Værdier Dyssegårds værdibaserede program

Transkript

1 Værdier Dyssegårds værdibaserede program Gentofte Kommunes Skoleudviklingsog udbygningsprojekt SKUB

2 Dyssegårdens distrikt, som omfatter Dyssegårdsskolen og GFO Dyssegård, indgår i Gentofte Kommunes Skoleudviklingsog udbygningsprojekt, SKUB. SKUB projektet er Gentofte Kommunes skoleudviklings- og udbygningsprojekt. Projektet har til formål at udvikle et fremsynet skolevæsen, der har børnene i centrum, så de lærer mere. Skoleudviklingen omfatter og integrerer fysiske rammer, pædagogik og organisering. Projektet skaber udvikling baseret på dialog og involvering. Overordnet sker udviklingen inden for den politiske ramme defineret ved Folkeskoleloven, Gentofte Kommunes Mål for Skolevæsenet samt Plan Dyssegårdens værdibaserede program består af tre elementer: Overblik en kort gennemgang af indholdet i det samlede værdibaserede program. Værdier en beskrivelse af Dyssegårdens værdier og de overordnede konsekvenser for pædagogik og organisering. Teknik en gennemgang af de tekniske krav, der ligger fast på tidspunktet for aflevering af det værdibaserede program. Alle tre elementer kan findes på og Her kan også findes relevant bilagsmateriale for udviklingen af det værdibaserede program. Dyssegårds værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Dyssegårdsskolen og GFO Dyssegård, tlf: / og Gentofte Kommunes Skoleudviklings- og udbygningsprojekt, SKUB, Gentofte Kommune, Rådhuset, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, tlf: , skub@gentofte.dk, Layout og produktion: Public a/s. Yderligere eksemplarer kan hentes via SKUB s og Dyssegårds hjemmesider eller ved henvendelse til Dyssegårdsskolen.

3 Indhold Indledning side 4 Den røde tråd side 6 Fremtidens samfund side 8 Pædagogisk udvikling side 10 Organisatorisk udvikling side 14 Fysiske rammer side 18 De mange intelligenser og læringsstile side 22 Bilagsmateriale Bilag 1: Oversigt over processens arrangementer og de inspiratorer vi har benyttet os af Bilag 2: Opsamling fra de enkelte fællesmøder og temamøder i processen Bilag 3: Dyssegårdens Hvidbog kap. 4, Distriktets formulerede værdier Bilag 4: Artikel skrevet på grundlag af børneinterviews Bilag 5. Forslag til skema Bilag 6: Mindmaps fra processen Bilag 7: Erfaringer fra Dyssegårdens udviklingsprojekt Bilag 8: Links til SKUB s hjemmeside og til Dyssegårdens hjemmeside Bilagsmaterialet kan findes på under Dyssegårds Distrikt. Indhold 3

4 Indledning Uden dialog ingen Værdierne er et grundlag for den videre pædagogiske, organisatoriske og fysiske udvikling af Dyssegården og er udarbejdet i et samarbejde mellem Dyssegården og SKUB. Udbygnings- og udviklingsprocessen i Dyssegårds distrikt vedrører i lige høj grad Dyssegårdsskolen og GFO Dyssegård. Derfor har vi valgt at bruge den fælles betegnelse Dyssegården. På baggrund af en dialogproces blandt distriktets interessenter, er der i Dyssegårdens hvidbog redegjort for de grundlæggende værdier i det pædagogiske arbejde. Denne dialogproces gik forud for den igangværende udviklings- og udbygningsproces, og har således været et godt afsæt for de videre diskussioner, om hverdagen på Dyssegården nu og i fremtiden og for arbejdets konsekvenser for pædagogik og organisering. Værdierne er resultatet af den 5 måneder lange dialogproces i Dyssegården, hvor alle medarbejdere, ledelse, skolebestyrelses- og GFO-rådsmedlemmer samt et varieret antal forældre, har deltaget og bidraget aktivt, i tæt samarbejde med SKUB-projektgruppen. De mange udsagn er løbende samlet op og er efterfølgende sorteret i forhold til de tre overordnede fokusområder: Pædagogisk udvikling Organisatorisk udvikling Udvikling af de fysiske rammer Den fremtidige dialog mellem distriktets brugere og entrepriseteamet (arkitekter, ingeniører og entreprenører) omkring udviklingen af de fysiske rammer, vil ske på baggrund af værdiprogrammet. På den måde ønsker vi at sikre, at det kommende byggeri lever op til distriktets intentioner. Værdierne udgør også grundlaget for dialogen om den fremtidige pædagogiske og organisatoriske udvikling på Dyssegården. Dialogprocessen følges op af et efteruddannelsesforløb for alle Dyssegårdens medarbejdere.

5 udvikling i byggeri! Udviklingen af Dyssegårdens fysiske rammer hænger tæt sammen med en udvikling af Dyssegårdens pædagogik og organisering. De tre elementer påvirker gensidigt hinanden. Når vi ønsker et Dyssegården, hvor børnenes læring og udvikling står i centrum, kommer pædagogikken først, derefter organiseringen af hverdagen og til sidst indrettes de fysiske rammer herefter. Værdierne er et udtryk for, hvad vi ønsker at gøre fremover. En del gør vi allerede i dag det er styrker, som vi vil bygge videre på og udvikle. Andet er et udtryk for nytænkning i forhold til vores pædagogik og organisering. Indledning 4 5

6 Den røde tråd i udviklingen af Med afsæt i Dyssegårdens Hvidbog og i teorierne om læringsstile og Howard Gardners teorier om de mange intelligenser, har vi diskuteret følgende emner: Fremtidens samfund hvad går vi i møde? Hvilke kompetencer bliver der brug for i fremtidssamfundet, og hvordan kan vi bedst muligt klæde børnene på til at kunne klare sig godt i fremtiden? Hvordan kan vi styrke børnenes selvværd, så de får så stærk en tro på sig selv og egen værdi, at de kan gå ud i verden med oprejst pande? Hvordan kan skole og GFO, lærere og pædagoger, sammen bidrage til dette arbejde og i hvilke sammenhænge kan hvilke fællesskaber styrke hvilke former for læring? Skal skolen til stadighed være en afgrænset institution i samfundet, eller skal den i højere grad åbne sig mod det omgivende miljø? Mange intelligenser selvværd og læringsstile Alle børn skal have mulighed for at lære mere. Når børn lærer forskelligt, skal de også undervises forskelligt for at lære optimalt. Børn lærer på hver deres måde og har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. Dyssegårdens værdier tog afsæt i et møde om "De mange intelligenser". Man kan være klog på mange måder, og have forskellige læringsstile det vil sige indlærings og kommunikationskanaler. De tanker der ligger heri, samt vigtigheden af at styrke børnenes selvværd og evne til at indgå i sociale relationer med respekt for hinanden, præger og har præget diskussionerne i en sådan grad, at det kunne være overskriften på Dyssegårdens værdier.

7 Dyssegårdens værdier Hvad mener børnene? Børnene er generelt meget glade for både skole og GFO. Noget vil de gerne beholde og andet vil de gerne lave om på. Det sværeste er dog at bede dem om at forholde sig til måder at lære og være på, som endnu ikke findes, da børn tænker og oplever meget konkret. Derfor har det været vigtigt at spørge ind til børnenes meget konkrete udsagn, og forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag. Elevrådsmedlemmerne har interviewet en stor del af distriktets børn om deres forhold til Dyssegården. Over en periode på flere uger er der gennemført videofilmede interviews med størstedelen af Dyssegårdens børn. Interviewene giver et bredt indblik i, hvad børnene tænker og mener om deres tilværelse på Dyssegården. (Børnenes udsagn er samlet i en artikel, der findes som bilag 4) Dyssegårdens Hvidbog Dyssegårdens børn, forældre, lærere, pædagoger og ledelse har i en Hvidbog formuleret distriktets overordnede værdier. Dette arbejde er resultatet af en dialogproces, der gik forud for den igangværende udviklingsog udbygnings proces. Hvidbogens gennemgående værdier er: Fællesskab omsorg, ansvar, tolerance og respekt for hinanden Selvværd, ligeværd og empati Åbenhed og nysgerrighed Engagement og begejstring Fleksibilitet forandringsparathed Den røde tråd 6 7

8 Fremtidens samfund Fremtidssamfundet er det spejl, hvori vi ser udviklingen af Dyssegården. Vi er ikke herrer over udviklingen, men vi kan være med til at påvirke den. Vi forestiller os, at fremtidens samfund vil blive præget af stor omskiftelighed, fleksibilitet og flydende grænser mellem arbejdsliv og fritid. Informationsmængden vil fortsat øges, og kommunikation vil på mange måder blive en intens del af alles liv. I et sådant samfund vil trygge rammer være en forudsætning for, at det enkelte barn kan vokse op og udvikle sig til et helt menneske. Tryghed vil i fremtiden få en yderligere dimension. Man vil i højere grad skulle kunne navigere og føle sig hjemme i fleksible rammer. Trygheden vil primært ligge i tilhørsforholdet til andre mennesker. Når fremtidens elever forlader folkeskolen, har de, med afsæt i eget selvværd, brug for at kunne samarbejde, at have solide sociale erfaringer og ikke mindst at have oparbejdet en videns- og færdighedsbagage, der sætter dem i stand til at håndtere ny viden og at navigere i et samfund i stadig forandring. At kunne foretage kvalificerede valg og arbejde projektorienteret bliver vigtigt i fremtiden. Fortrolighed med og kendskab til egen kultur er en nødvendighed for at kunne forstå andre kulturer i et stadig mere internationaliseret samfund. At beherske grundlæggende færdigheder som at læse, regne og tale flere sprog vil være essentielt for at kunne imødekomme og håndtere fremtidens udfordringer.

9 Jeg tror at eleverne i fremtiden ikke bare har én plads, som i dag, men flere pladser og så let computeradgang som muligt. Frikvartererne bliver 10 minutter længere Fremtidens samfund 8 9

10 Pædagogisk udvikling Dette afsnit beskriver Dyssegårdens intentioner i forhold til den pædagogiske udvikling. Beskrivelsen af intentionerne er baseret på værdier i Hvidbogen, udsagn fra processens forskellige møder og deltagernes ønsker om, hvad man gerne vil arbejde videre med. Kan undervisning, læring og væren fremover foregå på andre måder og have et andet indhold, end det vi kender i dag? Kan vi i højere grad fokusere på det enkelte barns potentialer? Overordnede værdier er: Ansvar, selvværd, livsglæde, tolerance, selvforståelse, fællesskab, respekt, engagement, tryghed, nysgerrighed, faglighed, kreativitet, at kunne kommunikere, miljøbevidsthed. Vi vil arbejde for: At tage afsæt i de enkelte børns medfødte indlæringssystemer, og udvikle deres mange intelligenser på forskellige måder. At børn og voksne kender og anerkender hinanden som hele mennesker med mange forskelligartede værdifulde kompetencer, og oplever sig selv som værdifulde medspillere i Dyssegårdens fællesskab. At miljøbevidsthed bliver en naturlig del af skolens hverdag. Der skal være mulighed for: At arbejde kreativt i mangfoldige læringsmiljøer, både ude og inde, der understøtter aktiviteter som dans og bevægelse, musik, skuespil og værkstedsarbejde. Der skal kunne eksperimenteres og være plads til projektorienteret undervisning med udgangspunkt i børnenes hjemsted som tryghedsbase.

11 Hvad mener børnene om pædagogikken? Fag: Børnene kan godt lide matematik, dansk frilæsning, natur og teknik, idræt, musik, fysik og hjemkundskab. Der skal laves andre ting end bare at læse, f.eks. nogle aktiviteter. De vil gerne se flere film, som ikke alle sammen behøver at komme fra PC. Børnene ønsker sig metalsløjd, flere praktiske fag, valgfag og sprogtimer. Forholdet mellem børn og voksne: Børnene kan godt lide når de voksne er åbne og umiddelbare og glade for deres arbejde. De synes at der skal fokuseres mere på den enkelte elev, og at der skulle være mindre strenge regler. De ønsker at forholdet til de voksne er præget af nærvær og ligeværd. Fællesskab: De er især glade for kagespisning, morgensang og andre hyggelige fællesaktiviteter. Læringsform: Efter børnenes mening skulle der være mere projektarbejde, mere tid til svømning, featureuge hvert år, flere biografdage nede i teatersalen, mere bevægelse i undervisningen. De er glade for at have computere til rådighed i frikvarterene og i GFO en. De større børn vil gerne have flere fritidsklubber (gerne på skolen). Udeliv: Det ville være godt med en større skolegård, oftere udendørsspisning, længere frikvarterer, skolehaver hvor man kan dyrke noget. Det er godt at købmanden, kirken og skolen ligger så tæt på hinanden. Det har i mange år været en fælles sandhed, at: alle børn lærer bedst, når de sidder på en stol alle børn lærer bedst tidligt på dagen alle yngre børn skal have en yderst detaljeret trin for trin forklaring alle børn lærer bedst i grupper alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler Forskning viser, at: børn har glæde af at bevæge sig i differentierede læringsmiljøer børn lærer betydeligt bedre på et blødt underlag kun 10-12% af børn i 6-7 års alderen kan huske ca. 3/4 af, hvad der er blevet fortalt i de sidste 45 minutter de fleste 6-11 årige lærer bedst sidst på formiddagen børn der undervises efter netop deres læringsstil lærer nemmere og mere! Pædagogisk udvikling 10 11

12 Særligt vigtige pædagogiske områder som vi vil arbejde videre med: De mange intelligenser: Grundstenen skal være menneskets intelligenser Plads til projektorienteret undervisning Udmøntning: Kendskab til redskaber og muligheder i forbindelse med den pædagogiske udvikling i retning af de mange intelligenser Skolegård for de mange intelligenser Ønske om fleksibelt udendørsværksted i skolehaven. Undervisningsformer der tilgodeser mange intelligenser Når udfordring og kompetence matcher hinanden er der mulighed for at komme i en flowtilstand, hvilket vil sige, at det går legende let at løse store opgaver eller skabe mesterlige værker. Er udfordringen omvendt for stor eller lille i forhold til kompetencen, opstår der en frustration, der i værste fald kan føre til paralyserende oplevelser Om at styrke elevernes evne til at træffe valg Fremtidssamfundet vil blive præget af stadig flere situationer, hvor man skal kunne foretage kvalificerede valg. Børnene skal allerede i skoleforløbet lære at træffe valg. Derfor vil vi blandt andet tilrettelægge studieforløb med selvvalg inden for forskellige områder, og give børnene bedre muligheder for at vælge til- og fra. Vi vil styrke den daglige information og motivation. Om kreative/musiske fag Vi vil styrke børnenes muligheder for selvstændig informationssøgning og bearbejdning i et pædagogisk servicecenter, der appellerer til deres naturlige nysgerrighed og kreative evner. Vi vil styrke børnenes mange intelligenser gennem arbejde i værksteder, der dagen igennem skal være til rådighed for "kreative" indfald i de enkelte fag. Herigennem får vi mulighed for at tilgodese det enkelte barns særlige indlæringssystem også i de traditionelt boglige fag. Vi vil tilgodese børn og voksnes behov for musik og bevægelse (dans/idræt/ rytmik). Faglighed Vi vil udnytte de muligheder der er både i den specifikke faglighed og i tværfagligheden. Vi vil udnytte de forskellige kompetencer hos lærere og pædagoger, jf. det faglige kontra det sociale og emotionelle. Fx giver samarbejdet mellem GFO og skole de større børn mulighed for at være sammen med de mandlige medarbejdere i GFO en hvilket de har stor glæde af.

13 Tryghed Børnene har brug for tryghed i hverdagen. Tryghed vil i fremtiden især være at kunne navigere og føle sig hjemme i fleksible rammer. Vi finder det vigtigt og værdifuldt, at børnene har særlige steder, hvor de føler, at de hører til. Både børn og voksne har brug for en base, hvor de kan føle sig trygge. De må gerne betragte Dyssegården som et "udvidet" hjem. Det betyder også, at både børn og voksne på Dyssegården skal have mulighed for at finde ro og fordybe sig. Barnet i centrum Vi vil sætte elevernes læring i centrum og være opmærksomme på de forskellige aldersgruppers behov, f.eks. ved at arbejde i værksteder på hver etage. Børns medbestemmelse og trivsel skal vægtes højere. Indlæring skal foregå med udgangspunkt i det enkelte barn og gruppestørrelserne skal til enhver tid understøtte læringsformen. De fysiske rammer og de voksnes ressourcer skal tilpasses børnenes læringsbehov og ikke omvendt. Dette gælder også de store elever. "Fra timer/lektioner til sessioner, fra fag til proces og projekt, fra evner til kompetencer. Fra faste lokaler til flytbare vægge og flydende omgivelser. Fra pædagoger/ lærere/vicer til voksne med forskellige kompetencer. Med andre ord en anden tænkning/kultur -> Fra begrænsninger til muligheder og fra mangler til succes er." Citat fra mødet om "De mange intelligenser". Pædagogisk holdning Medarbejderne er blevet meget inspirerede af den helt umiddelbare accept af nødvendigheden af at arbejde med ALLE kompetencer for at kunne klæde børnene bedst muligt på til fremtiden. Vi vil skabe et forum for nye læringsformer. Vi vil bevæge os fra: fokus på hvad du kan og vil til også at have fokus på hvem du er og hvorfor du er, som du er fokus på at kunne til også at have fokus på at være Det er muligt at kombinere Gardners teorier og nogle af de gamle indlæringsregler i den nye skole. I den forbindelse vil vi sikre, at de forældre der ikke har medvirket i processen bliver introduceret til den nye pædagogiske holdning, således at vi kan bidrage til at udvikle forståelsen af den forestående pædagogiske udvikling i distriktet. Pædagogiske områder 12 13

14 Organisatorisk udvikling Dette afsnit beskriver distriktets intentioner med udviklingen af organisationen. Intentionerne er baseret på værdier fra distriktets Hvidbog samt på de udsagn om og ønsker til det efterfølgende arbejde, som er fremkommet i løbet af processen. I løbet af processen er der blevet sat spørgsmålstegn ved en række forhold: Måske skal vi i fremtiden bløde lidt op på den stramme struktur, der præger folkeskolen? Måske kan det lade sig gøre, at bevare trygheden i tilhørsforholdet til en gruppe, samtidig med at det bliver muligt: at være og lære sammen med andre, hvis læringsniveau passer til éns eget at lege med dem man svinger bedst med at fordele sig i interessefællesskaber eller andre grupperinger, der på bedst mulig vis tilgodeser den enkeltes behov i fællesskabet i højere grad at lade de enkelte teams, hvordan de end er skruet sammen, tilrettelægge undervisning og fritidsaktiviteter, så de skemamæssige bindinger for den enkelte medarbejder og det enkelte barn bliver færre Overordnede værdier: Fællesskab, samarbejde, fleksibilitet, tryghed, dynamik Vi vil arbejde med: mulighederne for anderledes sammensatte børnegrupper, der kan arbejde sammen i forskellige mindre rum. Dette vil bl.a. fordre øget ansvarlighed, handlekompetence, øget motivation og ansvar for egen læring at skabe en tæt sammenhæng mellem GFO og skole at samarbejde med filialbiblioteket at undersøge mulighederne for at gennemføre fleksibel mødetid at skabe et trygt og godt miljø, hvortil det enkelte barn har et fast tilhørsforhold i en tryghedsbase Derfor skal der være mulighed for: at alle kan samles at man i grupper af varierende størrelse kan arbejde på tværs af klasser, skole og GFO at have fællesskaber der tager afsæt i alder, interesser eller anden form for organisering vandret eller lodret, den lille skole i den store men ikke med "vandtætte skodder" mellem afdelingerne

15 Hvad mener børnene om organisering: Børnene kan særlig godt lide: Morgensang. At være sammen med vennerne. Skolens fødselsdag. Klippeklistredag. Juleafslutning. Hyggetime. At have deres eget klasselokale/grupperum. De synes godt at der kunne være mere gruppearbejde med projekter, flere xx-uger, featureuge hvert år og mere projektarbejde. Nogle vil gerne have mere enearbejde og flere valgfag. Mange vil gerne have mere aktivitet i fagene og bedre muligheder for at bevæge sig rundt, også i timerne. De større børn ønsker flere fester og fællesarrangementer og et større samlingssted, fx en kantine. Og så ønsker de sig sofaer, hvor man kan være sammen og hygge sig, eller trække sig lidt tilbage. Organisatorisk udvikling 14 15

16 Særligt vigtige organisatoriske områder som vi vil arbejde videre med: Samarbejde mellem skole og GFO Vi vil øge samarbejdet mellem skole og GFO og skabe en helhedsskole. Samarbejdet vil muliggøre en mere optimal udnyttelse af lokaler og inventar. Lærere og pædagoger vil i højere grad kunne støtte hinanden og udnytte hinandens kompetencer. Vi vil gerne have pædagoger i skolen og lærere i GFO en. Et vigtigt led i denne udvikling er etablering af et fælles mødested for lærere og pædagoger. Fleksibilitet Forskelligheden i indlæringen fordrer en differentieret organisering i fysiske rammer. Vi vil derfor arbejde for en større grad af fleksibilitet i undervisningen, færre skemalagte aktiviteter og mere fleksible gruppedannelser. Vi vil tilbyde bedre muligheder for fordybelse i de enkelte fag uden at være afhængige af skemaer og ringetider. I forlængelse af dette vil vi undersøge mulighederne for at indføre flekstid. Overordnet opdeling Vi vil lægge vægt på ledelsesudvikling og struktur, for at styrke mulighederne for en ændret organisering. Vi tager som udgangspunkt hensyn til, at børn er forskellige og at børn har forskellige behov på forskellige alderstrin. For os giver det derfor mening, at der kan være behov for at organisere sig på hver sin måde i forskellige afdelinger. Vi vil drøfte mulighederne for afdelingsopdeling nærmere. Vi vil gerne udfolde "den lille skole i den store", men er det altid med faste enheder? Vi vil gerne arbejde afdelingsopdelt for at kunne tilgodese de forskellige gruppers behov for struktur men lærerne skal ikke fastholdes i enkelt afdeling. Nytænkning om skema Vi vil undersøge mulighederne for en modulorienteret skemalagt undervisning om formiddagen og interesse/behovsbaseret gruppedannelse (på tværs/ langs af klassen) om eftermiddagen. Vi vil også undersøge mulighederne for samlæsning på langs eller på tværs af klasser, med respekt for det sociale aspekt.

17 Kulturcenter/Servicecenter Dyssegården kunne godt tænkes ind i en ramme som forsamlingssted, der er åbent for omverdenen. Udgangspunktet er, at det skal være til glæde for børnene. Der skal forefindes lokaliteter til mange mennesker og til forskellige formål: foredrag, seminarer etc. Vi vil gerne undersøge mulighederne for at sammentænke funktionerne i Pædagogisk Servicecenter (skolens hjerte og naturlige arbejdssted) og biblioteket. En sådan sammentænkning kunne omfatte funktioner som AV-rum, udlån, computere, mediearbejde, læsested og bibliotek. Filialbiblioteket inddrages i den videre planlægning. Om klassen/gruppen Vi ser klassen som den gruppe, der giver børnene det primære sociale tilhørsforhold, hvor fællesskab og tryghed er bærende værdier. Klassen er udgangspunktet for andre større eller mindre grupper og for de undervisningsmæssige og sociale relationer. Børnene har brug for en fysisk base. En lokalitet, som de selv kan præge, og som er fleksibel i forhold til indretning med henblik på forskellige undervisnings-, arbejds- og samværsformer. Indretningen afhænger af børnegruppens alder og af de faciliteter der etableres i umiddelbar tilknytning til lokalet, eksempelvis grupperum, værksteder m.v. Om arbejdsforhold Vi ønsker os gode arbejdsforhold i et godt og rart fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det kunne være godt med nye sofaer, sådan så det bliver et elevlandskab Undervisningen er bedst, når man ikke bare sidder og ser på tavlen. Jeg synes om gruppearbejde og udflugter. Organisatoriske områder 16 17

18 Udvikling af fysiske rammer Dette afsnit beskriver distriktets intentioner med- og ønsker til udviklingen af de fysiske rammer. Intentionerne er baseret på værdier fra Dyssegårdens Hvidbog samt på de udsagn og ønsker som er fremkommet i løbet af processen. Overordnede værdier: Fleksibilitet, ligeværdighed for rummene, rart miljø, plads til bevægelse, hygge, forskellighed, tryghed, fællesskaber Vi vil gerne kunne: bevæge os samles i større og mindre grupper lave projektarbejde arbejde med IT skabe fleksibilitet i organiseringen af arbejdet understøtte fællesskaber i større og mindre grupper arbejde med fagkurser, temaer, emner og projekter undervise i værksteder dyrke aktiviteter af kropslig/idrætsmæssig og musisk karakter i nærmiljøet vise respekt for forskellige brugergruppers behov mødes, både lærere og pædagoger skabe rum til fordybelse. Der skal være mulighed for at: gå på toilettet på alle etager mødes og spise/være sammen i kantine/café/mødested arbejde ved elevarbejdspladser f.eks. i Aulaen lære i musisk multirum udvikle sig fysisk i udfoldelsesrum fx med klatrevæg, boksebold eller puderum mødes i fælles lærer-/pædagogpauserum at fordybe sig eller skabe sig et pusterum i kroge/nicher/mediatek

19 Hvad mener børnene om de fysiske rammer: Der skal være ordentlige toiletforhold og bedre hygiejne i baderum og på toiletter. De vil gerne kunne arbejde kreativt ikke kun i de små klasser. Der er stor interesse for at anvende IT, musik, teater, billedkunst, og for at kunne dyrke mange forskellige former for idræt på stedet. Man skal kunne bevæge sig rundt, også i undervisningen. Og så skal der være hyggelige miljøer, f.eks. café eller kantine. Der skal være skabe til de store elever. Det der er brug for er et rum til de store elever, bare et lille lokale. Det skal være hyggeligt, og kun for os Skolebaghaven skal bygges op igen. Det var dejligt da der blev dyrket blomster og planter Udvikling af fysiske rammer 18 19

20 Særligt vigtige områder omkring fysiske rammer, som vi vil arbejde videre med: Bevægelse Det er vigtigt at kunne styrke mange forskellige former for bevægelse. Vi ønsker, at der fremover vil være flere steder, hvor man må være vild fx klatrerum eller multihall, hvor eleverne kan udfolde sig fysisk. Det er nødvendigt at udvikle de fysiske rammer for at tilgodese de fysiske udfoldelsesmuligheder. Vi skal huske, at store og små børn har forskellige behov for at kunne bevæge sig og udfolde sig fysisk. Bibliotek/servicecenter/mediatek Mediatek/pædagogisk servicecenter (incl. bibliotek, computer, kopimaskine etc. og gruppeborde) tænkes ind som skolens "hjerte" eventuelt i tilknytning til kantine og område med små arbejdsrum/kroge/nicher/grupperum. Udemiljø Det omgivende udemiljø nytænkes. Vi ønsker at man tænker i en "skolegård for de mange intelligenser" og skaber et udemiljø der harmonerer med intentionerne for Dyssegårdens indre. Der skal være mulighed for at arbejde med de fire elementer: jord, vand, ild og luft både i naturfagslokaler, men også i et udendørsværksted, der fx kunne indeholde smedie (esse), huggeblokke, ildsted, brændekomfur, arbejdsborde, billedhugning, bede til N/T-forsøg og alt muligt andet. Et sådant værksted ville aflaste de eksisterende faglokaler, som der er for få af. Derudover er der ønsker om en bålplads og et roligt udeareal med krydderhave en slags udendørs køkken. Trafikforhold Vi ønsker at de trafikale forhold bedres ved at adskille bilende, cyklende og gående trafikanter. I den forbindelse ønsker vi nye og bedre cykelstativer. Klasserum Alle lokaler skal være fleksible og omhyggeligt indrettede, således at de udgør gode og hyggelige læringsrum. Vi ønsker at kunne anvende IT som en integreret del af undervisningen i klasselokalerne. Der skal være mulighed for at arbejde projektorienteret og i grupper i nær tilknytning til gruppernes basisrum. Der indrettes inspirerende miljøer med varierede møblementer.

21 Nytænkning af lokale-sammenhænge Der tænkes i forskellige kombinationer af rum, funktioner og sammenhænge. Gennemgående er der tanker om kombinerede værksteder, fx sløjd og hjemkundskab, N/T, billedkunst og historie, og musik, drama og møderum i multirum. I tilknytning til disse skal der være opbevaringsplads til instrumenter m.m. Plads til møder/aula/morgensang/café/kantine et spise, møde og værested er essentielt i Dyssegårdens ønske om at styrke fællesskabet børnene imellem, mellem voksne og børn og Dyssegårdens øvrige brugere. Der er ikke taget stilling til, hvorledes lærer-/pædagogarbejdspladser og møderum/ lærerværelse/personalerum ses i denne sammenhæng. Vi har også brug for udviklingsrum, hvor man kan svine, røre sig, spise, høre historie m.m. Vi mangler elevarbejdspladser, eventuelt i en aula som fx på gymnasier. I klasseværelserne skulle der være en lille krog med kasser, hvor man kunne sidde og læse. Morgensang er ikke det fedeste når man går i 8. klasse, men jeg vil godt bruge fem minutter af mit liv på det. Konkrete ønsker til byggeri Elevator mellem etagerne god plads til opbevaring. Mere plads til børn og voksne at skolen tilføres ca m 2 Fleksible rum med fleksible indretningsmuligheder Rolige rum er et must eventuelt via støjdæmpning/lydisolering Et fælles mødested hvor hele skolen kan samles At Rødsteensvej lukkes ved Dyssegårdsvej og vejarealerne inddrages til skolen Menneskevenlige byggematerialer (allergi, støj, og rengøring) Lys og luft Musikstudie, rytmik Cirka 70% af alle børn er meget påvirkelige af lysforholdene i læringsmiljøet. Ca. halvdelen kræver meget veloplyste lokaler, den anden halvdel trives bedst med svag eller dæmpet belysning. Nogle børn bliver rastløse og hyperaktive af stærkt lys. Fysiske rammer 20 21

22 De mange intelligenser og læringsstile Børn lærer forskelligt Når børn lærer forskelligt, skal de også undervises forskelligt for at lære optimalt. Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. Spørgsmålet er, hvordan man som skoleleder, lærer eller pædagog skaber læringsrum på en sådan måde, at det enkelte barns behov og udvikling er i fokus? Hvilke konkrete værktøjer er der behov for? De amerikanske teorier om de mange intelligenser og Learning Styles (læringsstile) leverer gode bud på, hvordan man reelt kan tilrettelægge læringsrum ud fra den enkelte elevs styrkesider, potentialer og læringsstil. Den amerikanske psykolog Howard Gardner har gjort op med opfattelsen af intelligens som en enkeltstående evne, som hvert menneske besidder i større eller mindre grad. Vi er alle begavede på forskellige måder. Gardner arbejder ud fra otte grundlæggende intelligenser: Den spatiale rumlige De rumligt begavede børn tænker i forestillinger og billeder og er følsomme over for mønstre og farver Den sproglige Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Den logisk-matematiske Disse børn tænker i ræsonnementer, problemløsning, tal og abstrakte mønstre Den krops-kinæstetiske Børn med denne intelligens tænker i ting der påvirker kroppen. Det indbefatter evnen til at bruge krop og hænder med stor færdighed. Den musikalske Musikalsk intelligente børn tænker i rytmer og melodier. De har en evne til at opfatte, samt bruge toner, rytmer og klangfarver.

23 Den interpersonelle Disse børn har evnen til at forstå andre og fungere i samspil med dem på mange måder Den intrapersonelle Børn med denne intelligens tænker dybt over tingene og holder det meste for sig selv. De har en evne til at forstå egne følelser, og hvem de i virkeligheden er. Den naturalistiske Børn der er begavet med denne intelligens har evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår. De mange intelligenser 22 23

24 Læringsstile I USA har man siden 1970 erne forsket i, under hvilke betingelser børn lærer bedst. Rita og Ken Dunn har med udgangspunkt i St. John s University i New York arbejdet med det amerikanske begreb Learning Styles. boks I mange år har følgende udsagn indenfor skoleverdenen fx pr. automatik haft støtte og gyldighed: Alle børn lærer bedst, når de sidder stille på en stol! Alle børn lærer bedst tidligt på dagen! Alle yngre børn skal have en yderst detaljeret trin-for-trin forklaring! Alle børn lærer bedst i grupper! Alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler! Forskningsresultater Den amerikanske forskning viser imidlertid noget andet. Fx: at giver man eleverne lov til regelmæssigt at bevæge sig fra et konkret fysisk læringsmiljø til et andet opnår de bedre læring, end hvis de skulle sidde stille på deres stol hele tiden, som der er tradition for i skolen. at elever opnår signifikant bedre indlæringsresultater, når de også får mulighed for at sidde på tæpper på deres stole, på gulvet, på sofaer eller et andet uformelt blødt møblement. at kun procent af børn i 6-7-årsalderen kan huske ca. 3/4 af, hvad de er blevet fortalt i løbet af en periode på 40 til 50 minutter! at hovedparten af børn i alderen i 6-11 år lærer bedst sidst på formiddagen. S. Caruthers og A. Young lavede i 1980 en undersøgelse med denne interessante konklusion. Det viste sig, at elevernes motivation, opførsel samt faglige resultater i faget matematik alle blev mærkbart forbedret, hvis eleverne fik lov til at lave opgaverne på den tid af døgnet, der passede den enkelte bedst. Dette tidspunkt varierede meget. Lige fra de globalt og holistisk orienterede børn, som foretrak at arbejde op ad dagen, til de mere analytisk orienterede, der foretrak at arbejde tidligt på dagen. at analytiske elever foretrækker at få en trin-for-trin -gennemgang af læreren, mens mere globalt orienterede elever foretrækker helheden først, så de kan forstå idéen med hele konceptet fra begyndelsen af. Faktum er, at undervises børn efter netop deres læringsstil, så lærer de nemmere og mere. at hovedparten af alle børn foretrækker at lære svært stof alene, hvilket de opnår bedre resultater med! Andre igen foretrækker at arbejde med svært stof sammen med andre. Det kan være parvis eller gruppevis med mere eller mindre deltagelse af læreren. at cirka 70 procent af børnene er meget påvirkelige af lysforholdene i læringsmiljøet. Dette skal forstås på denne måde, at mens nogle elever kræver veloplyste lokaler for at lære optimalt, lærer lige så mange børn faktisk bedst med svag eller dæmpet belysning. Ofte har det endda vist sig, at stærkt lys har gjort elever rastløse og hyperaktive.

25 Den analytiske skole Desuden viser det sig, at de fleste børn ved skolestarten i 6-7-årsalderen typisk er globalt orienteret, hvilket vil sige, at man tænker i helheder frem for elementer. I skolen møder de så en meget analytisk tradition, hvilket betyder, at vi underviser flertallet af børnene i indskolingen stik imod den måde, som de lærer bedst på! Op igennem skolegangen ændrer læringsstilen sig langsomt, idet eleverne tilpasser sig skolens og lærernes analytiske præg. Læringsstilen går altså generelt fra at være meget helhedsorienteret til at blive meget analytisk p.g.a. skolens fokusering på de analytiske læringsformer. Læringsstile, individ og fællesskab Idéen er, at hver enkelt elev er en del af et fællesskab med traditioner og normer men med hensynstagen til den enkeltes måde at lære på. I forskelligheden ligger styrken. Det vil sige, når børn er forskellige, skal de også behandles forskelligt, hvis de skal behandles retfærdigt. Man kan ikke lære nogen noget eller skabe de rette omstændigheder for læring, hvis ikke man ved, hvordan eleverne lærer. Man kan i princippet ikke undervise nogen, uden at man er klar over, hvordan de lærer. Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedre. Disse præferencer varierer fra person til person og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli. For at kunne kortlægge og tilgodese den enkelte elevs særlige måde at lære på har Dunn og Dunn udarbejdet en model over, hvilke stimuli der influerer på vores måde at lære på. Modellen bliver revideret i takt med, at forskningen indenfor Learning Styles frembringer nye betydningsfulde resultater. Selve modellen er opdelt i fem stimuli (fysisk miljø, følelsesmæssig, sociologisk, fysiologisk og psykologisk), som hver især rummer elementer, der påvirker vores måde at lære på. Der er forsket og bliver løbende forsket i hver eneste af de enkelte elementer. De mange intelligenser 24 25

26 Følgende stimuli og elementer påvirker os i vores måde at lære Det fysiske miljø Lyd Lys Temperatur Design af møbler Det følelsesmæssige Motivation Udholdenhed Ansvarlighed Struktur Det sociale At arbejde alene At arbejde parvis At arbejde med kammerater At arbejde i et team At arbejde med autoriteter, fx lærere, pædagoger eller forældre At have behov for variation i de sociale arbejdsformer Det fysiologiske Perceptuelle forcer: Visuel (se), audiotiv (høre), kinestetisk (bevæge) og taktilt (røre). Behov for mad og drikke (mens læring foregår) Tidspunkt på dagen Behov for bevægelse Det psykologiske Global elev (lærer igennem helheder) Analytisk elev (lærer igennem elementer) Den impulsive elev Den refleksive elev

27 Den svenske forsker og underviser Lena Bostrøm definerer begrebet læringsstil som: Hvordan man koncentrerer sig, absorberer, bearbejder og bibeholder ny information. Hun taler om tre former for informationsbearbejdning: Holistisk læring: Man tænker i helheder Sekventiel læring: Man tænker analytisk Fleksibel læring: Man kan tilpasse sin læringsstil efter behov Endvidere taler hun om fire sansekanaler, som er vigtige at have kendskab til i forbindelse med læring: Den kinæstetiske sans: Kroppen er med i læringssituationen Den taktile sans: Man lærer gennem berøring og praktisk arbejde Den visuelle sans: Behov for at iagttage, se, mens man lærer Den auditive sans: Behov for at tale, lytte, diskutere

28