STATENS KUNSTFONDS BERETNING XXXX 1. JANUAR DECEMBER 2004

Transkript

1 STATENS KUNSTFONDS BERETNING XXXX 1. JANUAR DECEMBER 2004 Den officielle oversættelse af fondens navn til engelsk, fransk og tysk er: The Danish Arts Foundation Le Fonds National pour l'art Danois Der Staatliche Dänische Kunstfond Statens Kunstfond beretning 2004 Statens Kunstfond 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Fondens styrelse og administration side 2 Beretning fra bestyrelsen side 6 Beretning fra de billedkunstneriske udvalg side 7 Uddelinger udvalget for kunst i det offentlige rum side 11 Uddelinger - indkøbs- og legatudvalget side 14 Indkøbte værker side 18 Beretning fra litteraturudvalget side 25 Uddelinger side 26 Beretning fra tonekunstudvalgene side 28 Uddelinger udvalget for den klassiske musik side 30 Uddelinger udvalget for den rytmiske musik side 35 Fællesuddelinger side 39 Beretning fra kunsthåndværk- og designudvalget side 40 Uddelinger side 41 Indkøbte værker side 44 Beretning fra arkitekturudvalget side 46 Uddelinger side 47 Beretning fra film- og teaterudvalget side 50 Uddelinger side 50 Indstillinger til livsvarige kunstnerydelser side 52 Modtagere af livsvarige kunstnerydelser side 52 Regnskab for finansåret 2004 side 54

2 FONDENS STYRELSE OG ADMINISTRATION Repræsentantskabet for perioden 1. november 2001 til 31. oktober 2005 Rådmand Søren Møller, formand Udpeget af kulturministeren Cand.jur. Kirsten Grønborg Udpeget af Det Radikale Venstre Forfatter Rolf Bagger Udpeget af Det Konservative Folkeparti Folketingsmedlem Jytte Andersen Udpeget af Socialdemokraterne Folketingsmedlem Ester Larsen Udpeget af Partiet Venstre Konsulent Erik Agergaard Udpeget af Socialistisk Folkeparti Journalist Per Breindahl Udpeget af Kristeligt Folkeparti Psykoterapeut Gunhild Legaard Udpeget af Dansk Folkeparti Amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Fhv. borgmester Birthe Juel-Jensen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Martin Geertsen Udpeget af Københavns Kommune Lektor Charlotte Rørdam Larsen Udpeget af de humanistiske fakulteter Lektor Annelise Ballegaard Petersen Udpeget af de humanistiske fakulteter Mag.art. Rune Gade Udpeget af de humanistiske fakulteter Arkitekt Karen Zahle Udpeget af Akademiraadet Billedhugger Thomas Bang Udpeget af Akademiraadet Maler Jytte Rex Udpeget af Akademiraadet Forfatter Kirsten Thorup Udpeget af forfatterforeningerne Forfatter Louis Jensen Udpeget af forfatterforeningerne Dramatiker Peter Asmussen Udpeget af Danske Dramatikeres Forbund 2

3 Forfatter Pia Tafdrup Udpeget af Det Danske Akademi Forfatter Søren Ulrik Thomsen Udpeget af Det Danske Akademi Komponist John Frandsen indtil maj 2003 Komponist Peter Bruun fra maj 2003 Udpeget af Dansk Komponistforening Komponist Eva Noer Kondrup Udpeget af Dansk Komponistforening Docent Hans Abrahamsen Udpeget af musikkonservatorierne Cand.mag. Ansa Lønstrup Udpeget af Statens Musikråd Komponist Pia Raug Udpeget af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer Komponist Thomas Clausen Udpeget af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer Komponisten Hans Dal Udpeget af Danske Populærautorer Billedhugger Lene Rasmussen Udpeget af Kunstnersammenslutningernes Samråd Guldsmed Kim Buck Udpeget af Danske Kunsthåndværkere Grafiker Inge Lise Westman Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Billedhugger Jytte Høy indtil juni 2003 Billedkunstner Karen Kjær Laursen fra juni 2003 Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Billedhugger Niels Guttormsen Udpeget af Billedkunstnernes Forbund Tekstildesigner Marie-Louise Rosholm indtil februar 2003 Cand.arch. Lise Vejse Klint fra februar 2003 Udpeget af Danske Designere Arkitekt Søren Bøgh Udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund Overbibliotekar Pernille Munch Udpeget af Danmarks Biblioteksforening Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum indtil maj 2003 Udpeget af Teaterrådet Kandidatstipendiat Karen Vedel fra juni 2004 Udpeget af De Danske Dansekompagnier, Danske Sceneinstruktører, Sammenslutningen af danske Scenografer og de frie Koreografer Sceneinstruktør Søren Iversen Udpeget af Teaterrådet Filminstruktør Ebbe Nyvold fra juni

4 Udpeget af Det danske Filminstitut Bestyrelsen for 2004 Lektor, ph.d. Peter Schepelern, formand Komponist Irene Becker Arkitekt Hans Peter Hagens Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Keramiker Ole Jensen Forfatter Camilla Christensen Udvalgene for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2004 Udvalget for kunst i det offentlige rum Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Udpeget af repræsentantskabet Billedhugger Ingvar Cronhammar Udpeget af repræsentantskabet Landskabsarkitekt Steen Høyer Udpeget af repræsentantskabet Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo Udpeget af repræsentantskabet Billedhugger Martin Erik Andersen Udpeget af repræsentantskabet Museumsinspektør, fil.kand. Bo Nilsson Udpeget af kulturministeren Litteraturudvalget Forfatter Henning Mortensen, formand indtil november 2003 Udpeget af repræsentantskabet Forfatter Camilla Christensen, formand fra november 2003 Udpeget af repræsentantskabet Forfatter Ib Michael fra januar 2004 Udpeget af repræsentantskabet Professor Sven Hakon Rossel Udpeget af kulturministeren Tonekunstudvalget for den klassiske musik Komponist Irene Becker, formand Udpeget af kulturministeren Komponist Svend Hvidtfelt Nielsen Udpeget af repræsentantskabet Komponist Sven Erik Werner Udpeget af repræsentantskabet Tonekunstudvalget for den rytmiske musik Komponist Irene Becker, formand Udpeget af kulturministeren Komponist Lars Muhl Udpeget af repræsentantskabet Komponist Henrik Strube Udpeget af repræsentantskabet 4

5 Kunsthåndværk- og designudvalget Keramiker Ole Jensen, formand Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt og designer Michael Honoré Bloch Udpeget af repræsentantskabet Kunsthistoriker, dr. phil. Jorunn Veiteberg Udpeget af kulturministeren Arkitekturudvalget Arkitekt Hans Peter Hagens, formand Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen Udpeget af repræsentantskabet Arkitekt Christoph Stroschein Udpeget af kulturministeren Film- og teaterudvalget Lektor, ph.d. Peter Schepelern, formand Udpeget af repræsentantskabet Scenograf Karin Betz Udpeget af repræsentantskabet Professor, filminstruktør Carl Henrik Svenstedt Udpeget af kulturministeren 5

6 Sekretariatsmedarbejdere Sekretariatschef Vibeke Jakobsen Fuldmægtig Mette Sloth Møller Afdelingsleder Birgitte Jensen Kontorfuldmægtig Kirsten Krogh Kontorfuldmægtig Pia Dedenroth Overassistent Trine Christiansen Registrator Claus Bohne Overassistent Soraya Bourguiba Fuldmægtig Vibeke Friis-Jensen Studentermedhjælper Inge Henningsen Konsulent Lise Søgaard Sørensen Konsulent Anne-Marie Rasmussen Fondens adresse: Statens Kunstfond Kongens Nytorv København K Telefon Telefax [email protected] BERETNING FRA BESTYRELSEN Sidste års beretning drejede sig om den særlige situation, som Statens Kunstfond befandt sig i ved oprettelsen af Kunststyrelsen og Kunstrådet i Vores arbejde i det forløbne år har selvsagt også i høj grad været præget af den nye struktur og de problemer, som den har medført. Vi nærede fra begyndelsen bekymring for, at den nye struktur ville føre til, at Statens Kunstfond i realiteten ikke længere var en selvstændig institution - trods lovens forsikring om det modsatte. Det forløbne år har været præget af diskussioner om disse forhold, ligesom det har forløbet som en afprøvning af kunstfondens betingelser under den nye kunststøttestruktur. Nogle af bestyrelsens kritikpunkter til den nye administrative struktur for kunstfonden har drejet sig om kontorforhold, adresser, om brevpapir og internetadgang, og det er forhold, som synes på vej til at blive løst på en tilfredsstillende måde. Det væsentligste forhold er imidlertid spørgsmålet om sekretariatsbetjening og administrativ ledelse, som - selv om det kunne synes at være et mere organisatorisk problem - faktisk aktualiserer de centrale problemer vedrørende kunstfondens identitet og fortsatte virke. Statens Kunstfond havde, indtil 2003, sit eget sekretariat, dvs. sekretærer, der arbejdede udelukkende for fondens udvalg og med en sekretariatschef som leder. Med den nye struktur er det Kunststyrelsen, der yder sekretariatsbetjening til både Statens Kunstfond og Kunstrådet, idet sekretærerne arbejder for udvalg både under kunstfonden og under Kunstrådet, og i første omgang var det udmeldingen fra Kunststyrelsens direktør, at stillingen som sekretariatschef for Kunstfonden bortfaldt, idet sekretærerne nu sorterede under de respektive centerledere, mens en samlet administrativ ledelse for Statens Kunstfond ikke længere var opretholdt. Dette skabte betydelig bekymring i bestyrelsen såvel som i Statens Kunstfonds repræsentantskab samt hos kunstnerorganisationer og kunstnere, idet vi frygtede, at Statens Kunstfond - til trods for lovens forsikring om, at Statens Kunstfond fremdeles var en uafhængig institution - ville usynliggøres og utydeliggøres rent administrativt, når der ikke længere var en central administrativ ledelse, hvor erfaringer vedrørende fondens virksomhed og traditioner kunne akkumuleres. Efter en række kritiske henvendelser, bl.a. til Kulturministeriet, kunne Kunststyrelsens direktør imidlertid ved Repræsentantskabsmødet i april præsentere en plan, hvor en mere central styring af kunstfondens sekretariatsbetjening var opretholdt. Statens Kunstfond må fortsat acceptere, at sekretariatsbetjeningen sorterer under Kunststyrelsen og er fælles med Kunstrådet, men vi har opnået, at der nu opereres med et sekretariat med en afdelingsleder og en sekretariatschef for Statens Kunstfond, hvor forhold vedr. Kunstfonden afklares og koordineres. Det vil efter bestyrelsens mening stadig være ønskeligt at arbejde for en sekretariatsbetjening udelukkende henvendt til fondens behov, ligesom det vil være nødvendigt, at sekretariatschefens beføjelser i forhold til centercheferne snarest bliver nærmere klarlagt for at sikre effektive arbejdsgange i udvalg og sekretariat. Men bestyrelsen ser positivt på den udvikling, der har fundet sted i Kunststyrelsesledelsens holdning til Statens Kunstfond, og overlader det nu til den kommende bestyrelse at følge op, således at Statens Kunstfond fortsat bevarer sin integritet ikke bare i lovteksten, men også i praksis. Vi anser en struktur, hvor Statens Kunstfond bevarer en selvstændig administrativ ledelse, for at være af afgørende betydning for, at Statens Kunstfond kan fortsætte den virksomhed, som fonden har udøvet gennem de sidste 40 år. Vi sætter vores lid til, at den kommende bestyrelse vil fortsætte dette arbejde og fremdeles være opmærksom på tiltag, som kan true kunstfondens selvstændighed og uafhængige handlefrihed. Som led i bestræbelserne på at forsvare kunstfondens uafhængighed har det også været af stor betydning, at fondens formandskab i løbet af året har kunnet nå frem til en samarbejdsaftale med Kunstrådets formandskab om samarbejdet mellem de to uafhængige institutioner, de to søjler i det statslige kunst- 6

7 støttesystem. Det overordnede princip i samarbejdsaftalen - som er blevet til i et frugtbart og meget positivt samarbejde mellem de to formandskaber - er, at institutionerne stort set skal være parallelle, ikkeoverlappende institutioner med hver deres klart definerede opgaver. I hovedsagen er det Statens Kunstfond, der står for støtten til den enkelte kunstner - forstået som arbejdsro til skabende kunstnere i form af rejselegater, arbejdslegater og de tre-årige arbejdsstipendier, mens Kunstrådet står for støtten til bestemte projekter både fra skabende og udøvende kunstnere, både professionelle og amatører samt til kunst- og kulturformidling. Det er endvidere forståelsen, at den forskel i afrapportering, som er sædvane i de to institutioner, skal opretholdes således, at kunstfondens arbejdslegater ikke skal følges op af en afrapportering og regnskabsaflæggelse, som forekommer unødvendigt bureaukratisk, når det drejer sig om legater givet til personer til fortsat kunstnerisk arbejde. I forbindelse med samarbejdsaftalen foretages justeringer, der sigter på at forhindre overlapning mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet. Kunstfondens to tonekunstudvalg bevarer uddelingen af bestillingshonorarer til komponister, idet der er enighed om, at komponiststøtten i form af honorarer til nyskrivning af musik mest hensigtsmæssigt uddeles af fondens udvalg direkte til kunstneren. Kunstfondens Film- og teaterudvalg afgiver det område, som hedder bestillingshonorarer vedr. teater- og balletprojekter, idet det bedst dækkes af Kunstrådets fagudvalg for teater i forbindelse med dette udvalgs samlede støttetildeling til scenekunstprojekter. Det er også opfattelsen hos formandskaberne i såvel fond som råd, at tildelingen af arbejdslegater til skønlitterære forfattere bør samles under Statens Kunstfonds litteraturudvalg, et synspunkt som dog er stødt på modstand hos Kunstrådets fagudvalg for litteratur. Det er Statens Kunstfonds bestyrelses opfattelse, at der bør arbejdes på at fjerne denne dobbelthed i kunststøttesystemet, der bevirker at skønlitterære forfattere kan ansøge i både Statens Kunstfonds og Kunstrådets litterære udvalg om arbejdslegater. Bestyrelsen har også sammen med repræsentantskabet diskuteret spørgsmålet om at finde en mere effektiv beregningsmodel for de livsvarige kunstnerydelser. Bestyrelsen har peget på mindre teknikaliteter, som kan løse nogle af de paradoksproblemer, som skæmmer ordningen, men har ellers ikke kunnet pege på tilfredsstillende og forbedrende løsninger, som ikke samtidig ville koste flere penge. Kulturministeren har for sin medvirken til en ny beregningsmodel for de livsvarige ydelser forudsat, at ordningen ikke må koste flere penge. At finde frem til en mere tilfredsstillende model på disse betingelser bliver en opgave, som vores efterfølgere må arbejde videre med. Men derudover er det bestyrelsens opfattelse, at der er en række punkter, der bør tages op til diskussion. Det bør således diskuteres, om indførelsen af en karensperiode på tre år for både medlemmerne af Statens Kunstfonds og Kunstrådets udvalg og fondens og rådets repræsentantskaber, før man igen kan indtræde som medlem i et af disse organer, er den helt hensigtsmæssige måde at regulere den medlemsudskiftning, som naturligt og selvklart skal finde sted i fondens og rådets udvalg og repræsentantskaber. Man kunne også forestille sig, at fordelingsnøglen i forhold til kunstfondens midler til de enkelte kunstområder - derunder antallet af livsvarige ydelser til de respektive kunstgrene - blev taget op til diskussion. Som det er nu, er fordelingen af midler til Statens Kunstfonds udvalg ikke baseret på saglige kriterier, men mest på traditioner. Vores bestyrelsesperiode har været præget af disse konflikter, men samtidig har vi oplevet det som en fornøjelse at kunne engagere os i at give kunsten i Danmark de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Trods al vores usikkerhed og bekymring for institutionens fremtid har vi her, hvor Statens Kunstfond kan fejre sine 40 år - markeret med en jubilæumsbog, der udkommer i 2005, svært ved at skjule, at vi ser med forventning og måske ligefrem optimisme på Statens Kunstfonds muligheder for fortsat at spille en central rolle i det skabende danske kulturliv. Peter Schepelern Formand DE BILLEDKUNSTNERISKE UDVALG BERETNING FRA UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Udvalget har i 2004 afrundet den plan, der har været lagt for den 3-årige periode. Planen har været at skabe en række tværfaglige samarbejdsopgaver for at udvikle og udvide begrebet kunst i det offentlige rum samt at bidrage til en original løsning af nye opgavetyper. Udvalget har ydermere bestræbt sig på at bidrage til udviklingen af kunstbegrebet ved at afprøve opgavetyper af utraditionel karakter. Desuden har en række igangsatte opgaver skulle videreføres for dermed at bidrage til fondens kontinuitet på bedste vis. Udvalgets strategi har været at skabe variation ved at foreslå både yngre og ældre kvalificerede kunstnere med forskellig holdningsmæssig tilgang til begrebet kunst, samtidigt med at det højeste faglige niveau har været en forudsætning for udvalget i forbindelse med valg af steder og kunstnere. Planen og dens udførelse har været krævende, fordi alle endelige beslutninger tages i skiftende brugerudvalg, ad hoc-udvalg, som nedsættes konkret i forbindelse med den enkelte opgave, hvor udvalget suppleres med tre medlemmer repræsenterende de lokale brugere. Udvalget har i forbindelse med enkelte kunstopgaver samarbejdet med fondens arkitekturudvalgt og udvalget for kunsthåndværk og design om større, tværfaglige projekter. Udvalget har desuden behandlet et antal såkaldte 1%-sager. Disse sager har fra 2004 fået et lidt ændret 7

8 cirkulære, som dog ikke efter udvalgets opfattelse har givet den forbedring med hensyn til økonomi, som man kunne have ønsket. Opgaven for Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum i disse sager består i vejledning af den statslige bygherre vedrørende den kunstneriske opgave og kunstnervalg til statsbyggerier inden for den procentberegning af byggebevillingens håndværkerudgifter, som skal afsættes til kunstnerisk bearbejdning af byggeriet. Udvalget har i flere tilfælde valgt at gå ind med beløb af fondens midler som supplement til bygherrens kunstbevilling for dermed at udvide mulighederne i disse sammenhænge for at skabe værker af markant betydning. Udvalget har i det forløbne år overdraget tidligere igangsatte kunstopgaver med værker af Per Kirkeby i Ørestaden, af Kurt Tegtmeier i Åbybro, af Poul Pedersen og Freddie Lerche til Roskilde Amts Sygehus, af Henning Damgaard-Sørensen til Nærum Gymnasium, af Jørgen Haugen Sørensen til Panum Institutet i København, af Thorbjørn Lausten til en parkeringskælder i Herning, af Nina Hart og Susanne Christophersen til byrådssalen på Hammel Rådhus. De fire første er igangsat af det foregående udvalg, mens de tre sidste er igangsat i den nu afsluttede udvalgsperiode. Overdragelsen af Hans Chr. Rylanders værk til Folketingets Provianthus har været den ældste sag, som blev igangsat og påbegyndt for over 10 år siden. Der er ofte nødvendigvis tale om langstrakte sagsbehandlingsforløb for kunstopgaver til det offentlige rum, hvor Statens Kunstfond først skal etablere et samarbejde med en brugerinstitution, for dernæst at nå til enighed om økonomi og kunstneriske forventninger, for derefter fra den i enighed valgte kunstner at indhente et skitseforslag, som endelig i enighed skal godkendes fra både fondens og brugernes side, før man kan bede kunstneren gå i gang med udførelsen af kunstværket til det pågældende sted. Denne løbende sagsbehandling kræver derfor både indsigt og kontinuitet i udvalgsbehandlingen. Det grundige forarbejde og afhandlingerne mellem udvalget og brugerinstitutionernes repræsentanter er afgørende som grundlag for de kunstnere, som sættes på en kunstopgave til et konkret sted og med bestemte bl.a. økonomiske rammer for kunstværkets tilblivelse. Efter overdragelsen af værket, som er skabt til det pågældende sted, skal værket passes og vedligeholdes af brugerne. Vedligeholdelsesforpligtelsen indgår i brugerinstitutionens aftale med Statens Kunstfond og kunstneren om opgaven. Som vi nævnte i sidste års beretning, har udvalget iværksat eftersyn og gennemgang af eksisterende værker rundt om i landet. Udvalget har endvidere som en hjælp til brugerinstitutionerne sat i værk, at der foretages eftersyn af alle værker, som fondens udvalg for kunst i det offentlige rum har ydet støtte til, et år efter og fem år efter værkets aflevering. Det er udvalgets håb, at de kommende udvalg vil følge op. For at udvikle kunstbegrebet er der som nævnt også i vores tidligere årsberetninger blevet igangsat og afsluttet en række tværfaglige projekter sammen med andre af fondens udvalg. Udviklingsplaner for havneområder i Sønderborg og i Fredericia er afleveret og sat positivt i vej til inspiration og brug for den lokale udvikling. I 2004 er skitseforslag til en række projekter blevet godkendt, og kunstnerne er således i gang med disse værkers udførelse. Det gælder Henrik Haves maleriske opgave til Sundhedsstyrelsen, Jytte Rex værk til Det Arnamagnæanske Institut på Københavns Universitet, Kirsten Justesens og Jane Havshøjs projekt til konferencebygning på Århus Universitet og det gælder Peter Hentzes, Christian Lemmertz, Øivind Nygårds, Kirsten Ortweds og Hanne Varmings værker til det nye statsfængsel ved Horsens. Også Marianne Hesselbjerg, Carsten Juel-Christiansen og Torben Schønherr er i gang med deres fælles arbejde med at omdanne udsigts- og P-plads i Hvide Sande. Ole Broager arbejder med et skulpturelt værk til indre gårdrum i Ålborg Sygehus Syds nye medicinerhus. Erik A. Frandsen og Jens Berthelsen arbejder sammen om et lille tårn til forpladsen ved Langkjær Gymnasium. Jørn Utzons model til Sidney-operaen gendannes i bronze til Arkitektskolen KA. Tre skulpturer af Richard Winther bliver støbt til opsætning i haveanlægget ved Gl. Holtegaard. Jens Haaning har i december fremlagt og kunstnerisk fået godkendt skitseforslag til Told & Skat-bygning i Ålborg. Andre kunstopgaver er sat i gang i årets løb. Således vil Thomas Bang komme med forslag til kunstnerisk bearbejdning til Den Sociale Skole i Odense, Mogens Gissel med forslag til et keramisk vægmaleri til Odder, Peter Laugesen med forslag til vægbearbejdning til sal på Hald Hovedgård. Jesper Rasmussen er netop ved årets slutning blevet spurgt, om han vil udarbejde skitseforslag til kunstopgave ved Glostrup Kommunes nye rådhus og Truls Melin er bedt om at gå i gang med skitseforslag til en bro over Kolding Å. Udvalget har indkøbt værker af Lone Høyer Hansen og Lis Nogel til placering henholdsvis på plads i Nobelparken, Aarhus Universitet og til Danmarks Kunstbiblioteks møderum. Ligeledes er indkøbt værk af Bjørn Nørgaard, som Middelfart Kommune skal finde en placering til. Udvalget for kunst i det offentlige rum har særlige arbejdsbetingelser, der er beskrevet ovenfor, og som er anderledes end for de andre af Statens Kunstfonds udvalg. Det kræver en særlig opmærksomhed i forhold til omverdenen og de brugere herfra, som udvalget skal samarbejde med om sager og opgaver. På den baggrund har udvalget søgt at tilpasse situationen det mulige - og lidt til. Det forgangne år har været præget af, at Statens Kunstfonds hidtil samlede og sammenhængende struktur og kontinuitet har været svækket af en ombrudt organisation. Udvalget ser derfor gerne, at Statens Kunstfond får genoprettet sin konstruktion. 8

9 Sys Hindsbo Ingvar Cronhammar Steen Høyer Formand BERETNING FRA INDKØBS- OG LEGATUDVALGET Årsberetningen er blevet til kollektivt, det svenske udvalgsmedlem Bo Nilsson har stillet Sys Hindsbo og Martin Erik Andersen en række spørgsmål, som her er samlet til et hele. BN: Nu har vi camperet sammen i 3 år, og vi har kun ét møde tilbage. Hvad har været mest positivt ved arbejdet, og hvad har været mest negativt? SH: Det bedste er, at man har kunne gøre noget for sine kolleger og for kunsten. Det værste er, at man ikke har kunne gøre nok. MEA: For mig har det været givende, at der rent faktisk er en slags kerne, som man godt kan komme frem til, selvom hele kunstlivet er så fuldstændigt atomiseret, som det er lige nu - at man udfra forskellige mere eller mindre uformulerbare positioner godt kan mødes. Til det negative kan man måske sige, at man får lidt hård hud på øjnene. BN: Hvordan har jeres kunstnerkolleger opfattet jeres rolle, når I pludselig blev repræsentanter for Statens Kunstfond? Har de ændret deres attitude overfor jer? SH: Jeg synes hovedsageligt, at vi er blevet ladt i fred, og at vores kolleger har været meget taktfulde. MEA: Ja, jeg vil da sige min venskabskreds er blevet kraftigt decimeret. Folk er tilbageholdende og enormt forsigtige med hele det her nepotismehalløj. Der er nogle almene forestillinger om billedkunstnere som udsvævende bohemer. Men faktisk er billedkunstnere meget nærtagende omkring de her basale moralske problematikker. BN: Og så, opfattelsen af jer selv. Har I følt, at I har haft magt i kunstlivet, eller har I mere set jer selv som en slags museumsmænd, som køber eller præmierer? Hvilken rolle har været lettest at påtage sig - at være en tjenestemand, en som kontinuerligt gør det her, ganske objektivt på en måde - eller at I har haft en slags magt til at forandre ting. SH: Jeg har følt det som et ombud, som mange før os har haft. Sådan tror jeg også, at det opfattes. Man siger ja med en vis ængstelse, fordi afgørelserne, man træffer får konsekvenser for ens fagfæller. En følelse af magt har jeg ikke haft, men en enorm glæde når man kunne købe et godt kunstværk eller give et stort legat. BN: Så det er altså mere tjenestemandsagtigt? MEA: Et borgerligt ombud, en civil pligt. SH: Ja, en kollegial pligt. MEA: Jeg vil mene, det er en demokratisk pligt - fordi der er nogle særlige uformulerbare og svage strukturer i det billedkunstneriske, som man netop som billedkunstner har et nuanceret forhold til, og som hverken en ombudsmand, en tjenestemand og måske heller ikke en museumsmand nødvendigvis har blik for. Det har vi som billedkunstnere, vi kan zoome helt ind på eller have en nær kontakt til nogle ting. Noget af det virkelig smukke ved Statens Kunstfond er, at man i den 3årige konstruktion varetager, at der er plads til at nogen virkelig går ud i detaljen med deres æstetiske idiosynkrasier som Sys plejer at sige. Og at det er vores pligt at være subjektive - hvis der er en van Gogh i år 2005, så opholder han sig sikkert ikke på midterbanen. BN: Men så er det jo sådan, at magten opfattes mere af dem, som findes rundt omkring i kunstlivet, end den opfattes af jer? SH: Sådan er det vel alment med magt, når man er i nærheden af den, bliver den gennemsigtig, eller man mærker den ikke, det er ligesom en luftballon. Man kommer stille af sted, man mærker ikke vinden. Jeg synes ikke, jeg har ekstraheret nogen fryd, hvor jeg har tænkt, kors det her er magtens Det har jeg slet ikke mærket, jeg kan faktisk slet ikke lide at have magt. MEA: Men vi lever jo i sådan et hyperdemokratisk samfund, hvor der er enormt meget fokus på, at man skal passe på med de ting. Det er også det, der er smukt ved denne konstruktion, at den rent faktisk uddelegerer magt til folk, som normalt er magtesløse, billedkunstnerne. SH: Vi har ikke nogen tradition for at udøve magt, vi er novicer.. BN: Det har været ganske turbulent omkring Statens Kunstfond. Hvordan har det påvirket arbejdet? SH: Det har virkelig påvirket os meget. Især fordi man har en følelse af, at man skal genopfinde den dybe tallerken for 7. gang, og der er ikke nogen af os, der forstår, hvorfor det har været nødvendigt at opløse vores struktur. Vi kan slet ikke se logikken i det og det har skabt stor uro i sekretariatet. Vi synes, at den meget fine konstruktion som Statens Kunstfond er, er blevet mishandlet. BN: Hvor betydningsfuld er Statens Kunstfond i det danske kunstliv. Hvad ville konsekvenserne være, hvis kunstfonden ikke fandtes i det danske kunstliv? SH: Vi er jo vokset op med den. Men det den faktisk også betyder - som jeg tror embedsmænd og folk udenfor vores verden ikke rigtigt forstår, og som måske ikke lyder så sympatisk det er, at den er det sted, hvor vi bliver målt. Altså meriterer os. Vi har ikke den måleenhed andre steder. Så derfor er den af fantastisk stor betydning for os. Den legaliserer vores virke og liv, og det at være kunstner BN: Som regel har vi mødt hinanden en dag om ugen, med administrativt arbejde om formiddagen og set 9

10 på udstillinger om eftermiddagen. Har det været muligt at gøre et godt arbejde på den tid, vi har brugt på det, eller skulle man have haft mere tid? Og forårsuddelingen, hvordan bedømmer I den? Er den en rimelig opgave for et tremands udvalg? Kan man lave en kvalitetsmæssig bedømmelse af så mange ansøgere, på de præmisser vi har haft? MEA: Vi har gjort det på baggrund af en basisviden, som jo kommer af, at vi alle tre i en års periode har set intensivt på kunst og på baggrund af, at vi en gang om ugen har orienteret os helt aktuelt i form af udstillingsbesøg. BN: Jeg synes, det er gået fantastisk godt. Jeg har også interesseret mig for gruppedynamikken, altså at det var sværest første gang, og siden blev det lettere og lettere, naturligvis fordi vi lærte hinanden at kende. Og så kan man spørge, om det at vi lærer hinanden at kende, skaber en slags konsensus i sig selv, eller om det er kundskaben om de forskellige kunstnere der vokser, for det er jo i vidt omfang de samme, som søger hver gang. BN: Ville arbejdet være lettere hvis der var flere penge i billedkunstudvalget, eller ville det give en svaghed i kvalitetsbedømmelsen? Det er klart man gerne ville have flere penge, men mange flere penge ville jo også kunne indebære, at man nedsætter grænsen for kvalitet? MEA: Som billedkunstner ved man jo, hvor umulige vilkårene er, også for virkelig gode og anerkendte billedkunstnere - hvor elendige økonomiske forhold de har. Så jeg synes, det er en tragedie, at der ikke bare kan være anstændige arbejdsvilkår for de mennesker, man anerkender som billedkunstnere i Danmark. Det har da været tragisk at være med til at administrere de nedskæringer, som vi har skullet. Det første år valgte vi jo simpelthen at sætte legatbeløbet ned, som vi uddelte, frem for at sætte antallet af uddelinger ned. For det var tydeligt for os, at der jo ikke er færre kvalificerede billedkunstnere nu, end der har været for 10 år siden. BN: Men hvis man skulle skyde flere penge ind, på hvilket område skulle det så være? Skulle det være større 3årige stipendier, eller skulle det være for de yngre kunstnere, igangsætningsstøtte. På hvilket niveau ville pengene gøre mest nytte? SH: De unge. MEA: Ja, det vil jeg da også sige. Det er en virkelig en svær periode. Det er måske også svært at se - både fra institutioners side og også fra vores side - hvor det er, nybruddene sker. Jeg må indrømme, jeg tidligere har set mange eksempler i min omgangskreds på, at det ikke nødvendigvis er de mest kvalificerede, der klarer sig igennem. Med de vilkår der er nu i Danmark - hvor man bliver sat ud og skrabe mursten rene osv. - hvis man så samtidig skal have sig et blot nogenlunde almindeligt liv, så er der ikke overskud til at fortsætte den sensibilitet omkring det billedkunstneriske, som kan være nødvendig for at rykke det et sted hen, hvor det bliver synligt. Der er folk, der bliver usynliggjort af økonomiske grunde. SH: Det er faktisk tit de sarteste. Det er også det, der gør det så fantastisk med Statens Kunstfond - til forskel fra Kunstrådet, fordi det er virkelig de operativt begavede, der kan finde ud af at søge om at få tilskud dér. Man skal både have en maskine og alt muligt og formulere sig og få det printet ud og gøren ved, og så skal man bagefter vedlægge et meget minutiøst regnskab. Det er godt, at der er de støttemuligheder - men det der er så fantastisk med Statens Kunstfond er, at vi holder jo øje med sådan sarte folk. Vi lader os ikke imponere af en fantastisk ansøgning. Selv om en mærkelig, lille kejtet én tænker vi, kors - der er et eller andet. BN: Med rejselegater opfatter jeg det sådan, at de der har søgt rejselegater, gør det lidt med venstre hånd, som vi siger på svensk. At der ikke rigtig findes en interesse for rejserne, sådan som der fandtes engang i tidligere tider. Rejserne betyder ikke så meget mere, i og med at hele verden er blevet globaliseret. Er det også jeres opfattelse? MEA: Jeg forstår godt, hvad du mener. Det handler måske om, at det felt er blevet professionaliseret, at det er blevet en del af udstillingslivet, og på den måde er det så måske mere knyttet til Kunstrådets udvalg for dansk billedkunst i udlandet. SH: Ellers skulle man kunne give et stort rejselegat, så folk kunne være væk, virkelig væk, et halvt år eller sådan noget. Så man virkelig fik dem flyttet mentalt altså. MEA: Det er rigtigt, det har måske netop ændret sig de sidste 20 år, hvor kunstscenen er blevet mere mobil. Derfor er det at tage ud at rejse en del af folks arbejde. I virkeligheden - og det er måske forskellen til Kunstrådets udvalg for dansk billedkunst i udlandet skaber vores udvalg mulighed for at holde pauser, for det totalt formålsløse, som kan blive intensiveret i at blive flyttet bort. Man skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at kunne komme væk fra alle de rationelle dynamikker, der er rundt omkring hele udstillingslivet, karriere osv. - og som egentlig ligger langt væk fra det grundlæggende skabende. Og det kunne intensiveres i det, som klassisk hedder inspirationsrejsen. Simpelthen bare væk fra alting. Måske var det nulpunktsrejser, man skulle uddele BN: Så kommer vi til indkøb. Hvordan har I set på indkøbene? Har de været en måde at give et lille stipen- 10

11 dium på, eller har de været relaterede til, hvad de skal anvendes til, at de skal være på offentlige institutioner. Har forskellige indkøb forskellige funktioner? MEA: Jeg har hele tiden tænkt, at det er en del af Statens Kunstfonds grundsubstans. At vi rent faktisk flytter noget fra det bedste eller det skarpeste i samtidskunsten ud i virkeligheden. At der er en helt grundliggende og pædagogisk virkelighedsnær funktion i det. Det skal også kunne have en funktionalitet derude Det skal være det skarpeste, men også noget der kan indgå i en positiv dialog med folk, som er forudsætningsløse. Det er det andet hovedben i Statens Kunstfond, at man bringer det mest koncentrerede i samtidskunsten længst væk fra centeret i samtidskunsten. Og bagefter er der så den karensperiode, hvor de så kan vende tilbage til centeret igen, eller vende tilbage til det centrale i institutionerne, museerne. BN: Hvis vi skelner mellem præmieringer og indkøb. Findes der nogen skelnen, er det finere at få en præ- miering, eller er det finere at få et indkøb? MEA: Ja, jeg har stadig en lille fornemmelse af, at det er finere med en præmiering, men der er jo selvføl- gelig færre penge involveret. En præmiering er en meget udadvendt måde at markere kvalitet på. SH: Jeg ville også tro, at det rangerer sådan. Man er jo taknemmelig over, at der er nogen, der stadigvæk giver sig i lag med at lave noget, uden at det er finansieret i forvejen. Der er virkelig nogen, der satser og viser os noget. MEA: Uden mulige private aftagere. Det kan man sige, det er så et vilkår for samtidskunsten - efter at det offentlige er blevet mæcen. BN: Hvis I nu vurderer de tre år i fonden, hvordan ville I så karakterisere det danske kunstliv. Synes I, at det er blevet mere internationalt eller globalt strømlinet, eller synes I, at det rummer en mulighed for at arbejde udfra sine egne forudsætninger? Hvad er jeres bedømmelse, hvis I tager de tre år som udgangspunkt? SH: Hvis man gifter sig med tidsånden, bliver man tidligt enke MEA: Der er en stigende grad af professionalisering, det er der ingen tvivl om, og folk er måske meget målrettede omkring både ansøgninger og udstillingspraksis. Men jeg synes samtidig også, man ser en enorm vilje til forskellighed, til forskellige små lokale dynamikker. BN: Et slags lille anarki indbygget i kunstlivet. MEA: Ja, den ligger dybt i den måde, som det danske kunstliv er skruet sammen på, at det rent faktisk udspringer af den der underlige kolonihave SH: Ja, bondementalitet næsten. BN: Har billedkunstudvalget sat sig spor i det danske kunstliv, er der noget, som man kan pege på og sige, at det her har vi gjort. Eller sagt på en anden måde: hvad er testamentet, hvordan vil I gerne have, at de tre år skal opfattes - og findes der nogen substans i det? SH: Det må du nok spørge om. MEA: Hvad var det nu, du sagde Sys, eller var det et citat fra en avis, at den gode konservative forstår at arve? SH: Ja, det er netop det. Her mener jeg slet ikke det politiske, men det at man har respekt for traditionen. MEA: Det er et eller andet med, at vi varetager en historik som er 40 år gammel - som måske ikke er der om 5 år. Det er en skrøbelig historisk konstruktion, vi sidder midt i, og jeg synes den er skruet sammen på en måde, der giver plads til nogle meget svært formulerbare sensibiliteter, som dermed kan få rum. Denne treårs-konstruktion er enormt dynamisk, og er samtidig en fast ramme, der kan inkorporere alle de forskelle og nuancer, som ellers har tendens til at blive totalt marginaliserede. Det har også at gøre med den lave danske struktur, som er i billedkunstmiljøet, hvor der er så mange små underlige lokale konstruktioner, som det har været vores mål at give næring til. BN: Skal vi være enige om, at vores testamente er, at vi har arbejdet for at beholde den fleksible struktur, som Statens Kunstfond repræsenterer. Og at videreudvikle og forfine instrumentet. MEA: Ja, og holde den levende. SH: Man forsøger jo også at gøre et respektfyldt indtryk. Vi vil meget gerne bevare hele kunstnermiljøets respekt for os. Vi har gjort os meget umage, for vi er da også optaget af, at vi selv skal vurderes efter, om vi har gjort det godt. Det håber jeg da, man vil synes. Det har været en stor bestræbelse for os. Sys Hindsbo Martin Erik Andersen Bo Nilsson Formand UDDELINGER UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Udvalget for kunst i det offentlige rum har i 2004 modtaget 51 ansøgninger, heraf er 10 imødekommet. Endvidere har udvalget indkøbt udførte værker til placering på 4 bestemte lokaliteter. SKITSEFORSLAG TIL KUNSTNERISKE OPGAVER Glostrup Kommune Billedkunstner Jesper Rasmussen Hald Hovedgård Forfatter Peter Laugesen 11

12 Statsfængslet på Enner Mark, Horsens Billedkunstner Christian Lemmerz Kolding Kommune Billedkunstner Truls Melin København, Sundhedsstyrelsen Billedkunstner Henrik Have Langkær Gymnasium Arkitekt Jens Bertelsen og billedkunstner Erik A. Frandsen Odder Kommune Billedkunstner Mogens Gissel Den Sociale Højskole Odense Billedkunstner Thomas Bang Ålborg Sygehus Syd Billedkunstner Milena Bonifacini Billedkunstner Ole Broager Århus Universitet Arkitekt Jane Havshøj og billedkunstner Kirsten Justesen UDFØRELSE IGANGSAT I 2004 Beløbene angiver udvalgets bevilling Hammel Byrådssal I samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design: Designer Susanne Christophersen og tekstilkunstner Nina Hart Herning Kommune Parkeringskælder Billedkunstner Thorbjørn Lausten Statsfængslet på Enner Mark, Horsens Billedkunstner Peter Hentze Billedkunstner Christian Lemmerz Billedkunstner Øivind Nygaard Billedkunstner Kirsten Ortwed Billedkunstner Hanne Varming Holmsland Kommune, Hvide Sande Billedkunstner Marianne Hesselbjerg, arkitekt Carsten Juel-Christiansen og landskabsarkitekt Torben Schønherr Hornslet Kirke Tekstilkunstner Vibeke Klint København, Sundhedsstyrelsen Billedkunstner Henrik Have Københavns Universitet Amager, Det Arnamagnæanske Institut Billedkunstner Jytte Rex Langkær Gymnasium Arkitekt Jens Bertelsen og billedkunstner Erik A. Frandsen Ålborg Sygehus Syd Billedkunstner Ole Broager Århus Universitet Arkitekt Jane Havshøj og billedkunstner Kirsten Justesen OPGAVER AFSLUTTET I 2004 Hammel Byrådssal I samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design Designer Susanne Christophersen og tekstilkunstner Nina Hart 12

13 Herning Kommune Billedkunstner Thorbjørn Lausten København, Panum Instituttet Billedhugger Jørgen Haugen Sørensen København, Provianthuset Billedkunstner Hans Christian Rylander Nærum Gymnasium Billedkunstner Henning Damgaard-Sørensen Roskilde Amts Sygehus Køge Billedkunstner Freddie A. Lerche Billedkunstner Poul Pedersen Ørestad Nord Billedkunstner Per Kirkeby Åbybro Kommune Billedkunstner Kurt Tegtmeier TILSKUD TIL KUNSTPROJEKTER Arkitektskolen, København til bronzestøbning af Jørn Utzon-model Forsvarets Bygningstjeneste Flyvestation Karup, helikoptertjenesten til kunstopgave til billedkunstner Malene Landgreen Forsvarets Bygningstjeneste Frederiksberg Slot, ridehus til kunstopgave til billedkunstner Pontus Kjerrman Fredericia Havn til arbejdsgruppen til forprojektering Gl. Holtegård til bronzestøbning af Richard Winthers skulpturer til placering i haveanlæg Roskilde Kommune til publikation om billedkunstner/ arkitektsamarbejde i Trekroner, tilrettelagt af billedkunstner Kerstin Bergendal Sønderborg Havn til arbejdsgruppens deltagelse i viderebearbejdning af idéplan Udstillingsprojekt Kunst Rum Kirke INDKØBTE VÆRKER TIL PLACERING Herning Gymnasium Per Kramer to malerier København, Danmarks Kunstbibliotek Lis Nogel fire malerier Århus Universitet, Nobelparken Lone Høyer Hansen - skulptur Middelfart Bjørn Nørgaard stentøjskrukke (indkøbt sammen med det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg) TILSKUD I ØVRIGT Tilsyn og rapportering om vedligeholdelsestilstanden for fondens kunstopgaver rundt om i landet

14 UDDELINGER INDKØBS- OG LEGATUDVALGET Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg har i 2004 modtaget 682 ansøgninger, hvoraf 174 er imødekommet. Endvidere er der uddelt 21 præmieringer, 12 legater til ældre fortjente kunstnere og 23 legater til efterladte efter bildende kunstnere. 3-årigt stipendium Claus Carstensen Elmer Malene Landgreen Arbejdslegat Lise Blomberg Andersen Mette Stenbæk Andersen Søren Andreasen Klaus Bahnsen Kenneth A. Balfelt Lone Bank Stine Barr Helle Baslund Eli Benveniste Kerstin Bergendal Trine Boesen Jørgen Borg Espen Brandt-Møller Jes Brinch Peter Ravn Callesen Peter Carlsen Torben Christensen Johannes Christoffersen Dorte Dahlin Jesper Dalgaard Jette Debois Lene Desmentik Rose Eken Alba S. Enström Joakim M. Eskildsen Jesper Fabricius Ida Frederikke Ferdinand Maria Finn Leonard Forslund Simon Gravenhorst Grimm Signe Guttormsen Ib Monrad Hansen Jens-Otto Hansen Kent Hansen Mikael Hansen Lise Harlev Nils Viga Hausken Tine Hecht-Pedersen Lars Heiberg Jeppe Hein Henriette Heise Peter Holst Henckel Thyra Hilden Jes Holm Camilla Holmgren Nicolai Howalt Kristofer Hultenberg Lars Høeg Jytte Høy Else Ploug Isaksen Jakob Jakobsen Dorte Jelstrup Claus H. Jensen Tove Dammand Jensen Veo Friis Jespersen Anne Mette Jobim S. Jochimsen Jesper Just Elle Klarskov Jørgensen Marianne Jørgensen

15 Morten Buch Jørgensen Tim Jørgensen Eske Kath Kristine Kemp Tine Maria Koefoed Jakob Kolding Siri Kollandsrud Tine Louise Kortermand Jette Gejl Kristensen John Krogh Susanne Aaberg Kærn Peter Land Annemette Larsen Peter Kruse Larsen Lotte Tauber Lassen Ann Lislegaard Søren Lose Annika Lundgren Rikke Luther Erland Knudssøn Madsen Lone Haugaard Madsen Pernelle Maegaard Christina Malbek Rolf Martens Lars Mathisen Henrik Menné Lars Tingskov Mikkelsen Ulrik Møller Michael Mørk Per Neble Lisbeth Nielsen Camilla Nørgård Mette Perregaard Jane Maria Petersen Tanja Nellemann Poulsen Maibritt Rangstrup Lilibeth Cuenca Rasmussen Steen Møller Rasmussen Tanja Rau Lars Ravn Kirstine Roepstorff Pia Rönicke Katya Sander Morten Medegaard Schelde Sebastian Schiørring Rene Schmidt Jeanette Schou Marika Seidler Bettina Serup Heine Skjerning Morten Skriver Åsa Sonjasdotter Jasper Sebastian Stürup Trine Søndergaard Bendt Ulrich Sørensen Rikke Ravn Sørensen Ion Sørvin Kurt Tegtmeier Mikael Thejll Lisbeth Thingholm Lise Nørholm Thomsen Mette Vangsgaard Kirstine Vaaben Ulrik Weck Ragna Wehding Torgny Wilcke Mette Winckelmann Thomas Wolsing Kathrine Ærtebjerg Ingvil Hareide Aarbakke

16 Legat til efterladte efter bildende kunstnere Asta Backhausen Grete Balle Ruth Bischoff Thea Borregaard Dagny Johanne Christensen Elisabeth Clausen Kirsten Laub Eberlein Birte Find Else-Marie Funch Grethe Grathwol Marit Lie Gregersen Hanne Gervig Hansen Minna Gyrithe Holmskov Inger Kingo Jensen Merete Agergaard Jensen Birthe Jørgensen Ebba Koch Nelly Lohmann Ellen Mathiesen Lone Mertz Ursula Nielsen Evelyn Oldenburg Else Schwalbe Legat til ældre fortjente kunstnere Grete Balle Albert Bertelsen Erik Enevold Hjørdis Hammeleff Arne L. Hansen Maria Lüders Hansen Arne Heuser Aksel Rugberg Jensen Poul Lillesøe Gerda Bertelsen Lobedanz Hans Jørgen Nicolaisen Erik Ortvad Videoseminar Deltagere: Rune Gade, Karin Hindsbo, Lars Movin, Lilibeth Cuenca Rasmussen Præmiering Lise Autogena Frandsen for udstilling Black Shoals Stock Market Planetarium Tusnelda Isabel Berglund for installationen "Nye potentialer" Peter Bonde for udstilling Wake up the sun is in your face Milena Bonifacini for udstilling Stjerne, sok, blis Espen Brandt-Møller for værket Brud 1, Brud 2, Brud 3, det 4. Peter Ravn Callesen for installationen "Nye potentialer" Ruth Campau for installationen Space Bar Kunstnergruppen AVDP v. Aslak Vibæk og Peter Døssing for udstilling i Galleri Kirkhoff Olafur Eliasson for udstilling "Minding the World" 16

17 Jes Fomsgaard for udstilling "I never promised a rosegarden" Sophia Kalkau for udstilling Snow Drops Peter Land for Nemo in the Borderline Jakob Nielsen for installationen Mondjam Tina Maria Nielsen for installationen 2-4 Poul Pedersen For udstillingen Tre farver to bogstaver en udstilling Finn Naur Petersen for installationen "Make a wish" Lars Bent Petersen for udstilling Your Feelings are wrong Cai Ulrich von Platen for udstilling Drosselgrå Carina Randløv for installationen "Nye potentialer" Christian Schmidt-Rasmussen for udstilling i Århus Kunstbygning Mette Winckelmann for installationen n, m, Rejselegat Eric Andersen Finn Thybo Andersen Gerda Thune Andersen Atila Jørgen Boberg Niels Bonde Julie Lundsteen Boserup Peter Brandt Johannes Cramer-Møller Cathrine Raben Davidsen Søren Elgaard Jens Enevold Johanne Foss Anne Marie Frank Ib Geertsen Peter Holm Klaus Thejll Jakobsen Astrid Kruse Jensen Berit Heggenhougen Jensen Frithioff Johansen Frans Kannik Bentemarie Kjeldbæk Joachim Koester Mogens Kølkjær Karoline Henriette Larsen Lotte Tauber Lassen Karin Lind Al Masson Lis Nogel Allan Nordmark Lars Ejlskov Pedersen Bjørn Poulsen

18 Bettina Serup Lisa Strömbeck Ada Bligaard Søby Jacob Thellufsen Hanne Lise Thomsen Birgitte Thorlacius Cecilia Westerberg Kim Wyon INDKØBTE VÆRKER AKVAREL Erik Hagens "Nogle drømme" 2003, akvarel / "Working knowledge" 2001, akvarel i to dele / "Paradisets have" 2002, akvarel / Clausens Kunsthandel, København Vibeke Mencke Nielsen "Domkirken i Nuuk" 2003, akvarel / "Spor. Museet i Nuuk" 2003, akvarel / "Læskur" 2000, akvarel / "Naboens trappe" 2000, akvarel / "Skolens brødrister" 2000, akvarel / "Spor" 2000, akvarel / "Nuussuaq" 2003, akvarel / "Fra Museet" 2003, akvarel / "Museet i Nuuk" 2003, akvarel / Clausens Kunsthandel, København ANDET Peter Bonnén "Høstet byg fra Nikolaj plads" 1975, collage / Kunstneren FOS "Servant" 2004, print / "Between" 2004, print / "Kort" 2004, print / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Erik A. Frandsen "Bulmeurt i vase af Svend Hammershøj" 2004, rustfrit stål (værket i to dele) / ,15 Galleri Faurschou, København Ann Lislegaard "Room with a view" 2002, video med monitor / Den Frie Udstillings Bygning, København Rolf Martens Uden titel, relief 1996, marmor /

19 Thorvaldsens Museum, København Per Neble "100 nødkald - Notater af Peter Laugesen" 2003, plastspand med papir / "Den Gyldne" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Kaj Nyborg "Peephole series", 6 stk. 2004, hård pvc på karton, 1/3 / Kulturministeriets Udstillingshus Overgaden, København FOTO Per Bak Jensen "Figur I" 2003, c-print på diasec, 1/6 / "Landskab VIII" 2003, c-print på diasec, 1/6 / "Landskab XII" 2003, c-print på diasec, 1/6 / Galleri Bo Bjerggaard, København Tove Kurtzweil "Peaseful intensions" 2004, farvefoto / "Kammeraterne", Den Frie Udstillings Bygning, København Jesper Rasmussen "Trappe" 2003, foto, cibachrome 1/3 / "Hjemlig væg" 2003, foto, cibachrome 1/3 / "Hjemlig triptykon" 2003, foto, cibachrome 1/3 / Galerie Mikael Andersen, København GRAFIK Jens Bohr "New York", 6 stk. 2004, træsnit unika / Galleri Åhuset, Køge Dorte Dahlin "Tulip", 2 stk. c-print / Galleri Specta, København Christian Lemmerz Uden titel, 4 stk. 2004, monotypi / Schäfer grafisk værksted, København Susanne Mark "Jern og kobber i Iran" 2000, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Orienten" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Paradistræer" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Landskab Iran" 2003, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 "Hafez" 2001, fotopolymer / dybtryk / 1.848,44 Clausens Kunsthandel, København Jesper Rasmussen "Dalgas Avenue" 2004, lambdaprint / "Østbanegården" 2004, lambdaprint /

20 "Langelandsgade" 2004, lambdaprint / "Erhvervsarkivet" 2003, lambdaprint / "Marselis Boulevard" 2004, lambdaprint / Galerie Møller Witt, Sønderborg Ole Sporring "Vejen til Ply", "Vejen til Genbru" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Vejen til Okas" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Vejen til Ply" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Klamre sig til vejen" 2004, dybtryk, fotopolymer / "Vejen til Ply", "Ply city" 2004, dybtryk, fotopolymer / Clausens Kunsthandel, København MALERI Martin Berge "Midnat" 2003, olie på lærred / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Lea Boruszek "Eftermiddag" 2004, acryl og farvekridt på papir / "Jerusalem den gyldne" 2004, acryl og farvekridt på papir / "Tidlig morgen Jerusalem" 2004, akryl og farvekridt på papir / Galerie Dahl, København Jes Brinch "Time to change" 2004, akryl på lærred / "Time to change" 2004, akryl på lærred / Uden titel 2004, akryl på lærred / Stalke Galleri, København Lars Buchardt "Headrotate (I)" akryl, olie, MDF / Uden titel (Politigården) akryl, papir, akrylplade / "Profiler" aluminium, olie, lærred / Århus Kunstbygning Jesper Christiansen Uden titel (nedløbsrør) 1996, bl. teknik på papir / Uden titel (bord) 1996, akvarel / Uden titel (køleskab/komfur) 1989, bl. teknik på papir / Galerie Møller Witt, Århus Ulla Diedrichsen "Eftersol" 2004, maleri af blandet materiale / "Flydende rum" 2004, maleri af blandet materiale / "Horisont - sammenstød" 2004, maleri af blandet materiale /

21 Ravmuseet, Oksbøl Mogens Gissel "Brev til Lilly" 1999, olie på masonite / "Tre firkanter" 2001, olie på masonite / "Strand" 2003, olie på masonite / "Corner" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Lars Folke Grenaae Uden titel, 2 stk. 2004, maleri på lærred / Galleri Tom Christoffersen, København Marianne Grønnow "Road of Excess" (orange) 2003, akryl og spray på lærred / "Road of Excess" (rød) 2003, akryl og spray på lærred / "Road of Excess" (turkis) 2003, akryl og spray på lærred / Galleri Specta, København Henrik Have Uden titel 2001, akryl på masonit / "Decembristerne" Den Frie Udstillings Bygning, København Kresten Havgaard Uden titel, 2 stk. 2004, olie på lærred / Galleri Weinberger, København Ellen Hyllemose Uden titel, 2 stk. 2004, papir på plade med akryl / Galleri Tom Christoffersen, København Signe Jais Uden titel, 3 stk. 2003, collage bemalet i sort ramme / 7.393,76 Clausens Kunsthandel, København Morten Buch Jørgensen Uden titel 2004, olie på lærred / Galleri Susanne Ottesen, København Oda Knudsen "Spætteakkorder, 15 hak pr. sekund" 2003, olie på lærred / Clausens Kunsthandel, København Siri Kollandsrud "Unawatuna" 2003, olie på lærred / Uden titel 2003, olie på lærred / "Atelieret på hodet eller skovhytten ved den grønne sø" 2003, olie på lærred / Galleri 5, Middelfart Michael Kvium "Et skovstykke", 3 stk. 2004, olie på lærred / Galleri Faurschou, København Jørgen Carlo Larsen 21

22 "Dobbelt billede", 2 stk. 2003, akryl / olie på lærred / "Decembristerne" Den Frie Udstillings Bygning, København Freddie A. Lerche "FP-2-04" 2004, akryl på lærred / "FP-3-04" 2004, akryl på lærred / "FP-4-04" 2004, akryl på lærred / "FP-5-04" 2004, akryl på lærred / "FP-6-04" 2004, akryl på lærred / "FP-7-04" 2004, akryl på lærred / "FP-8-04" 2004, akryl på lærred / "FP-9-04" 2004, akryl på lærred / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Peter Lindhard "Kill your darlings II" 2004, akryl på lærred / "(wet) dream" 2004, akryl på lærred / "Way out" 2004, akryl på lærred / "Kill your darlings" 2004, akryl på lærred / Copenhagen project room, København Peter Mandrup Uden titel, 2 stk. 2004, akryl på lærred / "Grønningen" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Ulrik Møller "Færge 1" 2004, vandfarve på papir / "Hus 1" 2004, vandfarve på papir / "Helikopter" 2004, vandfarve på papir / "Landskab" 2004, vandfarve på papir / Galleri Christina Wilson, København Michael Mørk Uden titel 2004, akryl på papir / "Rød form" 2004, akryl på papir / Danske Grafikere, København Kehnet Nielsen "Emigration: GREEN/ROSE" 2000, olie på lærred / "White map, mute" 2000, olie på lærred / Galleri Susanne Ottesen, København John Olsen "Thorkild Bjørnvig in memoriam" 2004, pigment på papir / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Anne-Marie Pedersen 22

23 "Kyoto" kul og olie på lærred / "Floverpainting" olie på lærred / Århus Kunstbygning Lars Ravn "PAINT AS YOU LIKE" (MUND) olie på MDF plade / "PAINT AS YOU LIKE" (ØJE) olie på MDF plade / "EIFERSUCHT" olie på MDF plade / "PAINT AS YOU LIKE" (ØRE) olie på MDF plade / "ICH WILL KEIN ENGEL SEIN" olie på MDF plade / Galleri Carsten Frøkjær, København Robert Risager "Gade med træer" 2003, akryl på lærred / "Plads - blå" 2003, akryl på lærred / "Plads - gul" 2003, akryl på lærred / "Parafrase" 2003, akryl på lærred / "Decembristerne" Den Frie Udstillings Bygning, København Morten Medegaard Schelde "Children of suburbia # 43 - shadows dream of light" 2003, blyant på papir / GIMM EIS, København Ole Sporring "Skovstien gåde 2. Der findes 412 følelser" 2004, akryl på lærred / "Grønningen" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Bjarke Regn Svendsen "Hund", 4 stk. 2004, olie på lærred / "Den Gyldne" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København "Flatiron building, New York", 3 stk. 2004, olie på lærred / Den Frie Udstillings Bygning, København Anna Sørensen Uden titel olie på lærred / Galleri Tom Christoffersen, København Margrete Sørensen "Afsnit E" birkefiner, sandblæst glas, pastel, grafit og akrylfarve / Galleri Weinberger, København Troels Wörsel Uden titel (Voli) 2004, akryl på lærred / Uden titel (Moderne) 2004, akryl på lærred / Uden titel (Blå og hvidternet) 2004, akryl på lærred / Galleri Susanne Ottesen, København SKULPTUR Peter Bonnén "Ankelbrækkeren" 23

24 1974, bronze i to dele / Kunstneren Kristian Dahlgård Uden titel 2004, patineret kobber / ,20 Galerie Asbæk, København Henning Damgaard-Sørensen Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Vægskulptur 2004, bemalet træ / Veksølund, Veksø Torben Ebbesen "Niels Boh r kridt" 2004, kridt, jern og gips / Galleri Weinberger, København Ib Geertsen "Rytmisk form I" 1950, messing / Kunstneren Nils Erik Gjerdevik Uden titel 2000, stentøj / 3 stk. / Niels Stærk, København Per Kirkeby Uden titel 2002, bronze / Galleri Bo Bjerggaard, København Truls Melin "Druknede sømen" 2004, vandrør, bronze og maling / "Sandsuger" 2002, papirskum og maling / Kunstneren Øivind Nygård "Source" 2004, nysølv / "Grønningen" Charlottenborgs Udstillingsbygning, København Bjørn Nørgaard "En kantet krukke..." 2004, stentøj / (indkøbt sammen med udvalget for kunst i det offentlige rum) Veksølund, Veksø Bjørn Poulsen Uden titel 2003, jern / Clausens Kunsthandel, København Bent Sørensen "Åbent rum" 1994, bronze på marmorsokkel /

25 "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Elisabeth Toubro "Skyglobal" 2001, bemalet jern og akryl / Galerie Mikael Andersen, København Erik Varming "Bulbil III" bronze på marmorsokkel / "Kammeraterne", Den Frie Udstillings Bygning, København TEGNING Anne Marie Mejlholm "Mumie af hund ca F. C." 1989, blyant på papir / 4.621,10 Uden titel 1989, blyant på papir / 4.621,10 Clausens Kunsthandel, København Lisbeth Nielsen "Kvinde og heks" 2000, kultegning / "Kvinde og hund" 2000, kultegning / "Den Frie" Den Frie Udstillings Bygning, København Ole Sporring Uden titel, 4 stk. 2004, pasteltegning / Clausens Kunsthandel, København Jasper Sebastian Stürup "20/10/03" 2003, tusch på papir / "13/11/03" 2003, tusch på papir / "15/4/03" 2003, tusch på skåret papir / Galleri Susanne Ottesen, København TEKSTIL Åsa Sonjasdotter "Asyl tæppe" 6 kantet tæppe / Århus Kunstbygning BERETNING FRA LITTERATURUDVALGET Det litterære udvalgs sidste beskikkelsesår blev udadtil et mere stilfærdigt år end 2003, idet den offentlige polemik om Statens Kunstfond aftog væsentligt, om ikke helt. Der var - og er i skrivende stund - stadig en række uafklarede spørgsmål om den administrative sammenlægning med Kunstrådet i Kunststyrelsens regi, som dog ikke er specifikke for det litterære udvalg og derfor behandles nærmere i bestyrelsens beretning. Trods formandsskifte og et nyt medlem ved sidste årsskifte har det litterære udvalg fungeret både godt og grundigt i sit sidste beskikkelsesår. Vi har fastholdt størrelserne på arbejdslegater, henholdsvis , og kroner, gennem hele beskikkelsesperioden, fordi vi har ment, at vi derved inden for de givne økonomiske rammer har kunnet sikre bredden i uddelingerne og samtidig været i stand til at yde en forholdsvis betydelig støtte til en række af de mest kvalificerede ansøgere. Vi har ligesom de to foregående år ikke været i stand til at tilgodese alle kvalificerede ansøgere, hvilket vi beklager. I alt har udvalget modtaget 261 ansøgninger om især rejse/arbejdslegater, men også enkelte bestillingshonorarer. Heraf er 106 blevet imødekommet. Vi har givet fire skønlitterære forfattere, Ursula Andkjær Olsen, Marina Cecilie Roné, Anne-Lise Marstrand Jørgensen og Søren Jessen, hver et treårigt arbejdsstipendium (læs mere om de fire forfattere på Statens Kunstfonds hjemmeside). Da det litterære udvalg tiltrådte, afskaffede vi med beklagelse og på grund af nedskæringer i udvalgenes midler de såkaldte turbolegater på kroner og nedsatte præmieringssummen fra til I forbindelse med finansloven for 2005 er de to kommende litterære tremandsudvalg tilsammen 25

26 blevet tildelt en ekstrabevilling på knapt 23 millioner kroner til uddeling af i alt 32 treårige arbejdslegater over fire år, og især det kommende litterære udvalg har dermed flere penge at arbejde med. Vi har præmieret fire af forårets udgivelser, som hver på sin måde ragede op i sæsonen, nemlig Lars Frost: 'Smukke biler efter krigen', Kirsten Hammann: 'Fra Smørhullet', Bjarne Reuter: 'Løgnhalsen fra Umbrien' og Lars Skinnebach: 'I morgen findes systemerne igen' (læs mere om præmieringerne på Statens Kunstfonds hjemmeside). Vi har i år foreslået Statens Kunstfonds repræsentantskab at indstille fem forfattere til den livsvarige ydelse. Repræsentantskabet har godkendt samtlige forslag. I de forløbne par år har det litterære udvalg samarbejdet med tonekunstudvalgene om Projekt Lyrik- Musik 2003, hvor ti, fortrinsvis yngre, forfattere, der inden for de seneste år har modtaget legater fra Statens Kunstfond, har fået økonomisk støtte fra udvalget til at skabe tekster til musikalske værker i samarbejde med ti yngre komponister. Æren for projektets praktiske realisering og succes tilfalder tonekunstudvalgene, der påtog sig arbejdet med at få projektet op at stå med orkestre, spillesteder og øvrige samarbejdspartnere, så syv af de ti værker kunne uropføres i dagene omkring Spil Dansk dagen 2003, to af de resterende i forbindelse med dette års Spil Dansk dag, mens et enkelt værk endnu ikke er uropført. Der er planer om cddokumentation af opførelserne. Et nyt tiltag i forbindelse med den administrative sammenlægning med Kunstrådet under Kunststyrelsen har været, at årets præmierede bøger er blevet udstillet på Litteraturcentrets stand på den årlige Bogmesse i Forum. Kulturministeriets tidsskrift, Kulturkontakten, har i år lavet en undersøgelse af tremandsudvalgenes kønsmæssige uddelingspraksis, der viser, at mænd gennem de sidste tyve år har været tydeligt overrepræsenterede som legatmodtagere. Undersøgelsen har foranlediget, at det litterære udvalg har lavet en hjemmestrikket optælling af sine tre års uddelingspraksis. Udvalget har i de tre beskikkelsesår haft en form for ligevægt i sine uddelinger, hvad angår rejse- og arbejdslegater (omkring en tredjedel af ansøgerne er kvinder, omkring en tredjedel af modtagerne er kvinder, omkring en tredjedel af kronerne er gået til kvinder), en overvægt af kvinder blandt modtagerne af treårige arbejdsstipendier (vi har uddelt seks treårige stipendier til kvinder mod tre til mænd), mens forslagene til livsvarige ydelser har den modsatte fordeling (otte mænd og tre kvinder). Sammenfattende må man om udvalgets beskikkelsesperiode sige, at den har været turbulent - offentlig polemik, en afgået formand og et nyt udvalgsmedlem, flytning og ny administration. Det rolige felt for det litterære udvalg har heldigvis været uddelingerne, et hvert udvalgs hovedopgave, ikke mindst fordi vi gennem næsten hele beskikkelsesperioden og de administrative omvæltninger beholdt vores erfarne sekretær. Udvalgets arbejdsform, som ligger i forlængelse af den praksis, tremandsudvalgene under Statens Kunstfond har udviklet gennem mange år, og som man kan kalde Statens Kunstfonds særlige arbejdskultur, har vist sin funktionsduelighed og effektivitet netop ved at kunne fastholdes i en i øvrigt temmelig forvirrende tid. Statens Kunstfonds force er, at udvalgene udskiftes hvert tredje år, så der kommer friske øjne til. Vores udvalgsperiode nærmer sig sin afslutning, og vi ønsker for vores efterfølgere, at de kommer til at opleve en større ro i deres arbejde, end vi har haft gennem tre - ganske vist uhyre spændende og travle - år, så de kan koncentrere sig om det egentlige, nemlig uddeling af legater til skabende kunstnere. Camilla Christensen Sven Hakon Rossel Ib Michael Formand UDDELINGER - LITTERATURUDVALGET Litteraturudvalget har i 2004 modtaget 261 ansøgninger, hvoraf 106 er imødekommet. Endvidere er uddelt 8 præmieringer og 8 legater til efterladte efter forfattere. 3-årigt stipendium Søren Jessen Anne Lise Marstrand-Jørgensen Ursula Andkjær Olsen Marina Cecilie Roné Arbejdslegat Naja Marie Aidt Trine Andersen Vita Andersen Claus Bech Hanne Richardt Beck Claus Beck-Nielsen Jens Blendstrup Morten Blok

27 Kim Blæsbjerg Klavs Bondebjerg Bodil Bredsdorff Jeppe Brixvold Niels Brunse Suzanne Brøgger Martin Ejnar Winding Budtz Steen Bach Christensen Jens-Martin Eriksen Karen Fastrup Niels Frank Lars Frost Sissel-Jo Gazan Katrine Marie Guldager Kirsten Hammann Bo Hr. Hansen Rasmus Heiberg Helle Helle Merete Pryds Helle Lene Henningsen Christina Hesselholdt Sulaima Lea Hind Sven Holm Peter Huss Ole Hyltoft T. S. Høeg Helle Højland Lone Hørslev Erling Jepsen Ida Jessen Claes Johansen Mikael Josephsen Christian Jungersen Pia Juul Hanus Kamban Janus Kodal Ole Korneliussen Lis Vibeke Kristensen Marianne Larsen Cæcilie Lassen Pablo Henrik Lønskov Llambías Vagn Lundbye Tomas Lagermand Lundme Klaus Lynggaard Niels Lyngsø Lars Lønstrup Mette Moestrup Asger Stig Møller Bent Vinn Nielsen Carsten René Nielsen Lise Rønnebæk Nielsen Peter Legård Nielsen Henrik Nordbrandt Dorthe Nors Helle Nyberg Inge Pedersen Sidsel Falsig Pedersen Peter Poulsen Tóroddur Poulsen Juliane Preisler Gorm Frederik Rasmussen Vagn Remme Grete Roulund Peter Rønnov-Jessen Morten Sabroe Aleksandar Sajin Jens Asbjørn Seehuusen Niels Simonsen Jan Sonnergaard Nicolaj Stochholm

28 Ulrikka Strandbygaard Morten Søndergaard Pia Tafdrup Søren Ulrik Thomsen Tomas Thøfner Vibeke Vasbo Morti Vizki Charlotte Weitze Jesper Wung-Sung Tore Ørnsbo Legat til efterladte efter forfattere Helle Kastberg Bjerregaard Ruth Malinowski Lise Ring Else Schaldemose Chili Turéll Katrine Ussing Karen Vad Inger M. Woel Præmiering Kåre Bluitgen for "Odins hvisken" Thomas Boberg for "Invitation til at rejse" Lars Frost for "Smukke biler efter krigen" Kirsten Hammann for Fra smørhullet Ursula Andkjær Olsen for "Atlas over huller i verden" Bjarne Reuter for Løgnhalsen fra Umbrien Lars Skinnebach for Imorgen findes systemerne igen Charlotte Weitze for "Brevbæreren" Rejselegat Muniam Alfaker Poul O. Andersen Thomas Boberg Jan Bredsdorff Vibeke Henningsen Iselin C. Hermann Birgithe Kosovic Inge Pedersen Peer Sibast Jens Smærup Sørensen Mikkel Wallentin Bestillingshonorar Først er nævnt ansøger. Egå Kirke Johannes Møllehave BERETNING FRA TONEKUNSTUDVALGENE 2004 blev både det sidste år i udvalgenes funktionsperiode og det første år med fuldt gennemslag af den ændrede kunst- og kulturstøttelovs administrative og logistiske konsekvenser. En blandet fornøjelse, for at sige det skånsomt. Du skal ikke ærgre dig, du skal undre dig, hævder de på Langeland, og det vel- 28

29 mente råd har også tonekunstudvalgene forsøgt at følge, men der er ingen grund til at fortie, at det har været lettere sagt end gjort. På plussiden bør det endnu engang noteres, at det ikke skorter på hjemlige talenter med noget på hjerte. Unge løver og garvede ronkedorer kappes om at genfortrylle verden med overrumplende lydlandskaber, som kun de færreste hidtil har haft anelse om. Det blev bl.a. bekræftet med gennemførelsen af Projekt Lyrik-Musik, igangsat 2002 af litteraturudvalget og tonekunstudvalgene i fællesskab. I forbindelse med Spil-Dansk-Dagen 28. oktober 2004 uropførtes yderligere to af de i alt ti bestillingsværker: Esbjerg Klaus Ib Jørgensen og Lene Henningsen Jabinina Esbjerg Ensemble solist: Maria Hanke (mezzosopran) dirigent: Kaisa Rose Århus Peter Bruun og Jens Asbjørn Seehusen Med mørk himmel over og mørk himmel under Århus Sinfonietta solist: Jakob Zethner (bas) dirigent: Søren K. Hansen Uropførelsen af projektets tiende og sidste værk, Edina Hadziselimovic og Inge Pedersens monodrama Når jeg bliver ædt af myrer, har måttet udsættes på grund af sygdom, men vil blive realiseret af Storstrøms Kammerensemble i sæson I konsekvens heraf har også den samlede CD-dokumentation af Projekt Lyrik-Musik måttet stilles i bero. I en tid med aggressiv markedsføring af snart sagt alt, voksende pres på den kunstneriske ophavsret og svigtende medieinteresse for andet end dagsaktuelle pseudobegivenheder er det afgørende vigtigt at sikre midler til fortsat pleje og udvikling af musikalske talenter, der arbejder med andre og mindre forudsigelige udtryk end de rent oplevelsesøkonomiske. Ikke mindst den langsomt komponerede partiturmusik er blevet en skrøbelig og udsat genre, afhængig som den er af et velfungerende og imødekommende netværk af uddannelses-, koncert- og formidlingsinstitutioner. Men i virkeligheden den aktuelle virkelighed har ethvert musikalsk udtryk, som ikke bare vil vække opmærksomhed, men også til opmærksomhed, trange kår i en globaliseret massekultur, der uskrømtet hengiver sig til underholdningsindustriens feel-good-fristelser. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at tonekunstudvalgenes samlede bevilling ikke har lidt nævneværdig overlast i Rådighedsløbet udgjorde kr. og blev som tidligere delt ligeligt mellem de to udvalg. Af det samlede beløb afsattes kr. til en fællespulje til imødekommelse af ansøgninger vedrørende projekter, som ikke entydigt lader sig rubricere i de konventionelle kategorier som enten klassisk eller rytmisk musik. Fra Fællespuljen uddeltes 13 arbejdslegater og 10 bestillingshonorarer. I eftersommeren 2004 foreslog udvalgene i fællesskab komponisten Else Marie Pade til en livsvarig ydelse på finansloven. Statens Kunstfonds repræsentantskab fulgte forslaget og indstillede i anerkendelse af den nu 80-årige Else Marie Pades position som internationalt respekteret pioner inden for electronica. På minussiden må det uundgåeligt noteres, at udvalgenes arbejde i høj grad har været påvirket af bestyrelsens og repræsentantskabets kamp for at sikre (resterne af) Statens Kunstfonds autonomi og identitet. I årets løb forhandledes en aftale om den fremtidige arbejdsdeling mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet på plads, som det hedder. Aftalen løser mange, men ikke alle problemer, idet begge institutioner fortsat tillægges overlappende funktioner. Den nye struktur indebærer i sig selv en uundgåelig sammenblanding af interesser og ambitioner. Uundgåelig, fordi det samlede lovkompleks ikke blev gennemtænkt og nyformuleret inden implementeringen, men forelagt Folketinget og iværksat som et letgennemførligt genbrugsprojekt. Det centrale dilemma afspejles udadtil i nomenklaturen Kunststyrelse, Kunstråd, Kunstfond som har skabt betydelig forvirring blandt brugerne og øget sagsbehandlernes arbejdsbyrde betragteligt. Indadtil manifesterer dilemmaet sig som oplevelse af identitetstab blandt medarbejdere og udvalgsmedlemmer med deraf følgende stress, frustration og nedsat arbejdsglæde. Tonekunstudvalgene skal være de første til at beklage det tab af autonomi og identitet, som allerede afkaldet på egen adresse har medført. Det har desuden vanskeliggjort den daglige dialog internt i udvalgene og umuliggjort kontakten til de øvrige fagudvalg. Her er megen værdifuld kompetence og gensidig inspiration lagt brak. Til overflod er samarbejdsaftalen blevet karakteriseret som våbenhvile. Om den vil føre til varig fred eller nye krigshandlinger med den endelige anneksion af Statens Kunstfond som erklæret mål, vil formentlig den nærmeste fremtid vise. Indtil da sikrer samarbejdsaftalen, at tonekunstudvalgene fortsat kan varetage en sammenhængende talentpleje gennem tildeling af stipendier, arbejdslegater, bestillingshonorarer, præmieringer og rejselegater, ligesom udvalgene stadig om end i begrænset omfang kan yde støtte til festivals, såfremt denne støtte målrettes til opførelser af bestemte komponisters værker. Enhver med indsigt i den nyskabende 29

30 musiks vilkår i markedssamfundet vil betragte denne del af aftalen som en selvfølge. Men i markedssamfundet er åbenbart kun markedet en selvfølge. UDVALGET FOR DEN KLASSISKE MUSIK Udvalget har i 2004 uddelt to 3årige arbejdsstipendier og 43 arbejdslegater på mellem og kr. Til opførelse af nye værker og afholdelse af festivals for ny musik er ydet støttebeløb på i alt kr. Endvidere har udvalget præmieret to værker med hver kr. Forsøgsordningen med støtte til såkaldte huskomponister composers in residence tilknyttet professionelle symfoniorkestre og ensembler for en 1årig periode har kunnet fortsættes i 2004 og har involveret syv komponister, der hver er blevet honoreret med kr. Udvalget har modtaget og behandlet i alt 209 ansøgninger, heraf 130 vedrørende bestillingshonorarer, typisk fra professionelle musikere, ensembler og tilskudsberettigede spillesteder. Sådanne ansøgninger er normalt blevet imødekommet, hvorimod større, offentligt finansierede institutioner med vedtægtsmæssige forpligtelser over for samtidsmusikken (f.eks. Danmarks Radio, Det kgl. Teater, Den Jyske Opera m.fl.) kun undtagelsesvis er kommet i betragtning. Ansøgninger om bestillingshonorarer fra amatørensembler og uddannelsesinstitutioner er blevet positivt behandlet, såfremt der efter udvalgets skøn har været tale om semiprofessionelle opførelser på offentlige koncerter. Udvalget har på ny drøftet spørgsmålet om tildeling af arbejdslegater til komponister, der modtager livsvarige ydelser. Udvalget finder det problematisk, at minimumsydelsen åbenbart er for lav til at sikre komponisterne den fornødne arbejdsro, og skal derfor gentage sin opfordring til snarlig revision af ordningen. UDVALGET FOR DEN RYTMISKE MUSIK Udvalget har i 2004 uddelt to 3årige arbejdsstipendier og 98 arbejdslegater på mellem og kr. Endvidere præmieredes 3 cd er med hver kr. Udvalget har modtaget og behandlet 405 ansøgninger. Udvalget indstillede sammen med det klassiske udvalg komponisten og saxofonisten Karsten Vogel til en livsvarige ydelse, en indstilling som repræsentantskabet fulgte. Selv om der inden for den rytmiske musik ikke er den samme tradition for bestillingsopgaver som inden for den klassiske musik, så har udvalget i dette år med glæde registreret en stigning i antallet af ansøgninger vedrørende bestillingshonorarer fra ensembler og koncertarrangører. Erfaringen har vist, at der specielt blandt de rytmiske komponister, som arbejder i grænseområdet mellem klassisk og rytmisk musik har hersket tvivl om, til hvilket af de to udvalg ansøgningen skal stiles. Dette understreger vigtigheden af, at udvalgene afsætter et beløb til fællespuljen. Der hviler et stort ansvar hos specielt formanden, som sikrer, at ansøgningerne får den optimale behandling og eventuelt om nødvendigt kommer omkring begge tonekunstudvalg. Den rytmiske musik dækker et stort område med mange forskellige genrer, og der opstår til stadighed nye musikalske udtryk, som skal vurderes på lige fod med de mere traditionelle genrer inden for området. Udvalget har gennem hele perioden været optaget af diskussioner om det specielle ved de forskellige genrer og mangfoldigheden i de musikalske udtryk - også når det gælder begreber som fornyelse og eksperiment. Udvalget har været sammensat på en sådan måde, at der har været basis for at dække et bredt område, bølgerne har gået højt, diskussionerne har til tider været lange, og alligevel har vi lige så ofte været enige, når det gjaldt indkredsning af et værks kærne og kvalitet. På trods af de store omstruktureringsproblemer og bekymringerne over fremtiden har det været tre spændende år. Vi hilser de nye udvalg velkommen og ønsker held og lykke med arbejdet. Irene Becker Lars Muhl Svend Hvidtfelt Nielsen Henrik Strube Sven Erik Werner Formand UDDELINGER UDVALGET FOR DEN KLASSISKE MUSIK Fonden har i 2004 inden for den klassiske musiks område modtaget 209 ansøgninger, hvoraf 130 er imødekommet. Endvidere er uddelt 2 præmieringer. Ansøgninger om bestillingshonorar indeholder ofte ansøgning om tilskud til flere komponister. Der er uddelt 1 legat til efterladte efter komponister. 3-årigt stipendium Carsten Bo Eriksen Edina Hadziselimovic Arbejdslegat Birgitte Alsted Bo Andersen Martin Stig Andersen

31 Thorkell Atlason Erik Bach Carl Bergstrøm-Nielsen Peter Bruun Anders Brødsgaard Mogens Christensen Morten Skovgaard Danielsen Jesper Egelund Søren Nils Eichberg John Frandsen Ivar Frounberg Karsten Fundal Rune Glerup Bo Gunge Lars Hegaard Kim Helweg Jesper Hendze Juliana Hodkinson Jexper Holmen Bo Holten Jens Hørsving Kasper Jarnum Klaus Ib Jørgensen Ejnar Kanding Kuno Kjærbye Lars Klit Jesper Koch Eva Noer Kondrup Niels Marthinsen Jørgen Messerschmidt Peter Navarro-Alonso Anders Nordentoft Hans-Henrik Nordstrøm Michael Nyvang Thomas Agerfeldt Olesen Morten Olsen Østen Mikal Ore Hans-Erik Philip Niels Chr. Rasmussen Steingrimur Rohloff Niels Rosing-Schow Niels Rønsholdt Wayne Siegel Helle Solberg Simon Steen-Andersen Hans Peter Stubbe Teglbjærg Hanne Ørvad Legat til efterladte efter komponister Helga Bjerre Fremførelse Spor Festival til Spor Festival 2004 Ny Musik i Odense til Musikhøst 2004 Ny Musik i Suså til Suså Festival 2004 Præmiering John Frandsen for "Tugt og Utugt i Mellemtiden" Bent Sørensen for Under Himlen Rejselegat Svend Erik Tanggaard

32 Bestillingshonorar Aros Camerata og Vocal Ensemble Stefán Arason Athelas Sinfonietta Copenhagen Jens Hørsving Blæserkvintet Carion Morten Skovgaard Danielsen Hans-Henrik Nordstrøm Copenhagen International Ballet Kim Helweg Copenhagen Saxophone Quartet Karsten Fundal Jens Hørsving Guitarist Curt Kollavik-Jensen Erling D. Bjerno Cycle de Concert de Musique par Ordinateur Hans Peter Stubbe Teglbjærg Cæciliekoret Ib Nørholm Dansk Sanger-Forbund John Høybye Den Fynske Blæserkvintet Benjamin Koppel Det Jyske Ensemble Karsten Fundal Det Musiske Selskabs Orkester Peter Due DIEM Michael Nyvang Forfatter Otto Steen Due Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Duo CorTo Jesper Koch Duo Danica Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Duo Edvardsen/Poli Østen Mikal Ore Duo Saxopran Eva Noer Kondrup Duoen Harp n Sax Lars Hegaard Slagtøjsspiller Linda Edsjö Ejnar Kanding Ensemble 2000 Eyvind Gulbrandsen Simon Steen-Andersen Ensemble Alternance Klaus Ib Jørgensen

33 Ensemble Zoom Ejnar Kanding Ensemblet 4 Elements Peter Bruun Jesper Egelund Karsten Fundal Lars Hegaard Jesper Hendze Klaus Ib Jørgensen Produktionsselskabet Eyemotions Martin Stig Andersen Foreningen Promenadeorkestret Peter Bruun Kuno Kjærbye Anders Koppel Svend Larsen René Mogensen Ib Nørholm Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Svend Aaquist Frederiksberg Kirkes Børne- og Ungdomskor Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Ensemblet v. Frode Andersen Jens Hørsving Fuglsang Musikforening Gunner Møller Pedersen Herning Kammerkor Bo Gunge International Carl Nielsen Music Competitions Anders Koppel International Korfestival John Høybye Irancy ensemblet Karsten Fundal Kammerkoret Cantilena Erik Bach Kirsten Kjærs Musem Nicklas Larsen Schmidt Billedkunstner Jette Gejl Kristensen Wayne Siegel Kvartetten Danske Rør Peter Bruun Københavns Domkirke Carsten Bo Eriksen Peter Navarro-Alonso Organist Lasse Ewerlöf Bent Lorentzen Dansekompagniet Living Creatures Ejnar Kanding The Golden Jubilee Celebration of the Dilmun Civilization in Bahrain Peter Bruun

34 Løgumkloster Kirkemusikskole Nicklas Larsen Schmidt Ensemblet moosematrix Martin Stig Andersen Hans Peter Stubbe Teglbjærg Professor i accordeon Owen Murray Poul Ruders Musiker Niels-Ole Bo Johansen Hans-Henrik Nordstrøm Musikteatret Undergrunden Jakob Draminsky Højmark Ny Musik i Frederikshavn Svend E. Nielsen Odder Sognekirke Hans Sydow Odense Symfoniorkester Søren Nils Eichberg Tore Bjørn Larsen Sang- og guitarduo ORFEUS Wayne Siegel Organist Christian Nyrop Præstholm Mogens Christensen Ivar Frounberg Jens Hørsving Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Organist Merete Kuhlman John Tchicai Percussionist Jakob Weber Egholm Pelle Gudmundsen-Holmgreen Pianist Sven Birch Anders Nordentoft Professor Grethe Krogh Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Projekt Vitus Bering Bo Holten Samtidsmusikensemblet NING Niels Rønsholdt Scharoun Ensemble Bent Sørensen Sct. Mariæ Kirke Svend E. Nielsen Storstrøms Kammerensemble Peter Bruun Teater Hedeland Joachim Holbek Tímarak Quartet Lars Graugaard Trio Divertimento 34

35 Flemming Friis Trio Timbre Niels Chr. Rasmussen Universitetskoret Lille Muko Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Violinist Maurizio Barbetti Lars Graugaard Vor Frelser Kirkes Menighedsråd Jens Hørsving Wärme-Kvartetten Kristian Blak Lars Hegaard Zürich Opera House Jesper Egelund Aalborg Domkirke Anders Nordentoft Aarhus Sommeropera John Frandsen UDDELINGER UDVALGET FOR DEN RYTMISKE MUSIK Fonden har i 2004 inden for den rytmiske musiks område modtaget 405 ansøgninger, hvoraf 190 er imødekommet. Endvidere er uddelt 3 præmieringer. Ansøgninger om bestillingshonorar indeholder ofte ansøgning om tilskud til flere komponister. 3-årigt stipendium Jacob Anderskov Jens Unmack Arbejdslegat Yael Acher Kasper Bai Andersen Thommy Andersson Lotte Anker Anders Banke Paul Banks Pernille Bévort Annette Bjergfeldt Jakob Brandt-Pedersen Jakob Bro Peter Bruun Rex Casswell Peter Sommer Christensen Bjørn (Svin) Christiansen Thomas Clausen Josefine Cronholm Carsten Dahl Christina Dahl Jakob Davidsen Jakob Dinesen Lise Dynnesen Kåre Elers Jørgen Emborg Torben Enghoff August Engkilde Sture Ericson Dalia Faitelson Bjørn Fjæstad Sofus Forsberg Peter Fuglsang Niels Gerhardt Lennart Ginman

36 Morten Grønvad Martin Hall Gunnar Halle Claus Hempler Caroline Henderson Emil Hess Mikkel Hess Benny Holst T. S. Høeg Peter Ingemann Anne Mette Iversen Lars Juul Pere Oliver Jørgens Steen Jørgensen Torben Kjær Søren Kjærgaard Niclas Knudsen Benjamin Koppel Kim Kristensen Erling Kroner Birgit Løkke Larsen Sofie Guillois Larsen Randi Laubek Henrik Lindstrand Fredrik Lundin Rasmus Bruuse Lunding Jesper Majdall Karsten Kalle Mathiesen Mette Mathiesen Henrik Sten Melander Kim Menzer Anders Mogensen Lars Møller Thomas Negrijn Elisabeth Gjerluff Nielsen Mikkel Nordsø Søren Nørbo Nikolaj Nørlund Stefan Pasborg Ray Pitts Randi Pontoppidan Niels Præstholm Hanne Raffnsøe Jakob Riis Peter Rosendal Marie Louise Schmidt Peter Peter Schneidermann Niels Skousen Kira Amdrup Skov Mark Solborg Simon Spang-Hanssen Hugh Steinmetz Henrik Sundh Katrine Suwalski Robin Taylor Kirstine Stubbe Teglbjærg Jørgen Teller Kenneth Thordal Lars Togeby Kristian Vester Nils Vinding Karsten Vogel Christian Vuust Trine-Lise Væring Thulla C. Wamberg Lise Westzynthius Kasper Winding Jens Winther Præmiering 36

37 Carsten Dahl for "Moon Water" Marilyn Mazur for "Daylight Stories" Allan Olsen for "Gæst" Rejselegat Rasmus Bruuse Lunding Chano Olskær Maria Hiort Petersen Bestillingshonorar Projekt Myte og menneske Emil Hess Mikkel Hess Nikolaj Hess Aros Camerata og Vocal Ensemble Butch Lacy Brøndby Kommunale Musikskole Emil Hess Komponist Mogens Christensen Rasmus Hansen Christianshavn Beboerhus Henning Frimann Billedkunstner Johannes Cramer-Møller Robert Cole Rizzi Projekt Cube X Pere Oliver Jørgens Jens Balder Sørensen Kunstgruppen D-Arts Bjørn Fjæstad Frank Mølgaard Knudsen Ensemblet Meduse Helle Solberg Billedkunstner Pia Gredal Peter Kyed Larsen Holbæk Jazzklub Palle Mikkelborg Danseteatret Ingrid Kristensen & Co. Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Jazzpianodagen Jan Kaspersen Klüvers Big Band Benjamin Koppel Komponistforeningen ToneArt Anders Thor Andersen Pernille Bévort Thomas Clausen Niels Gerhardt Emil Hess Jan Kaspersen Erling Kroner Niels Præstholm

38 Simon Spang-Hanssen Hugh Steinmetz Torben Westergaard Komponistsammenslutningen SKRÆP Rex Casswell Tobias Kirstein Martin Klapper Jørgen Teller Niels Winther Kulturforeningen Manden med Cameraet Christian Rønn Karsten Vogel Mad Cows Sing Thommy Andersson Anders Koppel Marilyn Mazur Medialex Film og TV Ben Besiakov Musikskolen i Dragør Kristoffer Rosing-Schow Jørgensen Neander Teater Runar Magnusson Koreografgruppen New Territories David Milo (Kragh-Müller) Teatergruppen Next Zone Rex Casswell Rex Casswell Orbit Big Band Ole Kock Hansen Steen Hansen Peter Jensen Jan Kaspersen Butch Lacy Fuzzy Jens Wilhelm Pedersen Jesper Riis Niels Jørgen Steen Lars Togeby Jens Winther Projekt "Spejlinger - Lyd, form og lyrik" Moussa Nils Diallo Projekt Alteration Rex Casswell Tobias Kirstein Jakob Riis Jørgen Teller Billedkunstner Lisa Rosenmeier Lennart Ginman Rødovre Kommunale Musikskole Martin Fabricius Kristoffer Rosing-Schow Jørgensen Henrik Strandfelt Inspirationsværkstedet Salon Olga Lotte Anker Pere Oliver Jørgens Martin Klapper Olga Magieres

39 Peter Friis Nielsen Stefan Pasborg John Tchicai Saxofonist Charlotte H. Andersson Torben Enghoff Svendborg Festdage Jakob Riis Jørgen Teller Teater FÅR302 Joakim Frøystein Teaterforeningen Stillleben Jørgen Teller The Orchestra Niels Gerhardt TipToe BigBand Lars Møller Musik- og multimediagruppe Tura-Ya-Moya Henning Christiansen Klavs Hovman Jens Balder Sørensen Karen Thastum Cellist Halina W. Wamberg Nils Vinding Teaterforeningen X-act Sture Ericson Trompetist Dorthe Zielke Butch Lacy FÆLLESUDDELINGER - TONEKUNSTUDVALGENE Arbejdslegat Mette Bille Soma Allpass Hammarlund Hans Hansen Jakob Draminsky Højmark Michael Mantler Dan Marmorstein Vagn E. Olsson Kristoffer Rosing-Schow Jørgensen Thomas Sandberg Erik Ørum Von Spreckelsen Hans Sydow Niels Thybo Line Tjørnhøj Projekt Lyrik-Musik Merbevilling Bestillingshonorar Blæserkvintet Carion Benjamin Koppel Den Anden Opera Line Tjørnhøj Festivalen Basic Classics Butch Lacy Thomas Agerfeldt Olesen Fløjtenist Marianne Leth 39

40 Hans Hansen Kulturinstitutionen Karavane Peter Bruun Henrik Sundh Kassandra Production Hans Hansen Vagn E. Olsson Museet Louisiana Palle Mikkelborg BERETNING FRA UDVALGET FOR KUNSTHÅNDVÆRK OG DESIGN Dette er så afslutningen på tre spændende år, som har været lærerige og inspirerende for udvalget. Det er naturligt her at reflektere over de tre år, der er gået. Og se på, hvad der har været karakteristisk for dette udvalg. Da vi startede vores periode, var der meget fokus på smagsdommeri og Statens Kunstfonds berettigelse. Det har nu lagt sig, men som kommentar til den debat, har vores samarbejde været et godt eksempel på, at den subjektive vurdering, der foregår i tremandsudvalgene ikke bare er smagsdommeri, selv om det ikke er noget man umiddelbart kan måle og veje. På trods af at vi er tre meget forskellige personer med helt forskellige baggrunde, som aldrig havde set hinanden før, har vi været forbavsende enige i vurderingen af ansøgningerne. For ca. 90% af ansøgningerne har vi været helt enige, og for de sidste 10% har vores lidt forskellige vurderinger mest bundet i hver vores indsigt i et særligt felt eller vægtningen af elementer i ansøgningen. Disse forskelle har vi uden sværdslag kunnet drøfte meget professionelt og præcist for altid at finde en fællesnævner, som vi alle kunne stå inde for. Vi har i disse tre år læst mere end ansøgninger med et omfattende billedmateriale. Dette arbejde har overbevist os om, at der er rigtig mange kvalificerede kunsthåndværkere og designere, der hver især arbejder indgående og seriøst med deres fag. Når vi så kun har kunnet tilgodese ca. 275 kunstnere i de tre år, er det klart, at der er mange kvalificerede, der ikke har modtaget støtte. Til dem er der kun ét at sige søg igen. Der skal ikke herske tvivl om, at vi har set det som vores fornemmeste opgave ved tildeling af treårige arbejdsstipendier og store arbejdslegater at give kvalificerede kunsthåndværkere og designere de bedste arbejds- og udviklingsmuligheder. Vi ser med tilfredshed på, at en betydelig del af modtagerne har formået at markere sig kunstnerisk og fagligt. Udvalget har i hele perioden besøgt et stort antal udstillingssteder i København og provinsen og har indkøbt værker af samtidens mest betydningsfulde kunsthåndværkere og designere. Unge og gamle. Store ting og små ting. Det er en glæde også at have den rolle. I 2003 købte udvalget neontapetet Ornament af Astrid Krogh. Et værk så stort at det ikke umiddelbart kunne opbevares i Statens Kunstfond. Det blev en helt særlig opgave at få det deponeret på et egnet sted. Værket blev i slutningen af 2004 opsat i afgangs- og ankomsthallen på Næstved station og vil forhåbentlig blive et varemærke for stationen og berige de rejsende i mange år frem. Der er imidlertid meget kunsthåndværk og design, som egner sig dårligt til deponering i det offentlige rum. Derfor har vi i stigende grad gjort brug af vores mulighed for at præmiere udvalgte værker og udstillinger. En ganske god måde at påskønne en særlig eksemplarisk indsats på. Vi har også i denne periode sat fokus på udstillinger som medie og designfelt på lige fod med andre kunsthåndværks- og designfelter. Det har vi gjort ved at præmiere flere udstillinger for selve udstillingen. At lave udstillinger er en formidlingsform, der ikke blot kræver almindelig designmæssig forståelse, men også kræver pædagogiske overvejelser om hvad, hvordan og hvornår i udstillingen ting skal eksponeres. Vi håber, at de efterfølgende udvalg vil tage bolden op og fortsætte med at se udstillingen som et selvstændigt designfelt. I november 2004 blev en ny kunstnerisk bearbejdning og indretning af Hammel byrådssal indviet. Opgaven var kommet i stand i et samarbejde mellem Hammel kommune og Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum og udvalget for kunsthåndværk og design. Tekstildesigneren Nina Hart og indretningsarkitekten Susanne Christophersen fra Tegnestuen Blåtårn har haft den kunstneriske opgave. Med fleksibelt inventar, overdådig belysning, nye materialer og ny teknologi er der taget hensyn til salens mangeartede arrangementer. Det er blevet til en løsning, der giver salen en langt større fleksibilitet med hensyn til anvendelse og samtidig løser en række af de problemer med lys og akustik, som salen havde tidligere. I 2004 lykkedes det at finde den helt rigtige samarbejdspartner til vores designprojekt om udvikling af menneskeligt design i almindelighed. Sammen med DSB-Design har vi bedt tre forskellige designere om at give bud på, hvordan spiseoplevelsen hos DSB kan redesignes. Det har været et ønske, at det ikke nødvendigvis skulle udmønte sig i forslag, som DSB vil sætte i produktion, men netop fordi Statens Kunstfond bidrager til projektet, har det været afgørende, at budene skulle være visionære og fungere 40

41 som en øjenåbner for, at vores hverdag godt kan se anderledes ud, end den gør i dag. Vi har bevidst valgt 3 meget forskellige designere (Anne Bannick, Tobias Wandrup og Claydies bestående af Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen), således at løsningerne vil vise en stor spændvidde og kunne animere til nytænkning hos DSB og måske hos andre. Et fantastisk spændende samarbejde. Projektets resultater vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2005, og vi ser frem at følge det. Udvalget er sammen med fondens arkitekturudvalg indgået i et samarbejde med Index:2005, en international begivenhed for fremtidens design og innovation, som finder sted i København første gang i efteråret Kunsthåndværk- og designudvalget har givet et projekttilskud til designgruppen RACA (Pulsk Ravn og Johan Carlsson) til udformning af udstillingsprojekter i forbindelse med Index:2005. I forlængelse af Statens Kunstfonds virksomhed yder en række organisationer og institutioner en afgørende indsats for formidlingen og eksponeringen af hele kunsthåndværk- og designområdet. I vores arbejde i udvalget har vi kunnet notere, at et stigende antal kunsthåndværkere og designere samt relevante gallerier søger om støtte til netop deltagelse på messer og udstillinger i udlandet. Mange af disse projekter ligger det uden for rammerne for vores udvalg at støtte. Derfor er det glædeligt, at der i forbindelse med aftalen om finansloven 2005 er opnået enighed om at afsætte en pulje på 40 millioner kroner over de næste 4 år til en styrkelse af dansk kunsthåndværk og design. Vi håber, at Danish Crafts og Dansk Design Center får betydelig del i den nye designpulje, samt at Statens Kunstfond bliver givet mulighed for at uddele flere rejselegater til særligt unge talentfulde kunsthåndværkere og designere. Danske keramikere, glaskunstnere, tekstilformgivere og smykkekunstnere deltager med succes på udstillinger og messer ude i verden. Nutidigt dansk design er fornemt repræsenteret i indretningen af det nye Museum of Modern Art i New York, og beklædningsformgivere går nye veje i modeindustrien. Ballasten for alles vedkommende er den kunstneriske kvalitet. Danske kunsthåndværkere og designere hviler ikke længere på laurbærrene. Dansk designs stolte traditioner bæres ikke længere som et åg. Nutidige kunsthåndværkere og designere er blevet frie og selvstændige. Tak for den tillid, der er blevet vist os igennem disse tre år. Vi tror, at dansk kunsthåndværk og design står foran en ny guldalder. Ole Jensen Michael Honoré Bloch Formand Jorunn Veiteberg UDDELINGER KUNSTHÅNDVÆRK- OG DESIGNUDVALGET Kunsthåndværk- og designudvalget har i 2004 modtaget 446 ansøgninger, hvoraf 99 er imødekommet. Endvidere er uddelt 23 præmieringer og 3 legater til efterladte efter kunsthåndværkere og designere. 3-årigt stipendium Johan Carlsson og Pulsk Ravn Cecilie Manz Helle Mardahl Louise Sass Anne Tophøj Arbejdslegat Bettina Milling Bakdal Anne Bannick Hanne Bartholin Carsten Nikolaj Becker Mathias Bengtsson Tusnelda Isabel Berglund Thea Bjerg Katrine Borup Tine Broksø Lilian Brøgger Kim Buck Marianne Hvidtfeldt Buus Lene Bødker Lisbeth Eugenie Christensen Anne Damgaard Sandra Davolio Helle Løvig Espersen Pernelle Fagerlund Susse Fischer Christian Flindt Kasia Gasparski Michael Geertsen Jette Gemzøe Rikke Hagen Ditte Hammerstrøm

42 Claus Domine Hansen Flemming Tvede Hansen Trine Fjord Hansen Torben Hardenberg Bitten Hegelund Louise Hindsgavl Charlotte Houman Niels Hvass Karen Ihle og Jens Eliasen Steen Ipsen Åse Eg Jørgensen Martin Bodilsen Kaldahl Micha Maria Karlslund Mads Kjædegaard Karen Kjældgård-Larsen Karen Kjærgaard Ann Lilja Andreas Lund Ane Lykke Ursula Munch-Petersen Peder Musse Karina Nielsen Kirsten Nissen T. Karl-Oskar Olsen Stig Persson Søren Ulrik Petersen Camilla Prasch Maria Wolf Rasmussen Tina Ratzer Vibeke Riisberg Vibeke Rohland Gunhild Rudjord Grethe Sørensen Mette Charlotte Saabye Lotte Thorsøe Hans Vangsø Ann Charlotte Vengsgaard Carlo Volf Tobias Wandrup Trine Wilkens Josephine Winther Barbro Maria Åberg Legat til efterladte efter kunsthåndværkere og designere Grete Aagaard Andersen Karin Gammelgaard Vibeke Lassen Nielsen Projektstøtte Pulsk Ravn og Johan Carlsson som deltager i INDEX:2005 Dansk Kunsthåndværk til udvikling af grafisk design til tidsskriftet Kunstuff Danske Kunsthåndværkere til Biennale for kunsthåndværk og design 2004 Præmiering Anne Louise Bang for værket "Digital Terminal" Thea Bjerg for udstilling "Aquatic" Gitte Bjørn for udstilling Identitet valg og vilkår Anne Damgaard for udstilling Textilforum 42

43 Sharon Fisher for udstilling "Venezia" Mads Hagstrøm for udstilling "Flowmarket" Ditte Hammerstrøm for møblet "Sofastykke 2004" Linda Hansen for fotografi, udstillingen "Kvinder i Tiden" Torben Hardenberg for ring "En mindelse om..." Tine M. Jensen for Modular Clothing System Mads Kjædegaard for udstilling "Kvinder i Tiden" Karen Kjældgård-Larsen for "Eventyret om cykelhjelmen" Karen Kjærgaard for møblet "The Loop" Anne Mette Larsen for værket "Digital Terminal" Alikka Garder Petersen for værket "Stabelkaffe" Bernt Petersen for udstilling "Aquatic" Camilla Prasch for smykkerne Objekter til Pause Henrik Stech for udstilling "Flow-Market" Randi Studsgarth for tæppe i finsk uld Mette Saabye for 24 smykker En båd er en båd... er en båd en båd? Anne Tophøj for værket Hvorfor skal det være så hvidt alt sammen Helle Trolle for værket "Digital Terminal" Carolina Vallejo for smykket "Amuletring anno 2004" Rejselegat Tove Anderberg Hans Munck Andersen Hanne Behrens Karen Bennicke Birgitte og Hans Börjeson Anna Høeg Gulmann Jette Hartvig Aase Haugaard Helle Vibeke Jensen Michael Jensen Line Kramhøft

44 Eva Dora Lamm Ann Linnemann Sten Lykke Madsen Annette Meyer Anne Fabricius Møller Mikala Naur Gerd Hiort Petersen Jakob Thorbek Tora Urup Projektstøtte Spiseoplevelsen i toget I samarbejde med DSB-Design Anne Bannick Claydies v. Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen Tobias Wandrup til skitsehonorar og viderebearbejdning af projekter Kunstopgave Hammel Byrådssal udførelse igangsat og afsluttet I samarbejde med udvalget for kunst i det offentlige rum: Designer Susanne Christophersen og tekstilkunstner Nina Hart INDKØBTE VÆRKER Katrine Borup "Bispekåbe - en parafrase" 2004, silke, bomuldsgarn, forgyldt og bemalet sølv / Det Kongelige Bibliotek, København Margaret Bridgwater "Dots" broche 2004, sølv og rød emaljelak / Kunsthåndværkermarked Frue Plads, København Marianne Hvidtfeldt Buus Uden titel, vase sort glas / Glasmuseet, Ebeltoft Lene Bødker Kar no , glas blæst i engangsform / Holstebro Kunstmuseum Steffen Dam "Stor skål med huller" 2003, glas / "Fad med luftbobler" 2003, glas / Kunstneren Sandra Davolio "Hvid form" 2004, stentøj med hvid begitning / Galleri Pagter, Kolding Anne Fløche "Flaske med sort hals" 2004, højbrændt lertøj / Galleri Nørby, København Michael Geertsen "Flerfarvet objekt" keramik / Museumsbygningen, København Fanny Sophie Gjestland "Placebo" pude, 3 stk. tekstil med fotografik tryk /

45 Kunsthåndværkermarked Frue Plads, København Jac Hansen "Tepotte med cloisonnetud og diamant" keramik / Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Middelfart Claus Domine Hansen "Havblomst" #4 2004, sandstøbt porcelæn / "Havblomst" #5 2004, sandstøbt porcelæn / "Havblomst" # , sandstøbt porcelæn / Rundetårn, København Jørgen Hansen "Forbindelser nr. 4", krukke 2003, groft rødler / Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Middelfart "Gult fad" 2004, lertøj / Galleri Pagter, Kolding Louise Hindsgavl "Soldat med hunde hoved" 2004, porcelæn / "Hest med kanin hoved" 2004, porcelæn / Galleri Nørby, København Signe Højmark "Spredning" vægudsmykning 2004, begittet stentøj på akrylmalet træplade / Galleri Nørby, København Nina Hole Uden titel keramik / Den Frie Udstillings Bygning, København Tyge Axel Holm Skål 2003, ahorn og koto / Rundetårn, København Charlotte Houman "Dahlia" 2003, coated polyester lærred / Textilforum, Herning Steen Ipsen "Red bubbles" keramik / Kunstmuseet Trapholt, Kolding Pipaluk Lake Uden titel 2004, ovndraperet glas, vægophængt på jern i væg / Jyllands Postens Galleri, København Per-René Larsen "Massiv" 2003, klart massivt glas / Glasmuseet, Ebeltoft Mia Lerssi "Butt no. 2" klart glas med plastymmel / Glasmuseet, Ebeltoft 45

46 Jan Lohmann "Hjertes nøglehold", broche 2004, sølv, guld, stål og korssten / Det Danske Kunstindustrimuseum, København Karen Nybro Mogensen "Vase", 3 stk. 2000, stentøjsler m. serigrafisk dekoration / Kunsthåndværkermarked Frue Plads, København Stig Persson "Vippefad" 2003, støbt glas / "Wrap (grønt fad)" 2003, støbt glas / Holstebro Kunstmuseum Lise Seier Petersen "Model af samlesæt" 2004, rakubrændte lerelementer og klinkemørtel / 500 "Samlesæt" 2004, rakubrændte lerelementer og klinkemørtel / 250 Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Middelfart Mette Augustinus Poulsen Stor tredelt skål 2003, brun jernglasur med sort hvid dekoration / Clausens Kunsthandel, København Peder Rasmussen "Kuglevase med figurer og atributter" 2004, lertøj med begitning og glasur / Galleri Pagter, Kolding Jane Reumert "Skål med flaget kant" 2004, saltglaceret fiberporcelæn / Den Frie Udstillings Bygning, København Inger Rokkjær "Hvid krukke" 2003, keramik / Galleri Nørby, København Camilla Ruberg "Kinetisk broche" 2002, hvidt og gult guld, polymer / Det Danske Kunstindustrimuseum, København Anders Ruhwald "Prototype teenage" 2004, glaseret lertøj og lyserød ballon / Det Danske Kunstindustrimuseum, København Mette Saabye "Fingerring / halssmykke" 2003, birkefiner, røde silkesnore og guld / Det Kongelige Bibliotek, København Signe Schjøth Uden titel, keramisk form 2004, keramik / Galleri Nørby, København BERETNING FRA ARKITEKTURUDVALGET Fra Esbjerg, Aalborg, Kolding, Århus, Odense, Skive, Holbæk, Nakskov til Venedig. Havnebutikken - arkitekturudvalgets treårige fokus på en revitalisering af Danmarks mange funktionstømte havnebyer - kom i 2004 vidt omkring sammen med de 39 involverede yngre danske arkitekters konkrete visioner. 46

47 Til Danmarks havnebyer præsenterede Havnebutikken blandt hundredvis af konkrete muligheder: Særlige flydende børnehaver så børnene kan lægge til ved Limfjordens, Gudenåens eller Isefjordens herlige små øer og vandløb. Langs de hundredvis af kilometer kajkanter landet rundt fremvistes mere end 50 varianter af vandramper med små intime opholdssteder i direkte forbindelse med vandspejlet - til musik, svømning, sauna eller et lille glas.og i stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien eller Indien, tilbød Havnebutikken at ombygge dem til forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde. Man kunne ligefrem stige ombord i Havnens Perle, en oppustelig ballonkonstruktion til mange livgivende formål som sportsfaciliteter, film, koncerter mv. Hvorfor en Havnebutik? Fordi vore havnebyer hastigt undergår de største byplanmæssige og arkitektoniske forandringer netop nu og i de kommende årtier. Tidligere industriarealer omdannes til urbaniserede havnebebyggelser i form af nye kontorområder, konferencecentre, storskala- beboelseskomplekser, kulturflagskibe etc. Men sikrer disse forandringer, at havnene bliver levende åndehuller, steder hvor mennesker trives ved at færdes i dagligdagen? Arkitekturudvalgets har med sit fokus på landets havnebyer valgt at animere projekter, der udvikler arkitektur i mindre skala, projekter der nemt og billigt kan opsættes ved havnene og anvendes af lokalbefolkningen. Havnebutikken bidrager derfor primært med alternative, fantasifulde og pluralistiske løsningsforslag i den aktuelle diskussion om, hvordan havnebyerne skal udvikles i fremtiden. Og hvorfor ikke tilføje menneske-, plante- og vandliv? Havnebutikkens rundrejse i 2004 gav landets havnebyer en første mulighed for at pejle sig ind på deres særlige behov og konkrete "indkøbsønsker. En forudsætning for arkitekternes projekter var, at de skulle udarbejdes til et så detaljeret stade, at de alle kunne prissættes, hvorefter de blev udførligt oplistet i Havnebutikkens udførlige "salgskatalog" - hvor arkitekturen ikke alene visualiseres, men også fremstår med materialeangivelser, antal enheder, højder, drøjder sammenholdt med de specifikke priser. Arkitekturudvalgets grundlæggende intention hermed er, at kunne være med til at udvikle konkrete arkitektopgaver til den yngre danske arkitektgeneration. Et aspekt der i høj grad kræver, at de involverede arkitekter løbende følger deres visioner til dørs rundt om i landet, sammen med de mange beslutningstagere, som allerede har vist interesse for samarbejder. I de fleste af de byer, som Havnebutikken besøgte, mødte såvel politikere, embedsfolk som lokale instanser/borgere talstærkt op. På invitation fra Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekt Kurt W. Forster, drog Havnebutikken videre til den 9. internationale Arkitekturbiennale i Venedig i perioden fra den 12. september til den 10. oktober 2004, hvor kulturminister Brian Mikkelsen foretog den officielle åbning, nu af Harbourshop. De 39 involverede arkitekters mange modeller og tegninger fik hermed en enestående chance for også at blive set af et bredt internationalt publikum. Havnebutikkens salgskatalog udførtes i denne anledning i en engelsk version, ligesom den blev repræsenteret i biennalens 3-binds katalog på hhv. italiensk, tysk og engelsk. Flere danske og udenlandske byer viste interesse for at få Havnebutikken præsenteret hos dem, hvilket ikke var økonomisk muligt, men må vurderes som en tydelig indikering af de konkrete behov, nationalt som internationalt, der er for at ville transformere de mange henlagte havnearealer til leverum. Havnebutikken er fra 2002 til 2004 forløbet over tre faser, som i alt har involveret over 130 arkitekter på landsplan, et langstrakt forløb, der løbende er blevet fremvist på den hjemmeside, som er skabt til at orientere såvel de involverede, alle relevante interessenter og samarbejdspartnere, samt offentligheden : Arkitekturudvalget har også i 2004 sideløbende med det treårige fokus på landets havnebyer behandlet den store runde af forårsansøgninger, samt de løbende indkomne ansøgninger fra den resterende del af året. I alt har vi modtaget 122 ansøgninger, heraf har 65 fået positivt tilsagn. Spændende over legater til dannelsesrejser, til varierende former for projekter som bytypehuse, flere forslag til forbedringer af byens nære offentlige rum, antikke søjleganges muligheder, anderledes facade-komponenter, fremtidens sommerhus som samlesæt, revitalisering af forladt industribyggeri, for ikke at glemme et øje på industriarkitekturens poesi eller på udviklingen af en særlig netværksbolig, samt nye blik på arkitekturens barokke indfaldsvinkler. Oven i dette har arkitekturudvalgets valgt at støtte Dansk Arkitekturcenters fremstød på årets Venedigbiennale samt den tilsvarende parallel-udstilling opsat i deres eget hus, gennem økonomisk støtte kanaliseret direkte til de 5 involverede danske tegnestuer. Herudover har arkitekturudvalget i samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design besluttet at bakke op om Index s store design- og arkitektursatsning i 2005 gennem at støtte hhv. to yngre arkitekter og to yngre designere, der udarbejder forslag til konkrete udstillingspavilloner til årets løbende udstillinger. Arkitekturudvalget skulle anbefale en arkitekt til livsvarig ydelse, repræsentantskabet fulgte forslaget om at indstille Knud Fladeland Nielsen. Årets dristighedslegat uddeltes til en arbejdsgruppe, der gik mod strømmen i arkitektkonkurrencen om Christianias fremtid, hvor de henledte opmærksomheden på en række iboende kvaliteter. 47

48 Sidst på året valgte arkitekturudvalget at præmiere 3 arkitekturpersonligheder, som alle kan karakteriseres ved gennem en helt liv at have kæmpet for at sikre arkitektonisk kvalitet, ikke på gængse måder, men på meget personlig vis. Gennemgående med det humane aspekt som udgangspunkt for deres arkitektoniske arbejder. Hans Peter Hagens Dorte Mandrup-Poulsen Christoph Stroschein Formand UDDELINGER - ARKITEKTURUDVALGET Arkitekturudvalget har i 2004 modtaget 122 ansøgninger, hvoraf 65 er imødekommet. Endvidere er uddelt 6 legater til efterladte efter arkitekter. Arbejdslegat Kristina J. Adsersen Nikolaj Bo Andersen Stig L. Andersson Filippa Berglund Tordis Berstrand og Johanne Donsted Jens Brandt Ellen Braae Claudia A. M. Carbone Christian Cold Serban A. Cornea Erik Brandt Dam Jesper Weirsøe Dynesen Osamu Fujimori GYS arkitektur Susanne Hansen Christoffer Harlang Irving Brandi Jensen Danielle Jørgensen Thomas Larsen Jette Lindquist Peter Qvist Lorentsen Jacob Rasmus Manz Lene Mirdal Natalie Mossin Anders Møller Camilla Hedegaard Møller Nanna Vöge og Dan Cornelius Helena Neutzsky-Wulff og Trine Bech Pedersen John Nielsen Sophie Sahlqvist Grethe Silding Carsten Thau Kim Thomasen Nikolaj Frølund Thomsen Ola Wedebrunn Legat til efterladte efter arkitekter Birgit Fabricius Lillemor Ida Gunnløgsson Inge Hagen Grete Holst Karen von Spreckelsen Iben Tøgern Projektstøtte Tegnestuen Svendborg og Balsborg til deltagelse i Index 2005 Claes Amtorp til udvikling af modulpavilloner i træ Arkitema til deltagelse i arkitekturbiennalen i Venedig Tegnestuen Force til udarbejdelse af boligkoncept Netværksboligen 48

49 Jens Bertelsen, Carsten Holgaard og Anna Müller til videreudvikling af børneflådeprojekt i samarbejde med Holbæk Søbad Torsten Bløndal til udarbejdelse af bogserie om Jørn Utzon Birgitte Bülow til publikation om symbolers betydning for arkitektonisk formdannelse Elkiær og Ebbeskov Arkitekter til projekt om typehuse Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse til udvikling af æstetisk regelsæt for nybyggeri i København Formstad v. Henrik Jagd Nissen og Christian Nemmøe til idéudvikling af museum for elektronisk kunst Fredrik Fritzson og Henrik Valeur til udstilling Osamu Fujimori til byggeprojekt på Samsø RACA v. Pulsk Ravn og Johan Carlsson til deltagelse i Index 2005 Kontrapunkt A/S til deltagelse i arkitekturbiennnalen i Venedig Kunstakademiets Arkitektskole til jubilæumsudstilling Pi Michael Bonke til dokumentarfilm om Tobias Faber og dokumentarfilm Den nordiske linje NORD til deltagelse i arkitekturbiennalen i Venedig Anders Ojgaard til nyt magasin København om arkitektur mv. Plot til deltagelse i arkitekturbiennalen I Venedig Birgitte Rodh til projekt Honey I m home Søren Robert Lund Arkitekter til deltagelse i arkitekturbiennalen i Venedig Kulturforeningen Manden med kameraet til lysprojekt METROpolis Dristighedslegat Lone van Deurs, Knud Josefsen, Jens Frederiksen og Karen Helveg Pedersen for forslag til arkitektkonkurrence om Christianias fremtid Rejselegat Ole Akhøj Flemming Bo Andersen Jens Bertelsen Peter Lind Bonderup Eva Kristine Brørup Palle Dyreborg Jeppe Ecklon Rasmus Frisk Anne Sofie Halse

50 Leif Høgfeldt Hansen Jesper Bo Jensen Poul Jensen Else Marie Johansen Laura Katrine Juvik Gustavo Ribeiro Sophie Sahlqvist Grethe Silding Lin Skaufel Lars Steffensen Stefan Valbæk Beata T. Wroblewska Rejselegat Tildelt særligt for livslangt arbejde for at sikre arkitektonisk kvalitet Carsten Hoff Henrik Sten Møller Mogens Prip-Buus Projektstøtte Havnebutikken Udarbejdelse af udstilling og katalog samt visning i 8 danske havnebyer Havnebutikken Merbevillinger til udarbejdelse af udstillingsmodeller: Coastboosters: Jens Bertelsen, Carsten Holgaard og Anna Müller Punctuations: Søren Hell Hansen, Roland Meier, Steen Palsbøl og Claus Peder Pedersen Ø-toper: Thomas Juel Clemmesen, Marianne Hansen, Rasmus Iversen, Marianne Levinsen og Thorhallur Sigurdsson Havnebutikken Visning på arkitekturbiennalen i Venedig BERETNING FRA FILM- OG TEATERUDVALGET Film- og teaterudvalget har i 2004 modtaget 344 ansøgninger, af hvilke de 80 eller ca. 23 % er blevet imødekommet. Vi har i år valgt at uddele tre treårige arbejdsstipendier, som er gået til filminstruktøren Christopher Boe, koreografen Steen E. Koerner og teaterinstruktøren Henrik Sartou. Vi har uddelt fire præmieringer, to til filmkunst, to til scenekunst - til Nikolaj Arcel for debutfilmen Kongekabale, til Jytte Rex for spillefilmen Silkevejen, til Alexa Ther for forestillingen På den 2. side og til Kirsten Dehlholm for forestillingen Theremin. Udvalget, der hermed slutter sit arbejde, har haft det privilegium over tre år at uddele i alt ca. 18,7 mio. kr. til kunstnere i kategorierne teaterinstruktør, dramatiker, scenograf, koreograf, performancekunstner, manuskriptforfatter og filminstruktør. Det har givet os et både stimulerende og lærerigt indblik i sceneog filmkunstens tilstand i disse år. Vi tiltrådte vores ansvarsfulde post i begyndelsen af 2002 nogenlunde samtidig med, at statsministeren i sin nytårstale lovede befolkningen at fjerne statsautoriserede smagsdommere. Da næppe mange kan være mere berettigede til at kalde sig statsautoriserede smagsdommere end netop medlemmer af Statens Kunstfonds sagkyndige udvalg, kunne det ikke undgås, at vi i begyndelsen følte en vis bekymring. Men faktisk har det vist sig, at vi har kunnet udføre vores hverv, uantastet af de lovede saneringsinitiativer, og - inden for de beskedne økonomiske rammer, som udvalget råder over har vi kunnet bidrage til fremme af dansk skabende kunst (sådan som loven foreskriver). Vi har i vores fordeling af støttemidler valgt at sigte forholdsvis bredt, opmuntre kunstneriske talenter af meget forskellig karakter blandt andet i erkendelse af kunstens store diversitet. Et af de problemer, der knytter sig til en sådan virksomhed - og et problem, som undertiden aktualiseres når ansøgere ønsker en nærmere begrundelse for et afslag - ligger i hele det faglige grundlag for vurderingen. Diskussionen om, hvad der er god kunst, har som bekendt stået på siden oldtiden, og selvom vi har oplevet en efterspørgsel både fra kunstnerisk og politisk hold om klare vurderingsprincipper, må vi desværre nok konstatere, at det må anses for umuligt at finde frem til objektive og uafviselige kriterier for kunstnerisk kvalitet. De kunstneriske udtryk, der har vundet accept bare gennem det 20. århundrede, er så forskelligartede, at det indlysende vil være umuligt at bringe dem på en række objektive formler. Selv om man måske kunne prøve at karakterisere god kunst som præget af det nybrydende og originale, det stringente og konsekvente, det komplekse og flertydige, så er det åbenbart, at dette ikke kan siges at være dækkende for alle lødige kunstneriske initiativer. I stedet må man - som statsautoriseret smagsdommer - stole på sin egen intuition og måske netop afholde sig fra at søge objektive vurderingsprincipper. 50

51 Vi har forsøgt at opmuntre både den eksperimentelle kunst og den mere traditionsbundne. Og vi har valgt at stole på vores personlige oplevelse og fordelt midlerne til de ansøgere, som bedst har kommet igennem med deres kunst over for os, kunst, der overbeviser os om sin lødighed og gennemslagskraft, kunst som berører og rammer os. Det har været et helt drivhus af forskellige krukkevækster, der har fået en sjat vand og lidt gødning. Vi glæder os til blomstertiden... Peter Schepelern Karin Betz Carl Henrik Svenstedt Formand UDDELINGER FILM- OG TEATERUDVALGET Film- og teaterudvalget har i 2004 modtaget 344 ansøgninger, hvoraf 80 er imødekommet. 3-årigt stipendium Christoffer Boe Steen E. Koerner Henrik Sartou Arbejdslegat Natasha Arthy Peter Asmussen Ditte Maria Bjerg Jens Blendstrup Lene Boel Dorte Høeg Brask Kamilla Wargo Brekling Lisbeth Burian Jon Bang Carlsen Nikolaj Cederholm Alice de Champfleury Anders Christiansen Thomas Eisenhardt Emmet Feigenberg Palle Granhøj Anne Marie Helger Morten Henriksen Jesper Jargil Gitte Kath Max Kestner Klaus Kjeldsen Sidse Kirstine Kjær Thor Bjørn Krebs Anika Tromholt Kristensen Rhea Leman Tomas Lagermand Lundme Ole Christian Madsen Jacques Matthiessen Pia Maanssen Peter de Neergaard Katrine Nilsen Kjell Yngve Petersen Nikolaj Peyk Cathrine Poher Juliane Preisler Aage Rais-Nordentoft Priscilla S. Rasmussen Steen Møller Rasmussen Ulla Boje Rasmussen Jokum Rohde Ole Roos Kaspar Rostrup Anders Rønnow-Klarlund Christian Braad Thomsen Cæcilia Holbek Trier Jesper Wamsler Linda Wendel Karin Westerlund Anette Wiesner Anne Regitze Wivel Hans Fabian Wullenweber

52 Anders Høgsbro Østergaard Præmiering Nikolaj Arcel for Kongekabale Kirsten Dehlholm for Theremin Jytte Rex for Silkevejen Alexa Ther for På den 2. side på Plan B Rejselegat Camilla Bjørnvad Simon K. Boberg Claus Bohm Neal Ashley Conrad Tim Feldmann Sara Gebran Camilla Hübbe Christian Lollike Anna Novovic Malene Schjønning Lotte Sigh Tina Tarpgaard Kassandra Wellendorf Nikolai Østergaard Bestillingshonorar Først er nævnt ansøger. Cantabile 2 Tine Madsen Bjarne v. H.H. Solberg Kaleidoskop Lenemarie Olsen Mogens Rukov Katapult Isabelle Reynaud Mammutteatret Nicolas Bro Mungo Park Line Knutzon Teatret Lampe Line Knutzon LIVSVARIGE YDELSER INDSTILLINGER TIL LIVSVARIGE YDELSER Nedenstående kunstnere er i 2004 af repræsentantskabet indstillet til Kulturministeriet til en livsvarig kunstnerydelse, efter forslag fra udvalgene eller repræsentantskabet: BILDENDE KUNSTNERE Karin Birgitte Lund Nina Sten-Knudsen SKØNLITTERÆRE FORFATTERE Hans Otto Jørgensen Inge Pedersen 52

53 Jørn Riel Grete Roulund FORFATTERE MED ALMENT KULTURELT FORFATTERSKAB Keld Zeruneith KOMPONISTER Else Marie Pade Karsten Vogel ARKITEKTER Knud Fladeland Nielsen SKABENDE KUNSTNERE INDEN FOR FILM OG TEATER Peter Langdal Lars von Trier MODTAGERE AF LIVSVARIGE KUNSTNERYDELSER, januar 2005 LIVSVARIGE YDELSER Bildende kunstnere Eric Andersen, Jane Balsgaard, Thomas Bang, Merete Barker, Poul Anker Bech, Jens Birkemose, Agnete Bjerre, Jørgen Boberg, Peter Bonnén, Ib Braase, Stig Brøgger, Hugo Arne Buch, Johannes Carstensen, Kirsten Christensen, Ursula Reuter Christiansen, Krass Clement, Ingvar Cronhammar, Torben Ebbesen, Inge Ellegaard, Svend Engelund, Egon Fischer, Ib Geertsen, Mogens Gissel, Niels Guttormsen, Erik Hagens, Lone Høyer Hansen, Henrik Have, Ole Heerup, Erik Heide, Hein Heinsen, Marianne Hesselbjerg, Sys Hindsbo, Holger Jacobsen, Per Bak Jensen, Kirsten Justesen, Erling Jørgensen, Steffen Jørgensen, Per Kirkeby, Anders Kirkegaard, Søren Kjærsgaard, Kirsten Klein, Oda Knudsen, Michael Kvium, Leif Lage, Thorbjørn Lausten, Freddie A. Lerche, Jan Leth, Kirsten Lockenwitz, Karin Birgitte Lund, Sigrid Lütken, Erland Knudssøn Madsen, Seppo Mattinen, Jane Muus, Mogens Møller, Per Neble, Rasmus Nellemann, Elsa Nielsen, Kehnet Nielsen, Mogens Otto Nielsen, Vibeke Mencke Nielsen, Lis Nogel, Øivind Nygård, Bjørn Nørgaard, John Olsen, Kirsten Ortwed, Carl-Henning Pedersen, Poul Pedersen, Tonning Rasmussen, Finn Reinbothe, Jytte Rex, Ingalvur av Reyni, Viggo Rivad, Hans Christian Rylander, Jørgen Rømer, Ole Sporring, Nina Sten-Knudsen, Tage Stentoft, Niels Strøbek, Arne Haugen Sørensen, Bent Sørensen, Eva Sørensen, Jørgen Haugen Sørensen, Margrethe Sørensen, Poul Skov Sørensen, Erik Thommesen, Hanne Varming, Inge Lise Westman, Poul Winther, Richard Winther, Troels Wörsel. Forfattere med skønlitterær produktion Benny Andersen, Vita Andersen, Thomas Boberg, Anders Bodelsen, Lars Bonnevie, Jytte Borberg, Jørgen Gustava Brandt, Asger Paardekooper Braun, Suzanne Brøgger, Cecil Bødker, Inger Christensen, Regin Dahl, Jette Drewsen, Anne Marie Ejrnæs, Inge Eriksen, Jens-Martin Eriksen, Maria Giacobbe, Rolf Gjerdsted, Vibeke Grønfeldt, Gynther Hansen, Sven Holm, Knud Holten, Peer Hultberg, Klaus Høeck, Per Højholt, F.P. Jac, Louis Jensen, Pia Juul, Hans Otto Jørgensen, Janina Katz, Erik Knudsen, Arthur Krasilnikoff, Sten Kaalø, Marianne Larsen, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Anne Marie Løn, Svend Åge Madsen, Eske K. Mathiesen, Finn Methling, Ib Michael, Henning Mortensen, Bent Vinn Nielsen, Peter Nielsen, Henrik Nordbrandt, Ernst Bruun Olsen, Inge Pedersen, Knud Erik Pedersen, Peter Poulsen, Bent William Rasmussen, Ebbe Kløvedal Reich, Bjarne Reuter, Jørn Riel, Klaus Rifbjerg, Ulla Ryum, Astrid Saalbach, Niels Simonsen, Tage Skou-Hansen, Christian Skov, Jørgen Sonne, Erik Stinus, Hanne Marie Svendsen, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen, Preben Major Sørensen, Pia Tafdrup, Grethe Risbjerg Thomsen, Søren Ulrik Thomsen, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen, Jess Ørnsbo. Forfattere med alment kulturelt forfatterskab Niels Barfoed, Torben Brostrøm, Viggo Clausen, Aage Henriksen, Johan Fjord Jensen, Jørgen Knudsen, Jens Rosing, Erik Skyum-Nielsen, Lise Sørensen, Christian Braad Thomsen, Ole Thyssen, Keld Zeruneith. Oversættere Anne Marie Bjerg, Niels Brunse, Karsten Sand Iversen, Ole Husted Jensen. Klassiske og rytmiske komponister Hans Abrahamsen, Axel Borup-Jørgensen, Ole Buck, Knud Christensen (Sebastian), Henning Christiansen, Povl Dissing, Pierre Dørge, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Lars H.U.G., C.V. Jørgensen, Erik Jørgensen, Jan Kaspersen, Kenneth Knudsen, Anders Koppel, Thomas Koppel, Bernhard Lewkovitch, Anne Linnet, Bent Lorentzen, Rasmus Lyberth, Marilyn Mazur, Palle Mikkelborg, Peter Friis Nielsen, Svend Nielsen, Tage Nielsen, Erik Norby, Per Nørgaard, Ib Nørholm, Else Marie Pade, Gunner Møller Pedersen, Jens Wilhelm 53

54 Pedersen (Fuzzy), Karl Aage Rasmussen, Poul Ruders, Finn Savery, John Tchicai, Karsten Vogel, Sven Erik Werner. Kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere Grete Balle, Mogens Bjørn-Andersen, Nanna Ditzel, Gutte Eriksen, Bent Exner, Austin Grandjean, Arje Griegst, Niels Jørgen Haugesen, Berit Hjelholt, Grete Jalk, Annette Juel, Vibeke Klint, Finn Lynggaard, Ruth Malinowski, Bodil Manz, Grethe Meyer, Ursula Munch-Petersen, Kim Naver, Peder Rasmussen, Per Suntum, Rud Thygesen, Jan Trägårdh, Gertrud Vasegaard, Myre Vasegaard, Hans Wegner, Gunhild Aaberg. Arkitekter Sven-Ingvar Andersson, Tyge Arnfred, Theo Bjerg, Gehrdt Bornebusch, Johannes Exner, Hanne Kjærholm, Erik Korshagen, Henning Larsen, Viggo Møller-Jensen, Knud Fladeland Nielsen, Jan Søndergaard, Erik Christian Sørensen, Jørn Utzon, Otto Weiteling, Vilhelm Wohlert. Skabende kunstnere inden for film og teater Jytte Abildstrøm, Gabriel Axel, Erik Balling, Eugenio Barba, Henning Carlsen, Kirsten Dehlholm, Klaus Hoffmeyer, Eske Holm, Jesper Jensen, Eyun Johannessen, Lars Juhl, Palle Kjærulff-Schmidt, Peter Langdal, Jørgen Leth, Niels Malmros, Kaspar Rostrup, Nini Theilade, Lars von Trier. De livsvarige kunstnerydelsers størrelse Ydelser tildelt efter 1978 er indtægtsregulerede. Ydelserne ligger mellem ca kr. og ca kr. pr. år (prisniveau oktober 2004). Ved skattepligtig indkomst - fratrukket den livsvarige ydelse - på ca kr. eller derunder udbetales maksimumsydelse. For kunstnere med anden indkomst, der overstiger dette beløb, sker der en reduktion i den udbetalte ydelse, idet ydelsen reduceres med et beløb svarende til 75 % af den indkomst, der overstiger beløbet. Alle kunstnere, der oppebærer livsvarig kunstnerydelse får som minimum udbetalt en minimumsydelse. Ved skattepligtig indkomst fratrukket den livsvarige ydelse - på ca kr. eller derover udbetales minimumsydelsen. Den livsvarige kunstnerydelses størrelse beregnes på grundlag af et gennemsnit af kunstnerens skattepligtige indkomst i de seneste 3 år. REGNSKAB FOR STATENS KUNSTFOND 2004 Finanslovsbevilling 2004 (tilsagnsramme) Videreførsel fra tidligere år Afgivne tilsagn i Videreførsel til Tilsagn Tilsagnsramme Til videreførsel * Kunstopgaver i det offentlige rum Kunstopgaver i det offentlige rum ,64 Skiltning, fotografering mv ,00 Ikke anvendte tilsagn ,09 Kunstopgaver i det offentlige rum i alt , Billedkunst 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Indkøb ,18 Ældre fortjente ,00 Skilte og rammer ,53 Fotografering 1.000,00 54

55 Konservering ,24 Deponering - kørsel mm ,79 Andre foranstaltninger ,00 Præmieringer ,00 Billedkunst i alt , Litteratur 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Præmieringer ,00 Bestillingshonorarer ,00 Ikke anvendte tilsagn ,00 Litteratur i alt , Klassisk tonekunst 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater 8.000,00 Bestillingshonorarer ,00 Fremførelse af kompositioner ,00 Præmieringer ,00 Andre foranstaltninger ,00 Ikke anvendte tilsagn ,00 Klassisk tonekunst i alt , Rytmisk tonekunst 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Bestillingshonorarer ,00 Præmieringer ,00 Andre foranstaltninger ,00 Ikke anvendte tilsagn ,00 Rytmisk tonekunst i alt , Kunsthåndværk og design 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Støtte til ,00 Indkøb ,80 Præmieringer ,00 Ikke anvendte tilsagn ,00 Kunsthåndværk og design i alt , Arkitektur Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Støtte til ,00 Andre foranstaltninger ,00 Ikke anvendte tilsagn ,00 Arkitektur i alt , Film og teater 3-årige stipendier ,00 Arbejdslegater ,00 Rejselegater ,00 Bestillingshonorarer ,00 Præmieringer ,00 55

56 Film og teater i alt , Efterladte efter kunstnere Billedkunstnere ,00 Forfattere ,00 Komponister ,00 Kunsthåndværkere og designere ,00 Arkitekter ,00 Efterladte efter kunstnere i alt , Fællesudgifter Årsberetning , Legatannoncering , Diverse udgifter 300, Fællesudgifter i alt , TOTAL , * inklusive tidligere års videreførselsbeløb 56