Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen"

Transkript

1 Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg som medlem af kvindegruppen RAV-Kvinder mod Unionen, der igennem mange år har bekæmpet EU, fordi vi mener, at EU-udviklingen underminerer kvinders muligheder for ligestilling og frigørelse. RAV er også med i et europæisk EU-kritisk kvindenetværk Kvinder for et Andet Europa ( Women Towards a Different Europe ), det blev oprettet i Det tog som noget nyt spørgsmålet op om de negative følger for kvinder af tilpasningspolitikken til den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) med nedskæringer og privatiseringer på velfærdsområdet. For de sydeuropæiske kvinder i netværket havde denne politik med nedskæringer i deres sparsomme velfærd, haft langt dybere konsekvenser end for os i Norden. De sydeuropæiske kvinder havde set frem til og forventet, at EU ville søge at fremme den nordiske velfædsmodel, og at de sydeuropæiske kvinder havde gjort flere fremskridt på ligestillingsområdet ligesom de nordiske. De var blevet dybt skuffede. Til gengæld var de blevet inspireret af de nordiske kvinders kamp mod EU og Maastricht-traktaten. Vi måtte desværre fortælle dem, at også i Norden oplevede kvinder tilbageslag på grund af nedskæringspoilitikken. Erfaringerne og diskussionerne i disse kvindenetværk er udgangspunktet for mit oplæg. Der er ingen tvivl om, at den sociale velfærd har været under pres i alle EU-lande som følge af EUudviklingen men også fordi EU-landendes regeringer ønsker eller accepterer at føre en sådan politik, uanset om de er borgerligre eller socialdemokratiske. Også den nordiske vælfærdsmodel har været og er under pres og er ikke længere, hvad den tidligere var. Den er blevet som det hedder tilpasset EU og globaliseringen. En tilpasning der har betydet store forringelser, som vi i Danmark f.eks. konkret har oplevet i sundhedssektoren. Denne tilpasning er ikke kun sket i EU-lande som Sverige, Finland og Danmark men også i Norge, selvom Norge ikke er fuldt medlem af EU - men af EØS. Når man taler om europæisering i sammenhæng med den nordiske velfærdsmodel, forstår jeg det som EU-udviklingens pres for et mere liberaliseret velfærdssystem. Jeg ser den økonomiske politik,

2 som fremmes af EU-udviklingen, som en del af globaliseringen, hvor man internationalt såvel som nationalt og lokalt tilpasser samfundene og økonomien til markedets og ikke menneskenes behov. Denne politik omtales også som nyliberalisme. Så når såkaldt progressive EU-tilhængere taler om, at EU er et gode vi kan bruge til at styre markedskræfterne på europæisk plan og begrænse den vilde kapitalisme er det en sandhed med så store modifikationer, at jeg vil mene, at det modsatte som oftest er tilfældet. EU lovgiver og lægger rammerne for den økonomiske og anden politik men i høj grad til gavn for og under hensyntagen til de store kapitalkoncerner og deres interesser. Selv om EU-forfatningen nu ligger i ruiner, er det god grund til at se på dens indhold, som er formuleret på grundlag af de hidtidige EUtraktater. Der står meget smukt, at EU stræber efter en social markedsøkonomi. Men det er svært at finde det sociale i forfatningens indhold, der snarere handler om penge, høj konkurrenceevne, og økonomisk vækst. Dette er en forfatning med et klart perspektiv om stadig mere liberalisering en nyliberalistisk politik. En forfatning der vil udstikke ikke blot et politisk og økonomisk men også ideologisk grundlag for EU-landenes politik. Med dybe konsekvenser for befolkningerne i EU-landene, som i konsekvens af en eventuel vedtagelse af en sådan forfatning ikke længere ville kunne stemme sig til og vælge en anden regering og politik, end den der er skitseret i EU-forfatningen. Dette er ikke kun udemokratisk det indebærer også en ensretning af samfundene. Inden for EU forfatningens rammer er der hvis den gennemføres - ikke plads til den nordiske velfærdsmodel. Alternativt kan man så vælge, om man ville sætte sin lid til det nationale kompromis, som blev indgået mellem Ja-partierne i det danske Folketing, der lover at sikre imod, at der ikke automatisk indføres flertalsafgørelser på social- og arbejdsmarkedsområdet. For os i RAV Kvinder mod Unionen har det været et problem, at der er alt for mange i Danmark, som ikke er klar over, hvad nyliberalisme er og hvad en nyliberalistisk politik har af konsekvenser for kvinder og almindelige mennesker i det hele taget. Måske også fordi de fleste i Danmark ikke for alvor mærker de negative følger af denne politik, bl.a. fordi velfærden som udgansgpunkt har været langt mere udbygget end i mange andre EU-lande. Derfor var det var rigtigt heldigt for os og mange andre, at det for de franske vælgere i høj grad var dette deres Nej til forfatningen handlede om. De så konsekvent det nyliberalistiske indhold i EU-forfatningen i forlængelse af nedskæringerne på velfærdsområdet og liberaliseringerne på arbejdsmarkedet, som de allerede havde oplevet og protesteret mod igennem mange år.

