HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL"

Transkript

1 HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL Niveau: klasse, gymnasiet, ungdomsuddannelserne Fag: dansk INDHOLD: Indledning... 2 Introduktion til materialet... 3 Fællesskabets betydning for elever i folkeskolen i samfundsmæssigt perspektiv... 4 Arbejdet med filmen... 8 Konkrete metoder at arbejde med trivsel i fællesskabet på Litteratur Bilag 1: skema til tematisk analyse Bilag 2: skema til personkarakteristik Kolofon Det Danske Filminstitut 2010 Gothersgade 55 / 1123 København K / /

2 HOLD OM MIG / INDLEDNING / SIDE 2 INDLEDNING Hold om mig er en særdeles rørende og involverende spillefilm, der giver stof til eftertanke. Filmen giver et helstøbt og troværdigt billede af faktorer i skole- og familiefællesskabet, der i en uheldig blanding kan få katastrofale følger for identitetssøgende unge. Filmen er således højaktuel for alle fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge (lærere, skoleledere, konsulenter, pædagoger m.v.), og den er yderst velegnet til undervisningsbrug for elever i udskolingen. Filmen er endvidere oplagt at anvende som debatskabende afsæt i forældregrupper, da den bl.a. giver anledning til at sætte fokus på forældreansvar og samarbejdet mellem skole og hjem. God fornøjelse, Tine Guldager Lang & Christian Andersen Om forfatterne: Tine Guldager Lang og Christian Andersen er udviklingskonsulenter, konfliktløsere og lærere. De arbejder til dagligt med trivsel og inklusion i børnefællesskaber. Tine og Christian faciliterer gruppeprocesser og fungerer som procesledere i udviklingsprojekter for bl.a. kommuner, skoler og institutioner. Christian er stifter af Intertriv en konsulent- og kursusvirksomhed, der i praksis supporterer institutioner og skoler ved inklusionsvanskeligheder, mobning, m.m. Tine er ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Albertslund Kommune.

3 HOLD OM MIG / INTRODUKTION TIL MATERIALET / SIDE 3 INTRODUKTION TIL MATERIALET Filmens handling I filmen følger vi teenagerne Sara, Mikkel, Hassan og Louise i deres klasse og i deres respektive familier. Livet på skolen er præget af drillerier, gruppepres, udelukkelse, bagtalelse, jalousi m.m., men under overfladen ligger også kimen til spirende kærlighed. En dag spreder Louise i jalousi falske rygter om Mikkel og Sara. For Sara bliver dette skæbnesvangert, da de falske rygter får Mikkel til at føre an i et ydmygende overgreb på hende. Mikkel får efterfølgende så dårlig samvittighed, at han bryder sammen og fortæller det hjemme. Vi følger også forældrenes reaktioner på overgrebet, der spænder vidt fra at slå til slet ikke at interessere sig. Mikkels plan bliver at skrive et brev til Sara, hvor han undskylder. Det er meningen, at hun skal have det dagen efter. Sara når aldrig at læse brevet. Da Saras forældre nærmest er totalt fraværende pga. arbejde, står hun alene med den ubehagelige oplevelse. Muligheden for at fortælle moderen om den oplevelsen byder sig i et kort øjeblik om aftenen, men så ringer arbejdstelefonen, og Sara får ikke fortalt det. I desperation vælger hun den katastrofale løsning at tage sit eget liv. Målgruppe Filmen egner sig til brug i udskolingen og i særdeleshed i 9. klasse, men kan også bruges i 10. klasse, gymnasiet, hf m.v. Det vil være yderst oplagt at lade den indgå i eksamenspensum for faget dansk, men filmen kan også være udgangspunkt for samtaler om trivsel og fællesskab i den aktuelle elevgruppe: Hvordan har vi det egentlig i vores klasse? Hvordan kunne vi godt tænke os at have det? Hvordan påvirker vi hinanden i fællesskabet? Hvordan er det at være ung? Vi anbefaler, at der arbejdes med filmen, og at den ikke står alene, idet den berører svære temaer som overgreb og selvmord. For nogen kan det virke overvældende og frigøre tanker, følelser og måske egne tidligere oplevelser. Ved at arbejde med opgaverne i undervisningsmaterialet berøres og bearbejdes temaerne naturligt, da eleverne får mulighed for at spørge, debattere og reflektere over filmen. Hensigten med undervisningsmaterialet Dette materiales formål og hensigt er: at bevidstgøre eleverne om fællesskabets dynamik i deres egen klasse og derved medvirke til enten at skabe forandringsprocesser for den enkelte elev/klasse eller til at vedligeholde en allerede eksisterende positiv social klassekultur. at bevidstgøre eleverne om konsekvenserne af at opretholde negative mønstre i de fællesskaber, de indgår i. Trinmål Filmen kan tilgodese arbejdet med følgende trinmål for 9. klasse i faget dansk. Her skal eleverne kunne: fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer udvikle et nuanceret ord og begrebsforråd bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

4 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 4 FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV Med Hold om mig anskueliggøres behovet for en øget fokusering på fællesskabet i folkeskolen. Efter at have set filmen stiller man naturligt spørgsmålene: Hvordan er vores fællesskab egentligt? Kunne dette ske på vores skole? Hvad kan vi gøre/gør vi, for at det ikke sker? Filmen påpeger en bekymrende tendens i samfundet nemlig den at vi lever, og har gjort det længe, i et individualiseret samfund. Denne tendens kræver, at der arbejdes med det sociale fællesskab og de ressourcer, der ligger i fællesskabet. Med Per Schultz Jørgensens ord lever vi i et individualiseret samfund. Netop derfor er vi nødt til at betone det sociale endnu mere end tidligere. For i skolens sociale rum får eleverne den allervigtigste lærdom, at høre til i fællesskabet, i samfundet eller den triste: at de ikke hører til. Vi lever i et opbrudssamfund, hvor de sociale sammenhænge ikke er givet på samme måde som tidligere. Der er svagere fælles normer og værdier. Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med værdierne. (Per Schultz Jørgensen i Folkeskolen nr ) Men hvad dækker begrebet individualisering egentligt over, og hvilke konsekvenser kan den have for individet? Ifølge Gyldendals Store Danske Encyklopædi vil individualisering sige en samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar I nyere sociologiske teorier betones individualiseringens omkostninger på det samfundsmæssige og individuelle plan, men også dens muligheder. Som omkostning fremhæves tabet af en stabil social identitet og en hermed forbunden oplevelse af rodløshed, usikkerhed og selvoptagethed. Som mulighed fremhæves befrielsen fra begrænsende sociale bånd og forskrifter til fordel for individets frihed til løbende at skabe og vælge sin identitet og livsbane. (http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sociologi/gr upper/individualisering) Med disse ord kan man sige, at fællesskabet altså ikke er givet på forhånd. Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv, idet vi lever i et individualiseret samfund, hvor normer og værdier er i opbrud. Der er behov for løbende og systematisk at arbejde med fællesskabets trivsel. Hvis ikke vi gør det, kan konsekvenserne være katastrofale. Hold om mig sætter dette i et meget klart perspektiv. Undervisningsmaterialets optik Undervisningsmaterialets optik er rettet mod fællesskabets betydning for unges identitetsdannelse. I Hold om mig får vi indsigt i en række fællesskaber i ubalance og med begrænsende udviklingsmuligheder. Klassefællesskabet er fx præget af gruppepres, udelukkelse/eksklusion, bagtalelse, jalousi, seksuel undertrykkelse m.m. Familiefællesskaberne er ligeledes i ubalance (nogle mere end andre). Hos Sara er familien fx præget af det totale fravær af mor og far, hvilket giver hende det fulde ansvar for, at familien kan fungere. Fællesskaber i ubalance er med andre ord et centralt tema i filmen. Et andet grundlæggende tema i filmen er ungdom eller det at være teenager. Der sættes fokus på en række grundkonflikter, som typisk knytter sig til puberteten som udviklingsfase. Således tager filmen fat i det at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed og venskaber og samtidig skulle løsrive sig fra sine forældre eller finde et passende forhold til dem. En alt i alt meget sårbar periode i et menneskes liv.

5 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 5 Undervisningsmaterialet fokuserer på begge disse grundtemaer, der i en sammenhæng udgør følgende undersøgelsesfelt: Hvad vil det sige at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed m.m. i et (eller flere) nedbrydende og negativ(e)t fællesskab(er)? Grundtemaerne vil nedenfor blive belyst på to måder: først i et teoretisk perspektiv, derefter via praktiske arbejdsforslag med udgangspunkt i filmen. FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I UDSKOLINGEN I det følgende gives en kort teoretisk introduktion til udvikling i fællesskaber og til identitetsdannelse i puberteten. Afsnittet tjener det formål at virke som lærerens baggrundsviden i arbejdet med filmen. Teorien, der omhandler udvikling i fællesskaber, bygger på en socialpsykologisk tilgang repræsenteret ved Charlotte Højholt. Afsnittet om identitetsdannelse bygger på Erik Eriksons (psykoanalytiker og udviklingspsykolog) stadieteori. Udvikling i fællesskaber Personlighedsudvikling er et spørgsmål om at udvikle forudsætninger for at deltage i en sammenhæng. Personlig udvikling sker gennem deltagelse i et fællesskab at være med. Fællesskaber er potentielle baser for personlig, social og faglig udvikling. Vi deltager til dagligt i en række forskellige fællesskaber i fx fritidsklubben, skolen, på arbejdet, i familien osv. I denne proces sker det at jeg udvikler/ skaber mig selv gennem at deltage, bidrage, øve indflydelse på, gribe ind i, ændre, fastholde forskellige typer af fællesskaber. (Højholt, 1996, s. 67) Fællesskaberne påvirker og former os samtidig med, at vi også påvirker det, vi er en del af. Menneskets udviklingsmuligheder er mangfoldige, men de er samtidig bestemt af de ressourcer, der er tilgængelige i de forskellige fællesskaber. Udviklingsmulighederne eller begrænsningerne kan fx være bestemt af de positioner, de forskellige aktører indtager eller får tildelt. Ifølge Højholt deltager enhver person fra sit ståsted i handlesammenhængen, og (at) ståsteder er struktureret i særlige positioner. Vi indtager ikke blot en placering tid og rum, men også i en social organisering. (Højholt,1996, s. 60) Positioner kan være bevægelige og omskiftelige i modsætning til det mere traditionelle rollebegreb (fx klassen klovn). Således (forhandler vi) om, tildeler hinanden, udvælger, fravælger og ændrer vores forskellige positioner. (Højholt, 1996, s.60). Til en position hører en særlig rådighed og mulighed for deltagelse. Elevers positioneringer i fællesskabet får således afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende deres udviklingsmuligheder. Fællesskabets trivsel kommer i høj grad til at handle om, hvordan den proces forløber. Tildeles elever fx uheldige positioner, som de ikke har mulighed for at ændre på ved egen hjælp? I så fald bør de voksne klæde eleverne på til at kunne forandre positioner og samtidig arbejde med de sociale konstellationer i klassen. Fællesskabet er som udviklende faktor meget vigtig for de unge. Og de unge er afhængige af, at de voksne støtter op og skaber rammerne for det udviklende fællesskab. IDENTITETSDANNELSE Puberteten har ifølge Erik Erikson afgørende betydning for et menneskes identitetsdannelse. Erikson har udviklet en detaljeret teori om identitetsdannelse, som her skal forstås som en livslang proces, der begynder ved det første møde mellem mor og barn og fortsætter livet igennem. Udviklingen opdeles i otte stadier, der hver er karakteriseret ved en identitetskrise. Krise skal her forstås som en periode med særlig mulighed for vækst i udviklingen og risiko for hæmning. I hvert stadie skelner Erikson mellem fejludvikling og

6 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 6 positiv udvikling. Hvordan, de enkelte kriser løses, er bestemmende for, hvordan de næste løses. Erikson tillægger identitetskrisen i puberteten stor betydning, da det her handler om at samle trådene fra barndommens identitetskriser og dermed danne en kerne af identitet som grundlag for det videre forløb. Pubertetens betydning for identitetsdannelsen skal ses i lyset af de kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer, der karakterisere denne tid. Bevidstheden om at have en krop er den tidligste form for jeg-oplevelse og det første udkast til en identitet i barnets livshistorie. Derfor har kønsmodningen og de deraf følgende kropsændringer store psykiske konsekvenser, da individet nu skal finde en ny kropslig identitet. De biologiske ændringer resulterer ydermere i nye behov og et voldsomt driftpres. Disse faktorer stiller individet i en særdeles sårbar situation, der gør, at tidligere uløste konflikter reaktiveres. (Nielsen, 1994, s ) Identitetskrisen i puberteten benævner Erikson Identitet kontra identitetsdiffussion. Han definerer identitet som: Individets oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og en historisk kontinuitet. ( Jerlang, 1991, s.66) Opnåelse af identitet ses som kriteriet for en positiv udvikling. Den unge har gennem erfaringer med sig selv i forskellige roller (som barn i en familie, kammerat, skoleelev etc.) integreret gamle og nye identitetselementer i sin personlighed på både det ubevidste og bevidste plan. En sådan integreret opfattelse af den unges holdninger, evner og kunnen kan dermed give mulighed for at opnå en følelse af historisk kontinuitet. Det vil sige en følelse af sammenhæng mellem fortid og nutid, som danner udgangspunkt for fremtiden. (Andersen og Jensen, 1976, s ; s. 126, Nielsen, 1993, s. 183, Jerlang, 1991, s ) I puberteten er det, udover familien og skolen, især tilknytningen til kammeraterne, der får betydning for den unges evne til at finde sin identitet. De unge dyrker i høj grad hinanden i kliker og sportsforeninger m.m. Samværsformerne her støtter identiteten. Dette indebærer samtidig, at de unge kan tage afstand fra andre unge på en ret konform måde. (Jerlang, 1991, s. 88) Erikson anser i høj grad rolleeksperimentering som fremmende for identitetsdannelsen. Ligeledes er omverdenens og samfundets reaktion på den unges identitetssøgen og rolleeksperimentering betydningsfuld. (Jerlang, 1991, s. 88) Elever i udskolingen er i puberteten som udviklingsfase, hvilket betyder, at den unge befinder sig i en forvirrende og sårbar situation, der bl.a. karakteriseres ved kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer. Det handler i høj grad om at finde sig selv / være sig selv og skabe en fast kerne af identitet. De erfaringer, den unge har gjort/gør i forskellige roller, får betydning for skabelsen af en fast kerne. Rolleeksperimentering spiller i den forbindelse en væsentlig rolle. Betydningsfulde relationer er i høj grad kammeraterne. AT ARBEJDE MED TVUNGNE FÆLLESSKABER KRÆVER ET SÆRLIGT ANSVAR Der ligger et særligt ansvar i arbejdet med tvungne fællesskaber som f.eks. en skoleklasse. Eleverne har som udgangspunkt ikke valgt at være elever i klassen og har ikke umiddelbart mulighed for selv at fravælge klassen eller skolekammeraterne. På den baggrund påhviler der et bestemt ansvar hos skolelederen, lærerne og forældrene i at skabe et fællesskab i trygge rammer, hvor den unge kan trives, lære, være identitetssøgende/rolleafprøvende m.m. Med Hold om mig får man et godt udgangspunkt for at igangsætte et arbejde med trivsel i fællesskabet. Således kan filmen virke som afsæt for bl.a. at arbejde med de roller/positioner, som eleverne har indtaget, fået tildelt eller forhandlet sig til i klassen. Er de hensigtsmæssige? Har nogle en udsat position? Som beskrevet ovenfor har elevernes positioner i klassen afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende for deres udviklingsmuligheder. At arbejde med trivsel er også at arbejde med rollefordelingen i klassen. Lærerens opgave bliver i høj grad at skabe forudsætninger og mulighed for, at det kan lade sig gøre. Med en sådan indgangsvinkel kan man sige, at læreren bliver til en slags

7 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 7 medhjælpende rolle-afklæder og rolle-påklæder. I afsnittet Konkrete måder at arbejde med fællesskabet på findes eksempler på metoder, der er brugbare i arbejdet med roller og fællesskab. Det vil være yderst relevant at præsentere Hold om mig for forældre, da den i høj grad berører spørgsmål som: Hvad ved vi egentligt om de unges hverdag i skolen og deres samværsformer? Hvilket ansvar har vi som forældre over for vores børn? Hvornår slipper man de unge og behandler dem som voksne? Hvad er forældrene med til at lære deres børn via deres egne handlemønstre (eller mangel på samme)? Rent konkret bør forældrene stille sig spørgsmålene: Hvordan kunne det her ske, og hvad kunne de selv have gjort for at undgå episoden?

8 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 8 ARBEJDET MED FILMEN FØR I SER FILMEN Inden filmen ses, kan man spore eleverne ind på filmens grundtemaer ved et kort oplæg, der tager udgangspunkt i elevernes forståelse af fællesskab. Med et sådan oplæg forbereder man samtidig implicit eleverne på filmen, der berører svære temaer som overgreb og selvmord. (NB! Det er vigtigt, at man ikke på forhånd afslører, at filmen indeholder et selvmord, da det vil ødelægge selve oplevelsen af filmen!). I oplægget kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er et fællesskab? Hvad kan man bruge fællesskabet til? Er der gode og dårlige fællesskaber? Hvad definerer et godt/dårligt fællesskab? Hvilke konsekvenser kan det få at være en del af et dårlig fungerende fællesskab? Hvilke muligheder/ressourcer kan der være for den enkelte i et godt fungerende fællesskab? Har fællesskabet ændret sig fra den gang jeres forældre gik i skole til nu? Hvad er lighederne/forskellene? Havde man mere eller mindre fællesskab før end nu? Inden filmen ses, kan det endvidere være en god ide at inddele klassen i grupper, der har til formål at holde øje med forskellige forhold i filmen fx i grupper, hvor nogle fx skygger de fire hovedpersoner, mens andre skygger deres familier. I forhold til de fire hovedpersoner kan opgaven bestå i at vurdere, hvilken position den unge har i fællesskabet, og hvad han/hun gør for at styrke, vedligeholde, forsvare eller helt forandre sin position. I forhold til familierne kunne grupperne vurdere familierne, fx hvordan er der hjemme hos Louise, Sara, Mikkel, Hassan? Ved at give eleverne disse forskellige arbejdsopgaver under filmen, anspores de fra starten til at anlægge et kritisk og vurderende blik på fællesskabets forudsætninger og har derfor mulighed for at byde ind med deres observationer umiddelbart efter filmen. EFTER AT I HAR SET FILMEN Umiddelbar opfølgning på filmen: Hvad handler filmen om? Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Hvorfor hedder filmen Hold om mig? Hvad gjorde størst indtryk på jer? Overgrebet sker på skolen, hvorfor er det lige her, det sker?

9 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 9 Som opfølgning på de opgaver eleverne fik, hvor de skulle skygge hovedpersonerne og deres familier, kan man, efter filmen er vist, inddele klassen i grupper á fire personer. Grupperne kan inddeles på to måder. Man kan danne grupperne, så de elever, der har fulgt de respektive hovedpersoner, er sammen, og de elever, der har fulgt de respektive familier, er sammen. Eksempelvis kan fire elever, der skulle skygge Sara være sammen, og fire elever, der skulle skygge hendes familie, være sammen i en anden gruppe osv. Man kan også danne grupperne så hovedpersonernes samlede situation afdækkes i hver gruppe. Man kan eksempelvis lave en gruppe, der er sammensat af to elever, som skulle skygge Sara og to elever, der skulle følge hendes familie. Klassens størrelse eller et evt. fravalg af en eller flere hovedpersoner/familier bør indgå i overvejelserne af valget af gruppeinddelingsmetoden. Inddel et A3-papir som vist nedenfor med stiplede linjer i hvert hjørne. Hjørnerne udgør et stikordsfelt. Eleverne sætter sig ud for hvert hjørne og får nu fem min. til individuelt, i stikordsform, at skrive eksempler, der illustrerer hovedpersonernes positioner i fællesskabet eller familiernes situation.herefter fremlægger hver elev efter tur deres tanker for de andre i gruppen, hvor efter debatten er fri, og gruppens samlede afdækning skrives i punktform på midten af papiret. Selve øvelsen bør ikke tage mere end max min. Der samles afslutningsvis op på alle grupperne. Med denne efterbearbejdning og analyse af filmen samles indtryk og tanker på skrift, hvilket betyder, at filmen lettere kan fastholdes, og forudsætningerne for et evt. videre arbejde med tematisk analyse styrkes. 4. person 3. person Gruppens samlede bud skrives her 1. person 2. person Skriv stikord her TEMATISK ANALYSE Hvis I har filmen på dvd, kan opgaveforklaringerne i følgende tematiske analyse blot følges, som de står. Hvis eleverne derimod kun har set filmen en enkelt gang i biografen, skal der foretages få men væsentlige didaktiske valg. Således bør opgaverne tilpasses, så eleverne kan arbejde ud fra den indsigt, viden og erindring et gennemsyn af filmen giver. En mulighed kan være at lave forløbet som klasseundervisning frem for gruppearbejde og derved udnytte klassens erindringsbase som fortolkningsfællesskab. Læreren udvælger under hvert tema støttespørgsmål og/eller inddrager analysemetoder (eksempelvis personkarakteristik), der vil kunne anvendes i en fælles gennemgang. En indgangsvinkel til et konkret og mere dybtgående arbejde med filmen kan være at tage udgangspunkt i en tematisk analyse. Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Kig fx på gruppepres, identitet, ensomhed, familie, udelukkelse, seksuel

10 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 10 undertrykkelse, overgreb, kærlighed (der ikke lykkes), egne og andres grænser, fællesskab, forældre/ung, jalousi m.m. Klassen inddeles i grupper, der hver har fokus på et tema, fx gruppepres, familie eller identitet. Temaerne analyseres og eksemplificeres med baggrund i udvalgte og relevante analysebegreber som fx personkarakteristik (ydre/indre), sprog, kropssprog m.m. Arbejdet i grupperne kan resultere i en fremlæggelse. Hvis I har filmen på dvd, kan fremlæggelsen fx ske ved at inddrage selve filmen og vise relevante klip, der underbygger eller illustrerer forskellige forhold. En gruppe, der arbejder med gruppepres, kunne vise en sekvens (fx overgrebsscenen eller scener før overgrebsscenen, der viser måden, drengene er sammen på i frikvartererne) uden lyd, så man naturligt kommer til at fokusere på personernes kropssprog. Gruppen, der arbejder med identitet, kunne vise klip, der underbygger deres personkarakteristik. Hvor kan man fx i filmen se, at Sara er trist eller ensom, indadvendt osv.? Der kunne også vises klip, som illustrerer de unges valg igennem filmen. Således kunne der fokuseres på steder i filmen, hvor et andet valg/en anden væremåde kunne have haft betydning for, at Sara i sidste ende ikke tog sit eget liv. Der kunne endvidere vises klip, der illustrerer forhold, som har afgørende betydning for de unges identitetsdannelse. Relevante scener kunne være overgrebet, Saras og Mikkels reaktion herpå og efterfølgende Mikkels brev til Sara. Det kunne være steder i filmen, hvor hovedpersonerne forsøger at tildele eller fastholde hinanden i bestemte roller fx i Mikkels og Hassans samtale umiddelbart efter overgrebet. Hassan siger: Du er en pornostjerne. Mikkel siger: Du holdt hende. Gruppen, der arbejder med familien som tema, kunne vise forskelle eller ligheder i familierne. Klippene kunne fx omhandle forældrenes reaktion på overgrebet, forskelle i værdier og normer osv. I alle temagrupperne kan man anvende skema til tematisk analyse (bilag 1). Med dette skema bliver arbejdet med temaet mere konkret og håndterbart. I kolonnen: hændelse i filmen beskrives i stikord fakta og eksempler. I kolonnen tolkning beskrives i stikord elevernes tolkning af hændelsen i filmen. Skemaet kan anvendes med udgangspunkt i de udformede støttespørgsmål, der indgår under hvert tema. TEMA: GRUPPEPRES Lav en analyse af filmen, der fokuserer på temaet gruppepres. Find eksempler på gruppepres ved bl.a. at analysere sprog, kropssprog, samværsformer m.m. Støttespørgsmål: Drengegruppen er samlet flere steder før overgrebet. Hvor/hvornår? Hvad taler de om? Hvordan er de sammen? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Hvordan bestemmer de? Er der tegn på, at et overgreb vil kunne finde sted?

11 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 11 Hvordan er pigegruppen? Hvad taler de om? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Beskriv overgrebet hvad sker der? Hvilke roller indtager de forskellige aktører under overgrebet? Hvad/hvem kunne ændre situationen? En stor del af klassen kigger på uden at gribe ind er de medskyldige? Hvem har ansvaret for, at overgrebet sker? Hvornår bliver overgrebet til et overgreb og ikke blot drilleri? TEMA: FAMILIEN Lav en analyse, der fokuserer på familien som tema. Tag udgangspunkt i de fire hovedpersoners familier (Louises, Saras, Mikkels, Hassans). Kom fx ind på sociale vilkår, mor/far-rollen, ung/voksen. Støttespørgsmål: Hvilke sociale lag tilhører familierne? Underbyg med eksempler. Hvordan er de unges forhold til deres forældre? Er familien ressourcestærk eller svag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem bestemmer i familien? Hvilke opdragelsesidealer er der i familien? Hvor meget kender forældrene egentligt til deres børns liv i skolen? Hvor meget deltager forældrene i de unges liv hvor meget ved de fx om aktuelle problemstillinger i de unges liv? Hvilke roller har de unge i familien? Hvad skal de, hvad skal de ikke? Hvordan reagerer forældrene, da de får kendskab til overgrebet? Er der forskel på de unges væremåde, når de er henholdsvis i familien og på skolen? Hvorfor/hvorfor ikke? Find forskelle og ligheder mellem familierne. Hvilken familie får/har I umiddelbart sympati for? Skifter I mening i løbet af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? TEMA: IDENTITET Lav en analyse, der fokuserer på temaet identitet. Tag udgangspunkt i en personkarakteristik og beskriv de fire hovedpersoners ydre og indre karakteristika (se bilag 2). Find eksempler/hændelser i filmen, I mener, har/får afgørende

12 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 12 betydning for de unges identitetsdannelse. Eksemplerne kunne eksempelvis omhandle de unges forhold til: Venskab (hvilke venner omgiver dem, og hvordan påvirker/påvirkes de i venskabet?) Fællesskab (hvor meget/ hvor lidt er den unge fx en del af fællesskabet i skolen?) Kærlighed (hvilke erfaringer får de unge, når de skal afprøve den første kærlighed?) Familien (hvilket forhold har de unge til deres forældre?) Støttespørgsmål: Sara I begyndelsen af filmen kigger Sara sig i spejlet på badeværelset. Hvad betyder dette? Hvilken rolle har Sara i klassen? Hvilket forhold har Sara og Mikkel før optakten til overgrebet? Hvordan er Saras forhold til lillebroren? I skolegården taler de om, at man kan tage et panser/skjold på. Hvilke erfaringer ønsker Sara at videregive? Hvad siger det om hendes opfattelse af skolen? Hvilken rolle har Sara indtaget i forhold til lillebroren? Hvad er Saras reaktion umiddelbart efter overgrebet? Hvordan påvirker det hende? Hvorfor vælger Sara at tage sit eget liv? Hvilke forhold kunne have forhindret hende i at tage sit eget liv? Hvad nu hvis fx morens arbejdstelefon ikke havde ringet, da Sara netop havde samlet mod til at fortælle om overgrebet? Ville Sara have ændret sin beslutning, hvis hun nåede at læse Mikkels brev? Mikkel Hvilken rolle har Mikkel i klassen? Hvordan er Mikkels og Hassans venskab? Hvordan påvirkes Mikkel af Hassan? I slutningen af filmen læser Mikkel op af sit brev til Sara. Hvilke anskuelser har Mikkel i forhold til identitet? Kære Sara undskyld Jeg ved ikke engang helt hvad der skete. Jeg ved bare at jeg har det dårligt med det. Og jeg håber du kan tilgive mig. At vi måske kan blive gode venner. Selvom jeg godt kan forstå hvis det ikke kan blive lige nu. Jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke ved noget om dig. Jeg ved slet ikke, hvad du kan lide, eller hvad du ikke kan lide. Men du ved heller ikke noget om mig. Måske er der ikke nogen af os i klassen, der ved noget om hinanden. Men jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til at fortælle mig noget. Og jeg kan godt forstå, hvis du hader mig nu. Det er ikke din skyld, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Det gjorde jeg, fordi jeg er, som jeg er. Men det er ikke sådan, jeg har lyst til at være. Det er ikke mig. Jeg håber, vi bare kan starte forfra. Mikkel

13 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 13 Hvad mener Mikkel med, at der måske ikke er nogen, der rigtigt kender hinanden i klassen? De har jo gået i samme klasse i mange år! Hvad mener Mikkel med, at han ikke har lyst til at være sådan, og at det ikke er ham? Spiller han en rolle, og hvad fastholder ham i så fald i den? Hvad ville kunne få ham til at bryde med den rolle, han havde indtaget? Hvordan går det op for Mikkel, at overgrebet var forkert? Hvordan tror I, Saras selvmord vil påvirke Mikkels identitet? Hassan Hvilken rolle har Hassan i klassen? Hvordan påvirker Hassan Mikkel? Hvilke begrundelser giver Hassan for afvisningen af Louise? Og hvordan stemmer de overens med hans generelle væremåde/rolle i klassen, fx hans rolle i drengegruppen og i overgrebsscenen? Hvordan går det op for Hassan, at overgrebet var forkert? Louise Hvilken rolle har Louise i klassen? Hvorfor lader Louise sin mor se mobiloptagelsen af overgrebet? Hvilken reaktion ønsker hun i virkeligheden fra sin mor? Hvilket forhold har Louise til Hassan? Hvilke tidligere erfaringer har Louise gjort sig i forholdet til Hassan? Hvilket motiv har Louise til at sprede falske rygter om Mikkel og Sara? Hvad gør hun for at fremme sine chancer (sin position) i forhold til at opnå Hassans kærlighed? FLERE MÅDER AT ARBEJDE MED FILMEN PÅ Lav rollespil over scener fra filmen (fx overgrebsscenen), som illustrerer andre udveje. Udveje, der i sidste ende kunne medvirke til, at Sara ikke ville tage sit eget liv. Skriv et brev som Mikkels, men fra en af de andre personer? Hvilket syn har de på fællesskabet og rollerne i klassen? Skriv et brev til forældre, skolebestyrelse, elevråd m.m. Hvad kan de gøre, for at Saras tragiske situation ikke gentages? Tag udgangspunkt i afsnittet i den tematiske analyse, der omhandler gruppepres. De samme spørgsmål, som stilles her, kan læreren også stille eleverne i klassen.

14 HOLD OM MIG / KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ / SIDE 14 KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ Forumteater (læs mere i Katrin Byréus bog Du har hovedrollen i dit liv ) Klassemødet (læs mere i Klassemødet grundlag for trivsel af Helle Højby m.fl.) Teambuildingøvelser (se evt. her kan man få ideer til teambuildingøvelser, der bl.a. vil kunne anvendes i udskolingen) Hos Dansk center for undervisningsmiljø (http://dcum.dk/) findes flere metoder til at forbedre undervisningsmiljøet på.

15 HOLD OM MIG / LITTERATUR / SIDE 15 LITTERATUR Højholt, Charlotte og Witt, Gunnar: Skolelivets socialpsykologi nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge pædagoger, Nielsen, Elo: Ungdom, identitet og kultur I: Brørup, M. m.fl. (red.): Psykologibogen. Gyldendal, 1993, kap.13, kbh Jerlang, E.: Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego-teori. I: Jerlang, E m.fl.: Udviklingspsykologiske teorier en introduktion. Munksgaard 1991, Allingåbro Andersen, I. og Jensen, H.: Identitet og kultur. Akademisk Forlag, 1976, kbh. Byréus, Katrin: Du har hovedrollen i dit liv. Teaterforlaget Drama, 1992 Højby, Helle m.fl.: Klassemødet grundlag for trivsel. Frederikshavn Dafolo, 2008

16 HOLD OM MIG / BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE / SIDE 16 BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE Hændelse i filmen Tolkning

17 HOLD OM MIG / BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK / SIDE 17 BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK (Beskriv i stikord hændelser/eksempler i filmen, der viser noget om personen. Kategoriser hændelsen/eksemplet i ydre eller indre karakteristika og uddyb nærmere i den valgte kolonne) Hændelse i filmen Ydre karakteristika Indre karakteristika

18 HOLD OM MIG / KOLOFON / SIDE 18 KOLOFON Hold om mig et undervisningsmateriale Af Christian Andersen og Tine Guldager Lang Redaktion Flemming Kaspersen Stillfoto Jens Juncker-Jensen Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til Det Danske Filminstitut 2010

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere