Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed"

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed

2 Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse Arbejdsbelastningen på uddannelsen Fastholdelse Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau

3 .0 Indledning Skemaet blev udsendt til 9 dimittender fra Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed, hvoraf 67 svarede på skemaet, svarende til en svarprocent på 48 %. De adspurgte dimittender har læst på uddannelsens tre studieretninger: 8 på Klinisk Diætetik, på Ledelse, fødevarer og service og 4 på Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Dimittenderne blev færdige med ernærings- og sundhedsuddannelsen i henholdsvis juni 0 og januar 0. I teksten vil der løbende blive sammenlignet med resultater fra sidste dimittendundersøgelse, som blev foretaget i 0 for at se, om der er tendenser, der peger i bestemte retninger. Derudover perspektiveres og sammenlignes resultaterne med resultater fra aftagerundersøgelsen, hvor der stilles enslydende spørgsmål om kompetencernes relevans, herunder dimittenders niveau. Der blev gennemført aftagerundersøgelse på uddannelsen i 0 og 0. Uddannelsen i professionsbachelor i ernæring og sundhed har tre studieretninger: Klinisk diætetik, Ledelse, fødevarer og service og Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Disse vil blive benævnt hhv. KD, LFS og SFF i det følgende..0 Dimittendernes jobsituation Gruppen af dimittender er blevet spurgt om, hvad de laver i dag med henblik på at give et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. Som det ses af nedenstående figur er 5 % i arbejde indenfor professionsområdet, 5 % er i andet fagligt relevant arbejde, mens 7 % er i arbejde uden for det ernærings- og sundhedsfaglige område. 40 % er under uddannelse (heraf mange i videreuddannelse) og 4 % er ledige. 7 % angiver at de lavet noget andet, hvilket dækker over at være samtidig studerende og i job, at være i et job som de er i tvivl om relevansen af eller er på barsel.

4 Figur. Er du på nuværende tidspunkt (n=67) I arbejde indenfor professionsområdet for min uddannelse I andet arbejde, som er faglig relevant for min uddannelse som PB i Ernæring og Sundhed I arbejde udenfor det ernærings- og sundhedsfaglige område 7% 5% 5% Under uddannelse 40% Ledig Andet - skriv nedenfor 7% Note: Der er rundet op og ned til hele tal I forhold til undersøgelsen i 0 er tendenserne de samme mange læser videre fra uddannelsen. Ledigheden blandt de adspurgte dimittender var dog i 0 på %, hvor den i denne undersøgelse kun er 4 %. Hvis man sammenligner de forskellige studieretninger, så er billedet nogenlunde det samme. I alt har svaret, at de ikke ønsker et job som professionsbachelor i ernæring og sundhed. af disse læser eller har læst videre og ønsker derfor efterfølgende job på baggrund af den nye uddannelse..0 Overordnet tilfredshed med uddannelse Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt dimittenderne i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, ment som en overordnet vurdering af alt i uddannelsesforløbet, undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau etc. Som det fremgår af nedenstående figur svarer 9 % af den samlede gruppe "i høj grad", mens 64 % svarer "i nogen grad". 4 % er "i mindre grad" tilfredse, mens % "slet ikke" er tilfredse. Der er lidt forskel på besvarelserne på de forskellige studieretninger. På KD er tilfredsheden højst, mens der er større spredning på de to andre studieretninger. Overordnet set er 7 % i høj eller nogen grad tilfredse, hvilket kategoriseres i Metropol som et tilfredsstillende resultat. Det skal bemærkes, at den tilsvarende andel i 0 var 5 %, så der er derfor sket en positiv bevægelse mod en større overordnet tilfredshed med uddannelsen blandt de adspurgte på kun år. 4

5 Figur : I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din uddannelse? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 8% 6% 58% 6 5% 8% 9% % 0% % % % 0% 6% % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen I denne undersøgelse har der været fokus på arbejdsbelastningen på uddannelsen, herunder de studerendes egen indsats og hvilke krav de oplever. Herunder er dimittenderne blevet spurgt, hvorvidt de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium eller mere eller mindre end et fuldtidsstudium. Hertil svarer ca. halvdelen (46 %), at de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium, og ca. halvdelen (5 %), at de oplever den som mindre end et fuldtidsstudium. Fordelt på studieretninger ses, at dimittender fra KD i høj grad har oplevet uddannelsen som et fuldtidsstudium, mens det i mindre grad gælder for LFS hvor 6 % angiver arbejdsbelastningen som mindre end fuldtid. 5

6 Figur : Hvordan oplevede du den samlede arbejdsbelastning på din uddannelse? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % Som mere end et fuldtidsstudium 46% 75% 8% 4 Som et fuldtidsstudium 5% 5% 6% 5% Som mindre end et fuldtidsstudium ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal Dimittenderne vurderer, at de har lagt en stor indsats i uddannelsen. Næsten alle dimittender angiver indsatsen som enten meget stor, stor eller middel, med en overvægt af besvarelser på stor indsats, som det fremgår af figuren nedenfor. Billedet er det samme på alle tre studieretninger, dog vurderes indsatsen højest på KD. Figur 4: Hvilken indsats vurderer du, at du lagde i din uddannelse? 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% % 6% % 6% Meget stor indsats 57% 8% 56% 60% Note: Der er rundet op og ned til hele tal 9% 0% 6% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorvidt de oplevede, at de faglige krav de mødte på uddannelsen var passende. Her svarer den største gruppe (5 %) at kravene var lidt for lave, mens 9 % svarer passende, 9 % svarer alt for lave og % svarer lidt for høje. 8% Stor indsats Middel indsats Lille indsats Meget lille indsats ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (4) 6

7 Som det også ses af figuren nedenfor gælder det på alle tre studieretninger, at den største andel af respondenterne oplever, at de faglige krav var lidt for lave. Figur 5: Hvordan oplevede du de faglige krav til dig som studerende undervejs i uddannelsen? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % 75% 5% 56% 9% 8% 4 5% 9% 0% % 6% Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal I forhold til krav til deltagelse oplever de fleste (6 %) at de har været passende, mens 7 % oplever, at de var lidt for lave og % oplever, at de var alt for lave. På alle tre studieretninger er der et flertal der oplever, at kravene til deltagelse er passende. Især på LFS er andelen høj idet 69 % angiver, at der var passende krav. Figur 6: Hvordan oplevede du kravene til deltagelse til dig som studerende undervejs i uddannelsen? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 69% 6% 58% 8% 40% 7% % % 0% 0% % Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal 7

8 En overordnet analyse af spørgsmålene om arbejdsbelastning peger på, at en stor gruppe ser uddannelsen som mindre end et fuldtidsstudium, og mange synes de faglige krav og krav til deltagelse er lidt for lave. Til gengæld har ønsket om højere krav, ikke forhindret de studerende i at lægge en stor indsats på studiet. 5.0 Fastholdelse 8 af respondenterne svarende til 4 % svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen Årsager til at blive på studiet undervejs på studiet. Derefter er de blevet spurgt om, hvorfor de alligevel er blevet på studiet. Ikke starte forfra: Nævnt antal gange Svarene ses i tekstboksen. Den største gruppe ønskede ikke at starte forfra. En stor gruppe er blevet på studiet, fordi de ville bruge uddannelsen til at læse videre (typisk på universitetet). Der er fem, som angiver at de er blevet, fordi de syntes, at studiet var spændende, tre er blevet på grund af det sociale og en fremhæver undervisere. Derudover er der nogle, der svarer, Kunne bruge udd. til at læse videre: Vidste ikke hvad jeg ellers skulle: Studiet var spændende: Håb på bedring: Det sociale på studiet: Ville gerne være PB i Ernæring og sundhed: Underviser: Økonomi: at de ikke vidste, hvad de ellers skulle, at de gerne ville færdiggøre eller lignende. 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der var nogle emner/områder, der evt. burde have en højere prioritet i uddannelsen, så den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav, dimittenderne møder. I boksene fremgår alle svar inkl. hvor mange der har svaret det. Der er en boks pr. studieretning, da de er fagligt forskellige. På SFF er der mange respondenter og derfor også mange besvarelser. De fleste går på kerneområderne ernæring og sundhed, og der er også en del der efterspøger mere indenfor de naturvidenskabelige fag og mere praktik. Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - SFF Nævnt antal gange Sundhed, herunder folkesundhed og sygdomslære: 9 Ernæring: 7 Naturvidenskabelige fag: 4 Psykologi og vejledningsmetodik: Praktik: Biokemi: Statistik: Projektledelse: Madlavning: Brug af analyseprøver: Projekter i samarbejde med virksomheder: 8

9 På LFS er der to, der nævner projektledelse, som et emne, der bør have højere prioritet og resten af emnerne fordeler sig også primært på områder af relevans for det praktiske arbejde indenfor feltet. På KD er de naturvidenskabelige emner dem der nævnes mest samt et ønske om mere kobling mellem praksis og teori. Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - LFS Projektledelse () Fødevaresikkerhed Erhvervsøkonomi Iværksætteri Køkkenfaglighed Praktisk erfaring Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - KD Naturvidenskab () Biokemi Sammenhæng mellem praktik og teori Praktisk tilgang til sonde- og parenteral ernæring 7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke på, i hvor høj grad de kompetencer som dimittenderne har fået med fra uddannelsen matcher de krav og behov som dimittenderne rent faktisk møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt de dimittender, som er i arbejde inden for ernærings- og sundhedsområdet eller i et arbejde, som er fagligt relevant for uddannelsen, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Som det ses af nedenstående figur svarer 8 %, at deres kompetencer "i høj grad" er relevante, og 45 % svarer, at de "i nogen grad" er relevante. 8 % svarer " i mindre grad" og ingen svarer "slet ikke". 7 % vurderer, at deres kompetencer overordnet set er relevante. Hvilket kategoriseres i Metropol som et relativt lavt resultat. Dette er lavere end ved dimittendundersøgelsen i 0, hvilket formentlig primært skyldes, at spørgsmålet er blevet stillet til en bredere målgruppe, dvs. også til dimittender, der ikke er ansat direkte i stillinger som PB i Ernæring og Sundhed. Da respondentgrundlaget på dette spørgsmål er ret lille for studieretningerne KD og LFS (da det kun stilles til respondenter der er i fagligt relevant arbejde og ikke til dimittender, som arbejder sideløbende med deres videreuddannelse) giver det ikke mening at sammenligne på tværs af studieretninger. 9

10 Figur 7. I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som PB i Ernæring og Sundhed er relevante i forhold til den funktion, du udfører? (n=40) 50% 40% 0% 0% 0% 0% 45% 8% 8% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Der er rundet op og ned til hele tal Hvis man sammenligner med aftagernes holdning i Metropols aftagerundersøgelse fra foråret 0 med enslydende spørgsmål, svarer 5 % af aftagerne, at dimittendernes kompetencer "i høj grad" er relevante, mens 6 % svarer "i nogen grad", dvs. aftagerne er mere positive end dimittenderne. I figuren nedenfor ses på udviklingen gennem de sidste fire undersøgelser, hvor spørgsmålet er blevet stillet fra dimittend- eller aftagervinkel ved at beregne et gennemsnit af besvarelserne for at kunne sammenlignes. Det ses, at niveauet konstant ligger på et pænt niveau, dvs. på eller over tre (som svarer til i nogen grad ) og at niveauet er stabilt på tværs af år og respondentgruppe, selv om det er faldet lidt med denne undersøgelse. Aftagernes vurdering er generelt højere end dimittendernes. 0

11 Figur 8: Udvikling på spørgsmålet "I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som PB i ernæring og sundhed er relevante i forhold til den funktion du udfører?",6,4,,0,8,4, Aftager 0 (n=5) Dimittend 0 (n=69), Aftager 0 (n=79),0 Dimittend 0 (n=67) Gennemsnit (="I høj grad", ="I nogen grad", ="I mindre grad", 4="Slet ikke") Note: Der er rundet op og ned til hele tal 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau Vi har spurgt dimittenderne om centrale kompetencer, som er en del af studieordningen, og som de derfor bør have fået med sig fra uddannelsen. Dimittenderne er blevet spurgt, dels om hvor vigtige de mener, de enkelte kompetencer er for at kunne varetage deres opgaver som PB i Ernæring og Sundhed, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Da kompetencerne er forskellige på de forskellige studieretninger behandles de hver for sig. SFF Vigtigheden af kompetencerne ud af kompetencer vurderes til at være "meget vigtige" eller "vigtige" af mindst 80 % af dimittenderne. Dette tyder på, at det er de rette kompetencer, som der lægges vægt på i studieordningen i forhold til arbejdsmarkedet. De tre kompetencer, som flest dimittender anser for "meget vigtige" er: Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (8 %) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (70 %) Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder (70 %) Den kompetence, som færrest vurderer som enten vigtig eller meget vigtig er Kompetencer i tilberedning af fødevarer. Denne kompetence finder 6 % mindre vigtigt og 7 % svarer ikke vigtigt.

12 Figur 9. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU, SFF (Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling)? (n=7). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb. 70% 0%. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer 7% 4 9%. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer 8% 5% 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 56% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale 4 4 % 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 4 48% 7% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 70% 0% 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 6% 6% 7% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 59% 7% 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver % 6% 5% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Dimittenderne spørges også om hvilke tre kompetencer, som er de vigtigste for at kunne varetage opgaverne som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Her er det de samme tre kompetencer, som viser sig som de vigtigste, nemlig: Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (Kompetence ) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (Kompetence ) Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder (Kompetence 7) Derudover er der en vis spredning i, hvad dimittenderne oplever som det vigtigste, formentlig afhængig af hvilket job de har.

13 Figur 0. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU, SFF (Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling)? (n=6). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb. 8% % %. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer 8%. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer % 5% % 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 9% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale 8% % 8% 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 8% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder % % 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 5% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 5% 8% 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver % % Note: Der er rundet op og ned til hele tal. prioritet. prioritet. prioritet Dimittendernes niveau inden for kompetencerne Dimittenderne spørges om hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de 0 udvalgte kompetencer. Der er tre kompetencer, hvor niveauet vurderes som mindst mellem af alle respondenter. Det drejer sig om: Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik (Kompetence 9) Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (Kompetence ) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (Kompetence ) Den første af disse tværfagligt arbejde er også den kompetence, hvor flest har svaret, at deres niveau er meget højt, nemlig 4 %. Den næsthøjeste er kompetencer i tilberedning af fødevarer, hvor 0 % vurderer deres niveau

14 som meget højt, men her er der også 0 % der vurderer deres niveau som lavt og spredningen er dermed relativt stor. Den kompetence, som dimittenderne vurderer at have klart det laveste niveau indenfor er foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets- og træningsprogrammer. Her vurderer 7 % at deres niveau er lavt eller meget lavt og ingen vurderer det over middel. Figur. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (SFF, Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling) (n=7). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb.. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 7% % 6% 9% 48% 6% 6% 56% 4 0% 48% 7% 5% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale % 7% 7% 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 7% 7% 5% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder % 4 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0% 9% % 0% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 6% % 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 7% % 5% 9% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt Sammenhæng mellem vigtighed og niveau Der er et vist overlap mellem de kompetencer der fremhæves som de vigtigste og de kompetencer, hvor niveau et er højt. Samtidig er der også et overlap mellem de kompetencer, som er mindst vigtige og dem hvor niveauet angives til at være lavest. En sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau kan ses i nedenstående oversigt. 4

15 Figur. Sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Vigtighed: Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt Dimittenders niveau: Højt Kompetence Kompetence Kompetence 7 Kompetence 9 Kompetence 5 Middel Kompetence Kompetence 4 Kompetence 6 Kompetence 8 Kompetence 0 Lavt Kompetencerne er placeret indenfor den kategori under vigtighed og niveau (f.eks. meget vigtig eller højt niveau), som størstedel, dvs. 50 % eller flere af dimittenderne har svaret. Af oversigten ses at der er en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. De fire kompetencer som kategoriseres som meget vigtige ligger alle fire i kategorien højt niveau. De kompetencer, hvor niveauet er lavere (middel) vurderes også som vigtige, men altså ikke på samme niveau som de fire vigtigste. Den ene kompetence, hvor niveauet var lavest, nemlig foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets- og træningsprogrammer, har dog et gennemsnitsniveau i den lave ende af middel, og dette kunne være et potentielt fokusområde, idet kompetencen vurderes som meget vigtig eller vigtig af 8 % af respondenterne. LFS Vigtighed af kompetencerne Der er kun seks respondenter, der har besvaret spørgsmålene om kompetencer på denne studieretning, da de kun er givet til dimittender som er eller har været i relevant job. Derfor skal nedenstående tages med det forbehold at enkelttilfælde kan give store udsving. Alligevel kan der måske ses nogle tendenser i analysen. Da der er under ti respondenter angives tallene i absolutte tal i stedet for procent. 5

16 Èn kompetence fremhæves som meget vigtig af alle respondenter, nemlig: omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder Herudover er to kompetencer vurderet som meget vigtige af fire ud af de seks dimittender og i øvrigt som vigtige af de to øvrige, nemlig: Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer De to mindst vigtige, idet en dimittend har fundet dem ikke vigtige og kun to har fundet dem meget vigtige. Det drejer sig om følgende to: Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling Kompetencer i tilberedning af fødevarer Figur. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service)? (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management 4. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 4 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 6 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 4 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Når dimittenderne bliver bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer ses et meget blandet billede (se figuren nedenfor). Fire kompetencer kan dog 6

17 fremhæves. Den kompetence, som flest nævner blandt de tre vigtigste er Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver, som fire har peget på blandt de tre vigtigste kompetencer. De to som flest har peget på som de allervigtigste er kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed og Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis, som begge er nævnt af to. Derudover er omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder nævnt af en dimittend i hver kategori. Figur 4. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service)? (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 0 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver. prioritet. prioritet. prioritet Dimittendernes niveau De fleste respondenter vurderer, at deres niveau er mindst mellem på alle kompetencer. På en kompetence vurderer alle respondenter, at deres niveau er enten meget højt eller højt. Det drejer sig om; Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder. 7

18 Derudover er der tre kompetencer, hvor alle dimittender mener at deres niveau er mindst mellem : Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol Igen ses at der er stor spredning på kompetencer i tilberedning af fødevarer, hvor fire svarer, at niveauet er højt, mens én svarer, at det er lavt. Indenfor to kompetencer vurderes niveauet lidt lavere, idet to svarer at deres niveau er enten lavt eller meget lavt. Det drejer sig om: Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver Figur 5. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service) (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 4 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 5 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 4 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt 8

19 Sammenhæng mellem vigtighed og niveau Der er et vist overlap mellem de kompetencer der fremhæves som de vigtigste og de kompetencer, hvor niveauet er højt. Den kompetence, som er mest vigtig, nemlig omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder er for eksempel også den kompetence hvor niveauet vurderes højst. Samtidig er den kompetence, hvor niveauet vurderes lavest også blandt de to mindst vigtige kompetencer. Der er således en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. KD Der er kun tre fra studieretningen KD, der har besvaret denne del af skemaet, da spørgsmålet kun er stillet til dimittender, som primært er i arbejde og ikke dimittender som arbejder sideløbende med deres videreuddannelse, hvilket gør sig gældende for fra KD. Alle kompetencer vurderes som meget vigtige eller vigtige af alle dimittender. De tre dimittender vurderer tre af kompetencerne som meget vigtige. Det drejer sig om Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 9

20 Figur 6. Hvor vigtigt vurderer du nedenstående kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (KD, Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9. Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Det er de samme tre kompetencer, der fremhæves, når dimittenderne bliver bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer. Særligt kompetencen Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter vurderes som den allervigtigste af to ud af tre respondenter. 0

21 Figur 7. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (KD, Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9. Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver prioritet. prioritet. prioritet 0 Dimittendernes niveau og sammenhæng mellem vigtighed og niveau De tre dimittender vurderer, at deres niveau ligger fra meget højt til mellem på alle kompetencer. Særligt den vigtigste kompetence Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter er der to ud af tre, der vurderer at deres niveau er meget højt. Det samme gør sig gældende for kompetencen at omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder. Denne kompetence har scoret højt på alle tre studieretninger. Der er generelt god sammenhæng mellem vigtighed og niveau.

22 Figur 8. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (KD,Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9.Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver også spurgt til, om der er andre kompetencer udover de ti, som de vurderer som vigtige. Fire dimittender har svaret noget konkret på dette. De har svaret følgende: At man har kendskab til et bredt udsnit af teorier mv. og ved hvor man kan finde nye. Projektledelse Økonomisk forståelse. Tolerance overfor forskellige mennesker Dimittendrapporten for Ernæring og Sundhed afsluttes hermed. For at se resultaterne i et bredere og tværgående perspektiv, se Dimittendundersøgelse på grunduddannelser 0 i Metropol. Heri fremgår analyser på tværs af samtlige uddannelser på Metropol.

23

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen

Læs mere

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Evaluering af Sundhedsklinikken 2014

Evaluering af Sundhedsklinikken 2014 Evaluering af Sundhedsklinikken 2014 Kolofon Dato 20. juni 2014 Evaluering af Sundhedsklinikken Selma Maksumic, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælper Therese Sachs, Specialkonsulent Professionshøjskolen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 %

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Hvad er dit køn? Har du fået job? Inden for hvilken gren

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt

National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt 1 Indholdsfortegnelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed... 4 Professionsbachelor

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL, KBH.

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL, KBH. Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDBUD UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL, KBH. Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødereferat Mødedato: Mandag den 11. juni 2012 Mødested: Campus Slagelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Afbud: Ulla Maria Mortensen (formand)

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 491 af 11/05/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 095.704.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det

Læs mere

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016 RAPPORT Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 2 Opsummering af undersøgelsens resultater... 4 2.1 Beskæftigelse og arbejdsområder...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Oplægget hviler på de UCL-dimittendundersøgelser, der ligger på ucl.dk og dimittendundersøgelser fra Metropol og UCC. Først præsenteres en grundlæggende analyse af dimittendundersøgelsen,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag

kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag Erhvervsakademiet Lillebælt Foråret 2015 en samlet præsentation af universets arbejde med kvalitetssikring herunder uddannelsernes videngrundlag, niveau

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED Sygeplejerske Holstebro 1. semester 95 83 87% 95 6,25 2. semester 37 35 95% 37 7,65 Modul 10: Akut og kritisk

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 3. semester Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Institut for sundhedsuddannelse

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012 PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI Center for Studiekvalitet 2012 Dimittend- og aftageranalyse EAK EL-Installatør Center for studiekvalitet F2012 Indhold Indhold... 2 Konklusion...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej

Læs mere

Studiemiljøundersøgelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole 2015

Studiemiljøundersøgelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole 2015 Studiemiljøundersøgelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole 2015 I okt. nov. 2015 gennemførte højskolen en Studietilfredshedsundersøgelsen for fuldtidsstuderende, som også inkluderede studerende i

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 13 Efterår 2016 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed

Læs mere

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup,

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. Ergoterapeutuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013. Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Ergoterapeutuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

ERGOTERAPEUT. Dimittend- og beskæftigelsesundersøgelse Juni 2016 UC SYD

ERGOTERAPEUT. Dimittend- og beskæftigelsesundersøgelse Juni 2016 UC SYD ERGOTERAPEUT Dimittend- og beskæftigelsesundersøgelse Juni 2016 UC SYD Dimittendundersøgelse, juni 2016 side 2 Beskæftigelsesundersøgelse juni 2016 (dimittender fra juni 2015) side 10 August 2016 Dimittendundersøgelse,

Læs mere

Uddannelsesudvalgsmøde Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

Uddannelsesudvalgsmøde Ernærings- og Sundhedsuddannelsen Dato & tid 21. marts, 2012 Referent Christina Wind Afbud Helle Stang Traasdahl Deltagere Bente Kirkeskov, Alice Linning, Dorte Tind, Ginny Rhodes, Lasse Kristiansen, Jon Fuglsang Lind, Bent Egberg Mikkelsen,

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhold 1 Indledning... 3 Formål og fokus... 3 Design og indhold... 3 Distribution af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens population

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I TANDPLEJE

PROFESSIONSBACHELOR I TANDPLEJE PROFESSIONSBACHELOR I TANDPLEJE RESULTATER 215 2. Ansøgere, optag, STÅ, dimittender 3. Overgang til beskæftigelse 4. Karaktergennemsnit ved afsluttende eksamen 5. Tilfredshed - tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn

Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn 1 UCL, læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Rapport aftagerundersøgelse 2013, LU Fyn Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn Vedr. dimittender fra juni 2012 og 2013, årgang 2008 og 2009.

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering

CBS Evaluering og Akkreditering CBS Evaluering og Akkreditering EVALUERING AF HD-studier Afsluttende evaluering af studiet som helhed Til offentliggørelse UNDERVISNINGSÅRET 2012/13 20. november 2013 INDHOLD 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere