Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann

Transkript

1 Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann Kvalitet og økonomi Skoleområdet befinder sig aktuelt i et krydspres mellem folkeskolereformen, arbejdstidsreglerne og de nuværende strukturelle rammer. Derudover lægger beslutningerne i budget et økonomisk pres på området. Aktuelt har det fx være nødvendigt at sænke garantiprocenten til skolerne fra 5 til 4 % i indeværende skoleår. Byrådet drøftede kvalitet og økonomi på skoleområdet på temamødet den 15. juni 2015, og drøftelserne på temamødet danner baggrund for denne sagsfremstilling. Målene for den aktuelle sag er: at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen, at styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse, at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum. Administrationens forslag er udarbejdet på baggrund af det politiske mandat om, at der ikke må lukkes matrikler. Det er administrationens vurdering, at det vil skabe bedre muligheder for såvel et kvalitativt løft som et økonomisk rationale, hvis organisationsændringen også indebærer nedlæggelse af et antal matrikler. Udfordringer Med folkeskolereformen og Næstved Kommunes skolepolitik er der lagt op til et fagligt løft i en skole med plads til alle. Skolepolitikken beskriver, at vi i Næstved Kommune vil være ambitiøse. Ved at have et stærkt fokus på elevernes læring skal vore folkeskoler bidrage til, at vi opfylder de nationale målsætninger og giver vore elever de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitet i undervisningen Folkeskolereformen stiller også krav om en større faglighed og en øget progression, sådan at eleverne om nogle år har lært det samme efter 8. klasse, som de i dag skal kunne efter 9. klasse. Der er samtidig forventninger om en højere grad af læringsmålstyring og undervisningsdifferentiering i forhold til den enkelte elev. Alt i alt skal det føre frem til at skolerne skal præstere bedre og mere ensartet, hvilket passer med Mærk Næstveds vision om øget faglighed og trivsel i skolerne. Næstved Kommune er udfordret på kvaliteten og resultaterne ved afgangsprøven ligger generelt under landsgennemsnittet såvel faktisk, som når der korrigeres for sociale faktorer. Samtidig beskriver folkeskolereformen en udskoling med mulighed for flere valgfag og mulighed for etablering af forskellige linjer forventninger, det er svært at imødekomme inden for de eksisterende rammer, idet skoler med 1 eller 2 spor i overbygningen ikke har mulighed for at tilbyde disse valgmuligheder i væsentligt omfang. Lærernes undervisningstid Lærernes undervisningstid er med Lov 409 blevet normaliseret på en række områder. Forøgelsen af undervisningstiden stiller lærerne i et krydspres, idet de skal implementere en ny reform, ændre deres undervisning til i langt højere grad at være målstyret, øge læringstempoet i elev- Side 1 af 9

2 gruppen, indarbejde bevægelse i undervisningen og samarbejde med andre lærere, pædagoger eller eksterne samarbejdsparter i forhold til, at understøttende undervisning skal understøtte den faglige undervisning uden, at læreren nødvendigvis selv er en del af det. Det er administrationens vurdering, at forøgelsen af lærernes undervisningstid i den konkrete situation med implementering af folkeskolereformen har været for stor og at omfanget af undervisningsforpligtelsen i sig selv er en udfordring i forhold til at lykkes med implementering af reformen. Det skal bemærkes, at lærernes undervisningstid siden kommunalreformen er øget fra 22,5 ugentlige lektioner til nu 26,7 ugentlige lektioner. Et andet og måske væsentligere parameter i lærernes undervisningsforpligtelse er muligheden for at rekruttere nye dygtige lærere. Undervisningsforpligtelsen på 26,7 ugentlig lektion (800 klokketimer om året) for lærerne ligger over de fleste andre kommuner på Sjælland. Således er undervisningsforpligtelsen i andre kommuner: Eventuelle elementer/områder der ikke indgår i beregningen af gennemsnitstallet Guldborgsund Næstved Kommunenavn Gennemsnitl ig undervisningstid for lærerne Evt. Besluttet maxundervisning Bemærkninger 800 Skoleåret varierer ca. 750 timer på skole med laveste snit, til ca. 850 timer på skole med højeste gennemsnit. 800 Kompetenceudvikling, aldersreduktion Køge udviklings- og uddannelsesaktiviteter, vejlederfunktioner inklusionstiltag mv. Lolland Kompetenceudvikling Politisk besluttet grundlag som bruges som grundlag for fordelingen af resurserne skolerne imellem. Tallet indeholder både faglig og understøttende undervisning. Til den understøttende undervisning regnes med 56 % lærere og 44 % pædagoger Skolerne tildeles resurser til forskellige udviklings- og uddannelsesaktiviteter, vejlederfunktioner mv. Der tildeles endvidere puljer til inklusionstiltag, der i større eller mindre omfang kan anvendes til undervisningstid. Den faktisk præsterede, gennemsnitlige undervisningstid vil derfor ligge noget under de 798 timer. Nyuddannede max. 780 undervisningstimer. Den politiske udmelding er, at undervisningstimetallet gennemsnitlig skulle hæves med 2 klokketimer ugentlig i forhold til skoleåret (hvor vi lå på 693 timer i gennemsnit) Stevns 789 tallet var 809 i foregående skoleår, tallet er inklusive understøttende undervisning. Uden denne er tallet 780 mod tidligere 800. Der tildeles ekstra til uddannelse mv. Lejre Lokal arbejdstidsaftale Faxe 770 Kompetenceudvikling, aldersreduktion I Faxe kommunes ressourcetildeling regnes med 759,85 times faglig undervisning pr. lærer og 1019 times understøttende undervisning pr. lærer. Tallet var sidste skoleår 789 faglig uv. Og 1019 understøttende. Til den understøttende undervisning regnes med 55 % lærere og 45 % pædagoger 2

3 Kommunenavn Gennemsnitl ig undervisningstid for lærerne Evt. Besluttet maxundervisning Eventuelle elementer/områder der ikke indgår i beregningen af gennemsnitstallet Solrød Kompetenceudvikling Vordingborg 760 Kompetenceudvikling Bemærkninger I Solrød har vi et samarbejdsgrundlag med DLF med et max undervisningstid på 850 timer. I budget tildeler vi med 769 undervisningstimer, så skolelederne ligger undervisningstiden i mellem de 2 tal. Sidste år gjorde vi det op og lå med et gennemsnit på 775 timer. Politisk besluttet grundlag som bruges som grundlag for fordelingen af resurserne skolerne imellem. Slagelse 760 Det er op til skolelederne i Slagelse at fastsætte undervisningstimetallet ud fra den ramme de har fået tildelt. Sidste skoleår indhentede vi timetal fra skolerne og de lå på i gennemsnit. Vi er ved at indhente tilsvarende tal for i år, Så om et par uger kan jeg sende dem. Ringsted 736 Skolernes niveau varierer fra 663 til 760 Synergi og sammenhængskraft For en del af udfordringerne på området i forhold til kvalitet i undervisningen og lærernes undervisningstid, vil løsningen kunne findes ved at fokusere på øget synergi og sammenhængskraft. En ny fælles digital læringsplatform giver bedre mulighed for at genbruge læringsforløb, men lærerne skal først lære at bruge platformen. Ligeså vil samarbejde mellem skoler i forhold til valgfag og linjer kunne være en del af svaret, men de geografiske afstande skolerne imellem sætter naturlige grænser for hvilke skoler, der kan samarbejde og på hvilke områder. Økonomi og befolkningstal Som der blev redegjort for på byrådets temamøde, er der i de kommende år en udfordring på 4,2 mio. kr. i 2016/17 stigende til 17,6 mio. kr. i 2018/19. I beregningen indgår 10,0 mio. kr. årligt i Beløbet er flyttet fra anlæg til drift. Derudover indgår 1 % reduktion samt demografiregulering for perioden. Den økonomiske tildeling til området vil fra 1. august 2016 ikke være tilstrækkelig til at leve op til lovkravet, selv med alle skoler på garantiordning. Garantiordningen betyder, at skolerne har 5 % (4 % i 15/16) oveni minimumstimetallet til fx holddeling (sikkerhed m.v.) Derudover er skoleområdet økonomisk udfordret af stigende lønudgifter for lærerne (øget undervisningstillæg og udfasningen af statstjenestemænd, hvor nye lærere ansættes som overenskomstansatte lærere, med en pensionsudgift, der påhviler kommunen). Anlægsmidler er frem til 2018 konverteret til drift, hvilket betyder, at der ikke er mulighed for at renovere skoler, der trænger. Demografiske udfordringer - faldende børnetal betyder færre penge, men ikke nødvendigvis færre klasser. Den seneste skoleprognose viser, at der i skoleåret 2024/25 vil være 974 elever 3

4 færre end i skoleåret 2014/15. Af dette forventede fald i elevtallet ligger de 522 elever i perioden fra 2018/19 til 2024/25. Den seneste beregning af demografireguleringen der rækker frem til 2021 viser en forventet nedjustering af budgetrammen på omkring 7 mio. kr. udover den demografiregulering, der er indregnet i ovenstående budgetudfordring. Det kan ikke umiddelbart vurderes, om det vil være muligt at reducere antallet af klasser med de 10 klasser, som budgetreduktionen i skoleårene 2019/ /21 svarer til, men det vil næppe være i tilsvarende omfang. Løsninger Selv om forligskredsen skulle løse de kendte økonomiske udfordringer i forbindelse med beslutningen af budget , vil de ovennævnte udfordringer i forhold til reform, arbejdstid og organisering skulle håndteres. Overordnet kan løsningerne beskrives således: 1. Lettere samarbejde på tværs af matrikler Samarbejde mellem personale på forskellige matrikler er altid en større udfordring end på samme matrikel, men samarbejdet lettes, hvis matriklerne er en del af samme skole frem for selvstændige enheder. Et fokus på at lette samarbejdsbetingelserne kan derfor være at tænke flere matrikler under samme overordnede ledelse. 2. Valgfag og linjer i udskolingen Samling af overbygningsklasser på færre matrikler så der gennem større volumen opnås mulighed for flere tilbud. Der vil dog ikke være mulighed for at samle overbygningsklasserne på én matrikel pr. sammenlagt distrikt alle steder, da det vil kræve store anlægsinvesteringer. 3. Lette implementeringen af reformen En nedsættelse af lærernes undervisningsforpligtelse vil betyde bedre vilkår for at implementere reformen med det øgede fokus på målstyring, undervisningsdifferentiering og bevægelse i undervisningen. Dette kræver dog, at der findes yderligere finansiering hertil. Samtidig vil det være lettere at rekruttere nye lærere, når der er lærere, der går på pension eller flytter, hvilket er en forudsætning for at kunne implementere reformen godt. Bemærkninger til punkterne Ad. 1 Ad. 2 Ad. 3 Kvalitet Bedre muligheder for samarbejde mellem lærerne og dermed bedre grundlag for et kvalitativt løft. Større skoledistrikter giver mulighed for at optimere kvaliteten i løsning af ledelsesopgaven (specialisering). Bedre mulighed for valgfag og linjer. Bedre mulighed for 3. fremmedsprog. Bedre muligheder for samarbejde og sparring mellem lærerne i overbygningen dermed bedre grundlag for et kvalitativt løft. Bedre mulighed for at tilbyde et inkluderende tilbud til elever med særlige behov. Bedre forberedt undervisning bør alt andet lige medføre højere kvalitet i undervisnin- Økonomi Større skoledistrikter giver mulighed for at optimere ledelseslaget, hvilket i et vist omfang kan frigøre resurser, der kan anvendes til yderligere kvalitetsindsats på skolerne. Antallet af faglokaler passer nogenlunde med 3 spor pr. faglokale. Det vil være hensigtsmæssigt med flere end 3 spor i overbygningen, og det vil kunne kræve udgifter til indretning/udbygning af disse, men flere steder er der faglokaler til flere end 3 spor. En nedsættelse af undervisningsforpligtelsen medfører en udgift i størrelsesordenen 4

5 Kvalitet gen og dermed bedre faglige resultater. Økonomi 4,4 mio. kr. for hver gang lærernes årlige undervisningsforpligtelse reduceres med 10 timer (en ugentlig lektion svarer til 30 timer). Mulige handlinger Skolevæsnets organisering ændres, så der sker en sammenlægning af distrikter, men ingen lukning af matrikler. Det forventede store fald i elevtallet betyder, at der bør nedlægges mindst en større skole (det faldende elevtal svarer næsten til en skole af Ll. Næstved Skoles nuværende størrelse eller til 2 af de øvrige overbygningsskoler). Konkret forslag til fremtidig organisering a. Der lægges op til en organisationsændring med sammenlægning af nuværende distrikter til 6 nye distrikter (distrikterne slås sammen af mellem 2 og 4 nuværende distrikter afhængig af størrelse og beliggenhed). b. Ledelsesstrukturen tilpasses, så der i hvert distrikt er: En overordnet skoleleder, En administrativ leder, En overordnet pædagogisk leder (kan ses sammen med andre ledelsesfunktioner), En pædagogisk leder af hver matrikel (ledelsestid afhængig af matriklens størrelse), En SFO-leder (eller evt. en fritidstilbudsleder fx ved fælles ledelse af børneuniverser), Evt. flere mellemledere afhængig af distriktets/matriklens størrelse og ledelsens organisering, Evt. afdelingsledere for større specialtilbud, Herved sikres, at der er en daglig leder på alle matrikler. c. Overbygningseleverne samles så vidt muligt på én matrikel i hvert distrikt - det vil dog ikke kunne lade sig gøre i to af distrikterne, hvor overbygningseleverne vil være fordelt på 2 adresser. d. De store specialenheder på Sydbyskolen fordeles på distrikter sådan, at der kun er ét tværgående specialtilbud pr. distrikt og så der er jævnaldrende almenelever at spejle sig i det pågældende sted, når det er aktuelt. e. Der uddannes læringskoordinatorer på flere fagområder i hvert distrikt f. Lærernes gennemsnitlige undervisningsforpligtelse reduceres fra 800 til 785 timer om året, hvis der kan findes finansiering til det. Ad. a. Ad. b. Ad. c. Gevinster Bedre samarbejdsmuligheder. Øgede valgmuligheder for eleverne. Reduktion i ledelsesudgifter. Mulighed for øget specialisering af ledelsesfunktion/-kompetencer. Færre ledere skal kunne det hele. Bedre muligheder for de pædagogiske ledere til at udøve pædagogisk ledelse. Flere muligheder for valgfag, linjer og toninger i udskolingen. Lettere for ungdomsuddannelserne at samarbejde med folkeskolerne, fordi der er færre at forholde sig til. Udfordringer Der skal i en overgangsfase brobygges kulturmæssigt både mellem personale og forældre. Reformen stiller krav om større og nærmere ledelsesindsats over for medarbejderne, så dette skal balanceres med rationalet i det nuværende ledelsesfunktionsoverlap og ledelseseffektivisering. Øget befordring. Eventuel anlægsudgift til faglokaler, men forventes ikke i væsentligt omfang. Mange udskolingselever får et skoleskift (forældrebekymring). 5

6 Ad. d. Ad. e. Ad. f. Gevinster Forventning om mere ensartede og bedre resultater ved afgangsprøverne. Mulighed for at bevare ekspertisen samtidig med, at opgaven fordeles på flere skoler. Der skal uddannes læringskoordinatorer ved færre skoler billigere og bedre tilbud. Bedre muligheder for at forberede og gennemføre et kvalitativt løft i undervisningen. Større arbejdsglæde i lærergruppen Faldende sygefravær Udfordringer Flytning af en del specialelever og personalet i de eksisterende tilbud (forældre og medarbejderbekymring). Ekstraudgiften betyder, at der skal finansieres yderligere 6,6 mio. kr. om året ud over de kendte besparelser/budgetudfordringer Konkret forslag I følgende forslag er distrikterne som udgangspunkt lagt sammen to og to bortset fra tre tilfælde, hvor det er tre henholdsvis fire distrikter, der foreslås sammenlagt. Det skal bemærkes, at sammenlægning af distrikter, som her beskrevet, i lovens forstand er nedlæggelse af alle skoler og etablering af nye skoler. En sådan beslutning er derfor underlagt lovens bestemmelser om høring og indsigelse ved skolenedlæggelser, selv om alle matrikler bevares. De foreslåede distrikter vil få følgende størrelser jf. skoleprognosen. (o) angiver, at der er overbygning på denne matrikel. 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Herlufmagle Susålandet (o) Fladså (o)- Korskilde Holsted (o) Holmegaard (o) Kalbyris (o) - Lundebakke - Kildemarksskolen Sydby - Sct. Jørgens - Rønnebæk Sjølund (o) Ll. Næstved (o) - Karrebæk - Borup Ris (o) - Hyllinge Skellet mellem indskoling/mellemtrin og overbygning på de enkelte skoler vil som udgangspunkt være efter 6. klasse, men kan enkelte steder være på et tidligere tidspunkt af hensyn til lokalekapacitet og under forudsætning af, at det transportmæssigt kan holdes inden for rammerne. Alternativt Hvis man vælger ikke at lave organisatoriske ændringer i skolevæsnet, vil det forventeligt have flere konsekvenser, bl.a.: øget søgning fra skoler med lille overbygning til skoler med stor overbygning 6

7 ringe udnyttelse af resurserne fordi flere og flere skoler vil have for små klasser til, at det er rentabelt vanskeligere vilkår for lærerne i forhold til at hæve det faglige niveau (bl.a. gennem sparring) og resultaterne ved afgangsprøverne pres på byrådet i forhold til at handle, da der ikke vil være plads i klasserne på de attraktive skoler Administrationens bemærkninger: Ledelsesorganisering ved en distriktssammenlægning Administrationen lægger umiddelbart op til, at der på de nye skoler vil være en ledelsesstruktur, hvor der vil være en skoleleder, en administrativ leder, en pædagogisk leder og en SFO-leder med tværgående ledelsesansvar, en daglig leder af hver matrikel samt en stedfortræder eller souschef på de matriklers SFO-tilbud, hvor der ikke er SFO-leder. Derudover kan der enkelte steder være yderligere mellemledere enten i forhold til store enheder eller i forhold til store specialtilbud. Nogle lederfunktioner vil i omfang være mindre end en hel stilling. Beskrivelse af fremtidig ledelsesstruktur Udgangspunktet for den følgende beskrivelse af en fremtidig ledelsesstruktur bygger på etablering af 6 distrikter med nogenlunde lige mange elever i hvert distrikt såvel nu som på sigt. Ved 6 distrikter vil der i gennemsnit være 1140 elever faldende til 1020 elever pr. distrikt. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at der i samme forslag beskrives et behov for styrket ledelse samtidig med, at forslaget beskriver færre ledere til at løse opgaven. Dette skal ses i lyset af, at ledelsesfunktionerne specialiseres og samles på færre og mere kompetente hænder (overordnet strategisk og administrativ ledelse), hvilket frigør tid til at styrke den pædagogiske ledelse på skolerne. Ledelsesteamet På alle distriktsskoler er der en overordnet (område-)skoleleder, en pædagogisk leder og en administrativ leder. Den pædagogiske leder kan varetage funktionen i kombination med andre ledelsesopgaver fx daglig leder af en afdeling. På hver matrikel er der en daglig leder, der, afhængig af afdelingens størrelse kan have undervisning eller tværgående ledelsesansvar ud over rollen som daglig afdelingsleder. Det tværgående ansvar kan være i forhold til funktioner på matriklen (daglig leder af såvel undervisning, SFO og evt. førskoletilbud/børneunivers) eller det kan være tværgående mellem afdelingerne fx ansvar for inklusion/specialundervisning. På skoler med store specialtilbud kan der være en selvstændig afdelingslederstilling for specialtilbuddet, ligesom der kan være flere mellemledere på de største skoler. Hvordan den enkelte skole indretter sin ledelse afhænger af størrelsen på distriktsskolen (antal ansatte), antallet af matrikler, hvordan eleverne er fordelt mellem matriklerne samt omfanget og fordelingen af fritidstilbud og evt. dagpasningstilbud. Resursen til ledelse og administration fordeles efter lønsum på skolen og skolelederen skal sikre, at der er økonomi til de besluttede lederstillinger. Hvis man forestiller sig en uændret struktur, hvad angår matrikler, vil det betyde en mulig reduktion på anslået mellem 15 og 20 lederstillinger (først og fremmest SFO-lederstillinger). Be- 7

8 sparelsen er anslået, idet nogle mellemledere underviser og mange SFO-ledere lægger timer med børnene. Her vil besparelsen kun være forskellen på lederløn og lærer-/pædagoglønnen. Man skal desuden være opmærksom på, at besparelserne på SFO-lederområdet netto kun er ca. 13 % af den samlede besparelse pga., at en stor del af udgiften finansieret af forældrebetalingen. Dertil kommer, at der vil ske en reduktion i antallet af administrative medarbejdere, dels på baggrund af, at der på alle distriktsskoler er en administrativ leder og at der må forventes en reduktion i administrative opgaver ved færre (distrikts)skoler (stordriftsfordel). Det vurderes, at organisationsændringen vil kunne medføre en reduktion i udgifterne til ledelse og administration på omkring 8 mio. kr. om året. Specialtilbud Ved den foreslåede organisationsændring vil der være basis for, at langt flere skoler kan etablere eget tilbud for en større del af de elever på skolen, som har behov for specialundervisning, end tilfældet er i dag. Dette betyder ikke, at alle tværgående specialtilbud nedlægges og skal løses på egen skole. De tværgående specialtilbud, der i dag findes på Sydbyskolen, vil forventeligt også eksistere i fremtiden, mens specialklasserækken på Kalbyrisskolen med større sandsynlighed vil blive reduceret kraftigt, da skolerne vil have bedre mulighed for selv at etablere sådanne tilbud inden for eget distrikt. Dette vil kunne nedbringe transportudgifterne til specialundervisning. Når det af forslaget fremgår, at specialtilbuddene på Sydbyskolen flyttes til andre skoler er det med henblik på bedst muligt at leve op til de overordnede ønsker for specialklasser i Næstved: 1. Tilbuddet skal etableres, så der er alderssvarende almene elever på samme matrikel, 2. Specialtilbuddene må ikke udgøre en for stor del af en skole/matrikel, 3. Personalet i specialtilbuddene skal have kvalifikationer inden for de områder, som specialtilbuddet er rettet imod. Med den nuværende placering på Sydbyskolen er det ikke muligt at leve op til de to første pinde, idet Sydbyskolen i dag kun har almenelever fra klasse og har 200 elever i specialklasser mod 432 elever i almenklasser. På den baggrund vil det være naturligt at se på, hvor tilbuddene fysisk kan rummes. Af hensyn til de særlige lokalemæssige krav til de multihandicappede elever i specialafdelingen tænkes overflytning af klasserne for normaltbegavede autister og evt. Undervisnings- og behandlingsklassen til en anden skole alternativt til nuværende Sct. Jørgens Skole og/eller Sjølundsskolen. Administrationen er opmærksom på, at en flytning af klasserne for de normaltbegavede autister skal forberedes i god tid og gennemføres under hensyntagen til disse børns særlige behov og forudsætninger, men det vurderes at kunne gennemføres uden at være mere indgribende for børnene end de skift, de oplever fx i forbindelse med ferier, aflastning o.l. og der vil være tale om ét skifte til nye rammer, som så bliver de faste fremtidige rammer. 8

9 Økonomiske vurderinger Umiddelbart giver organisationsændringen anledning til mindre udgifter på ledelse og administration og merudgifter på befordring af elever til skole. Derudover vil der i større eller mindre grad være muligt at lave klasseoptimeringer. Ledelses- og administrationsmæssigt vurderes det, at organisationsændringen samlet vil betyde en besparelse på omkring 8 mio. kr. Besparelsen ved reduktion af ledelsen i SFO erne er begrænset, da langt størstedelen af udgiften er finansieret via forældrebetalingen. Etablering af større overbygninger vil - uanset organisationsændringer - betyde øgede transportudgifter. Befordringsmæssigt vil der skulle transporteres ca. 140 elever fra Gelsted/Herlufmagle til Glumsø, ca. 115 elever fra Toksværd/Holme-Olstrup til Kalbyrisskolen, ca. 45 elever fra Karrebæk til Herlufsholmsvej og ca. 120 elever fra Hyllinge til Fuglebjerg. Eleverne fra Karrebæk og Hyllinge medfører ikke merudgifter, da de i dag befordres til Sjølundsskolen, mens udgiften til befordring til Glumsø og Kalbyris vil være en ekstra omkostning. Det søges i øjeblikket afklaret, om befordringen kan ske med Movia, eller om der skal indsættes lukkede skolebusser. Hvis der skal indsættes lukkede skolebusser, vil udgiften være omkring 5 mio. kr., mens udgiften ved offentlig transport vil være omkring 1 mio. kr. Det vil være muligt at lave klasseoptimeringer i de udskolinger, der samles på samme matrikel, mens det vil være vanskeligt at lave klasseoptimeringer i indskolingen og på mellemtrinnet, da klasserne her typisk er fordelt på flere matrikler. Optimeringsmuligheden varierer fra år til år, men ligger typisk omkring 6 klasser. Det skal derfor anbefales, at klasseoptimeringerne indgår i provenuet for den andels vedkommende, der vedrører udskolingen. Provenuet anslås at være omkring 4 mio. kr. Det forventede samlede nettoprovenu ved organisationsændringerne vil altså kunne blive omkring 7 mio. kr. ved lukkede skolebusruter eller omkring 11 mio. kr. hvis befordringen kan ske med kollektiv trafik og under forudsætning af, at provenuet ved klasseoptimering i udskolingen indgår i det samlede provenu til løft af kvaliteten på det samlede skolevæsen. 9