HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL
|
|
- Magnus Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL Niveau: klasse, gymnasiet, ungdomsuddannelserne Fag: dansk INDHOLD: Indledning... 2 Introduktion til materialet... 3 Fællesskabets betydning for elever i folkeskolen i samfundsmæssigt perspektiv... 4 Arbejdet med filmen... 8 Konkrete metoder at arbejde med trivsel i fællesskabet på Litteratur Bilag 1: skema til tematisk analyse Bilag 2: skema til personkarakteristik Kolofon Det Danske Filminstitut 2010 Gothersgade 55 / 1123 København K / /
2 HOLD OM MIG / INDLEDNING / SIDE 2 INDLEDNING Hold om mig er en særdeles rørende og involverende spillefilm, der giver stof til eftertanke. Filmen giver et helstøbt og troværdigt billede af faktorer i skole- og familiefællesskabet, der i en uheldig blanding kan få katastrofale følger for identitetssøgende unge. Filmen er således højaktuel for alle fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge (lærere, skoleledere, konsulenter, pædagoger m.v.), og den er yderst velegnet til undervisningsbrug for elever i udskolingen. Filmen er endvidere oplagt at anvende som debatskabende afsæt i forældregrupper, da den bl.a. giver anledning til at sætte fokus på forældreansvar og samarbejdet mellem skole og hjem. God fornøjelse, Tine Guldager Lang & Christian Andersen Om forfatterne: Tine Guldager Lang og Christian Andersen er udviklingskonsulenter, konfliktløsere og lærere. De arbejder til dagligt med trivsel og inklusion i børnefællesskaber. Tine og Christian faciliterer gruppeprocesser og fungerer som procesledere i udviklingsprojekter for bl.a. kommuner, skoler og institutioner. Christian er stifter af Intertriv en konsulent- og kursusvirksomhed, der i praksis supporterer institutioner og skoler ved inklusionsvanskeligheder, mobning, m.m. Tine er ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Albertslund Kommune.
3 HOLD OM MIG / INTRODUKTION TIL MATERIALET / SIDE 3 INTRODUKTION TIL MATERIALET Filmens handling I filmen følger vi teenagerne Sara, Mikkel, Hassan og Louise i deres klasse og i deres respektive familier. Livet på skolen er præget af drillerier, gruppepres, udelukkelse, bagtalelse, jalousi m.m., men under overfladen ligger også kimen til spirende kærlighed. En dag spreder Louise i jalousi falske rygter om Mikkel og Sara. For Sara bliver dette skæbnesvangert, da de falske rygter får Mikkel til at føre an i et ydmygende overgreb på hende. Mikkel får efterfølgende så dårlig samvittighed, at han bryder sammen og fortæller det hjemme. Vi følger også forældrenes reaktioner på overgrebet, der spænder vidt fra at slå til slet ikke at interessere sig. Mikkels plan bliver at skrive et brev til Sara, hvor han undskylder. Det er meningen, at hun skal have det dagen efter. Sara når aldrig at læse brevet. Da Saras forældre nærmest er totalt fraværende pga. arbejde, står hun alene med den ubehagelige oplevelse. Muligheden for at fortælle moderen om den oplevelsen byder sig i et kort øjeblik om aftenen, men så ringer arbejdstelefonen, og Sara får ikke fortalt det. I desperation vælger hun den katastrofale løsning at tage sit eget liv. Målgruppe Filmen egner sig til brug i udskolingen og i særdeleshed i 9. klasse, men kan også bruges i 10. klasse, gymnasiet, hf m.v. Det vil være yderst oplagt at lade den indgå i eksamenspensum for faget dansk, men filmen kan også være udgangspunkt for samtaler om trivsel og fællesskab i den aktuelle elevgruppe: Hvordan har vi det egentlig i vores klasse? Hvordan kunne vi godt tænke os at have det? Hvordan påvirker vi hinanden i fællesskabet? Hvordan er det at være ung? Vi anbefaler, at der arbejdes med filmen, og at den ikke står alene, idet den berører svære temaer som overgreb og selvmord. For nogen kan det virke overvældende og frigøre tanker, følelser og måske egne tidligere oplevelser. Ved at arbejde med opgaverne i undervisningsmaterialet berøres og bearbejdes temaerne naturligt, da eleverne får mulighed for at spørge, debattere og reflektere over filmen. Hensigten med undervisningsmaterialet Dette materiales formål og hensigt er: at bevidstgøre eleverne om fællesskabets dynamik i deres egen klasse og derved medvirke til enten at skabe forandringsprocesser for den enkelte elev/klasse eller til at vedligeholde en allerede eksisterende positiv social klassekultur. at bevidstgøre eleverne om konsekvenserne af at opretholde negative mønstre i de fællesskaber, de indgår i. Trinmål Filmen kan tilgodese arbejdet med følgende trinmål for 9. klasse i faget dansk. Her skal eleverne kunne: fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer udvikle et nuanceret ord og begrebsforråd bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
4 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 4 FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV Med Hold om mig anskueliggøres behovet for en øget fokusering på fællesskabet i folkeskolen. Efter at have set filmen stiller man naturligt spørgsmålene: Hvordan er vores fællesskab egentligt? Kunne dette ske på vores skole? Hvad kan vi gøre/gør vi, for at det ikke sker? Filmen påpeger en bekymrende tendens i samfundet nemlig den at vi lever, og har gjort det længe, i et individualiseret samfund. Denne tendens kræver, at der arbejdes med det sociale fællesskab og de ressourcer, der ligger i fællesskabet. Med Per Schultz Jørgensens ord lever vi i et individualiseret samfund. Netop derfor er vi nødt til at betone det sociale endnu mere end tidligere. For i skolens sociale rum får eleverne den allervigtigste lærdom, at høre til i fællesskabet, i samfundet eller den triste: at de ikke hører til. Vi lever i et opbrudssamfund, hvor de sociale sammenhænge ikke er givet på samme måde som tidligere. Der er svagere fælles normer og værdier. Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med værdierne. (Per Schultz Jørgensen i Folkeskolen nr ) Men hvad dækker begrebet individualisering egentligt over, og hvilke konsekvenser kan den have for individet? Ifølge Gyldendals Store Danske Encyklopædi vil individualisering sige en samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar I nyere sociologiske teorier betones individualiseringens omkostninger på det samfundsmæssige og individuelle plan, men også dens muligheder. Som omkostning fremhæves tabet af en stabil social identitet og en hermed forbunden oplevelse af rodløshed, usikkerhed og selvoptagethed. Som mulighed fremhæves befrielsen fra begrænsende sociale bånd og forskrifter til fordel for individets frihed til løbende at skabe og vælge sin identitet og livsbane. ( upper/individualisering) Med disse ord kan man sige, at fællesskabet altså ikke er givet på forhånd. Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv, idet vi lever i et individualiseret samfund, hvor normer og værdier er i opbrud. Der er behov for løbende og systematisk at arbejde med fællesskabets trivsel. Hvis ikke vi gør det, kan konsekvenserne være katastrofale. Hold om mig sætter dette i et meget klart perspektiv. Undervisningsmaterialets optik Undervisningsmaterialets optik er rettet mod fællesskabets betydning for unges identitetsdannelse. I Hold om mig får vi indsigt i en række fællesskaber i ubalance og med begrænsende udviklingsmuligheder. Klassefællesskabet er fx præget af gruppepres, udelukkelse/eksklusion, bagtalelse, jalousi, seksuel undertrykkelse m.m. Familiefællesskaberne er ligeledes i ubalance (nogle mere end andre). Hos Sara er familien fx præget af det totale fravær af mor og far, hvilket giver hende det fulde ansvar for, at familien kan fungere. Fællesskaber i ubalance er med andre ord et centralt tema i filmen. Et andet grundlæggende tema i filmen er ungdom eller det at være teenager. Der sættes fokus på en række grundkonflikter, som typisk knytter sig til puberteten som udviklingsfase. Således tager filmen fat i det at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed og venskaber og samtidig skulle løsrive sig fra sine forældre eller finde et passende forhold til dem. En alt i alt meget sårbar periode i et menneskes liv.
5 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 5 Undervisningsmaterialet fokuserer på begge disse grundtemaer, der i en sammenhæng udgør følgende undersøgelsesfelt: Hvad vil det sige at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed m.m. i et (eller flere) nedbrydende og negativ(e)t fællesskab(er)? Grundtemaerne vil nedenfor blive belyst på to måder: først i et teoretisk perspektiv, derefter via praktiske arbejdsforslag med udgangspunkt i filmen. FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I UDSKOLINGEN I det følgende gives en kort teoretisk introduktion til udvikling i fællesskaber og til identitetsdannelse i puberteten. Afsnittet tjener det formål at virke som lærerens baggrundsviden i arbejdet med filmen. Teorien, der omhandler udvikling i fællesskaber, bygger på en socialpsykologisk tilgang repræsenteret ved Charlotte Højholt. Afsnittet om identitetsdannelse bygger på Erik Eriksons (psykoanalytiker og udviklingspsykolog) stadieteori. Udvikling i fællesskaber Personlighedsudvikling er et spørgsmål om at udvikle forudsætninger for at deltage i en sammenhæng. Personlig udvikling sker gennem deltagelse i et fællesskab at være med. Fællesskaber er potentielle baser for personlig, social og faglig udvikling. Vi deltager til dagligt i en række forskellige fællesskaber i fx fritidsklubben, skolen, på arbejdet, i familien osv. I denne proces sker det at jeg udvikler/ skaber mig selv gennem at deltage, bidrage, øve indflydelse på, gribe ind i, ændre, fastholde forskellige typer af fællesskaber. (Højholt, 1996, s. 67) Fællesskaberne påvirker og former os samtidig med, at vi også påvirker det, vi er en del af. Menneskets udviklingsmuligheder er mangfoldige, men de er samtidig bestemt af de ressourcer, der er tilgængelige i de forskellige fællesskaber. Udviklingsmulighederne eller begrænsningerne kan fx være bestemt af de positioner, de forskellige aktører indtager eller får tildelt. Ifølge Højholt deltager enhver person fra sit ståsted i handlesammenhængen, og (at) ståsteder er struktureret i særlige positioner. Vi indtager ikke blot en placering tid og rum, men også i en social organisering. (Højholt,1996, s. 60) Positioner kan være bevægelige og omskiftelige i modsætning til det mere traditionelle rollebegreb (fx klassen klovn). Således (forhandler vi) om, tildeler hinanden, udvælger, fravælger og ændrer vores forskellige positioner. (Højholt, 1996, s.60). Til en position hører en særlig rådighed og mulighed for deltagelse. Elevers positioneringer i fællesskabet får således afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende deres udviklingsmuligheder. Fællesskabets trivsel kommer i høj grad til at handle om, hvordan den proces forløber. Tildeles elever fx uheldige positioner, som de ikke har mulighed for at ændre på ved egen hjælp? I så fald bør de voksne klæde eleverne på til at kunne forandre positioner og samtidig arbejde med de sociale konstellationer i klassen. Fællesskabet er som udviklende faktor meget vigtig for de unge. Og de unge er afhængige af, at de voksne støtter op og skaber rammerne for det udviklende fællesskab. IDENTITETSDANNELSE Puberteten har ifølge Erik Erikson afgørende betydning for et menneskes identitetsdannelse. Erikson har udviklet en detaljeret teori om identitetsdannelse, som her skal forstås som en livslang proces, der begynder ved det første møde mellem mor og barn og fortsætter livet igennem. Udviklingen opdeles i otte stadier, der hver er karakteriseret ved en identitetskrise. Krise skal her forstås som en periode med særlig mulighed for vækst i udviklingen og risiko for hæmning. I hvert stadie skelner Erikson mellem fejludvikling og
6 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 6 positiv udvikling. Hvordan, de enkelte kriser løses, er bestemmende for, hvordan de næste løses. Erikson tillægger identitetskrisen i puberteten stor betydning, da det her handler om at samle trådene fra barndommens identitetskriser og dermed danne en kerne af identitet som grundlag for det videre forløb. Pubertetens betydning for identitetsdannelsen skal ses i lyset af de kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer, der karakterisere denne tid. Bevidstheden om at have en krop er den tidligste form for jeg-oplevelse og det første udkast til en identitet i barnets livshistorie. Derfor har kønsmodningen og de deraf følgende kropsændringer store psykiske konsekvenser, da individet nu skal finde en ny kropslig identitet. De biologiske ændringer resulterer ydermere i nye behov og et voldsomt driftpres. Disse faktorer stiller individet i en særdeles sårbar situation, der gør, at tidligere uløste konflikter reaktiveres. (Nielsen, 1994, s ) Identitetskrisen i puberteten benævner Erikson Identitet kontra identitetsdiffussion. Han definerer identitet som: Individets oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og en historisk kontinuitet. ( Jerlang, 1991, s.66) Opnåelse af identitet ses som kriteriet for en positiv udvikling. Den unge har gennem erfaringer med sig selv i forskellige roller (som barn i en familie, kammerat, skoleelev etc.) integreret gamle og nye identitetselementer i sin personlighed på både det ubevidste og bevidste plan. En sådan integreret opfattelse af den unges holdninger, evner og kunnen kan dermed give mulighed for at opnå en følelse af historisk kontinuitet. Det vil sige en følelse af sammenhæng mellem fortid og nutid, som danner udgangspunkt for fremtiden. (Andersen og Jensen, 1976, s ; s. 126, Nielsen, 1993, s. 183, Jerlang, 1991, s ) I puberteten er det, udover familien og skolen, især tilknytningen til kammeraterne, der får betydning for den unges evne til at finde sin identitet. De unge dyrker i høj grad hinanden i kliker og sportsforeninger m.m. Samværsformerne her støtter identiteten. Dette indebærer samtidig, at de unge kan tage afstand fra andre unge på en ret konform måde. (Jerlang, 1991, s. 88) Erikson anser i høj grad rolleeksperimentering som fremmende for identitetsdannelsen. Ligeledes er omverdenens og samfundets reaktion på den unges identitetssøgen og rolleeksperimentering betydningsfuld. (Jerlang, 1991, s. 88) Elever i udskolingen er i puberteten som udviklingsfase, hvilket betyder, at den unge befinder sig i en forvirrende og sårbar situation, der bl.a. karakteriseres ved kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer. Det handler i høj grad om at finde sig selv / være sig selv og skabe en fast kerne af identitet. De erfaringer, den unge har gjort/gør i forskellige roller, får betydning for skabelsen af en fast kerne. Rolleeksperimentering spiller i den forbindelse en væsentlig rolle. Betydningsfulde relationer er i høj grad kammeraterne. AT ARBEJDE MED TVUNGNE FÆLLESSKABER KRÆVER ET SÆRLIGT ANSVAR Der ligger et særligt ansvar i arbejdet med tvungne fællesskaber som f.eks. en skoleklasse. Eleverne har som udgangspunkt ikke valgt at være elever i klassen og har ikke umiddelbart mulighed for selv at fravælge klassen eller skolekammeraterne. På den baggrund påhviler der et bestemt ansvar hos skolelederen, lærerne og forældrene i at skabe et fællesskab i trygge rammer, hvor den unge kan trives, lære, være identitetssøgende/rolleafprøvende m.m. Med Hold om mig får man et godt udgangspunkt for at igangsætte et arbejde med trivsel i fællesskabet. Således kan filmen virke som afsæt for bl.a. at arbejde med de roller/positioner, som eleverne har indtaget, fået tildelt eller forhandlet sig til i klassen. Er de hensigtsmæssige? Har nogle en udsat position? Som beskrevet ovenfor har elevernes positioner i klassen afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende for deres udviklingsmuligheder. At arbejde med trivsel er også at arbejde med rollefordelingen i klassen. Lærerens opgave bliver i høj grad at skabe forudsætninger og mulighed for, at det kan lade sig gøre. Med en sådan indgangsvinkel kan man sige, at læreren bliver til en slags
7 HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 7 medhjælpende rolle-afklæder og rolle-påklæder. I afsnittet Konkrete måder at arbejde med fællesskabet på findes eksempler på metoder, der er brugbare i arbejdet med roller og fællesskab. Det vil være yderst relevant at præsentere Hold om mig for forældre, da den i høj grad berører spørgsmål som: Hvad ved vi egentligt om de unges hverdag i skolen og deres samværsformer? Hvilket ansvar har vi som forældre over for vores børn? Hvornår slipper man de unge og behandler dem som voksne? Hvad er forældrene med til at lære deres børn via deres egne handlemønstre (eller mangel på samme)? Rent konkret bør forældrene stille sig spørgsmålene: Hvordan kunne det her ske, og hvad kunne de selv have gjort for at undgå episoden?
8 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 8 ARBEJDET MED FILMEN FØR I SER FILMEN Inden filmen ses, kan man spore eleverne ind på filmens grundtemaer ved et kort oplæg, der tager udgangspunkt i elevernes forståelse af fællesskab. Med et sådan oplæg forbereder man samtidig implicit eleverne på filmen, der berører svære temaer som overgreb og selvmord. (NB! Det er vigtigt, at man ikke på forhånd afslører, at filmen indeholder et selvmord, da det vil ødelægge selve oplevelsen af filmen!). I oplægget kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er et fællesskab? Hvad kan man bruge fællesskabet til? Er der gode og dårlige fællesskaber? Hvad definerer et godt/dårligt fællesskab? Hvilke konsekvenser kan det få at være en del af et dårlig fungerende fællesskab? Hvilke muligheder/ressourcer kan der være for den enkelte i et godt fungerende fællesskab? Har fællesskabet ændret sig fra den gang jeres forældre gik i skole til nu? Hvad er lighederne/forskellene? Havde man mere eller mindre fællesskab før end nu? Inden filmen ses, kan det endvidere være en god ide at inddele klassen i grupper, der har til formål at holde øje med forskellige forhold i filmen fx i grupper, hvor nogle fx skygger de fire hovedpersoner, mens andre skygger deres familier. I forhold til de fire hovedpersoner kan opgaven bestå i at vurdere, hvilken position den unge har i fællesskabet, og hvad han/hun gør for at styrke, vedligeholde, forsvare eller helt forandre sin position. I forhold til familierne kunne grupperne vurdere familierne, fx hvordan er der hjemme hos Louise, Sara, Mikkel, Hassan? Ved at give eleverne disse forskellige arbejdsopgaver under filmen, anspores de fra starten til at anlægge et kritisk og vurderende blik på fællesskabets forudsætninger og har derfor mulighed for at byde ind med deres observationer umiddelbart efter filmen. EFTER AT I HAR SET FILMEN Umiddelbar opfølgning på filmen: Hvad handler filmen om? Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Hvorfor hedder filmen Hold om mig? Hvad gjorde størst indtryk på jer? Overgrebet sker på skolen, hvorfor er det lige her, det sker?
9 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 9 Som opfølgning på de opgaver eleverne fik, hvor de skulle skygge hovedpersonerne og deres familier, kan man, efter filmen er vist, inddele klassen i grupper á fire personer. Grupperne kan inddeles på to måder. Man kan danne grupperne, så de elever, der har fulgt de respektive hovedpersoner, er sammen, og de elever, der har fulgt de respektive familier, er sammen. Eksempelvis kan fire elever, der skulle skygge Sara være sammen, og fire elever, der skulle skygge hendes familie, være sammen i en anden gruppe osv. Man kan også danne grupperne så hovedpersonernes samlede situation afdækkes i hver gruppe. Man kan eksempelvis lave en gruppe, der er sammensat af to elever, som skulle skygge Sara og to elever, der skulle følge hendes familie. Klassens størrelse eller et evt. fravalg af en eller flere hovedpersoner/familier bør indgå i overvejelserne af valget af gruppeinddelingsmetoden. Inddel et A3-papir som vist nedenfor med stiplede linjer i hvert hjørne. Hjørnerne udgør et stikordsfelt. Eleverne sætter sig ud for hvert hjørne og får nu fem min. til individuelt, i stikordsform, at skrive eksempler, der illustrerer hovedpersonernes positioner i fællesskabet eller familiernes situation.herefter fremlægger hver elev efter tur deres tanker for de andre i gruppen, hvor efter debatten er fri, og gruppens samlede afdækning skrives i punktform på midten af papiret. Selve øvelsen bør ikke tage mere end max min. Der samles afslutningsvis op på alle grupperne. Med denne efterbearbejdning og analyse af filmen samles indtryk og tanker på skrift, hvilket betyder, at filmen lettere kan fastholdes, og forudsætningerne for et evt. videre arbejde med tematisk analyse styrkes. 4. person 3. person Gruppens samlede bud skrives her 1. person 2. person Skriv stikord her TEMATISK ANALYSE Hvis I har filmen på dvd, kan opgaveforklaringerne i følgende tematiske analyse blot følges, som de står. Hvis eleverne derimod kun har set filmen en enkelt gang i biografen, skal der foretages få men væsentlige didaktiske valg. Således bør opgaverne tilpasses, så eleverne kan arbejde ud fra den indsigt, viden og erindring et gennemsyn af filmen giver. En mulighed kan være at lave forløbet som klasseundervisning frem for gruppearbejde og derved udnytte klassens erindringsbase som fortolkningsfællesskab. Læreren udvælger under hvert tema støttespørgsmål og/eller inddrager analysemetoder (eksempelvis personkarakteristik), der vil kunne anvendes i en fælles gennemgang. En indgangsvinkel til et konkret og mere dybtgående arbejde med filmen kan være at tage udgangspunkt i en tematisk analyse. Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Kig fx på gruppepres, identitet, ensomhed, familie, udelukkelse, seksuel
10 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 10 undertrykkelse, overgreb, kærlighed (der ikke lykkes), egne og andres grænser, fællesskab, forældre/ung, jalousi m.m. Klassen inddeles i grupper, der hver har fokus på et tema, fx gruppepres, familie eller identitet. Temaerne analyseres og eksemplificeres med baggrund i udvalgte og relevante analysebegreber som fx personkarakteristik (ydre/indre), sprog, kropssprog m.m. Arbejdet i grupperne kan resultere i en fremlæggelse. Hvis I har filmen på dvd, kan fremlæggelsen fx ske ved at inddrage selve filmen og vise relevante klip, der underbygger eller illustrerer forskellige forhold. En gruppe, der arbejder med gruppepres, kunne vise en sekvens (fx overgrebsscenen eller scener før overgrebsscenen, der viser måden, drengene er sammen på i frikvartererne) uden lyd, så man naturligt kommer til at fokusere på personernes kropssprog. Gruppen, der arbejder med identitet, kunne vise klip, der underbygger deres personkarakteristik. Hvor kan man fx i filmen se, at Sara er trist eller ensom, indadvendt osv.? Der kunne også vises klip, som illustrerer de unges valg igennem filmen. Således kunne der fokuseres på steder i filmen, hvor et andet valg/en anden væremåde kunne have haft betydning for, at Sara i sidste ende ikke tog sit eget liv. Der kunne endvidere vises klip, der illustrerer forhold, som har afgørende betydning for de unges identitetsdannelse. Relevante scener kunne være overgrebet, Saras og Mikkels reaktion herpå og efterfølgende Mikkels brev til Sara. Det kunne være steder i filmen, hvor hovedpersonerne forsøger at tildele eller fastholde hinanden i bestemte roller fx i Mikkels og Hassans samtale umiddelbart efter overgrebet. Hassan siger: Du er en pornostjerne. Mikkel siger: Du holdt hende. Gruppen, der arbejder med familien som tema, kunne vise forskelle eller ligheder i familierne. Klippene kunne fx omhandle forældrenes reaktion på overgrebet, forskelle i værdier og normer osv. I alle temagrupperne kan man anvende skema til tematisk analyse (bilag 1). Med dette skema bliver arbejdet med temaet mere konkret og håndterbart. I kolonnen: hændelse i filmen beskrives i stikord fakta og eksempler. I kolonnen tolkning beskrives i stikord elevernes tolkning af hændelsen i filmen. Skemaet kan anvendes med udgangspunkt i de udformede støttespørgsmål, der indgår under hvert tema. TEMA: GRUPPEPRES Lav en analyse af filmen, der fokuserer på temaet gruppepres. Find eksempler på gruppepres ved bl.a. at analysere sprog, kropssprog, samværsformer m.m. Støttespørgsmål: Drengegruppen er samlet flere steder før overgrebet. Hvor/hvornår? Hvad taler de om? Hvordan er de sammen? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Hvordan bestemmer de? Er der tegn på, at et overgreb vil kunne finde sted?
11 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 11 Hvordan er pigegruppen? Hvad taler de om? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Beskriv overgrebet hvad sker der? Hvilke roller indtager de forskellige aktører under overgrebet? Hvad/hvem kunne ændre situationen? En stor del af klassen kigger på uden at gribe ind er de medskyldige? Hvem har ansvaret for, at overgrebet sker? Hvornår bliver overgrebet til et overgreb og ikke blot drilleri? TEMA: FAMILIEN Lav en analyse, der fokuserer på familien som tema. Tag udgangspunkt i de fire hovedpersoners familier (Louises, Saras, Mikkels, Hassans). Kom fx ind på sociale vilkår, mor/far-rollen, ung/voksen. Støttespørgsmål: Hvilke sociale lag tilhører familierne? Underbyg med eksempler. Hvordan er de unges forhold til deres forældre? Er familien ressourcestærk eller svag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem bestemmer i familien? Hvilke opdragelsesidealer er der i familien? Hvor meget kender forældrene egentligt til deres børns liv i skolen? Hvor meget deltager forældrene i de unges liv hvor meget ved de fx om aktuelle problemstillinger i de unges liv? Hvilke roller har de unge i familien? Hvad skal de, hvad skal de ikke? Hvordan reagerer forældrene, da de får kendskab til overgrebet? Er der forskel på de unges væremåde, når de er henholdsvis i familien og på skolen? Hvorfor/hvorfor ikke? Find forskelle og ligheder mellem familierne. Hvilken familie får/har I umiddelbart sympati for? Skifter I mening i løbet af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? TEMA: IDENTITET Lav en analyse, der fokuserer på temaet identitet. Tag udgangspunkt i en personkarakteristik og beskriv de fire hovedpersoners ydre og indre karakteristika (se bilag 2). Find eksempler/hændelser i filmen, I mener, har/får afgørende
12 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 12 betydning for de unges identitetsdannelse. Eksemplerne kunne eksempelvis omhandle de unges forhold til: Venskab (hvilke venner omgiver dem, og hvordan påvirker/påvirkes de i venskabet?) Fællesskab (hvor meget/ hvor lidt er den unge fx en del af fællesskabet i skolen?) Kærlighed (hvilke erfaringer får de unge, når de skal afprøve den første kærlighed?) Familien (hvilket forhold har de unge til deres forældre?) Støttespørgsmål: Sara I begyndelsen af filmen kigger Sara sig i spejlet på badeværelset. Hvad betyder dette? Hvilken rolle har Sara i klassen? Hvilket forhold har Sara og Mikkel før optakten til overgrebet? Hvordan er Saras forhold til lillebroren? I skolegården taler de om, at man kan tage et panser/skjold på. Hvilke erfaringer ønsker Sara at videregive? Hvad siger det om hendes opfattelse af skolen? Hvilken rolle har Sara indtaget i forhold til lillebroren? Hvad er Saras reaktion umiddelbart efter overgrebet? Hvordan påvirker det hende? Hvorfor vælger Sara at tage sit eget liv? Hvilke forhold kunne have forhindret hende i at tage sit eget liv? Hvad nu hvis fx morens arbejdstelefon ikke havde ringet, da Sara netop havde samlet mod til at fortælle om overgrebet? Ville Sara have ændret sin beslutning, hvis hun nåede at læse Mikkels brev? Mikkel Hvilken rolle har Mikkel i klassen? Hvordan er Mikkels og Hassans venskab? Hvordan påvirkes Mikkel af Hassan? I slutningen af filmen læser Mikkel op af sit brev til Sara. Hvilke anskuelser har Mikkel i forhold til identitet? Kære Sara undskyld Jeg ved ikke engang helt hvad der skete. Jeg ved bare at jeg har det dårligt med det. Og jeg håber du kan tilgive mig. At vi måske kan blive gode venner. Selvom jeg godt kan forstå hvis det ikke kan blive lige nu. Jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke ved noget om dig. Jeg ved slet ikke, hvad du kan lide, eller hvad du ikke kan lide. Men du ved heller ikke noget om mig. Måske er der ikke nogen af os i klassen, der ved noget om hinanden. Men jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til at fortælle mig noget. Og jeg kan godt forstå, hvis du hader mig nu. Det er ikke din skyld, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Det gjorde jeg, fordi jeg er, som jeg er. Men det er ikke sådan, jeg har lyst til at være. Det er ikke mig. Jeg håber, vi bare kan starte forfra. Mikkel
13 HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 13 Hvad mener Mikkel med, at der måske ikke er nogen, der rigtigt kender hinanden i klassen? De har jo gået i samme klasse i mange år! Hvad mener Mikkel med, at han ikke har lyst til at være sådan, og at det ikke er ham? Spiller han en rolle, og hvad fastholder ham i så fald i den? Hvad ville kunne få ham til at bryde med den rolle, han havde indtaget? Hvordan går det op for Mikkel, at overgrebet var forkert? Hvordan tror I, Saras selvmord vil påvirke Mikkels identitet? Hassan Hvilken rolle har Hassan i klassen? Hvordan påvirker Hassan Mikkel? Hvilke begrundelser giver Hassan for afvisningen af Louise? Og hvordan stemmer de overens med hans generelle væremåde/rolle i klassen, fx hans rolle i drengegruppen og i overgrebsscenen? Hvordan går det op for Hassan, at overgrebet var forkert? Louise Hvilken rolle har Louise i klassen? Hvorfor lader Louise sin mor se mobiloptagelsen af overgrebet? Hvilken reaktion ønsker hun i virkeligheden fra sin mor? Hvilket forhold har Louise til Hassan? Hvilke tidligere erfaringer har Louise gjort sig i forholdet til Hassan? Hvilket motiv har Louise til at sprede falske rygter om Mikkel og Sara? Hvad gør hun for at fremme sine chancer (sin position) i forhold til at opnå Hassans kærlighed? FLERE MÅDER AT ARBEJDE MED FILMEN PÅ Lav rollespil over scener fra filmen (fx overgrebsscenen), som illustrerer andre udveje. Udveje, der i sidste ende kunne medvirke til, at Sara ikke ville tage sit eget liv. Skriv et brev som Mikkels, men fra en af de andre personer? Hvilket syn har de på fællesskabet og rollerne i klassen? Skriv et brev til forældre, skolebestyrelse, elevråd m.m. Hvad kan de gøre, for at Saras tragiske situation ikke gentages? Tag udgangspunkt i afsnittet i den tematiske analyse, der omhandler gruppepres. De samme spørgsmål, som stilles her, kan læreren også stille eleverne i klassen.
14 HOLD OM MIG / KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ / SIDE 14 KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ Forumteater (læs mere i Katrin Byréus bog Du har hovedrollen i dit liv ) Klassemødet (læs mere i Klassemødet grundlag for trivsel af Helle Højby m.fl.) Teambuildingøvelser (se evt. her kan man få ideer til teambuildingøvelser, der bl.a. vil kunne anvendes i udskolingen) Hos Dansk center for undervisningsmiljø ( findes flere metoder til at forbedre undervisningsmiljøet på.
15 HOLD OM MIG / LITTERATUR / SIDE 15 LITTERATUR Højholt, Charlotte og Witt, Gunnar: Skolelivets socialpsykologi nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge pædagoger, Nielsen, Elo: Ungdom, identitet og kultur I: Brørup, M. m.fl. (red.): Psykologibogen. Gyldendal, 1993, kap.13, kbh Jerlang, E.: Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego-teori. I: Jerlang, E m.fl.: Udviklingspsykologiske teorier en introduktion. Munksgaard 1991, Allingåbro Andersen, I. og Jensen, H.: Identitet og kultur. Akademisk Forlag, 1976, kbh. Byréus, Katrin: Du har hovedrollen i dit liv. Teaterforlaget Drama, 1992 Højby, Helle m.fl.: Klassemødet grundlag for trivsel. Frederikshavn Dafolo, 2008
16 HOLD OM MIG / BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE / SIDE 16 BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE Hændelse i filmen Tolkning
17 HOLD OM MIG / BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK / SIDE 17 BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK (Beskriv i stikord hændelser/eksempler i filmen, der viser noget om personen. Kategoriser hændelsen/eksemplet i ydre eller indre karakteristika og uddyb nærmere i den valgte kolonne) Hændelse i filmen Ydre karakteristika Indre karakteristika
18 HOLD OM MIG / KOLOFON / SIDE 18 KOLOFON Hold om mig et undervisningsmateriale Af Christian Andersen og Tine Guldager Lang Redaktion Flemming Kaspersen Stillfoto Jens Juncker-Jensen Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk Det Danske Filminstitut 2010
HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL
HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet, ungdomsuddannelserne Fag: dansk INDHOLD: Indledning... 2 Introduktion til materialet... 3 Fællesskabets betydning for elever i folkeskolen
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereHUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke
Læs mereSKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib
SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer
Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser
Læs mereAt positionere sig som vejleder
At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereSara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,
Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereForebyggelse af mobning - og fremme af trivsel
Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereMENTORVÆRKTØJER ONLINE
S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereARRESØ SKOLE. Antimobbestrategi for Arresø Skole. Hvad forstås ved mobning;
ARRESØ SKOLE Antimobbestrategi for Arresø Skole Arresø Skoles antimobbestrategi bygger på vores værdigrundlag, der har følgende tre overordnede værdier: 1. Læring og udvikling for alle 2. Forpligtende
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mere