Ekspropriation af del af matr. nr. 200

Transkript

1 Dato 13. juni 2014 Dokument 13/15078 Side Ekspropriation af del af matr. nr. 200 Du har i brev af 4. juli 2013 på vegne af T klaget til Vejdirektoratet over Kommunens beslutning af 10. juni 2013, om ekspropriation af en del af din klients ejendom, matr.nr. 200 til anlæg af den offentlige sti Al stien. Vi har den 19. december 2013 sendt et udkast til afgørelse i sagen. Du har efterfølgende sendt bemærkninger i sagen - senest ved brev af 10. juni Du begrunder blandt andet din klage med, at - man har pligt til at værne om naturen, jf. naturbeskyttelseslovens 1 og 15 - der findes andre og billigere alternative muligheder for gennemførelsen, herunder at kanonstillingerne ikke længere er synlige - ekspropriation kun skal foretages, når det er absolut nødvendigt. Nødvendighedskriteriet er ikke opfyldt i denne sag, fordi der er andre alternativer til at opnå det ønskede stiforløb samt at der er andre alternativer til at komme til det ønskede mål fra strandsiden. Som dokumentation for dette har du fremsendt en række fotografier af strandens forløb, og at - der er tale om forskelsbehandling, når kommunen vil etablere Al stien, men ikke til G stien. Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Kommunens beslutning af 10. juni 2013, om at ekspropriere 292 m² fra din klients ejendom matr.nr Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriationen. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Baggrund Det fremgår af sagen, at Kommunen den 29. maj 2013 traf endelig beslutning om at anlægge en vandresti fra til B bro under navnet Al stien, og at den nødvendige arealerhvervelse er sket ved ekspropriation af 292 m² af din klients ejendom matr.nr. 200 Niels Juels Gade 13 Postboks København Telefon tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Ekspropriationen af en del af matr. nr. 200 skal for at sikre et sammenhængende stiforløb fra kysten til kommunevejen vest for din klients ejendom. Kommunen indkaldte den 8. februar 2013 til åstedsforretning. Den blev afholdt den 14. marts 2013, hvor du deltog for og med din klient. Du bistod endvidere en anden lodsejer, som ejer matr.nr Der deltog endvidere fire medarbejder fra kommunen. Kommunen udsendte den 25. marts 2013 en protokol til samtlige deltagere fra åstedsforretningen. Byrådet traf den 29. maj 2013 endelig beslutning om ekspropriation, og denne beslutning blev meddelt de relevante lodsejere, herunder din klient, den 10. juni Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til? Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i forbindelse hermed tilsidesætte en kommunes beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Dette fremgår af vejlovens 1 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet stiprojekt. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning f.eks. naturbeskyttelsesloven. Men vi kan påse, om de fornødne tilladelser efter anden lovgivning er indhentet i forbindelse med en ekspropriation. Vejlovens bestemmelser om ekspropriation Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske. Dette fremgår af vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse blandt andet ske til udvidelse af eksisterende offentlige veje samt nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det. Vores vurdering Almenvellets interesse Det fremgår af sagens oplysninger, at Byrådet i august 2007 vedtog at igangsætte arbejdet med en stiplan, som skulle sikre et sammenhængende stinet i kommunen og forbedre mulighederne for adgang til naturen. I kommuneplanen er det fastslået, at tilgængelighed til naturen fremmer den almene sundhed, fastholder Kommunen som et attraktivt sted at bo, og øger tilgangen af turister. Derfor har kommunen udarbejdet en stihandlingsplan, der lægger vægt på kystnære vandreruter og omfatter G stien, A stien og Al stien. Ekspropriation af en del af din klients ejendom er således en udmøntning af del af denne plan, idet din klients ejendom indgår som en del af vandreruten fra S til B kaldet Al stien. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 2

3 Begrundelsen for anlæg af stien er kommunens ønske om at sikre og forbedre tilgængeligheden til naturen, landskabet og kysterne. Herudover har kommunen den 14. september 2013 oplyst, at den vedtagene stihandlingsplan baserer sig på tilbagemeldinger fra offentligheden og turistorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Vi har på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at etableringen af stien er i almenvellets interesse, jf. vejlovens 43, stk. 1. Nødvendighedskravet Udover at ekspropriationen skal tjene almenvellet, er det ligeledes en betingelse, at indgrebet er nødvendiggjort af den almene interesse, jf. ordene kræver det i grundlovens 2 73, stk. 1, 2. pkt. Nødvendighedskravet er en naturlig konsekvens af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der generelt stiller krav til forvaltningens skønsmæssige afgørelser om indgreb. Det betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige. Indgrebet skal således stå i rimeligt forhold til målet. Du skriver blandt andet, at anlægget af stien ikke er nødvendig, fordi det er muligt at opnå samme resultat ved en alternativ linjeføring, og fordi kommunen har valgt ikke at anlægge G stien. For så vidt angår alternative linjeføringer henviser vi til afsnittet nedenfor. Kommunen har oplyst, at eksemplet med G stien stammer fra 2010, og drejer sig om 3 km lang sammenhængende strækning, hvor samtlige lodsejere var i opposition til gennemførelsen af en sti. Der blev efter forgæves forhandlinger med hver enkelt, taget politisk beslutning (Teknik- og Miljøudvalget) om at genoptage forhandlingerne. Da dette ikke gav noget resultat, blev denne strækning nedprioriteret, og den er derfor først med på programmet i Kommunen oplyser endvidere, at det var afgørende for denne løsning, at de allerede etablerede strækninger af G stien kunne fungere som selvstændige turforløb ind til da. Der er således ikke taget endelig stilling til, om kommunen vil ekspropriere på et senere tidspunkt. Men G stien er som nævnt en del af den samlede stihandlingsplan for Kommunen. Vi forstår sagen således, at Al stien og G stien ikke er afhængige af hinanden, men at de to sti forløb på sigt skal danne et sammenhængende rekreativt stiforløb i kommunen. Som nævnt er projektet med G stien ikke opgivet, men udskudt til Der er tale om en periode på ca. 3 år, hvilket må siges at være i den nære fremtid. 2 Danmarks Riges Grundlov, lov nr. 169 af 5. juni

4 Ekspropriationen af en del af din klients ejendom er nødvendig af hensyn til at skaffe et sammenhængende stiforløb fra kysten til kommunevejen vest for din klients ejendom - for at kunne tilvejebringe Al stiens formål med at skabe tilgængelighed for offentligheden. Dermed mener vi, at nødvendighedskravet er opfyldt i denne sag. Stiens linjeføring Det ligger inden for kommunens skøn at vælge mellem flere forskellige linjeføringer. Vejlovens indeholder ikke nærmere regler for dette. Du har foreslået kommunen to alternative ruter til stiens linjeføring. Det første alternativ er at følge vejen S skov fra A og op til S by. Du skriver, at denne løsning vil være billigere for kommunen, og samtidig vil man få færdsel forbi flere bevaringsværdige ejendomme i området. Kommunen vurderer ikke, at dette forslag er anvendeligt. Begrundelsen herfor er, at der allerede er opnået aftale om stiadgang langs kysten sydfra ind til din klients ejendom. Baggrunden for dette er dels at sikre den kystnære adgang og dels at øge formidlingen af kulturlandskabet, idet stiforløbet passerer kanonstillingsområder fra prøjsernes overgang i Kommunen mener ikke, at din først nævnte alternative rute opfylder disse kriterier. Det andet alternativ er at følge kyststrækningen rundt om S H. Du mener, at når man i forvejen har lagt et tracé flere steder ud til kysten, så bør det være muligt at føre strækningen hele vejen rundt langs kysten. Endvidere har du har til dokumentation for, at det er muligt at gå på stranden, frem for at gå på kystskrænten, fremsendt et stort antal fotografier af strandkanten med henblik på at påvise, at det er muligt at benytte dette areal til det ønskede formål. Kommunen mener ikke, at det er muligt at benytte stranden mod A til det ønskede stiformål. Stranden er ufremkommelig som adgang for et bredt publikum, dels fordi den er meget stenet og bevokset, dels fordi den ofte er overskyllet ved højvande. Disse forhold kan ikke afhjælpes på selve stranden, som er underlagt beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven. Den konstante påvirkning fra sundet med sand- og stentransport gør det endvidere praktisk umuligt at have en stabil tilgængelighed. Det har derfor været kommunens vurdering, at muligheden for at kunne formidle kulturhistorien, her de kystnære batteristillinger fra 1864, bedst kan ske ovenpå kystskrænten lige bag strandarealet. Kommunen har i sin undersøgelse af projektet vurderet muligheden for at ændre projektet i overensstemmelse med dine alternative forslag. Resultatet af undersøgelserne har vist, at den valgte løsning bedst tilgodeser både offentlighedens interesse i at kunne opleve batteristillingerne, og samtidig fører til det mindst mulige indgreb i forhold til de berørte grundejer. Derfor er kommunens beslutning ikke i strid med proportionalitetsprincippet. 4

5 Det har kun været muligt at gennemføre frivillige aftaler på den første del af strækningen, som slutter ved batteristillingen. Kommunen har derfor været nødsaget til at ekspropriere en del af din klients ejendom for at kunne sikre et sammenhængende stiforløb. Med den valgte linjeføring er der foretaget så få ekspropriationer som muligt, idet kommunen har gennemført ekspropriation af en kort strækning i kanten af en skov, hvor en stor del i forvejen er en skovvej. Kommunen har oplyst, at hvis stien skulle videreføres langs kysten i henhold til dit alternativ 2 via S H - ville dette udgøre et væsentligt indgreb i tre private matrikler, herunder din klients ejendom. Valget af linjeføring er et forsøg på at foretage den mest skånsomme løsning, der samtidig opfylder kommune og stiplanens formål. Den sidste del af stiens linjeføring ad kommunevejen til V skov - er lagt væk fra kysten, men sikrer, at vandrerne kan følge en rute, som på sigt er planlagt at skulle slutte sig til et videre forløb i nabokommunen. Vi mener på den baggrund, at kommunen har foretaget en balanceret afvejning mellem hensynet til den enkelte borger, dennes ejendomsret og hensynet til almenvellet, inden den traf beslutning om den valgte linjeføring, herunder at en linjeføring nord for S H ville have forårsaget et større indgreb på blandt andet din klients ejendom. Vi har således ikke grundlag for at kritisere kommunens valg af linjeføring for stien. Ligebehandlingsprincippet 3 Ifølge det forvaltningsretlige princip, lighedsprincippet, skal forvaltningen i almindelighed behandle væsentligt lige forhold ens i retlig henseende. Du skriver, at Kommunen også andre steder i kommunen har ønsket at udlægge vandrestier. Kommunen har i den forbindelse forsøgt at indgå aftaler med de implicerede lodsejere, men da de ikke har ønsket at indgå aftaler med kommunen, har man valgt ikke at ekspropriere de pågældende arealer. Dette gælder for eksempel for etableringen af G stien. Som nævnt ovenfor er det fortsat kommunens hensigt at anlægge G stien. Vi har på baggrund af sagens oplysninger ikke anledning til at antage, at kommunen ved beslutning om ekspropriation af en del af din klients ejendom har udsat din klient for usaglig forskelsbehandling, idet projektet med anlæg af G stien ikke er opgivet, men udskudt til at blive anlagt inden for en kort årrække. Vi mener derfor ikke, at din klient har været udsat for usaglig forskelsbehandling. Samlet vurdering vedrørende linjeføring, ligebehandling og nødvendighed af ekspropriationen 3 Lighedsprincippet benævnes også som det forvaltningsretlige forbud imod usaglig forskelsbehandling. 5

6 Vi mener, at ekspropriationen er nødvendig både af hensyn til almenvellet, i forhold til den valgte linjeføring, jf. ovenfor, men også tidsmæssigt i forhold til anlægget af G stien. Valget af linjeføringen er således sket på baggrund af række konkrete hensyn herunder ønsket om at finde en linjeføring, der blandt andet viser kanonstillingsområderne i 1864, som beskrevet tidligere. Om en besigtigelse Du har anført, at Vejdirektoratet bør besigtige forholdene for at danne sig et retvisende indtryk af sagen. Vi mener, at det af sagens akter fremgår, hvorfor kommunen er nået frem til den valgte linjeføring. På baggrund af kommunens oplysninger i sagen mener vi således ikke, at en besigtigelse fra Vejdirektoratets side kan føre til en anden vurdering af sagen. Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens akter kan vi konstatere, at proceduren er fulgt. Erstatning Du skriver, at anlæg af vandrestien over din klients ejendom vil påvirke ejendommens værdi samt forstyrre privatlivets fred. Spørgsmålet om erstatning, herunder beregning af tabets størrelse henhører under taksationsmyndighedernes kompetence, jf. vejlovens 51, stk. 7. Vi kan derfor ikke tage stilling til disse spørgsmål. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed om størrelsen af en erstatning for ekspropriationen, skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse. Det følger af vejlovens 52, jf. lovens 57, stk. 1. Indbringelsen for taksationskommissionen skal ske senest 8 uger efter beslutningen om ekspropriation eller 4 uger efter endelig afgørelse af en klage over beslutningen. Konklusion Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Kommunenns beslutning af 10. juni 2013, om at ekspropriere 292 m² fra din klients ejendom matr.nr Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriationen. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. 6

7 Søgsmålsfrist Hvis din klient ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. pkt. 7