Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET"

Transkript

1 Af Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium DA DEMOKRATIET BLEV OPFUNDET OG GENOPFUNDET 1

2 2 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet 3 Den 17. december 2010 omkring kl. 10 i den lille tunesiske provinsby Sidi Bouzid antændte den 26-årige grønthandler Mohamed Bouazizi benzinen fra den dunk, som han havde tømt over sin krop. Flammerne forsynede ni tiendedele af hans legeme med alvorlige brandsår, og han lå i koma til sin død få uger efter. Mohamed Bouazizis desperate aktion skete i protest mod ydmygelser og overgreb fra et korrupt politi. Aktionen blev fulgt op af flere protester. Det var set før, men det afgørende nye bestod denne gang i, at begivenhederne blev filmet og delt med omverdenen. Det gjaldt også myndighedernes hårdhændede forsøg på at kvæle oprøret med skarpe skud mod demonstranterne, der havde sten i den ene hånd og mobiltelefon i den anden, som en iagttager beskrev det. 1 Det autoritære styre i Tunesien gjorde sig umage med at kontrollere befolkningen, men var ikke i stand til at forhindre spredningen af information og inspiration til protester via mobiltelefoner og nye sociale medier på nettet. Demonstrationerne udviklede sig eksplosionsagtigt til en landsomfattende opstand, og den 14. januar 2011 flygtede præsident Ben Ali, Tunesiens diktator gennem mere end 23 år, ud af landet. Dagen efter blev hans afsked offentliggjort på landsdækkende tv, og revolutionen var en realitet. 1 Yasmine Ryan: How Tunesia s revolution began, Al Jazeera 26. januar 2011 Demonstranter protesterer imod det tidligere regerings parti RCD s (Rassemblement Constitutionel Démocratique: Det Konstitutionelle Demokratiske Parti) fortsatte tilstedeværelse i den nydannede, midlertidige regering i Tunis, Tunesien, 19. januar Foto: Nasser Nouri.

3 4 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet Da demokratiet blev opfundet og genopfundet 5 Erfaringer og forventninger Tunesernes erfaringer fra oprøret blev til forventninger hos mange andre i landene i Nordafrika og Mellemøsten. Både helt konkret, idet vejledninger i at organisere protester, beskytte sig mod politi - overgreb og lignende blev eksporteret fra Tunesien til nabolandene, men også som en abstrakt forventning om, at det var muligt at styrte undertrykkende diktatorer. I løbet af det arabiske forår førte en egyptisk opstand til præsident Hosni Mubaraks fald 11. februar, og den 20. oktober kulminerede måneders kampe og massive vestlige bombardementer i drabet på Libyens diktator Moammar Gaddafi. Mens dette skrives, er regionen stadig i oprør med markante protester i Syrien, Jordan, Irak, Kuwait, Bahrain, Oman, Yemen, Libanon, Algeriet og Marokko. Et gennemgående slagord i opstandene har været Al-sha b yurid isquat al-nizam folket ønsker at vælte styret. Men hvad ønsker og forventer de protesterende sig i stedet? Ofte nævnes demokrati som målet, men hvad det vil sige, kan være vanskeligt at svare entydigt på i en verden, hvor begrebet bruges i så mange sammenhænge, at det næsten kan forekomme meningsløst. En moderne idé Demokrati betragtes i dag som et så selvindlysende gode, at det ikke overrasker os, når mennesker gør krav på det. Men hvorfor lige nu? Økonomisk krise, en enorm ungdomsgeneration uden fremtidsudsigter, krænkelser af menneskerettigheder og manglende frihedsrettigheder kan være en del af forklaringen på de aktuelle oprør. Nogle samfundsteoretikere forklarer mere generelt demokratisering som en uafvendeligt fremadskridende proces, der kommer i bølger. 3 Forestillingen om demokratiet som et uundgåeligt historisk fremskridt fortæller dog ikke meget om, hvilke for- 2 Begrebet det arabiske oprør er faktisk sprogligt lidt misvisende, idet det ikke kun er arabiske befolkningsgrupper i de etnisk blandede områder, der gør oprør. mer for styre der er tale om. Det risikerer også at sløre det faktum, at demokratier kan forsvinde igen. Som vi skal se, er forestillingen om demokratiet som fremskridt i sig selv en meget moderne idé, der er resultatet af nogle bestemte historiske erfaringer. Begrebshistorie Her er det ikke målet at præsentere en generel teori om demokrati eller demokratisering. Der vil heller ikke bliver præsenteret en entydig definition. I stedet stiller vi skarpt på to historiske perioder, hvor demokratibegrebet er blevet opfattet, udformet og omformet på meget forskellige måder: oldtidens Athen og oplysnings - tidens revolutioner. Vi tager med andre ord med demokratibegrebet på rejse gennem historien for at afdække nogle af de meget forskellige betydninger, som begrebet har betegnet. Den fremgangs - måde kaldes for begrebshistorie, og metoden går ud på at undersøge samfund og samfundsforandring ved at fokusere på såkaldte historiske grundbegreber, det vil sige politisk og samfundsmæssigt betydningsfulde ord som for eksempel frihed, arbejde, samfund og, ja, demokrati. 4 Man kan sammenligne begrebshisto - rikeren med en geolog, der udgraver jordlag, som den historiske ud vikling har aflejret. Historikeren graver i forskellige ordlag, eller rettere: betydningslag, som kan illustreres med figur 1: Fig. 1: Begrebers betydningslag Nutidig betydning Ældre betydning Ældste betydning 3 Den amerikanske politolog Samuel Huntington beskrev i 1991 tre demokratibølger (med eksempler på lande): (Storbritannien, Frankrig, USA), (Indien, Israel, Japan og Vesttyskland) og (Syd- og Østeuropa, Latinamerika, dele af Afrika). Samuel Huntington: The Third Wave: Democratization in the Late Twentieth Century, London Vil man læse om demokratibegrebets udvikling i Danmark, anbefales Jeppe Nevers: Fra skældsord til slagord. Demokratibegrebet i dansk politisk historie, Odense 2011.

