JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING"

Transkript

1 JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING Fra systemkrise til grøn økonomi

2 Indhold 1. Mind the gap Den finansielle krise Den økologiske krise Systemkrisen Vækstens umulige aritmetik Økonomernes krise Et spørgsmål om lykke Den Store Omstilling Forandringskræfter I mellemtiden Tak Aktører for en grøn økonomi Noter Register...219

3 Mind the Gap»Gennem det meste af det forgange århundrede blev den økonomiske vækst befordret af, hvad der så ud som en urokkelig sandhed: Rigeligheden af naturlige ressourcer. Vi gravede os til vækst. Vi brændte os vej til velstand. Vi troede på forbrug uden konsekvenser. Den tid er forbi. (...) På sigt er den model en opskrift på nationale katastrofer. Den er en global selvmordspagt.det er let at sige ordene bæredygtig udvikling, men for at realisere den må vi være klar til at foretage store omstillinger i vores livsstil, vore økonomiske modeller, vor sociale organisering og vort politiske liv.«fn s generalsekretær Ban Ki-moon, 28. jan Man kan stadig høre den på Embankment Station i The Tube, Londons undergrundsbane. Den myndige, næsten militaristiske herrestemme, tilhørende en lydtekniker ved navn Peter Lodge, som lige siden 1968 har gentaget budskabet tre gange ved hver togankomst: Mind the Gap! Pas på mellemrummet! Advarslen blev introduceret, fordi der bl.a. på denne station var lovlig stor afstand mellem togtrinnet og den buede perron. London Underground skulle ikke risikere, at nogen trådte ved siden af og forsvandt i mellemrummet, længere ned i undergrunden. Peter Lodges markante røst er i dag de fleste steder erstattet af en mere indsmigrende kvindestemme, men budskabet er det samme: Pas på mellemrummet. Det er et passende budskab. I en tid med foruroligende stor afstand mellem her, hvor vi står, og der, hvor vi gerne vil hen. Den globaliserede økonomi, præget af den vestlige civilisations normer og praksis, befinder sig i dag i en eksistentiel krise, der i mange lejre ryster

4 tilliden til den hidtidige udviklingsmodel og skaber dyb rådvildhed om traditionelle svars gyldighed. Alle politiske bestræbelser går i øjeblikket ud på at genskabe den kendte orden med stabil vækst, høj beskæftigelse og sikker velfærd. Vi skal have gang i hjulene igen, vi skal tilbage på sporet. Men det er, som om vi er faret vild i et spejlkabinet, hvor ingen vej fører ud i lyset. Hvor end man vender sig hen, stiller nye forhindringer sig i vejen. Forsøger man at håndtere én side af krisen, forværrer man en anden. Som i EU s finansielle krise, hvor store underskud, vildtvoksende gæld og kreditorpres kalder på dramatiske nedskæringer og indgreb i landenes offentlige budgetter, blot med den konsekvens, at økonomien går i minus og gør det umuligt at skabe den vækst, der kunne bringe landene ud af gældsfælden. Eller som i forholdet mellem økonomi og økologi, hvor dilemmaet er, at hvis det skulle lykkes at få gang i den økonomiske vækst igen, så vil det med sikkerhed betyde ny vækst i udledningerne af CO 2 og dermed på sigt forværrede klimaproblemer, som i sig selv vil undergrave væksten. Tilsvarende vil ny vækst betyde et stærkere opadgående pres på olie-, råvare- og fødevarepriserne med nye kriser og ny bremse på væksten som konsekvens. Et tredje paradoks er den kendsgerning, at skellet mellem rige og fattige er vokset i stort set alle de store økonomier og derfor også på globalt plan, på trods af at kagen, der skal deles, er blevet større gennem mange årtier. DEN STORE OMSTILLING 8 Der rumsterer i dag en udbredt fornemmelse af, at dette er en dybere systemkrise. At der er noget i selve den økonomiske model, som ikke længere holder. Et misforhold mellem den størrelse, den globale økonomi efterhånden har antaget, og planetens bæreevne. I tilgift nages mange af den fornemmelse, at vi vist egentlig ikke bliver lykkeligere, i takt med at vi øger den materielle velstand. Det er, som om væksten i den forstand har leveret, hvad den formår. Samtidig er der en rimelig klar fornemmelse af, hvor vi gerne vil hen. Til en langtidsholdbar økonomi, der er i balance med sit naturgrundlag og evner at fremme lighed og menneskers trivsel. En bæredygtig grøn økonomi tales der om i året, hvor verden med Rio+20-topmødet gør status over de opnåede eller udeblevne resultater, siden diskussionen om miljø og udvikling for alvor blev sat på den globale dagsorden via FN s topmøde i Rio de Janeiro i Men mellemrummet kan opleves som en afgrundsdyb, ikke passabel kløft. På den ene side af kløften er man optaget af den akutte krise, hvor genska-

5 belse af vækst er den altoverskyggende prioritet. Som tingene opleves i den vestlige verden lige nu, er nulvækst det sidste, man kan ønske sig. På den anden side af kløften er man optaget af den langsigtede krise, hvor alternativer til væksten, som vi kender den, er udfordringen. Hvordan ser den bro ud, som kan bære os herfra og dertil? Fra en økonomi, der er designet til vækst og hastigt destabiliseres, hvis væksten udebliver, til en økonomi, der er designet til at fungere i ligevægt? Ironien er, at hvis dagens krise i vækstøkonomien får lov at udvikle sig yderligere med tiltagende arbejdsløshed, social uro og politisk destabilisering i flere lande, så bliver det sværere at finde samfundsmæssigt overskud til velordnet omstilling til en langtidsholdbar økonomi, som kan fungere uden den traditionelle, ikkebæredygtige vækst. Det værste scenario er måske, hvis vi i den aktuelle situation lige akkurat evner at afværge det store sammenbrud i f.eks. eurozonen eller den amerikanske økonomi og humper videre med et vingeskudt, destabiliseret system, der holdes sammen ved hjælp af kortsigtede krisepakker, et barberet velfærdssystem, teknokratstyre på bekostning af demokrati samt nødhjælp fra IMF (med Kina som donor) et system, der humper videre med kortvarige og begrænsede udbrud af vækst, fra krise til krise uden egentligt kollaps, men også uden evne til grundlæggende reform og omstilling. Den amerikanske historiker og økonom Gar Alperovitz, University of Maryland, er en af dem, der beskriver dette som den faktiske udvikling i dagens USA. 2 Man kan også sige, at the gap, kløften, er en kommunikationskløft. På den ene side står økonomerne : dem, der kender til mekanismerne i en kapitalistisk markedsøkonomi som vores og er optaget af at smøre systemet. På den anden side står økologerne : dem, der kender til planetens grænser og økosystemernes bæreevne og er optaget af at afværge ødelæggende kollisioner. For de sidstnævnte er tilstedeværelsen af grænser en selvfølgelighed, kendt fra biologistudiets dag ét. For de førstnævnte er grænser noget, man kan substituere eller afkoble sig ud over. Hidtil har de to fagligheder ikke imponeret ved evnen til at tale og tænke sammen. Kløften er også en ideologisk kløft. Mellem den liberale position, som afviser nødvendighedsargumenter, tendenser til tvang og grænsesætning samt fastholder retten til det frie valg, koste hvad det vil. Og på den anden side den socialistiske position, som ser den samfundsmæssige styring af både markedet og den enkeltes selvrealiseringsdrift som legitim og nødvendig. Endelig og ikke mindst er kløften en konflikt mellem interesser. Mind the Gap 9

6 Mellem dem, der har levet af den gamle økonomi og føler eksistens og indtjeningsgrundlag truet af en mulig omstilling, og så dem, hvis forretningside er baseret på den ny økonomi. Firkantet sagt: olieselskaber over for vindmølleproducenter. Den fossile industri vs. den grønne industri. Denne bog vil tre ting: fremlægge dokumentationen for, at vi ikke står over for en traditionel og forbigående krise, men en mere fundamental systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen og alle afspejler, at den globale økonomi er i færd med at overskride sine naturgivne grænser argumentere for, at der af samme grund er behov for helt grundlæggende forandringer af økonomien, reelt forandringer så epokegørende og derfor vanskelige, at de er sammenlignelige med de tidligere store spring i civilisationens historie: skiftet fra jæger-samler-kultur til landbrug, fra landbrug til industrisamfund samt fra industrisamfund til informations- og netværksøkonomi beskrive, at der i disse år faktisk breder sig en hastig erkendelse af et sådant behov for Den Store Omstilling, og at der på mange niveauer i samfundet og mange steder på kloden udfoldes ihærdige, begavede og opløftende bestræbelser på at beskrive og afprøve, hvordan en sådan ny økonomi, en grøn økonomi, kan realiseres og fungere. DEN STORE OMSTILLING 10 Omstillingen er et langsigtet projekt, men som bekendt består det lange sigt af en ophobning af korte sigt, så dagens kortsigtede handlinger må nødvendigvis pege frem mod det langsigtede mål, ikke bort derfra. Hvis diverse aktuelle kriseindgreb foregår atomiseret og uden en overordnet, sammenhængende og langsigtet vision, så vil de enkelte indgreb ende med at uddybe kløften, forværre den overordnede systemkrise og på sigt bringe os fra asken i ilden. Dermed trues blandt meget andet også selve demokratiet, fordi den efterhånden knapt tilmålte tid, der vil være til rådighed, ikke levner plads til det. Indførelsen under indtryk af krisen af teknokratstyre i flere sydeuropæiske lande, overdragelsen af national budgetkontrol fra EU-landes parlamenter til Bruxelles samt politikernes fuldstændige fokusering på markedet som udviklingens overdommer er ildevarslende tegn i den retning.

7 Jeg oplever, at vi i dag for alvor står med ryggen mod muren. Men jeg oplever heldigvis også, at der i øjeblikket blandt mange forskellige aktører udvikler sig en stadig klarere forståelse af de forandringer, der er behov for. Som et nyt mønster, der er ved at blive sig selv bevidst. Jeg har fulgt og taget del i debatten om økonomien og økologien i de 40 år, den har løbet, og det betyder, at jeg ikke nærer nogen illusioner om pludselige gennembrud, forkromede globale beslutninger eller kampagneagtige massemobiliseringer, der med ét ændrer alt. Det betyder imidlertid også, at jeg tydeligt kan se starten på en historisk, skelsættende og langvarig omstillingsproces. Men det haster. Det afgørende er, at vi tager de første skridt, før toget er kørt. Så vi ikke risikerer at træde ud i den blå luft.»it s too late to be a pessimist«siger Yann Arthus-Bertrand, den franske fotograf bag filmen Home om vor smukke, skrøbelige planet. 3 Så sandt. Mind the Gap 11

8 I Den store omstilling dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på overbevisende og foruroligende vis, hvordan den kendte globale udviklingsmodel for vækst er kommet til kort. De gamle svar duer ikke længere der er behov for en grundlæggende og epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi. Mens europæiske politikere og internationale finansfolk fortsat kæmper indædt for at normalisere situationen og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser. Den store omstilling beskriver, hvordan en grøn økonomi kan se ud, og skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve en ny ligevægtsøkonomi, som kan fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den; at komme herfra og dertil. Denne vej beskriver forfatteren.

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge Den Nødvendige Revolution Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden Peter senge bryan smith nina kruschwitz joe laur sara schley Den nødvendige revolution

Læs mere

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium

Læs mere

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Forår 2013 Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Det er længe siden, der har været så meget fokus på produktivitet, som tilfældet er nu. Det

Læs mere

Hvad sker der med EU?

Hvad sker der med EU? Hvad sker der med EU? Interviews med David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun Udgivet af Radikalt EU-kritisk Netværk Indhold side EU's hidtidige udvikling af Sven Skovmand 4 En føderal stat

Læs mere

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret.

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012 En hyldest til MED-systemet Festskrift 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord Forord Side 3 FTF & OAO Tillidsreform og nye partnerskaber Side 4 Bente Sorgenfrey, Formand FTF OAO om MED-systemet Side 8 Dennis

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Om topledelse i det offentlige Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Indsigt, erfaringer og nye veje til vækst og velfærd Medvirkende: Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Birgit Fogh Rasmussen, Lemvig Kommune,

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lykkeforskning og personalismens værdier

Lykkeforskning og personalismens værdier Lykkeforskning og personalismens værdier Af Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning Ambitionen bag den voksende interesse for lykkeforskning synes at have træk til fælles med det personalistiske

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien C I V I S T I Magazine Citizen Visions on Science Technology and Innovation et kig ud i fremtiden Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde

Læs mere

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere