Selvevaluering Bifrost Dansk - 7. klasse

Transkript

1 Emne: Af jord er vi kommet Tema: Fra Hedebonde til Herningenser Periode: August - November 2013 Indholdsbeskrivelse Den tematiske danskundervisning vil her i årets første fælles emne, Af jord er vi kommet tage udgangspunkt i livet på heden, dens mennesker og deres livsvilkår. Danskforløbet, Fra hedebonde til herningenser, vil omhandle viden om livet på heden dengang og frem til i dag. Dette gøres bl.a. ved læsnings af fagtekster, læse og skrive digte, læse og dramatisere noveller, billedlæsning og produktion af egne værker. Forløbet vil i store træk handle om Livet på heden, Fra hedebrug til tekstilfabrik, Herning mulighedernes by samt et forløb om Steen Steensen Blicher, som var en vigtig dansk forfatter og kulturpersonlighed i starten af 1800-tallet. Blicher var en af de første forfattere, hvis forfatterskab omhandlede almindelige borgere og fattige fra Jylland. Der vil være fokus på temaerne mennesket/samfundet natur/kultur fortid/nutid, og målet er, at alle får mulighed for at opnå viden om temaerne med udgangspunkt i bedst mulig læseoplevelse, tekstforståelse, opgavebearbejdning og fælles vidensdeling på eget danskfaglig niveau. Målet med dette forløb er, at I skal fordybe jer i jeres rødder, altså den Midtjyske hede og dens udvikling. I skal arbejde med St. St. Blicher og hans forfatterskab, men I skal i dette forløb også arbejde med, hvordan hedebønderne i Midtjylland og deres får lagde kimen til den moderne tekstilindustri, vi kender fra Herningegnen i dag. I kan få mulighed for at fordybe jer i denne særlige periode i Hernings lokalhistorie. I kan gå på opdagelse i billeder, film og artikler, som handler om livet på heden dengang, og om hvordan tekstilindustrien opstod. I kan også høre om nogle af de specielle menneskeskæbner, som udspillede sig i denne tid. Undervejs i forløbet skal I selv prøve at formidle nogle af de informationer, som I finder om Herningegnens udvikling. Strukturen er, at I skal læse/lytte og bearbejde tekster individuelt, i grupper eller fælles i skriftlige og mundtlige opgaver samt visualiseres ved fx at konstruere rollespil og/eller digitale multimedieprodukter. Jeres færdige produkter kan præsenteres/udstilles/vises for hinanden. Der vil sideløbende arbejdes med supplerende fag- og frilæsning samt grammatik og sproglære. Den løbende evaluering/værdsættelse af såvel de faglige, sociale og personlige mål foretages i form af individuelle og fælles tilbagemeldinger fra både lærer samt klassen på afleverede opgaver, fremlæggelser, præsentationer og klassens arbejdsstil som helhed. Undervisningens mål er, at alle får mulighed for at opnå viden om temaerne med udgangspunkt i bedst mulig læseoplevelse, tekstforståelse, opgavebearbejdning og fælles vidensdeling på eget danskfaglig niveau. De sociale mål for alle i klassen er, at alle skal deltage i undervisningens aktiviteter på en positiv og konstruktiv måde. De personlige mål er, at alle er undervisningsparate ved skolestart/efter pauser og har styr på sig selv og sine ting, at kunne arbejde såvel selvstændigt som i grupper med passende arbejdsstil, at have styr på opgaver, aftaler og afleveringer (deadlines) samt deltage aktivt i forbindelse med egne/andres fremlæggelser. 1

2 Faglige mål: Det talte sprog at sammenligne forskellige meningsytringer at sammenfatte og konkludere på mange forskellige synspunkter at redegøre for en sag på en objektiv måde at resumere i forhold til formål at udtrykke fantasi, følelser, tanker og erfaringer i en sammenhængende form Det skrevne sprog at anvende grundregler for notatteknik at forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster at vælge genre i forhold til budskab/opgave at kende og anvende grundprincipper for journalistik at transformere en genre til en anden Læsning at videreudvikle læselysten og tilpasse læsestrategier i forhold til tekstens krav og formål med læsning, herunder nærlæsning, skimming og selektiv læsning at indsamle og vurdere kilder kritisk, udvælge data og genrer og sammenligne dem i forhold til mål og kvalitet at genrebestemme, lære om genrer og kunne adskille disse Billedsprog at sammenligne oplysninger hentet i billeder med andre kilder at leve sig ind i billeder og koble det til egne erfaringer, forestillinger og visioner Kropssprog at bruge kroppen bevidst i forhold til formidling Sproglære at eksperimentere med periode og sætningstyper, sætningsopbygning og finde de vigtigste sætningsled at være fortrolig med alle ordklasser og bøjningsformer Vibeke Noe August

3 Indholdsfortegnelse (uddrag) Undertema Tekst Opgave Den jyske hede alheden Livet på heden Fra hedebrug til tekstilfabrik Om Blicher Kulturhistoriker en St. St. Blicher Digteren St. St. Blicher Digteren St. St. Blicher Digtanalyse Tekstilbyen Herning Portræt af en herningenser Fagtekst Kunstbilleder af: J.F. Vermehren, Hans Nikolaj Hansen og Jens Vige, J. Th. Lundbye, Allan Otte Fagtekster på: Vælg mellem Heden, Hedegården, Tekstilfabrikken og Fortællinger Fagtekst fra: Om Blicher Fagtekster på: Vælg mellem Himmelbjerget, Landbrug, Jagt, De faldne piger, Jødefejden og Natmandsfolket Novelle, Hosekræmmeren Digte, vælg mellem: Hiemvee, Præludium, Ouverture, Mads Doss eller Jyden. Digt: Ole sad på en knold og sang Billede: Der Wanderer über dem Nebenmeer Fagtekster på: ng/bykort.htm Vælg fra menu: Tekstilbyen Herning, Fabriksgalleri, Tidslinje og/eller Historiske bykort Før -, under -, efterlæsning. Læs, ordforklaring. Billedanalyser. Kunstbillede + parafrase. Vælg og læs tekst. Genfortæl/ kommuniker viden i fx artikel, novelle, digt, billede, musik, film. Læs tekst + besvar spørgsmål. Vælg opgave: Lav stamtræ, levesteder eller kirker. Vælg og læs tekst. Stil spørgsmål og besvar skriftligt + musisk udtryk. Før -, under -, efter-læsning. Læs, ordforklaring. Tekstanalyse + find temaer. Planlæg og dramatisering. Digtanalyse. Skriv digt. Læs og analyser. (Udlængsel/hjemstavn) Vælg og læs tekst. Genfortæl/ kommuniker viden i fx artikel, brev, billede eller film. Lav artikel om + portræt af herningenser. 3

4 Eksempel på lukket opgave + besvarelse Livet på heden tur/retur J.Th. Lundbye, Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde Allan Otte: Lundbye Remake (5:6) Mange kunstnere er gennem tiden blevet inspireret af andre kunstneres værker. På separatudstillingen Nye Strækninger udstiller Allan Otte en serie værker, som er forskellige maletekniske eksperimenter baseret på individuelle regler. Malerierne måler hver 1 m2, men udstrækkes i ti forskellige former: cirkulære, kvadratiske, ellipseformede, høje og brede. Landskabsmotivet, som er gennemgående, presses og strækkes ud i nye positioner, alt imens Allan Otte kommenterer landskabet som romantisk genre - bl.a. i en guldalderparafrase Se på de to billeder. Hvad ser du konkret? Hvad har Allan Otte ændret? Hvad har han villet med sit billede? Find selv et kunstbillede på nettet og print ud. Lav en parafrase over billedet vælg selv teknik og udtryk Hæng kunstbilledet + dit eget op i klassen. 4

5 Besvarelse: Der blev lavet mange forskellige parafraser. Her ses to eksempler, hvor begge har fokus på omfortolkning af natur/kultur samt en nytænkning af selve malerteknikken. Billede 1: Se godt på baggrunden (landskab/storby) Billede 2: Se godt efter i højre side (grønne blade/mcdonald sygerør) 5

6 Eksempel på åben opgave + besvarelse Fra hedebrug til tekstilfabrik I det 18. århundrede var ca. halvdelen af Jylland dækket af hede, og det kunne være svært for bønderne at opdyrke markerne. Mange var fattige, og det krævede hårdt arbejde at overleve her. Heldigvis trivedes bøndernes får udmærket på heden, og af fårets uld kunne hedebønderne lave garn og af garnet strikke tøj. Hedebønderne strikkede så meget, at de kunne sælge deres overskydende strikkeproduktion. Såkaldte hosekræmmere opkøbte uldtøjet af hedebønderne og solgte det videre til folk i byerne og senere til tekstilfabrikkerne. Denne produktion har lagt kimen til den moderne tekstilindustri, vi kender fra Herningegnen i dag. På nedenstående hjemmesiden kan du gå på opdagelse i billeder, film og artikler, som handler om livet på heden dengang, og om hvordan tekstilindustrien opstod. I kan også høre om nogle af de specielle menneskeskæbner, som udspillede sig i denne tid. Gå ind på hjemmesiden: og vælg mellem Heden, vælg derefter Om heden, Hedeplanter, Kultur Hedegården, vælg derefter Om hedegården, Hedegårde, Husflid, Får og uld, En tur på gården,(tegneserie) På museum(virtuel rundtur) Tekstilfabrikken, vælg derefter Tekstilindustri (film), Hosekræmmersnak, Fortællinger, vælg derefter Ane Marie, Natmandsfolk, Kloge folk, På fattighuset, Hosekræmmere, På fabrik Gå ind på et af de 4 interesseområde og læs/lyt/se information i de forskellige underafsnit. Genfortæl/kommuniker din nye viden i en af nedenstående udtryk og vær forberedt på evt. præsentation for klassen: En artikel om et af områderne En novelle med udgangspunkt i det læste Et digt med udgangspunkt i det læste. Lav et billede, en planche, en billedcollage Lav et musikstykke eller sæt musik til tekst/digt Lav lille film dokumentar eller fiktion Eller andre ideer 6

7 Besvarelse: Der blev lavet mange forskellige former for udtryk; hedegårde bygger i Minecraft, haiku-digte om heden, quiz om alt på hjemmesiden, billeder og plancher om tekstil og fattigfolk. Her ses to eksempler, hvor begge har fokus på at lave et musisk udtryk som udgangspunkt for deres formidling om hedegårdene. Billede 1: Har fremstillet en gård i pap. Billede 2: Har lavet en grundform over gården og fremhævet og forklaret ord/ ting i hjemmet. 7

8 Evaluering med et barn I forhold til den lukkede parafraseopgave blev der giver mundtlig individuel tilbagemelding i forbindelse med deres individuelle præsentation for klassen. Evaluering af: Billede 1: Du har udvist et bevidst valg af et kendt kunstbillede: Med En bjergbestigerske fra 1904 har J.F. Willumsen skabt en moderne, fri kvinde som med en imponerende selvfølelse står i et bjergmassiv og måler sig med tinderne. Med styrke som en moderne Venus fra Milo har hun erobret hele verden. Flot omfortolkning i indholdet, med at bevare den frie og stærke kvindefigur, og om-placere hende i en nutidig kulisse. Flot kontrast/nytænkning af begrebet natur vs. Kultur. Vilde natur vs vilde storby. Interessant brug af teknik, at du fastholder træk af den oprindelige malerteknik i kvindefiguren(uberørt), mens du skaber kontrast til den omgivende verden med udelukkende at arbejde i sort/hvid; nærmest en tegneserieverden! (verden en foranderlig ) Alt i alt en vellykket og veludført parafrase som udfordrer beskueren med hensyn til motiv, budskab og teknik. 8

9 Evaluering med klassen Uddrag af opsummering af klassesnak/evaluering af danskforløbet: Fra hedebonde til Herningenser. Med udgangspunkt i Undervisningsplanen skal du evaluerer egen indsats og udbytte af dette danskforløb: Målet er, at I skal fordybe jer i jeres rødder, altså den Midtjyske hede og dens udvikling. I skal arbejde med St. St. Blicher og hans forfatterskab, men I skal i dette forløb også arbejde med, hvordan hedebønderne i Midtjylland og deres får lagde kimen til den moderne tekstilindustri, vi kender fra Herningegnen i dag. I kan få mulighed for at fordybe jer i denne særlige periode i Hernings lokalhistorie. I kan gå på opdagelse i billeder, film og artikler, som handler om livet på heden dengang, og om hvordan tekstilindustrien opstod. I kan også høre om nogle af de specielle menneskeskæbner, som udspillede sig i denne tid. Undervejs i forløbet skal I selv prøve at formidle nogle af de informationer, som I finder om Herningegnens udvikling. Dette gøres bl.a. ved læsnings af fagtekster, læse og skrive digte, læse og dramatisere noveller, billedlæsning og produktion af egne værker Har du opnået målet? Begrund dit svar Ja, har arbejdet med både heden, hedebønderne, Herning og St. St. Blichers liv, samtid, kunst og forfatterskab. Vi læste i fagtekster i hæftet, brugte netsider, læste + lyttede til skønlitterær oplæsning mm. Vi svarede på spørgsmål, skrev egne tekster, lavede musiske udtryk, dramatiserede dele af Hosekræmmeren, analysere billeder og lavede egne værker. Strukturen er, at I skal læse/lytte og bearbejde tekster individuelt, i grupper eller fælles i skriftlige og mundtlige opgaver samt visualiseres ved fx at konstruere rollespil og/eller digitale multimedieprodukter. Jeres færdige produkter kan præsenteres/udstilles/vises for hinanden. Har du arbejdet på denne måde? Hvad fungerede bedst for dig? Begrund dit svar Ja, vi har arbejdet på mange forskellige måder; individuelt, i små grupper, i større grupper og fælles. Det er individuelt hvad den enkelte bedst kan lide og hvordan de arbejder bedst. Der vil sideløbende arbejdes med supplerende fag- og frilæsning samt grammatik og sproglære. Har du arbejdet fokuseret med grammatik og supplerende læsning? Er du blevet bedre? Begrund dit svar Ikke så meget, da vi læser i læsebånd ( ), men vi har arbejdet med grammatip.com. 9

10 Selvevaluering af eget undervisningsforløb Selvevaluering med udgangspunkt i Undervisningsplanen: Målet er, at I skal fordybe jer i jeres rødder, altså den Midtjyske hede og dens udvikling. I skal arbejde med St. St. Blicher og hans forfatterskab, men I skal i dette forløb også arbejde med, hvordan hedebønderne i Midtjylland og deres får lagde kimen til den moderne tekstilindustri, vi kender fra Herningegnen i dag. I kan få mulighed for at fordybe jer i denne særlige periode i Hernings lokalhistorie. I kan gå på opdagelse i billeder, film og artikler, som handler om livet på heden dengang, og om hvordan tekstilindustrien opstod. I kan også høre om nogle af de specielle menneskeskæbner, som udspillede sig i denne tid. Undervejs i forløbet skal I selv prøve at formidle nogle af de informationer, som I finder om Herningegnens udvikling. Vi kom godt omkring livet på Alheden, hedebøndernes liv, hede-ord samt tiden og udviklingen frem mod tekstilbyen Herning. Dernæst brugte vi tid på St. St. Blicher; hans liv, samtid, kunsten og forfatterskab prioriterede at bruge tid på novellelæsning/-lytning af Hosekræmmeren frem for digte. De sidste opgaver vedr. Herning samt at skildre en Herningenser er flyttet til efterfølgende forløb. Dette gøres bl.a. ved læsnings af fagtekster, læse og skrive digte, læse og dramatisere noveller, billedlæsning og produktion af egne værker Alle genrer/tekster er blevet inddraget. Strukturen er, at I skal læse/lytte og bearbejde tekster individuelt, i grupper eller fælles i skriftlige og mundtlige opgaver samt visualiseres ved fx at konstruere rollespil og/eller digitale multimedieprodukter. Jeres færdige produkter kan præsenteres/udstilles/vises for hinanden. Der er arbejdet med tekst og spørgsmål i hæftet, på nettet samt gennem oplæsning. Der er arbejdet individuelt, i grupper og i fælles fremlæggelser. Der er anvendt drama og billedanalyse og konstruktion. Der vil sideløbende arbejdes med supplerende fag- og frilæsning samt grammatik og sproglære. I det daglige arbejde er der fokus på grammatik og sprogbrug. Der er desuden arbejdet på grammatip.com. Dagligt læsebånd er indført i perioden; 30 min frilæsning + boganmeldelser. Den løbende evaluering/værdsættelse af såvel de faglige, sociale og personlige mål foretages i form af individuelle og fælles tilbagemeldinger fra både lærer samt klassen på afleverede opgaver, fremlæggelser, præsentationer og klassens arbejdsstil som helhed. Dette er løbende gjort fx; (fagligt) skriftlig tilbagemelding på individuel opgave(social) tilbagemelding om arbejdsstil i gruppe, (personlig) klasserespons til hinandens fremlæggelser Som det fremgår af ovenstående tilbagemeldingerne fik klassen arbejdet med deres ordforråd inden for emnet både skriftlige og mundtligt, i lukkede og åbne opgaver samt gennem inddragelse af forskellige musiskeudtryk og fremlæggelser. Deres viden om både indhold (bl.a. hedebønder, Alheden, Blicher) og sprog (bl.a. gammelt og nyt sprog, faglig læsning) er blevet forbedret og øget. De har været positive over for inddragelse af alternative musiske elementer skal dog fortsat have fokus på de danskfaglige basisområder. Danskforløbet var passende i sværhedsgrad, variation af emne og struktur samt mængde at tekster og opgaver. Grundet tidsforbrug og kommende emne er visse delopgaver udeladt i dette forløb. 10