Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET"

Transkript

1 Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET 1

2 2 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet 3 Den 17. december 2010 omkring kl. 10 i den lille tunesiske provinsby Sidi Bouzid antændte den 26-årige grønthandler Mohamed Bouazizi benzinen fra den dunk, som han havde tømt over sin krop. Flammerne forsynede ni tiendedele af hans legeme med alvorlige brandsår, og han lå i koma til sin død få uger efter. Mohamed Bouazizis desperate aktion skete i protest mod ydmygelser og overgreb fra et korrupt politi. Aktionen blev fulgt op af flere protester. Det var set før, men det afgørende nye bestod denne gang i, at begivenhederne blev filmet og delt med omverdenen. Det gjaldt også myndighedernes hårdhændede forsøg på at kvæle oprøret med skarpe skud mod demonstranterne, der havde sten i den ene hånd og mobiltelefon i den anden, som en iagttager beskrev det. 1 Det autoritære styre i Tunesien gjorde sig umage med at kontrollere befolkningen, men var ikke i stand til at forhindre spredningen af information og inspiration til protester via mobiltelefoner og nye sociale medier på nettet. Demonstrationerne udviklede sig eksplosionsagtigt til en landsomfattende opstand, og den 14. januar 2011 flygtede præsident Ben Ali, Tunesiens diktator gennem mere end 23 år, ud af landet. Dagen efter blev hans afsked offentliggjort på landsdækkende tv, og revolutionen var en realitet. 1 Yasmine Ryan: How Tunesia s revolution began, Al Jazeera 26. januar 2011 Demonstranter protesterer imod det tidligere regerings parti RCD s (Rassemblement Constitutionel Démocratique: Det Konstitutionelle Demokratiske Parti) fortsatte tilstedeværelse i den nydannede, midlertidige regering i Tunis, Tunesien, 19. januar Foto: Nasser Nouri.

3 4 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet Da demokratiet blev opfundet og genopfundet 5 Erfaringer og forventninger Tunesernes erfaringer fra oprøret blev til forventninger hos mange andre i landene i Nordafrika og Mellemøsten. Både helt konkret, idet vejledninger i at organisere protester, beskytte sig mod politi - overgreb og lignende blev eksporteret fra Tunesien til nabolandene, men også som en abstrakt forventning om, at det var muligt at styrte undertrykkende diktatorer. I løbet af det arabiske forår førte en egyptisk opstand til præsident Hosni Mubaraks fald 11. februar, og den 20. oktober kulminerede måneders kampe og massive vestlige bombardementer i drabet på Libyens diktator Moammar Gaddafi. Mens dette skrives, er regionen stadig i oprør med markante protester i Syrien, Jordan, Irak, Kuwait, Bahrain, Oman, Yemen, Libanon, Algeriet og Marokko. Et gennemgående slagord i opstandene har været Al-sha b yurid isquat al-nizam folket ønsker at vælte styret. Men hvad ønsker og forventer de protesterende sig i stedet? Ofte nævnes demokrati som målet, men hvad det vil sige, kan være vanskeligt at svare entydigt på i en verden, hvor begrebet bruges i så mange sammenhænge, at det næsten kan forekomme meningsløst. En moderne idé Demokrati betragtes i dag som et så selvindlysende gode, at det ikke overrasker os, når mennesker gør krav på det. Men hvorfor lige nu? Økonomisk krise, en enorm ungdomsgeneration uden fremtidsudsigter, krænkelser af menneskerettigheder og manglende frihedsrettigheder kan være en del af forklaringen på de aktuelle oprør. Nogle samfundsteoretikere forklarer mere generelt demokratisering som en uafvendeligt fremadskridende proces, der kommer i bølger. 3 Forestillingen om demokratiet som et uundgåeligt historisk fremskridt fortæller dog ikke meget om, hvilke for- 2 Begrebet det arabiske oprør er faktisk sprogligt lidt misvisende, idet det ikke kun er arabiske befolkningsgrupper i de etnisk blandede områder, der gør oprør. mer for styre der er tale om. Det risikerer også at sløre det faktum, at demokratier kan forsvinde igen. Som vi skal se, er forestillingen om demokratiet som fremskridt i sig selv en meget moderne idé, der er resultatet af nogle bestemte historiske erfaringer. Begrebshistorie Her er det ikke målet at præsentere en generel teori om demokrati eller demokratisering. Der vil heller ikke bliver præsenteret en entydig definition. I stedet stiller vi skarpt på to historiske perioder, hvor demokratibegrebet er blevet opfattet, udformet og omformet på meget forskellige måder: oldtidens Athen og oplysnings - tidens revolutioner. Vi tager med andre ord med demokratibegrebet på rejse gennem historien for at afdække nogle af de meget forskellige betydninger, som begrebet har betegnet. Den fremgangs - måde kaldes for begrebshistorie, og metoden går ud på at undersøge samfund og samfundsforandring ved at fokusere på såkaldte historiske grundbegreber, det vil sige politisk og samfundsmæssigt betydningsfulde ord som for eksempel frihed, arbejde, samfund og, ja, demokrati. 4 Man kan sammenligne begrebshisto - rikeren med en geolog, der udgraver jordlag, som den historiske ud vikling har aflejret. Historikeren graver i forskellige ordlag, eller rettere: betydningslag, som kan illustreres med figur 1: Fig. 1: Begrebers betydningslag Nutidig betydning Ældre betydning Ældste betydning 3 Den amerikanske politolog Samuel Huntington beskrev i 1991 tre demokratibølger (med eksempler på lande): (Storbritannien, Frankrig, USA), (Indien, Israel, Japan og Vesttyskland) og (Syd- og Østeuropa, Latinamerika, dele af Afrika). Samuel Huntington: The Third Wave: Democratization in the Late Twentieth Century, London Vil man læse om demokratibegrebets udvikling i Danmark, anbefales Jeppe Nevers: Fra skældsord til slagord. Demokratibegrebet i dansk politisk historie, Odense 2011.

4 6 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet Demokratiet bliver til 7 Historikere forsøger gerne at leve sig ind i fortidige menneskers særlige måder at forstå sig selv og deres samtid på. På den måde kan man måske forstå deres handlinger og de særlige samfundsvilkår, som de levede under. Begrebshistorikere opfatter begrebers betydning på et bestemt tidspunkt som resultatet af samtidige menneskers erfaringer (figur 2). Begreb ATHEN: DEMOKRATIET BLIVER TIL Erfaring Betydning Fig. 2: Erfaring og betydning Det kan virke meget abstrakt, men vi skal se eksempler på det i afdækningen af demokratibegrebets historie. Fokus retter vi på de to helt afgørende historiske perioder, antikken og oplysningstiden, og så trækker vi tråde helt frem til i dag. Ord og begreber formuleres ganske vist af konkrete individer, men deres tanker og håb opstår ikke i et tomrum. Vi tænker med de ord og erfaringer, der er til rådighed i den tid, vi lever i. Vil vi forstå begrebers betydning, må vi derfor undersøge den historiske sammenhæng, som begreberne bruges i. Det vil sige de politiske, sociale, økonomiske og kulturelle vilkår, som de historiske aktører taler og skriver under og skriver sig ind i. 5 5 Læs mere om begrebshistorie i Anders Hassing: Introduktion til begrebshistorie, I ordbøger kan vi læse, at ordet demokrati er sammensat af de to oldgræske betegnelser demos, folk, og kratos, styre. Demokrati betyder kort sagt folkestyre. Men hvem er folket? Og hvor - dan styres? Det kan der, som vi skal se, være vidt forskellige bud på. Det første finder vi i antikken. At interessere sig for den antikke verdens sprog giver god mening af flere årsager. Dels er vi sprogligt forbundne med oldtiden, idet store dele af vores moderne politiske begrebsapparat stammer fra Middelhavsverdenen for over 2500 år siden. Selve ordet politik kommer af polis, bystaten, det vil sige de ca små byer med opland, som udgjorde oldtidens grundlæggende samfundsenheder. Begrebet økonomi stammer på samme måde fra det oldgræske oikos, husholdning, der betegnede oldtidens familieenhed, som blandt andet inkluderede slaver. Dels spillede talekunsten det politiske sprog en hovedrolle i antikkens Athen, hvor evnen til at kunne overbevise sine tilhørere udviklede sig til den helt afgørende forudsætning for at kunne opnå politisk magt og indflydelse.

5 8 Athen: Demokratiet bliver til 9 omkring 35 år, og foruden naturens luner blev menneskene jævnligt udsat for overgreb og væbnede konflikter. Athen var den største af bystaterne og førte sammen med den anden store bystat, Sparta, an i krigene mod det østlige Perserrige. Kernen i bystaternes hære var fodfolk, der kunne betale deres egen rustning, det vil sige folk fra middelklassen. Deres militære betydning førte efterhånden til, at magten flyttede fra overklassen til middelklassens folkeforsamlinger, som mange steder fik den reelle politiske magt. I Athen skete det ved en demokratisk revolution i år 507 f.kr. Demokrati ifølge Perikles Hvad betød demokrati for athenerne? For det første var det ifølge deres erfaring garanten for bystatens og familiernes overlevelse. Det var nemlig demokratiets kernetropper, den brede skare af fodfolk og flådesoldater, der havde besejret de persiske invasionsstyrker, og som fortsat var i frontlinjen mod bystatens fjender. En af de mest betydningsfulde athenere, generalen Perikles (ca f.kr.), beskrev i år 430 f.kr. demokratiet på denne måde: Kort over antikkens Grækenland med de vigtigste bystater. The United States Military Academy, Department of History. Den antikke verden Begrebet demokrati opstod i en verden, der på de fleste områder ville forekomme fremmedartet for en nutidig besøgende. Det var en verden, hvor livet sammenlignet med en moderne europæisk standard ofte kunne være ubehageligt, nøjsomt og kort. Som i andre førmoderne landbrugssamfund var gennemsnitslevealderen Den statsform vi har er ikke en efterligning af vore naboers love; nej vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os. Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet. 6 Perikles anledning til at prise demokratiet var karakteristisk nok en tale ved årets statsbegravelse af soldater, der var faldet i en krig, der nu var brudt ud mod det ikke-demokratiske Sparta. Selvom spartanerne fra barnsben blev underkastet en streng militæropdragelse, var de frie athenske borgere ifølge Perikles mindst lige så duelige i kamp. I sin tale understregede han det athenske demo - 6 Perikles gravtale, i: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, København 2007, s. 79.

6 10 Athen: Demokratiet bliver til 11 kratis fortræffeligheder, hvor alle var lige for loven, deltagelse i det politiske liv var åbent for alle uanset formue og anseelse, og athenerne var frisindede i deres omgang med hinanden. Det lyder måske som en regeringsform meget lig vores egen, men det var det ikke. Direkte styre og lodtrækning I det athenske demokrati var både demos og kratos anderledes end i vores politiske system. Politisk deltagelse var eksklusivt begrænset til borgerne, og borgere kunne alene være voksne, indfødte mænd. Borgerne var hver især herrer over deres egen oikos, husholdning, og disse husfædre havde til gengæld mulighed for direkte indflydelse på alle bystatens forhold uanset formue og socialklasse. Under Perikles lederskab vedtoges en serie af love, som skabte det mest direkte demokratiske styre, verden nogensinde havde set, og måske har set siden. Den absolutte magt til at lovgive, til at udøve magten og til at dømme lå hos folkeforsamlingen og folkedomstolene, hvor borgerne traf alle beslutninger ved afstemninger med simpelt flertal. De fleste offentlige embeder blev besat ved lodtrækning, som athenerne anså for den mest retfærdige fremgangsmåde. Nogle ganske få poster, som åbenlyst krævede særlige forudsætninger (hærledelse og ansvar for vandforsyningen for eksempel), var der valg til, men de blev kun besat for et år ad gangen, så folket havde tæt kontrol med de bemyndigede. Politik var for de athenske borgere måske den helt afgørende aktivitet i livet. En borger, der ikke deltog aktivt, blev ikke alene regnet for uengageret, men for decideret unyttig. Man regner med, at af de ca stemmeberettigede borgere mødte frem på folkeforsamlingen, hvor de tog stilling til alle væsentlige spørgsmål, inklusive afstemninger om krig og fred. Man Marmorbuste af Perikles. Romersk kopi efter græsk original. Foto: Marie-Lan Nguyen.

7 12 Athen: Demokratiet bliver til 13 deltog i retssager som nævninge, der var særdeles ansvarsfulde poster, idet det athenske retssystem hverken havde advokater eller dommere. Ganske mange må have prøvet at være embeds mænd på grund af lodtrækningsprincippet, så det var med andre ord et politisk mobiliseret demos, der havde magten i Athen. Ostrakon Fig. 3: Demokratibegrebets betydningslag: Erfaring: De aktive borgere var garanti for Athens overlevelse, og demo - kratiet banede vej for Athens storhedstid Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Athenerne var intenst optaget af at forhindre kup og magtmisbrug (som der var gentagne eksempler på) og vedtog derfor loven om ostrakisme. Med navnene på statens fjender ridset i potteskår (gr.: ostrakon) kunne folkeforsamlingen herefter stemme om at sende potentielle tyranner i 10 års landflygtighed. Demokrati som folkeafstemning. Med navne ridset i potteskår kunne athenerne stemme om at sende en potentiel tyran i landflygtighed. Her politikeren og generalen Themistokles. Stormagten Athen Athens historie er ikke bare historien om udviklingen af et demokrati, men også om udviklingen af et imperium. Under perserkrigene i 400-tallet f.kr. havde Athen og Sparta dannet forbund med mange af de andre græske bystater. Da krigene ophørte, spaltedes forbundet i to, og Athen blev reelt en dominerende stat i et imperium. I det athenske imperium blev demokratiet som styreform ud bredt til alle forbundets medlemmer, som ofte betalte beskyttelsesafgifter til Athen. Sparta, der blev regeret af en lille militær over klasse et oligarki (fåmandsvælde) blev på samme måde leder i et forbund af bystater. Rivaliseringen mellem de to blev på den måde en egentlig politisk systemkonflikt mellem demokrati og oligarki. Konflikten, der førte til Den Peloponnesiske Krig, endte med Athens nederlag. Dermed sluttede også demokratiets storhedstid. Kritik af det athenske demokrati Foruden fysiske levn som bevarede potteskår fra ostrakismen er vores viden om det athenske demokrati eftertidens erfaring, kan man sige frem for alt overleveret af demokratiets kritikere. Kvin der, slaver, mænd under 20 år og udlændinge var udelukket fra det politiske liv. Det samme gjaldt i øvrigt også i alle andre af datidens samfund (for kvindernes vedkommende gjaldt det på verdensplan helt frem til det 20. århundrede). Det var da heller ikke det, der bekymrede demokratiets kritikere i samtiden. Især

8 14 Athen: Demokratiet bliver til 15 medlemmer af Athens overklasse og fremmede uden borgerret mente, at demokratiet gav det mindrebemidlede flertal ret til og mulighed for at tilegne sig de riges formuer. De mente, at demokratiets indbyggere udviklede sig til dovne og uansvarlige livsnydere, der ville lade staten gå til grunde. Konservative skribenter beklagede sig over ligheden, som de hævdede kom til udtryk ved, at athenernes slaver i modsætning til spartanernes opførte sig respektløst og ikke i deres påklædning var til at skelne fra frie athenske borgere. Det sidste er formentlig overdrevet, og det første, at de fattige udplyndrede de rige, synes heller ikke at være en pålidelig skildring. Til gengæld lader det til, at indkomstforskellene i Athen var relativt beskedne. Filosoffernes dom Den, der for alvor kom til at præge eftertidens syn på demokratiet, var filosoffen Aristoteles ( f.kr.). I sin bog om politikken, Statslære, 7 skelnede han systematisk mellem legitime (dvs. retfærdige) styreformer, der blev ledet med henblik på at sikre det fælles bedste, og illegitime styreformer, der regerede med henblik på egen vinding. Legitime styreformer Monarki Aristokrati Borgerforfatning Fig. 4: Aristoteles typologi over styreformer Illegitime styreformer Tyranni Oligarki Demokrati Filosoffen Sokrates ( f.kr.) var også kritisk over for demo - kratiet. Han førte dialoger med tilhængere og modstandere på Athens offentlige steder, og det kan ikke desto mindre ses som et udtryk for demokratiet, hvor samtalen og talekunsten blev dyrket og perfektioneret. Opgave: Sokrates blev i 399 f.kr. anklaget for gudsbespottelse og for at forføre den athenske ungdom. Folkedomstolen dømte ham til døden, som han mødte ved at drikke gift. Undersøg processen mod Sokrates, og overvej, hvilket indtryk den gav eftertiden af Athens demokrati og hvilket indtryk den giver i dag? Ifølge Aristoteles var demokratiet et af de illegitime styrer, nemlig de manges regering for egen vinding uden hensyn til det fælles bedste. Aristoteles var på grund af sin systematik og indsigt højt beundret i århundrederne efter sin død, og hans beskrivelse af demokratiet satte i høj grad præg på eftertidens forestillinger. Opgave: Romerriget opstod ligesom Athen med en bystat og udviklede sig til et verdensrige. Hvad kan forklare, at Rom i højere grad end Athen havde held til at overgå fra småstat til stormagt? 7 Aristoteles: Statslære, København 1997

9 16 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 17 OPLYSNINGS- TIDEN: DEMOKRATIET GENOPFINDES Fig. 5: Demokratibegrebets betydningslag: Erfaring: Den oldgræske civilisation gik under med demokratiet Betydningen efter Athen: En forældet fiasko pøbelvælde Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Den verden, som Sneedorff erfarede omkring sig, var på mange områder meget anderledes end den antikke. I stedet for bystaten var territorialstaten blevet den grundlæggende samfundsenhed, og moderne professionelle hære var garanter for kongens magt, som ofte retfærdiggjordes med henvisning til Guds vilje, ikke borgernes. I to årtusinder efter dets undergang i Athen blev demokrati opfattet som en uattraktiv og endda skræmmende styreform. Demokrati betød pøbelvælde; ofte inspireret af antikkens kritikere blev demo - kratiet betragtet som en styreform, der gav alt for stor magt til de lovløse folkemasser. Demokrati var i så høj grad blevet et skældsord, at man, da man fra slutningen af middelalderen begyndte at tale om styreformer, der delte magten mellem flere, og som var rettet mod flertallets vel, i stedet kaldte dem republikker. Men republikker, mente man, krævede som i Athen, at der ikke var for stor ulighed mellem borgerne. Fordi europæere i løbet af 1700-tallet oplevede en stigende velstand og samtidig voksende formueskel, kunne den danske statskundskabsprofessor Jens Schel - derup Sneedorff ( ) i 1757 slå fast, at republikkerne en efter en ville forsvinde. I stedet ville træde samtidens fremtrædende styreform: enevælden, hvor al magt samledes hos kongen. Repu - blikkerne for slet ikke at tale om demokratiet var historie. Opgave: Enevælden kan ses som et forstadie til vor tids moderne statsmagt, der blev grundlagt allerede ved Den Westfalske Fred i Hvilke historiske erfaringer kan begrunde, at man i og 1700-tallet kunne opfatte en stærk og undertrykkende stat som et historisk fremskridt? Forventning om fremskridt Et af 1700-tallets oplysningstidens kendetegn var optimisme og fremskridtstro, men også nye politiske forestillinger, der kom på kant med kongernes uindskrænkede magt. Den engelske adelsmand Shaftesbury ( ) udtrykte optimismen og den politiske kritik tydeligt allerede i 1706, hvor han talte om et vældigt

10 18 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 19 lys, der bredte sig over verden, især over de to frie nationer England og Holland. De to frie nationer, som Shaftesbury henviste til, var begge modsat næsten hele Europa kendetegnet ved, at statens magt var begrænset og fordelt på flere hænder. Forestillingerne om indskrænkning og deling af statens magt var blevet formuleret af Shaftesburys følgesvend, filosoffen John Locke ( ). Locke gik endda så langt som til at argumentere for borgernes ret til at gøre oprør mod en regent, der krænkede deres rettigheder. Lockes forestillinger var banebrydende i enevældens Europa, og de fik en indflydelse på 1700-tallets oplysningsfilosoffer og politiske udvikling, som vanskeligt kan overvurderes. I 1748 argumenterede den franske filosof Charles de Montesquieu ( ) for yderligere deling af magten i en lovgivende, udøvende og døm - mende instans, og han kaldte en kongemagt, der ikke er begrænset af love, for et despoti (dvs. et diktatur). I 1762 gjorde en anden fransk oplysningsfilosof, Jean-Jacques Rousseau ( ), sig til talsmand for noget, der kunne minde om demokratiet i Athen, idet han mente, at almenviljen de fælles interesser skulle regere. Magten tilhørte i sidste instans folket. Med begrebshistorikeren Kosellecks ord løsrev menneskers forventninger til fremtiden sig fra deres erfaringer fra fortiden. Det blev muligt at forestille sig en fremtid, der var helt anderledes end den fortid, som man selv og tidligere generationer havde oplevet. Menneskene kunne tage såvel deres egen som deres fælles skæbne i egne hænder og med fornuften gøre verden til et bedre sted; man var ikke længere bare historieskabt, men også potentielt historieskabende. Især to begivenheder udtrykte det mere end nogen andre: Den amerikanske og den franske revolution. Trykte medier som bøger, tidsskrifter og aviser spillede en hovedrolle for udbredelsen af oplysningstidens nye politiske forestillinger. Her er det forsiden på Diderot og D Alemberts Encyclopédie ( ).

11 20 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 21 Den amerikanske revolution Guillotinen har gjort sit arbejde, og Ludvig 16.s hoved holdes frem som bevis. Paris 21. januar Tegning af C. Monnet. Demokratiske revolutioner Den 21. januar 1793 blev den franske kong Ludvig 16.s afhuggede hoved til stor jubel holdt op for de forsamlede folkemasser på Revolutionspladsen i Paris. Forud var gået nogle få år med drama - tiske politiske omvæltninger og mange år med økonomiske og kulturelle forandringer, der foreløbigt kulminerede med regentparrets guillotinering. Revolutionen i Frankrig rystede grundlæggende samtidens politiske forestillinger og gjorde demokratiet til et attraktivt begreb for nogle, men også et med fornyet styrke afskrækkende begreb for andre. Skal man forstå revolutionen og den betydning, som den fik for demokratibegrebet, må man både se den i lyset af lokale franske forhold, men også af den internationale udvikling. En helt afgørende erfaring, der kunne skabe forventninger om for andring i Frankrig, var 13 nordamerikanske koloniers løsrivelse fra den engelske kongemagt i I England, som Shaftesbury og mange andre oplysningsfilosoffer beundrede, havde de velhavende borgere ganske vist politisk indflydelse gennem parlamentet, men indbyggerne i kolonierne var i høj grad henvist til at rette sig efter kongemagtens diktater, herunder kravet om at betale skat. Under slagordet No taxation without representation (ingen beskatning uden repræsentation) gjorde kolonisterne oprør. Den 4. juli 1776 erklærede de deres uafhængighed som selvstændige stater, og allerede 12. juni samme år havde staten Virginia som den første offentliggjort sin egen forfatning. Virginias forfatning, den første moderne grundlov, opregnede en række menneske- og borgerrettigheder, som regeringen havde til opgave at beskytte. Lederne i den amerikanske uafhængighedskamp talte bevidst ikke om at indføre demokrati, som de stadig betragtede med ubehag. I stedet var deres mål at skabe en republik, som klart adskilte sig fra Athens rene demokrati. James Madison ( ), en af USA s såkaldte Founding Fathers, der skrev den amerikanske forfatning, argumenterede for, at det bedste styre i modsætning til den athenske polis måtte bygge på en meget stor stat med en stor og alsidig befolkning, der ikke regerede direkte. Demokratiets problem med særinteresser, der kom i vejen for det fælles bedste, kunne løses ved, at der i den store og mangfoldige befolkning ikke var nogen enkeltgruppe, der i sig selv havde flertal. Ved at erstatte folkeforsamlingen med jævnlige valg af politiske repræsentanter ville borgernes synspunkter bliver prøvet og afklaret, og sandsynligheden talte ifølge Madison for, at de valgte bedre end den brede befolkning ville være i stand til at indse og arbejde for samfundets bedste.

12 22 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 23 Den franske revolution Den amerikanske revolution blev analyseret og romantiseret i hundredvis af bøger og pamfletter i Europa og ramte især Frankrig som en chokbølge. Den ramte et fransk enevældesamfund, der især på grund af deltagelse i kolonikrigene mod England (mere mod rivalen England end for kolonisternes krav) var på randen af statsbankerot. Ludvig 16. havde i 1789 indkaldt repræsentanter for Frankrigs traditionelle stænder (samfundsgrupper), gejstlig - heden, adelen og borgerskabet for at godkende en økonomisk reform. Borgerne, det store flertal, krævede én stemme per person, hvilket blankt blev afvist af kongen og flertallet i de andre stænder. Det førte til, at borgerskabet den 17. juni udråbte sig selv til nationalforsamling, dvs. repræsentanter for hele den franske nation. I løbet af de næste måneder gik det stærkt; 14. juli stormede en folkemængde statsfængslet Bastillen, nationalforsamlingen ophævede gejstlighedens og adelens gamle særrettigheder, og den 26. august blev revolutionens ideologiske fundament, Menneskerettighedserklæringen, vedtaget. I løbet af de næste få år fortsatte og forstærkedes de revolutionære forandringer. Først blev kongens magt indskrænket med en forfatning, og Frankrig gik i krig mod Østrig og Preussen for at sprede revolutionen til hele Europa. I 1792 fik de mere radikale jakobinere magten, som afskaffede kongedømmet helt og udråbte den franske republik. Demokratiet blev aldrig ført helt ud i livet, idet jakobinernes leder, Maximilien Robespierre ( ), erklærede undtagelsestilstand for at beskytte revolutionen mod indre fjender. Jakobinernes styre var under pres fra både fjendtlige magter i udlandet og politiske modstandere i Frankrig, og løsningen blev Terrorre- Den franske adelsmand Marquis de La Fayette ( ) er et meget konkret eksempel på forbindelsen mellem revolutionerne i Amerika og Frankrig. La Fayette deltog begejstret i den amerikanske uafhængighedskrig og blev senere en central aktør i Den franske revolution, hvor han blandt andet var med til at skrive Menneskerettighedserklæringen. Anonym maler, 18. årh. The Granger Collection/POLFOTO.

13 24 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 25 En revolution af demokratibegrebet Var Den franske revolution en demokratisk revolution? Både og. På kort sigt gennemførtes en række demokratiske reformer, der dog gradvist rulledes tilbage igen. Men revolutionen var sammen med den amerikanske i høj grad en revolution af demokratibegrebet. Under Den franske revolution skete der det historisk set bemærkelsesværdige, at demokrati begyndte at optræde som et positivt begreb. Dets betydning var imidlertid forandret, blandt andet under indtryk af Den amerikanske revolution. Hvor demokrati i starten af 1700-tallet entydigt blev forbundet med Athens direkte demokrati, blev det i Frankrig gradvist koblet sammen med idéen om et indirekte styre gennem repræsentanter. Nationalforsamlingen var ikke som den athenske folkeforsamling alle franske borgeres mødested. I stedet udviklede den sig sammen med de fremvoksende trykte medier til en repræsentativ scene, hvor folkets repræsentanter kunne begrunde deres krav og synspunkter ved at henvise til demos i form af le peuple (folket), les citoyens (borgerne), la patrie (fædrelandet), la nation (nationen), les droits de l homme (menneskerettighederne) og andre repræsentative begreber. Nationalforsamlingen. I modsætning til den athenske folkeforsamling var folket ikke direkte til stede, men blev repræsenteret. Tegning af C. Monnet. The Granger Collection/POLFOTO. gimet, hvor tusindvis af mennesker blev henrettet under anklage for at undergrave revolutionen. Den 28. juli 1794 blev Robespierre selv guillotineret, og jakobinerne mistede magten. Efter jakobinerne fik mere konservative kræfter magten, og valgretten blev gradvist indskrænket. Den 9. november 1799 tog generalen Napoleon Bonaparte ( ) magten ved et statskup og erklærede revolutionen for afsluttet. Det mest omfattende af disse stedfortræderbegreber var uden tvivl menneskerettighederne, der kaldtes universelle altså gyldige for alle, overalt. Det var en forestilling om, især inspireret af Locke, at alle mennesker besad en række medfødte rettigheder, og at det var det politiske styres opgave at garantere disse rettigheder. Menneskerettighedsidéen såede forventninger hos befolkningsgrupper, der hidtil havde været holdt længst væk fra indflydelse. Den kvindelige franske forfatter Olympe de Gouges ( ) skrev i 1791 Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder, hvor hun argumenterede for kvinders politiske ligeberettigelse med mænd. Efter at have kritiseret Robespierre og henrettelsen af Ludvig 16. blev hun selv guillotineret. I USA blev forfatningens erklæring om, at mennesket er født med selvindlysende rettigheder, til et vigtigt argument i kampen mod slaveriet i løbet af 1800-tallet.

14 26 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 27 Den franske menneskerettighedserklæring (1789). Uddrag. (ordret titel: Erklæring om mandens og borgerens rettigheder ) 1. Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel. 2. Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse. 3. Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket. 4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden; derfor har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke andre grænser end dem, som sikrer andre medlemmer af samfundet nydelsen af de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved loven. 5. Loven har kun ret til at forbyde de handlinger, som er skadelige for samfundet. Alt det, som ikke er forbudt ved loven, kan ikke hindres, og ingen kan tvinges til at gøre noget, som loven ikke befaler. 6. Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens skabelse. Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller straffer. Alle borgere er lige for loven og har samme adgang til alle værdigheder, stil linger og offentlige hverv efter deres evne og uden anden forskel end den, deres dyder og deres begavelse skaber. Fig. 6: Demokratibegrebets betydningslag Erfaring: Under den amerikanske og den franske revolution tog borgerne magten for at lave verden til et bedre sted. Forventning: Fremtiden kan være anderledes end fortiden. Mennesker kan gøre verden til et bedre sted Demokratiet efter revolutionerne Betydningen efter 1700-tallets revolutioner: Repræsentativt demokrati i en moderne territorialstat Betydningen i mellem - tiden: En forældet fiasko pøbelvælde Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Den franske revolution markerer sammen med den amerikanske en verdenshistorisk overgang fra enevælde og aristokrati til demo - krati, nu i betydningen repræsentativt demokrati. Selvom dens demokratiske resultater på kort sigt blev begrænsede, var den en historisk erfaring, der skabte forventninger om medbestemmelse, forfatningsstyre og politiske reformer i både Frankrig, i resten af Europa og mange andre steder i verden. Oplysningstidens optimisme og fremskridtstro blev til forestillinger om demokratiets og lighedens udbredelse i de nye politiske ideologier liberalisme, socialisme og feminisme, der alle opstod under Den franske revolution. I løbet af 1800-tallet blev enevælde afløst af repræsentativt demokrati i mange europæiske samfund, herunder Danmark i De fleste steder var demos i starten en meget lille del af befolkningen. I Danmark anslås det, at junigrundloven fra 1849 gav stemmeret til omtrent 14 pct. af befolkningen. Det blev endda indskrænket

15 28 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 29 I 1800-tallet indfriede en række revolutioner nogle af de krav og forhåbninger, der var blevet plan - tet med Den franske revolution. Her gøres et foreløbigt for - gæves forsøg i Berlin i marts Wikipedia.org Opgave: I mellemkrigstiden blev det repræsentative demokrati udfordret som styreform af totalitære massebevægelser og vælgere, der i bl.a. Tyskland stemte højreradikale antidemokrater til magten. Hvilke historiske erfaringer kan forklare, at mange tyskere i mellemkrigstiden opfattede demokrati som en utilfredsstillende styreform? få år senere. Men fra slutningen af 1800-tallet og starten af tallet blev arbejderne efterhånden og fra 1915 også kvinderne til fuldgyldige borgere. Den kolde krig ( ) var blandt andet en konflikt mellem parlamentarisk demokrati og kommunistisk etpartistyre, men det er bemærkelsesværdigt, at begge parter påberåbte sig demokrati - et som positivt mærkat.

16 30 I dag: Demokratiet genopfindes på ny? 31 I DAG: DEMOKRATIET GENOPFINDES PÅ NY? En væsentlig forklaring består ifølge den britiske politolog og demokratiforsker David Held i, at mens den formelle politiske magt er bundet til de nationale politiske institutioner, er den reelle økonomiske magt flyttet til internationale storbanker, investeringsselskaber og multinationale virksomheder. Dele af magten flytter med andre ord ud af de enkelte stater, hvor befolkningerne som borgere har rettigheder og pligter, til uigennemskuelige internatio nale netværk, hvor magten vanskeligt kan holdes til regnskab. I antikken blev demokratiet opfundet, og i oplysningstiden blev det genopfundet. Ifølge Held er der behov for igen at genopfinde demokratiet og skabe et samfund af alle demokratiske samfund, et slags verdenssamfund, der kan løfte folkestyret fra det nationale territorium til det niveau, hvor globaliseringen flytter magten hen. 8 Fig. 7: Demokratibegrebets betydningslag Fremtidig betydning? Erklærede demokratimodstandere er vanskelige at opdrive i vore dage, hvor demokratiet har gået sin sejrsgang i en sådan grad, at selv undertrykkende diktaturstater kalder sig demokratier. Ikke desto mindre er demokratiet og demokratibegrebet udfordret. Vores samtid kendetegnes ved en række udfordringer og kriser, som de politiske systemer har vanskeligt ved at håndtere. Territorialstaterne, der blev grundlagt i 1600-tallet, og som har dannet ramme om udviklingen af de repræsentative demokratier, udfordres af grænseoverskridende økonomiske og kulturelle problemer, som ofte sammenfattes ved begrebet globalisering. Senest har globale finanskriser siden 2008 bragt verden i økonomisk og social uligevægt, og i en række europæiske lande erstattes de politiske ledere af teknokratiske eksperter, der skal forsøge at stabilisere de skrantende økonomier. Betydning efter 1700-tallets revolutioner: Repræsentativt demokrati i en moderne territorialstat Ældre betydning: Pøbelvælde Ældste betydning Direkte demokrati i en lille bystat 8 David Held: Det politiske samfunds forandring: Om at nytænke forholdet mellem demokrati og globalisering, i: Mogens Herman Hansen (red.): Kilder til demokratiets historie , København 2006.

17 32 I dag: Demokratiet genopfindes på ny? 33 Men hvor går grænsen for, hvor omfattende det politiske fællesskab kan være? Der var langt fra bystaten til den moderne territorialstat, hvor borgerne fik en langt mere tilbagetrukket rolle. Er det muligt at bevare politisk engagement i et demokrati, der springer til et endnu mere fjernt plateau? Er verdensborgeren, kosmopolitten, en realistisk mulighed? Et europæisk demokrati? I Athen spillede den direkte samtale på folkeforsamlingen og i byens offentlige rum en hovedrolle i demokratiet. I oplysningstiden fik de fremvoksende trykte medier afgørende betydning. Informations- og meningsudveksling i bøger, tidsskrifter og aviser gjorde det muligt at forestille sig som værende del af et langt større fæl- lesskab. Kan de nye digitale kommunikationsmidler, som aktuelt i Mellemøsten og Nordafrika, spille en ny demokratisk rolle? Og endelig er der det svimlende spørgsmål: Hvordan ser kratos ud, hvis demos er os alle? Den Europæiske Union spiller en nøglerolle i forhold til at tackle Europas aktuelle økonomiske udfordringer, og unionen er måske også det nærmeste, man kommer et eksempel på Helds vision. Imidlertid har EU altid haft svært ved at skabe en følelse af tilhørs - forhold blandt sine europæiske borgere. De opfatter sig mest som statsborgere i nationalstater eller som indbyggere i en region. Hvordan EU udvikler sig de kommende år, og hvordan udviklingen forløber i Mellemøsten og Nordafrika, kan få afgørende betydning for demokratiets og demokratibegrebets fremtid. Demokratiets vugge, Grækenland, er stærkt medvirkende til den aktuelle krise i Den Europæiske Union. Tegning: Ingram Pinn.

18 Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium Redaktør: Vibeke Mader, Skoletjenesten. Nationalmuseet Billedredaktør: Cand.mag. David Christensen. Layout: Kristin Wiborg/ Skoletjenesten Copyright: Nationalmuseet og Skoletjenesten Undervisningsmaterialet er udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsens puljer for museumsundervisning.

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie B Troels

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere