Forudsætninger for budgettet

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Byrådets årlige budgetlægning tager udgangspunkt i den økonomiske politik, som blev vedtaget af byrådet d. 30. april Af politikken fremgår det bl.a., at: Det strukturelle overskud skal være tilstrækkeligt stort til, at der kan afholdes anlægsudgifter og udgifter til lån, afdrag, finansforskydninger og renter uden kassetræk. Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Regeringsaftalen er omdrejningspunktet for kommunernes budgetlægning og indgås hvert år i juni måned. Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen (kassebeholdningen) må ikke komme under 100 mio. kr. 1 Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 % af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Budgetoversigt mio. kr Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Strukturelt driftsbalance Renteudgifter netto Afdrag på lån Umiddelbart råderum til anlæg Anlæg Forsyningsområdet Øvrige finansielle poster, lån m.v kasseforbrug/opsparing* *positivt tal betyder et budgetmæssigt underskud i det pågældende år, som finansieres via et træk på kassen. Som det fremgår af ovenstående er det vedtagne budget 2016, selvom det indeholder effektiviseringer for i alt -66 mio. kr., endnu ikke i balance. Mangler råderum til det ønskede anlægsniveau på gennemsnitligt 120 mio. kr. årligt. Bevirker et samlet kassetræk i budgetperioden på 247 mio. kr. Udvikling i likviditeten Kommunens kassebeholdning har i de senere år ligget på gennemsnitligt ca. 300 mio. kr. 1 Efter kassekreditreglen skal gennemsnittet af den daglige likviditet set over de seneste 365 dage være positiv.

2 Det vedtagne budget indebærer imidlertid et samlet træk på kassen i de kommende år. Budgetåret 2016 er næsten i balance, hvilket ikke gælder for overslagsårene, idet der forudsættes et samlet kassetræk i budgetperioden på 247 mio. kr. Dette scenarie er selvfølgelig ikke holdbart, hvorfor forligspartierne bag budgetforlig 2016 er enige om at fortsætte arbejdet med at effektivisere driften, så der senest med udgangen af 2017 er implementeret yderligere besparelser med henblik på tilvejebringelse af en langsigtet balance. Likviditetsprognose Løbende likviditet Gns. likviditet Minimum ifølge øk. politik dec-14 mar-15 jun-15 sep-15 dec-15 mar-16 jun-16 sep-16 dec-16 mar-17 jun-17 sep-17 dec-17 mar-18 jun-18 sep-18 dec-18 mar-19 jun-19 sep-19 dec Kommunernes økonomiske ramme for 2016 Rammerne for kommunernes budgetlægning fastsættes i en årlig økonomiaftale, som hvert år i juni måned aftales mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. De årlige økonomiaftaler indeholder rammerne for den samlede kommunale økonomi, skatter, drifts- og anlægsrammer, mulighed for låneoptagelse m.v., og sikrer via et statsligt balancetilskud, at kommunernes samlede økonomi for det kommende år er i balance. De årlige aftaler tager udgangspunkt i Budgetloven fra 2012, som indeholder langsigtede udgiftsrammer for den offentlige økonomi, sanktionsmuligheder over for kommunerne såfremt rammerne ikke overholdes m.v. Den 3. juli blev der indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL. Aftalen indeholder rammerne for 2016 budgetlægningen, og indebærer betydelige ændringer for den kommunale budgetlægning i de kommende år. Den største ændring består i indførelse af et nyt omprioriteringsbidrag på -1 % årligt. I praksis betyder dette at Frederikssund kommune skal optimere sin drift med 18 mio. kr. årligt, hvilket betyder samlede besparelser i perioden på i alt 72 mio. kr. Regeringens begrundelse for indførelse af det nye omprioriteringsbídrag er, at man inden for den nuværende samlede offentlige sektor vil skabe et økonomisk råderum til udvikling af denne. Det kan derfor ikke udelukkes nogle af disse omprioriteringsmidler efterfølgende vil blive prioriterede/tilbageført til kommunale opgaver.

3 Dette afspejles allerede i Økonomiaftalen for 2016, idet det er forudsat at 14 mio. kr. af omprioriteringsbidraget på -18 mio. kr. i 2016 tilbageføres til kommunen. Der er helt ekstraordinært ingen bindinger på hvad de ekstra midler i 2016 skal benyttes til, men det må forventes at fremtidige midler vil blive prioriteret til nye opgaver/serviceniveauer. I overslagsårene har Frederikssund kommune udelukkende budgetlagt med det årlige omprioriteringsbidrag på -1 %, idet det først i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger vil blive aftalt, hvorvidt det er regionerne, staten eller kommunerne der fremadrettet vil få andel i bidraget. Af yderligere elementer i økonomiaftalen for 2016 kan nævnes: En samlet anlægsramme på 16,6 mia. kr., hvilket er 1,5 mia. mindre end den udmeldte ramme til budget Kommunernes samlede anlægsudgifter skal holdes indenfor den udmeldte ramme. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Frederikssund kommune andel af puljen udgør -11,688 mio. kr. årligt, og har i lighed med en række andre kommunerne forudsat, at dette finansieringstilskud vil blive videreført i de kommende økonomiaftaler for Lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommune. Frederikssund kommune ansøgte om låneoptagelse fra denne pulje, men fik afslag. Pulje på 325 mio. kr. i 2016 som et ekstraordinært integrations- og investeringstilskud, som følge af at kommunerne forventes at modtage ekstraordinært mange flygtninge i 2016 Frederikssund kommunes andel udgør -3,324 mio. kr. Pulje på 200 mio. kr. til kommuner som vælger at nedsætte skatten. Frederikssund Kommune forventes i 2016 at modtage -2,051 mio. kr. fra denne pulje, svarende til 75% af provenuetabet i forbindelse med nedsættelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme fra 2,500 til 1,250 promille. Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Driftsudgifterne I kr. Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget fordeling i % Serviceudgifter ,3% Overførsler ,6% Forsikrede ledige ,9% Centrale refusionsordning ,5% Aktivitetsbestemt medfinansiering ,1% Ældreboliger ,6% Pris- og lønregulering Samlede driftsudgifter ,0%

4 Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. I de senere år har kommunerne dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med Regeringsaftalen. For 2016 udgør servicerammen 237,4 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (sigtepunkt) udgør mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i niveauet fra det vedtagne budget 2015, korrigeret for den seneste pris- og lønudvikling, nye lovtiltag m.v. Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for serviceudgifter, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2016 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 23,4 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. Det vedtagne budget 2016 indeholder serviceudgifter for i alt mio. kr., altså ca. 20 mio. kr. mindre end kommunens sigtepunkt på mio. kr. Kommunernes Landsforening har foretaget en foreløbig opgørelse på de samlede kommunale budgetter for Denne opgørelse viser at de samlede driftsudgifter er 50 mio. kr. under den aftalte ramme, mens de samlede anlægsbudgetter er 200 mio. kr. over. Det er det samlede resultat for den kommunale budgetlægning som afgør hvorvidt regeringen vil iværksætte sanktioner overfor kommunerne. Der vil derfor ikke blive udmøntet en budgetsanktion i 2016, idet regeringen har anerkendt det opgjorte resultat. Det skal dog bemærkes at der også er tilknyttet en sanktionsmulighed til regnskabsresultatet, såfremt dette afviger fra det vedtagne budget, hvorfor der i løbet af 2016 vil være behov for en stram økonomistyring. Frederikssund Kommunes serviceudgifterne på mio. kr. svarer til 74,3 % af de samlede driftsudgifter på i alt 2,680 mia. kr. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., som er områder, hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Det vil sige, at for kommunerne samlet set vil evt. mer- eller mindreudgifter på området ikke påvirke nettoresultatet. For den enkelte kommune derimod kan der godt ske en påvirkning af nettoresultatet. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Der er budgetlagt med overførselsudgifter for i alt 444 mio. kr., hvilket svarer til 16,6 % af de samlede driftsudgifter. Den 1. januar 2016 iværksættes en refusionsreform på beskæftigelsesområdet. Der er tale om en reform af statens refusion af kommunernes udgifter til offentlig forsørgelse af ledige. Med reformen indføres et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af forsørgelsesydelser og falder over tid. Reformen skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får ham eller hende tilbage i job. Reformen betyder, at statens refusion af forsørgelsesudgifterne fremover reduceres over tid på følgende måde: 0-4 uger 80 %, 5-26 uger 60 %, uger 40 % og over 52 uger 20 %.

5 Formålet med reformen er at give kommunerne en stærkere tilskyndelse til at få ledige i beskæftigelse end ellers. Reformen bevirker at kommunens udgifter til overførsler umiddelbart stiger. Kommunerne kompenseres dog via tilretninger i tilskuds- og udligningssystemet, samt et forhøjet bloktilskud, men ændringen vil bevirke at der fremadrettet vil være et større fokus på at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats, så den er så effektiv som mulig. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på 79 mio. kr., hvilket svarer til 2,9 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 191 mio. kr., hvilket svarer til 7,1 % af de samlede driftsudgifter. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra beboerne. Under driften budgetteres med en indtægt, som anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét. Rammen udgør 16,6 mia. kr., hvilket er 1,5 mia. kr. mindre end den udmeldte ramme til budget Kommunerne er forpligtiget til at overholde den udmeldte anlægsramme i budgetlægningen for 2016, men i modsætning til rammen for kommunale serviceudgifter, er der ikke nogen umiddelbar sanktion, såfremt målet ikke overholdes i de kommunale regnskaber. Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2016 viser, at kommunerne budgetterer med et samlet anlægsniveau på 16,8 mia. kr. i 2016, hvilket er knap 0,2 mia. kr. højere end aftalt. Samtidig budgetteres med serviceudgifter som er ca. 0,05 mia. kr. lavere end aftalt, hvorfor regeringen har besluttet at acceptere resultatet. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 143,6 mio. kr. i 2016, et niveau der er afstemt med det samlede aftalte anlægsniveau for kommunerne.

6 For at understøtte investeringsniveauet indeholder 2016 aftalen en udmøntning af 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i I lighed med de senere år fordeles tilskuddet som en del af bloktilskuddet, hvorfor de tidligere krav om 50% kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ikke er gældende i Set over hele perioden vil der blive foretaget anlægsinvesteringer for i alt 515 mio. kr. i Frederikssund kommune. Et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft. De forholdsvise store salgsindtægter primært i 2016, vedrører salg af byggeretter i Vinge, til et udviklingsselskab som forventes dannet i Anlægsinvesteringer mio. kr I alt Udgifter 190,1 124,6 118,9 81,8 515,4 Indtægter -124,8-50,6-10,7-7,3-193,4 Nettoudgifter 65,3 74,0 108,2 74,5 322,0 Der henvises til de specielle budgetbemærkninger for det samlede anlægsbudget, med hensyn til en nærmere beskrivelse af de konkrete anlægsprojekter. Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2016 er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto-merforbrug overføres til det efterfølgende år. Netto-mindreforbrug (restbudgetter) overføres ikke til det følgende år, men til det næstfølgende. Dvs. at eventuelle restbudgetter for 2014 overføres til 2016, hvorved beløbene kan blive indarbejdet i det oprindelige budget Det vedtagne budget 2016 indeholder derfor uforbrugte driftsmidler fra regnskab 2014, svarende til 20,6 mio. kr. Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. Med henblik på at sikre en større fleksibilitet i økonomistyringen er der fra og med 2016 foretaget en række ændringer i politikområderne forstået på den måde, at en række steder og funktioner under politikområdet administration mv. er blevet flyttet ud under decentrale politikområder.

7 Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Detaljeret pris- og lønudvikling 2015/16 incl. reg. tidl. år * 2016/ / /19 Lønninger 1 1,18 2,26 2,10 2,10 Fødevarer 2.2 0,92 1,70 1,70 1,70 Brændsel og drivmidler 2.3-3,92 1,70 1,70 1,70 Køb af jord og bygninger 2.6 7,16 1,70 1,70 1,70 Anskaffelser 2.7 1,17 1,70 1,70 1,70 Øvrige varekøb 2.9 0,33 1,70 1,70 1,70 Tjenesteydelser uden moms 4.0 0,85 1,60 1,60 1,60 Entreprenør/håndværkerydelser 4.5 2,70 1,50 1,50 1,50 Betalinger til staten 4.6 1,14 2,07 1,96 1,96 Betalinger til kommuner 4.7 1,14 2,07 1,96 1,96 Betalinger til regioner 4.8 0,94 1,73 1,63 1,63 Øvrige tjenesteydelser 4.9 0,85 1,60 1,60 1,60 Tjenestemandspensioner m.v ,31 2,26 2,10 2,10 Overførsler til personer 5.2 1,40 1,40 1,40 1,40 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 1,30 3,20 3,20 3,20 Indtægter 7 1,14 2,07 1,96 1,96 Finansindtægter 8.6 1,40 1,40 1,40 1,40 Interne overførsler 9 0,94 1,78 1,74 1,74 *reguleringen vedrørende tidligere år omfatter årene 2013/14 og 2014/15 Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og -vedtagelsen, udviser følgende hovedtendenser: De tidligere års fald i antallet af 0-5 årige slår i de kommende år igennem på antallet af 6-16 årige, som falder med 424 (6,5 pct.) frem mod 2019, hvor der i perioden kun var tale om et fald på -159 (2,4 pct.).

8 I forhold til de erhvervsaktive i alderen årige er det sket et fald på 436 (1,7 pct.) siden 2011, mens der frem mod 2019 ses en stigning på 110 (0,4 pct.) altså reelt status quo. I perioden er der sket en markant stigning i antallet af årige på (16,1 pct.). Frem mod 2019 sker der et mærkbart fald i væksten, men der er dog stadig tale om en stigning 359 (4,5 pct.). Til gengæld tiltager væksten i antallet af 80+ årige. Der ses således en stigning på 464 (27,0 pct.) frem mod 2019, mens stigningen i perioden udgjorde 155 (9,9 pct.). Helt overordnet betyder denne udvikling, med færre skolebørn og flere plejekrævende ældre, at der i den kommende budgetperiode fra vil skulle flyttes budgetmidler fra primært skoleområdet til ældreområdet, for at kunne opretholde et uændret serviceniveau. Denne øvelse håndteres via den årlige demografiregulering, som er nærmere beskrevet nedenfor. Befolkningsudviklingen på fire års sigt årige årige årige årige år I alt Befolkningsudviklingen på langt sigt prognose 2015 prognose DKS' prognose

9 Befolkningssammensætning årige årige årige 6 16 årige 0 5 årige For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2015 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for eksempelvis skoleklasser, børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Et fald i efterspørgslen efter en kommunal ydelse, eksempelvis fald i antallet af skolebørn, vil derfor betyde at der flyttes udgifter fra det pågældende område. Det er vigtigt at pointere at en sådan omflytning indebærer at det kendte serviceniveau fortsat kan opretholdes, idet området fortsat vil opretholde den samme bevilling pr. skolebarn. Demografipuljerne gør det muligt at afsætte de forventede udgifter i budgettet, for at sikre et uændret serviceniveau i den kommende budgetperiode. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på skoleområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår neden for. Nedenstående tabel indeholder demografireguleringer indlagt i det vedtagne budget Negative tal bevirker at der grundet en forventet mindre efterspørgsel, fjernes budgetmidler fra det pågældende område, mens positive tal bevirker at området grundet en forventet stigende efterspørgsel, tilføres yderligere budgetmidler.

10 Demografipuljer (alle beløb i kr.) Demografireguleringen er nærmere beskrevet under de enkelte politikområder. Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede fra Udskrivningsprocent: 25,4 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres til 1,25 promille. (fra 2,5 promille i 2015) Dækningsafgift af forskelsværdi af forretningsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi* offentlige ejendomme 1,25 promille 15,00 promille 8,75 promille *Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). Tilskud til skattenedsættelse Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Det er dog samtidig en forudsætning at det samlede kommunale skatteniveau ikke forhøjes for kommunerne under ét, hvorfor det forudsættes at en række kommunerne tilsvarende sætter skatten ned. For at tilskynde en række kommunerne til at sætte skatten ned, er der afsat en statslig finansieringspulje, som bevirker at kommuner der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af deres provenuetab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør i % af provenuetabet, 2017 og % og i %. Fra 2020 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. Denne ordning bevirker at Frederikssund Kommune vil modtage en delvis kompensation til dækning af provenuetabet, som følge af sænkelsen af dækningsafgiften vedrørende forretningsejendomme fra 2,5 1,25 promille fra

11 Provenutab ved at reducere dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme fra 2,50 til 1,25 promille Beregnet provenuetab og frem kr. Provenuetab ved en nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme fra 2,50 til 1,25 promille 2,736 2,859 2,985 3,152 Forventet kompensation Provenutab efter kompensation 684 1,430 1,493 2,364 3,309 I har der ligeledes været mulighed for at blive kompenseret for provenutabet ved skattenedsættelser. Frederikssund Kommune modtager som følge heraf en delvis kompensation for sænkelse af udskrivningsprocenten i 2013 med 0,5 % fra 25,9 til 25,4 %, samt nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2014 med 2,45 promille samt 2015 med yderligere 2,50 promille. Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen har kommunerne valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 på 7.617,1 mio. kr. Ved en skatteprocent på 25,4 medfører dette et provenu på 1.934,8 mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i , mens der blev selvbudgetteret i 2007 og Overslagsårene er budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning. Udskrivningsgrundlaget Statsgaranti mio. kr. Udskrivningsgrundlaget for personskat Udskrivningsprocent 25,4% 25,4% 25,4% 25,4% Kommunal indkomstskat Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i alt er i 2016 er budgetteret til 2.752,8 mio. kr. Statsgarantien omfatter en stor del af tilskuds- og udligningsbeløbene. Disse beløb er udmeldt af Økonomiog Indenrigsministeriet. Ligesom for personskatternes vedkommende er de selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb i overslagsårene budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning.

12 Skatter, tilskud og udligning Statsgaranti mio. kr. Skatter i alt Tilskud og udligning i alt Skatter, tilskud og udligning i alt Skatter De samlede skatteindtægter er fordelt på: kr. Personskat Grundskyld Selskabsskat Dækningsbidrag Øvrige skatter Skatter i alt Personskatterne er budgetteret med KLs model, dog ikke 2016 hvor der er valgt statsgaranti. Grundskyld: Grundskyldspromillen skal mindst være 16 promille og må maksimalt være 34 promille. I Frederikssund Kommune er grundskyldspromillen 32,5. Kommunens afgiftspligtige grundværdier, ekskl. landbrug m.v., udgør 9.142,9 mio. kr. Ved en grundskyldspromille på 32,5 medfører dette et provenu på 297,1 mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier vedr. landbrug m.v. udgør 913,7 mio. kr. For disse er grundskyldspromillen på 7,2, hvorved provenuet bliver 6,6 mio. kr. Det samlede, beregnede provenu for grundskylden i 2016 udgør hermed 303,7 mio. kr. Der er imidlertid budgetlagt med en forventning om at der vil skulle ske en tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld, med udgangspunkt i de såkaldte RAFN sager. Der er budgetlagt med en forventet tilbagebetaling på 3,0 mio. kr. i 2016, hvorfor det forventet nettoprovenue vedrørende grundskyld udgør 300,7 mio. kr. i Der er begrænsning på, hvor meget grundskylden må stige hvert år. Stigningen kan ikke være større end den såkaldte reguleringsprocent. Denne fastsættes årligt, men kan højst være 7 %. Større værdistigninger slår således igennem på skatten med en vis forsinkelse, og grundskylden har derfor været stigende i en årrække, også efter 2007 trods store prisfald på ejendomsmarkederne. Selskabsskat er den kommunale andel af selskaber, der er hjemhørende i kommunen. Det budgetlagte beløb i 2016 er endeligt, og vedrører det faktiske regnskabsresultat for Overslagsårene er budgetlagt med udgangspunkt i regnskab 2013, og fremskrevet svarende til KL s forventninger. Dækningsbidrag: Der kan opkræves dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme, forskelsværdi af offentlige ejendomme og forskelsværdi af erhvervsejendomme. Satserne for disse er i 2015 henholdsvis 15,00 promille, 8,75 promille og 1,25 promille. De to førstnævnte svarer til den maksimale sats, mens loftet for forretningsejendomme er 10 promille.

13 Grundværdier af statslige og andre offentlige ejendomme er 106,6 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 1,6 mio. kr., grundlaget for forskelsværdi af offentlige ejendomme er 497,5 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 4,4 mio. kr. og grundlaget for forskelsværdi af forretningsejendomme er 2.188,7 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 2,7 mio. kr. Det totale beregnede provenu er hermed 8,7 mio. kr. Øvrige skatter er dødsbobeskatning. Tilskud og udligning Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Kompensationen for skattenedsættelsen i 2013 og reduktion af dækningsbidraget i 2014, 2015 samt 2016 registreres også under tilskud og udligning. De samlede indtægter fra tilskud og udligning er fordelt på: kr. Kommunal udligning Statstilskud Betinget balancetilskud Kompensation vedr. skattenedsæt. til 25,4 fra Kompensation dækningsafgift 5 prm. fra Kompensation dækningsafgift 2,5 prm. fra Kompensation dækningsafgift 1,250 prm. fra Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Udviklingsbidrag til regionen Tilsvar Hovedstadsudligningen Ansøgning 19 til kom. i Hovedstaden med øk.vanskeligheder Beskæftigelsestilskud inkl. midtvejsregulering Bidrag/tilskud kom. med høj andel af sociale problemer Tilskud til bedre dagtilbud Statstilskud generelt løft ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Investeringstilskud integration Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Midl. overgangsordning ref. omlægning integrationsomr Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt

14 Det betingede balancetilskud på 23,4 mio. kr. bliver kun udbetalt, hvis kommunerne under ét overholder servicerammen. Jf. afsnittet om servicerammen på s I modsætning til de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb som beregnes på baggrund af objektive kriterier, skal der ansøges om tilskud efter 19 til kommuner i Hovedstaden med økonomiske vanskeligheder. Frederikssund Kommune har ansøgt og har fået tildelt 11,004 mio. kr. i Idet Frederikssund de sidset mange år har ansøgt, og fået bevilget midler fra denne pulje, er der budgetlagt med et forventet tilskud på 5 mio. kr. årligt i de kommende år. Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 557,8 mio. kr. primo I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til kommunale ældreboliger. Nedenstående søjlediagram viser den forventede udvikling af gælden fra år Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. Gæld, lånoptagelse og afdrag kr. Gæld primo året* Ny lånoptagelse Afdrag Gæld ultimo Den langfristede gæld vil i budgetperioden blive nedbragt med ca. 62 mio. kr. (se ovenfor). Renter og afdrag (eksl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger.

15 50 Kapitalomkostninger 40 mio. kr Afdrag Renter Afdrag En stor del af kommunens gæld er optaget som annuitetslån, hvor ydelsen som udgangspunkt er fast i hele lånets løbetid. Afdrag detaljeret kr. Afdrag på lån optaget inden Afdrag på ny lånoptagelse Afdrag i alt *Eksl. gæld vedr. ældreboliger og leasing Lånenes løbetid Gælden eksl. ældreboliger udgør 557,8 mio. kr. primo 2016 (FORVENTET nov. 2015). Gælden er fordelt på 12 lån, som udløber i perioden 2024 til Det største lån, som primo 2016 har en restgæld på 260 mio. kr., udløber i Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. Kommunekredits budgetmodel bruges til at budgettererenteudgifterne. I modellen er den variable rente 0,75 % i 2016 og 1,1 % i 2017 og 1,5 % i 2018 og For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps. Primo 2016 er 351 mio. kr. (FORVENTET nov. 2015) svarende til 63 % af gælden afdækket af swaps, det vil sige fastforrentet. I 2015 har den variable rente været under 0,5 %. Modellen forudsiger således en stigning i den variable rente fra , om end det er fra et meget lavt niveau. På den måde er der indbygget en buffer til forventede rentestigninger på den del af gælden, der ikke afdækket af swaps.

16 Renter på lån eksl. Ældreboliger mio. kr. Kommunekredit lån mm 4,0 5,3 6,7 6,0 Swaprenter 9,1 7,2 5,4 4,9 Renter på lån optaget i budge 0,1 0,5 0,8 1,1 Andet 0,2 0,2 0,2 0,2 Renter på alm. lån i alt 13,4 13,2 13,1 12,2