Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus & IT-Vest
|
|
- Jens Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSKNINGSBASERING OG PROCESORIENTERING I DEN COMPUTERSTØTTEDE SPROGUNDERVISNING Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus & IT-Vest INDLEDNING Inden for den moderne fremmedsprogsundervisning står tre interrelaterede nøglekoncepter i fokus: proces, differentiering og selvlæring. Med procesorienteringen, der er forankret i psykolingvistikken, sættes den individuelle læringsproces i centrum og opmærksomheden rettes mod, hvordan læring rent faktisk finder sted og hvilke faktorer, der betinger processen. Differentieringskonceptet hænger nøje sammen med procesorienteringen. Procesorienteringen fokuserer netop på det faktum, at input fra underviser og materialer forarbejdes på forskellig vis af den enkelte lærende, hvorfor det er essentielt, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for et differentieret udbud af sproglige aktiviteter med henblik på optimalt at fremme den individuelle læringsproces. Læring er en personlig og aktiv proces, der fordrer medansvarlighed og selvstændighed. Med selvlæringskonceptet levnes den lærende mulighed for mere selvstændigt at tage et medansvar for egen læring samt for løbende at deltage i planlægning, revision og evaluering af denne proces. For underviseren betyder dette et skift fra den traditionelle lærerrolle til at fungere som faglig vejleder og proceskonsulent. Med informationsteknologien har vi fået et redskab, der, i langt højere grad end den traditionelle klasseundervisning, burde kunne integrere disse tre nøglekoncepter. Problemet er imidlertid, at alt for mange af de eksisterende elektroniske materialer til sprogundervisningen, enten i form af cd-rom'er eller online-produkter, undlader at forholde sig eksplicit og systematisk til en undervisningsmetode eller en læringsmæssig indfaldsvinkel og ikke sjældent repræsenterer en forældet sprogpædagogisk tankegang. Hvad enten man udvikler programmer til computerstøttet sprogundervisning eller tilrettelægger computerstøttede sproglige læringsforløb, må det nødvendigvis ske på grundlag af forskningsbaserede og sproglæringsteoretiske kriterier, når målet, som formodet, er at opnå de optimale læringsmæssige resultater. Det vil sige, at man på et kritisk og sagligt grundlag må vurdere, hvordan og i hvilket omfang forskellige elektroniske materialer og sprogteknologiske værktøjer optimalt kan understøtte de progressivt opbyggede faser, der karakteriserer et undervisningsforløb med fokus på selve sproglæringsprocessen. Med den sproglige læringsproces som kernepunkt, vil jeg i denne artikel specifikt belyse udvalgte forskningsbaserede kriterier inden for direkte og fokuseret oparbejdelse af den leksikalske kompetence 1 og illustrere eksempler på og forslag til deres omsætning til computermediet 2. Inden for den kognitive psykologi betragtes sproglig læring som informationsbearbejdning, dvs. en proces, hvor information lagres i hukommelsen og ny information føjes til det eksisterende lager. Der skelnes mellem to lagre, dels arbejdslagret eller korttidshukommelsen, hvor information kan opbevares og bearbejdes i en ganske kort periode, og langtidshukommelsen, det permanente informationslager (Glahn 1991/92). 1 2 Ved leksikalsk kompetence forstås en sprogindlærers produktive og receptive ordforråd tilsammen. Ved et produktivt ordforråd forstås, hvad en sprogindlærer er i stand til at bruge, når h/n taler og skriver, og ved det receptive ordforråd hvad h/n er i stand til at forstå, når h/n læser og lytter. Af pladshensyn kommer jer i denne artikel ikke nærmere ind på forskningen inden for computerstøttet sprogundervisning (inden for leksikalsk læring fx de audiovisuelle virkemidlers betydning).
2 Målet for udviklingen af den leksikalske kompetence er naturligvis at få gloserne til at fæstne sig i indlærerens langtidshukommelse, så de er tilgængelige i forskellige kommunikative kontekster. Inden for forskningen på området undersøges det, hvilke faktorer der påvirker lagring af ord i langtidshukommelsen. Jeg har i denne artikel valgt at sætte fokus på fire af de faktorer, som vurderes at være af betydning for denne proces 3 : - direkte, fokuseret træning - gentagelse - tidsdistribution - variation Jeg vil i det følgende beskrive, hvordan forskningsbasering og procesorientering har ligget til grund for opbygningen af træningsdelen i det computerstøttede gloseværktøj gtplus og dernæst, med samme kriterier in mente, skitsere en mulig opbygning af et produktivt glosetræningsforløb. DET COMPUTERSTØTTEDE GLOSEVÆRKTØJ GTPLUS Når man taler om oparbejdelse af et ordforråd på fremmedsproget, skelner man mellem den direkte og den indirekte indfaldsvinkel (Nation 1982,1990). Ved den direkte indfaldsvinkel til udvikling af den leksikalske kompetence forstås, at man bevidst gør en indsats for at lære nye ord. Den receptive læring foregår via forskellige former for bundne, fokuserede aktiviteter med henblik på fremme af en receptiv viden, og den produktive læring foregår via forskellige former for bundne, fokuserede aktiviteter med henblik på fremme af en produktiv viden. Igennem den indirekte indfaldsvinkel tilegnes gloser ubevidst. Den receptive, ubevidste tilegnelse foregår via ekstensiv læsning og lytning, medens den produktive, ubevidste tilegnelse foregår via fri mundtlig og skriftlig kommunikation. Derfor er det vigtigt, at læse, lytte, tale og skrive så meget som muligt og i så varierede kontekster som muligt. Problemet med den indirekte indfaldsvinkel er imidlertid, at læringsprocessen er relativ langsommelig og desuden, specifikt hvad angår ekstensiv læsning, at der fordres et ret stort ordforråd for at der overhovedet kan finde tilegnelse sted ad denne vej. Derfor anses den direkte metode, i kombination med den indirekte metode, som en genvej til en hurtigere og mere effektiv udvikling af den leksikalske kompetence. At den indirekte glosetilegnelsesproces er mindre effektiv, hvad bl.a. hastighed angår, bekræftes af det faktum, at en del sprogindlærere, enten opfordret eller uopfordret, lærer ordlister udenad for hurtigere at få udviklet deres ordforråd (Oxford/Scarcella 1994; Ellis 1995). Imidlertid kan denne udenadslære af ordlister som en direkte vej til leksikalsk læring ikke anbefales, idet den er forbundet med visse uhensigtsmæssigheder (Mondria/Mondria-De Vries 1994): - gloserne lagres ikke i langtidshukommelsen, men glemmes hurtigt igen - glosers sværhedsgrad varierer, af hvilken årsag nogle læres hurtigere end andre. I udenadslæreprocessen vil dette få sprogindlærerne til at "overindlære" et stigende antal allerede indlærte gloser, som deres opmærksomhed rettes mod gentagne gange. Denne tid kan de med større fordel bruge på gloser, de endnu ikke behersker - den faste rækkefølge, gloserne på listen bringes i, kan undertiden hjælpe sprogindlærerne til bedre at huske dem i selve træningssituationen, uden at dette smitter af på brugen uden for træningssituationen (den såkaldte "listeeffekt"). En med ordlisterne beslægtet, men langt mere hensigtsmæssig, måde at arbejde direkte og fokuseret med gloser på, er opbygning af et glosekartotek. I forhold til arbejdet med ordlister, har glosekartoteket den fordel, at det er fleksibelt, hvilket indebærer, at der let kan flyttes rundt på gloserne, de kan emneopdeles En ikke uvæsentlig faktor ifm. glosekartoteker er endvidere, at det er videnskabeligt påvist, at den dermed forbundne skriveproces bevirker, at 3 For en gennemgang af andre kriterier, se Henriksen (1999).
3 gloserne huskes bedre. Dette hænger sammen med, at indlærernes opmærksomhed på gloserne øges (Thomas/Dieter 1987). Det computerstøttede gloseværktøj gtplus 4, der findes til stort set alle sprog, placerer sig inden for den direkte indfaldsvinkel til leksikalsk læring og fungerer dermed som et supplerende værktøj til den glosetilegnelse, der finder sted igennem den indirekte indfaldsvinkel. Dvs., at gtplus, i lighed med andre bundne aktiviteter, har en hjælpefunktion i oparbejdelsen af den fuldt automatiserede leksikalske viden. Med gtplus er der tale om en udvikling af den gammeldags kartotekskasse med kartotekskort og faneblade til et digitalt glosekartotek indeholdende et system, der letter og effektiviserer gloseindskrivningen og -træningen samt muliggør lagring af meget store datamængder. Procesorienteringen i gtplus opnås igennem en edb-mæssig programopbygning, der optimerer den praktiske anvendelse af den såkaldte intervalmetodes grundprincipper. Intervalmetoden er forankret i læringspsykologiske forskningsresultaters påpegning af værdien af gentaget træning fordelt over tid. Allerede siden 1885 (Ebbinghaus) har man vidst, at gentaget sproglig træning med passende intervaller er en mere effektiv fremgangsmåde end intensiv træning inden for et kort tidsrum. Denne viden er baseret på undersøgelser, der viser, at man glemmer mest indlært stof umiddelbart efter den første indlæringsfase, medens glemselsprocenten derefter daler. Det vil med andre ord sige, at man husker bedre og bedre for hver gentagelse, især når intervallerne imellem gentagelserne gradvist øges. Hvad der skal understreges, er netop tidsintervallernes betydning for læring. Rent faktisk forholder det sig således, at disse er mere vigtige for lagring i langtidshukommelsen end antallet af gentagelser. Specifikt inden for leksikalsk læring har dette psykologiske princip fundet sin anvendelse hos bl.a. Leitner (1972), Landauer/Bjork (1978), Mondria/Mondria-De Vries (1994), som alle sammenkæder intervalmetoden med direkte glosetræning via kartotekskasser og påviser denne metodes effektivitet. I træningsdelen i gtplus udmøntes intervalmetoden på den måde, at hver gloselektion pr. automatik oprettes på fire forskellige niveauer (A, B, C og D), hvor gloserne trænes med forskellige og gradvist stigende tidsintervaller. KORREKT NIVEAU A EN GANG OM UGEN FORKERT NIVEAU B EN GANG OM MÅNEDEN NIVEAU C HVER 3. MÅNED NIVEAU D HVER 6. MÅNED 4 Da det overordnede formål med denne artikel ikke er en decideret præsentation af gtplus, henvises interesserede til yderligere information på denne adresse:
4 Af ovenstående illustration fremgår det, hvordan en glosepost ved korrekt svar gradvist føres op på et højere niveau og ved forkert svar altid føres tilbage til A-niveauet, hvorfra den så systematisk trænes igen. I forbindelse med træning af en gloselektion efter intervalmetoden, er der i programmet taget højde for tre svarmuligheder, som influerer på den enkelte gloses videre færd i glosekartoteket. Hvis brugeren svarer rigtigt uden besvær (dvs. uden at tøve, uden at skulle tænke sig om, uden at være i tvivl), overføres glosen til det næste træningsniveau i systemet. Hvis brugeren svarer forkert, føres glosen tilbage til A-niveauet. (Står glosen imidlertid på niveau A, bliver den stående dér, fordi der ikke findes forudgående niveauer). Men der også den mulighed, at brugeren svarer rigtigt med besvær (dvs. tøver, skal tænke sig om, er i tvivl). Denne situation er der i programmet taget højde for på den måde, at et rigtigt svar altid skal være påbegyndt inden for 10 sekunder. Overskrides denne frist, anbefales det, at den pågældende glose bliver på det niveau, den er. I takt med at antallet af gloselektioner vokser, og der trænes på flere forskellige niveauer, kan det blive uoverskueligt at holde styr på træningen. Derfor anfører programmet automatisk datoer ud for hver gloselektion, så brugeren både kan se, hvornår en gloselektion sidst blev trænet, og hvornår den bør trænes igen. EN LEKSIKALSK FORLØBSTILRETTELÆGGELSE I ovenstående afsnit har jeg beskrevet, hvordan den procesorienterede intervalmetode har fundet sin anvendelse i et computerstøttet gloseværktøj, der placerer sig inden for den direkte indfaldsvinkel til leksikalsk læring. I dette afsnit vil jeg, ligeledes ud fra en procesorienteret synsvinkel, beskrive et progressivt opbygget glosetræningsforløb med henblik på fremme af en produktiv leksikalsk viden. Hvor jeg i det foregående afsnit har illustreret en kobling imellem den direkte indfaldsvinkel, gentaget og tidsdistribueret træning, vil jeg i dette afsnit illustrere en sammenkædning imellem den direkte indfaldsvinkel, gentaget og varieret træning. Som det er fremgået, implicerer den direkte indfaldsvinkel til leksikalsk læring en bunden træningsform, hvor indlærerens aktive opmærksomhed specifikt rettes mod afgrænsede leksikalske elementer. Hermed er der taget højde for psykolingvistikkens påpegning af, at den menneskelige hjerne har en begrænset forarbejdnings- og tilegnelseskapacitet, og med de fokuserede øveformer kan man på mere systematisk vis fremme den leksikalske udvikling og dermed på sigt mere optimalt sikre glosernes lagring i langtidshukommelsen. Hos Henriksen (1999) understreges endvidere vigtigheden af, at underviseren er i besiddelse af et batteri af forskellige ordforrådsøvelser, der kan indgå løbende i forskellige faser af et læringsforløb og som skal sikre variation i ordbehandlingen med henblik på lagring i langtidshukommelsen. I udvælgelsen eller udarbejdelsen af ordforrådsøvelser bør underviseren sikre sig, at de studerende gives mulighed for gentagelse af de samme gloser flere gange i forløbet, fordi gentagelse generelt inden for sprogindlæring og -tilegnelse er en nøglefaktor i automatiseringsprocessen. Hertil skal det føjes, at det er lige så vigtigt i forløbstilrettelæggelsen at sikre en progression, der ikke kræver større kognitive ressourcer, end indlærerne kan klare. En progression gående fra helt bundne til gradvist mere frie og komplekse træningsformer skønnes her at repræsentere den optimale læring. På baggrund af ovenstående og uden i første omgang at have computermediering i tankerne, skal jeg nedenfor på skabelonplan skitsere et eksempel på et progressivt opbygget leksikalsk træningsforløb over emnet Arbejdsmarkedet 5. 5 Det skal bemærkes, at forløbet understøttes af intensiv og ekstensiv bearbejdelse af emnerelaterede tekster samt løbende træning med gtplus inden for samme område.
5 1. PROFESSION - ARBEJDSPLADS Etabler den korrekte relation imellem kolonne A og B. A Profession B Arbejdsplads havemand apoteker sygeplejerske stewardesse tjener hospital restaurant fly have apotek 2. AKTIVITET - PROFESSION Hvem udfører nedenstående aktivitet? A Aktivitet B Profession undervise slukke ildebrande lave mad sælge bøger kurere sygdomme 3. FORKLAR OG GÆT Paropgave. Der udleveres et A-ark og et B-ark med forskellige ord på. De studerende må ikke kunne se hinandens ark. På skift forklares og gættes de pågældende ord: AAAAAAAAAAAAAAA apotek supermarked gymnasium frisørsalon slagter BBBBBBBBBBBBBBB bageri bibliotek grøntforretning autoværksted politistation 4. BILLEDBESKRIVELSE Der udleveres et temarelateret A- og B-billede, der, på nær visse forskelle, forekommer identiske. De studerende må ikke kunne se hinandens tegninger under øvelsen. Opgaven går ud på igennem billedbeskrivelse at finde de forskelle, der er imellem de to tegninger. 5. FOKUSERET SAMTALE Udvalg fra nedenstående liste a. de 3 professioner, som du finder mest interessante b. de 3 professioner, som du finder mest interessante læge brandmand tømrer frisør præst bibliotekar ekspedient skuespiller Gruppearbejde Der dannes grupper på 2-3 deltagere. Før en samtale om, hvilke professioner I finder hhv. mest og mindst interessante. Begrund jeres valg, og stil hinanden uddybende spørgsmål herom.
6 6. SNAK LØS De studerende præsenteres for fx 9 kasser, hvori der på er anført emner inden for området 'arbejdsmarkedet'. Ved at spørge, svare, fortælle, kommentere og diskutere er det gruppens opgave at opbygge og holde en uformel samtale i gang over de emner, der er anført i kasserne, samt evt. over andre emner, de måtte komme ind på i relation hertil. arbejdsforhold tre (u)interessante professioner mit arbejde arbejdsløshed kvinden på arbejdsmarkedet telearbejde fritid og ferie pensionering et drømmejob Ovenstående øvelsesskabeloner skal naturligvis kun opfattes som udvalgte eksempler blandt mange flere mulige. Pointen med det opstillede produktive glosetræningsforløb er at skitsere en potentiel kobling imellem den direkte, fokuserede indfaldsvinkel til leksikalsk læring, gentagelse samt variation i trænings- og præsentationsformen med henblik på lagring af emneområdets gloser i langtidshukommelsen. Hvad angår programmer og materialer til den computerstøttede sprogundervisning, er tiltag i retning af leksikalske forløb, der i sin opbygning systematisk tager højde for gentagelse, graduering af den kognitive belastning samt variation i præsentationsformen, snarere undtagelsen end reglen. Dette betyder, at det i langt de fleste tilfælde er nødvendigt at udvælge og sammensætte øvelser til glosetræning fra forskellige elektroniske ressourcer. Endvidere bør leksikalske forløb som ovenstående afvikles i en kombination af den computerstøttede og den traditionelle undervisningsform. Dette hænger sammen med, at de mere frie og dermed mindre fokuserede øvelsestyper ikke umiddelbart er omsættelige til computermediet, fordi deres sproglige afvikling fordrer en grad af interaktion, kreativitet og spontanitet, som er uforenelig med mediets aktuelle formåen. AFSLUTNING Fokus har i denne artikel været på direkte og fokuseret oparbejdelse af den leksikalske kompetence set ud fra et forskningsbaseret og procesorienteret perspektiv. Men grundlæggende handler det om, hvordan vi fremover i højere grad end nu får forskningsbasering, procesorientering og computermediering sammenkoblet på et generelt plan, hvilket vil sige inden for i princippet alle sproglige kompetencer. Helt essentielt i denne sammenhæng er det, at udviklingen af teknologiske ressourcer til sprogundervisningen i langt større omfang end nu foregår i et samarbejde imellem programmører og eksperter inden for sproglig læring. Men selv om dette mål bliver opfyldt, er "programmet der kan det hele" ikke en realistisk foreteelse. For det første er der elementer af den generelle kommunikative kompetence, som computermediet ikke er velegnet til at udvikle (fx store dele af mundtligheden), og for det andet ville et sådant produkt være forbundet med for store omkostninger i udvikling og anskaffelse. Mere realistisk forekommer det derfor, at programudviklerne satser på elektroniske produkter, der har deres læringsmæssige force inden for afgrænsede områder, og som med fordel vil finde deres optimale anvendelighed i samspil med andre både elektroniske og ikke elektroniske materialer.
7 Det kan således konkluderes, at det i sidste instans påhviler os undervisere at foretage den endelige udvikling af progressivt opbyggede forløb, der er baseret på en behørig selektering og sammensætning af en bred vifte af forskellige øvelsestyper, både fra elektroniske og trykte typologier. Ingen tvivl om, at dette er en meget spændende og udfordrende opgave. Men det er også en omfattende og tidskrævende opgave, fordi den, i overensstemmelse med denne artikels overordnede budskab, kun kan føre til de optimale læringsmæssige resultater, hvis den varetages ud fra forskningsbaserede og sproglæringsteoretiske kriterier, der, foruden procesorientering, også tilgodeser differentiering og selvlæring i den computerstøttede sprogundervisning. Referencer Ebbinghaus, H. (1885), Über das Gedächtnis. Leipzig: Von Duncker and Humblot. Ellis, Nick C. (1995) "The psychology of foreign language vocabulary acquisition: Implications for CALL". Computer Assisted Language Learning, 8/2-3, Glahn, Esther (1992/1992), "Indlæringsstrategier i fremmedsprogstilegnelsen". Sprogvidenskabelige Arbejdspapirer fra Københavns Universitet, Årgang 1. Henriksen, Birgitte (1999), "Ordforråd og ordforrådsindlæring". I A. Holmen/K. Lund (red): Studier i dansk som andetsprog, Akademisk Forlag, Landauer, T.K. - Bjork, R.A. (1978), "Optimum rehearsal patterns and name learning". I Gruneberg/Morris/Sykes (red.), Practical aspects of memory, Leitner, S. (1972), So lernt man lernen. Freiburg: Herder. Mondria, Jan-Arjen/Mondria-De Vries, Siebrich (1994), "Efficiently memorizing words with the help of word cards and "hand computer": Theory and applications". System, 22/1, Nation, Paul (1982), "Beginning to learn foreign vocabulary: A review of the research". Relc Journal, 13/1, Nation, Paul (1990), Teaching and learning vocabulary. New York: Newbury House Publishers. Oxford, Rebecca - Scarcella, Robin (1994), "Second language vocabulary learning among adults: State of the art in vocabulary instruction". System, 22/2, Thomas, M.H./Dieter, J.N. (1987) "The positive effects of writing practice on integration of foreign words in memory". Journal of Educational Psychology 79,
DET ELEKTRONISKE GLOSEKARTOTEK. Lone Ambjørn, HHÅ & IT-Vest
DET ELEKTRONISKE GLOSEKARTOTEK Lone Ambjørn, HHÅ & IT-Vest "Uden grammatik kan vi udtrykke meget lidt, men uden et ordforråd kan vi slet ikke udtrykke noget". Citatet stammer fra den kendte engelske forsker
Læs mereINFORMATIONER FRA SPANSKLÆRERFORENINGEN MARTS 1998, LONE AMBJØRN & GEORG BEYER CLAUSEN
OPARBEJDELSE AF DEN LEKSIKALSKE KOMPETENCE VIA DIREKTE OG COMPUTERSTØTTET GLOSETRÆNING LONE AMBJØRN & GEORG BEYER CLAUSEN Det overordnede formål med al sprogundervisning på alle niveauer er oparbejdelse
Læs mereFAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN
FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN af Lone Ambjørn og Vibeke Andersen, HHÅ På Spansk Institut, HHÅ, påbegyndte forfatterne for halvandet år siden et samarbejde omkring etablering af
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 1. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 1. klasse Forord Engelsk i 1. klasse er nyt for både elever og mange lærere. Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFacts om De grønne pigespejderes lederuddannelse
1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 2. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 2. klasse Forord Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres for eleverne i 3. klasse, men at introducere sproget
Læs mereDifferentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum
Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum Lone Ambjørn Lektor Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Aarhus School of Business (ASB) lam@asb.dk http://www.asb.dk/staff/langcom/lam.aspx
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereQuizlet og ordforrådstilegnelse et effektstudie
åbne sider Quizlet og ordforrådstilegnelse et effektstudie I Sprogforum nr. 59 (oktober 2014) med fokus på den ny læremiddelkultur nævner både Mette Hermann og Bente Meyer de nye didaktiske muligheder
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePrøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs merePreview Survey: Undervisningsevaluering-GS_dk
1 of 7 29-11-2012 10:19 Hum DEMO E12 Course Information Preview Survey: Undervisningsevaluering-GS_dk Edit Mode is: ON Preview Survey: Undervisningsevaluering-GS_dk Description Formål med undervisningsevalueringen:
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereDato Tid Emne 06. og 07. februar kl til Hjernen, NLP, VAK. 06. og 07. marts kl til Værdier & overbevisninger
PRACTITIONER COACH UDDANNELSE København, 1. Halvår 2019 Bang Akademi, København tilbyder nu en unik coachuddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber, menneskeforståelse, selvindsigt og udsigt
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereNLP PRACTITIONER COACH
NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2
Læs mereTutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen
Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen RAMMESÆTNING I dette forløb lærer eleverne at arbejde med film og i særdeleshed filmværktøjet MovieCut fra Skoletube. Mere specifikt skal eleverne
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereEvaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mere