4 6 Da demokratiet blev opfundet og genopfundet Demokratiet bliver til 7 Historikere forsøger gerne at leve sig ind i fortidige menneskers særlige måder at forstå sig selv og deres samtid på. På den måde kan man måske forstå deres handlinger og de særlige samfundsvilkår, som de levede under. Begrebshistorikere opfatter begrebers betydning på et bestemt tidspunkt som resultatet af samtidige menneskers erfaringer (figur 2). Begreb ATHEN: DEMOKRATIET BLIVER TIL Erfaring Betydning Fig. 2: Erfaring og betydning Det kan virke meget abstrakt, men vi skal se eksempler på det i afdækningen af demokratibegrebets historie. Fokus retter vi på de to helt afgørende historiske perioder, antikken og oplysningstiden, og så trækker vi tråde helt frem til i dag. Ord og begreber formuleres ganske vist af konkrete individer, men deres tanker og håb opstår ikke i et tomrum. Vi tænker med de ord og erfaringer, der er til rådighed i den tid, vi lever i. Vil vi forstå begrebers betydning, må vi derfor undersøge den historiske sammenhæng, som begreberne bruges i. Det vil sige de politiske, sociale, økonomiske og kulturelle vilkår, som de historiske aktører taler og skriver under og skriver sig ind i. 5 5 Læs mere om begrebshistorie i Anders Hassing: Introduktion til begrebshistorie, I ordbøger kan vi læse, at ordet demokrati er sammensat af de to oldgræske betegnelser demos, folk, og kratos, styre. Demokrati betyder kort sagt folkestyre. Men hvem er folket? Og hvor - dan styres? Det kan der, som vi skal se, være vidt forskellige bud på. Det første finder vi i antikken. At interessere sig for den antikke verdens sprog giver god mening af flere årsager. Dels er vi sprogligt forbundne med oldtiden, idet store dele af vores moderne politiske begrebsapparat stammer fra Middelhavsverdenen for over 2500 år siden. Selve ordet politik kommer af polis, bystaten, det vil sige de ca små byer med opland, som udgjorde oldtidens grundlæggende samfundsenheder. Begrebet økonomi stammer på samme måde fra det oldgræske oikos, husholdning, der betegnede oldtidens familieenhed, som blandt andet inkluderede slaver. Dels spillede talekunsten det politiske sprog en hovedrolle i antikkens Athen, hvor evnen til at kunne overbevise sine tilhørere udviklede sig til den helt afgørende forudsætning for at kunne opnå politisk magt og indflydelse.

5 8 Athen: Demokratiet bliver til 9 omkring 35 år, og foruden naturens luner blev menneskene jævnligt udsat for overgreb og væbnede konflikter. Athen var den største af bystaterne og førte sammen med den anden store bystat, Sparta, an i krigene mod det østlige Perserrige. Kernen i bystaternes hære var fodfolk, der kunne betale deres egen rustning, det vil sige folk fra middelklassen. Deres militære betydning førte efterhånden til, at magten flyttede fra overklassen til middelklassens folkeforsamlinger, som mange steder fik den reelle politiske magt. I Athen skete det ved en demokratisk revolution i år 507 f.kr. Demokrati ifølge Perikles Hvad betød demokrati for athenerne? For det første var det ifølge deres erfaring garanten for bystatens og familiernes overlevelse. Det var nemlig demokratiets kernetropper, den brede skare af fodfolk og flådesoldater, der havde besejret de persiske invasionsstyrker, og som fortsat var i frontlinjen mod bystatens fjender. En af de mest betydningsfulde athenere, generalen Perikles (ca f.kr.), beskrev i år 430 f.kr. demokratiet på denne måde: Kort over antikkens Grækenland med de vigtigste bystater. The United States Military Academy, Department of History. Den antikke verden Begrebet demokrati opstod i en verden, der på de fleste områder ville forekomme fremmedartet for en nutidig besøgende. Det var en verden, hvor livet sammenlignet med en moderne europæisk standard ofte kunne være ubehageligt, nøjsomt og kort. Som i andre førmoderne landbrugssamfund var gennemsnitslevealderen Den statsform vi har er ikke en efterligning af vore naboers love; nej vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os. Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet. 6 Perikles anledning til at prise demokratiet var karakteristisk nok en tale ved årets statsbegravelse af soldater, der var faldet i en krig, der nu var brudt ud mod det ikke-demokratiske Sparta. Selvom spartanerne fra barnsben blev underkastet en streng militæropdragelse, var de frie athenske borgere ifølge Perikles mindst lige så duelige i kamp. I sin tale understregede han det athenske demo - 6 Perikles gravtale, i: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, København 2007, s. 79.

6 10 Athen: Demokratiet bliver til 11 kratis fortræffeligheder, hvor alle var lige for loven, deltagelse i det politiske liv var åbent for alle uanset formue og anseelse, og athenerne var frisindede i deres omgang med hinanden. Det lyder måske som en regeringsform meget lig vores egen, men det var det ikke. Direkte styre og lodtrækning I det athenske demokrati var både demos og kratos anderledes end i vores politiske system. Politisk deltagelse var eksklusivt begrænset til borgerne, og borgere kunne alene være voksne, indfødte mænd. Borgerne var hver især herrer over deres egen oikos, husholdning, og disse husfædre havde til gengæld mulighed for direkte indflydelse på alle bystatens forhold uanset formue og socialklasse. Under Perikles lederskab vedtoges en serie af love, som skabte det mest direkte demokratiske styre, verden nogensinde havde set, og måske har set siden. Den absolutte magt til at lovgive, til at udøve magten og til at dømme lå hos folkeforsamlingen og folkedomstolene, hvor borgerne traf alle beslutninger ved afstemninger med simpelt flertal. De fleste offentlige embeder blev besat ved lodtrækning, som athenerne anså for den mest retfærdige fremgangsmåde. Nogle ganske få poster, som åbenlyst krævede særlige forudsætninger (hærledelse og ansvar for vandforsyningen for eksempel), var der valg til, men de blev kun besat for et år ad gangen, så folket havde tæt kontrol med de bemyndigede. Politik var for de athenske borgere måske den helt afgørende aktivitet i livet. En borger, der ikke deltog aktivt, blev ikke alene regnet for uengageret, men for decideret unyttig. Man regner med, at af de ca stemmeberettigede borgere mødte frem på folkeforsamlingen, hvor de tog stilling til alle væsentlige spørgsmål, inklusive afstemninger om krig og fred. Man Marmorbuste af Perikles. Romersk kopi efter græsk original. Foto: Marie-Lan Nguyen.

7 12 Athen: Demokratiet bliver til 13 deltog i retssager som nævninge, der var særdeles ansvarsfulde poster, idet det athenske retssystem hverken havde advokater eller dommere. Ganske mange må have prøvet at være embeds mænd på grund af lodtrækningsprincippet, så det var med andre ord et politisk mobiliseret demos, der havde magten i Athen. Ostrakon Fig. 3: Demokratibegrebets betydningslag: Erfaring: De aktive borgere var garanti for Athens overlevelse, og demo - kratiet banede vej for Athens storhedstid Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Athenerne var intenst optaget af at forhindre kup og magtmisbrug (som der var gentagne eksempler på) og vedtog derfor loven om ostrakisme. Med navnene på statens fjender ridset i potteskår (gr.: ostrakon) kunne folkeforsamlingen herefter stemme om at sende potentielle tyranner i 10 års landflygtighed. Demokrati som folkeafstemning. Med navne ridset i potteskår kunne athenerne stemme om at sende en potentiel tyran i landflygtighed. Her politikeren og generalen Themistokles. Stormagten Athen Athens historie er ikke bare historien om udviklingen af et demokrati, men også om udviklingen af et imperium. Under perserkrigene i 400-tallet f.kr. havde Athen og Sparta dannet forbund med mange af de andre græske bystater. Da krigene ophørte, spaltedes forbundet i to, og Athen blev reelt en dominerende stat i et imperium. I det athenske imperium blev demokratiet som styreform ud bredt til alle forbundets medlemmer, som ofte betalte beskyttelsesafgifter til Athen. Sparta, der blev regeret af en lille militær over klasse et oligarki (fåmandsvælde) blev på samme måde leder i et forbund af bystater. Rivaliseringen mellem de to blev på den måde en egentlig politisk systemkonflikt mellem demokrati og oligarki. Konflikten, der førte til Den Peloponnesiske Krig, endte med Athens nederlag. Dermed sluttede også demokratiets storhedstid. Kritik af det athenske demokrati Foruden fysiske levn som bevarede potteskår fra ostrakismen er vores viden om det athenske demokrati eftertidens erfaring, kan man sige frem for alt overleveret af demokratiets kritikere. Kvin der, slaver, mænd under 20 år og udlændinge var udelukket fra det politiske liv. Det samme gjaldt i øvrigt også i alle andre af datidens samfund (for kvindernes vedkommende gjaldt det på verdensplan helt frem til det 20. århundrede). Det var da heller ikke det, der bekymrede demokratiets kritikere i samtiden. Især

8 14 Athen: Demokratiet bliver til 15 medlemmer af Athens overklasse og fremmede uden borgerret mente, at demokratiet gav det mindrebemidlede flertal ret til og mulighed for at tilegne sig de riges formuer. De mente, at demokratiets indbyggere udviklede sig til dovne og uansvarlige livsnydere, der ville lade staten gå til grunde. Konservative skribenter beklagede sig over ligheden, som de hævdede kom til udtryk ved, at athenernes slaver i modsætning til spartanernes opførte sig respektløst og ikke i deres påklædning var til at skelne fra frie athenske borgere. Det sidste er formentlig overdrevet, og det første, at de fattige udplyndrede de rige, synes heller ikke at være en pålidelig skildring. Til gengæld lader det til, at indkomstforskellene i Athen var relativt beskedne. Filosoffernes dom Den, der for alvor kom til at præge eftertidens syn på demokratiet, var filosoffen Aristoteles ( f.kr.). I sin bog om politikken, Statslære, 7 skelnede han systematisk mellem legitime (dvs. retfærdige) styreformer, der blev ledet med henblik på at sikre det fælles bedste, og illegitime styreformer, der regerede med henblik på egen vinding. Legitime styreformer Monarki Aristokrati Borgerforfatning Fig. 4: Aristoteles typologi over styreformer Illegitime styreformer Tyranni Oligarki Demokrati Filosoffen Sokrates ( f.kr.) var også kritisk over for demo - kratiet. Han førte dialoger med tilhængere og modstandere på Athens offentlige steder, og det kan ikke desto mindre ses som et udtryk for demokratiet, hvor samtalen og talekunsten blev dyrket og perfektioneret. Opgave: Sokrates blev i 399 f.kr. anklaget for gudsbespottelse og for at forføre den athenske ungdom. Folkedomstolen dømte ham til døden, som han mødte ved at drikke gift. Undersøg processen mod Sokrates, og overvej, hvilket indtryk den gav eftertiden af Athens demokrati og hvilket indtryk den giver i dag? Ifølge Aristoteles var demokratiet et af de illegitime styrer, nemlig de manges regering for egen vinding uden hensyn til det fælles bedste. Aristoteles var på grund af sin systematik og indsigt højt beundret i århundrederne efter sin død, og hans beskrivelse af demokratiet satte i høj grad præg på eftertidens forestillinger. Opgave: Romerriget opstod ligesom Athen med en bystat og udviklede sig til et verdensrige. Hvad kan forklare, at Rom i højere grad end Athen havde held til at overgå fra småstat til stormagt? 7 Aristoteles: Statslære, København 1997

9 16 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 17 OPLYSNINGS- TIDEN: DEMOKRATIET GENOPFINDES Fig. 5: Demokratibegrebets betydningslag: Erfaring: Den oldgræske civilisation gik under med demokratiet Betydningen efter Athen: En forældet fiasko pøbelvælde Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Den verden, som Sneedorff erfarede omkring sig, var på mange områder meget anderledes end den antikke. I stedet for bystaten var territorialstaten blevet den grundlæggende samfundsenhed, og moderne professionelle hære var garanter for kongens magt, som ofte retfærdiggjordes med henvisning til Guds vilje, ikke borgernes. I to årtusinder efter dets undergang i Athen blev demokrati opfattet som en uattraktiv og endda skræmmende styreform. Demokrati betød pøbelvælde; ofte inspireret af antikkens kritikere blev demo - kratiet betragtet som en styreform, der gav alt for stor magt til de lovløse folkemasser. Demokrati var i så høj grad blevet et skældsord, at man, da man fra slutningen af middelalderen begyndte at tale om styreformer, der delte magten mellem flere, og som var rettet mod flertallets vel, i stedet kaldte dem republikker. Men republikker, mente man, krævede som i Athen, at der ikke var for stor ulighed mellem borgerne. Fordi europæere i løbet af 1700-tallet oplevede en stigende velstand og samtidig voksende formueskel, kunne den danske statskundskabsprofessor Jens Schel - derup Sneedorff ( ) i 1757 slå fast, at republikkerne en efter en ville forsvinde. I stedet ville træde samtidens fremtrædende styreform: enevælden, hvor al magt samledes hos kongen. Repu - blikkerne for slet ikke at tale om demokratiet var historie. Opgave: Enevælden kan ses som et forstadie til vor tids moderne statsmagt, der blev grundlagt allerede ved Den Westfalske Fred i Hvilke historiske erfaringer kan begrunde, at man i og 1700-tallet kunne opfatte en stærk og undertrykkende stat som et historisk fremskridt? Forventning om fremskridt Et af 1700-tallets oplysningstidens kendetegn var optimisme og fremskridtstro, men også nye politiske forestillinger, der kom på kant med kongernes uindskrænkede magt. Den engelske adelsmand Shaftesbury ( ) udtrykte optimismen og den politiske kritik tydeligt allerede i 1706, hvor han talte om et vældigt

10 18 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 19 lys, der bredte sig over verden, især over de to frie nationer England og Holland. De to frie nationer, som Shaftesbury henviste til, var begge modsat næsten hele Europa kendetegnet ved, at statens magt var begrænset og fordelt på flere hænder. Forestillingerne om indskrænkning og deling af statens magt var blevet formuleret af Shaftesburys følgesvend, filosoffen John Locke ( ). Locke gik endda så langt som til at argumentere for borgernes ret til at gøre oprør mod en regent, der krænkede deres rettigheder. Lockes forestillinger var banebrydende i enevældens Europa, og de fik en indflydelse på 1700-tallets oplysningsfilosoffer og politiske udvikling, som vanskeligt kan overvurderes. I 1748 argumenterede den franske filosof Charles de Montesquieu ( ) for yderligere deling af magten i en lovgivende, udøvende og døm - mende instans, og han kaldte en kongemagt, der ikke er begrænset af love, for et despoti (dvs. et diktatur). I 1762 gjorde en anden fransk oplysningsfilosof, Jean-Jacques Rousseau ( ), sig til talsmand for noget, der kunne minde om demokratiet i Athen, idet han mente, at almenviljen de fælles interesser skulle regere. Magten tilhørte i sidste instans folket. Med begrebshistorikeren Kosellecks ord løsrev menneskers forventninger til fremtiden sig fra deres erfaringer fra fortiden. Det blev muligt at forestille sig en fremtid, der var helt anderledes end den fortid, som man selv og tidligere generationer havde oplevet. Menneskene kunne tage såvel deres egen som deres fælles skæbne i egne hænder og med fornuften gøre verden til et bedre sted; man var ikke længere bare historieskabt, men også potentielt historieskabende. Især to begivenheder udtrykte det mere end nogen andre: Den amerikanske og den franske revolution. Trykte medier som bøger, tidsskrifter og aviser spillede en hovedrolle for udbredelsen af oplysningstidens nye politiske forestillinger. Her er det forsiden på Diderot og D Alemberts Encyclopédie ( ).

11 20 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 21 Den amerikanske revolution Guillotinen har gjort sit arbejde, og Ludvig 16.s hoved holdes frem som bevis. Paris 21. januar Tegning af C. Monnet. Demokratiske revolutioner Den 21. januar 1793 blev den franske kong Ludvig 16.s afhuggede hoved til stor jubel holdt op for de forsamlede folkemasser på Revolutionspladsen i Paris. Forud var gået nogle få år med drama - tiske politiske omvæltninger og mange år med økonomiske og kulturelle forandringer, der foreløbigt kulminerede med regentparrets guillotinering. Revolutionen i Frankrig rystede grundlæggende samtidens politiske forestillinger og gjorde demokratiet til et attraktivt begreb for nogle, men også et med fornyet styrke afskrækkende begreb for andre. Skal man forstå revolutionen og den betydning, som den fik for demokratibegrebet, må man både se den i lyset af lokale franske forhold, men også af den internationale udvikling. En helt afgørende erfaring, der kunne skabe forventninger om for andring i Frankrig, var 13 nordamerikanske koloniers løsrivelse fra den engelske kongemagt i I England, som Shaftesbury og mange andre oplysningsfilosoffer beundrede, havde de velhavende borgere ganske vist politisk indflydelse gennem parlamentet, men indbyggerne i kolonierne var i høj grad henvist til at rette sig efter kongemagtens diktater, herunder kravet om at betale skat. Under slagordet No taxation without representation (ingen beskatning uden repræsentation) gjorde kolonisterne oprør. Den 4. juli 1776 erklærede de deres uafhængighed som selvstændige stater, og allerede 12. juni samme år havde staten Virginia som den første offentliggjort sin egen forfatning. Virginias forfatning, den første moderne grundlov, opregnede en række menneske- og borgerrettigheder, som regeringen havde til opgave at beskytte. Lederne i den amerikanske uafhængighedskamp talte bevidst ikke om at indføre demokrati, som de stadig betragtede med ubehag. I stedet var deres mål at skabe en republik, som klart adskilte sig fra Athens rene demokrati. James Madison ( ), en af USA s såkaldte Founding Fathers, der skrev den amerikanske forfatning, argumenterede for, at det bedste styre i modsætning til den athenske polis måtte bygge på en meget stor stat med en stor og alsidig befolkning, der ikke regerede direkte. Demokratiets problem med særinteresser, der kom i vejen for det fælles bedste, kunne løses ved, at der i den store og mangfoldige befolkning ikke var nogen enkeltgruppe, der i sig selv havde flertal. Ved at erstatte folkeforsamlingen med jævnlige valg af politiske repræsentanter ville borgernes synspunkter bliver prøvet og afklaret, og sandsynligheden talte ifølge Madison for, at de valgte bedre end den brede befolkning ville være i stand til at indse og arbejde for samfundets bedste.

12 22 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 23 Den franske revolution Den amerikanske revolution blev analyseret og romantiseret i hundredvis af bøger og pamfletter i Europa og ramte især Frankrig som en chokbølge. Den ramte et fransk enevældesamfund, der især på grund af deltagelse i kolonikrigene mod England (mere mod rivalen England end for kolonisternes krav) var på randen af statsbankerot. Ludvig 16. havde i 1789 indkaldt repræsentanter for Frankrigs traditionelle stænder (samfundsgrupper), gejstlig - heden, adelen og borgerskabet for at godkende en økonomisk reform. Borgerne, det store flertal, krævede én stemme per person, hvilket blankt blev afvist af kongen og flertallet i de andre stænder. Det førte til, at borgerskabet den 17. juni udråbte sig selv til nationalforsamling, dvs. repræsentanter for hele den franske nation. I løbet af de næste måneder gik det stærkt; 14. juli stormede en folkemængde statsfængslet Bastillen, nationalforsamlingen ophævede gejstlighedens og adelens gamle særrettigheder, og den 26. august blev revolutionens ideologiske fundament, Menneskerettighedserklæringen, vedtaget. I løbet af de næste få år fortsatte og forstærkedes de revolutionære forandringer. Først blev kongens magt indskrænket med en forfatning, og Frankrig gik i krig mod Østrig og Preussen for at sprede revolutionen til hele Europa. I 1792 fik de mere radikale jakobinere magten, som afskaffede kongedømmet helt og udråbte den franske republik. Demokratiet blev aldrig ført helt ud i livet, idet jakobinernes leder, Maximilien Robespierre ( ), erklærede undtagelsestilstand for at beskytte revolutionen mod indre fjender. Jakobinernes styre var under pres fra både fjendtlige magter i udlandet og politiske modstandere i Frankrig, og løsningen blev Terrorre- Den franske adelsmand Marquis de La Fayette ( ) er et meget konkret eksempel på forbindelsen mellem revolutionerne i Amerika og Frankrig. La Fayette deltog begejstret i den amerikanske uafhængighedskrig og blev senere en central aktør i Den franske revolution, hvor han blandt andet var med til at skrive Menneskerettighedserklæringen. Anonym maler, 18. årh. The Granger Collection/POLFOTO.

13 24 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 25 En revolution af demokratibegrebet Var Den franske revolution en demokratisk revolution? Både og. På kort sigt gennemførtes en række demokratiske reformer, der dog gradvist rulledes tilbage igen. Men revolutionen var sammen med den amerikanske i høj grad en revolution af demokratibegrebet. Under Den franske revolution skete der det historisk set bemærkelsesværdige, at demokrati begyndte at optræde som et positivt begreb. Dets betydning var imidlertid forandret, blandt andet under indtryk af Den amerikanske revolution. Hvor demokrati i starten af 1700-tallet entydigt blev forbundet med Athens direkte demokrati, blev det i Frankrig gradvist koblet sammen med idéen om et indirekte styre gennem repræsentanter. Nationalforsamlingen var ikke som den athenske folkeforsamling alle franske borgeres mødested. I stedet udviklede den sig sammen med de fremvoksende trykte medier til en repræsentativ scene, hvor folkets repræsentanter kunne begrunde deres krav og synspunkter ved at henvise til demos i form af le peuple (folket), les citoyens (borgerne), la patrie (fædrelandet), la nation (nationen), les droits de l homme (menneskerettighederne) og andre repræsentative begreber. Nationalforsamlingen. I modsætning til den athenske folkeforsamling var folket ikke direkte til stede, men blev repræsenteret. Tegning af C. Monnet. The Granger Collection/POLFOTO. gimet, hvor tusindvis af mennesker blev henrettet under anklage for at undergrave revolutionen. Den 28. juli 1794 blev Robespierre selv guillotineret, og jakobinerne mistede magten. Efter jakobinerne fik mere konservative kræfter magten, og valgretten blev gradvist indskrænket. Den 9. november 1799 tog generalen Napoleon Bonaparte ( ) magten ved et statskup og erklærede revolutionen for afsluttet. Det mest omfattende af disse stedfortræderbegreber var uden tvivl menneskerettighederne, der kaldtes universelle altså gyldige for alle, overalt. Det var en forestilling om, især inspireret af Locke, at alle mennesker besad en række medfødte rettigheder, og at det var det politiske styres opgave at garantere disse rettigheder. Menneskerettighedsidéen såede forventninger hos befolkningsgrupper, der hidtil havde været holdt længst væk fra indflydelse. Den kvindelige franske forfatter Olympe de Gouges ( ) skrev i 1791 Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder, hvor hun argumenterede for kvinders politiske ligeberettigelse med mænd. Efter at have kritiseret Robespierre og henrettelsen af Ludvig 16. blev hun selv guillotineret. I USA blev forfatningens erklæring om, at mennesket er født med selvindlysende rettigheder, til et vigtigt argument i kampen mod slaveriet i løbet af 1800-tallet.

14 26 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 27 Den franske menneskerettighedserklæring (1789). Uddrag. (ordret titel: Erklæring om mandens og borgerens rettigheder ) 1. Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel. 2. Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse. 3. Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket. 4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden; derfor har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke andre grænser end dem, som sikrer andre medlemmer af samfundet nydelsen af de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved loven. 5. Loven har kun ret til at forbyde de handlinger, som er skadelige for samfundet. Alt det, som ikke er forbudt ved loven, kan ikke hindres, og ingen kan tvinges til at gøre noget, som loven ikke befaler. 6. Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens skabelse. Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller straffer. Alle borgere er lige for loven og har samme adgang til alle værdigheder, stil linger og offentlige hverv efter deres evne og uden anden forskel end den, deres dyder og deres begavelse skaber. Fig. 6: Demokratibegrebets betydningslag Erfaring: Under den amerikanske og den franske revolution tog borgerne magten for at lave verden til et bedre sted. Forventning: Fremtiden kan være anderledes end fortiden. Mennesker kan gøre verden til et bedre sted Demokratiet efter revolutionerne Betydningen efter 1700-tallets revolutioner: Repræsentativt demokrati i en moderne territorialstat Betydningen i mellem - tiden: En forældet fiasko pøbelvælde Den ældste betydning: Direkte demokrati i en lille bystat Den franske revolution markerer sammen med den amerikanske en verdenshistorisk overgang fra enevælde og aristokrati til demo - krati, nu i betydningen repræsentativt demokrati. Selvom dens demokratiske resultater på kort sigt blev begrænsede, var den en historisk erfaring, der skabte forventninger om medbestemmelse, forfatningsstyre og politiske reformer i både Frankrig, i resten af Europa og mange andre steder i verden. Oplysningstidens optimisme og fremskridtstro blev til forestillinger om demokratiets og lighedens udbredelse i de nye politiske ideologier liberalisme, socialisme og feminisme, der alle opstod under Den franske revolution. I løbet af 1800-tallet blev enevælde afløst af repræsentativt demokrati i mange europæiske samfund, herunder Danmark i De fleste steder var demos i starten en meget lille del af befolkningen. I Danmark anslås det, at junigrundloven fra 1849 gav stemmeret til omtrent 14 pct. af befolkningen. Det blev endda indskrænket

15 28 Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes 29 I 1800-tallet indfriede en række revolutioner nogle af de krav og forhåbninger, der var blevet plan - tet med Den franske revolution. Her gøres et foreløbigt for - gæves forsøg i Berlin i marts Wikipedia.org Opgave: I mellemkrigstiden blev det repræsentative demokrati udfordret som styreform af totalitære massebevægelser og vælgere, der i bl.a. Tyskland stemte højreradikale antidemokrater til magten. Hvilke historiske erfaringer kan forklare, at mange tyskere i mellemkrigstiden opfattede demokrati som en utilfredsstillende styreform? få år senere. Men fra slutningen af 1800-tallet og starten af tallet blev arbejderne efterhånden og fra 1915 også kvinderne til fuldgyldige borgere. Den kolde krig ( ) var blandt andet en konflikt mellem parlamentarisk demokrati og kommunistisk etpartistyre, men det er bemærkelsesværdigt, at begge parter påberåbte sig demokrati - et som positivt mærkat.

16 30 I dag: Demokratiet genopfindes på ny? 31 I DAG: DEMOKRATIET GENOPFINDES PÅ NY? En væsentlig forklaring består ifølge den britiske politolog og demokratiforsker David Held i, at mens den formelle politiske magt er bundet til de nationale politiske institutioner, er den reelle økonomiske magt flyttet til internationale storbanker, investeringsselskaber og multinationale virksomheder. Dele af magten flytter med andre ord ud af de enkelte stater, hvor befolkningerne som borgere har rettigheder og pligter, til uigennemskuelige internatio nale netværk, hvor magten vanskeligt kan holdes til regnskab. I antikken blev demokratiet opfundet, og i oplysningstiden blev det genopfundet. Ifølge Held er der behov for igen at genopfinde demokratiet og skabe et samfund af alle demokratiske samfund, et slags verdenssamfund, der kan løfte folkestyret fra det nationale territorium til det niveau, hvor globaliseringen flytter magten hen. 8 Fig. 7: Demokratibegrebets betydningslag Fremtidig betydning? Erklærede demokratimodstandere er vanskelige at opdrive i vore dage, hvor demokratiet har gået sin sejrsgang i en sådan grad, at selv undertrykkende diktaturstater kalder sig demokratier. Ikke desto mindre er demokratiet og demokratibegrebet udfordret. Vores samtid kendetegnes ved en række udfordringer og kriser, som de politiske systemer har vanskeligt ved at håndtere. Territorialstaterne, der blev grundlagt i 1600-tallet, og som har dannet ramme om udviklingen af de repræsentative demokratier, udfordres af grænseoverskridende økonomiske og kulturelle problemer, som ofte sammenfattes ved begrebet globalisering. Senest har globale finanskriser siden 2008 bragt verden i økonomisk og social uligevægt, og i en række europæiske lande erstattes de politiske ledere af teknokratiske eksperter, der skal forsøge at stabilisere de skrantende økonomier. Betydning efter 1700-tallets revolutioner: Repræsentativt demokrati i en moderne territorialstat Ældre betydning: Pøbelvælde Ældste betydning Direkte demokrati i en lille bystat 8 David Held: Det politiske samfunds forandring: Om at nytænke forholdet mellem demokrati og globalisering, i: Mogens Herman Hansen (red.): Kilder til demokratiets historie , København 2006.

17 32 I dag: Demokratiet genopfindes på ny? 33 Men hvor går grænsen for, hvor omfattende det politiske fællesskab kan være? Der var langt fra bystaten til den moderne territorialstat, hvor borgerne fik en langt mere tilbagetrukket rolle. Er det muligt at bevare politisk engagement i et demokrati, der springer til et endnu mere fjernt plateau? Er verdensborgeren, kosmopolitten, en realistisk mulighed? Et europæisk demokrati? I Athen spillede den direkte samtale på folkeforsamlingen og i byens offentlige rum en hovedrolle i demokratiet. I oplysningstiden fik de fremvoksende trykte medier afgørende betydning. Informations- og meningsudveksling i bøger, tidsskrifter og aviser gjorde det muligt at forestille sig som værende del af et langt større fæl- lesskab. Kan de nye digitale kommunikationsmidler, som aktuelt i Mellemøsten og Nordafrika, spille en ny demokratisk rolle? Og endelig er der det svimlende spørgsmål: Hvordan ser kratos ud, hvis demos er os alle? Den Europæiske Union spiller en nøglerolle i forhold til at tackle Europas aktuelle økonomiske udfordringer, og unionen er måske også det nærmeste, man kommer et eksempel på Helds vision. Imidlertid har EU altid haft svært ved at skabe en følelse af tilhørs - forhold blandt sine europæiske borgere. De opfatter sig mest som statsborgere i nationalstater eller som indbyggere i en region. Hvordan EU udvikler sig de kommende år, og hvordan udviklingen forløber i Mellemøsten og Nordafrika, kan få afgørende betydning for demokratiets og demokratibegrebets fremtid. Demokratiets vugge, Grækenland, er stærkt medvirkende til den aktuelle krise i Den Europæiske Union. Tegning: Ingram Pinn.

18 Anders Hassing, lektor i historie og samfundsfag på Ørestad Gymnasium Redaktør: Vibeke Mader, Skoletjenesten. Nationalmuseet Billedredaktør: Cand.mag. David Christensen. Layout: Kristin Wiborg/ Skoletjenesten Copyright: Nationalmuseet og Skoletjenesten Undervisningsmaterialet er udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsens puljer for museumsundervisning.

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 3: Den franske Revolution (1789-1799) Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Årsagerne til Den franske Revolution 4. Optakten til revolutionen 5. Revolutionens

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2 FORFATNINGSDISKUSSIONEN Styreformer gennem tiderne. Fra Herodot til moderne forfatninger. 1 Deltagende fag : Historie og old, evt. AT-forløb (historie har jo "et ben" i både hum. og samf-fakulteterne),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Montesquieu og magtens tredeling

Montesquieu og magtens tredeling Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere