d.-af handling, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved SDU-Odense Universitet. Hansen, M.B. (1998): Chefgruppemødet. Fra informationsformidling til kollektiv ledelse? Politica 30: Hansen, M.B. (2009a): Strategisk ledelse i den offentlige sektor. Kritiske kommentarer til et fænomen i vækst. Politik 12: Hansen, M.B. (2011a): Antecedents of Organizational Innovation. The Diffusion of New Public Management into Danish Local Government. Public Administration 89: Hansen, M.B. (2012): The Diffusion of Global Models of Appropriate Leadership Behavior. Explaining Changing Leadership Priorities of High Ranking Public Managers. Public Management Research Conference (PMRC): Seeking Excellence In a Time of Change. Fudan University, Shanghai, China, May 25-27, Hansen, M.B. (2013 under udgivelse): Organisatorisk innovation i den offentlige sektor. Politica 45. Hansen, M.B. og J. Eriksen (2006): Kommunernes administrative lederskab. På tærsklen til et nyt kommunalt Danmarkskort. Spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører, skole- og kulturdirektører, tekniske direktører og socialdirektører. Odense: Kommunalpolitiske studier, Syddansk Universitet. Hansen, M.B., C.P. Jensen og J.T. Pedersen (2009): Kommunernes administrative lederskab efter kommunalre formen. Spørgeskemaundersøgelse til medlemmerne af de kommunale chefforeninger, efteråret Odense: Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab. Hansen, M.B., N. Opstrup og A.R. Villadsen (2013): En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til Politica (under udgivelse). Hansen, M.B., J.T. Pedersen og E. Thylin (2010): Regeneration og strukturel forandring i de danske kommuners lederskab Dokumentation af en undersøgelse baseret på kommunale årbøger. Odense: Syddansk Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Statskundskab. Hansen, P.G. (2009b): Kæmner. I Den Store Danske. København: Gyldendal. Hood, C. (1991): A Public Management for All Seasons. Public Administration 69: Hood, Christoffer og B. Guy Peters (2004): The Middle Aging of New Public Management: Into the Age of Paradox?. Journal of Public Administration Research and Theory 14: Hood, Christopher (1995): The New Public Management in the 1980s. Variations on a Theme. Accounting, Organization and Society 20: Lindblom, C.E. (1959): The Science of Muddling Through. Public Administration Review 19: Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 79 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

16 Lindblom, C.E. (1979): Still Muddling, Not yet Through. Public Administration Review 39: Osborne, David og Ted Gaebler (1992): Reinventing Government. How the Entrepreneurial Spirit is Transforming the Public Sector. Reading: Addison-Wesley. Rhodes, R.A.W. (1999): Traditions and Public Sector Reform. Comparing Britain and Denmark. Scandinavian Political Studies 22: Riiskjær, E. (1982): Kommunale forvaltningschefer. En forskningsrapport om kommunale forvaltningschefer ledelsesrammer, rekrutteringsbaggrund og holdninger. Århus: Politica. Tanzi, V. og L. Schuknecht (2000): Public Spending in the 20th Century. A Global Perspective. Cambridge: Cambridge University Press. Vedung, E. (1997): Public Policy and Program Evaluation. New Brunswick: Transaction Publishers. Villadsen, S. (2000): Fra lokal statsforvaltning til kommunalt demokrati. I Bogason, P. (red.): Stat, forvaltning og samfund efter 1950, vol. 3. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Villaume, P. (2012): Mod afgrundens rand?. I Den store Danske. København: Gyldendal. Yukl, G. (2013): Leadership in Organizations. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Prentice Hall. Appendiks I kapitlet indgår analyser særligt i tekstboksene som bygger på spørgeskemadata fra 1980, 1992, 2006 og Det er på baggrund af disse data, at det er muligt at tegne en kollektiv profil af kommunaldirektørerne. Antallet af respondenter og svarprocent angives her, men i øvrigt henvises til forskningsrapporterne fra de fire undersøgelser, som er angivet i kapitlets litteraturfortegnelse. 1980: N=232, svarprocent = 84 % 1992: N=213, svarprocent = 77 % 2006: N=142, svarprocent = 54 % 2008: N= 74, svarprocent = 76 %. 80 Fra kæmner til kommunaldirektør ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

17 Sporvogne i det centrale Aarhus, Sporvognsdriften blev fastholdt som en kommunal opgave til efter anden verdenskrig i både København, Århus og Odense. Kommunale patruljebetjente kendtes i byerne indtil politireformen af 1938 her får et par af dem en tår kaffe i Risskov ved Aarhus. Stoltheden lyser ud af de kommunalt ansatte brandmænd foran brandstationen i Ny Munkegade i Aarhus, Købstæder og amtskommuner havde i mange år ofte lokale sygehusfællesskaber, og der blev ofret mange penge på sygehusbyggeri her er det den kirurgiske afdeling på sygehuset i Vejle, der er fotograferet i 1930 erne, men opført Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 83 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

18 Ældreaktivering med strikkepinde og hæklenåle på et alderdomshjem i Odense i 1963 og en fugl til at underholde. Fra festsalen på De Gamles Hjem i Kolding omkring Mad til kommunens pensionister her udbringning i Herlev 1980 et opgavefelt, som ofte har været omdiskuteret. 84 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 85 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

19 Der bages snobrød i en skovbørnehave, Pottetræning i Kerteminde Vuggestue i Byggelegepladser vandt frem i efterkrigstiden, men er allerede en saga blot billedet her er fra legepladsen Ellekilde i Skovlunde ca Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 87 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

20 Sovepladser for børnene i Agerkær Vuggestue i Rødovre Kommune, ca Fra garderoben i Ryesgades Børnehave i København, Et barn bliver vejet af den kommunale sundhedsplejerske i Randers, 1947 få år efter at kommunen havde taget sundhedsplejen op som en kommunal opgave. 88 Fra kæmner til kommunaldirektør Fra kæmner til kommunaldirektør 89 ifællesskabetstjeneste_1korr.indd /03/

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Aalborg Universitet Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Published in: Politologisk Aarbog Creative Commons License Ikke-specificeret

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012 Downloaded from vbn.aau.dk on: August 09, 2019 Aalborg Universitet Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik Publication date: 2012 Document

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 04, 2019 Ny paraplyorganisation på Sjælland Sørensen, Claus Hedegaard Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sørensen, C. H. (Forfatter). (2014).

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016 Danish University Colleges Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard Pasgaard, Niels Jakob Publication date: 2016 Document Version Post-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten;

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen Aalborg Universitet Bygningsinformatik Svidt, Kjeld; Christiansson, Per Lennart Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen?

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Hels, Tove; Kristensen, Niels Buus; Carstensen, Gitte; Bernhoft, Inger Marie

Læs mere

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Mondrup, Thomas Fænø; Karlshøj, Jan; Vestergaard, Flemming Publication date: 2012 Document

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 på DTU Transport - nu og fremover Hels, Tove Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hels,

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Multiple-level Top-down design of modular flexible products

Multiple-level Top-down design of modular flexible products Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2019 Multiple-level Top-down design of modular flexible products Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2015 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Christensen,

Læs mere

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 17, 2019 Sammenhæng mellem brugen af økologiske varer og hhv. opfyldelsen af principperne for sund mad og en meget høj grad af fokus på madspild på skoler, ungdomsuddannelser

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 08, 2017 Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Mønster, Jacob; Scheutz, Charlotte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 05, 2019 Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Lassen, Lisbeth Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Roskilde University. Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring. Olesen, Henning Salling. Publication date: 1985

Roskilde University. Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring. Olesen, Henning Salling. Publication date: 1985 Roskilde University Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring Olesen, Henning Salling Publication date: 1985 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Olesen,

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning Trettvik, Johan Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Aalborg Universitet. Finansielle institutioner I Danmark 6/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuskript

Aalborg Universitet. Finansielle institutioner I Danmark 6/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuskript Aalborg Universitet Finansielle institutioner I Danmark 6/10-2014 Krull, Lars Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian

Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian Aalborg Universitet Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2018 Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Nielsen, Ulrik Dam; Andersen, Ingrid Marie Vincent Publication

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2011 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2011 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2011 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2009 og lidt om workshoppen i 2008 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2009 og lidt om workshoppen i 2008 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Downloaded from vbn.aau.dk on: January 28, 2019 Universitet Betonworkshoppen 2009 og lidt om workshoppen i 2008 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Restrepo-Giraldo, John Dairo ; Bansler, Jørgen P.; Jacobsen, Peter; Andersen, Henning Boje Publication date:

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University of Southern Denmark. Notat om Diabetes i Danmark. Juel, Knud. Publication date: Document version Forlagets udgivne version

University of Southern Denmark. Notat om Diabetes i Danmark. Juel, Knud. Publication date: Document version Forlagets udgivne version University of Southern Denmark Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 7 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA): Juel, K., (7). Notat om Diabetes

Læs mere

Transportindikatorers politiske anvendelse og indflydelse

Transportindikatorers politiske anvendelse og indflydelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Transportindikatorers politiske anvendelse og indflydelse Sørensen, Claus Hedegaard; Gudmundsson, Henrik Publication date: 2011 Document Version Også kaldet

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere