Aalborg Universitet. Energibyen Frederikshavn Lund, Henrik; Østergaard, Poul Alberg; Sperling, Karl. Publication date: 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Energibyen Frederikshavn Lund, Henrik; Østergaard, Poul Alberg; Sperling, Karl. Publication date: 2011"

Transkript

1 Aalborg Universitet Energibyen Frederikshavn Lund, Henrik; Østergaard, Poul Alberg; Sperling, Karl Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Lund, H., Østergaard, P. A., & Sperling, K. (2011). Energibyen Frederikshavn: - Scenarier for 100% vedvarende energi i år Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: February 08, 2017

2 Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Karl Sperling Aalborg Universitet 1

3 Energibyen Frederikshavn Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Karl Sperling Fotos: Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Thisted Varmeforsyning Juni 2011 Forside: Solfangeranlæg i Strandby Udgiver: Institut for Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø Pdf udgave af udgivelse: ISBN

4 Indhold Baggrund for notatet... 4 Definitioner og kriterier for målopfyldelse... 6 Reference: Nuværende energiforbrug og forsyning (2007)... 8 Status på første skridt år 2009/ Komponenter i et 100% VE-scenario Energisystemanalyser af Frederikshavn Resultat af analyser og opstilling af 2015-scenario Oversigt og økonomi Valg af mål for Energibyen Frederikshavn Referencer Appendiks 1: Økonomiske nøgletal Alle scenarier Appendiks 2: Økonomiske nøgletal - Basisscenariet Appendiks 3: Økonomiske nøgletal VP Plus-scenariet Appendiks 4: Økonomiske nøgletal BiogasPlus-scenariet Appendiks 5: Økonomiske nøgletal Kombi-scenariet Appendiks 6: Økonomiske nøgletal Elektrolyse-scenariet

5 Baggrund for notatet Dette notat indeholder en opdateret udgave (version 4) af visionen for det tekniske energisystem i Frederikshavn anno 2015 baseret 100% på vedvarende energi. Energy Camp 2006 (Version1) Den første version (februar 2007) var baseret på et forslag, der blev udarbejdet af en arbejdsgruppe på Energy Camp Arbejdet er nærmere beskrevet i notatet Next City, Frederikshavn Danmarks vedvarende energiby. I sagens natur var det et forslag, som kunne virke som inspiration i det videre arbejde. Arbejdet med at omsætte ideer til virkelighed var et fremtidigt projekt, som skulle udarbejdes i tæt dialog med de mange deltagende aktører. Desuden skulle talgrundlaget gennemgås nærmere. Dette gjorde sig især gældende for opgørelserne af industriens og transportsektorens energiforbrug samt det individuelle opvarmningsbehov, som var baseret på danske gennemsnitstal. Opgørelsen over elforbrug og det kollektive varmebehov var derimod baseret på oplysninger fra Frederikshavns Forsyning. Vækstforum-PSO-projekt Energibyen Frederikshavn Med det formål at etablere dialogen mellem aktørerne samt at udbygge datagrundlaget blev projektet Energibyen Frederikshavn gennemført i perioden juli 2008 til juni Projektet er finansieret af Den Europæiske Regionalfond (Vækstforum), PSO F&U-midler v/energinet.dk og Frederikshavn Forsyning. Projektet har været ledet af Frederikshavn Kommunes Energibysekretariat og har, via samarbejde og afholdelse af årlige konferencer og energiuger, omfattet en dialog med relevante aktører og lokalsamfundet generelt. Resultatet af arbejdet er dels en opdateret vision og dels etableringen af en interaktiv 3D-visualiseringsmodel af det fremtidige energisystem i Frederikshavn. Arbejdet har desuden omfattet en videreudvikling af energisystemanalyseværktøjet EnergyPLAN, herunder etableringen af en facilitet, som gør, at analyseværktøjet kan interagere med brugerinput i 3D-visualiseringsmodellen. Nærværende notat redegør for den del af projektet, som omfatter en opdateret vision for energisystemet i Frederikshavn baseret 100% på vedvarende energi. Udover nærværende notat foreligger det samlede resultatet af ovennævnte projekt i form af følgende: - Opdateret version af energisystemanalyseværktøjet EnergyPLAN, som kan downloades fra hjemmesiden - Dokumentation af EnergyPLAN-værktøjet, hvoraf det fremgår, hvilke nye faciliteter, der er udviklet som en del af dette projekt. Dokumentationen kan downloades fra - 3D-visualiseringsmodel inkl. interaktion med EnergyPLAN-værktøjet. Adgang til modellen opnås via - Visualiseringsmodellen er beskrevet i notatet Energibyen Frederikshavn - Visualisering og Systemanalyse - Udover ovenstående skal dette notat også ses i tæt sammenhæng med den af COWI udarbejdede forretningsplan (COWI 2008) samt varmeatlasset for Frederikshavn beskrevet i notatet Energibyen Frederikshavn Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder, af Bernd Möller og Karl 1 Se 4

6 Sperling, Aalborg Universitet. Omtalte notat er udarbejdet dels som del af dette projekt og dels som en del af et Ph.d.-projekt finansieret af Aalborg Universitet og Frederikshavn Forsyning. Version 2 og 3 Som det fremgår ovenfor har formålet med dette arbejde været at videreudvikle scenariet for Energiby Frederikshavn i en tæt dialog med lokalsamfund og relevante aktører. Derfor har arbejdet været organiseret i en dialogform, hvor forskellige input er indarbejdet og konkretiseret i forskellige versioner af visionen, som så har været præsenteret i forskellige sammenhænge. På den måde er visionen løbende blevet justeret og tilpasset udviklingen i arbejdet med at realisere de enkelte delprojekter. Version 2, som blev præsenteret på Energiugen i november 2008, udbygger, med reference til forretningsplanen (COWI 2008), dels en konkretisering af energibehov og afgræsning og dels en række analyser af konsekvenserne af at vælge forskellige produktionsanlæg og sammensætninger. Ift. version 1 er beskrivelsen af de eksisterende anlæg samt mulige nye anlæg konkretiseret og uddybet betydeligt. Desuden er der tilføjet analyser af udveksling (import/eksport) af el med omverdenen. Et af fokusområderne i version 2 er analyser af konsekvenser og muligheder for at etablere et geotermianlæg. I den forbindelse blev energisystemanalysemodellen EnergyPLAN udvidet med en model af geotermi i kombination med dampudtag fra et affaldsfyret kraftvarmeværk med tilknyttet damplager. I version 2 var en af hovedkomponenterne etablering af et nyt affaldsbaseret kraftvarmeværk, mens version 3 (September 2009) har fokus på konsekvenserne af at videreføre det eksisterende affaldskraftvarmeværk i stedet for at bygge et nyt. Desuden blev der i version 3 tilføjet el- og varmebesparelser. Denne version 4 bygger på en gennemgang af visionens enkelte delprojekter og relevante justeringer af projektet foretaget af styregruppen for Energibyen Frederikshavn sammen med energibyens sekretariat. Desuden er datagrundlaget for vurderingen af varmebehov og potentialer for omlægning til fjernvarme kvalificeret yderligere gennem notatet Energibyen Frederikshavn Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder, Möller & Sperling, AAU, Endelig er energisystemanalyseværktøjet udvidet, så der nu også kan foretages analyser af udvekslingen med gas på sammen måde som med el. På den baggrund repræsenterer version 4 en opdateret vision for det tekniske energisystem i Frederikshavn anno 2015 baseret 100% på vedvarende energi. 5

7 Definitioner og kriterier for målopfyldelse Beskrivelsen af visionen bygger på følgende definitioner og kriterier: Definition af vedvarende energi Ved vedvarende energi (VE) forstås såvel sol- og vind- som biomasseressourcer. Desuden betragtes affald også som vedvarende energi. Når graden af vedvarende energi udregnes, omsættes eventuel import og eksport af elektricitet til det brændselsforbrug, det ville have givet anledning til på et kraftværk med en elvirkningsgrad på 40%. Samme faktor er anvendt ved behandling af elektricitet fra vindmøller, når disse sammenlignes med brændsel og solvarme. Ved udregning af VE-procenten omregnes vindkraft til den produktion, vindkraften ville have haft i et normalt år. Udbygningsfaser I de første versioner blev energiforbruget i den nuværende forsyning opgjort for år 2007, hvor VE-andelen blev udregnet til ca. 17% (i senere versioner justeret til 20%). Med dette udgangspunkt har visionen opereret med 3 faser: - Fase 1: Første skridt frem til 2009/2010 (VE-andel øges til ca. 40%) - Fase 2: Omstilling til 100% VE i 2015 (primært med vind, biomasse og affald) - Fase 3: Videreomstilling til 100% VE på en måde, så det kan lade sig gøre at omstille til 100% VE i hele Danmark. Forskellen mellem fase 2 og 3 er, at det i fase 2 muligvis vil være nødvendigt at anvende mere biomasse, end det, der svarer til Frederikshavns befolkningsmæssige andel af den samlede danske ressource. Desuden vil det muligvis være nødvendigt at udveksle eksempelvis biobenzin eller biogas. Der vil blive produceret en tilstrækkelig mængde biogas/biobenzin og/eller el til at dække transportbehovet i Frederikshavn, men ikke alle biler forventes at blive omstillet til biobenzin, ligesom det ikke forventes at være muligt i alle tilfælde at tanke biobenzin, når biler fra Frederikshavn befinder sig i andre dele af landet. Endelig vil der muligvis være behov for i visse timer at udveksle el med omgivelserne. Igen sikres det, at nettoudvekslingen på årsplan er nul. I Fase 3 derimod skal systemet indrettes på en sådan måde, at det dels ikke udnytter flere energimæssige ressourcer, end hvad der forholdsmæssigt tilfalder Frederikshavn, og dels kun udveksles el, varme og brændsler med resten af Danmark på en måde, så det kan indpasses i en 100% VE-strategi for hele Danmarks energiforsyning. Kriterier for målopfyldelse Målet om at omstille Energiby Frederikshavn til 100% vedvarende energi defineres som opfyldt, når der er etableret vedvarende energianlæg nok til, at den årlige el-, varme- og gasproduktionen i et normalt år vil kunne 1) dække forbruget af el og fjernvarme inden for området samt 2) modsvare forbruget til transport og individuel opvarmning, når transportsektoren omstilles til køretøjer baseret udelukkende på el og biobrændsler. 6

8 Mht. transporten og den individuelle varmeforsyning er kriteriet således ikke, at alle køretøjer og oliefyr er udskiftede, men derimod, at der er vedvarende energi nok til rådighed til at dække disse forbrug. I den forbindelse indregnes konverteringstab ved omformning af el og biogas til eksempelvis metanol eller andre former for brændstoffer. Konkret betyder det også, at eksporten af el fra vindkraft vil kunne modsvare importen af benzin og gas. Afgrænsning af energibyen Afgrænsningen af energibyen er beskrevet i forretningsplanen (COWI 2008) og er vist på nedenstående kort sammen med den nuværende varmeforsyning opdelt på hhv. fjernvarme og naturgas. Figur 1: Energiby Frederikshavn med angivelse af nuværende forsyning med naturgas og fjernvarme. 7

9 Reference: Nuværende energiforbrug og forsyning (2007) Som reference er anvendt år 2007, dog klimakorrigeret til normalår hvad angår varmebehov og vindkraftproduktion. Usikkerheden på opgørelsen i kombination med den korte tidshorisont samt det faktum, at der ikke har været registreret nogen egentlig vækst i energiforbruget i de seneste år, har gjort, at der ikke er indregnet nogen ændring i energiforbruget frem til målåret Energibehov Energiforbruget består af følgende: Et elforbrug, som af Frederikshavns Forsyning er opgjort til 164 GWh. Et fjernvarmeforbrug fordelt på Frederikshavn og Strandby. I Frederikshavn er forbruget i 2007 opgjort af Frederikshavn Forsyningsvirk til 175 GWh an forbruger. For Strandby var forbruget i 2007 iflg. driftsleder Flemming Sørensen ca. 15 GWh an forbruger. Omregnet til et normalt år, svarer dette til 200 GWh for Frederikshavn og 17 GWh for Strandby. Et transportbehov som i forretningsplanen af Poul Sørensen, COWI, er opgjort til 165 GWh brændsel. Et nettovarmeforbrug til opvarmning af boliger uden for fjernvarmeområdet men inden for projektområdet opgjort i varmeatlasset til 78 GWh, svarende til et brændselsforbrug på 89 GWh, hvoraf 8 GWh er elvarme (omfattet af elforbrug). Et nettoforbrug til industri opgjort til 23 GWh lavtemperaturvarme plus 4 GWh procesvarme (højtemperatur), svarende til et brændselsforbrug på 31 GWh I forbindelse med arbejdet med de forskellige tidligere versioner er der løbende foretaget en række justeringer af energibehovet. F.eks. er der fra version 1 til 2 foretaget en opdatering iht. den ændrede systemafgræsning beskrevet i forretningsplanen for Energibyen. Desuden er der foretaget en nærmere opgørelse af industri og transport, som tidligere var baseret på generelle tal for hele Danmark. I denne version 4 er den væsentligste ændring, at varmeatlaset har muliggjort en mere nøjagtig opgørelse af varmebehovene. Tabel 1 viser en sammenligning mellem de forskellige versioner. Tabel 1: Energiforbrug i de enkelte versioner af energiscenariet. GWh/år Version 1 Version 2/3 Version 4 Bemærkninger til vers. 4 Elbehov Opdateret af Erik Hall Transport Fjernvarmebehov Klimakorrigeret ift (Frederikshavn) Normalår Fjernvarmebehov Klimakorrigeret ift (Strandby) Normalår Individuel Boliger/Sommerhuse * (28**) 78 opvarmning Handel/Service Industri * (28**) 23 Industri (inkl. Flådestationen) Nettovarmebehov total *Brændselsbehov; ** Nettovarmebehov 8

10 Nettoopvarmningsbehovet i Energibyen Frederikshavn er beregnet ved hjælp af et varmeatlas (Möller og Sperling 2010), hvor varmebehovet opgøres på bygningsniveau. I varmeatlasset er der bl.a. også taget højde for oplysninger fra Naturgas Midtnord (nu HMN Naturgas I/S), som beskriver forbruget af naturgas i Energibyen. Dette har, især for individuelt opvarmede bygninger, resulteret i en mere nøjagtig opgørelse, end tidligere anvendt i versionerne 1-3 af scenarieplanen. Dette betyder, at det ikkefjernvarmebaserede varmebehov kan opgøres til 101 GWh. Fjernvarmebehovet er også lettere opjusteret i forhold til tidligere versioner, da der er tale om et klimakorrigeret varmebehov ifølge varmeatlasset. Det samlede varmebehov er således 318 GWh, hvilket er ca. 23 % højere end de 246 GWh, som er anvendt i de tidligere versioner. Tallene for elbehov og brændselsbehov til transport er uændrede i forhold til tidligere versioner. Private husstande uden fjernvarmeforsyning tegner sig for et nettovarmebehov på 78 GWh/år og et brændselsforbrug på 89 GWh, som i hht. varmeatlasset er fordelt på 13 GWh/år brænde og halm, 36 GWh/år olie, 32 GWh/år naturgas samt 8 GWh elvarme eller el til varmepumper. Industrikunder tegner sig for et nettovarmebehov på 23 GWh/år plus procesvarme på 4 GWh/år svarende til 5 GWh olie og 26 GWh naturgas. Energiproduktion El og varme blev i 2007 produceret på følgende måde: Affaldskraftvarmeværket producerede brutto 20,3 GWh el og 79,4 GWh varme. Pga. værkets egetforbrug af el var nettoproduktionen dog kun 16,7 GWh el og 79,3 GWh varme. Til denne produktion blev der anvendt tons affald. DONG har på baggrund af informationer om værkets virkningsgrader udregnet den gennemsnitlige brændværdi af dette affald til 11,2 GJ/ton, svarende til et samlet årligt affaldsforbrug på 112,5 GWh. Virkningsgraderne er hermed: el: 18%, varme: 70%, total: 88%. Med fradrag for anlæggets egetforbrug kan nettoelvirkningsgraden opgøres til ca. 15%. Gasturbinekraftvarmeværket producerede 48,6 GWh el og 95,1 GWh varme. Elvirkningsgraden var 28,83% og varmevirkningsgraden 55,81%, svarende til et naturgasforbrug på 169 GWh. Spidslastkedlerne producerede tilsammen 47,4 GWh varme med en virkningsgrad på 93,18%, svarende til et naturgasforbrug på 50,9 GWh. I alt blev der i Frederikshavn Forsyning produceret 222 GWh fjernvarme, hvilket sammenholdt med et salg på 175 GWh giver et nettab på 47 GWh, svarende til knap 27%. I Strandby blev der i sæson 2006/2007 produceret 11,0 GWh el og 12,8 varme på kraftvarmemotoren i kombination med 7,4 GWh varme på kedlen. Motoren anvendte 25,8 GWh og kedlen 7,8 GWh naturgas. I området er der 10,6 MW vindkraft, som på baggrund af tallene for 2006 må forventes at have en elproduktion på 34 GWh i et normalt vindår. I 2007 var produktionen 27 GWh. 9

11 Resten af elproduktionen forudsættes produceret uden for området på et kulkraftværk med en elvirkningsgrad på 40%, svarende til den gennemsnitlige virkningsgrad på dansk kondensproduktion. Det faktiske energisystem i 2007 er vist i Figur 1. På baggrund af tallene for 2007 er der defineret et referencesystem, som vist i Figur 2. Her er energiforsyningen omregnet til et normalt år, hvad angår varmebehov og vindkraftproduktion. Varmebehovet an forbruger er således 200 GWh i Frederikshavn og 17 GWh i Strandby med hhv. 175 GWh og 15 GWh i For at dække varmebehovet i referencesystemet, er produktionen øget på gasfyrede kedler og kraftvarmeværker. Som det ses, er VE-procenten udregnet til 22% i 2007 og 24% i referencen. Det lidt større varmebehov i referencen trækker VE-andelen ned, men det modsvares af den højere vindkraftproduktion samt af en øget kraftvarmeproduktion. 10

12 Fossilt brændsel 671 GWh Figur 1: Frederikshavn 2007 (22% VE) Vedvarende energi 193 GWh El og fjv-net Behov hos forbruger 153 GWh Kul BE *) 61 GWh 68 GWh BE *) 27 GWh Elforbrug 164 GWh (Elvarme=8) 169 GWh Ngas 51 GWh Ngas 112 GWh Affald Spidslast kedel Kraftværk Affaldskraftvar me Gasturbine værk 48 GWh 79 GWh 95 GWh 76 GWh 222 GWh Fjv-tab 47 GWh Fjernvarme Forbrug (Frh.) 175 GWh Fjv-tab 5 GWh Fjv-forbrug Strandby 15 GWh 34 GWh Ngas Strandby k/v-motor og kedel 11 GWh 20 GWh Industri Procesvarme 4 GWh 5 GWh olie og 26 GWh naturgas Opvarmning 23 GWh 36 GWh olie og 32 GWh naturgas 13 GWh brænde og halm Individuel opvarmning 78 GWh (Elvarme=9) 165 GWh Benzin og diesel Transport *) Elektricitet måles i det brændselsforbrug, det giver anledning til, på et kraftværk med en virkningsgrad på 40%. 11

13 Fossilt brændsel 669 GWh Figur 2: Frederikshavn Reference (24% VE) Vedvarende energi 210 GWh El og fjv-net Behov hos forbruger 110 GWh Kul BE *) Kraftværk 44 GWh 85 GWh BE *) 34 GWh Elforbrug 164 GWh (Elvarme 8) 199 GWh Ngas 60 GWh Ngas 112 GWh Affald Spidslast kedel Affald kraftvar me Gasturbine værk 56 GWh 79 GWh 57 GWh 17 GWh 112 GWh 86 GWh 247 GWh Fjv-tab 47 GWh Fjernvarme Forbrug (Frh.) 200 GWh Fjv-tab 5 GWh Fjv-forbrug Strandby 17 GWh 36 GWh Ngas Strandby k/v-motor og kedel 12 GWh 22 GWh Industri Procesvarme 4 GWh 5 GWh olie og 26 GWh naturgas Opvarmning 23 GWh 36 GWh olie og 32 GWh naturgas 13 GWh brænde og halm Individuel opvarmning 78 GWh (Elvarme 9) 165 GWh Benzin og diesel Transport *) Elektricitet måles i det brændselsforbrug, det giver anledning til, på et kraftværk med en virkningsgrad på 40%. 12

14 Status på første skridt år 2009/2010 I de tidligere versioner var det målet at hæve VE-andelen fra de nuværende ca. 20% til ca. 40% i år 2009/2010 ved gennemførelsen af følgende fire projekter: Anlæggelse af ca. 12 MW vindkraft med en forventet produktion i et normalt år på 39 GWh. Investering: 170 mio.kr. Anlæggelse af 8000 m 2 solvarme, 1500 m 3 varmelager samt absorptionsvarmepumpe i forbindelse med Strandby Kraftvarmeværk med en produktion på 3730 MWh svarende til 25% af forbruget ab forbruger i Strandby. Investering 16 millioner kr. Absorptionsvarmepumpen forventes at hæve totalvirkningsgraden på kraftvarmeværket fra de nuværende 93/95% til 98%. Anlæggelse af biogas i Skagen med udtag til transport i Frederikshavn: 7 GWh biogas erstatter 7 GWh benzin til transport eller en tilsvarende mængde naturgas i kraftvarmeværket: Investering 15 mio.kr. Etablering af varmepumpe på spildvarme fra spildevand, forventet elforbrug ca. 2 GWh og varmeproduktion ca. 6 GWh/år. Investering: 5 mio.kr. Status på gennemførelsen af disse projekter er april 2011 følgende: DONG har efter gennemført planlægningsarbejde fået godkendelse til at opstille 6 havvindmøller i perioden Anlæggelse af solvarme og absorptionsvarmepumpe er færdiggjort. Biogasanlæg i Skagen til brug i transport er sat i bero på grund af afgiftsforhold i forbindelse med anvendelsen af naturgasnettet til transport af biogassen til Frederikshavn. Projektet Bio-Trans med omdrejningspunkt i busser på biogas er også sat i bero, da det ikke var muligt at sikre udgiftsneutralitet for de deltagende parter. Varmepumpe på spildevand er etableret og indkørt. Pt. har varmepumpen produceret ca GWh varme og anvendt ca. 330 MWh el. Dvs. varmepumpen har kørt med en COP 2 på ca. 3. Yderligere er følgende projekter gennemført: Der er opsat et solfangeranlæg på rådhuset, som er tilknyttet fjernvarmesystemet. Siden opsætningen i 2010 har anlægget produceret ca. 110 MWh varme og vurderingen er, at produktionen bør ligge på ca. 200 MWh pr. år. 2 Coefficient of performance; forholdet mellem elforbrug og varmeproduktion i en varmepumpe. 13

15 Der er etableret solceller på Rådhuset i Frederikshavn samt på Knivholt Hovedgaard med en samlet effekt på kw. Der er lavet fjernvarme- og elbesparelser på 3-4 GWh/år med hovedvægten på fjernvarme. Heraf stammer de største besparelser fra renovering af fjernvarmeledninger samt styring af fremløbstemperatur vha. af programmet TERMIS. Fremadrettet forventes yderligere 1-2 GWh besparelser implementeret hvert år. Derudover er der mht. energirenovering og energibesparelser i 2011 igangsat en række initiativer: Etablering af energirenoveringsnetværk af håndværkere, der har været igennem et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb inden for energirenovering med hjemmesiden Energibyen har sammen med forsyningen ansat en energirådgiver Energibyen laver i samspil med samtlige pengeinstitutter en kampagne om energirenovering Energibyen laver energirenoveringsinformationsmøder i landsbyer og udvalgte energirenoveringsmodne byområder i Skagen, Sæby og Frederikshavn. Der samarbejdes med foreningslivet om energibesparelser i foreningernes huse og idrætsanlæg. 14

16 Komponenter i et 100% VE scenario 2015 Der er sammensat en 100% VE-forsyning ud fra følgende omlægninger. Omlægning af transporten Som nævnt i indledningen, er det ikke en del af målopfyldelseskriteriet, at alle køretøjer er udskiftet, men derimod, at der er vedvarende energi nok til rådighed til at dække transporten, når den omstilles. Det er dog en del af projektet at demonstrere så mange relevante transportteknologier og løsninger som muligt. I den forbindelse er der taget udgangspunkt i følgende scenario for mulig omlægning af transportsektoren. Transport tænkes omlagt til en kombination af el, biogas, metanol og brint. Det bærende princip er at basere så meget transport som muligt på el, som er den mest brændselseffektive form. Omlægning til el begrænses imidlertid af manglen på elbilteknologier med en passende rækkevidde og økonomi i batterierne. Derfor suppleres omlægningen til el dels af biogas og dels af metanol og/eller brint, hvor de to sidstnævnte kan bruges i hybridbiler med batterier og brændselsceller. Desuden er noget af brændselsforbruget diesel på lastbiler og busser. Der kan eventuelt også blive tale om DME 3. Det vigtige perspektiv i løsningen er, at den gør det muligt at erstatte dele af bilparken med elbiler og/eller elbiler i kombination med brændselscellehybridbiler baseret på brint eller metanol med onboard reforming til højtemperatur-pem 4 -celler. Hywett vil blive efterfulgt af denne biltype. Den nuværende Hywett kan køre 80 km på batteri og yderligere 80 km på brint. I en videreudvikling vil brinttanken kunne erstattes af metanol i kombination med onboard reforming. Herved vil aktionsradius kunne øges. Ovennævnte kombination af el, biogas, metanol og brint er også valgt ud fra det kriterium, at den skaber fleksibilitet. Alt efter hvordan de enkelte teknologier viser sig at kunne indgå, vil der kunne rykkes på forholdet i mellem dem. I første omgang er der konkret regnet på følgende: Det nuværende forbrug af benzin til knallerter og motorcykler (4 GWh) samt forbrug af diesel til varebiler og busser (25 GWh) omlægges til biogas, metanol eller brint i forholdet 1:1 (Omlægning via forbrændingsmotorer vil mindske effektiviteten, mens omlægning via brændselsceller vil øge effektiviteten). Dog planlægges enkelte busser og/eller lastbiler drevet af brint i brændselsceller. I alt erstattes 29 GWh benzin/diesel med 27 GWh biogas/metanol/brint. Små 10% af bilerne (10 GWh) omlægges til biogas i forholdet 1:1. 60% af resten af bilernes benzin/dieselforbrug omlægges til el, enten i elbiler eller i eldrift, ved anvendelsen af brændselscellehybridbiler. El øger virkningsgraden med en faktor 3 (1 kwh el erstatter 3 kwh benzin/diesel). Denne del 3 Dimethylether; et luftformigt syntetisk brændstof der kan produceres ud fra såvel fossile som vedvarende energikilder 4 Proton Exchange Membrane; PEM brændselsceller er den mest almindelige form for brændselsceller. 15

17 repræsenterer kørsel under 50 km. I alt omlægges 75 GWh benzin/diesel til 25 GWh el. Af de resterende 40% af benzin/dieselforbruget omlægges halvdelen til brændselscelledrift i hybridbiler. Brændselsceller øger virkningsgraden med en faktor 2 (1 kwh Methanol/DME erstatter 2 kwh benzin/diesel). Og den anden halvdel omlægges til biogas mv. i plug-in biler i forholdet 1:1. Denne del repræsenterer kørselsbehov over 50 km. I alt omlægges 51 GWh benzin/diesel til 34 GWh biogas/metanol/brint. Under ovennævnte forudsætninger vil transportbehovet i Frederikshavn Energiby kunne dækkes med eksempelvis 10 GWh biogas, 25 GWh el og 61 GWh metanol pr. år. Sammensætningen vil skulle justeres løbende, alt efter hvilke køretøjer, det vil være muligt at implementere. El- og varmebesparelser Som en del af planen gennemføres varme- og elbesparelser og samtidig tænkes store dele af den individuelle forsyning med olie og gas omlagt til fjernvarme. Da disse to tiltag har betydelig indflydelse på hinanden, er de analyseret i sammenhæng, som det fremgår af det følgende. Ifølge varmeatlasset kan varmebesparelserne opgøres på bygningsniveau (Möller & Sperling, 2010). Dette resulterer i et scenario, hvor der regnes med en reduktion på gennemsnitlig 20 % af bygningernes nettovarmebehov frem til Hertil kommer, at der i Fjernvarmeforsyningen planlægges en reduktion af nettabet med 1 % pr. år, hvilket resulterer i en 5 % reduktion fra 2010 til Denne reduktion trækkes fra værkernes varmeproduktion i modelleringen af energisystemet. Besparelsernes indflydelse på varmebehovet samt fjernvarmepotentialet er vist i nedenstående tabel. Tabel 2: Fordeling af nettovarmebehovet i forskellige scenarier for omlægning til fjernvarme og reduktion af nettovarmebehovet GWh/år 1) Ref ) Kun varmebesp. 3) Kun Fjv fortætning 4) Kun Fjv fortætning + omlægning af NG områder 5) Fjv fortætning + varmebesp. 6) Varmebesp. + Fjv fortætning + Fjv omlægning Fjvbehov (Fhavn) Fjvbehov (Strandby) Indiv. opvarmning Industri (inkl. Flådestationen) Sum I tabellen er vist et scenario med varmebesparelser uden ny fjernvarmetilslutning (2); et scenario hvor fjernvarmen kun udvides inden for Fjernvarmeforsyningens og Strandbys eksisterende fjernvarmeområder (3); et scenario med udvidelse af fjernvarme både inden for og uden for de eksisterende fjernvarmeområder (4); et scenario hvor varmebesparelser kombineres med udvidelse af fjernvarme inden for eksisterende fjernvarmeområder (5) og et scenario hvor besparelserne kombineres med en maksimal udbygning af fjernvarmen i Energibyen Frederikshavn (6). 16

18 Som det fremgår af varmeatlasset, ligger de samlede omkostninger til nedbringelsen af bygningernes nettovarmebehov med 20 % i størrelsesorden 220 mil. kr. Her er der tale om ekstraomkostninger forbundet med en forbedring af bygningernes energistandard i forbindelse med en almindelig bygningsrenovering. Dette betyder, at de totale renoveringsomkostninger inklusive energibesparende foranstaltninger vil beløbe sig til omkring 1,22 milliarder kr. Beløbet skal dog sammenholdes med de totale omkostninger for en almindelig renovering af hele bygningsmassen, som i forvejen ville udgøre omkring 1 mia. kr. Derudover regnes der med en reduktion af elforbruget på 15 % frem til 2015 i Energibyen Frederikshavn, således at det samlede elforbrug forventes reduceret fra 164 GWh til 140 GWh i Omkostningerne forbundet med denne reduktion er vurderet på basis af IDA s Klimaplan Der er investeringsomkostningerne for husholdninger opgjort med 4 mia. kr. per sparet TWh/år, og 1,5 mia. kr/twh/år ift. elbesparelser i industrien. Dette resulterer i samlede investeringsomkostninger på 67 mil. kr. Alt i alt er investeringsomkostningerne for energibesparelser i Energibyen Frederikshavn dermed vurderet til 287 mil. kr. Omlægning til fjernvarme Potentialet for udbygning af fjernvarme er beskrevet i varmeatlasset. Det fremgår heraf, at 75 GWh af det nuværende nettovarmebehov kan lægges om til fjernvarme, hvoraf individuelt opvarmede bygninger udgør 58 GWh og industrien 17 GWh. Dette betyder, at fjernvarmeandelen vil kunne øges til 292 GWh. Ved gennemførelse af 20 % besparelser på bygningernes nettoopvarmningsbehov, svarer dette til en tilslutningsgrad på 234 GWh ud af et samlet nettoopvarmningsbehov på 255 GWh, eller 92%, jf. Tabel 3. Tabel 3: Potentiale for omlægning til fjernvarme, delt op i individuel opvarmning og opvarmning i industrien. Der anvendes den samme scenarioopdeling som i tabel 2, og tabellen viser både potentialet og det ikke omlagte nettoopvarmningsbehov. GWh/år 1) Ref ) Kun varmebesp. 3) Kun Fjv fortætning 4) Kun Fjv fortætning + omlægning af NG områder 5) Fjv fortætning + varmebesp. 6) Varmebesp. + Fjv fortætning + Fjv omlægning Individuel opvarmning (ikke tilsluttet) Industri (inkl. Flådestationen) (ikke tilsluttet) Individuel opvarmning (tilsluttet opvarmningsbehov) Industri (inkl. Flådestationen) (tilsluttet opvarmningsbehov) Sum På baggrund af ovenstående er der regnet med, at fjernvarmebehovet i 2015 bliver i alt 234 GWh mod et nuværende behov på 200 GWh i Frederikshavn og 17 GWh i Strandby, samt 17

19 at resterende varmebehov reduceres til 15 GWh i individuelle boliger og 6 GWh i industrien (primært procesvarme). De individuelle boliger regnes forsynet med varmepumper med en COP på 2,5 suppleret med solvarme til brugsvand, hvilket resulterer i et solvarmebidrag på 3 GWh og et elforbrug på 5 GWh, mens industriens procesvarmebehov baseres på biomasse i en kedel med en virkningsgrad på ca. 85%, dvs. et biomasseforbrug på 7 GWh. De samlede omkostninger til omlægning til fjernvarme er beregnet til 163 mil. kr. ud fra det nuværende varmebehov. Efter gennemførelse af varmebesparelser er omlægningsomkostningerne 149 millioner kr. Af de samlede omkostninger er 65 millioner kr relateret til fortætning inden for eksisterende fjernvarmeområder (59 mil. kr. efter varmebesparelser). Modelberegningerne bygger på gennemsnitlige tilslutningsomkostninger, som opgjort af Rambøll i forbindelse med Varmeplan Danmark. I forhold til dette er der god overensstemmelse, når Frederikshavn Forsynings faktiske omkostninger 5 anvendes: når alle ikke-tilsluttede bygninger inden for Fjernvarmeforsyningens områder lægges om til fjernvarme, vil omkostningerne være i størrelsesorden 67 mil. kr. (64 mil. kr. efter besparelser). Når det gælder konvertering af naturgasområderne til fjernvarme, er der mindre god sammenlignelighed, fordi omkostningerne til etablering af nye gadenet i Frederikshavn ikke er blevet analyseret i forhold til Fjernvarmeforsyningens faktiske omkostninger. Til de ovennævnte samlede omkostninger skal der yderligere påregnes omkostninger forbundet med etableringen af en transmissionsledning til Elling, som, afhængigt af det konkrete scenario, kommer til at ligge mellem ca. 6 og 25 mio. kr. (se tabel 4). Dette betyder f.eks., at de laveste investeringsomkostninger vil være forbundet med en transmissionsledning fra Strandby til Elling, hvor fjernvarmen leveres fra Strandby Varmeværk. Den dyreste løsning vil formentlig være en transmissionsledning fra Frederikshavn over Elling til Strandby, hvor både Elling og Strandby forsynes med fjernvarme fra Frederikshavn. 5 Omfatter kun omkostninger til etablering af stikledning og gadenet, ifølge Kim Arp. Omkostninger til etablering af de tilsvarende bygningsinstallationer er hentet i Rambølls omkostningsmodel for Varmeplan Danmark. 18

20 Tabel 4: Oversigt over antagelser vedrørende nettab og investering i transmissionsledninger ved forskellige tilslutningsscenarier for Elling-området. Tallene er estimeret på basis af data fra Aalborg Fjernvarmeforsyning. Afsnit Længde Varmeydelse [TJ/år] Nettab [%] Investering [1000 kr.] Strandby-Elling 2km Frederikshavn-Elling 4km 50 3, Frederikshavn- Strandby (inkl. Elling) 6km Frederikshavn- Strandby (inkl. Elling og Strandby) 6km Affaldsbaseret kraftvarmeværk To muligheder for affaldsbaseret kraftvarmeanlæg har været analyseret. Den ene mulighed er at fortsætte med det nuværende anlæg, og den anden er at opføre et nyt og større anlæg. Et nyt og større anlæg vil kunne afbrænde hele kommunens affaldsmængde, som, inklusiv den andel, der p.t. afbrændes på Skagen Affaldsforbrænding, er opgjort til forventet 185 GWh/år. For at undgå, at sommerproduktionen overstiger fjernvarmebehovet, anbefales det at bygge et anlæg med en høj elvirkningsgrad. Desuden anbefales det at forberede anlægget til udtag af damp til eventuel geotermi og/eller elektrolyse. Herudover anbefales det at udvide fjernvarmeområdet samt varmeforsyne et kommende biogasanlæg, jf. betragtningerne herunder. Konkret har der i version 2 været regnet på følgende anlæg: 185 GWh affald afbrændes i 2015 på et anlæg med en elvirkningsgrad på 26% (brutto) og en varmevirkningsgrad på 64%. Efter fradrag af eget elforbrug, er der regnet med en nettoelvirkningsgrad på 23%, svarende til en elproduktion på 43 GWh og en varmeproduktion på 118 GWh. Anlægsprisen er ca. 500 mio.kr. 19

21 I første omgang er det imidlertid besluttet at bevare det nuværende anlæg, idet der samtidigt fremover forventes tilført en affaldsmængde svarende til det nuværende, dvs. affaldskraftvarmeværket forventes at producere brutto 20,3 GWh el og 79,4 GWh varme. Pga. værkets egetforbrug af el var nettoproduktionen dog kun 16,7 GWh el og 79,3 GWh varme. Til denne produktion forventes anvendt tons affald med en gennemsnitlig brændværdi på 11,2 GJ/ton, svarende til 112,5 GWh. Dette svarer til følgende virkningsgrader: el=18%, varme=70%, total=88%. Nettoelvirkningsgraden kan opgøres til ca. 15%. Af hensyn til fleksibiliteten planlægges det dog at udnytte, at anlægget kan drives på 110% af sin kapacitet, således at det planlægges at køre på 80% last i de tre sommermåneder (medio maj til medio september) og 110% i resten af året. Nyt stort biogasanlæg Til at erstatte det nuværende naturgasforbrug i kraftvarmeværkerne og til produktion af brændstof til transport har det været undersøgt at opføre et nyt biogasanlæg. Af hensyn til nyttiggørelsen af overskudsvarme fra et eventuelt nyt affaldsforbrændingsanlæg har det i de tidligere versioner været anbefalet, at biogasanlægget placeres, så det kan forsynes fra fjernvarmenettet, for derved også at spare den andel af biogas, der alternativt ville skulle anvendes som procesvarme. I tidligere versioner har der været regnet på et biogasanlæg med ca. 23 mio.m 3 biogas om året ( tons/år), som vil have en biogas-produktion på 150 GWh/år, et varmebehov på 28 GWh/år og et elforbrug på 5 GWh/år. Elforbrug og biogasproduktion kan regnes konstant over året. Varmebehovet er bestemt af gyllens temperatur, som skønsmæssigt kan sættes til 15 C om sommeren og 8 C om vinteren. Fra denne temperatur skal gyllen varmes op til 55 C. På den baggrund er der lavet en årsfordeling af opvarmningsbehovet, hvor vintermånederne har et opvarmningsbehov ift. sommermånederne svarende til forholdet 47/40. Dvs. et gennemsnitligt opvarmningsbehov på 3,19 MW fordeles med 2,94 om sommeren og 3,45 om vinteren. Konkret er der tidligere regnet på følgende anlæg: Årlig produktion af 150 GWh gas samt et varmeforbrug på 28 GWh og et elforbrug på 5 GWh. Anlægspris = 150 mio.kr. Afhængigt af hvilket scenario, der har været regnet på, er der taget udgangspunkt i forskellige størrelser af biogasanlæg, og der er gennemført en forundersøgelse, som blandt andet har regnet på et biogasanlæg placeret uden for fjernvarmeområdet med følgende data: - 24 mio. m 3 metan svarende til en biogasproduktion på 240 GWh/år. 20

22 - 16 mio. m 3 metan opgraderes 15,7 mio. m 3 til naturgaskvalitet, svarende til 157 GWh/år. (Der tilsættes "fossilt gas" svarende til 10%, så den samlede brændværdi udgør 173 GWh/år, men heraf stammer kun 157 GWh/år fra biogas) - 8 mio. m 3 svarende til 80 GWh omsættes i tre kraftvarmemotoranlæg til 42 GWh varme, som dækker egetforbruget og 33 GWh el. - Værket har et egetforbrug af el på 10 GWh, hvorefter der bliver en nettoproduktion på 23 GWh til el-nettet. Samme anlæg findes også i en udgave, hvor opvarmningen af anlægget foretages af et halmfyr med en virkningsgrad på 80%. Dette anlæg har følgende hovedtal: - 24 mio. m 3 metan svarende til en biogasproduktion på 240 GWh/år mio. m 3 metan opgraderer 23,73 mio. m 3 CH 4 til naturgaskvalitet svarende til 237,3 GWh/år. - Egetforbrug til opvarmning af reaktorer samt gasrensning er 43,48 GWh/år, som forsynes fra en halmkedel med et forbrug på 54,35 GWh/år. - Egetforbrug af el er 14,25 GWh/år. Det er besluttet at arbejde videre med et anlæg, der producerer 15 mio. m 3 metan placeret uden for fjernvarmeområdet. Pt. foreligger der ikke konkrete data for dette anlæg. Derfor et det valgt at regne på ovennævnte data skaleret ned fra 24 til 15 mio. m 3. Det skal dog efterregnes, idet energiomsætningen er meget afhængig af sammensætningen mellem gylle og energiafgrøder: - Biogasproduktion = 150 GWh/år - Leverance til naturgasnettet: 98 GWh/år - Netto-input til elnettet: 14 GWh/år Samme anlæg i udgaven med halmfyr: - Biogasproduktion = 150 GWh/år - Leverance til naturgasnettet: 148 GWh/år - Varmeforbrug = 27 GWh/år dækket af halm: 34 GWh/år - Egetforbrug af el: 9 GWh/år Anvendelse af biogassen og produktion af metanol og brint Opgraderingen af biogas til naturgaskvalitet kan gøres stort set i forholdet 1 til 1, men der skal tilføres varme svarende til 16% af gasproduktionen. Produktionen af metanol fra biogas kan gøres i forholdet 1 til 0,7. Der er 30% tab. Produktionen af brint og eventuelt metanol kan også gøres via elektrolyse, hvor elektricitet omsættes til brint. Der er regnet med en virkningsgrad på 70%. Konkret er der regnet på følgende 61 GWh metanol er produceret ud fra 87 GWh metan biogas Geotermi Frederikshavn er placeret oven på fire forskellige geologiske formationer med potentiale for geotermi. De to Haldager og Frederikshavn har forholdsvist lave temperaturer 21

23 (omkring 20 C ), hvorimod Gassum- og Skagerak-formationerne har hhv. 32 C og 40 C. DONG har analyseret mulighederne for at udnytte de to sidstnævnte formationer ved hjælp af en absorptionsvarmepumpe. Et anlæg kunne f.eks. trække 10 MW ud af undergrunden, sænke temperaturen med alt efter sæson og re-injecere det i undergrunden. I processen anvendes også 13 MW varme ved 160 C, resulterende i ca. 23 MW varme ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 73 C. Ved non-stop drift giver det en produktion på ca. 200 GWh/år mod et fjernvarmeforbrug på ca. 140 GWh. Til sammenligning er det samlede eksisterende fjernvarmeforbrug GWh/år med en maksimalbelastning på ca. 50 MW Der er ikke en reel fysisk begrænsning for, hvor meget varme, der kan trækkes ud af undergrunden på denne måde; begrænsningen ligger snarere i varmebehovet. Ved en høj belastning kan temperaturen sænkes i formationen, men udtagningspunktet kan uden problemer flyttes, om end der naturligvis er en omkostning forbundet hermed. Rambøll har analyseret mulighederne for, at et dampudtag fra affaldskraftvarmeværket kan drive absorptionsvarmepumpen, og er kommet frem til, at et dampudtag på 13, 3 MW sammen med et input fra geotermi på 8,7 MW vil kunne producere 22 MW fjernvarme. Et dampudtag på 13,3 MW vil reducere el-produktionen med 1,3 MW el og 11,9 MW varme. Marginalt set øger geotermianlægget således fjernvarmeproduktionen med 10,1 MW og mindsker el-produktionen med 1,3 svarende til en COP på 10,1/1,3 = 7. På årsplan vil et sådant geotermianlæg kunne øge fjernvarmeproduktionen med op til 88 GWh. Dog vil der ikke være et tilstrækkeligt fjernvarmebehov om sommeren til, at anlægget kan køre hele tiden. I de tidligere versioner af scenarierne har der været regnet på en varmeproduktion på 75 GWh/år. I denne version 4 er der ikke regnet på geotermi. Det geotermiske anlæg i Thisted producerer årligt 15.4 GWh vha. en absorptionsvarmepumpe drevet af damp fra en halmkedel. Foto: Thisted Varmeforsyning Stort varmepumpeanlæg Et eventuelt nyt affaldskraftvarmeværk vil, hvis der investeres 30 mio.kr., kunne gøre røggaskondensering tilgængelig som varmekilde for en varmepumpe. Der vil kunne tilvejebringes et varme-udtag på 3-4 MW. Med en kompressionsvarmepumpe vil man kunne opnå en COP på 4-5. Varmepumpen vil kunne suppleres med andre varmekilder i kombination med andre varmepumper. 22

24 I det omfang, at der ikke bygges et nyt affaldskraftvarmeværk, vil der evt. kunne findes andre kilder. Eksempelvis er der blevet regnet på anvendelsen af en varmepumpe til at trække energi ud af drikkevand i forbindelsen med en 8000 m 3 højdebeholder ved Østerdal. Investeringen var på 11 mio.kr. for en 2,25 varmepumpe med en forventet COP på 2,92. Hertil kommer den allerede etablerede varmepumpe, som kører på spildevand. Konkret er der her regnet på en varmepumpe med en varmeproduktion på 10 MW og et elforbrug på 3,3 svarende til en COP på 3. En sådan varmepumpe vil kunne producere op til 88 GWh/år varme. Imidlertid vil anvendelsen være begrænset af sommerlasten. Der er her regnet på en varmepumpe med en varmeproduktion på 60 GWh/år, svarende til en benyttelsestid på 6000 timer pr. år. Vindkraft I øjeblikket eksisterer der 10,6 MW vindkraft i Energiby-området. Herudover er der netop givet godkendelse til opstilling af yderligere MW vindmøller i perioden Solceller og bølgekraft Der er etableret solceller på Rådhuset i Frederikshavn samt på Knivholt, alt i alt 22,78 kw p. Ift. Produktionen af vindkraft er produktionen fra solcelleanlæggene lille. De er derfor ikke indregnet selvstændigt i analyserne men er inkluderet i vindkraftbidraget. Principielt vil dele af vindkraften kunne erstattes af solceller og/eller bølgekraft. Rent praktisk bliver det økonomien samt ønsket om teknologisk udvikling og demonstration (bølgekraft), der bliver bestemmende for, hvor meget der etableres i Frederikshavn. Solvarme Der er allerede solvarme i Strandby svarende til en årlig produktion på 3750 MWh, samt på rådhuset i Frederikshavn svarende til 200 MWh/år. Herudover er der af Arcon Solvarme for Frederikshavn Boligforening gennemført en opgørelse over potentialet for placering af solvarmeanlæg på foreningens tage. Opgørelsen viser et potentiale på ca m 2 med en samlet spidseffekt på små 40 MW og en forventet årlig produktion på MWh. Biomasse/Bio-olie/Halm-fyr Til at forsyne dels industriens procesbehov og dels den del af fjernvarmebehovet, der ikke forsynes på anden vis, er der regnet med en biomasse eller halmkedel med en virkningsgrad på 85%. Energisystemanalyser af Frederikshavn Der er foretaget en række detaljerede energisystemanalyser af de nævnte scenarier og varianter. Energisystemanalyserne omfatter en gennemregning time for time af det pågældende system mhp. at vurdere omfanget af ubalancer i systemet. 23

25 Grunddata i analyserne er timefordelinger af dels elforbruget og fjernvarmeforbruget. For elforbruget har det været muligt at basere analyserne på en målt fordeling af elforbruget i Frederikshavn i Samme tal foreligger ikke for fjernvarmeforsyningen, hvor der i stedet er anvendt en typisk dansk fordeling. Denne er dog tilpasset målte månedsværdier i Frederikshavn for år De konkrete timefordelinger samt deres tilhørende varighedskurver er vist i figurerne herunder. Elforbrug i Frederikshavn kw Timefordeling Varighedskurve Fjernvarmefordeling (Typisk Dansk fordeling justeret efter Frederikshavn månedsværdier 2007) 3 2 kw Timefordeling Varighedskurve Tilsvarende timefordelinger er anvendt for vindkraft og solvarme. For vindkraft er konstrueret en timefordeling på grundlag af timemålinger af de eksisterende vindmøller i Frederikshavn i Møllerne var under indkøring i 2006, og enkelte møller var ude af drift i en periode. Desuden svarede årsproduktionen i 2006 ikke til et normalt år. I fordelingen er der korrigeret for disse to forhold. For solvarme er der anvendt en typisk 24

26 dansk fordeling for kollektive solvarmeanlæg tilkoblet fjernvarme. De to fordelinger er vist i figuren herunder: Vindkraft, forventet normal år fordelt som i kw Timefordeling Varighedskurve Solvarme, typisk dansk fordeling for anlæg tilsluttet fjv kw Timefordeling Varighedskurve Vindproduktionen i et normalt år er vurderet til at svare til 3250 fuldlasttimer per år, idet der regnes med havvindmøller. 25

27 Resultat af analyser og opstilling af 2015 scenario I det følgende gennemgås først resultaterne af en række tidligere analyser fra version 2 og 3 og herefter resultaterne af de nye analyser i denne version 4. Tidligere analyser (version 2) I version 2 blev der gennemregnet en række forskellige alternativer for år I alle alternativer indgik et nyt affaldskraftvarmeværk til 185 GWh affald. Ift. dette udgangspunkt blev der gennemregnet hhv. et scenario uden geotermi (Plan A) og et med geotermi (Plan B). I det første tilfælde blev der indregnet en varmepumpe, der med en COP på 3 omsatte 20 GWh el til 60 GWh fjernvarme. I det sidste tilfælde blev der yderligere indregnet en varmeproduktion fra geotermi på 75 GWh. For hvert af de to scenarier blev der gennemregnet tre varianter. I den første variant (Basis) blev der regnet med et biogasanlæg på 150 GWh (23 mio.ton/år) og i det næste (Biogas+) med et på 225 GWh. I det tredje blev der regnet med 150 GWh biogas i kombination med elektrolyse af den mængde metanol og/eller brint, der skal anvendes i transportsektoren. I alle scenarier og varianter blev den biogas, der er tilbage, når transportbehovet er dækket, brugt i et gasfyret kraftvarmeværk med en elvirkningsgrad på 40% og en varmevirkningsgrad på 55%. Den resterende varmeproduktion blev dækket af en halmkedel med virkningsgraden 80%, og den resterende elproduktion dækket af vindkraft (havvindmøller med 3250 fuldlasttimer/år). Tabel 5: Energiomsætningen for Scenario A Basis (version 3) er vist i nedenstående tabel: Fjernvarme El Indv. Industri Metanol Biogas Affald Sol Vind Halm Geotermi Behov Fjv-udv Fjv-nettab 64 Transport Affalds-kv Geotermi Biogasanlæg Metanol Elektrolyse 0 0 Solvarme Indv. VP 3-7 Process -5 6 K/v-værk Halm-kedel Varmepumpe Halmkedel Vindkraft Tjek Sum *) Vindkraft er på tilsvarende vis tidligere opgjort som det brændselsforbrug, som vindmøllernes elproduktion ville give anledning til på et kraftværk med virkningsgraden 40%. Resultatet af de 6 varianter er vist i nedenstående figurer: 26

28 Scenario 2015 A: Affalds-KV og varmepumpe 1000 GWh/år Geotermi Sol Vind Halm Biogas Affald 0 Basis Biogas+ Elektrolyse Scenario 2015 B: Affalds-KV og geotermi 1000 GWh/år Geotermi Sol Vind Halm Biogas Affald 0 Basis Biogas+ Elektrolyse Scenario A Scenario B Basis Biogas+ Elektrolyse Basis Biogas+ Elektrolyse Geotermi (MWth) Varmepumpe (MWth) Biogasanlæg (Mton/år) Vindkraft (MW) BiogasKV (MWe) Halm-kedel (MWth) Resultat (overslag) Affald Biogas Halm Vind Sol Geotermi

29 Energisystemanalyser af version 2 I de ovenfor skitserede overslag blev fjernvarmesystemet regnet som et samlet i system. I de efterfølgende energisystemanalyser er fjernvarmen opdelt på hhv. Strandby og Frederikshavn. Udvidelsen er lagt til systemet i Frederikshavn. Indledningsvist er der foretaget en vurdering af indpasningen af affaldskraftvarme i fjernvarmeforsyningen. Hvis affaldsmængden øges fra de nuværende 112 til 185 GWh/år, vil affaldskraftvarmeværket i et anlæg med samme virkningsgrader som i dag producere 131 GWh/år varme. Energisystemanalyserne viser, at med det nuværende fjernvarmebehov vil 10 GWh/år gå tabt om sommeren. Øges elvirkningsgraden til 23% (netto), samtidig med at varmevirkningsgraden sænkes til 64%, vil overskudsproduktionen om sommeren kunne mindskes til 6 GWh/år. Tilføjes et biogasanlæg, vil tabet reduceres til 1 GWh/år, og øges fjernvarmeproduktionen, kan tabet helt undgås. Med disse tiltag opnås der således en god indpasning af affaldsressourcen. Dog vil der opstå en mindre ubalance, hvis metanolproduktionen giver anledning til en varmeproduktion. Ubalancen vil være i størrelsesordnen 0,5 1 GWh. Resultatet af energisystemanalyserne er vist i tabellen på næste side, hvor de er sammenlignet med de tidligere overslag. Elektrolysealternativerne og udvekslingen med gasnettet er ikke analyseret for disse. For scenario A (uden geotermi) er der stor overensstemmelse mellem overslaget og de detaljerede analyser. Ubalancerne i fjernvarmen er ubetydelige, mens ubalancerne i form af import og eksport af elektricitet er betydelige. Ud af et samlet forbrug (og produktion) i området på 190 GWh/år er importen/eksporten i basisalternativet 54 GWh/år. En aktiv regulering af biogaskraftvarmemotorerne betyder ikke meget, idet de kun anvendes lidt. I biogas+ varianten med mere biogas og kraftvarme og mindre vindkraft reduceres importen/eksporten umiddelbart til GWh/år. I dette tilfælde er bidraget fra biogas-kraftvarmeværket væsentligt større, og derfor kan ubalancen yderligere reduceres til GWh/år vha. en aktiv regulering af kraftvarmemotoren. Dette vil dog, i mindre grad, have en negativ indflydelse på anvendelsen af varmepumpen, hvorved der skal importeres en lille smule el og anvendes en lille smule mere halm. For scenario B (med geotermi) viser de detaljerede analyser, at geotermi kun kan bidrage med GWh/år mod forventet 65 GWh/år. Dette skyldes, at fjernvarmebehovet om sommeren er dækket af affaldskraftvarmen i højere omfang end antaget i overslaget. Varmepumperne kan således ikke komme til at producere helt så meget, og derfor bliver der en mindre el-eksport til gengæld for et noget større halmforbrug. 28

30 Scenario A Scenario B Basis Biogas+ Elektrolyse Basis Biogas+ Elektrolyse Geotermi (MWth) Varmepumpe (MWth) Biogasanlæg (Mton/år) Vindkraft (MW) BiogasKV (MWe) Halm-kedel (MWth) Resultat (overslag) Affald Biogas Halm Vind Sol Geotermi Resultat (Energisystemanalyser med time-simulering) : uden aktiv regulering Fjv-ubalance 0,5 0 0,5 0 El-import El-export Gas-export mangler Gas-import Affald mangler Biogas Halm Vind Sol Geotermi Resultat (Energisystemanalyser med time-simulering): Med aktiv regulering af K/v og Vp Fjv-ubalance 0,5 0 0,5 0 El-import El-export Gas-export mangler Gas-import mangler Affald Biogas Halm Vind Sol Geotermi

31 Nye analyser (version 4) Ift. scenarierne i version 2 er der i version 4 regnet med et væsentligt mindre input fra affald. Hertil kommer, at biogasanlægget er mindre, samt at det er placeret uden for fjernvarmenettets rækkevidde. Konkret betyder det, at biogasanlægget bidrager med 98 GWh gas af naturgaskvalitet, hvilket lige akkurat er nok til at dække transportens behov på 87 GWh til metanolproduktion og 10 GWh gas anvendt direkte i køretøjerne. Basis-scenario Indledningsvist er der gennemregnet et scenario baseret på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i kombination med 15 mio. m 3 i biogasanlægget samt opretholdelsen af den nuværende varmepumpe med en forventet varmeproduktion på 6 GWh og et elforbrug på 2 GWh/år. En oversigt er vist i tabellen herunder. Fjernvarme El Indv. Industri Metanol Biogas Affald Sol Vind Halm Geotermi Behov Fjv-nettab 64 Transport Affalds-kv Biogasanlæg Metanol Elektrolyse 0 0 Solvarme Indv. VP 5-12 Process -6 7 K/v-værk Varmepumpe -6 2 Halmkedel Vindkraft Tjek Sum Dette scenario kræver en varmeproduktion fra halm/biomasse-kedlen på 191 GWh/år og en samlet vindproduktion på 141 GWh/år ved en anvendelsestid på 3250 timer, svarende til en samlet installeret effekt på 43 MW. Til gengæld er der ikke noget gasfyret kraftvarmeanlæg hverken i Frederikshavn eller i Strandby. Energisystemanalyserne viser, at der ingen problemer er om sommeren ift. at udnytte såvel solvarme som affaldskraftvarme. Der vil være en årlig el-ubalance, som resulterer i en import/export af el på 52 GWh/år. Til gengæld er der igen ubalancer ift. gas. BiogasPlus-scenario Af hensyn til sammenligningen med de tidligere versioner er der også lavet et scenario med et 24 mio. m 3 biogasanlæg. Med dette anlæg bliver der plads til et biogasfyret kraftvarmeanlæg, hvorved behovet for halm falder fra 232 til 194 GWh/år, og behovet for vindkraft falder fra 43 til 33 MW. VarmepumpePlus (VPPlus) Yderligere er der gennemregnet et scenario med en væsentlig større varmepumpekapacitet på 30 MW th (10 MW e, COP=3). I dette scenario falder behovet 30

32 for halm fra 232 GWh/år til 59 GWh/år. Til gengæld stiger behovet for vindkraft fra 43 til 58 MW. Hertil kommer, at der skal findes varmekilder til de pågældende anlæg. SolPlus-scenario I dette scenario tænkes hele potentialet for solvarme gennemført. Konkret er der regnet på i alt 20 GWh/år inkl. det eksisterende anlæg i Strandby med en produktion på 4 GWh/år. I dette scenario er behovet for vindkraft uændret (43 MW), mens behovet for halm falder fra 232 til 212 GWh/år. Der bliver desuden en mindre ubalance i varmeproduktionen om sommeren, hvor 5 GWh ikke kan anvendes, medmindre der investeres i et sæsonvarmelager. Kombi-scenario Med afsæt i de øvrige scenarier er der lavet et kombi-scenario, hvor et solvarmebidrag til fjernvarme på 10 GWh (inkl. de eksisterende 4 GWh i Strandby) kombineres med en varmepumpe på 15 MW th. I dette scenario ender man på et behov for halm på 110 GWh og et behov for vindkraft på 53 MW. Elektrolyse-scenario Endelig er der gennemregnet et scenario, hvor vindkraft anvendes i elektrolyse til at supplere biogassen til transport. Der er regnet på et anlæg på 10 MW e input og en årlig produktion på 30 GWh brint. I dette scenario falder behovet for halm til 99 GWh/år, mens behovet for vindkraft stiger til 60 MW sammenlignet med kombi-scenariet. En oversigt over scenarierne er vist i efterfølgende figur og tabel. Desuden vises et diagram over energi-flowet for Kombi-scenariet. 31

33 Scenario 2015 version 4: forskellige varianter 1000 GWh/år Sol Vind Halm Biogas Affald 0 Basis BiogasPlusVPPlus SolPlus Kombi Elektrolyse Resourcer (GWh/år) Affald Biogas Halm Vind (faktor 40%) Sol Basis BiogasPlus VPPlus SolPlus Kombi Elektrolyse Kapaciteter (GWh/år) Varmepumpe (MWth) 0,7 0,7 30 0, Biogasanlæg (Mton/år) Vindkraft (MW) BiogasKV (MWe) Halm-kedel (MWth) Ubalancer målt i GWh/år Eludveksling Gasudveksling Varmeubalance

34 Frederikshavn 100% VE 2015: Scenario Kombi Eksternt Frederikshavn VE = 814 GWh (100%) El og fjv-net og VP Behov hos forbruger 2-3 GWh solvarme Varmepumpe GWh Individuel opvarmning 15 GWh 5 GWh Netto udveksling af el: 0 GWh 429 GWh BE *) (53 MW) Elforbrug 140 GWh 173 GWh Biogasanlæg Elbiler 25 GWh 150 GWh 14 GWh 110 GWh Affald 10 GWh transport 112 GWh 87 GWh Methan Affald og biobrændsel Kraftvarmeværker Halmkedel 16 GWh 79 GWh 99 GWh Fjv-tab 64 GWh 33 GWh Fjernvarme forbrug 220 GWh 93 GWh Halm DME/Metanol-anlæg 234 GWh 17 GWh Industri fjv 14 GWh 10 GWh Biobrændsler 7 GWh 61 GWh DME/Methanol Transport Netto udveksling af benzin: 0 GWh 10 GWh Biogas *) Elektricitet måles i det brændselsforbrug det giver anledning til på et kraftværk med en virkningsgrad på 40%. 33

35 34

36 Oversigt og økonomi Men henblik på at kunne vurdere de enkelte scenarier er der foretaget samfundsøkonomiske analyser af scenarierne, både hvad angår omkostninger til investeringer (eksisterende såvel som kommende energianlæg), drift og vedligeholdelse, brændsel samt CO 2. I appendikset er der for hvert scenario fire tabeller med hhv. 1) enhedsomkostninger per kw eller lignende, 2) aktuelle fysiske investeringer for det enkelte scenario, 3) variable årlige omkostninger, samt 4) samlede årlige omkostninger. I tabellerne er disse investeringsomkostninger omregnet til årlige annuiteter ved en diskonteringsrente på 3% og med den tidshorisont, der er angivet for hver enkelt teknologi. CO 2 -omkostninger er beregnet ud fra en omkostning på 229 kr./ton og eludvekslingsomkostninger/indtægter er beregnet ud fra et prisniveau på 227 kr./mwh. Niveauet af sidstnævnte har dog kun en begrænset indflydelse på samlede årlige omkostninger, hvorimod CO 2 -omkostningerne har en større indflydelse Hovedparten af omkostningerne stammer fra IDA s Future Climate, men for hver enkelt teknologi er angivet, hvorfra data stammer. Specielt hvad angår brændselsomkostninger, skal det anføres, at disse også omfatter håndteringsomkostninger. Følgende omkostninger er ikke inkluderet: 1) det eksisterende fjernvarmenet i Frederikshavn, 2) omkostninger til omlægning af transporten til andre brændselstyper, samt 3) ladestationer/ brintstationer og lignende infrastrukturer til transport. Dog er der inkluderet en omkostning på 15 mio. kr. til forsyning af biler med biogas fra Skagen. Den eksisterende absorptionsvarmepumpe i Strandby er p.t. ikke indregnet, idet dens funktion i det fremtidige system skal overvejes. Alt i alt ser omkostningerne ud som vist i figur 1 og 2, som illustrerer omkostningerne ved en rente på hhv. 3% og 5%, hvor de 5% er den officielle danske rente for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 3 procent er på niveau med den rente, det er anvendt i Aalborgs Energivision samt i mange internationale sammenhænge. Ud af dette udgør et kondenskraftværk knap 41 mio. kr. i alle scenarier, men spørgsmålet er, om og hvordan denne omkostning skal indregnes. Rationalet er, at Frederikshavn i en fremtidig situation, hvor mange andre kommuner kan forventes at skifte til øget brug af lokale vedvarende energiressourcer, ikke kan forvente, at der er backup-kapacitet til rådighed andre steder; alternativt at Frederikshavn skal betale til fælles anlæg svarende til Frederikshavns backupkrav. Ved en rente på 3% ligger de samlede årlige omkostninger fra lige under 300 mio. kr. og op til 330 mio. kr., så der er maksimalt en forskel i størrelsesordenen 10% mellem dyreste og billigste alternativ. Dog ses at Basis-scenariet er det dyreste. Mere signifikant er forskellen mellem typer af omkostninger i de enkelte scenarier. 35

37 Årlige omkostninger [Millioner kr] Elhandel CO2-afgift Drift og vedligeholdelse Brændsel Investering 0-50 Basis VP Plus Biogas Plus Solplus Kombi Elektrolyse Figur 1: Årlige omkostninger ved en rente på 3% Årlige omkostninger [Millioner kr] Elhandel CO2-afgift Drift og vedligeholdelse Brændsel Investering 0-50 Basis VP Plus Biogas Plus Solplus Kombi Elektrolyse Figur 2: Årlige omkostninger ved en rente på 5% I figur 3 og 4 ses fordelingen mellem investeringsomkostninger, drift og vedligeholdelse (D&V), samt brændselsomkostninger for de to scenarier, der adskiller sig mest. Generelt udgør brændsels- og CO 2 -omkostninger ressourcer, der forsvinder fra kommunen, hvorimod investeringsomkostninger samt D&V i højere grad er omkostninger, der skaber lokal aktivitet til trods for, at teknologierne i nogen grad produceres uden for kommunen. I Figur 5 ses et eksempel på, hvordan investeringsomkostningerne i VP Plus udgøres af en lang række enkelte investeringer, hvoraf vindkraft er den største. 36

38 Figur 3: Fordeling af årlige omkostninger i VP Plus-scenariet ved en rente på 3% pa. Figur 4: Fordeling af årlige omkostninger i Basisscenariet ved en rente på 3% pa. VP Plus Kollektive solfangere Varmepumper Dec fjernvarmenet 0% 4% 0% 4% 1%1% 8% 0% 4% Varmelager Fjernvarmenet Varmelager til solfangere 8% Fjernvarmekedler Kondensværker 5% 22% Vindmøller Solceller Individuelle varmepumper 9% Individuelle solfangere Affaldsforbrænding 1% 3% 0% Biogasanlæg Varmebesparelser Elbesparelser Fjernvarmenet Eksisterende 31% Fjernvarmenet udvidelse Fjernvarmenet Kobling til Elling Biogas i Skagen til Biler Figur 5: Fordeling af årlige investeringsomkostninger i VP Plus-scenariet ved en rente på 3% pa. 37

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Karl Sperling Aalborg Universitet

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012 Downloaded from vbn.aau.dk on: August 09, 2019 Aalborg Universitet Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik Publication date: 2012 Document

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47.

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47. Aalborg Universitet Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi Mathiesen, Brian Vad Published in: Fjernvarmen Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten;

Læs mere

Aalborg Universitet. IDA's Klimaplan Fagligt Notat Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. IDA's Klimaplan Fagligt Notat Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2009 Aalborg Universitet IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 04, 2019 Ny paraplyorganisation på Sjælland Sørensen, Claus Hedegaard Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sørensen, C. H. (Forfatter). (2014).

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Hels, Tove; Kristensen, Niels Buus; Carstensen, Gitte; Bernhoft, Inger Marie

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016 Danish University Colleges Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard Pasgaard, Niels Jakob Publication date: 2016 Document Version Post-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret

Læs mere

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 08, 2017 Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Mønster, Jacob; Scheutz, Charlotte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen?

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen Aalborg Universitet Bygningsinformatik Svidt, Kjeld; Christiansson, Per Lennart Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Mondrup, Thomas Fænø; Karlshøj, Jan; Vestergaard, Flemming Publication date: 2012 Document

Læs mere

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 på DTU Transport - nu og fremover Hels, Tove Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hels,

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Multiple-level Top-down design of modular flexible products

Multiple-level Top-down design of modular flexible products Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2019 Multiple-level Top-down design of modular flexible products Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2015 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Christensen,

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 17, 2019 Sammenhæng mellem brugen af økologiske varer og hhv. opfyldelsen af principperne for sund mad og en meget høj grad af fokus på madspild på skoler, ungdomsuddannelser

Læs mere

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V., (2008). Notat vedr. energisystemer og brændeovne, 8 s., feb. 25, 2008.

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V., (2008). Notat vedr. energisystemer og brændeovne, 8 s., feb. 25, 2008. Aalborg Universitet Notat vedr. energisystemer og brændeovne Mathiesen, Brian Vad Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 24, 2019 Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko Janstrup, Kira Hyldekær; Møller, Mette; Pilegaard, Ninette Published in: Trafik & Veje Publication date: 2018

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Aalborg Universitet Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Published in: Politologisk Aarbog Creative Commons License Ikke-specificeret

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere