STATENS KUNSTFONDS BERETNING XXXX 1. JANUAR DECEMBER 2004

Transkript

1 STATENS KUNSTFONDS BERETNING XXXX 1. JANUAR DECEMBER 2004 Den officielle oversættelse af fondens navn til engelsk, fransk og tysk er: The Danish Arts Foundation Le Fonds National pour l'art Danois Der Staatliche Dänische Kunstfond Statens Kunstfond beretning 2004 Statens Kunstfond 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Fondens styrelse og administration side 2 Beretning fra bestyrelsen side 6 Beretning fra de billedkunstneriske udvalg side 7 Uddelinger udvalget for kunst i det offentlige rum side 11 Uddelinger - indkøbs- og legatudvalget side 14 Indkøbte værker side 18 Beretning fra litteraturudvalget side 25 Uddelinger side 26 Beretning fra tonekunstudvalgene side 28 Uddelinger udvalget for den klassiske musik side 30 Uddelinger udvalget for den rytmiske musik side 35 Fællesuddelinger side 39 Beretning fra kunsthåndværk- og designudvalget side 40 Uddelinger side 41 Indkøbte værker side 44 Beretning fra arkitekturudvalget side 46 Uddelinger side 47 Beretning fra film- og teaterudvalget side 50 Uddelinger side 50 Indstillinger til livsvarige kunstnerydelser side 52 Modtagere af livsvarige kunstnerydelser side 52 Regnskab for finansåret 2004 side 54

2 FONDENS STYRELSE OG ADMINISTRATION Repræsentantskabet for perioden 1. november 2001 til 31. oktober 2005 Rådmand Søren Møller, formand Udpeget af kulturministeren Cand.jur. Kirsten Grønborg Udpeget af Det Radikale Venstre Forfatter Rolf Bagger Udpeget af Det Konservative Folkeparti Folketingsmedlem Jytte Andersen Udpeget af Socialdemokraterne Folketingsmedlem Ester Larsen Udpeget af Partiet Venstre Konsulent Erik Agergaard Udpeget af Socialistisk Folkeparti Journalist Per Breindahl Udpeget af Kristeligt Folkeparti Psykoterapeut Gunhild Legaard Udpeget af Dansk Folkeparti Amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Fhv. borgmester Birthe Juel-Jensen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Martin Geertsen Udpeget af Københavns Kommune Lektor Charlotte Rørdam Larsen Udpeget af de humanistiske fakulteter Lektor Annelise Ballegaard Petersen Udpeget af de humanistiske fakulteter Mag.art. Rune Gade Udpeget af de humanistiske fakulteter Arkitekt Karen Zahle Udpeget af Akademiraadet Billedhugger Thomas Bang Udpeget af Akademiraadet Maler Jytte Rex Udpeget af Akademiraadet Forfatter Kirsten Thorup Udpeget af forfatterforeningerne Forfatter Louis Jensen Udpeget af forfatterforeningerne Dramatiker Peter Asmussen Udpeget af Danske Dramatikeres Forbund 2

3 Forfatter Pia Tafdrup Udpeget af Det Danske Akademi Forfatter Søren Ulrik Thomsen Udpeget af Det Danske Akademi Komponist John Frandsen indtil maj 2003 Komponist Peter Bruun fra maj 2003 Udpeget af Dansk Komponistforening Komponist Eva Noer Kondrup Udpeget af Dansk Komponistforening Docent Hans Abrahamsen Udpeget af musikkonservatorierne Cand.mag. Ansa Lønstrup Udpeget af Statens Musikråd Komponist Pia Raug Udpeget af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer Komponist Thomas Clausen Udpeget af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer Komponisten Hans Dal Udpeget af Danske Populærautorer Billedhugger Lene Rasmussen Udpeget af Kunstnersammenslutningernes Samråd Guldsmed Kim Buck Udpeget af Danske Kunsthåndværkere Grafiker Inge Lise Westman Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Billedhugger Jytte Høy indtil juni 2003 Billedkunstner Karen Kjær Laursen fra juni 2003 Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Billedhugger Niels Guttormsen Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Tekstildesigner Marie-Louise Rosholm indtil februar 2003 Cand.arch. Lise Vejse Klint fra februar 2003 Udpeget af Danske Designere Arkitekt Søren Bøgh Udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund Overbibliotekar Pernille Munch Udpeget af Danmarks Biblioteksforening Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum indtil maj 2003 Udpeget af Teaterrådet Kandidatstipendiat Karen Vedel fra juni 2004 Udpeget af De Danske Dansekompagnier, Danske Sceneinstruktører, Sammenslutningen af danske Scenografer og de frie Koreografer Sceneinstruktør Søren Iversen Udpeget af Teaterrådet Filminstruktør Ebbe Nyvold fra juni

4 Udpeget af Det danske Filminstitut Bestyrelsen for 2004 Lektor, ph.d. Peter Schepelern, formand Komponist Irene Becker Arkitekt Hans Peter Hagens Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Keramiker Ole Jensen Forfatter Camilla Christensen Udvalgene for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2004 Udvalget for kunst i det offentlige rum Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Udpeget af repræsentantskabet Billedhugger Ingvar Cronhammar Udpeget af repræsentantskabet Landskabsarkitekt Steen Høyer Udpeget af repræsentantskabet Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Udpeget af repræsentantskabet Billedhugger Martin Erik Andersen Udpeget af repræsentantskabet Museumsinspektør, fil.kand. Bo Nilsson Udpeget af kulturministeren Litteraturudvalget Forfatter Henning Mortensen, formand indtil november 2003 Udpeget af repræsentantskabet Forfatter Camilla Christensen, formand fra november 2003 Udpeget af repræsentantskabet Forfatter Ib Michael fra januar 2004 Udpeget af repræsentantskabet Professor Sven Hakon Rossel Udpeget af kulturministeren Tonekunstudvalget for den klassiske musik Komponist Irene Becker, formand Udpeget af kulturministeren Komponist Svend Hvidtfelt Nielsen Udpeget af repræsentantskabet Komponist Sven Erik Werner Udpeget af repræsentantskabet Tonekunstudvalget for den rytmiske musik Komponist Irene Becker, formand Udpeget af kulturministeren Komponist Lars Muhl Udpeget af repræsentantskabet Komponist Henrik Strube Udpeget af repræsentantskabet 4

5 Kunsthåndværk- og designudvalget Keramiker Ole Jensen, formand Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt og designer Michael Honoré Bloch Udpeget af repræsentantskabet Kunsthistoriker, dr. phil. Jorunn Veiteberg Udpeget af kulturministeren Arkitekturudvalget Arkitekt Hans Peter Hagens, formand Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt Christoph Stroschein Udpeget af kulturministeren Film- og teaterudvalget Lektor, ph.d. Peter Schepelern, formand Udpeget af repræsentantskabet Scenograf Karin Betz Udpeget af repræsentantskabet Professor, filminstruktør Carl Henrik Svenstedt Udpeget af kulturministeren 5

6 Sekretariatsmedarbejdere Sekretariatschef Vibeke Jakobsen Fuldmægtig Mette Sloth Møller Afdelingsleder Birgitte Jensen Kontorfuldmægtig Kirsten Krogh Kontorfuldmægtig Pia Dedenroth Overassistent Trine Christiansen Registrator Claus Bohne Overassistent Soraya Bourguiba Fuldmægtig Vibeke Friis-Jensen Studentermedhjælper Inge Henningsen Konsulent Lise Søgaard Sørensen Konsulent Anne-Marie Rasmussen Fondens adresse: Statens Kunstfond Kongens Nytorv København K Telefon Telefax skf@statenskunstfond.dk BERETNING FRA BESTYRELSEN Sidste års beretning drejede sig om den særlige situation, som Statens Kunstfond befandt sig i ved oprettelsen af Kunststyrelsen og Kunstrådet i Vores arbejde i det forløbne år har selvsagt også i høj grad været præget af den nye struktur og de problemer, som den har medført. Vi nærede fra begyndelsen bekymring for, at den nye struktur ville føre til, at Statens Kunstfond i realiteten ikke længere var en selvstændig institution - trods lovens forsikring om det modsatte. Det forløbne år har været præget af diskussioner om disse forhold, ligesom det har forløbet som en afprøvning af kunstfondens betingelser under den nye kunststøttestruktur. Nogle af bestyrelsens kritikpunkter til den nye administrative struktur for kunstfonden har drejet sig om kontorforhold, adresser, om brevpapir og internetadgang, og det er forhold, som synes på vej til at blive løst på en tilfredsstillende måde. Det væsentligste forhold er imidlertid spørgsmålet om sekretariatsbetjening og administrativ ledelse, som - selv om det kunne synes at være et mere organisatorisk problem - faktisk aktualiserer de centrale problemer vedrørende kunstfondens identitet og fortsatte virke. Statens Kunstfond havde, indtil 2003, sit eget sekretariat, dvs. sekretærer, der arbejdede udelukkende for fondens udvalg og med en sekretariatschef som leder. Med den nye struktur er det Kunststyrelsen, der yder sekretariatsbetjening til både Statens Kunstfond og Kunstrådet, idet sekretærerne arbejder for udvalg både under kunstfonden og under Kunstrådet, og i første omgang var det udmeldingen fra Kunststyrelsens direktør, at stillingen som sekretariatschef for Kunstfonden bortfaldt, idet sekretærerne nu sorterede under de respektive centerledere, mens en samlet administrativ ledelse for Statens Kunstfond ikke længere var opretholdt. Dette skabte betydelig bekymring i bestyrelsen såvel som i Statens Kunstfonds repræsentantskab samt hos kunstnerorganisationer og kunstnere, idet vi frygtede, at Statens Kunstfond - til trods for lovens forsikring om, at Statens Kunstfond fremdeles var en uafhængig institution - ville usynliggøres og utydeliggøres rent administrativt, når der ikke længere var en central administrativ ledelse, hvor erfaringer vedrørende fondens virksomhed og traditioner kunne akkumuleres. Efter en række kritiske henvendelser, bl.a. til Kulturministeriet, kunne Kunststyrelsens direktør imidlertid ved Repræsentantskabsmødet i april præsentere en plan, hvor en mere central styring af kunstfondens sekretariatsbetjening var opretholdt. Statens Kunstfond må fortsat acceptere, at sekretariatsbetjeningen sorterer under Kunststyrelsen og er fælles med Kunstrådet, men vi har opnået, at der nu opereres med et sekretariat med en afdelingsleder og en sekretariatschef for Statens Kunstfond, hvor forhold vedr. Kunstfonden afklares og koordineres. Det vil efter bestyrelsens mening stadig være ønskeligt at arbejde for en sekretariatsbetjening udelukkende henvendt til fondens behov, ligesom det vil være nødvendigt, at sekretariatschefens beføjelser i forhold til centercheferne snarest bliver nærmere klarlagt for at sikre effektive arbejdsgange i udvalg og sekretariat. Men bestyrelsen ser positivt på den udvikling, der har fundet sted i Kunststyrelsesledelsens holdning til Statens Kunstfond, og overlader det nu til den kommende bestyrelse at følge op, således at Statens Kunstfond fortsat bevarer sin integritet ikke bare i lovteksten, men også i praksis. Vi anser en struktur, hvor Statens Kunstfond bevarer en selvstændig administrativ ledelse, for at være af afgørende betydning for, at Statens Kunstfond kan fortsætte den virksomhed, som fonden har udøvet gennem de sidste 40 år. Vi sætter vores lid til, at den kommende bestyrelse vil fortsætte dette arbejde og fremdeles være opmærksom på tiltag, som kan true kunstfondens selvstændighed og uafhængige handlefrihed. Som led i bestræbelserne på at forsvare kunstfondens uafhængighed har det også været af stor betydning, at fondens formandskab i løbet af året har kunnet nå frem til en samarbejdsaftale med Kunstrådets formandskab om samarbejdet mellem de to uafhængige institutioner, de to søjler i det statslige kunst- 6

7 støttesystem. Det overordnede princip i samarbejdsaftalen - som er blevet til i et frugtbart og meget positivt samarbejde mellem de to formandskaber - er, at institutionerne stort set skal være parallelle, ikkeoverlappende institutioner med hver deres klart definerede opgaver. I hovedsagen er det Statens Kunstfond, der står for støtten til den enkelte kunstner - forstået som arbejdsro til skabende kunstnere i form af rejselegater, arbejdslegater og de tre-årige arbejdsstipendier, mens Kunstrådet står for støtten til bestemte projekter både fra skabende og udøvende kunstnere, både professionelle og amatører samt til kunst- og kulturformidling. Det er endvidere forståelsen, at den forskel i afrapportering, som er sædvane i de to institutioner, skal opretholdes således, at kunstfondens arbejdslegater ikke skal følges op af en afrapportering og regnskabsaflæggelse, som forekommer unødvendigt bureaukratisk, når det drejer sig om legater givet til personer til fortsat kunstnerisk arbejde. I forbindelse med samarbejdsaftalen foretages justeringer, der sigter på at forhindre overlapning mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet. Kunstfondens to tonekunstudvalg bevarer uddelingen af bestillingshonorarer til komponister, idet der er enighed om, at komponiststøtten i form af honorarer til nyskrivning af musik mest hensigtsmæssigt uddeles af fondens udvalg direkte til kunstneren. Kunstfondens Film- og teaterudvalg afgiver det område, som hedder bestillingshonorarer vedr. teater- og balletprojekter, idet det bedst dækkes af Kunstrådets fagudvalg for teater i forbindelse med dette udvalgs samlede støttetildeling til scenekunstprojekter. Det er også opfattelsen hos formandskaberne i såvel fond som råd, at tildelingen af arbejdslegater til skønlitterære forfattere bør samles under Statens Kunstfonds litteraturudvalg, et synspunkt som dog er stødt på modstand hos Kunstrådets fagudvalg for litteratur. Det er Statens Kunstfonds bestyrelses opfattelse, at der bør arbejdes på at fjerne denne dobbelthed i kunststøttesystemet, der bevirker at skønlitterære forfattere kan ansøge i både Statens Kunstfonds og Kunstrådets litterære udvalg om arbejdslegater. Bestyrelsen har også sammen med repræsentantskabet diskuteret spørgsmålet om at finde en mere effektiv beregningsmodel for de livsvarige kunstnerydelser. Bestyrelsen har peget på mindre teknikaliteter, som kan løse nogle af de paradoksproblemer, som skæmmer ordningen, men har ellers ikke kunnet pege på tilfredsstillende og forbedrende løsninger, som ikke samtidig ville koste flere penge. Kulturministeren har for sin medvirken til en ny beregningsmodel for de livsvarige ydelser forudsat, at ordningen ikke må koste flere penge. At finde frem til en mere tilfredsstillende model på disse betingelser bliver en opgave, som vores efterfølgere må arbejde videre med. Men derudover er det bestyrelsens opfattelse, at der er en række punkter, der bør tages op til diskussion. Det bør således diskuteres, om indførelsen af en karensperiode på tre år for både medlemmerne af Statens Kunstfonds og Kunstrådets udvalg og fondens og rådets repræsentantskaber, før man igen kan indtræde som medlem i et af disse organer, er den helt hensigtsmæssige måde at regulere den medlemsudskiftning, som naturligt og selvklart skal finde sted i fondens og rådets udvalg og repræsentantskaber. Man kunne også forestille sig, at fordelingsnøglen i forhold til kunstfondens midler til de enkelte kunstområder - derunder antallet af livsvarige ydelser til de respektive kunstgrene - blev taget op til diskussion. Som det er nu, er fordelingen af midler til Statens Kunstfonds udvalg ikke baseret på saglige kriterier, men mest på traditioner. Vores bestyrelsesperiode har været præget af disse konflikter, men samtidig har vi oplevet det som en fornøjelse at kunne engagere os i at give kunsten i Danmark de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Trods al vores usikkerhed og bekymring for institutionens fremtid har vi her, hvor Statens Kunstfond kan fejre sine 40 år - markeret med en jubilæumsbog, der udkommer i 2005, svært ved at skjule, at vi ser med forventning og måske ligefrem optimisme på Statens Kunstfonds muligheder for fortsat at spille en central rolle i det skabende danske kulturliv. Peter Schepelern Formand DE BILLEDKUNSTNERISKE UDVALG BERETNING FRA UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Udvalget har i 2004 afrundet den plan, der har været lagt for den 3-årige periode. Planen har været at skabe en række tværfaglige samarbejdsopgaver for at udvikle og udvide begrebet kunst i det offentlige rum samt at bidrage til en original løsning af nye opgavetyper. Udvalget har ydermere bestræbt sig på at bidrage til udviklingen af kunstbegrebet ved at afprøve opgavetyper af utraditionel karakter. Desuden har en række igangsatte opgaver skulle videreføres for dermed at bidrage til fondens kontinuitet på bedste vis. Udvalgets strategi har været at skabe variation ved at foreslå både yngre og ældre kvalificerede kunstnere med forskellig holdningsmæssig tilgang til begrebet kunst, samtidigt med at det højeste faglige niveau har været en forudsætning for udvalget i forbindelse med valg af steder og kunstnere. Planen og dens udførelse har været krævende, fordi alle endelige beslutninger tages i skiftende brugerudvalg, ad hoc-udvalg, som nedsættes konkret i forbindelse med den enkelte opgave, hvor udvalget suppleres med tre medlemmer repræsenterende de lokale brugere. Udvalget har i forbindelse med enkelte kunstopgaver samarbejdet med fondens arkitekturudvalgt og udvalget for kunsthåndværk og design om større, tværfaglige projekter. Udvalget har desuden behandlet et antal såkaldte 1%-sager. Disse sager har fra 2004 fået et lidt ændret 7

8 cirkulære, som dog ikke efter udvalgets opfattelse har givet den forbedring med hensyn til økonomi, som man kunne have ønsket. Opgaven for Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum i disse sager består i vejledning af den statslige bygherre vedrørende den kunstneriske opgave og kunstnervalg til statsbyggerier inden for den procentberegning af byggebevillingens håndværkerudgifter, som skal afsættes til kunstnerisk bearbejdning af byggeriet. Udvalget har i flere tilfælde valgt at gå ind med beløb af fondens midler som supplement til bygherrens kunstbevilling for dermed at udvide mulighederne i disse sammenhænge for at skabe værker af markant betydning. Udvalget har i det forløbne år overdraget tidligere igangsatte kunstopgaver med værker af Per Kirkeby i Ørestaden, af Kurt Tegtmeier i Åbybro, af Poul Pedersen og Freddie Lerche til Roskilde Amts Sygehus, af Henning Damgaard-Sørensen til Nærum Gymnasium, af Jørgen Haugen Sørensen til Panum Institutet i København, af Thorbjørn Lausten til en parkeringskælder i Herning, af Nina Hart og Susanne Christophersen til byrådssalen på Hammel Rådhus. De fire første er igangsat af det foregående udvalg, mens de tre sidste er igangsat i den nu afsluttede udvalgsperiode. Overdragelsen af Hans Chr. Rylanders værk til Folketingets Provianthus har været den ældste sag, som blev igangsat og påbegyndt for over 10 år siden. Der er ofte nødvendigvis tale om langstrakte sagsbehandlingsforløb for kunstopgaver til det offentlige rum, hvor Statens Kunstfond først skal etablere et samarbejde med en brugerinstitution, for dernæst at nå til enighed om økonomi og kunstneriske forventninger, for derefter fra den i enighed valgte kunstner at indhente et skitseforslag, som endelig i enighed skal godkendes fra både fondens og brugernes side, før man kan bede kunstneren gå i gang med udførelsen af kunstværket til det pågældende sted. Denne løbende sagsbehandling kræver derfor både indsigt og kontinuitet i udvalgsbehandlingen. Det grundige forarbejde og afhandlingerne mellem udvalget og brugerinstitutionernes repræsentanter er afgørende som grundlag for de kunstnere, som sættes på en kunstopgave til et konkret sted og med bestemte bl.a. økonomiske rammer for kunstværkets tilblivelse. Efter overdragelsen af værket, som er skabt til det pågældende sted, skal værket passes og vedligeholdes af brugerne. Vedligeholdelsesforpligtelsen indgår i brugerinstitutionens aftale med Statens Kunstfond og kunstneren om opgaven. Som vi nævnte i sidste års beretning, har udvalget iværksat eftersyn og gennemgang af eksisterende værker rundt om i landet. Udvalget har endvidere som en hjælp til brugerinstitutionerne sat i værk, at der foretages eftersyn af alle værker, som fondens udvalg for kunst i det offentlige rum har ydet støtte til, et år efter og fem år efter værkets aflevering. Det er udvalgets håb, at de kommende udvalg vil følge op. For at udvikle kunstbegrebet er der som nævnt også i vores tidligere årsberetninger blevet igangsat og afsluttet en række tværfaglige projekter sammen med andre af fondens udvalg. Udviklingsplaner for havneområder i Sønderborg og i Fredericia er afleveret og sat positivt i vej til inspiration og brug for den lokale udvikling. I 2004 er skitseforslag til en række projekter blevet godkendt, og kunstnerne er således i gang med disse værkers udførelse. Det gælder Henrik Haves maleriske opgave til Sundhedsstyrelsen, Jytte Rex værk til Det Arnamagnæanske Institut på Københavns Universitet, Kirsten Justesens og Jane Havshøjs projekt til konferencebygning på Århus Universitet og det gælder Peter Hentzes, Christian Lemmertz, Øivind Nygårds, Kirsten Ortweds og Hanne Varmings værker til det nye statsfængsel ved Horsens. Også Marianne Hesselbjerg, Carsten Juel-Christiansen og Torben Schønherr er i gang med deres fælles arbejde med at omdanne udsigts- og P-plads i Hvide Sande. Ole Broager arbejder med et skulpturelt værk til indre gårdrum i Ålborg Sygehus Syds nye medicinerhus. Erik A. Frandsen og Jens Berthelsen arbejder sammen om et lille tårn til forpladsen ved Langkjær Gymnasium. Jørn Utzons model til Sidney-operaen gendannes i bronze til Arkitektskolen KA. Tre skulpturer af Richard Winther bliver støbt til opsætning i haveanlægget ved Gl. Holtegaard. Jens Haaning har i december fremlagt og kunstnerisk fået godkendt skitseforslag til Told & Skat-bygning i Ålborg. Andre kunstopgaver er sat i gang i årets løb. Således vil Thomas Bang komme med forslag til kunstnerisk bearbejdning til Den Sociale Skole i Odense, Mogens Gissel med forslag til et keramisk vægmaleri til Odder, Peter Laugesen med forslag til vægbearbejdning til sal på Hald Hovedgård. Jesper Rasmussen er netop ved årets slutning blevet spurgt, om han vil udarbejde skitseforslag til kunstopgave ved Glostrup Kommunes nye rådhus og Truls Melin er bedt om at gå i gang med skitseforslag til en bro over Kolding Å. Udvalget har indkøbt værker af Lone Høyer Hansen og Lis Nogel til placering henholdsvis på plads i Nobelparken, Aarhus Universitet og til Danmarks Kunstbiblioteks møderum. Ligeledes er indkøbt værk af Bjørn Nørgaard, som Middelfart Kommune skal finde en placering til. Udvalget for kunst i det offentlige rum har særlige arbejdsbetingelser, der er beskrevet ovenfor, og som er anderledes end for de andre af Statens Kunstfonds udvalg. Det kræver en særlig opmærksomhed i forhold til omverdenen og de brugere herfra, som udvalget skal samarbejde med om sager og opgaver. På den baggrund har udvalget søgt at tilpasse situationen det mulige - og lidt til. Det forgangne år har været præget af, at Statens Kunstfonds hidtil samlede og sammenhængende struktur og kontinuitet har været svækket af en ombrudt organisation. Udvalget ser derfor gerne, at Statens Kunstfond får genoprettet sin konstruktion. 8

9 Sys Hindsbo Ingvar Cronhammar Steen Høyer Formand BERETNING FRA INDKØBS- OG LEGATUDVALGET Årsberetningen er blevet til kollektivt, det svenske udvalgsmedlem Bo Nilsson har stillet Sys Hindsbo og Martin Erik Andersen en række spørgsmål, som her er samlet til et hele. BN: Nu har vi camperet sammen i 3 år, og vi har kun ét møde tilbage. Hvad har været mest positivt ved arbejdet, og hvad har været mest negativt? SH: Det bedste er, at man har kunne gøre noget for sine kolleger og for kunsten. Det værste er, at man ikke har kunne gøre nok. MEA: For mig har det været givende, at der rent faktisk er en slags kerne, som man godt kan komme frem til, selvom hele kunstlivet er så fuldstændigt atomiseret, som det er lige nu - at man udfra forskellige mere eller mindre uformulerbare positioner godt kan mødes. Til det negative kan man måske sige, at man får lidt hård hud på øjnene. BN: Hvordan har jeres kunstnerkolleger opfattet jeres rolle, når I pludselig blev repræsentanter for Statens Kunstfond? Har de ændret deres attitude overfor jer? SH: Jeg synes hovedsageligt, at vi er blevet ladt i fred, og at vores kolleger har været meget taktfulde. MEA: Ja, jeg vil da sige min venskabskreds er blevet kraftigt decimeret. Folk er tilbageholdende og enormt forsigtige med hele det her nepotismehalløj. Der er nogle almene forestillinger om billedkunstnere som udsvævende bohemer. Men faktisk er billedkunstnere meget nærtagende omkring de her basale moralske problematikker. BN: Og så, opfattelsen af jer selv. Har I følt, at I har haft magt i kunstlivet, eller har I mere set jer selv som en slags museumsmænd, som køber eller præmierer? Hvilken rolle har været lettest at påtage sig - at være en tjenestemand, en som kontinuerligt gør det her, ganske objektivt på en måde - eller at I har haft en slags magt til at forandre ting. SH: Jeg har følt det som et ombud, som mange før os har haft. Sådan tror jeg også, at det opfattes. Man siger ja med en vis ængstelse, fordi afgørelserne, man træffer får konsekvenser for ens fagfæller. En følelse af magt har jeg ikke haft, men en enorm glæde når man kunne købe et godt kunstværk eller give et stort legat. BN: Så det er altså mere tjenestemandsagtigt? MEA: Et borgerligt ombud, en civil pligt. SH: Ja, en kollegial pligt. MEA: Jeg vil mene, det er en demokratisk pligt - fordi der er nogle særlige uformulerbare og svage strukturer i det billedkunstneriske, som man netop som billedkunstner har et nuanceret forhold til, og som hverken en ombudsmand, en tjenestemand og måske heller ikke en museumsmand nødvendigvis har blik for. Det har vi som billedkunstnere, vi kan zoome helt ind på eller have en nær kontakt til nogle ting. Noget af det virkelig smukke ved Statens Kunstfond er, at man i den 3årige konstruktion varetager, at der er plads til at nogen virkelig går ud i detaljen med deres æstetiske idiosynkrasier som Sys plejer at sige. Og at det er vores pligt at være subjektive - hvis der er en van Gogh i år 2005, så opholder han sig sikkert ikke på midterbanen. BN: Men så er det jo sådan, at magten opfattes mere af dem, som findes rundt omkring i kunstlivet, end den opfattes af jer? SH: Sådan er det vel alment med magt, når man er i nærheden af den, bliver den gennemsigtig, eller man mærker den ikke, det er ligesom en luftballon. Man kommer stille af sted, man mærker ikke vinden. Jeg synes ikke, jeg har ekstraheret nogen fryd, hvor jeg har tænkt, kors det her er magtens Det har jeg slet ikke mærket, jeg kan faktisk slet ikke lide at have magt. MEA: Men vi lever jo i sådan et hyperdemokratisk samfund, hvor der er enormt meget fokus på, at man skal passe på med de ting. Det er også det, der er smukt ved denne konstruktion, at den rent faktisk uddelegerer magt til folk, som normalt er magtesløse, billedkunstnerne. SH: Vi har ikke nogen tradition for at udøve magt, vi er novicer.. BN: Det har været ganske turbulent omkring Statens Kunstfond. Hvordan har det påvirket arbejdet? SH: Det har virkelig påvirket os meget. Især fordi man har en følelse af, at man skal genopfinde den dybe tallerken for 7. gang, og der er ikke nogen af os, der forstår, hvorfor det har været nødvendigt at opløse vores struktur. Vi kan slet ikke se logikken i det og det har skabt stor uro i sekretariatet. Vi synes, at den meget fine konstruktion som Statens Kunstfond er, er blevet mishandlet. BN: Hvor betydningsfuld er Statens Kunstfond i det danske kunstliv. Hvad ville konsekvenserne være, hvis kunstfonden ikke fandtes i det danske kunstliv? SH: Vi er jo vokset op med den. Men det den faktisk også betyder - som jeg tror embedsmænd og folk udenfor vores verden ikke rigtigt forstår, og som måske ikke lyder så sympatisk det er, at den er det sted, hvor vi bliver målt. Altså meriterer os. Vi har ikke den måleenhed andre steder. Så derfor er den af fantastisk stor betydning for os. Den legaliserer vores virke og liv, og det at være kunstner BN: Som regel har vi mødt hinanden en dag om ugen, med administrativt arbejde om formiddagen og set 9

10 på udstillinger om eftermiddagen. Har det været muligt at gøre et godt arbejde på den tid, vi har brugt på det, eller skulle man have haft mere tid? Og forårsuddelingen, hvordan bedømmer I den? Er den en rimelig opgave for et tremands udvalg? Kan man lave en kvalitetsmæssig bedømmelse af så mange ansøgere, på de præmisser vi har haft? MEA: Vi har gjort det på baggrund af en basisviden, som jo kommer af, at vi alle tre i en års periode har set intensivt på kunst og på baggrund af, at vi en gang om ugen har orienteret os helt aktuelt i form af udstillingsbesøg. BN: Jeg synes, det er gået fantastisk godt. Jeg har også interesseret mig for gruppedynamikken, altså at det var sværest første gang, og siden blev det lettere og lettere, naturligvis fordi vi lærte hinanden at kende. Og så kan man spørge, om det at vi lærer hinanden at kende, skaber en slags konsensus i sig selv, eller om det er kundskaben om de forskellige kunstnere der vokser, for det er jo i vidt omfang de samme, som søger hver gang. BN: Ville arbejdet være lettere hvis der var flere penge i billedkunstudvalget, eller ville det give en svaghed i kvalitetsbedømmelsen? Det er klart man gerne ville have flere penge, men mange flere penge ville jo også kunne indebære, at man nedsætter grænsen for kvalitet? MEA: Som billedkunstner ved man jo, hvor umulige vilkårene er, også for virkelig gode og anerkendte billedkunstnere - hvor elendige økonomiske forhold de har. Så jeg synes, det er en tragedie, at der ikke bare kan være anstændige arbejdsvilkår for de mennesker, man anerkender som billedkunstnere i Danmark. Det har da været tragisk at være med til at administrere de nedskæringer, som vi har skullet. Det første år valgte vi jo simpelthen at sætte legatbeløbet ned, som vi uddelte, frem for at sætte antallet af uddelinger ned. For det var tydeligt for os, at der jo ikke er færre kvalificerede billedkunstnere nu, end der har været for 10 år siden. BN: Men hvis man skulle skyde flere penge ind, på hvilket område skulle det så være? Skulle det være større 3årige stipendier, eller skulle det være for de yngre kunstnere, igangsætningsstøtte. På hvilket niveau ville pengene gøre mest nytte? SH: De unge. MEA: Ja, det vil jeg da også sige. Det er en virkelig en svær periode. Det er måske også svært at se - både fra institutioners side og også fra vores side - hvor det er, nybruddene sker. Jeg må indrømme, jeg tidligere har set mange eksempler i min omgangskreds på, at det ikke nødvendigvis er de mest kvalificerede, der klarer sig igennem. Med de vilkår der er nu i Danmark - hvor man bliver sat ud og skrabe mursten rene osv. - hvis man så samtidig skal have sig et blot nogenlunde almindeligt liv, så er der ikke overskud til at fortsætte den sensibilitet omkring det billedkunstneriske, som kan være nødvendig for at rykke det et sted hen, hvor det bliver synligt. Der er folk, der bliver usynliggjort af økonomiske grunde. SH: Det er faktisk tit de sarteste. Det er også det, der gør det så fantastisk med Statens Kunstfond - til forskel fra Kunstrådet, fordi det er virkelig de operativt begavede, der kan finde ud af at søge om at få tilskud dér. Man skal både have en maskine og alt muligt og formulere sig og få det printet ud og gøren ved, og så skal man bagefter vedlægge et meget minutiøst regnskab. Det er godt, at der er de støttemuligheder - men det der er så fantastisk med Statens Kunstfond er, at vi holder jo øje med sådan sarte folk. Vi lader os ikke imponere af en fantastisk ansøgning. Selv om en mærkelig, lille kejtet én tænker vi, kors - der er et eller andet. BN: Med rejselegater opfatter jeg det sådan, at de der har søgt rejselegater, gør det lidt med venstre hånd, som vi siger på svensk. At der ikke rigtig findes en interesse for rejserne, sådan som der fandtes engang i tidligere tider. Rejserne betyder ikke så meget mere, i og med at hele verden er blevet globaliseret. Er det også jeres opfattelse? MEA: Jeg forstår godt, hvad du mener. Det handler måske om, at det felt er blevet professionaliseret, at det er blevet en del af udstillingslivet, og på den måde er det så måske mere knyttet til Kunstrådets udvalg for dansk billedkunst i udlandet. SH: Ellers skulle man kunne give et stort rejselegat, så folk kunne være væk, virkelig væk, et halvt år eller sådan noget. Så man virkelig fik dem flyttet mentalt altså. MEA: Det er rigtigt, det har måske netop ændret sig de sidste 20 år, hvor kunstscenen er blevet mere mobil. Derfor er det at tage ud at rejse en del af folks arbejde. I virkeligheden - og det er måske forskellen til Kunstrådets udvalg for dansk billedkunst i udlandet skaber vores udvalg mulighed for at holde pauser, for det totalt formålsløse, som kan blive intensiveret i at blive flyttet bort. Man skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at kunne komme væk fra alle de rationelle dynamikker, der er rundt omkring hele udstillingslivet, karriere osv. - og som egentlig ligger langt væk fra det grundlæggende skabende. Og det kunne intensiveres i det, som klassisk hedder inspirationsrejsen. Simpelthen bare væk fra alting. Måske var det nulpunktsrejser, man skulle uddele BN: Så kommer vi til indkøb. Hvordan har I set på indkøbene? Har de været en måde at give et lille stipen- 10

11 dium på, eller har de været relaterede til, hvad de skal anvendes til, at de skal være på offentlige institutioner. Har forskellige indkøb forskellige funktioner? MEA: Jeg har hele tiden tænkt, at det er en del af Statens Kunstfonds grundsubstans. At vi rent faktisk flytter noget fra det bedste eller det skarpeste i samtidskunsten ud i virkeligheden. At der er en helt grundliggende og pædagogisk virkelighedsnær funktion i det. Det skal også kunne have en funktionalitet derude Det skal være det skarpeste, men også noget der kan indgå i en positiv dialog med folk, som er forudsætningsløse. Det er det andet hovedben i Statens Kunstfond, at man bringer det mest koncentrerede i samtidskunsten længst væk fra centeret i samtidskunsten. Og bagefter er der så den karensperiode, hvor de så kan vende tilbage til centeret igen, eller vende tilbage til det centrale i institutionerne, museerne. BN: Hvis vi skelner mellem præmieringer og indkøb. Findes der nogen skelnen, er det finere at få en præ- miering, eller er det finere at få et indkøb? MEA: Ja, jeg har stadig en lille fornemmelse af, at det er finere med en præmiering, men der er jo selvføl- gelig færre penge involveret. En præmiering er en meget udadvendt måde at markere kvalitet på. SH: Jeg ville også tro, at det rangerer sådan. Man er jo taknemmelig over, at der er nogen, der stadigvæk giver sig i lag med at lave noget, uden at det er finansieret i forvejen. Der er virkelig nogen, der satser og viser os noget. MEA: Uden mulige private aftagere. Det kan man sige, det er så et vilkår for samtidskunsten - efter at det offentlige er blevet mæcen. BN: Hvis I nu vurderer de tre år i fonden, hvordan ville I så karakterisere det danske kunstliv. Synes I, at det er blevet mere internationalt eller globalt strømlinet, eller synes I, at det rummer en mulighed for at arbejde udfra sine egne forudsætninger? Hvad er jeres bedømmelse, hvis I tager de tre år som udgangspunkt? SH: Hvis man gifter sig med tidsånden, bliver man tidligt enke MEA: Der er en stigende grad af professionalisering, det er der ingen tvivl om, og folk er måske meget målrettede omkring både ansøgninger og udstillingspraksis. Men jeg synes samtidig også, man ser en enorm vilje til forskellighed, til forskellige små lokale dynamikker. BN: Et slags lille anarki indbygget i kunstlivet. MEA: Ja, den ligger dybt i den måde, som det danske kunstliv er skruet sammen på, at det rent faktisk udspringer af den der underlige kolonihave SH: Ja, bondementalitet næsten. BN: Har billedkunstudvalget sat sig spor i det danske kunstliv, er der noget, som man kan pege på og sige, at det her har vi gjort. Eller sagt på en anden måde: hvad er testamentet, hvordan vil I gerne have, at de tre år skal opfattes - og findes der nogen substans i det? SH: Det må du nok spørge om. MEA: Hvad var det nu, du sagde Sys, eller var det et citat fra en avis, at den gode konservative forstår at arve? SH: Ja, det er netop det. Her mener jeg slet ikke det politiske, men det at man har respekt for traditionen. MEA: Det er et eller andet med, at vi varetager en historik som er 40 år gammel - som måske ikke er der om 5 år. Det er en skrøbelig historisk konstruktion, vi sidder midt i, og jeg synes den er skruet sammen på en måde, der giver plads til nogle meget svært formulerbare sensibiliteter, som dermed kan få rum. Denne treårs-konstruktion er enormt dynamisk, og er samtidig en fast ramme, der kan inkorporere alle de forskelle og nuancer, som ellers har tendens til at blive totalt marginaliserede. Det har også at gøre med den lave danske struktur, som er i billedkunstmiljøet, hvor der er så mange små underlige lokale konstruktioner, som det har været vores mål at give næring til. BN: Skal vi være enige om, at vores testamente er, at vi har arbejdet for at beholde den fleksible struktur, som Statens Kunstfond repræsenterer. Og at videreudvikle og forfine instrumentet. MEA: Ja, og holde den levende. SH: Man forsøger jo også at gøre et respektfyldt indtryk. Vi vil meget gerne bevare hele kunstnermiljøets respekt for os. Vi har gjort os meget umage, for vi er da også optaget af, at vi selv skal vurderes efter, om vi har gjort det godt. Det håber jeg da, man vil synes. Det har været en stor bestræbelse for os. Sys Hindsbo Martin Erik Andersen Bo Nilsson Formand UDDELINGER UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Udvalget for kunst i det offentlige rum har i 2004 modtaget 51 ansøgninger, heraf er 10 imødekommet. Endvidere har udvalget indkøbt udførte værker til placering på 4 bestemte lokaliteter. SKITSEFORSLAG TIL KUNSTNERISKE OPGAVER Glostrup Kommune Billedkunstner Jesper Rasmussen Hald Hovedgård Forfatter Peter Laugesen 11

12 Statsfængslet på Enner Mark, Horsens Billedkunstner Christian Lemmerz Kolding Kommune Billedkunstner Truls Melin København, Sundhedsstyrelsen Billedkunstner Henrik Have Langkær Gymnasium Arkitekt Jens Bertelsen og billedkunstner Erik A. Frandsen Odder Kommune Billedkunstner Mogens Gissel Den Sociale Højskole Odense Billedkunstner Thomas Bang Ålborg Sygehus Syd Billedkunstner Milena Bonifacini Billedkunstner Ole Broager Århus Universitet Arkitekt Jane Havshøj og billedkunstner Kirsten Justesen UDFØRELSE IGANGSAT I 2004 Beløbene angiver udvalgets bevilling Hammel Byrådssal I samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design: Designer Susanne Christophersen og tekstilkunstner Nina Hart Herning Kommune Parkeringskælder Billedkunstner Thorbjørn Lausten Statsfængslet på Enner Mark, Horsens Billedkunstner Peter Hentze Billedkunstner Christian Lemmerz Billedkunstner Øivind Nygaard Billedkunstner Kirsten Ortwed Billedkunstner Hanne Varming Holmsland Kommune, Hvide Sande Billedkunstner Marianne Hesselbjerg, arkitekt Carsten Juel-Christiansen og landskabsarkitekt Torben Schønherr Hornslet Kirke Tekstilkunstner Vibeke Klint København, Sundhedsstyrelsen Billedkunstner Henrik Have Københavns Universitet Amager, Det Arnamagnæanske Institut Billedkunstner Jytte Rex Langkær Gymnasium Arkitekt Jens Bertelsen og billedkunstner Erik A. Frandsen Ålborg Sygehus Syd Billedkunstner Ole Broager Århus Universitet Arkitekt Jane Havshøj og billedkunstner Kirsten Justesen OPGAVER AFSLUTTET I 2004 Hammel Byrådssal I samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design Designer Susanne Christophersen og tekstilkunstner Nina Hart 12

13 Herning Kommune Billedkunstner Thorbjørn Lausten København, Panum Instituttet Billedhugger Jørgen Haugen Sørensen København, Provianthuset Billedkunstner Hans Christian Rylander Nærum Gymnasium Billedkunstner Henning Damgaard-Sørensen Roskilde Amts Sygehus Køge Billedkunstner Freddie A. Lerche Billedkunstner Poul Pedersen Ørestad Nord Billedkunstner Per Kirkeby Åbybro Kommune Billedkunstner Kurt Tegtmeier TILSKUD TIL KUNSTPROJEKTER Arkitektskolen, København til bronzestøbning af Jørn Utzon-model Forsvarets Bygningstjeneste Flyvestation Karup, helikoptertjenesten til kunstopgave til billedkunstner Malene Landgreen Forsvarets Bygningstjeneste Frederiksberg Slot, ridehus til kunstopgave til billedkunstner Pontus Kjerrman Fredericia Havn til arbejdsgruppen til forprojektering Gl. Holtegård til bronzestøbning af Richard Winthers skulpturer til placering i haveanlæg Roskilde Kommune til publikation om billedkunstner/ arkitektsamarbejde i Trekroner, tilrettelagt af billedkunstner Kerstin Bergendal Sønderborg Havn til arbejdsgruppens deltagelse i viderebearbejdning af idéplan Udstillingsprojekt Kunst Rum Kirke INDKØBTE VÆRKER TIL PLACERING Herning Gymnasium Per Kramer to malerier København, Danmarks Kunstbibliotek Lis Nogel fire malerier Århus Universitet, Nobelparken Lone Høyer Hansen - skulptur Middelfart Bjørn Nørgaard stentøjskrukke (indkøbt sammen med det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg) TILSKUD I ØVRIGT Tilsyn og rapportering om vedligeholdelsestilstanden for fondens kunstopgaver rundt om i landet

14 UDDELINGER INDKØBS- OG LEGATUDVALGET Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg har i 2004 modtaget 682 ansøgninger, hvoraf 174 er imødekommet. Endvidere er der uddelt 21 præmieringer, 12 legater til ældre fortjente kunstnere og 23 legater til efterladte efter bildende kunstnere. 3-årigt stipendium Claus Carstensen Elmer Malene Landgreen Arbejdslegat Lise Blomberg Andersen Mette Stenbæk Andersen Søren Andreasen Klaus Bahnsen Kenneth A. Balfelt Lone Bank Stine Barr Helle Baslund Eli Benveniste Kerstin Bergendal Trine Boesen Jørgen Borg Espen Brandt-Møller Jes Brinch Peter Ravn Callesen Peter Carlsen Torben Christensen Johannes Christoffersen Dorte Dahlin Jesper Dalgaard Jette Debois Lene Desmentik Rose Eken Alba S. Enström Joakim M. Eskildsen Jesper Fabricius Ida Frederikke Ferdinand Maria Finn Leonard Forslund Simon Gravenhorst Grimm Signe Guttormsen Ib Monrad Hansen Jens-Otto Hansen Kent Hansen Mikael Hansen Lise Harlev Nils Viga Hausken Tine Hecht-Pedersen Lars Heiberg Jeppe Hein Henriette Heise Peter Holst Henckel Thyra Hilden Jes Holm Camilla Holmgren Nicolai Howalt Kristofer Hultenberg Lars Høeg Jytte Høy Else Ploug Isaksen Jakob Jakobsen Dorte Jelstrup Claus H. Jensen Tove Dammand Jensen Veo Friis Jespersen Anne Mette Jobim S. Jochimsen Jesper Just Elle Klarskov Jørgensen Marianne Jørgensen

15 Morten Buch Jørgensen Tim Jørgensen Eske Kath Kristine Kemp Tine Maria Koefoed Jakob Kolding Siri Kollandsrud Tine Louise Kortermand Jette Gejl Kristensen John Krogh Susanne Aaberg Kærn Peter Land Annemette Larsen Peter Kruse Larsen Lotte Tauber Lassen Ann Lislegaard Søren Lose Annika Lundgren Rikke Luther Erland Knudssøn Madsen Lone Haugaard Madsen Pernelle Maegaard Christina Malbek Rolf Martens Lars Mathisen Henrik Menné Lars Tingskov Mikkelsen Ulrik Møller Michael Mørk Per Neble Lisbeth Nielsen Camilla Nørgård Mette Perregaard Jane Maria Petersen Tanja Nellemann Poulsen Maibritt Rangstrup Lilibeth Cuenca Rasmussen Steen Møller Rasmussen Tanja Rau Lars Ravn Kirstine Roepstorff Pia Rönicke Katya Sander Morten Medegaard Schelde Sebastian Schiørring Rene Schmidt Jeanette Schou Marika Seidler Bettina Serup Heine Skjerning Morten Skriver Åsa Sonjasdotter Jasper Sebastian Stürup Trine Søndergaard Bendt Ulrich Sørensen Rikke Ravn Sørensen Ion Sørvin Kurt Tegtmeier Mikael Thejll Lisbeth Thingholm Lise Nørholm Thomsen Mette Vangsgaard Kirstine Vaaben Ulrik Weck Ragna Wehding Torgny Wilcke Mette Winckelmann Thomas Wolsing Kathrine Ærtebjerg Ingvil Hareide Aarbakke

16 Legat til efterladte efter bildende kunstnere Asta Backhausen Grete Balle Ruth Bischoff Thea Borregaard Dagny Johanne Christensen Elisabeth Clausen Kirsten Laub Eberlein Birte Find Else-Marie Funch Grethe Grathwol Marit Lie Gregersen Hanne Gervig Hansen Minna Gyrithe Holmskov Inger Kingo Jensen Merete Agergaard Jensen Birthe Jørgensen Ebba Koch Nelly Lohmann Ellen Mathiesen Lone Mertz Ursula Nielsen Evelyn Oldenburg Else Schwalbe Legat til ældre fortjente kunstnere Grete Balle Albert Bertelsen Erik Enevold Hjørdis Hammeleff Arne L. Hansen Maria Lüders Hansen Arne Heuser Aksel Rugberg Jensen Poul Lillesøe Gerda Bertelsen Lobedanz Hans Jørgen Nicolaisen Erik Ortvad Videoseminar Deltagere: Rune Gade, Karin Hindsbo, Lars Movin, Lilibeth Cuenca Rasmussen Præmiering Lise Autogena Frandsen for udstilling Black Shoals Stock Market Planetarium Tusnelda Isabel Berglund for installationen "Nye potentialer" Peter Bonde for udstilling Wake up the sun is in your face Milena Bonifacini for udstilling Stjerne, sok, blis Espen Brandt-Møller for værket Brud 1, Brud 2, Brud 3, det 4. Peter Ravn Callesen for installationen "Nye potentialer" Ruth Campau for installationen Space Bar Kunstnergruppen AVDP v. Aslak Vibæk og Peter Døssing for udstilling i Galleri Kirkhoff Olafur Eliasson for udstilling "Minding the World" 16

17 Jes Fomsgaard for udstilling "I never promised a rosegarden" Sophia Kalkau for udstilling Snow Drops Peter Land for Nemo in the Borderline Jakob Nielsen for installationen Mondjam Tina Maria Nielsen for installationen 2-4 Poul Pedersen For udstillingen Tre farver to bogstaver en udstilling Finn Naur Petersen for installationen "Make a wish" Lars Bent Petersen for udstilling Your Feelings are wrong Cai Ulrich von Platen for udstilling Drosselgrå Carina Randløv for installationen "Nye potentialer" Christian Schmidt-Rasmussen for udstilling i Århus Kunstbygning Mette Winckelmann for installationen n, m, Rejselegat Eric Andersen Finn Thybo Andersen Gerda Thune Andersen Atila Jørgen Boberg Niels Bonde Julie Lundsteen Boserup Peter Brandt Johannes Cramer-Møller Cathrine Raben Davidsen Søren Elgaard Jens Enevold Johanne Foss Anne Marie Frank Ib Geertsen Peter Holm Klaus Thejll Jakobsen Astrid Kruse Jensen Berit Heggenhougen Jensen Frithioff Johansen Frans Kannik Bentemarie Kjeldbæk Joachim Koester Mogens Kølkjær Karoline Henriette Larsen Lotte Tauber Lassen Karin Lind Al Masson Lis Nogel Allan Nordmark Lars Ejlskov Pedersen Bjørn Poulsen

18 Bettina Serup Lisa Strömbeck Ada Bligaard Søby Jacob Thellufsen Hanne Lise Thomsen Birgitte Thorlacius Cecilia Westerberg Kim Wyon INDKØBTE VÆRKER AKVAREL Erik Hagens "Nogle drømme" 2003, akvarel / "Working knowledge" 2001, akvarel i to dele / "Paradisets have" 2002, akvarel / Clausens Kunsthandel, København Vibeke Mencke Nielsen "Domkirken i Nuuk" 2003, akvarel / "Spor. Museet i Nuuk" 2003, akvarel / "Læskur" 2000, akvarel / "Naboens trappe" 2000, akvarel / "Skolens brødrister" 2000, akvarel / "Spor" 2000, akvarel / "Nuussuaq" 2003, akvarel / "Fra Museet" 2003, akvarel / "Museet i Nuuk" 2003, akvarel / Clausens Kunsthandel, København ANDET Peter Bonnén "Høstet byg fra Nikolaj plads" 1975, collage / Kunstneren FOS "Servant" 2004, print / "Between" 2004, print / "Kort" 2004, print / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Erik A. Frandsen "Bulmeurt i vase af Svend Hammershøj" 2004, rustfrit stål (værket i to dele) / ,15 Galleri Faurschou, København Ann Lislegaard "Room with a view" 2002, video med monitor / Den Frie Udstillings Bygning, København Rolf Martens Uden titel, relief 1996, marmor /

19 Thorvaldsens Museum, København Per Neble "100 nødkald - Notater af Peter Laugesen" 2003, plastspand med papir / "Den Gyldne" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Kaj Nyborg "Peephole series", 6 stk. 2004, hård pvc på karton, 1/3 / Kulturministeriets Udstillingshus Overgaden, København FOTO Per Bak Jensen "Figur I" 2003, c-print på diasec, 1/6 / "Landskab VIII" 2003, c-print på diasec, 1/6 / "Landskab XII" 2003, c-print på diasec, 1/6 / Galleri Bo Bjerggaard, København Tove Kurtzweil "Peaseful intensions" 2004, farvefoto / "Kammeraterne", Den Frie Udstillings Bygning, København Jesper Rasmussen "Trappe" 2003, foto, cibachrome 1/3 / "Hjemlig væg" 2003, foto, cibachrome 1/3 / "Hjemlig triptykon" 2003, foto, cibachrome 1/3 / Galerie Mikael Andersen, København GRAFIK Jens Bohr "New York", 6 stk. 2004, træsnit unika / Galleri Åhuset, Køge Dorte Dahlin "Tulip", 2 stk. c-print / Galleri Specta, København Christian Lemmerz Uden titel, 4 stk. 2004, monotypi / Schäfer grafisk værksted, København Susanne Mark "Jern og kobber i Iran" 2000, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Orienten" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Paradistræer" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Landskab Iran" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Hafez" 2001, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 Clausens Kunsthandel, København Jesper Rasmussen "Dalgas Avenue" 2004, lambdaprint / "Østbanegården" 2004, lambdaprint /

20 "Langelandsgade" 2004, lambdaprint / "Erhvervsarkivet" 2003, lambdaprint / "Marselis Boulevard" 2004, lambdaprint / Galerie Møller Witt, Sønderborg Ole Sporring "Vejen til Ply", "Vejen til Genbru" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Vejen til Okas" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Vejen til Ply" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Klamre sig til vejen" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Ply city" 2004, dybtryk, fotopolymer / Clausens Kunsthandel, København MALERI Martin Berge "Midnat" 2003, olie på lærred / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Lea Boruszek "Eftermiddag" 2004, acryl og farvekridt på papir / "Jerusalem den gyldne" 2004, acryl og farvekridt på papir / "Tidlig morgen Jerusalem" 2004, akryl og farvekridt på papir / Galerie Dahl, København Jes Brinch "Time to change" 2004, akryl på lærred / "Time to change" 2004, akryl på lærred / Uden titel 2004, akryl på lærred / Stalke Galleri, København Lars Buchardt "Headrotate (I)" akryl, olie, MDF / Uden titel (Politigården) akryl, papir, akrylplade / "Profiler" aluminium, olie, lærred / Århus Kunstbygning Jesper Christiansen Uden titel (nedløbsrør) 1996, bl. teknik på papir / Uden titel (bord) 1996, akvarel / Uden titel (køleskab/komfur) 1989, bl. teknik på papir / Galerie Møller Witt, Århus Ulla Diedrichsen "Eftersol" 2004, maleri af blandet materiale / "Flydende rum" 2004, maleri af blandet materiale / "Horisont - sammenstød" 2004, maleri af blandet materiale /