3 De franske vælgere havde en vigtig pointe: I virkeligheden har EUudviklingen længe fulgt den politisk-økonomiske og ideologiske retning, som man finder i EU-forfatningen. I virkeligheden har dette været retningen lige siden indførelsen af det indre marked i 1987, der skal fremme fri bevægelighed af personer (læs: arbejdskraft), varer, tjenesteydelser og kapital. Dette er et liberaliseringsprojekt inden for rammerne af EU, som også er et helt centralt omdrejningspunkt i EU-forfatningen. Derfor har EU-udviklingen naturligt nok haft dybe konsekvenser for den offentlige velfærd. Dette handler ikke kun om, at der sker en tilnærmelse eller harmonisering af EU-landenes velfærdssystemer, som der ofte har været påpeget, men om at der er en slags liberaliserings tvang ift. den offentlige velfærd, der dels følger af nedskæringerne, dels sker fordi der er et ønske i EU om, at den offentlige velfærd skal konkurrere mere med den private. Dermed kommer den offentlige sektor også til at fungere mere som den private. Der er groft sagt 3 modeller på velfærdsområdet indenfor EU: Den i princippet solidariske model, hvor velfærden er for alle, som vi har i de nordiske lande. Der er den central europæiske model, der i højere grad er baseret på tilknytningen til arbejdsmarkedet og forsikringsordninger. Og så er der den mere liberalistiske anglikanske - model som man ser f.eks. i England og Irland, hvor endnu større dele af velfærdsområdet er liberaliseret, og der er ringe social sikkerhed. Dvs. et system der ligger meget tættere på det amerikanske. Den foretrukne model i EU synes med EU-forfatningen at gå i retning af den anglikanske. Vi har aldrig tidligere set en sådan samlet EU-kritisk mobilisering i EU-landene, som den der har fundet sted i forbindelse med kampagnen mod EU-forfatningen. Det gælder i særlig grad mobiliseringen på venstrefløjen og af kvinderne, som har spillet en væsentlig rolle for Nej erne i Frankrig og i Holland. Kvindeorganisationer og kvindebevægrlser har været meget opmærksomme på netop følgerne for kvinder af den ekstreme liberalisme, som EU-forfatningen vil fremme, samt af afdemokratiseringen og af militariseringen af EU. Et hovedproblem for kvinder er, at sålænge de er hovedansvarlige for børnepasning og anden omsorg, vil de være dybt afhængige af, at der eksisterer en god offentlig sektor, hvis de skal kunne tage et lønarbejde og opnå økonomisk uafhængighed. Mange kvinder har decideret tolket EU-forfatningens konsekvenser som et forsøg på at få kvinder til at blive hjemme som husmødre.

4 Når nordiske kvinder endnu ikke har mærket følgerne af nyliberalismen på samme måde som kvinder andre stedre i EU, hænger det utvivlsomt meget sammen med, at nordiske kvinder har nydt godt af de fremskridt, der har fulgt med opbygningen af velfærdsstaten i 1960 erne og 70 erne, der dengang gjorde det muligt for er stort flertal af kvinderne at få et lønarbejde og blive økonomisk uafhængige. Mange kvinder fik arbejde inden for den offentlige sektor. Denne udvikling har kvinder i andre EU-lande ikke oplevet. Den dag idag er det sådan, at ca % af kvinderne i de skandinaviske lande er på arbejdsmarkedet, mens gennemsnittet i EU som helhed er på ca. 54%. I mange EU-lande er det langt under halvdelen af kvinderne, der har et lønarbejde, mange steder arbejder de fleste på deltid. Forklaringen er enkel: I de andre lande mangler et udbygget velfærdssystem, der sikrer billig og god pasning af børn og andre sociale goder. Det betyder, at overordentlig mange kvinder i EU-landene stadig er økonomisk afhængige af deres mænd, fædre eller sønner for at kunne overleve. Mange EU-tilhængere blandt kvindelige politikere fremhæver EU s ligestillingspolitik, når de skal omtale EU for noget godt. Det er rigtigt, at EF i 1970 erne sikrede ligeløns- og ligestilingslovgivning. Men de taler meget lidt om, hvor lidt der er opnået med denne lovgivning især når man ser på det helt centrale spørgsmål som f.eks. ligeløn. Selv i de skandinaviske lande er fremskidtene små, og på mange områder på arbejdsmarkedet er der snarere tale om, at lønforskellene er vokset. Disse manglende fremskidt hvad ligeløn angår kan når man tager alle andre forklaringer i betragtning såsom det kønsopdelte arbejdsmarked - bedst forklares med den øgede privatisering og den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet. Lønforskellene er markant større i den private sektor end i den offentlige. I Danmark drejer det sig om forskelle på næsten 10% mellem de to sektorer. På den måde kommer det også til at få store konsekvenser for kvinder, at den offentlige sektor hvor særligt mange kvinder er ansat - er under pres for at skære ned og privatisere. Og dette drejer sig om negative konsekvenser både mht. ligeløn og arbejdsmiljø. Også i EU-forfatningen er der en målsætning om ligestilling mellem kvinder og mænd. Men det øvrige indhold i forfatningen, især den økonomiske politik, vil i realiteten undergrave mulighederne for ligestilling. EF/EU-domstolen skal på den ene side forsvare ligestilling, på den anden er dens primære opgave at forsvare EU s politikker såsom ØMU en, det indre marked og EU-integrationen.

5 Tilpasningen til markedet på velfærdsområdet i de nordiske lande har også betydet indførelse af mere forsikringsbaseret velfærd. Den danske Fogh Ramussen-regering taler om mere frit valg. Men det er dem der har flest forsikringsordninger og er længst i arbejde, der har de frieste valg. Det er ikke kvinderne, som er dem der oftest tager orlov, f.eks. barselsorlov, oftest har deltidsarbejde, og er mere arbejdsløse. En af følgerne er, at det også er kvinderne som vil få mindst ud af deres pensionsordninger. Med et mere liberaliseret samfund står kvinder til i endnu højere grad at blive andenrangs arbejdskaft og andenrangs borgere. En fastholdelse - men også en udbygning - af det nordiske solidariske velfærdssystem er en vigtig forudsætning for at sikre kvinder bedre vilkår og muligheder. Jeg vil desuden pege på, at en udvidelse af demokratiet oå alle niveauer vil give bedre muligheder for mere indflydelse og mere lighed. Umiddelbart nærer jeg ikke den store optimisme mht. de konkrete muligheder for at sikre den solidariske velfærd. Den kan meget let ende som en tom skal tømt for sit tidligere indhold. I Danmark har såvel den socialdemokratisk-radikale koalitionsregering i 1990 erne som den borgerlige regering siden 2001 ført en politik, der underminerede det nordiske velfærdssystem. Jeg tvivler meget på, at den nuværende socialdemokratiske ledelse ville føre en fundamentalt anden økonomisk politik end den borgerlige regering under Fogh Rasmussen, selv om socialdemokraterne ikke som f.eks. Fogh har en ideologisk baggrund for dette. Desuden satser de nordiske regeringer ikke på Norden og Nordisk Råd som et fora, der kunne gå foran også i EU på velfærdsområdet. Højst som et supplement. De nordiske lande står sjældent sammen i EU. Selv om de nordiske lande utvivlsomt kunne styrke en bevarelse af den nordiske velfærdsstat gennem en fælles indsats. Personligt ville jeg gerne se Norden som et regionalt fora i et mellemstatsligt samarbejdende Europa, hvor de nordiske lande kunne være inspirator på velfærdsområdet for resten af Europa og verden. Man hører ofte mantraet om, at velfærdssystemerne er nødt til at tilpasse sig globaliseringen for at landene kan konkurrere og velfærden overleve. Eller at f.eks. den såkaldte ældrebyrde gør det nødvendigt med nedskæringer og omlægninger. Det sidste er en undskyldning. Desværre synes Socialdemokraterne at ligge under for den opfattelse, at tilpasning betyder at reducere den offentlige velfærd og omforme velfærdssystemet så det passer til markedet. Men globaliseringen er ikke en naturkraft den er menneskeskabt. Og der er absolut ikke enighed om heller ikke blandt såkaldte

6 eksperter at en mere liberaliseret velfærdsmodel med ringe social sikkerhed, som f.eks. den anglikanske, er svaret, hvis landene skal kunne klare sig bedre i den globale konkurrence. Faktisk mener mange eksperter, at de skandinaviske lande med deres relativt høje sociale sikkerhed og med det de kalder en mere fleksibel arbejdskraft (læs: lettere at fyre) som i Danmark vil klare sig bedre i globaliseringen end de lande, der har valgt at lade markedet bestemme omfanget og kvaliteten af velfærden. IVJ

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug./Dec. 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy-Mors HF & VUC Hfe Samfundsfag Niveau

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW

.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW 'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Gastro-science HTX Samfundsfag C Rune Veigert Hold

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 10 Holstebro

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens Drejer Jacobsen fhh15e112

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug./Dec. 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy-Mors HF & VUC Hfe Samfundsfag Niveau

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 236 Offentligt N O T A T 24-05-2017 Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder J.nr. 2017-3348 CAIJ Europæisk søjle af sociale rettigheder

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2014 maj 2015

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

lighed ligestilling tolerance

lighed ligestilling tolerance SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere