Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07"

Transkript

1 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006

2 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger 1. Indledning Målgruppe Afgrænsning Læsevejledning Ændringer i forhold til udgave fra februar Nye poster på balancen som følge af bevillingsreformen Likviditet og finansiering Statsforskrivning Egenkapitalens poster Reserveret bevilling Overordnet beskrivelse af processen Balancen skal tilpasses to gange Identifikation af særlige områder...10 Punkt 0. Ændret værdiansættelse mv...12 Punkt 1. Indledende flytninger...12 Punkt 2. Anlægsaktiver...14 Ikke operationelle/særlige statslige anlægsaktiver...14 Anlægsaktiver under opførsel...15 Øvrige anlægsaktiver...15 Punkt 3. Omsætningsaktiver...17 Likvide midler...17 Øvrige omsætningsaktiver...17 Punkt 4. Videreførelser...20 Reserveret bevilling...20 Bortfald af videreførelserne...20 Overført overskud...20 Forbrug af videreførelserne...20 Punkt 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital...21 Statsforskrivning...22 Reguleret egenkapital/startkapital Dokumentationskrav til tilpasningen af balancen...23 Notat til Finansministeriet vedr. tilpasning af balancen...23 Bilag 1: Eksempel på en tilpasset balance...25 Identifikation af særlige områder...25 Trin 1: Indledende flytninger...25 Trin 2: Anlægsaktiver...26 Trin 3: Omsætningsaktiver...26 Trin 4: Videreførelser...27 Trin 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital...28 Bilag 2: Behandling af særlige områder...32 Dokumentation og udskilning af særlige områder...32 Konkret behandling af særlige områder...34 Bilag 3. Skabelon for notat vedr. tilpasset balance, der skal afleveres til Finansministeriet senest d. 21. august

3 1. Indledning Denne vejledning er justeret mhp. omlægningen af udgiftsreserver som følge af tilførslen af amtslige opgaver til staten til omkostningsbaserede bevillinger. Omlægningen til omkostningsprincipper foretages på ÆF07. Med Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 163 af 24. juni 2004 er det besluttet at indføre omkostningsbaserede bevillinger på finansloven fra En vigtig opgave i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger er, at institutionernes balancer skal tilpasses, hvilket er emnet for denne vejledning. Formålet med tilpasningen af balancen er at indarbejde de nye balanceposter, der følger af bevillingsreformen herunder gæld, overført overskud mv. Dermed sikres et korrekt udgangspunkt for institutionernes budgetter. Med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber har alle statslige institutioner udarbejdet en åbningsbalance. Arbejdet med åbningsbalancen har primært været koncentreret om at få værdiansat institutionernes aktiver. En korrekt værdiansættelse giver bl.a. grundlaget for opgørelsen af institutionernes afskrivninger, der er en vigtig del af omkostningerne. I forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger er det særligt institutionernes fremtidige disponeringsmuligheder, der er interessant. Disse disponeringsmuligheder er opgjort ved sammensætningen af aktiver og forpligtelser og den afledte fordeling på fri egenkapital og gæld. Derudover er det centralt, at balancen tilpasses til det nye system for tildeling af bevillinger, likviditet og finansiering. Derfor skal departementerne senest d. 21. august 2006 aflevere en korrekt tilpasset balance for de aktiver, som ministeriet modtager fra amterne. Afleveringen skal ikke indeholde de aktiver, som i forvejen optræder på deres balance. Afleveringen skal ske i henhold til de retningslinier, der er opstillet i afsnit 4. Bilag 3 indeholder desuden en skabelon for afleveringen til Finansministeriet. Den tilpassede balance vil i første omgang danne grundlaget for den budgettering af balance og drift, som benyttes til at fastsætte den omkostningsbaserede bevilling. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger vil tilpasningen af balancen bestemme de balanceposter, som institutionerne indtræder med i det nye system fx institutionens gæld, overskud, reserverede bevilling mv. Det er den enkelte institution, der har ansvaret for, at balancen tilpasses til omkostningsbaserede bevillinger. Desuden skal ressortdepartementet inddrages i processen med at tilpasse balancen. Med hensyn til de områder på balancen, der har bevillingsmæssig betydning, er det vigtigt, at væsentlige skøn og vurderinger har været forelagt og er godkendt af institutionens departement. Den endelige og tilpassede balance skal godkendes af Finansministeriet. 1.1 Målgruppe Vejledningen henvender sig til institutionerne såvel som ressortdepartementerne, der modtager opgaver fra amterne som følge af kommunalreformen. 3

4 1.2 Afgrænsning Når institutionerne skal overgå til omkostningsbaserede bevillinger, kan processen hensigtsmæssigt beskrives og gennemføres i en række trin. Disse overordnede trin er beskrevet i tillægsvejledningen. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger skal balancen tilpasses to gange. Først skal balancen primo 2006 tilpasses, da dette bl.a. danner grundlag for fastsættelsen af bevillingen for Dette er trin 1 i den overordnede proces. Igennem år 2006 modtager institutionen imidlertid udgiftsbaserede bevillinger. Grundlaget for opgørelsen af institutionens egenkapital, gæld mv. pr. 1. januar 2007 vil afhænge af det faktiske regnskabsresultat for 2006, og vil derfor ikke være korrekt tilstede, når institutionen starter med at modtage omkostningsbevillinger i Derfor skal institutionen primo 2007 tilpasse sin balance én gang til i praksis med virkning for finansåret Denne gang vil fastsættelsen af egenkapitalen, gælden mv. være den, som bliver gældende i det fremtidige bevillingssystem. Dette er en del af overgangen til drift med de omkostningsbaserede bevillinger. Nedenstående figur giver et overblik over de trin, som institutionen skal igennem i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillingsprincipper. En beskrivelse af overgangen til omkostningsbaserede bevillinger findes i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Den indrammede boks er det trin, der beskrives i denne vejledning. Forberedelse af reformen Vejledning Kom godt i gang med bevillingsreformen Vejledning Budgettering af balance og drift Trin 1 Tilpasning af primobalance 2006 Trin 2 Budgettering af balance og drift Trin 3 Fastsættelse af bevilling og låneramme Vejledningsmateriale om overgangen til drift Vejledning Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger Vejledning Anmærkninger på FL i et omkostningsbaseret bevillingssystem Trin 4 Indarbejdelse af bevilling og låneramme på ÆF07 Overgang til drift 1.3 Læsevejledning Vejledningen er opbygget således, at den først giver en kort beskrivelse af de nye poster, der indføres i forbindelse med bevillingsreformen. Dernæst beskrives overordnet, hvordan processen med at tilpasse balancen gribes an. Desuden beskrives, hvordan institutionen kan identificere områder, der skal behandles særligt i forbindelse med tilpasningen af balancen. Herefter beskrives punkt for 4

5 punkt, hvorledes processen med at tilpasse balancen udføres. Der er i alt fem punkter, der skal gennemgås for at nå frem til den endelige tilpassede balance. Bilag 1 indeholder et eksempel på en institution der, ved at følge de enkelte punkter, tilpasser sin balance til omkostningsbaserede bevillinger. Bilag 2 giver en nærmere beskrivelse af, hvordan eventuelt identificerede særlige områder skal behandles. Bilag 3 indeholder en skabelon for aflevering til Finansministeriet d. 21. august. Det vil formentligt være nødvendigt at læse hele vejledningen for at opnå et samlet overblik over, hvordan balancen skal tilpasses til forsøget med omkostningsbevillinger. Bilag 1 kan læses, hvis der ønskes en nærmere gennemgang af tilpasningen ved hjælp af et eksempel. Bilag 2 bør kun læses, hvis det kan identificeres, at institutionen har særlige områder. Bilag 3 bør læses af de personer, der skal skrive notatet vedrørende afleveringen af den tilpassede balance til Finansministeriet. 1.4 Ændringer i forhold til udgave fra februar 2006 Der er kun foretaget mindre ændringer i forhold til vejledningen fra februar Vejledningen er derudover blevet tilpasset på en række punkter for at fremstå mere overskuelig og anvendelig. I forhold til udgaven fra august er vejledningen ændret på følgende punkter: Der er tilføjet tre nye kolonner i tabel 1, som skal redegøre for eventuelle ændringer i forhold til amternes værdiansættelse og værdiansættelsen i henhold til de statslige principper. 5

6 2. Nye poster på balancen som følge af bevillingsreformen NB! Budgetskabelonen skal kun udfyldes for de udgiftsreserver (hhv. drifts- og anlægsreserve) samt aktiver og passiver, som institutionerne modtager fra amterne. Omlægningen til omkostningsbevillinger på FFL07 skal ikke indgå i budgetskabelonen. I forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber har institutionernes arbejde med åbningsbalancen primært været koncentreret om at få værdiansat aktiverne. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger skal balancen tilpasses, så den både kan rumme en ændret bevillingsog likviditetstildeling, men også således at opgørelsen af videreførelsen bliver en integreret del af regnskabsaflæggelsen. Derfor skal balancen tilpasses, så den kan rumme de nye balanceposter, som følger af bevillingsreformen. Dette er poster, der vedrører: Likviditet og finansiering En statsforskrivning Egenkapitalens poster Reservation af bevillingen De nye balanceposter er vist i tabel 1: Tabel 1: Nye eller ændrede poster på balancen Aktiver Passiver Egenkapital: Finansielle anlægsaktiver: Statsforskrivning Likvide beholdninger: FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Reguleret egenkapital/startkapital Reserveret egenkapital Overført overskud Langfristede gældsforpligtelser: FF4 Langfristet gæld FF6 Bygge- og IT-kredit Kortfristede gældsforpligtelser Reserveret bevilling 2.1 Likviditet og finansiering I det nye bevillingssystem er principperne for likviditetstildeling og finansiering ændret. Ordningen om selvstændig likviditet udvides til at omfatte betalinger vedrørende såvel drift som investeringer. Institutionerne tilføres a conto-likviditet svarende til bevillingen, også selv om dele af bevillingen, fx afskrivninger, ikke indebærer konkrete betalinger. Institutionerne skal anvende op til fire SKBkonti: 6

7 En FF7 finansieringskonto En FF4 langfristet gæld En FF5 uforrentet konto En FF6 bygge- og IT-kredit Finansieringskontoen og langfristet gæld Når institutionen gennemfører investeringer, optages en gæld ved at finansiere investeringen gennem en særlig FF4-SKB-konto eller ved at overflytte midler fra FF4-SKB-kontoen til FF7-kontoen. Afdrag betales ved at flytte midler den modsatte vej. På den måde kan den langfristede gæld til finansiering af investeringer optages på en særskilt konto i balancen, uden at det medfører en egentlig låneadministration. FF7 finansieringskontoen fungerer som en kassekredit, hvor saldoen vil svinge omkring nul, mens saldoen på FF4-kontoen svarer til den langfristede gæld. Uforrentet konto Der oprettes en uforrentet likvid konto (FF5). Institutionerne posterer likvider på denne konto i forbindelse med en afstemning af nettoomsætningsformuen. Ligeledes skal en reservation af bevillingen og hensatte forpligtelser også modsvares af uforrentet likviditet. Bygge- og IT kredit For bygge- og anlægsprojekter samt IT-projekter er der en særlig usikkerhed vedrørende endelig pris, indhold og ibrugtagningstidspunkt. Derfor skal der til sådanne projekter være en separat konto, hvor man fører et særligt højt forrentet oparbejdningslån. Denne konto kaldes bygge- og ITkreditten eller FF6-kontoen. Når projekterne er færdiggjort, overføres den oparbejdede gæld til den langfristede gæld. 2.2 Statsforskrivning Egenkapitalen kan efter tilpasningen i udgangssituationen være ganske beskeden eller lig nul. Derfor indskydes der i forbindelse med bevillingsreformen et illikvidt aktivt i institutionernes initiale balance svarende til en statsforskrivning. En statsforskrivning er et dokument, hvor staten påtager sig en forpligtelse på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Statsforskrivningen skal placeres under institutionens finansielle anlægsaktiver. Modposten til statsforskrivningen skal være posten reguleret egenkapital/startkapital på institutionens egenkapital. Dermed sikres, at institutionen ikke opnår en negativ egenkapital. Statsforskrivningen fastsættes svarende til 2 pct. af de budgetterede bruttoudgifter under institutionens driftsreserve i Hvis institutionen har bevillingstypen statsvirksomhed, fastsættes startkapitalen til 5 pct. af institutionens budgetterede bruttoudgifter i

8 2.3 Egenkapitalens poster Reguleret egenkapital/startkapital Reguleret egenkapital/startkapital kan opfattes som den kapital, staten udstyrer institutionen med ved bevillingsreformens ikrafttræden. Den regulerede egenkapital er lig statsforskrivningen. Reserveret egenkapital Visse institutioner har særlige ikke-operationelle statslige aktiver. Et ikke-operationelt statsligt aktiv er en ressource, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Dette kan fx være nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende. Sådanne forvaltningsaktiver kan i visse tilfælde indregnes i institutionens balance, men vil fremover være finansieret af en anlægsbevilling og påvirkes derfor ikke af overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Modposten til disse særlige statslige aktiver er reserveret egenkapital. Den reserverede egenkapital benyttes også, hvis institutionen helt undtagelsesvist har særlige områder. Overført overskud Det overførte overskud er den del af egenkapitalen, som institutionen frit kan disponere over. Det overførte overskud vil fremover udgøres af de akkumulerede resultater til videreførelse, der fremkommer ved resultatdisponeringen på resultatopgørelsen. 2.4 Reserveret bevilling Institutionen modtager bevillingen som en modydelse for at løse konkrete opgaver. Bevillingen indtægtsføres i resultatopgørelsen i 12-delsrater, og der følger likviditet med bevillingen. Den indtægtsførte bevilling på resultatopgørelsen behøver dog ikke at være helt den samme som bevillingen på finansloven. Hvis institutionen ikke har løst bestemte opgaver, reserveres bevillingen til disse opgaver. På balancens passivside opføres beløbet som en periodiseringspost under de kortfristede gældsforpligtelser. Den indtægtsførte bevilling i resultatopgørelsen nedreguleres tilsvarende, og likviditeten, der fulgte med bevillingen til de ikke-udførte opgaver, placeres på en uforrentet konto. I praksis sker indtægtsføringen således i to tempi. Når institutionen i de følgende år udfører opgaverne, indtægtsføres den reserverede bevilling i resultatopgørelsen. Når balancen tilpasses, kan der således være opgaver fra tidligere år, som institutionen ikke har udført, og som skal stå under den reserverede bevilling. Den reserverede bevilling vil stå i institutionernes balance som en særskilt post under gruppen kortfristet gæld. Den reserverede bevilling kan sammenlignes med en forudbetaling, og er dermed ikke udtryk for noget, som institutionen har tjent. 8

9 3. Overordnet beskrivelse af processen Den enkelte institution har selv ansvaret for, at balancen tilpasses til de omkostningsbaserede bevillinger. Desuden skal ressortdepartementet inddrages i processen med at tilpasse balancen. Med hensyn til de områder, der har bevillingsmæssig betydning, er det vigtigt, at skøn og vurderinger har været forelagt og godkendt af institutionens departement. Den endelige og tilpassede balance skal samtidig godkendes af Finansministeriet. Institutionen skal i forbindelse med tilpasningen af balancen igennem 5 punkter. Inden disse punkter, skal institutionen imidlertid først identificere, om den har områder, der skal behandles særligt. Dette er områder, hvor der eksisterer en særlig lovgivning for finansieringen af institutionens aktiviteter. Sådanne særlige områder forekommer kun helt undtagelsesvist, og disse behandles i bilag 2. De aktiver og passiver, som institutionen modtager fra amterne, skal opføres på balancen. Eventuelle ændringer i værdiansættelsen skal ligeledes opføres i balancen, således aktiverne er værdiansat tidssvarende og i henhold til de statslige regler herfor. Det første punkt i processen består i, at der skal foretages visse indledende flytninger, inden balancen kan tilpasses til de nye poster. Først skal egenkapitalposten reguleret egenkapital/startkapital flyttes til det overførte overskud. Herefter skal donationer flyttes fra de kortfristede gældsforpligtelser til langfristede gældsforpligtelser. I punkt 2 behandles anlægsaktiverne. Behandlingen af disse bestemmer institutionens bygge- og ITkredit samt den langfristede gæld, og påvirker desuden det overførte overskud. Derudover kan behandlingen af anlægsaktiverne også påvirke institutionens reserverede egenkapital. Punkt 3 i processen vedrører omsætningsaktiverne, de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser. Forholdet mellem omsætningsaktiverne på den ene side og de hensatte forpligtelser samt de kortfristede gældsforpligtelser på den anden side påvirker institutionens uforrentede konto og det overførte overskud. Institutionens videreførelser behandles i punkt 4. Videreførelserne har betydning for den reserverede bevilling og den uforrentede konto. Desuden påvirker videreførelserne også finansieringskontoen og det overførte overskud. Endelig skal statsforskrivningen og den regulerede egenkapital indregnes på balancen i forbindelse med punkt 5. I tabel 2 er vist, hvorledes de forskellige punkter i processen påvirker balancens poster: 9

10 Tabel 2: Tilgang til processen Punkter Område Påvirker Punkt 0 Ændret værdiansættelse mv. Punkt 1 Indledende flytninger Reguleret egenkapital/startkapital Overført overskud Kortfristede gældsforpligtelser, periodeafgrænsningsposter Langfristede gældsforpligtelser, finansiering via donation/refusion Punkt 2 Anlægsaktiver FF6 Bygge- og IT-kredit FF4 Langfristet gæld Reserveret egenkapital Overført overskud Punkt 3 Omsætningsaktiver FF5 uforrentet konto Overført overskud Punkt 4 Videreførelser Overført overskud Reserveret bevilling FF7 finansieringskonto FF5 uforrentet konto Punkt 5 Tilladte negative udsving Statsforskrivning Reguleret egenkapital/startkapital 3.1 Balancen skal tilpasses to gange Institutionen skal tilpasse balancen to gange. Først skal primobalancen for 2006 tilpasses. Dette svarer til trin 1 i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Tilpasningen af primobalancen for 2006 sker for at etablere et grundlag for budgettering af balance og drift og dermed for de nye omkostningsbaserede bevillinger for 2007 og de efterfølgende år. Det skal understreges, at når der tales om en tilpasning af primo 2006-balancen, er der alene tale om en beregnet tilpasning. Den faktiske 2006-balance er naturligvis uændret, da institutionen først modtager omkostningsbaserede bevillinger med virkning fra 1. januar Når institutionen går i drift med de omkostningsbaserede bevillingsprincipper skal der herefter - på baggrund af årsafslutningen for ske en tilpasning af primobalancen for Dette er en del af overgangen til drift, der også beskrives i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Tilpasningen af primobalancen for 2007 vil være den rigtige tilpasning af balancen. I denne tilpasning bestemmes poster som institutionens gæld og det overførte overskud. 3.2 Identifikation af særlige områder Inden institutionen kan gå i gang med at behandle de nye poster på balancen, er første skridt at identificere, om der undtagelsesvist er områder, der skal udskilles fra balancen. Dette er områder, hvor det på baggrund af særlig lovgivning eller hjemmel vurderes nødvendigt at adskille de aktiver, der kan henføres til det pågældende særlige område fra institutionens øvrige aktiver, fx helt særlige hvile-i-sig-selv områder, hvor en opdeling af ejendomsretten til aktiverne vurderes nødvendig. 10

11 Den typiske statsinstitution vil ikke have sådanne særlige områder, og det skal bemærkes, at en udskillelse af aktiver efter finansiering kan være særdeles vanskelig og tidskrævende. Finansiering af visse aktiviteter via gebyrer eller andre former for indtægter bør ikke i sig selv medføre en opdeling af balancen. I bilag 2 gennemgås, hvordan særlige områder skal behandles i forbindelse med tilpasningen af balancen til omkostningsbaserede bevillinger. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har områder, der skal behandles særligt, når balancen tilpasses. Hvis institutionen udskiller områder som særlige, skal det samtidig godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet. Institutionen skal derfor rådføre sig med sit departement og Finansministeriet, inden den begynder at behandle et område som særligt. Tilskudsfinansierede og andre indtægtsdækkede områder Institutionen kan også have aktiver, der er finansieret gennem tilskudsfinansierede aktiviteter, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed eller andre former for donationer. Alternativt kan det være dele af aktiver eller projekter, der er finansieret gennem tilskud. Tilskudsfinansierede aktiver skal imidlertid ikke behandles som et særligt område. Donationer eller tilskud modtaget til opførsel eller køb af anlægsaktiver indregnes som en passivpost til den andel, som donationen eller tilskuddet repræsenterer af anlægsaktivets regnskabsmæssige værdi. Tilstedeværelsen af denne passivpost sikrer, at der bliver taget hensyn til donerede aktiver, når balancen tilpasses til omkostningsbaserede bevillinger. I forbindelse med tilpasningen af balancen skal institutionerne heller ikke opgøre andre indtægtsdækkede områder særskilt. Institutionerne skal dog som hidtil være i stand til at lave et særskilte regnskaber for disse områder, når årsrapporten aflægges. 11

12 Punkt 0. Ændret værdiansættelse mv. NB! Budgetskabelonen skal kun udfyldes for de udgiftsreserver (hhv. drifts- og anlægsreserve) samt aktiver og passiver, som institutionerne modtager fra amterne. Omlægningen til omkostningsbevillinger på FFL07 skal ikke indgå i budgetskabelonen. De aktiver og passiver, som staten modtager fra amterne, er værdiansat i henhold til de retningslinier, der gælder for amterne. Det betyder imidlertid, at der i nogle tilfælde kan være en forskel mellem principperne for værdiansættelsen i staten og i amterne. De fleste passiver staten modtager, tilfalder imidlertid ikke den enkelte institution, men derimod Økonomistyrelsen. De aktiver, som staten overtager, skal i forbindelse med ÆF07 værdiansættes i henhold til de statslige regler herfor. Eventuelle ændringer i værdiansættelsen af de modtagne aktiver og passiver skal opføres i budgetskabelonen. Såfremt der er foretaget ændringer i værdiansættelsen, skal der ligeledes afleveres et notat, der beskriver årsagerne og principperne herfor. Budgetskabelonens tabel 1 er tilføjet tre nye kolonner. Kolonnerne har til formål at danne en opdateret primobalance 2006 der tager højde for nettobevægelser siden 2004 og ændrede værdiansættelsesprincipper. Kolonnen primobalance er den balance, som delingsforhandlingerne tog udgangspunkt i. Kolonnen nettobevægelser siden udtrykker nettoeffekten af bevægelser siden Kolonnen skal udfyldes, hvis der i forhold til den værdiansættelse, der er indgået i delingsforhandlingerne, er sket en tilgang eller afgang af aktivernes værdi. Kolonnen skal indeholde nettoeffekten af disse bevægelser, dvs. + anskaffelser og - afskrivninger (og anden afgang). Kolonnen ændret værdiansættelse skal udfyldes i de tilfælde, hvor de statslige principper for værdiansættelse afviger fra de amtslige principper, og hvor denne forskel medfører en væsentlig ændring af værdiansættelsen af aktivet. Feltet skal indeholde nettoeffekten heraf, dvs. + for opskrivning og - for nedskrivning. Såfremt der er væsentlige værdiændringer, skal disse beskrives og begrundes i et ledsagende notat. Kolonnen primobalance indeholder aktivernes værdi primo 2006 efter der er korrigeret for nettobevægelser og ændret værdiansættelsesprincipper. Kolonnen svarer i princippet til kolonnen primobalance 2006, der blev brugt i budgetskabelonen under finanslovsforslaget. Det er denne balanceopgørelse, der danner udgangspunkt for den efterfølgende budgettering. Punkt 1. Indledende flytninger Det første punkt i processen er, at der skal foretages visse indledende flytninger, inden balancen kan tilpasses til de nye poster. 12

13 Først skal egenkapitalposten reguleret egenkapital/startkapital flyttes. Beløbet på denne post skal flyttes ned under det overførte overskud, og det bliver således posten overført overskud, der sikrer, at aktiver og passiver er lig hinanden. I udgangssituationen vil aktiver minus forpligtelser (og eventuelle opskrivninger) derfor være lig det overførte overskud. Den senere tilpasning af balancen har imidlertid stor betydning for det overførte overskud, så dette ændres gennem tilpasningsprocessen. Institutionen kan have aktiver, der er finansieret gennem donationer. Modposten til de donerede aktiver er posten periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter, som findes under de kortfristede gældsforpligtelser. Disse donationer skal flyttes til de langfristede gældsforpligtelser i forbindelse med tilpasningen af balancen. Ud over de beskrevne flytninger kan der være forhold, der bevirker, at der er behov at foretage yderlige regnskabsmæssige flytninger i forbindelse med tilpasningen af balancen. Sådanne flytninger vil kunne foretages under dette punkt, men disse skal være særligt beskrevet og aftalt med ressortdepartementet og med Finansministeriet. Figur 1 viser de indledende flytninger. Figur 1: Indledende flytninger 1. Indledende flytninger Flytning af egenkapital Flytning af donationer Startkapital/ Overført Kortfristede Langfristede reguleret egenkapital overskud gældsforpligtelser gældsforpligtelser Oversigt: Indledende flytninger Post Metode Påvirker Flytning af egenkapital I. Tag posten reguleret egenkapital/startkapital II. Flyt beløbet ned til posten overført overskud Flytning af donationer I. Tag posten periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter og opgør den del, der udgøres af donationer. II. Flyt dette beløb op under de langfristede gældsforpligtelser til posten finansiering via donation/refusion Reguleret egenkapital/startkapital Overført overskud Kortfristede gældsforpligtelser, periodeafgrænsningsposter Langfristede gældsforpligtelser, finansiering via donation/refusion 13

14 Punkt 2. Anlægsaktiver Det næste punkt i processen med at tilpasse balancen vedrører anlægsaktiverne. Disse opdeles normalt i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver, men i tilpasningen af balancen skal der bruges en anden opdeling. Anlægsaktiverne skal her underopdeles i følgende grupper: Ikke-operationelle/særlige statslige anlægsaktiver Anlægsaktiver under opførsel Øvrige anlægsaktiver Opdelingen af anlægsaktiverne skyldes, at disse skal behandles forskelligt, alt efter hvilken gruppe de tilhører. I figur 2 er vist, hvorledes anlægsaktiverne skal behandles for, at balancen kan tilpasses retningslinjerne i bevillingsreformen. Figur 2: Anlægsaktiver og tilpasning af balancen 2. Anlægsaktiver Ikke operationelle/ Anlægsaktiver Øvrige særlige statslige under opførsel anlægsaktiver anlægsaktiver Reserveret FF6 Bygge- FF4 Langfristet egenkapital og IT-kredit gæld Ikke operationelle/særlige statslige anlægsaktiver En opgave består i at identificere særlige statslige anlægsaktiver (ikke-operationelle), som er indregnet på balancen. Modposten til særlige statslige aktiver er reserveret egenkapital. Et særligt statsligt aktiv defineres som et forvaltningssubjekt, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Særlige statslige aktiver kan fx være: nationalejendom fredede arealer herunder naturparker og miljøinvesterede områder infrastruktur finansielle anlægsaktiver 14

15 Sådanne særlige statslige aktiver er ikke omfattet af bevillingsreformen. Disse finansieres i fremtiden gennem anlægsbevillinger og ikke driftsbevillinger og der vil således gælde specielle regler for særlige statslige aktiver. Særlige statslige aktiver vil i visse tilfælde være indregnet i institutionernes balancer, mens sådanne aktiver i andre tilfælde ikke indregnes. De præcise indregningskriterier fremgår af regnskabsreglerne. Hvis institutionen har særlige statslige aktiver, skal modposten til disse være reserveret egenkapital på egenkapitalen. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til de særlige statslige aktiver fra det overførte overskud til den reserverede egenkapital. Hvis en del af de særlige statslige aktiver er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes den reserverede egenkapital. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har særlige statslige aktiver. Klassifikationen af særlige statslige aktiver skal dog godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet, da sådanne aktiver behandles særligt i det nye bevillingssystem. Sådanne aktiver er formentlig allerede blevet identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af institutionens åbningsbalance. Anlægsaktiver under opførsel Den anden gruppe, som anlægsaktiverne skal deles op i, er anlægsaktiver under opførsel. Med anlægsaktiver under opførsel menes de aktiver, som institutionen har indregnet under følgende poster: Udviklingsprojekter under udførelse (under immaterielle anlægsaktiver) Igangværende arbejder for egen regning (under materielle anlægsaktiver) Anlægsaktiver under opførsel er således aktiver, som institutionen selv udvikler, bygger, fremstiller eller lignende. Når anlægsaktiverne under opførsel er opgjort, skal modposten til disse være institutionens FF6 bygge- og IT-kredit. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til anlægsaktiverne under opførelse fra det overførte overskud til bygge- og IT-kreditten. Hvis en del af anlægsaktiverne under opførsel er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes bygge- og IT-kreditten. Øvrige anlægsaktiver Den tredje og sidste gruppe af aktiver, som anlægsaktiverne skal deles op i, er øvrige anlægsaktiver. Til gruppen af øvrige anlægsaktiver hører anlægsaktiver, der ikke kan karakteriseres som særlige statslige aktiver, og som er placeret under følgende poster på balancen: færdiggjorte udviklingsprojekter erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. grunde, arealer og bygninger produktionsanlæg og maskiner transportmateriel inventar og IT-udstyr 15

16 finansielle anlægsaktiver, hvor sådanne rent undtagelsesvist forekommer. Når de øvrige anlægsaktiver er opgjort, skal modposten til disse være institutionens FF4 langfristede gæld. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til de øvrige anlægsaktiver fra det overførte overskud til den langfristede gæld. Hvis en del af de øvrige anlægsaktiver er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes den langfristede gæld. Oversigt: Anlægsaktiver Post Metode Påvirker Særlige statslige aktiver I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil de særlige statslige aktiver III. Flyt et beløb svarende til de særlige statslige aktiver fra det overførte overskud til den reserverede egenkapital Anlægsaktiver under opførsel Øvrige anlægsaktiver I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil anlægsaktiverne under opførsel III. Flyt et beløb svarende til anlægsaktiverne under opførelser fra det overførte overskud til bygge- og IT-kreditten I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil de øvrige anlægsaktiver III. Flyt et beløb svarende til de øvrige anlægsaktiver fra det overførte overskud til den langfristede gæld Reserveret egenkapital Overført overskud FF6 Bygge- og IT-kredit Overført overskud FF4 Langfristet gæld Overført overskud Anlægsaktiver med tilhørende langfristede gældsforpligtelser I visse tilfælde kan der være langfristede gældsforpligtelser knyttet til anlægsaktiverne. De tilhørende langfristede gældsforpligtelser vil primært optræde, hvis institutionen har haft hjemmel til at benytte ekstern finansiering. Dette vil kun forekomme i sjældne tilfælde. Hvis der er langfristede gældsforpligtelser knyttet til en gruppe af anlægsaktiver, skal der tages højde for dette i forbindelse med tilpasningen af balancen. Her skal de tilhørende langfristede gældsforpligtelser trækkes fra aktivgruppens værdi, hvorefter der fremkommer de beløb, der skal indregnes på passivsiden. Findes der fx for gruppen af anlægsaktiver under opførelse tilhørende langfristede gældsforpligtelser, fratrækkes disse fra værdien af aktiverne. Herefter fremkommer det beløb, som skal indregnes under institutionens bygge- og IT-kredit. 16

17 Punkt 3. Omsætningsaktiver Det tredje punkt i processen vedrører omsætningsaktiverne. Her skal ses på varebeholdningerne, tilgodehavenderne, de kortfristede værdipapirer samt de likvider, som institutionen er i besiddelse af inden tilpasningen. Ligesom anlægsaktiverne kan omsætningsaktiverne også opdeles. Omsætningsaktiverne kan underopdeles i: Likvide midler Øvrige omsætningsaktiver I figur 3 er vist, hvorledes omsætningsaktiverne skal behandles, for at balancen kan tilpasses efter retningslinjerne i bevillingsreformen. Figur 3: Omsætningsaktiver og tilpasning af balancen 3. Omsætningsaktiver FF2 Finansieringskonto nulstilles Øvrige omsætningsaktiver hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser FF5 Uforrentet konto Likvide midler Hvis institutionen modtager likvide midler, som ikke er opført på private bankkonti mv., skal de opføres på FF2 kontoen, som efterfølgende nulstilles samtidig med at saldoen fratrækkes det overførte overskud. Likvide midler på private pengekonti posteres på posten andre likvider. Øvrige omsætningsaktiver Når FF2 finansieringskontoen er nulstillet, skal de øvrige omsætningsaktiver behandles. Denne gruppe indeholder institutionens almindelige omsætningsaktiver, der knytter sig til institutionens almindelige drift. Når denne gruppe er opgjort, skal de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser fratrækkes. Ved at fratrække de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser fremkommer det beløb, som skal posteres på institutionens FF5 uforrentede konto. Er de øvrige omsætningsaktiver mindre end de tilknyttede forpligtelser, betyder dette, at institutionen skal have tilført likvider på 17

18 den uforrentede konto svarende til denne forskel. Er de tilknyttede forpligtelser imidlertid mindst, skal institutionen have fratrukket likviditet på den uforrentede konto: Øvrige omsætningsaktiver > hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser institutionen skal have fratrukket likvider på den uforrentede konto svarende til denne forskel Øvrige omsætningsaktiver < hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser institutionen skal have tilført likvider på den uforrentede konto svarende til denne forskel Det beløb, som posteres på institutionens uforrentede konto, skal modposteres på det overførte overskud. Bemærk dog at eventuelle donationer, der nu er flyttet op under de langfristede gældsforpligtelser, ikke skal indgå i opgørelsen af institutionens kortfristede gældsforpligtelser. Definition af øvrige omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser Øvrige omsætningsaktiver: De øvrige omsætningsaktiver indeholder institutionens omsætningsaktiver fratrukket en eventuel FF2 finansieringskonto. De øvrige omsætningsaktiver udgør dermed varebeholdningerne, tilgodehavenderne, de kortfristede værdipapirer og posten andre likvider. Hensatte forpligtelser: Hensatte forpligtelser omfatter forpligtelser, som er retslige eller faktiske, og som institutionen ikke har nogen realistisk mulighed for at undgå at betale. Hensatte forpligtelser er således sandsynlige men uvisse med hensyn til tidspunkt for betaling og det nøjagtige beløb, som skal betales. Posten har således en usikker karakter med hensyn til det beløb, som skal indfries. Eksempler på hensatte forpligtelser er skyldig resultatløn, hvor beløb og forfaldstidspunkt ikke er kendt, reetableringsforpligtelser, fx i forbindelse med indgåelse af lejemål, tabsgivende kontrakter, retssager/erstatningskrav, miljøforurening, omstruktureringsomkostninger og fratrædelsesgodtgørelser. Kortfristede gældsforpligtelser: De kortfristede gældsforpligtelser er defineret som forpligtelser, hvor tidspunkt for betaling og beløb er kendt og betaling forfalder inden for et år. De kortfristede gældsforpligtelser omfatter posterne leverandører af varer og tjenesteydelser, anden gæld, skyldige feriepenge, igangværende arbejde for fremmed regning og periodeafgrænsningsposter. Det er muligt at læse mere om disse begreber på Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Oversigt: Omsætningsaktiver Post Metode Påvirker FF2 Finansieringskonto I. Tag omsætningsaktiverne II. Nulstil FF2 finansieringskontoen III. Modposter på det overførte overskud FF2 finansieringskonto Overført overskud Øvrige omsætningsaktiver I. Tag omsætningsaktiverne II. Udskil de øvrige omsætningsaktiver III. Fratræk de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser IV Placer uforrentet likviditet svarende til denne forskel og modposter på det overførte overskud FF5 uforrentet konto Overført overskud 18

19 Særlige statslige omsætningsaktiver Blandt omsætningsaktiverne kan der i sjældne tilfælde være aktiver, der kan karakteriseres som særlige statslige aktiver. Et særligt statsligt aktiv defineres som et forvaltningssubjekt, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Særlige statslige aktiver kan blandt omsætningsaktiverne fremkomme i form af fx værdipapirer og beredskabslagre. Særlige statslige aktiver vil i sjældne tilfælde være indregnet i institutionernes balancer. For det meste indregnes sådanne aktiver ikke, og de præcise indregningskriterier fremgår af regnskabsreglerne. Hvis institutionen har særlige statslige omsætningsaktiver indregnet på balancen, skal de behandles på følgende måde: Først tages den bogførte værdi af aktivet. Herefter undersøges, om der er eventuelle kortfristede gældsforpligtelser, der knytter sig til aktivet. Er dette tilfældet trækkes disse fra værdien af aktivet. Herefter fremkommer det beløb, som skal indregnes under posten reserveret egenkapital på egenkapitalen. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har særlige statslige aktiver. Klassifikationen af særlige statslige aktiver skal dog godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet, da sådanne aktiver behandles særligt i det nye bevillingssystem. 19

20 Punkt 4. Videreførelser Ikke relevant i forbindelse med tilpasningen af balancen fsva. de aktiver og passiver staten modtager fra amterne. 20

21 Punkt 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital Det sidste punkt i processen er at fastsætte statsforskrivningen og den regulerede egenkapital. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger indskydes et illikvidt aktivt i institutionernes balance svarende til en statsforskrivning. En statsforskrivning er et dokument, hvor staten påtager sig en forpligtelse på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Statsforskrivningen placeres som et finansielt anlægsaktiv. Modposten til statsforskrivningen er posten reguleret egenkapital/startkapital på institutionens egenkapital. Statsforskrivningen fastsættes svarende til de tilladte negative udsving for det overførte overskud på egenkapitalen. Statsforskrivningen fastsættes i udgangspunktet svarende til 5 pct. af de budgetterede bruttoomkostninger i 2007 for statsvirksomheder og 2 pct. for institutioner med driftsbevilling, med mindre der er særlige forhold, der tilsiger en højere eller lavere statsforskrivning. I forbindelse med ÆF07 beregnes statsforskrivningen på baggrund af de fordelte udgiftsreserver på FFL07. Dette vil i givet fald skulle godkendes af Finansministeriet. Den regulerede egenkapital/startkapitalen er som nævnt modposten til statsforskrivningen. Med denne post sikres, at institutionens egenkapital i udgangspunktet er positiv. Fremover vil der gælde en regel om, at en negativ saldo for det overførte overskud på egenkapitalen ikke må være numerisk større end den regulerede egenkapital/startkapitalen. Dermed kan den samlede egenkapital på intet tidspunkt blive negativ. Statsforskrivning og reguleret egenkapital/startkapital ændres efterfølgende kun ved større bevillingsmæssige ændringer og lignende, således at årlige tekniske reguleringer af balancen så vidt muligt undgås. I figur 5 er vist, hvorledes statsforskrivningen og den regulerede egenkapital skal behandles for, at balancen kan tilpasses retningslinjerne i bevillingsreformen: Figur 5: Statsforskrivning, reguleret egenkapital og tilpasning af balancen 5. Fastsættelse af tilladte negative udsvning Statsforskrivning Reguleret egenkapital 21

22 Statsforskrivning Bestemmelsen af statsforskrivningen under institutionens finansielle anlægsaktiver afhænger af, hvorvidt der er tale om en driftsbevilling eller en statsvirksomhed. Statsforskrivningen skal svare til 2 pct. af de budgetterede bruttoomkostninger i 2007 for driftsbevillinger og 5 pct. for statsvirksomheder. Modposten til statsforskrivningen er posten reguleret egenkapital/startkapital. Reguleret egenkapital/startkapital Bestemmelsen af den regulerede egenkapital afhænger også af, hvorvidt der er tale om en driftsbevilling eller en statsvirksomhed. Den regulerede egenkapital skal svare til 2 pct. af de budgetterede bruttoomkostninger i 2007 for driftsbevillinger og 5 pct. for statsvirksomheder. Modposten til den regulerede egenkapital er statsforskrivningen under institutionens finansielle anlægsaktiver. Oversigt: Statsforskrivning og reguleret egenkapital Post Metode Resultat Statsforskrivning I. Statsforskrivningen beregnes af institutionen selv, men skal godkendes af Finansministeriet. II. Statsforskrivningen sættes lig 2 pct. af bruttoomkostningerne for driftsbevillinger og 5 pct. for statsvirksomheder. Modposten er reguleret egenkapital/startkapital. Statsforskrivning Reguleret egenkapital/startkapital 22

23 4. Dokumentationskrav til tilpasningen af balancen De tilpassede balancer for samtlige institutioner på ministerområdet, som skal afleveres senest d. 21. august, skal leve op til nærmere bestemte dokumentationskrav. For det første skal der afleveres et notat i overensstemmelse med skabelonen herfor i bilag 3, som beskriver balancerne på ministerområdet. For det andet skal der afleveres en tilpasset balance og en budgettering af videreførelserne for hver institution på ministerområdet. Dette skal ske i den budgetskabelon, der findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Notat til Finansministeriet vedr. tilpasning af balancen Notatet vedrørende tilpasning af balancen skal indeholde minimum to elementer: tilpasning af balancen og budgettering af videreførelsen. Begge dele skal beskrives på baggrund af tabel 1 og 2 i budgetskabelonen. De tabeller i budgetskabelonen, der vedrører tilpasningen af balancen, kan ses i bilag 1. I det følgende gives en kort beskrivelse af den del af skabelonen, som institutionen skal benytte til at tilpasse balancen. 1) Tilpasning af balancen Udgangspunktet for tilpasningen af balancen er feltet oprindelige balance. Her skal institutionen indtaste værdierne fra den oprindelige balance, inden tilpasningen sker. Derefter skrives de konteringer, som institutionen foretager, ind i tabellen. Det skal bemærkes, at det kun er de gule felter i tabellen, som institutionen kan skrive i. Nedenfor er vist et uddrag af tabellen til illustration af, hvordan den skal udfyldes. I dette uddrag har institutionen i trin 2 fx opgjort sin FF4 langfristede gæld til 178 mio. kr. og sin FF6 bygge- og IT-kredit til 49 mio. kr. Institutionen indtaster derfor disse beløb i de gule felter under trin 2 i tabellen. Modposten til den nye gæld er det overførte overskud på egenkapitalen, og institutionen derfor de 227 mio. kr. fra det overførte overskud. Dette er vist nedenfor. A B C D E F G H I J K DKK Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Primobalance Nettobevægelser siden Ændret værdiansættelse Primobalance Indledende flytning er Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Videreførsler Statsforskrivning Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv Udviklingsprojekter under udførelse Immaterielle anlægsaktiver, i alt Tilpasset balance

24 Det er væsentligt, at beskrivelsen, der ledsager tabellen, gør det muligt for udenforstående at læse og forstå de valg, der er truffet i hvert trin i forbindelse med tilpasningen af balancen. Udover dokumentationen i tabellen kan institutionen blive bedt om at levere yderligere dokumentation for væsentlige områder af tilpasningen, hvis det skønnes nødvendigt for godkendelsen af den tilpassede balance. 24

25 Bilag 1: Eksempel på en tilpasset balance I det følgende vises et eksempel på, hvordan processen med at tilpasse balancen kan foregå. Institutionen benytter den skabelon, som findes på Økonomistyrelsens hjemmeside, og eksemplet gennemgås for en fiktiv institution, der følger alle fem punkter i processen. De enkelte dele af tilpasningen kan ses i bilagets tabel 1, der er en gengivelse af den skabelon, der findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Identifikation af særlige områder Inden institutionen kan gå i gang med at bestemme værdien af de nye poster, skal den dog identificere, om der er særlige områder, som skal behandles særskilt, jf. bilag 2. Institutionen i eksemplet vurderer, at den ikke har områder, der skal behandles særskilt. Dermed kan den gå videre til den egentlige tilpasning af balancen. Trin 0 Institutionen skal opdatere værdiansættelsen af de modtagne aktiver. Det gælder dels, hvis der har været en tilgang og afgang, og dels værdiansættelsesprincipperne i hhv. amt og stat er forskellige med væsentlige forskelle i værdiansættelsen til følge. På den baggrund får institutionen et opdateret billede af aktiver og passiver pr Trin 1: Indledende flytninger Det første punkt i processen er, at institutionen skal foretage nogle indledende flytninger. Institutionen skal flytte posten reguleret egenkapital/startkapital til det overførte overskud. Den oprindelige regulerede egenkapital/startkapital udgør 182 mio. kr. Institutionen har under de kortfristede gældsforpligtelser posten periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter, der udgør 24 mio. kr. Institutionen vurderer, at donationer udgør 6 mio. kr. heraf. Disse donationer skal flyttes til de langfristede gældsforpligtelser i forbindelse med tilpasningen af balancen. Der foretages derfor følgende konteringer: Reguleret egenkapital Overført overskud Periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter I alt 0 I alt 182 I alt 18 Langfristede gældsforpligtelser Overført overskud Finansiering via donation/refusion

26 I alt 6 I alt 182 Konteringerne, der skyldes de indledende flytninger er vist i bilagets tabel 1. Trin 2: Anlægsaktiver Det næste punkt i tilpasningen af balancen er at behandle anlægsaktiverne. Dette gøres efter de skitserede principper i vejledningen. Ikke operationelle/særlige statslige anlægsaktiver Institutionen vurderer i eksemplet, at den ikke har særlige statslige anlægsaktiver. Anlægsaktiver under opførsel Institutionens anlægsaktiver under opførsel er her lig dens udviklingsprojekter under opførelse, der udgør 49 mio. kr. Derfor posteres der 49 mio. kr. under bygge- og IT-kreditten, og dette modposteres under det overførte overskud. Øvrige anlægsaktiver De øvrige anlægsaktiver er dermed 184 mio. kr. Af disse anlægsaktiver er der aktiver for 6 mio. kr., der er finansieret gennem donationer. Der skal derfor opføres en langfristet gæld på 178 mio. kr. Dette beløb opføres under den langfristede gæld og modposteres under det overførte overskud. Behandlingen af anlægsaktiverne giver anledning til følgende konteringer: Anlægsaktiver under opførsel Øvrige anlægsaktiver Overført overskud (ekskl. donationer) I alt 45 FF4 Langfristet gæld FF6 Bygge- og IT-kredit I alt 178 I alt 49 Konteringerne, der skyldes behandlingen af anlægsaktiverne, er vist i bilagets tabel 1. Trin 3: Omsætningsaktiver Næste punkt i processen er at behandle omsætningsaktiverne. Dette gøres i eksemplet på følgende måde: 26

27 FF2 Finansieringskonto Institutionen i eksemplet har været omfattet af ordningen om selvstændig likviditet. Den har derfor en FF2 finansieringskonto, og i eksemplet står der 2 mio. kr. på denne konto. Denne konto lukkes, og beløb modposteres på det overførte overskud. Øvrige omsætningsaktiver Institutionen har nu øvrige omsætningsaktiver for 34 mio. kr., og samtidig har den hensatte forpligtelser for 15 mio. kr. De kortfristede gældsforpligtelser udgør 66 mio. kr., når donationerne er fratrukket. Derfor skal institutionen have tilført 47 mio. kr. på den uforrentede konto. Dette beløb modposteres på det overførte overskud. Behandlingen af omsætningsaktiverne giver anledning til følgende konteringer: FF2 finansieringskonto Øvrige omsætningsaktiver Kortfristede gældsforpligtelser (ekskl. donationer) I alt 0 Hensatte forpligtelser FF5 Uforrentet konto Overført overskud I alt I alt 0 Konteringerne, der skyldes behandlingen af omsætningsaktiverne, er også vist i bilagets tabel 1. Bemærk, at efter de første 3 trin i tilpasningen bliver det overførte overskud lig 0. Trin 4: Videreførelser [Trin 4 er ikke relevant i forbindelse med ÆF07) Institutionen har videreførelser for 57 mio. kr. En del af disse skal nu indregnes på balancen. Reservation af bevillingen Institutionen vurderer, at ud af dens videreførelser kan 5 mio. kr. henføres til opgaver, som den endnu ikke har udført. Derfor reserveres 5 mio. kr. til ikke-udførte opgaver, og dette beløb modposteres på den uforrentede konto. 27

Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede

Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finanslovsforslaget for 2007 4. udgave februar 2006 Tilpasning

Læs mere

Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen

Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for

Læs mere

Endelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede

Endelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede Endelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finansloven for 2007 3. udgave april 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer.

Indledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer. Bilag 4 14. september 2007 ØKO Vejledning i bogføring af tilpassede balancer Dette notat beskriver, hvordan virksomhederne skal bogføre de endelige tilpassede balancer primo 2007 som led i overgangen til

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 25. februar 2013 1

Læs mere

Vejledning om håndtering af donationer. Juni 2018

Vejledning om håndtering af donationer. Juni 2018 Vejledning om håndtering af donationer Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Generelt for donationer 4 2.1 Donationer under 1 mio. kr. 4 2.2 Donationer over 1 mio. kr. 5 2.3 Periodisering af donationer

Læs mere

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger

Læs mere

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3

Læs mere

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Læs mere

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Økonomistyrelsen 14. september 2009 Anvendelsen

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater

Læs mere

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2015 Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...

Læs mere

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 14. marts 2012 Anvendelsen

Læs mere

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6 Forsvarsministeriets finansielle regnskab 28 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Reservation, hovedkonto 12.11.1. Departementet 6 1.4 Forventninger

Læs mere

Om håndtering af donationer

Om håndtering af donationer Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den

Læs mere

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...

Læs mere

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07 Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07 4. udgave februar 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Implementering af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning

Implementering af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning Implementering af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning Økonomistyrelsen, juli 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Organisering... 3 3. Regelgrundlaget... 3 4. Følgende

Læs mere

Finansielt regnskab Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5

Finansielt regnskab Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5 Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5 2. Beretning 2.1 Præsentation af Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement varetager opgaver vedrørende lovgivning,

Læs mere

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet marts 2016 Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016 Årsrapport 2015 Energiklagenævnet Marts 2016 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2015 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning

Læs mere

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6 Forsvarsministeriets finansielle regnskab 29 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Opgaver og ressourcer 6 Regnskab 2.1 Anvendt regnskabspraksis 6

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for regnskabsåret 2014 Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Årsrapport 2016 Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Marts 2017 Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- og Fødevareministeriet departement / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets

Læs mere

Budgettering af balance og drift 2008

Budgettering af balance og drift 2008 Økonomistyrelsen, den 15. marts 2007 Budgettering af balance og drift 2008 Vejledning om anvendelse af regneark til budgettering af balance og resultatopgørelse i relation til finanslovforslaget for 2008

Læs mere

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets departement Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning

Læs mere

Kom godt i gang med bevillingsreformen. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov

Kom godt i gang med bevillingsreformen. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov Kom godt i gang med bevillingsreformen - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov for 2007 4. udgave - februar 2006 2 Kom godt i gang med

Læs mere

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015 Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets

Læs mere

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet Marts 2017. Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport for Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd

Årsrapport for Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd Årsrapport for 2006 Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd April 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Beretning...3 3. Regnskab...11 3.1

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2015

Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden på Færøerne Årsrapport for regnskabsåret 2015 RIGSOMBUDSMANDEN PÅ FÆRØERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden på Færøerne Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018 BUSINESS 88 ApS Center Boulevard 5 2300 København S Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/11/2018 thorbjørn henriksen

Læs mere

Årsrapport Energiklagenævnet

Årsrapport Energiklagenævnet Årsrapport 2016 Energiklagenævnet 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2016 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning 5 2.3 Kerneopgaver

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Årsrapport for regnskabsåret 2013 Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Møller og Wulff Logistik ApS

Møller og Wulff Logistik ApS Møller og Wulff Logistik ApS Teglvænget 89 7400 Herning Årsrapport 28. oktober 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/03/2018 Daniel

Læs mere

3 Virksomhedens årsregnskab

3 Virksomhedens årsregnskab 3 Virksomhedens årsregnskab Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for indholdet i virksomhedens årsregnskab og årsrapport Redegøre for opbygningen af årsregnskabet Forstå hovedposterne

Læs mere

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis: Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Årsrapport 2011 for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beretning... 3 2.1 Årets økonomiske resultat... 3 2.2 Opgaver og ressourcer...

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

OPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017

OPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017 OPEKA ApS Stålmosevej 19 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/04/2018 Peter Klausen Dirigent Side

Læs mere

Udviklingsgruppen Sønderborg ApS

Udviklingsgruppen Sønderborg ApS Udviklingsgruppen Sønderborg ApS CVR-nr. 78 33 54 16 Årsrapport 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16.06.2018 Claus Schmidt Dirigent Udviklingsgruppen

Læs mere

RESULTAT FØR AFSKRIVNING OG FINANSIELLE POSTER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

RESULTAT FØR AFSKRIVNING OG FINANSIELLE POSTER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER Side 11 RESULTATOPGØRELSE 1. januar - 31. december 2005 Note 2004 kr. Omsætning... 1 12.274.994 11.934.454 Vareforbrug m.v.... 3.724.221 3.381.569 8.550.773 8.552.885 Andre omkostninger m.v.... 3.921.080

Læs mere

DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS

DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS Produktionsvej 1 2600 Glostrup Årsrapport 4. juli 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/06/2016 Juliett

Læs mere

CPH Håndværker Gruppen 786 ApS

CPH Håndværker Gruppen 786 ApS CPH Håndværker Gruppen 786 ApS Vesterbrogade 104 1620 København V Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/01/2019 Muhammad

Læs mere

Delregnskab maj CVR-nr

Delregnskab maj CVR-nr Delregnskab 2008 4. maj 2009 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Ledelsens regnskabspåtegning

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015 Halvårsrapport Perioden 1. januar 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal... 5 Ledelsespåtegning... 6 Resultatopgørelse... 7 Balance...

Læs mere

Årsrapport 2017 Departementet

Årsrapport 2017 Departementet Årsrapport 2017 Departementet Marts 2018 2 Miljø- og Fødevareministeriet / Årsrapport 2017 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning

Læs mere

Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud

Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Statstilskud

Læs mere

PN1 HOLDING IVS. Lemnosvej København S. Årsrapport 1. januar december 2018

PN1 HOLDING IVS. Lemnosvej København S. Årsrapport 1. januar december 2018 PN1 HOLDING IVS Lemnosvej 5 2300 København S Årsrapport 1. januar 2018-31. december 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/06/2019 Andre Nesgaard Dirigent

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 311-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Resultatopgørelse 1. januar marts 2016

Resultatopgørelse 1. januar marts 2016 Resultatopgørelse 1. januar - 31. marts Omsætning 3.663 3.859 Direkte Omkostninger -6.438-6.598 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -2.775-2.739 Afskrivninger Afskrivning på materielle anlægsaktiver

Læs mere

Revisorerne Bastian og Krause. Årsrapport 2016/17

Revisorerne Bastian og Krause. Årsrapport 2016/17 Registrerede revisorer ApS Guldborgvej 8 st. tv. 2000 Frederiksberg CVR-nr. 27335616 Årsrapport 2016/17 14. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser

Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser April 2012 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Disposition 3 2 Definitioner af forpligtelser 4 2.1 Hvad er en gældsforpligtelse? 4 2.2 Hvad

Læs mere

NOTAT. Udkast til delregnskaber CVR-nr april 2011

NOTAT. Udkast til delregnskaber CVR-nr april 2011 NOTAT Udkast til delregnskaber 2010 29. april 2011 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 8 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

L&K ENTREPRISE - ISOLERING APS. Bakkeledet 9. Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår)

L&K ENTREPRISE - ISOLERING APS. Bakkeledet 9. Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår) Bakkeledet 9 4600 Køge Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår) CVR-nr. 34351090 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling Køge, den 23. december 2015 Lene

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning 2015

Vejledning om bevillingsafregning 2015 Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Årsregnskab 2010. Poul Due Jensen s Fond

Årsregnskab 2010. Poul Due Jensen s Fond Årsregnskab 2010 Poul Due Jensen s Fond Resultatopgørelse for poul due jensen s fond 1. januar - 31. december Note 2010 2009 Administrationsomkostninger 1 (4) (3) Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder

Læs mere

2200 HOLDING IVS. Fafnersgade 3, 2 tv 2200 København N. Årsrapport 4. december december 2015

2200 HOLDING IVS. Fafnersgade 3, 2 tv 2200 København N. Årsrapport 4. december december 2015 2200 HOLDING IVS Fafnersgade 3, 2 tv 2200 København N Årsrapport 4. december 2014-3. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/05/2016 Mads Clausen

Læs mere

EVENTS FYN ApS. Sdr. Højrupvejen Ringe. Årsrapport 1. januar december 2017

EVENTS FYN ApS. Sdr. Højrupvejen Ringe. Årsrapport 1. januar december 2017 EVENTS FYN ApS Sdr. Højrupvejen 114 5750 Ringe Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/06/2018 Pia Vind Dirigent

Læs mere

JACOBSEN VVS VIBORG ApS

JACOBSEN VVS VIBORG ApS JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279

Læs mere

JACOBSEN VVS VIBORG ApS

JACOBSEN VVS VIBORG ApS JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 05/11/2014 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

Årsregnskab 2011 Poul Due Jensen s Fond

Årsregnskab 2011 Poul Due Jensen s Fond Årsregnskab 2011 Poul Due Jensen s Fond Resultatopgørelse for Poul Due Jensen's Fond 1. januar - 31. december 2011 Note 2011 2010 Administrationsomkostninger 1 (9) (4) Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder

Læs mere

NOTAT. Delregnskaber for CVR-nr april 2018

NOTAT. Delregnskaber for CVR-nr april 2018 NOTAT Delregnskaber for 2017 16. april 2018 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 9 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7

Læs mere

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Håbets Allé 18 2700 Brønshøj CVR-nr.: 73 29 25 14 Årsrapport for året 2011/2012 (28. regnskabsår) 1 Årsrapport Indholdsfortegnelse: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning

Læs mere

2H Biler IVS. Sjællandsvej Hobro. Årsrapport 15. juli december 2017

2H Biler IVS. Sjællandsvej Hobro. Årsrapport 15. juli december 2017 2H Biler IVS Sjællandsvej 12 9500 Hobro Årsrapport 15. juli 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 02/03/2018 Per Barslund Dirigent Side

Læs mere

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015 NJ BOLIG ApS Strandhusevej 13 7130 Juelsminde Årsrapport 1. april 2014-31. marts 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2015 JIMMI LILLELUND Dirigent

Læs mere

Rothbuhr Johnson Holding IVS

Rothbuhr Johnson Holding IVS Rothbuhr Johnson Holding IVS Slotshusene 3, st 3 3400 Hillerød Årsrapport 1. november 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/06/2018

Læs mere

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner. Januar 2016

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner. Januar 2016 Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Januar 2016 Indhold Forord 3 Indledning 4 I.1 Regelsæt 4 I.2 Dispensation 5 I.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 I.4 Årsrapportens indhold

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

BILPAVILLONEN ApS. Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund. Årsrapport 1. oktober september 2018

BILPAVILLONEN ApS. Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund. Årsrapport 1. oktober september 2018 BILPAVILLONEN ApS Skovholmvej 7 A 2920 Charlottenlund Årsrapport 1. oktober 2017-30. september 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/03/2019 Joanna Stuhr

Læs mere

Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS)

Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS) Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS) CVR-nr. 30 81 89 97 Årsrapport for perioden 1. juni 2014 til 31. maj 2015 (8. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

KFT 3 ApS. Lemnosvej København S. Årsrapport 12. april juni 2018

KFT 3 ApS. Lemnosvej København S. Årsrapport 12. april juni 2018 KFT 3 ApS Lemnosvej 5 2300 København S Årsrapport 12. april 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/12/2018 Glenn Andre Nesgaard Dirigent

Læs mere

FC regnskab Godkendt Revisionsanpartsselskab

FC regnskab Godkendt Revisionsanpartsselskab FC regnskab Godkendt Revisionsanpartsselskab Bekkasinvej 10 2900 Hellerup Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2018

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Johan Juul Holding IVS

Johan Juul Holding IVS Johan Juul Holding IVS Nørrebrogade 36, 5 tv 2200 København N Årsrapport 20. september 2017-31. december 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/05/2019

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den NORDSJÆLLAND BYG ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/03/2013 Peter Tyrrestrup Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Vejledning om årsrapport for statslige institutioner November 2014 Indhold Forord 3 1 Indledning 4 1.1 Regelsæt 4 1.2 Dispensation 5 1.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 1.4 Årsrapportens

Læs mere

SP BITUM ApS. Udholmvej Brovst. Årsrapport 1. januar december 2016

SP BITUM ApS. Udholmvej Brovst. Årsrapport 1. januar december 2016 SP BITUM ApS Udholmvej 10 9460 Brovst Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/06/2017 Jørn Sand Poulsen Dirigent

Læs mere

DANSK PLAST INDUSTRI ApS

DANSK PLAST INDUSTRI ApS DANSK PLAST INDUSTRI ApS Årsrapport 8. marts 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/11/2014 Anne-Marie Bülow Broløs Dirigent Side 2 af 12

Læs mere

PACTA SUNT SERVANDA ApS

PACTA SUNT SERVANDA ApS Halsskovgade 4 3 305 2100 København Ø CVR-nr. 31170672 Årsrapport for 2017 10. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15-03-2018 Christian Petri Dirigent

Læs mere

Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet

Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet 9. september 2008 Indledning Denne vejledning får du svar på de hyppigst stillede spørgsmål til anlægsmodulet. Vejledningen tager udgangspunkt i den nye kontoplan

Læs mere