kommuneplantillæg nr INdsatsplan bilag til klimatilpasningsplan skanderborg kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kommuneplantillæg nr INdsatsplan bilag til klimatilpasningsplan skanderborg kommune"

Transkript

1 kommuneplantillæg nr INdsatsplan bilag til klimatilpasningsplan skanderborg kommune fremlagt i offentlig høring Xx. april til xx. juni 2014

2 Titel Indsatsplan Bilag til Klimatilpasningsplan - Kommuneplantillæg nr Udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s og med konsulentbistand fra COWI A/S Kommuneplantillægget er i offentlig høring i perioden x. april x. juni 2014 Illustrationer, kort og fotos COWI A/S og arcvision landscape Layout Kreativt Center, Skanderborg Kommune Henvendelse Skanderborg Kommune Kultur, Borgere og Planlægning Adelgade Skanderborg Tlf Skanderborg.kommune@skanderborg.dk Forsidefoto Oversvømmelserne på Agnetevej i Ry, 2012 indsatsplan

3 3

4 indsatsplan

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Klimatilpasning i Skanderborg Kommune... 6 Skanderborg... 9 Galten...19 Hørning...27 Ry...32 Låsby...39 Tværgående indsatser...42 Årshjul...43 Oversigt over indsatser

6 klimatilpasning i skanderborg kommune Skanderborg Kommune ønsker at tage fremtidens klimaudfordring op og se de muligheder, som det ændrede klima giver. Mere regn behøver ikke være et problem! Hvis vi i samarbejde leder efter de gode løsninger, kan vi lede vandet hen, hvor skaderne vil være mindst og merværdierne størst. Klimaændringerne kan med andre ord være med til at gøre vores byer og landområder kønnere og mere spændende at opholde sig i. Skanderborg Kommune vil sammen med Skanderborg Forsyningsvirksomhed motivere flest mulige til handling og inddrage dem, der bor og færdes i områderne, hvor der skal ske klimatilpasning. Ved en fælles indsats skabes de mest bæredygtige og innovative løsninger, som kan sætte vandet i spil på en positiv måde. Denne indsatsplan danner grundlag for det videre forarbejde med de indsatser, som Skanderborg Kommune ønsker at gennemføre i perioden Planen er dermed det styringsværktøj, som kommunen og forsyningen forpligtiger sig til at handle efter de kommende 4 år. Indsatsplanens indhold Indsatsplanen er bilag til Klimatilpasningsplanen for Skanderborg Kommune, kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplanen redegør for oversvømmelsesrisikoen i Skanderborg Kommune, og hvordan kommunen i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed vil håndtere de lokale udfordringer og tilpasse vores byer og det åbne land til klimaforandringerne. Planen beskriver byrådets målsætninger og fastlægger generelle retningslinjer for kommunens planlægning og myndighedsbehandling. Endelig udpeger Klimatilpasningsplanen 16 indsatsområder, hvor der forventes gennemført klimaindsatser i løbet af de næste 4 år. Indsatsplanen beskriver på et overordnet plan de mulige løsninger, der kan arbejdes med i de 16 indsatområder, samt en række generelle indsatser kommunen og forsyningen vil sætte i værk. Klimatilpasningsplanen vil som kommuneplantillæg blive indarbejdet i den kommende Kommuneplan 15. Hvis der på tidspunktet for revidering af kommuneplanen ligger nye og forbedrede oplysninger om oversvømmelsesrisikoen, vil dette blive indarbejdet i Kommuneplan 15, og Indsatsplanen vil blive opdateret. Indsatsplanen skal drøftes årligt mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed og løbende opdateres, hvis der er kommet ny, forbedret viden, eller der er gennemført tiltag, og der derfor er ressourcer eller behov for til at tage fat på nye initiativer. Miljøvurdering Klimatilpasningsplanen og Indsatsplanen følges af en miljøvurdering. Miljøvurderingen er foretaget på samme niveau som Klimatilpasningsplanen og Indsatsplanen. Når enkelte indsatser detailplanlægges, vil der derfor ofte skulle foretages en ny screening og vurderes, om der skal foretages en mere konkret miljøvurdering. Visse projekter vil kunne have et sådant omfang, at de evt. også skal VVM-vurderes (vurdering af virkning på miljøet). Prioriteringen Det vil ikke være muligt at lave en komplet klimatilpasning af vores kommune på én gang. Med denne Indsatsplan er der derfor truffet nogle politiske beslutninger om, hvilke geografiske områder, hvilke samfundsværdier osv., der skal sikres først og hvilke på længere sigt. På steder, hvor der er planlagt projekter af den ene eller anden slags, f.eks. byomdannelse eller ny infrastruktur, er det prioriteret at koordinere indsatsen og skabe gode sammenhængende løsninger, som skaber merværdi. Gennem denne prioritering har kommunen og forsyningen kunnet gruppere de mest nødvendige indsatser i 16 geografiske indsatsområder, hvor løsningerne både på det spildevandstekniske område og når det gælder løsningerne på overfladen hænger teknisk og logisk sammen. indsatsplan

7 Kort 5 Disse indsatsområder er: 1. Områderne langs Skanderup Bækken, Skanderborg 2. Områderne mellem Vestergade og Lille Sø, Skanderborg 3. Områderne ved Højvangens Torv 4. Området ved Egholmsbækken, Skanderborg 5. Skanderborg Sø 6. Galten nord 7. Galten syd 8. Områderne langs Mosagergrøften, Skovby 9. Områderne omkring Rema1000, Skovby 10. Torveområdet, Hørning 11. Erhvervsområdet ved Petersmindevej, Hørning 12. Agnetevej, Ry 13. Siimvej, Ry 14. Pressalit, Ry 15. Blochs Grund og det grønne område, Låsby 16. Hovedgaden og boldbanerne, Låsby. Listen er ikke en prioriteret rækkefølge. 7

8 Indsatsområder Indsatsplanen beskriver på de følgende sider de 16 indsatsområder nærmere. Beskrivelsen sker på baggrund af en overordnet screening af årsagen til oversvømmelserne og kommer med foreløbige bud på mulige løsninger. Der er også givet et bud på, hvem der skal bidrage til løsningernes realisering, forslag til mulig finansiering, og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre klimatiltaget. De væsentligste udgifter til realisering af klimaløsninger vil påhvile Skanderborg Forsyningsvirksomhed. Skanderborg Kommune vil primært inden for allerede afsatte anlægs- og driftsmidler indarbejde klimatilpasningen i kommende projekter. De private grundejere må dog forvente, at de også skal deltage i finansieringen, da løsningerne ofte er kombineret med gennemførelse af f.eks. kloakseparering. Blandt de øvrige risikoområder findes også flere skoler og institutioner. Her kan en fysisk gennemgang af de lokale forhold sikre bygninger mv. mod muligt indtrængende vand. Ud over de 16 prioriterede indsatsområder og de andre risikoområder, som løbende kan klimatilpasses, beskriver Indsatsplanen nogle tværgående og generelle indsatser. Mange beslutninger og planer skal nemlig tage hensyn til de øgede og hyppigere vandmængder. Derfor skal der laves nye og ændrede arbejdsgange i kommunens og forsyningens administration og i det interne samarbejde mellem kommune og forsyning. Det er vigtigt, at klimahensyn drøftes tidligt i arbejdsprocessen i forbindelse med en række opgaver og projekter, og tænkes ind som muligheder, frem for at det bliver dyrt og problematisk at indpasse vandet i projekterne senere. Ud over indsatserne i de 16 indsatsområder er der i forbindelse med kortlægningen fundet en række andre risikoområder. Disse områder er ikke udpeget som indsatsområder, da konsekvensen af en oversvømmelse er vurderet til at være betydeligt mindre end i indsatsområderne. For nogle risikoområder kan mindre, løbende tiltag eller ændringer i den løbende vedligeholdelse umiddelbart løse problemerne. Det kan f.eks. være, at en kantsten blot skal hæves på en strækning, eller en regnvandsledning ledes i en anden retning. indsatsplan

9 SKANDERBORG De ældre dele af Skanderborg og store dele af arealerne ned mod søerne er primært fælleskloakeret, mens de nyere byområder er separatkloakerede. De store terrænforskelle i byen er med til at øge presset på kloakledningerne. Der har gennem årene været en række oversvømmelser i byen, f.eks. i området mellem Vestergade og Lille Sø og langs Skanderupbækken. Klimakortlægningen viser, at en række områder i fremtiden vil være yderligere truet af oversvømmelser. I denne indsatsplan har vi ud fra terrænforholdene, indretningen af kloaksystemerne og sammenhængen mellem årsager og mulige indsatser, opdelt de særligt oversvømmelsestruede områder i fire områder: Området ved Skanderupbækken Området mellem Vestergade og Lille Sø Området ved Egholmsbækken Områderne ved Højvangens Torv. Indsatsområderne er udpeget, fordi konsekvenserne af oversvømmelse i disse områder vil være omfattende. Oversvømmelser vil lidt forskelligt fra område til område have væsentlig konsekvenser for materielle værdier i form af boliger og detailhandel. Mange mennesker vil derfor blive berørt, og store værdier i fare for at gå tabt. I området mellem Vestergade og Lille Sø og i området ved Adelgade, hvor Skanderupbækken har sit udløb i Skanderborg Sø (ved det kommende Lille Nyhavn) er nye byfortætningsprojekter allerede i gang eller i planlægningsfasen. Det vil derfor være naturligt og nødvendigt at indarbejde klimasikring i disse områder og deres opland nu. Dette bør ske dels for at forebygge oversvømmelser i de nye projektområder og dels for at mindske de nye byfortætningsprojekters belastning af regnvandssystemet i forbindelse med ekstreme regnvejrshændelser. Højvangens Torv Skanderupbækken Egholmsbækken Figur 1. Indsatsområder i Skanderborg Vestergade og Lille Sø 9

10 ^ ^ Godthåbsvej Regnvandsbassin ^ ^ ^ Anesmindevej ^^ ^ Skanderupbækken Kirkevej Jernbanevej Bryggervej P. B. Lundsvej Egholmsvej Banegårdsvej ^ Skanderupgade Nørregade Ladegårdsbakken Figur 2. Mulige klimaindsatser i områderne ved Skanderupbækken. Der forventes at skulle laves en række bassiner i og omkring Skanderupbækken (vist som stjerner), og skabes strømningsveje (blå pil) på terræn gennem nye eller eksisterende områder. Indsats nr. 1 Områderne langs Skanderupbækken Skanderupbækkens opland starter i området ved Godthåbsvej nordvest for stationen. Herfra løber vandet under jernbanen og Skanderborgvej, hvorfra det løber gennem tættere bebyggede områder i den ældre bydel omkring Egholmskvarteret ned mod midtbyen. Her har bækken har sit udløb i Skanderborg Sø, hvor Lille Nyhavn er planlagt. Undervejs krydser bækken bl.a. P. B. Lundsvej, Egholmsvej og Skanderupgade. Undervejs er der etableret flere regnvandsbassiner, der fungerer som buffere, når det regner. Størst af disse er regnvandsbassinet ved Anesmindevej. Dette bassin er i dag indrettet, så det også har en rekreativ anvendelse i de perioder, hvor belastningen ikke er så stor. Den samlede bassinkapaciteten vurderes dog utilstrækkelig i forhold til fremtidig ekstremregn. Klimaindsatser Skanderborg Kommune planlægger en byfortætning generelt i Skanderborg midtby og konkret i flere områder, som afleder regnvand til Skanderupbækken. Projekterne ved den tidligere telefoncentral på hjørnet af Egholmsvej/Kirkevej/Bryggervej og i Lille Nyhavn er allerede igangsat. De foreløbige undersøgelser viser, at der er en række muligheder for at forsinke og tilbageholde vandet, der løber i Skanderupbækken. Dette kan ske både ved at etablere bassiner i og omkring bækken og ved samtidigt at reducere vandføringen i bækken, ved at lede dele af regnvandet andre steder hen. Skanderborg Forsyningsvirksomhed planlægger en separatkloakering af et mindre område ved Anesmindevej og på sigt en større del af områderne langs Skanderupbækken. I denne forbindelse vil der formentligt under alle omstændigheder skulle laves en række regnvandsbassiner eller mere naturprægede vådområder opstrøms ved skovbeplantningerne langs Skanderborgvej og Vroldvej. Disse tiltag bør tænkes sammen med de nye klimatiltag i og omkring Skanderupbækken. I forbindelse med det Lille Nyhavns-projektet bør det overvejes at etablere vandkorridorer på terræn, f.eks. som vandkanaler fra Adelgade til Skanderborg Sø, for at sikre, at regnen ved ekstreme situationer ikke trænger ind i bygninger og anlæg, men i stedet ledes hurtigt mod søen. Også i andre tætbebyggede områder bør der arbejdes med at etablere vandkorridorer, som leder vandet uden om de væsentligste værdier mod bækken. De private lodsejere bør også på egne grunde overveje dette, hvis de ikke allerede har taget initiativer i den retning. Ud over vandkorridorer på terræn bør der i alle nye projektområder arbejdes med LAR-løsninger, som mindsker tilledningen til det belastede vandløb. indsatsplan

11 Endelig bør det undersøges, om en del af det regnvand, som føres til bækken fra vejafvandningsledning i Ladegårdsbakken, kan ledes andre steder hen. Klimaindsatserne i og omkring Skanderupbækken koordineres med indsats nr. 5 Skanderborg Sø, da vandstanden i søen kan få betydning for indsatserne ved Skanderupbækken. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området omkring Skanderupbækken, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheden for at indarbejde LAR-løsninger og vandkorridorer i nye projektområder undersøges Afkobling af regnvand fra vejafvandingsledning i Ladegårdsbakken undersøges Muligheden for etablering af regnvandsbassiner og oversvømmelsesarealer i og omkring Skanderupbækken i forbindelse med separatkloakering undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Separatkloakeringerne af både Anesmindevej og på længere sigt den resterende del af området er traditionelle tiltag, som forsyningen på normal vis vil gennemføre. Separatkloakeringen af Anesmindevej bør gennemføres samtidig med de nye klimatilpasningstiltag for at opnå størst mulig effekt i området i og omkring Skanderupbækken. De egentlige klimatilpasningstiltag, f.eks. etablering af en vandkorridor ved Adelgade og Lille Nyhavn samt indretning af en række områder til oversvømmelsesarealer, forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. Flere af disse på private arealer og i samarbejde med de private ejere eller projektudviklere. En række af bassinudvidelserne og etablering af nye bassiner vil primært fungere som buffere for at udjævne vandføringen i Skanderupbækken ved ekstreme regnhændelser og forventes derfor også at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. Realiseringen af flere byfortætningsprojekter er igangsat i området. For at skabe synergi mellem disse midtbyprojekt og klimatilpasningen bør tiltagene koordineres og gennemføres samtidigt. 1 Mulige indsatser i områderne langs Skanderupbækken Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Separatkloakering af Anesmindevej 2-3 Forsyningen Udvidelse og optimering af f.eks. regnvandsbassiner Etablering af bassin eller våde enge ved Iversvej Vandkorridorer ved Adelgade og Lille Nyhavn i samarbejde med private udviklere Separatkloakering af den resterende del af området 5-10 Medfinansiering 1-2 Medfinansiering 3-6 Medfinansiering Forsyningen 11

12 Figur 3. Til venstre vises områdets terrænforhold. Til højre vises, hvordan vandet løber på terræn i området mellem Vestergade og Lille Sø i forbindelse med fremtidige større regnhændelser Indsats nr. 2 - Områderne mellem Vestergade og Lille Sø I områderne mellem Vestergade og Lille Sø sker der i disse år flere større byomdannelser, og der er planlægges for yderligere byfortætningsprojekter, bl.a. ved Søtoften (Ovenvande). Store dele af byens afløbssystemer samles i området omkring Vestergade, og terrænet falder kraftigt fra Møllegade mod Vestergade og Lille Sø. Det betyder, at vandet naturligt samles i områderne mellem Vestergade og Lille Sø, og ved kraftige regnhændelser har kloaksystemet ikke tilstrækkelig kapacitet, hvorfor der kan ske oversvømmelser. Hvis der på traditionel vis skulle forebygges mod disse oversvømmelser, skulle der graves meget store kloakledninger ned i de eksisterede byområder, der afleder mod Lille Sø. Klimaindsatser Områderne mellem Vestergade og Lille Sø er allerede separatkloakeret, men de voldsomme terrænforskelle gør, at der alligevel vil forekomme oversvømmelser. Derfor bør der etableres vandkorridorer på terræn, hvor vandet ledes uden om bygninger og andre væsentlige værdier mod Lille Sø. Dette kan eksempelvis gøres ved at ændre Vestergades profil, så vandet ved ekstremregn holdes på kørebanen, f.eks. i en kanal i vejens ene side og videre til f.eks. Søtoften, som i forbindelse med det nye projekt Ovenvande kan indrettes med en vandkanal på en del af vejarealet. Alternativt kan der etableres rekreative vandkanaler gennem det nye byområde. I området vil der til rensning af regnvandet skulle reserveres arealer til bassiner og håndtering af regnvandet. På arealerne umiddelbart vest for Sølundsstien og i forbindelse med boldbanerne kan der etableres regnvandsbassiner eller grøfter, hvor vandet under normale forhold tilbageholdes og renses, inden det ledes ud i søen. Syd for de nye områder kan der laves åbne grøfter, hvorfra vandet siver videre ud i søen. Grøfterne kan indrettes, så der sker en rensning af vandet, inden det løber ud i søen. Disse områder bør indrettes, så de under voldsomme regnskyl kan rumme større vandmængder, inden de løber ud i søen. Særligt udformningen af disse grøfter skal koordineres med indsats nr. 5 Skanderborg Sø, da vandstanden i søen kan få stor betydning for udformningen af grøfterne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed planlægger fremover at separatkloakere store dele af området mellem Møllegade og Vestergade. I forbindelse med realiseringen af dette vil der være behov for bassiner til forsinkelse og rensning af regnvandet, inden det ledes ud i søen. Ved etablering af bassiner allerede nu, vil der skabes en synergi mellem klimatilpasningsprojekterne og den fremtidige separatkloakering. indsatsplan

13 Møllegade ^ Åben grøft ^ ^ Regnvandsbassin Sølundstien Opland 4.1 Åben grøft Vestergade ^ Regnvandsbassin Åben grøft Adelgade Lille Sø Figur 4. Mulige klimaindsatser i området mellem Vestergade og Lille Sø. Der kan laves en række bassiner (blå stjerner) og åbne grøfter til tilbageholdelse og rensning af regnvandet. Herudover bør der laves en række vandkorridorer (blå pile), som leder vandet uden om bygninger og andre værdier og direkte ud i søen ved skybrud. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheden for at afsætte arealer til bassiner og vandkorridorer i nye projektområder undersøges Muligheden for etablering af vandkorridorer på eksisterede vej- og stiarealer undersøges Muligheden for anvendelse af Skanderborg Sø som buffer undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Realiseringen af flere byfortætningsprojekter er igangsat i området. For at skabe synergi mellem dette midtbyprojekt og klimatilpasningen bør tiltagene koordineres og gennemføres samtidigt. Separatkloakeringerne af opland 4.1 mellem Vestergade og Møllegade og udførelsen af nye regnvandsbassiner til at kunne håndtere vandet herfra er traditionelle tiltag som forsyningen på normal vis vil gennemføre. Dette er også gældende for de områder i og omkring Vestergade, hvor der forventes at skulle laves vandkorridorer. De egentlige klimatilpasningstiltag - etableringen af vandkorridorer fra Vestergade ned til Lille Sø forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. Projekterne skal hovedsagelig laves på private arealer og i dialog med de private ejere eller projektudviklere. 2 Mulige indsatser i områderne mellem Vestergade og Lille Sø Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Separatkloakering af opland Forsyningen Etablering af regnvandsbassiner og grøfter ned mod Lille Sø Separatkloakering i områder med vandkorridorer på terræn 5-10 Forsyningen 3-5 Forsyningen Etablering af vandkorridorer på terræn 5-10 Medfinansiering 13

14 mange uddannelsessøgende på ungdomsuddannelserne, som ankommer på cykel eller med bus, benytter stiunderføringerne (Bystien og Skolestien) under de meget trafikerede veje Ladegårdsbakken og Højvangen. Ved Norgesvej viser kortlægningen, at der kan opstå oversvømmelser, som vil kunne trænge ind i bygninger. Indsats nr. 3 - Områderne ved Højvangens Torv I den nordlige del af Skanderborg omkring Ladegårdsbakken og Højvangen fungerer en stitunnel som sikker skoleveje for børn og unge til Campus Skanderborg. I løbet af 2014 forventes Dronning Sophies Allé at blive forlænget over jernbanen og tilsluttet Ladegårdsbakken i et nyt kryds. Området består primært af erhvervsbebyggelse nord for Ladegårdsbakken, og skoler og institutioner i campusområdet syd for Ladegårdsbakken. Klimaindsatser Selvom de udpegede områder ligger med en vis afstand, kan der alligevel skabes synergi med en overordnet løsning for de udpegede områder. Klimakortlægningen viser, at stitunnellerne kan være udsat for oversvømmelser. Hvorvidt dette faktisk vil være tilfældet kan være tvivlsomt, særligt for Skolestien, da der efterfølgende er fundet uoverensstemmelser i grundlaget for kortlægningen, og fordi der mangler oplysninger om de private kloakeringsforhold bl.a. ved Stark og i boligområderne ved N.F.S. Grundtvigs Vej. Før der planlægges indsatser i området, bør der derfor laves en bedre kortlægning for kunne afgøre, om stitunnellerne er i fare for oversvømmelser eller ej. Stitunnellernes profil bør overvejes ændret, så stier kan fungere som vandkorridorer på terræn ved ekstremregn, f.eks. ved at etablere en vandrende i stiens ene side. Da stierne som nævnt er eneste sikker skolevej for mange børn, skal der være fokus på, at oversvømmelserne er kontrollerede. I særligt ekstreme situationer kan det dog være nødvendigt at tænke i beredskabssituationer, hvor skolen advarer mod brugen af tunnellerne, og finder andre løsninger for at få børnene og de unge mennesker sikkert frem. En oversvømmelse af stierne vil ikke have de store økonomiske konsekvenser, men kan være vital, da stierne er de eneste sikre skoleveje i området og bruges af mange skolebørn fra den store bydel Højvangen hver dag. Også Der er igangsat en helhedsplanlægning dels for etageboligbebyggelserne og dels for campusområdet. Ved realisering af disse planer bør klimaindsatserne indarbejdes. Oasen Ophold Evt. Kiss n Ride MulƟbane P-plads Cykel-p P-plads Cykel-p Cykel-p X-House Camp Zone/ Shared space Slængemøbel Cross- t Trappe Ophold Parkour Cykel-p P-plads/Eventplads Beachvolley I forbindelse med forlængelsen af Dronning Sophias Allé bør muligheden for at flytte mere overfladevand mod øst undersøges. Der kan måske etableres en regnvandsledning eller en vandkorridor på terræn langs Danmarksvej. For at hindre at belastning skaber yderligere risikoen for oversvømmelse af stitunnellen under Ladegårdsbakken, bør muligheden for at lede regnvand ved voldsomme regnskyl til regnvandssøen nordvest for tunnelen undersøges. indsatsplan Bycenter Klimakortlægningen viser desuden, at der er risiko for, at vandet fra stitunnellen under Ladegårdsbakken kan løbe videre mod syd og oversvømme Vejdirektoratets bygninger på Thomas Helsteds Vej. Det bør i samarbejde med Vejdirektoratet undersøges, om der kan laves en lokal løsning, hvor vandet ledes bort fra bygningerne.

15 Norgesvej Danmarksvej Bystien ^ Ladegårdsbakken N. F. S. Grundtvigs Vej Thomas Helsteds Vej Campus Skanderborg Skolestien Figur 5. Klimaindsatser i området ved Højvangens Torv. Der kan laves strømningsveje (blå pile) på veje og stier, som sikre mod oversvømmelse af bygninger og af de vigtige sikre skoleveje i området. Fra Norgesvej og Danmarksvej kan vandet måske ledes til eksisterende sø/bassin (blå stjerne), der så må udvides. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Kortlægning for stitunnellen under Højvangen, Stark og N.F.S. Grundtvigs Vej revurderes Muligheder for benyttelse af søen nordvest for Bystien under Ladegårdsbakken undersøges Mulighederne for indretning af vej- og stiarealer som vandkorridorer undersøges Mulighederne for integrering af klimaløsning i helhedsplaner for etageboligbebyggelser og campusområder undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Flere af de beskrevne initiativer i området forventes gennemført i løbet af de kommende år. For at skabe synergi mellem disse initiativer og klimatilpasningen bør tiltagene koordineres og gennemføres samtidigt. Etablering af en kloakledning fra Danmarksvej til Bystien til at kunne håndtere vandet herfra er et traditionelt tiltag, som forsyningen på normal vis vil gennemføre. Klimatilpasningstiltagene ved at etablere et oversvømmelsesareal nordvest for Bystien samt etableringen af en vandkorridor fra Danmarksvej til Bystien forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. 3 Område Mulig indsats Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Stitunneller ved Campus Skanderborg Etablering af oversvømmelsesareal nordvest for Bystien 1-2 Medfinansiering Norgesvej Etablering af vandkorridorer på Danmarksvej til Bystien og på stier 1-2 Medfinansiering Etablering af kloakledning fra Danmarksvej til Bystien 1-2 Forsyningen 15

16 Indsats nr. 4 Området ved Egholmsbækken, Skanderborg Områderne i og omkring Egholmsbækken og Skelbækken i (Vrold) Skanderborg består af boliger, både i form af parcelhusområder og etagebyggeri. Klimakortlægningen viser, at der kan være områder ved boligblokkene i Eskebækparken, som kan blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser. Oversvømmelserne sker, når belastningen på regnvandsbassinet ved Bakkefaldet bliver for stor. Vandet strømmer i Egholmsbækken ned mod Eskebækparken. Skelbækken Egholmsbækken Eskebækparken Legårdsvej Figur 6. Oversvømmelser i området ved Egholmsbækken. indsatsplan

17 Området ved Bakkefaldet er separatkloakeret, mens området ved Eskebækparken er fælleskloakeret. Klimakortlægningen viser, at området ved Eskebækparken kan være udsat for oversvømmelser. Hvorvidt dette faktisk vil være tilfældet, kan være tvivlsomt, da der efterfølgende er fundet uoverensstemmelser i grundlaget for kortlægningen. Før der planlægges indsatser i området, bør derfor laves en bedre kortlægning for kunne afgøre, om området ved Eskebækparken er i fare for oversvømmelser eller ej. Området ved Egholmsbækken er udpeget som indsatsområde, da konsekvenserne af en oversvømmelse vil have væsentlig påvirkning på materielle værdier i Eskebækparken. Mange mennesker vil derfor blive berørt, og store værdier kan gå tabt. Klimaindsatser Muligheden for at udvide kapaciteten i det eksisterende regnvandsbassin ved Bakkefaldet bør undersøges nærmere. Hvor Egholmbækken krydser jernbanen, kan der muligvis laves en regulering, som tilbageholder vandet ned mod Eskebækparken og i stedet oversvømmer de grønne områder i og omkring Egholmbækken. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Kortlægning for området revurderes Muligheden for etablering af reduceret afledning under jernbanen og oversvømmelse af grønne områder i og omkring Egholmbækken undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes evt Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Der er i forbindelse med klimatilpasningsplanen ikke foretaget yderligere undersøgelser. Kortlægningen for området forventes at blive revurderet i løbet af Hvis dette viser, at der stadig er risiko for oversvømmelser i området, bliver der lavet et budget og en tidsplan for eventuelle indsatser. 4 Mulige indsatser omkring Egholmsbækken Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Nærmere undersøgelser Ikke fastlagt Ikke fastlagt 17

18 Indsats nr. 5 - Skanderborg Sø Skanderborg Sø er en del af det øvre opland til Gudenåen, som løber gennem en række øst- og midtjyske kommuner. Umiddelbart er der ikke udpeget risikoområder i og omkring Skanderborg Sø. Formentlig vil situationen være helt anderledes i kommunerne nedstrøms. Vandstanden i søen svinger naturligt op til 60 cm, hvilket udgør et stort forsinkelsesvolumen. Hvis blot en lille del heraf anvendes til at forsinke vandet, kan Skanderborg Kommune udligne en del af kommunens bidrag fra befæstede arealer i Skanderborg by til Gudenåen nedstrøms, både inden for og uden for kommunen. Klimaindsatser Muligheden for og konsekvenserne af at styre afstrømningen og vandstanden i Skanderborg Sø, Lille Sø m.fl. inden for det gældende regulativs bestemmelser bør undersøges nærmere. Samtidig undersøges det, om Skanderborg Sø kan anvendes som direkte reservoir ved store nedbørshændelser. Dette kan betyde, at omfanget af og behovet for bassiner bl.a. ved Skanderupbækken og i området mellem Vestergade og Lille Sø måske kan reduceres. Skanderborg Kommune har et ønske om, at vandet i Skanderborg Sø skal have en kvalitet som badevand. Dette betyder, at der stadig skal ske en rensning eller tilbageholdelse af regnvandet fra byerne, inden det ledes ud i søen. Arbejdet med kortlægge mulighederne for at benytte søen som reservoir er allerede igangsat og forventes at blive afsluttet i løbet af Figur 7. Hovedoplandet til Gudenåen - Kilde: indsatsplan

19 galten-skovby Den ældre del af byen er primært fælleskloakeret, mens de nyere byområder er separatkloakerede. Der har allerede i dag været problemer med oversvømmelser, primært i de fælleskloakerede områder omkring Røddikvej og Porskjærvej på grund af manglende kapacitet i kloaksystemet ved store regnhændelser samt faldet på terræn. Desuden er der formentlig en del uvedkommende vand fra dræn og indsivende grundvand i kloaksystemet. Klimakortlægningen viser en række områder, som i fremtiden vil være udsatte, og hvor der ved kraftige regnhændelser kan forekomme oversvømmelser. Terrænforholdene samt indretningen af kloaksystemet gør, at det er naturligt at opdele de områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser i Galten Midtby i to, en sydlig og en nordlig del. Foruden disse områder må der forventes oversvømmelser i det grønne område mellem Præstedammen og Søringen/Sømosen, samt på det ubebyggede areal øst for Søringen. I Skovby viser kortlægningen oversvømmelsesfare i områderne langs Mosagergrøften og i området ved Rema1000 på Skovlundvej. Områderne er udpeget som indsatsområder, da konsekvenserne af en oversvømmelse vil have en væsentlig påvirkning på materielle værdier i form af boliger, plejehjem og detailhandel. Mange mennesker vil derfor blive berørt, og store værdier kan gå tabt. Dette gør sig særligt gældende for områderne ved Porskjærvej og Galten Sognegård. Sognegården Smedeskovvej Galten Nord Søringen Nørregade Frichsvej Galten Syd Bytoften Toftevej Porskjærvej Plejehjem Røddikvej Præstedammen Figur 8. Indsatsområder i Galten 19

20 Søringen Sognegården Nørregade Smedeskovvej Galten Nord Frichsvej Figur 9. Klimaindsatser i Galten nord. Der kan skabes strømningsveje på veje og terræn mod nord (blå pil). Med rødt er vist, hvor det vil være hensigtsmæssigt kantsten hæves (røde streger). Indsats nr. 6 - Galten nord I de oversvømmelsestruede områder i Galten nord er kloaksystemet delvist separeret, men pga. terrænforholdene vil overfladevand fra de omkringliggende områder samles her. Det betyder, at kloaksystemerne ikke har kapacitet til at lede vandet væk. Hvis der på traditionel vis skulle sikres mod ekstremhændelser, skulle der etableres uhensigtsmæssigt store kloakledninger. Klimaindsatser I dette område bør det undersøges om, der kan arbejdes med en løsning, hvor de store vandmængder, som ikke kan afledes i kloakledningerne, i stedet håndteres på vejarealerne i nogle vandkorridorer og ledes til de grønne områder nord for byen. Herved kan det sikres, at vandet ved meget kraftig regn forbliver på vejene og ikke oversvømmer boliger og andre bygninger. Foreløbige undersøgelser tyder på, at en løsning kunne være at lede vandet fra krydset Frichsvej/Toftevej via Elværksvej og Smedeskovvej til det grønne område nord for Sognegården. Det vil betyde, at udformningen af vejen bør ændres til dette formål. Dele af kloaksystemet i disse veje er fællesledninger, som ved samme lejlighed bør ændres til separate systemer. Ved Sognegården kan der evt. foretages mindre terrænmæssige ændringer for at kunne lede vandet mod nord. I Nørregade mellem Syvtallet og Nørrevænget skal det sikres, at vandet ikke kan strømme mod vest og oversvømme boliger, evt. ved at hæve en række kantsten. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheden for etablering af vandkorridorer på terræn og oversvømmelsesarealer undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan I områderne bl.a. ved Sognegården og Toftevej/Frichsvej, hvor der forventes at skulle laves strømningsveje, er indsatserne en blanding af klimatilpasningstiltag og almindelig separatkloakering, som forsyningen med fordel kan udføre samtidigt. Etableringen af strømningsveje forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. Hævning af kantsen i området ved Nørregade forventes gennemført som et almindeligt kommunalt 6 Område Området ved Sognegården Mulige indsatser Vandkorridorer fra Sognegården til det grønne område, terrænregulering mv. Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 1-2 Medfinansiering Toftevej/Frichsvej Separatkloakering af området, ca. 15 ha Forsyningen Bassinanlæg ved separatkloakering 5 10 Forsyningen Separatkloakering i områder med vandkorridorer 2-5 Forsyningen Vandkorridorer og vejunderføring 2 5 Medfinansiering Nørregade Hævning af kantsten 0,1 Kommunen indsatsplan

21 projekt. Indsats nr. 7 - Galten syd/midt De oversvømmelsestruede områder i Galten syd/midt er alle fælleskloakerede, dog er et større område syd for Røddikvej separatkloakeret. Når det regner rigtig meget, vil der ske en afstrømning på terræn, dels fra Røddikvej ind mod boligblokkene Skitse for midtbyprojektet 21

22 på Gyvelvej og dels fra Porskærvej ind mod en række ejendomme. Områderne er planlagt separatkloakeret, men selvom der skal etableres nye kloakledninger i området, vil disse ikke kunne håndtere fremtidige ekstremhændelser, medmindre de bliver voldsomt store. I forbindelse med separatkloakeringen vil der formentlig også være behov for at lave regnvandsbassiner. Klimaindsatser Også i dette område bør det undersøges, om der kan arbejdes med andre løsningsmuligheder end traditionel afledning i store regnvandsledninger. Skanderborg Kommune har igangsat midtbyplanlægningen for Bytorvet og byens park, Bytoften. I byparken forventes der bl.a. at skulle laves en skaterbane og andre rekreative anlæg. Samtidig med realiseringen af midtbyprojektet forventes der at skulle gennemføres separatkloakering af et område på ca. fire hektar. Mulighederne for at integrere regnvandsbassiner i de rekreative områder og anvende nogle af de rekreative anlæg til at tilbageholde regnvand ved ekstreme regnvejrshændelser bør undersøges nærmere. Fra Porskjærvej kan der måske skabes vandkorridorer på terræn til Bytoften, og i den vestlige del Røddikvej forventes der at kunne etableres en vandkorridor på terræn til Præstedam, hvor konsekvenserne af oversvømmelser er mindre end i boligområderne. Også i dette område vil klimaindsatsen kunne koordineres med separatkloakering af et mindre område. For at sikre nødvendige afledningsmuligheder ved voldsomme regnvejrshændelser vil det formentlig være nødvendigt at udvide kapaciteten af afløbet fra Præstedam. Det vil betyde, at en del af det rørlagte vandløb bør overvejes åbnet gennem den grønne kile, der munder Bytoften Regnvandsbassin Toftevej Galten Syd Porskjærvej Plejehjem Røddikvej Præstedammen Figur 10. Klimaindsatser i Galten syd/midt. Bytoften, hvor der bl.a. forventes at skulle laves en skaterpark og et regnvandsbassin, bliver et centralt element i klimaindsatserne i Galten. Der kan skabes en række vandkorridorer (blå pile) til parken og skaterbanen, som måske kan indgå med dobbeltfunktioner og oversvømmes ved store regnhændelser. I den sydlige del forventes der at skulle laves en række vandkorridorer til Præstedammen og afløbet herfra mod nordvest kan måske åbnes. ud i det ubebyggede område øst for Søringen, inden det løber under vejen til Sømosen. Klimatilpasningsplanen ændrer rammebestemmelserne for det nye boligområde øst for Søringen, så det sikres, at der reserveres arealer til klimatilpasning. I forbindelse med lokalplanlægningen for området, bør de dele af området, som er særlige oversvømmelsestruet, altså friholdes for bebyggelse og i stedet integreres i klimaløsningen. Ved at gennemføre disse tiltag forventes det, at konsekvenserne ved voldsom regnhændelse vil blive væsentligt mindre både i det berørte område, og i de områder, som ligger nedstrøms i kloaksystemet, bl.a. på Toftevej og Røddikvej. indsatsplan

23 Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheder for udvidelse af kapaciteten/genåbning vandløbet fra Præstedammen undersøges Muligheder for etablering af vandkorridorer på terræn undersøges Muligheder for integration af klimaløsninger i midtbyprojektet undersøges Muligheden for at afsætte arealer til bassiner og klimaløsning i nyt byområde ved Søringen undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Realiseringen af skaterbanen, midtbyprojektet og de rekreative områder i Bytoften forventes gennemført i For at skabe synergi mellem dette midtbyprojekt og klimatilpasningen bør tiltagene koordineres og gennemføres samtidigt. Separatkloakeringerne af ca. fire hektar omkring Porskjærvej og etablering af regnvandsbassin er tiltag, som forsyningen på normal vis vil gennemføre. Udførelsen af midtbyprojektet og skaterbanen er projekter, som kommunen udfører på sædvanlig vis. De egentlige klimapasningstiltag, hvor der skabes vandkorridorer både mod Bytoften og Præstedammen samt muligheden for at håndtere store regnmængder på disse arealer, forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. 7 Område Porskjærvej Seniorboligforeningen ved Porskjær Galten Plejehjem Mulige indsatser Separatkloakering ca. 4 ha omkring Porskjærvej Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 5 7 Forsyningen Udvidelse af kapaciteten i bækken 0,5 Medfinansiering Bassinanlæg 5 Forsyningen Separatkloakering af øvrige oplande Forsyningen Bassinanlæg til øvrige oplande 5 10 Forsyningen Vandkorridorer mod Bytoften og Præstedammen 5 Medfinansiering Håndtering af regnvand ved bytorvet 2-4 Medfinansiering Midtbyprojektet 4 Kommunen Skaterbane og rekreative område i Bytoften 2 Kommunen 23

24 Indsats nr. 8 - Områderne langs Mosagergrøften, Skovby Mosagergrøften har sit udspring ved regnvandsbassinet ved Jytas i Skovby og løber under Århusvej forbi Marktoften. Herfra løber det videre mod øst og krydser igen Århusvej for at fortsætte mod nord gennem erhvervsområdet og boligområdet omkring Engvangsvej. Den resterende del af bækken løber gennem dalområdet syd for Hørslevvej, inden det munder ud i Hørslev Bæk. Klimakortlægningen viser, at en række områder langs Mosagergrøften kan blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser. Der er ikke foretaget undersøgelser af konsekvenserne af tøbrudssituationer, men disse kan muligvis være større. De udpegede områder er primært i erhvervsområderne eller kommende erhvervsområder langs den øvre del af Mosagergrøften. Dog viser kortlægningen, at de eksisterende erhvervsbygninger formentlig ikke vil blive berørt, mens dele af de ubebyggede nye erhvervsområder formentlig vil blive oversvømmet. Der er udpeget tre områder, hvor konsekvenserne af en oversvømmelse kan have væsentlige påvirkninger på fremtidige erhvervsbygninger. Hørslevvej Engvangsvej Marktoften Jytas ^Århusvej Marktoften Figur 11. Klimaindsatser ved Mosagergrøften. indsatsplan

25 8 Område Mulige indsatser Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Jytas Udvidelse af regnvandsbassin 2-4 Forsyningen Marktoften Nærmere undersøgelser af etablering af bassin Ikke fastlagt Ikke fastlagt Klimaindsatser De udpegede indsatsområder ligger alle umiddelbart omkring Mosagergrøften. På strækningen omkring Engvangsvej er grøften rørlagt, mens øvre og nedre dele løber som en åben grøft. Marktoften og et større område øst herfor er i Kommuneplan 13 udlagt til fremtidigt erhverv. En del af disse endnu ikke lokalplanlagte erhvervsarealer og en del af de allerede lokalplanlagte, men endnu ikke solgte, grunde i erhvervsudstykning på Marktoften er i fare for oversvømmelse. Klimatilpasningsplanen ændrer rammebestemmelserne for erhvervsområderne ved Marktoften, så det sikres, at der reserveres arealer til klimatilpasning i områderne og sådan, at der ikke kan etableres virksomheder, som udgør en forureningsfare, hvis de oversvømmes. I de dele af områderne, som allerede er lokalplanlagt, er det vigtigt, at kommunen som sælger overvejer, hvordan grundene indrettes og sælges, så de nødvendige arealer til klimasikring afsættes. Dele af områderne bør f.eks. friholdes til grønne områder, regnvandsbassiner eller oversvømmelsesarealer. I området øst for Marktoften bør det undersøges, om der kan laves et stort regnvandsbassin eller et vådområde, som kan udjævne belastningen på Mosagergrøften og dermed mindske sandsynligheden for oversvømmelser længere nedstrøms på grøften. I området, hvor Mosagergrøften krydser Århusvej og løber mod Engvangsvej, er der udpeget et område, som kan blive oversvømmet. Denne oversvømmelse er en kombination af, at det eksisterende bassin ved Jytas bliver overbelastet og en generelt stor vandføring i Mosagergrøften, dels fra naturligt opland og dels fra erhvervsområdet ved Marktoften. I dette område planlægges der også fremtidigt erhvervsbyggeri. Klimatilpasningsplanen ændrer tilsvarende rammebestemmelserne for dette erhvervsområde, så det sikres, at der reserveres arealer til klimatilpasning i området og sådan, at der ikke kan etableres virksomheder, som udgør en forureningsfare, hvis de oversvømmes. Skanderborg Forsyningsvirksomhed planlægger at udvide det eksisterende regnvandsbassin ved Jytas i Dette vil reducere sandsynligheden for oversvømmelser af området, men ikke fjerne den helt. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Omfang af bassinudvidelse at det eksisterende bassin ved Jytas undersøges Muligheder for etablering af regnvandsbassiner/oversvømmelsesarealer undersøges Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Umiddelbart er der ikke forbundet omkostninger med ændring af arealanvendelsen i området. Udvidelsen af regnvandsbassinet ved Jytas er en opgave, som forsyningen gennemfører på traditionel vis. Omfanget og økonomien af øvrige mulige tiltag kendes først, når der er lavet nærmere undersøgelser af mulighederne for et bassin ved bl.a. Marktoften. 25

26 Skovlundvej Indsats nr. 9 - Områderne omkring Rema1000, Skovby Området omkring Rema1000 i Skovby er en blanding af boliger, offentlige institutioner og detailhandel (Rema1000). Det udpegede indsatsområde er fælleskloakeret, mens de omkringliggende arealer er separatkloakerede. Ved kraftige regnvejrshændelser viser klimakortlægningen, at regnvandsbassinet nord for Skovby Skole vil løbe over kanten. Herfra vil vandet strømme på terræn til Skråvejen og løbe videre mod øst gennem gangtunnellen under Skovlundvej og fortsætte ad Ringvejen. Klimaindsatser Området, hvor vandet løber på terræn, er planlagt til at skulle separatkloakeres, men tidspunktet er ikke nærmere fastlagt. Selvom ledningerne på et tidspunkt skal udskiftes, vil det formentligt være uforholdsmæssigt dyrt at lave ledningerne så store, at de kan håndtere de største vandmængder. Derfor bør det undersøges, om der kan laves en løsning, hvor vandet i ekstremhændelser i stedet løber i en vandkorridor på terræn og ledes ud over det grønne område mod syd. Ringvejen Skråvejen Figur 12. De oversvømmelsestruede områder ved Rema1000 Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheden for at skabe en vandkorridor på terræn undersøges nærmere Ansøgninger om medfinansiering udarbejdes evt. Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Omfanget og økonomien af øvrige mulige tiltag kendes først, når der er lavet nærmere undersøgelser af mulighederne. 9 Område Områderne omkring Rema1000 Mulige indsatser Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Nærmere undersøgelser Ikke fastlagt Ikke fastlagt indsatsplan

27 hørning Som mange andre danske forstadsbyer er Hørning vokset ved en lang række knopskydninger. I den centrale del af byen er der løbende sket en fortætning af de bebyggede arealer. Afløbssystemerne i denne del af byen bærer præg af denne udvikling, der har medført øget belastning på systemerne. Flere steder er der kapacitetsproblemer i kloakledningerne. De nyere boligområder samt erhvervsområdet Petersmindevej er etableret med separerede kloaksystemer, mens de ældre boligområder og dele af bymidten er fælleskloakerede. Hørning by gennemskæres dels af Århusvej, dels af jernbanen mellem Skanderborg og Aarhus. Disse infrastrukturanlæg virker i visse tilfælde som en barriere for kloakledninger og afstrømninger på terræn. Klimakortlægningen viser en række områder, som i fremtiden vil være udsatte, og hvor der ved kraftige regnhændelser kan forekomme oversvømmelser særligt tre områder vil være udsatte: Torveområdet Erhvervsområdet ved Petersmindevej Boligområdet ved Rosenvænget. Disse tre områder er udpeget, da konsekvenserne af en oversvømmelse vil have væsentlige påvirkninger på materielle værdier i form af boliger, detailhandel og virksomheder. Mange mennesker vil derfor blive berørt, og store værdier kan gå tabt. Spongbækken Spongparken Aarhusvej Rosenvænget Petersmindevej Toftevej Erhvervsområdet Toftegårdsvej Torveområdet Bakkeskolen Figur 13. Indsatsområder i Hørning 27

28 I området ved Spongparken, Spongbækken samt ved Bakkeskolen har virkeligheden overhalet arbejdet med kortlægningen. I boligområderne Spongparken og Spongbækken er der nemlig allerede udført eller forberedt tiltag, som er med til at reducere faren for og konsekvenserne af en oversvømmelse. Tidligere oversvømmelser skyldes primært en kraftig afstrømning fra boldbanerne sydvest for boligområdet. Ved boldbanerne er der nu lavet en mindre jordvold, og afløbsmulighederne er blevet reduceret. Dette betyder, at vandet i stedet for at løbe ned i boligområdet forbliver på boldbanerne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har desuden udvidet regnvandsbassinet og ledningssystemet nord for Spongbækken. Selvom der er planlagt en ny fodboldbane i kunststofgræs på området, forventes det ikke at forværre forholdene. Ved Toftegårdsvej og Bakkeskolen er risikoen for oversvømmelser ligeledes blevet væsentligt mindre, efter at Toftevej og dele af Nyvangsvej er blevet separatkloakeret. I løbet af 2014 planlægges dette arbejde afsluttet med et nyt regnvandsbassin på Toftegårdsvej. Dette vil ikke fjerne faren for en oversvømmelse af området, men risikoen er betydeligt mindre. Der er derfor ikke planlagt flere tiltag for disse to områder i Hørning i forbindelse med Klimatilpasningsplanen. Indsats nr. 10 og 11 Torveområdet og Erhvervsområdet ved Petersmindevej I området ved Bytorvet er der gennem tiderne blevet bygget en række nye ejendomme, og større områder er blevet befæstet. I 2010 udarbejdede Skanderborg Kommune sammen med cityforeningen i Hørning en helhedsplan for en omdannelse og fortætning af torveområdet og området, hvor det tidligere rådhus ligger. Formålet var at skabe mere liv og handel i området. Planen skitserer en løsning kaldet Ramblaplanen. Realiseringen af denne plan vil ske løbende og i takt med, at Skanderborg Kommune kan sælge kommunale ejendomme i området og dermed muliggøre realisering af dele af planen. Torveområdet er primært separatkloakeret, og ledningerne løber herfra gennem boligområdet ved Rosenvænget og derfra videre gennem erhvervsområdet ved Petersmindevej, inden det ledes til Århus Å. Ramblaplanen indsatsplan

29 Figur 14. Torveområdet, eksempel på fortætning (røde markeringer) i perioden Ramblaplanen lægger op til yderligere fortætning. I 2013 er der etableret ny parkeringsplads og dermed sket yderligere befæstelser (gule markeringer). Fortætning af torveområdet vil betyde, at der vil være større risiko for oversvømmelse i fremtiden. Da terrænet falder mod erhvervsområder gør det, at der må forventes oversvømmelser i alle disse områder i fremtiden. Figur 15. Terrænforholdene ved torveområdet, Rosenvænget og erhvervsområdet. Klimaindsatser De udpegede risikoområder i Hørning er alle separatkloakerede, hvorfor Skanderborg Forsyningsvirksomhed ikke har planlagt yderligere arbejder med nye kloakledninger der. I forbindelse med realiseringen af Ramblaplanen vil der kunne gennemføres en løsning, hvor regnvandet tilbageholdes på terræn og integreres i planlægningen og designet af området. Ved at tilbageholde regnvandet her, vil belastningen på boligområdet ved Rosenvænget og i erhvervsområdet naturligt blive mindre. Ved Rosenvænget kunne en løsning være at skabe en vandkorridor på terræn mod sydvest, hvor store regnmasser løber på veje og stier videre ned gennem erhvervsområdet. Undervejs skal vandet krydse Århusvej enten på vejbanen eller ved hjælp af en vejunderføring. 29

30 Spongbækken Spongparken Aarhusvej Rosenvænget Petersmindevej Toftevej Erhvervsområdet Toftegårdsvej Torveområdet Bakkeskolen Figur 16 - Indsatser i Hørning. Ved Torveområdet tilbageholdes vandet på terræn og integreres i designet af området. Der skabes en række vandkorridorer ud af området. De principielle vandkorridorer er vist med blå pile. Ved Rosenvænget og videre ned af Petersmindevej skabes der også strømningsveje. I erhvervsområdet ved Petersmindevej forventes regnvandet også at kunne håndteres på terræn. Her kan en løsning være at håndtere vandet på de forholdsvis brede veje og herfra lede det til det eksisterende bassin. Dette kunne suppleres med en udvidelse af de eksisterende bassiner i området samt ved etablering af åbne grøfter i det grønne område mod jernbanen, hvor vandet opsamles, inden det løber videre til Århus Å. Muligheden for, at der kan ske en tilbageholdelse af regnvandet ved de enkelte virksomheder, bør undersøges nærmere. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området, skal der laves yderligere undersøgelser: Muligheden for tilbageholdelse af regnvand på terræn og integrering af vandet i Ramblaprojektet undersøges Muligheden for vandkorridorer på terræn gennem Rosenvænget og erhvervsområder ved Petersmindevej undersøges Dialog med virksomheder i industriområdet om intern tilbageholdelse af regnvand Ansøgning om medfinansiering udarbejdes indsatsplan

31 Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Realiseringen af Ramblaplanen for torveområdet er allerede igangsat og vil ske løbende. For at udnytte muligheden for tilbageholdelse af overfladevandet på torveområdet bør tiltagene gennemføres samtidigt. De øvrige tiltag forventes gennemført i årene herefter. Alle de klimatiltag, der laves på offentlige arealer såsom vandkorridorer, tilbageholdelse af vand og udvidelse af regnvandsbassiner, forventes at kunne gennemføres som medfinansieringsprojekter. Der søges også en løsning, hvor private virksomheder i erhvervsområdet ved Petersmindevej tilbageholder og forsinker regnvandet på egne arealer. Disse tiltag forventes at skulle gennemføres ved, at virksomhederne selv finansierer løsningerne, som også kan være med til at sikre deres egne værdier. Område Mulige indsatser Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 10 Torveområdet Tilbageholdelse af vand på terræn/lar ved torveområdet 5 Medfinansiering Vandkorridorer ved torveområdet 1-5 Medfinansiering Vandkorridorer ved Rosenvænget mod sydvest 1 Medfinansiering Realisering af torveområdet 0,5 Kommunen Rosenvænget Sænkning af kantsten 0,1 Medfinansiering 11 Erhvervsområdet Petersmindevej Etablering af vandkorridorer 5-10 Medfinansiering Etablering af grøfter 1-2 Medfinansiering Udvidelse af regnvandsbassiner 2-5 Forsyningen Tilbageholdelse på privat grund/lar 5-10 Privat 31

32 Ry De ældre dele af Ry og områderne langs søerne er i dag fælleskloakerede, mens de nyere områder er separatkloakerede. Der er store terrænforskelle i byen, f.eks. falder terrænet med omkring 60 meter fra Kildebjergområdet ned til Knud Sø. De store højdeforskelle er med til at forøge presset på kloakledningerne, og der har gennem årene været flere oversvømmelser primært i den ældre del af byen. Problemerne har været både i fælleskloakerede og separatkloakerede områder. Agnetevej Alléen Kildebakken Agnetevej Skanderborgvej Pressalit Opland R4 Siimvej Akacievej Siimvej Ny Kirkevej Skaftesvej Tværvej Figur 13. Indsatsområder i Hørning indsatsplan

33 Alléen Fjeldstedsvej ^ Kildebakken Agnetevej Figur 18. Klimaindsatser ved Agnetevej. På Agnetevej kan en del af vandet tilbageholdes på vejen. Dette kan evt. ske ved at hæve kantstenene langs vejen (vist med røde streger), ændre vejprofilet eller lave regnbede. Der bør herfra skabes en vandkorridor til boldbanerne, hvor der evt. etableres et nyt regnvandsbassin (blå stjerne). Den endelig placering af en vandkorridor (blå pil) er ikke undersøgt nærmere. Der bør her udover ske lokal nedsivning af tagvand på private grunde i området og ved en ændret anvendelse af den kommunale grund, hvor på det tidl. rådhus og boldbaner ligger. Klimakortlægningen viser, at især tre områder i fremtiden vil være truet af oversvømmelser ved kraftig regn. De tre områder er områderne omkring Agnetevej Siimvej Pressalit i midtbyen. I de to førstnævnte områder er der allerede kendte hændelser i dag. Da de tre indsatsområder ligger i tættere byområder, vil konsekvenserne af en oversvømmelse have en væsentlig påvirkning på materielle værdier i form af boliger og erhvervsejendomme. Mange mennesker vil derfor blive berørt, og store værdier kan gå tabt. Indsats nr Agnetevej Området omkring Agnetevej er separatkloakeret inden for de sidste 10 år, og flere ejendomme på Agnetevej har valgt at nedsive deres tagvand på egen grund. På trods af dette har kloaksystemet ved flere lejligheder ikke kunnet følge med, når det regner kraftigt. Kortlægningen* underbygger, at der også i fremtiden kan opstå problemer i området. Problemerne skyldes formentlig, at Agnetevej er placeret langs en større skråning, der falder kraftigt fra Fjeldstedsvej og Kildebakken mod vest. Det betyder, at overfladevandet ved kraftige regnhændelser vil løbe på terræn ned gennem haverne på skråningen og samles på Agnetevej. Særligt ejendommene på den vestlige side af Agnetevej og enkelte ejendomme på Alléen vil være udsatte for oversvømmelse. Klimaindsats Agnetevej er allerede separatkloakeret, og det vil være forholdsvis dyrt at øge kapaciteten på de nedgravede ledninger. Derfor vil en klimatilpasning i området kunne ske ved, at overfladevandet ved voldsomme regnskyl i stedet håndteres på terræn, men styret på en sådan måde, at vandet ledes uden om de private ejendomme og i stedet bliver på veje, stier og/eller på de grønne områder. Det kunne handle om at hæve kantstenen langs vejen, lave regnbede på vejarealet og at lave en vandkorridor fra Agnetevej til boldbanerne, der ligger vest for * Der er fundet fejl i kortlægningen for området, men fejlene er formentlig så små, at det ikke ændrer på, at der er en risiko for fremtidige oversvømmelser af området. I det kommende arbejde skal kortlægningen og de hydrauliske modelberegningerne selvfølgelig forbedres, før det besluttes, hvilke klimatilpasningstiltag, der skal laves i området. 33

34 Agnetevej, og som anvendes bl.a. af Mølleskolen. Ved et fremtidigt salg af arealet, hvorpå rådhus og boldbaner ligger, skal der derfor være særlig fokus på, at den fremtidige anvendelse af området indgå i klimatilpasningen i området. Samtidig kan en sådan klimatilpasning på overfladen kombineres med, at ejendomme på Kildebakken separatkloakeres. Hermed vil sandsynligheden for oversvømmelser, der skyldes, at kloaksystemerne på vejene oppe på skråningen ikke kan følge med, kunne minimeres. Derudover kan der arbejdes for, at flere private ejendomme nedsiver deres eget tagvand, ligesom lokal nedsivning bør indarbejdes ved en ændret anvendelse af rådhusgrunden. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området omkring Agnetevej, skal der laves yderligere undersøgelser: Kortgrundlag og modelberegninger for Agnetevej opdateres Muligheden for etablering af klimatilpasning på boldbanerne undersøges Dialog med private lodsejere om nedsivning etableres Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Flere af de bekrevne tiltag er traditionelle tiltag, som forsyningen på normalt vis vil stå for, f.eks. kloaksepareringen af Kildebakken. Disse tiltag bør gennemføres samtidigt med de nye klimatilpasningstiltag for at opnå størst mulig effekt på Agnetevej. 12 Område Mulige indsatser Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere Agnetevej Separatkloakering Kildebakken 5 Forsyningen Etablering af bassin ved boldbanerne samt afskærende kloakledning og/eller vandkorridor 2-5 Forsyningen Hævning af kantsten 0,2-0,3 Kommunen Nedsivning på privat grund 2-4 Privat Etablering af vandkorridor 2-5 Medfinansiering De egentlige klimatilpasningstiltag, f.eks. ændringen af kantstenene langs Agnetevej, etablering af en vandkorridor fra vejen og til boldbanerne og indretning af en del af boldbanerne til lejlighedsvis oversvømmelsesareal, forventes at kunne laves som medfinansieringsprojekter. Da oversvømmelserne på Agnetevej er forholdsvis hyppige, er det ønsket at gennemføre tiltagene i området i løbet af indsatsplan

35 Indsats nr Siimvej Det udpegede indsatsområde ved Siimvej og Tværvej er fælleskloakeret. Ved store regnhændelser vil der ske en afstrømning på terræn fra Akacievej og fra ejendomme på den østlige side af Siimvej. Ved Tværvej er der en lavning på Siimvej, hvor vandet vil samle sig, når kloaksystemerne ikke kan følge med. Klimaindsats Terrænforholdene, afstanden til Rye Mølle Sø samt kapaciteten i de omkringliggende kloaksystemer gør, at en traditionel løsning med afskærende regnvandsledninger vil medføre uhensigtsmæssigt store omkostninger. Derfor bør der, som på Agnetevej, arbejdes med en kombineret løsning med kloakseparering, nedsivning af tagvand på private grunde og benyttelse af vejarealer som regnvandsmagasin ved voldsomme regnhændelser. Opland R4 Akacievej Siimvej Tværvej Figur 19. Klimaindsatser i området ved Siimvej og Akacievej. På Siimvej kan den del af vandet tilbageholdes på vejen (orange markering). Dette kan evt. ske ved at hæve kantstenene langs vejen, ændre vejprofilet eller lave regnbede (røde streger). En løsning, hvor vejvandet nedsives under ekstreme regnvejrshændelser bør undersøges nærmere. 35

36 Desuden bør muligheden for nedsivning af vejvand til dybereliggende jordlag ved voldsomme regnhændelser undersøges nærmere. Hvis vejvand skal nedsives, vil det skulle undersøges nærmere, om dette vil påvirke grundvandet, primært i de lavereliggende områder. De oversvømmelser, der gennem årene er sket i området, har til tider forårsaget oversvømmelse af kældre under private boliger og nogle gange oversvømmelser, hvor vandet også har været spildevand fra det fælles kloaksystem. At forebygge oversvømmelser af kældre er en privat opgave. Det er derfor vigtigt, at de private også bidrager til forebyggelse af oversvømmelserne i området f.eks. ved at etablere kanter omkring kældernedgange, højvandslåse og lignende. Separatkloakering gør som udgangspunkt risikoen for kælderoversvømmelser mindre. Yderligere undersøgelser Før der kan igangsættes en klimatilpasning i området omkring Siimvej, skal der laves yderligere undersøgelser: Mulighederne for nedsivning af vejvand (påvirkning af grundvandsinteresser og vandspejl i omkringliggende områder) undersøges Dialog med de private om løsninger på egne grund etableres Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Flere af de bekrevne initiativer er traditionelle tiltag, som forsyningen på normal vis vil stå for, f.eks. kloakseparering af området og etablering af afskærende kloakledninger, der skal lede regnvand fra boligområderne. Disse tiltag bør gennemføres samtidig med de nye klimatilpasningstiltag for at opnå størst mulig effekt på Siimvej. De egentlige klimatilpasningstiltag, f.eks. ændringen af kantstenene langs Siimvej og andre tiltag på vejarealet, forventes at kunne laves som medfinansieringsprojekter. Da oversvømmelserne på Siimvej er forholdsvis hyppige, og da der er tale om oversvømmelser, som også indeholder spildevand, er det ønsket at gennemføre tiltagene i området hurtigst muligt. De private husejere kan med fordel lave klimasikring på egne grunde for at mindske risikoen for oversvømmelse af kældre. 13 Område Siimvej Mulige indsatser Separatkloakering af opland R4 ved Siimvej og Akacievej Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 7-10 Forsyningen LAR-løsninger 1-2 Forsyningen Supplerende LAR-løsninger som sikring mod oversvømmelser Etablering af regnvandsmagasin på terræn ved forhøjelse af kantsten eller ændring af vejprofilet 1-2 Forsyningen 1-2 Medfinansiering Private? indsatsplan

37 Indsats nr Pressalit Det udpegede indsatsområde omkring Pressalit i Ry midtby er delvist separatkloakeret. Oversvømmelserne ved Pressalit skyldes manglende kapacitet både i det fælles og det separate kloaksystem ved store regnhændelser. Når kloaksystemerne ikke kan følge med, vil regnvandet strømme på terræn fra Ny Kirkevej ned mod Pressalit, og der vil samtidig ske en opstuvning i det fælleskloakerede system ved Pressalit, som vil forværre overfladeoversvømmelserne i området. Klimaindsats Som i de øvrige indsatsområder i Ry kan der her arbejdes med en løsning, hvor traditionel separatkloakering af området kombineres med etablering af vandkorridorer på terræn, som sikrer at vandet ledes uden om bygninger og andre vigtige anlæg. Umiddelbart nordvest for Pressalit er et grønt område, som kunne benyttes til regnvandsbassin og/eller oversvømmelsesareal ved voldsomme regnhændelser. Løsningsmuligheder bør koordineres med Pressalit og tænkes sammen med kommunale planer for på længere sigt at omdanne og byfortætte hele erhvervsområdet. Muligheden for lokal tilbageholdelse og nedsivning af tagvand bør også undersøges nærmere. ^ Ny Kirkevej Skaftesvej Isagervej Figur 20. Klimaindsatser i orådet omkring Pressalit. Der vil formentlig kunne laves vandkorridorer (blå pile) til et nyt regnvandsbassin nordvest for Pressalit (blå stjerne). Yderligere undersøgelser Før en klimatilpasning kan igangsættes i området omkring Pressalit, skal der laves yderligere undersøgelser: Dialog med Pressalit og evt. private boligejere eller erhvervsvirksomheder i området etableres Indsatplanlægningen og kommunale planer for på sigt at omdanne og byfortætte området koordineres Muligheder for nedsivning af tagvand undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Flere af de bekrevne tiltag er traditionelle tiltag, som forsyningen på normal vis vil stå for, f.eks. kloakseparering af området og etablering af afskærende kloakledninger, der skal lede regnvand fra området. Disse tiltag bør gennemføres samtidigt med de nye klimatilpasningstiltag for at opnå størst mulig effekt på arealerne omkring Pressalit. 37

38 De egentlige klimatilpasningstiltag f.eks. vandkorridorer på vejarealet og etablering af oversvømmelsesarealer på det grønne område forventes at kunne laves som medfinansieringsprojekter. Da oversvømmelserne ved Pressalit ikke er allerede kendte hændelser, men alene oversvømmelser som forventes i fremtiden, er det valgt at indsatsen kan afvente gennemførelsen af andre mere presserende indsatser og gennemføres i 2016 eller årene umiddelbart efter. 14 Område Pressalit Mulige indsatser Separatkloakering og etablering af regnvandsbassin i området ved Pressalit Etablering af vandkorridorer mod bassin/ grønt område Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 5 Forsyningen 1-2 Medfinansiering Diverse LAR-løsninger 1-2 Medfinansiering indsatsplan

39 låsby Låsby er planlagt separatkloakeret i løbet af de kommende år. Flere steder i byen er der allerede i dag problemer, f.eks. bliver kloakdæksler skudt af på flere boligveje, når der er skybrud, og der har været oversvømmelse i private boliger i området ved Låsby Skole og på vejarealerne gennem byen, særligt i den ældste bydel ved Låsby Kro. De nuværende regnvandsledninger, der ligger parallelt med Hovedgaden, er meget belastede. Dette skyldes, at ledningerne ud over regnvand fra de bebyggede områder også håndterer vandløbsvand fra byens sydlige opland og vejvand fra motorvejen. Særligt efter tøbrud eller længerevarende regnvejrshændelser belaster dette kloaksystemet. Det har senest vist sig i julen Det eksisterende regnvandsbassin i byens nordlige udkant har ofte ikke kunnet følge med. Der har fra kommunens natur- og miljøafdeling derfor været stillet krav om at nedbringe udledningen fra bassinnet, da vandløbet, der modtager vandet fra bassinet, er blevet belastet for meget, såvel hydraulisk som forureningsmæssigt Klimakortlægningen viser, at oversvømmelsesrisikoen vil være allerstørst i den ældste del af byen ved Låsby Kro. Her vil den store sandsynlighed for oversvømmelse og den høje tæthed af bebyggelse med andre ord skabe de største ødelæggelser og koste mest. Dernæst vil risikoen være stor på den midterste del af Hovedgaden, Skitse fra Låsbyprojektet, der viser mulige klimaindsatser gennem Låsby 39

40 hvor regnvandet fra de store boligenklaver og det grønne område mod vest vil skabe oversvømmelser. Risikoen vil også være forholdsvis stor i boligområdet ved Skovbrynet, hvor oversvømmelseskortet viser oversvømmelse så tit som hvert femte år, og i dele af byens erhvervsområder, hvor sandsynligheden for oversvømmelse ganske vist ikke er så stor som f.eks. Skovbrynet, men til gengæld er de bygningsmæssige værdier større. Da Låsby er udvalgt som pilotprojekt for klimatilpasning, er der sideløbende med kortlægningen gennemført et stort dialogprojekt, som har synliggjort de klimaløsninger, der giver mest værdi for borgerne i Låsby. Endelig har der været et tæt samarbejde mellem kommune og forsyning for at skabe størst mulig synergi mellem den mulige klimaindsats og de tiltag, kommunen og forsyningen alligevel har planlagt i Låsby i de kommende år. Indsats 15 Blochs grund og det grønne område Skanderborg Forsyningsvirksomhed har i 2013 opkøbt Blochs grund. Grunden har en sådan størrelse og beliggenhed, at den er velegnet til at etablere et regnvandsbassin på, som kan håndtere regnvandet fra eksisterende og nye separatkloakerede områder. Samtidig viser kortlægningen, at placering af klimaløsninger her giver god mening, fordi det er her de store oversvømmelser naturligt vil samle sig. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har som del af pilotprojektet udarbejdet modelberegninger for de fremtidige nedbørsmængder, som mere nøjagtigt viser, hvor store arealer det er nødvendigt at udlægge til oversvømmelsesarealer for at beskytte værdierne i Låsby. På baggrund af modelberegningerne er der ud over regnvandsbassinet skitseret yderligere oversvømmelsesarealer til klimasikring på Blochs grund. Beregningerne viser imidlertid, at klimatiltagene på Blochs grund nødvendigvis må kombineres med muligheden for periodisk oversvømmelse af dele af boldbanearealerne, tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand i det grønne område fra vest og ned over stikvejen Byskellet og en omlægning af regnvandsledningerne fra områderne syd for Silkeborgvej. I det grønne område fra vest tænkes det naturlige vandløb fra skoven åbnet op, og der tænkes skabt en slags vandkorridor fra det grønne friareal og ned mod Byskellet. På denne måde vil det være muligt at håndtere regnvandet i forsænkede arealer og lede det der hen, hvor det gør mindst skade. For at skabe mest muligt vand i dette vandløb skal det undersøges, om nogle af boligområderne op mod det grønne område kan afledes deres tagvand til området. Det er tanken, at vejarealet på Byskellet kan indgå som regnvandskorridor fra vandløbet i det grønne område og videre til Blochs grund. På Byskellet kan det forsænkede areal i tørvejr benyttes som gang-/cykelsti, men ved kraftig regn oversvømmes ved en kontrolleret oversvømmelse. En forudsætning for dette tiltag er, at Byskellet kan omdannes til stillevej, hvor der kun er tilladt kørsel for beboerne på vejen. Hvorvidt dette er muligt, vil blive undersøgt i forbindelse med Sikker-skolevejs-projektet, der gennemføres i indsatsplan

41 Indsats 16 - Hovedgaden og boldbanerne Ud over indsatserne på Blochs grund, i det grønne område og på Byskellet, arbejdes der i pilotprojektet med at åbne vandløbet fra Århusvej over boldbanerne og til Blochs grund. Senere kan vandløbet evt. åbnes hele vejen fra Blochs grund og ned til det eksisterende bassin i byens nordlige udkant. Hermed ledes vandløbsvandet væk fra regnvandsledningen og behøver derfor ikke belaste disse eller forsinkes i bassinet. På dele af strækningen fra Blochs grund og til det nordlige bassin kan Hovedgaden evt. anvendes som vandkorridor. Vejen har et forholdsvis bredt profil og kan måske indsnævres, så der er plads til en vandrende og f.eks. regnvandsbede på dele af vejens bredde. Ved at etablere vandkorridorer på terræn kan vandet ledes uden om f.eks. plejecenteret, som ellers er meget udsat for oversvømmelse. Ved at åbne vandløbet på den sydlige strækning fra Silkeborgvej til Blochs grund skabes der mulighed for, at den laveste del af boldbanerne oversvømmes ved skybrud eller tøbrud på de store markarealer syd for byen. De boldbaner, der på denne måde indgår i klimaløsningerne, skal selvfølgelig indrettes, så der ikke sker oversvømmelse fra banerne og ned i havene på de private ejendomme vest for banerne. Ved at anvende boldbanerne til klimasikring kan en oversvømmelse af arealer op mod plejehjemmet nord for Blochs grund minimeres. Udover tiltagene på Hovedgaden og på boldbanerne forventes der behov for flere andre mindre tiltag, herunder flere mindre regnvandsbassiner rundt omkring i Låsby. Yderligere undersøgelser Da Låsby er pilotprojekt, er klimaindsatserne for dette område beregnet og skitseret på et mere detaljeret niveau end de øvrige prioriterede indsatser. Der er dog behov for enkelte yderligere undersøgelser: Forsøgsprojekt Sikker-skolevejt ved Låsby Skole gennemføres Klimaindsatsen og projektet for Låsby Hallens udvidelse koordineres Muligheder for afledning af tagvand i åbne vandrender fra boligområderne op mod det grønne område undersøges Mulighederne for at anvende Hovedgaden som vandkorridor på dele af strækninger fra Blochs grund til regnvandsbassinet mod nord undersøges Ansøgning om medfinansiering udarbejdes Forventet økonomi, finansiering og tidsplan Flere af de bekrevne tiltag er traditionelle tiltag, som forsyningen på normal vis vil stå for, f.eks. kloakseparering og etablering af regnvandsbassinet på Blochs grund. De egentlige klimatilpasningstiltag, f.eks. vandkorridorer i det grønne område og på vejarealet på Byskellet og etablering af oversvømmelsesarealer på boldbanerne, forventes at kunne laves som medfinansieringsprojekter. Da der allerede er hyppige oversvømmelser i Låsby, og da der er tale om oversvømmelser, som berører store dele af byen, er tiltagene i området allerede igangsat, og resten laves hurtigst muligt. Indsatserne på Blochs grund og i det grønne område igangsættes allerede i 2014, og indsatserne i Byskellet forventes gennemført i De resterende indsatser forventes gennemført i 2016 eller i årene umiddelbart efter Område Blochs grund Det grønne område Hovedgaden og boldbanerne m.m. Mulige indsatser Bassin og klimatiltag Separatkloakering af området, bassin og klimasikringstiltag Åbning af Byskellet Separatkloakering af området, åbning af vandløbet, indretning af boldbanerne og hævning af kantsten mv. Økonomi (mio. kr.) Finansiering Udførelsesperiode Senere 0,5 Medfinansiering 5-6 Forsyningen 2 Klimatilpasning 0,5 Medfinansiering Forsyningen 3 Klimatilpasning Forsyningen 10 Klimatilpasning 41

42 tværgående indsatser Samarbejdet med Skanderborg Forsyningsvirksomhed Gennem 2012 og 2013 har Skanderborg Forsyningsvirksomhed indgået i en positiv dialog om udarbejdelsen af Klimatilpasningsplanen og prioriteringen af indsatserne i denne Indsatsplan. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har samtidig været drivkraft i klimapilotprojektet, der er opstartet i Låsby. Ved det tætte samarbejde, som både har omfattet løbende samarbejde på medarbejderniveau og flere arrangementer for Byrådets Miljø- og Planudvalg og Skanderborg Forsyningsvirksomheds bestyrelse, er der opnået en fælles forståelse for behovet for klimatilpasning, og for de muligheder og synergien et godt samarbejde kan give. Dette er væsentligt, hvis Klimatilpasningsplanen skal realiseres ikke mindst set i lyset af, at forsyningen i årene frem står for finansieringen af en række af de anlæg, der indgår i klimatilpasningen. Ejerstrategi Efter at forsyningsområdet er omdannet til aktieselskaber, har kommunen afgivet sin direkte indflydelse på den almindelige drift af spildevandsområdet. Byrådet er imidlertid eneejer af selskabet, så Byrådets ejerstrategi for samarbejdet mellem kommune og forsyning sikrer, at kommunens samfundsmæssige interesser bliver varetaget gennem tæt dialog og samarbejde. Samtidig vil spildevandsplanlægningen, som udarbejdes af Skanderborg Kommune, danne ramme for de løbende investeringer og prioriteringer, som forsyningen foretager. Bedre datagrundlag Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed vil løbende sikre, at grundlaget for god klimatilpasningsplanlægning er til stede ved indsamling af nye data og kvalificering af eksisterende data. Der kan f.eks. være behov for, at forsyningen får lavet flere eller forbedrede hydrauliske modeller til kortlægning af oversvømmelser. Nye rammer for klimatilpasning I forlængelse af regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale om, at kommunerne i samarbejde med forsyningsvirksomhederne skal løfte investeringsniveauet for klimatilpasning til i alt 2,5 mia. kr. i de kommende år, er der gennemført en række lovændringer, som giver forsyningsselskaberne bedre mulighed for at deltage i finansieringen af anlæg til klimatilpasning, også selvom anlæggene ligger på kommunalt areal, eller arealerne er ejet af private, f.eks. fælles friarealer ejet af en grundejerforening. Mulighederne for, at forsyningen indgår i sådanne medfinansieringsprojekter er nærmere beskrevet bagerst i Klimatilpasningsplanen. Ansøgning om medfinansierings projekter Forsyningssekretariatet skal godkende alle medfinansieringsprojekter for at sikre, at forsyningsselskaberne overholder det fastsatte prisloft. Godkendelsen af projekterne sker året forud for projekternes gennemførelse. Projekter, der ansøges april 2014, kan altså først gennemføres i For at projekterne kan gennemføres med fuld medfinansiering, skal der være indgået aftale om deres gennemførelse mellem de involverede parter i form af kommunen, Skanderborg Forsyningsvirksomhed og eventuelle private aktører inden 1. januar Princip for det fremtidige samarbejde Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed ønsker at fortsætte det tætte samarbejde om klimatilpasningen. Der vil i årshjulet for samarbejdet mellem kommune og forsyningen blive indlagt en årlig evaluering af kommunens indsatsplan og drøftelse af det kommende års indsatser. Evalueringen vil ligge hvert efterår for at sikre den nødvendige tid til at udarbejde ansøgningerne til Forsyningssekretariatet til april det efterfølgende år. Skanderborg Kommune kan efter evalueringen igangsætte nødvendige overvejelser og borgerinddragelse om, hvordan en kommende klimaløsning kan indrettes, så den også tjener rekreative formål. Borgerinddragelsen kan munde ud i, at byrådet i forbindelse med de første budgetforhandlinger i maj-juni drøfter mulighederne for at afsætte kommunale midler til at supplere og nyttiggøre klimaløsningen. Ændringer af spildevandsplan og takster Klimatilpasningsplanen vil danne ramme for den kommende revision af spildevandsplanen, som gennemføres i 2014, og gennemførelse af indsatserne i Indsatsplanen vil medfører takstændringer. Beslutning om spildevandsplanen er et kommunalt anliggende, mens taksterne skal forelægges forsyningens bestyrelse. Kommunen har dog efterfølgende ansvar for at sikre, at reglerne for finansiering af forsyningsvirksomheden er overholdt, herunder regler om klimatilpasning. indsatsplan

43 byråd 2014 bestyrelsen 2014 forsyningen/ kommunal administration ÅRSHJUL for klimaindsatser i Skanderborg kommune oktober 1. november 1. december Dialogmøde: Evaluering af årets indsatser og drøftelse af indsatser for efterfølgende år. Fastlæggelse af takster for det efterfølgende år Anlægsprojekter for indsatser i det efterfølgende år Afslutning af anlægsprojekter til udførelse af i det efterfølgende år 1. januar 2. behandling af budgettet i Byrådet 1. behandling af budgettet i Byrådet Procedure og tidsplan: ansøgning og projekter for indsatser i det efterfølgende år Budgetoverførsel fra 2014 til budgetforslag: Kommunale anlægsudgifter til indsatser i det efterfølgende år 1. februar Intern høring, udarbejdelse af forprojekt og ansøgning indsatser i det efterfølgende år Økonomisk overslag over udgifter til Forsyningens medfinansiering og kommunale følgeudgifter for indsatser i det efterfølgende år Ansøgning til Forsyningssekretariatet 15/4 for indsatser i det efterfølgende år 1. marts 1. april 1. august Skitseprojekter for indsatser i det efterfølgende år 1. juni Økonomisk overslag over de kommunale anlægsudgifter ifm. øvrige indsatser for overslagsårene 1. maj 1. september 1. juli I forbindelse med den kommende revision af spildevandsplanen vil det blive nærmere vurderet, hvordan kommunen i sin planlægning og myndighedsbehandling kan sikre, at afledningen for nye områder begrænses mest muligt og stemmer overens med de forudsætninger (afløbskoefficienter), som spildevandsplanen opstiller for de enkelte spildevandsoplande. Dette vil være af afgørende betydning for, at forsyningen kan dimensionere deres afløbssystemer rigtigt. Skanderborg Kommune vil desuden i forarbejderne til spildevandsplanen undersøge, om der er særlige områder, hvor lokal nedsivning af regnvand er velegnet. I disse områder skal der i samarbejde med forsyningen undersøges mulighederne for reduktion eller tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for dermed at motivere grundejerne til at etablere LAR-løsninger på egen grund. 43

KOMMUNEPLANTILLÆG NR INDSATSPLAN BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLANTILLÆG NR INDSATSPLAN BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13-09 INDSATSPLAN 2014-2018 BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Indsatsplan 2014-18 Bilag til Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 14 til. Spildevandsplan Tillægget omfatter:

Forslag til tillæg nr. 14 til. Spildevandsplan Tillægget omfatter: Forslag til tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2009-2018 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Teknik og Miljø Natur og Miljø Revideret september 2014 Tillægget

Læs mere

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel

Læs mere

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Vand & klimatilpasning Det skal ske i Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup. TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

BILAG 1: 2. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016 Projekter på investeringsoversigten for 2016 Rådig-

BILAG 1: 2. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016 Projekter på investeringsoversigten for 2016 Rådig- BILAG 1: 2. BUDGETOPFØLGNING - STATUS PÅ ANLÆG Projekter på investeringsoversigten for Rådig- For- Tillægs- heds- gang- ventet bevilling beløb Projektsættelse regn- til leder skab Miljø- og Planudvalget

Læs mere

Vandets vej gennem Hvalsø

Vandets vej gennem Hvalsø Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling

Læs mere

Ophævelse af. Lokalplan nr. 79

Ophævelse af. Lokalplan nr. 79 Ophævelse af Lokalplan nr. 79 Januar, 2019 2 Ophævelse af Lokalplan nr. 79 Indholdsfortegnelse Redegørelse Ophævelse af Lokalplan nr. 79...5 Redegørelse for de faktiske forhold...5 Redegørelse for retlige

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

BILAG 3: 3. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2015

BILAG 3: 3. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2015 Nr. Projekt (mio. kr.) Miljø- og Planudvalget* 1 : Klima 1 Pilotprojekt i Låsby 0,074 2/10-13 Bente Hornbæk (Inger Espersen) BILAG 3: 3. BUDGETOPFØLGNING - STATUS PÅ ANLÆG Projekter på investeringsoversigten

Læs mere

KLIMATILPASNING. grundlaget. med kommune. AftaleEt samarbejde mellem Skanderborg Kommune. og Skanderborg Forsyningsvirksomhed

KLIMATILPASNING. grundlaget. med kommune. AftaleEt samarbejde mellem Skanderborg Kommune. og Skanderborg Forsyningsvirksomhed KLIMATILPASNING AftaleEt samarbejde mellem Skanderborg Kommune grundlaget og Skanderborg Forsyningsvirksomhed med kommune Aftale omkring styring og gennemførelse af klimatilpasningsprojektet 1 4. april

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2012-2016 LAR i Lidemark Februar 2018 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Ændret belastning af recipienter og renseanlæg...1 Indledning...2 Plangrundlag...3 Lovgivning...3

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan

Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2017-2027 Erhvervsområde ved Omfartsvejen, Gørlev Forslaget er fremlagt fra 25. april 20. juni 2018 Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan

Læs mere

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Regnvandsledning gennem Stenløse by Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger

Læs mere

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk RAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2010-2020 Opdateringer i Videbæk Godkendt af Byrådet den 9.10.2012 T i l l æ g n r. 2 t i l s p i l d e v a n d s p l a n S i d e 2 I

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

BILAG 1: 3. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016 Projekter på investeringsoversigten for 2016 Rådig-hedsbeløb

BILAG 1: 3. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016 Projekter på investeringsoversigten for 2016 Rådig-hedsbeløb Miljø- og Planudvalget * 1 : Klima 1 Klimaprojekt Vestergade/Lille Sø Skb. Følgeudgifter 1,224 17/12-14 30/3-16 27/4-16 2 Klimaprojekt Låsby, følgeudgifter 3,451 17/12-14 3 Hovedgaden Låsby 0,200 27/4-16

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning. Anlægskoordinator Jacob Mogensen

Klimatilpasning. Anlægskoordinator Jacob Mogensen Klimatilpasning Anlægskoordinator Jacob Mogensen Workshop om kvalitet af regn afstrømning 21. marts Aarhus Teknologisk institut 1 20. marts 2019 Titel Skanderborg Kommunen klimatilpasningsplan 2 Organisation

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012 Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat

Læs mere

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,

Læs mere

Tillæg 17 til Herning Kommunes spildevandsplan for Snejbjerg og

Tillæg 17 til Herning Kommunes spildevandsplan for Snejbjerg og TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 miksr@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.00.00-P16-1-16 Tillæg 17 til Herning Kommunes spildevandsplan

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf Randers Kommune Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg nr 4/2010 FORSLAG Maj 2010 Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg E3, 8900 Randers C, tlf 89 15 15 15 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand

Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand NOTAT Projekt Medfinansiering Brendstrupgrøften Projektnummer 1331500203 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Aarhus Kommune Brendstrupgrøften del 2 som medfinansieringsprojekt Gitte K.

Læs mere

BILAG 1: 1. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016

BILAG 1: 1. BUDGETOPFØLGNING STATUS PÅ ANLÆG 2016 Nr. Projekt (mio. kr.) Miljø- og Planudvalget * 1 : Klima 36 Ikke frigivet pulje til klimaprojekter på anlæg BILAG 1: 1. BUDGETOPFØLGNING - STATUS PÅ ANLÆG Projekter på investeringsoversigten for, inklusiv

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg RAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af Herborg Udarbejdet den 24. juni 2015 Tillæg nr. 11 til spildevandsplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt Punkt 6. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område 3.0.20 i Klarup inden den 31. december 2019.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktf@herning.dk www.herning.dk Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Åvænget og Silkeborgvej

Læs mere

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 26 til Rammeområde 12.OF1 - Offentligt område Lillelund Eng samt 12.OF3 - Offentligt område ved Nordre Kirkegård i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Tillæg nr. 2 til. Spildevandsplan Område ved Herluf Trolles Vej

Tillæg nr. 2 til. Spildevandsplan Område ved Herluf Trolles Vej Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2011-2022 Område ved Herluf Trolles Vej 1 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning... 3 2.1 Offentlig høring... 3 3. Forhold til anden planlægning... 3 4. Status... 4 4.1 Spildevand...

Læs mere

TILLÆG NR. 196 TIL SPILDEVANDSPLAN

TILLÆG NR. 196 TIL SPILDEVANDSPLAN Februar 015 Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Jerlev Ødsted Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Smidstrup Gravens TILLÆG NR. 19 TIL SPILDEVANDSPLAN Nyt boligområde

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Markedsgade - offentlige formål August 2017 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG

Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Markedsgade - offentlige formål August 2017 Morsø Kommune -   KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2013-2015 Markedsgade - offentlige formål August 2017 Morsø Kommune - www.morsoe.dk KOMMUNEPLANTILLÆG Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen?

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

TILLÆG NR. 155 TIL SPILDEVANDSPLAN For et erhvervsområde ved Give Øst, omfattet af Lokalplan 1032

TILLÆG NR. 155 TIL SPILDEVANDSPLAN For et erhvervsområde ved Give Øst, omfattet af Lokalplan 1032 JUNI 2010 Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Ødsted Jerlev Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Gravens Smidstrup TILLÆG NR. 155 TIL SPILDEVANDSPLAN For et erhvervsområde

Læs mere