DI ANALYSE. Modernisering af den offentlige sektor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE. Modernisering af den offentlige sektor"

Transkript

1 DI ANALYSE Modernisering af den offentlige sektor Status og potentiale 2014

2 Modernisering af den offentlige sektor Status og potentiale 2014

3 Udgiet af DI Redaktion: Simon Sami Dalsø Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 3 FORORD En effekti og elfungerende offentlig sektor er med til at understøtte æksten i det priate erhersli. Den offentlige sektors udgifter til uddannelse, forskning og infrastruktur gør Danmark til et attraktit produktions- og inesteringsland, ligesom elfungerende børnepasning og et effektit sundhedsæsen er med til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud. Men den offentlige sektor kan også blie for stor. Derfor skal der stilles kra til den offentlige sektors størrelse og effektiitet. De kra, som stilles, skal ikke mindst ses i lyset af, at den priate sektor i den nærmeste fremtid får sært ed at finansiere en offentlig sektor blandt erdens største. For at sikre en offentlig sektor i balance, som fylder mindre og yder mere, er der brug for en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. En del af løsningen er at øge produktiiteten gennem øget digitalisering og ny teknologi, bedre rammer for offentlig ledelse og en skarp udgiftsprioritering målrettet ækstfremmende udgifter. Desuden bør det offentlig-priate samarbejde styrkes således, at markedet testes for, hem der kan løse opgaen bedst og billigst. Samspillet mellem den offentlige og priate sektor betyder, at irksomhedernes kompetencer bringes i spil i forhold til opgaeløsningen til gan for borgere, irksomheder og eksporten. DI ønsker med denne redegørelse at sætte fokus på udfordringerne i indretningen af den offentlige sektor og på potentialerne for en mere effekti offentlig sektor. DI ønsker på denne måde at bidrage til debatten omkring, hordan i fortsat sikrer en moderne offentlig sektor som basis for at drie irksomhed i Danmark og skabe et samfund i ækst og balance. Februar 2014 Karsten Dybad Adm. direktør

5 SIDE 4 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013

6 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 5 INDHOLD 7 Indledning 11 Udgiftsstyring og en mindre offentlig sektor 11 Balance mellem den offentlige og priate sektor 12 Bedre prioritering af de offentlige udgifter 15 Bedre udgiftsstyring 19 Status for offentlig-priat samarbejde 19 Offentlig-priat samarbejde 19 Effekterne af offentlig-priat samarbejde 23 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse 25 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 34 Konkurrenceudsættelse i regionerne 38 Konkurrenceudsættelse i staten 41 Offentlig-priate samarbejdsformer 41 Hilke regler gælder for indkøb? 41 Generelt om udbud af offentlige opgaer 45 Dialog i forbindelse med udbud 47 Kraspecifikation 48 Incitamenter i kontrakter 48 Sericepartnerskaber 51 Offentlig-priat partnerskab (OPP) 51 Deponeringsreglerne og OPP 53 Offentlig-priat innoationspartnerskab (OPI) 55 Digitalisering i den offentlige sektor 55 Digitalisering er modernisering 56 Digitalisering skaber øget kalitet og frigør ressourcer 56 Status på digitalisering i kommunerne 64 Stort uudnyttet effektiiseringspotentiale 69 Rammer for ledelse i den offentlige sektor 69 Ledelse gør en forskel 70 Betydning af ledelse 70 Danske lederes styrker og sagheder 71 Bedre rammer for ledelse

7 »

8 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 7 INDLEDNING Danmark har brug for en effekti offentlig sektor med høj serice og et laere udgiftsnieau. Ikke mindst som følge af at den offentlige sektor i Danmark fortsat er blandt de største i erden. Det er således ikke DI s intention at ændre grundlæggende ed elfærdssamfundets opbygning, men derimod at gøre balancen mellem den offentlige og den priate sektor mere holdbar. Den offentlige sektor skal udgøre en mindre andel af økonomien. Det er en nødendig forudsætning for at få genskabt de tabte priate arbejdspladser og balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ses i lyset af, at den priate sektor i den nærmeste fremtid får sært ed at finansiere en offentlig sektor blandt erdens største, og at den priate sektor om nogle år igen il mangle kalificeret arbejdskraft. Et centralt element i dette er en afdæmpet ækst i det offentlige forbrug. DI har som mål, at det offentlige forbrug i 2020 maksimalt må udgøre 25,5 pct. af BNP. Det sarer i store træk til nieauet i 1990 erne og starten af 2000 erne. Dette mål il kræe real nulækst i det offentlige forbrug i Et samfund med høj ækst og elstand kræer imidlertid også, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks. forskning og udikling (F&U), uddannelse og offentlige inesteringer, der femmer æksten i samfundet. Endelig er det igtigt, at effektiiteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre serice for de samme penge. Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsarende brug for en gennemgang af, hordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiiseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn enter DI, at der på den baggrund er tilejebragt omkring fem mia. kr. Produktiitetskommissionen har imidlertid konseratit skønnet, at potentialet er æsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. DI mener, at moderniseringer og effektiiseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr. fra, at en række opgaer og følgende udgifter ikke længere skal lø- DI s mål for 2020 Balancen mellem den offentlige og den priate sektor skal genskabes Real nulækst i det offentlige forbrug i Brug for inesteringer i ækst Regeringen il modernisere for 12 mia. kr. DI il modernisere for 17 mia. kr.

9 SIDE 8 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 ses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiiseringer gennem øget produktiitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering. Offentlig-priat samarbejde øger produktiiteten Konkurrenceudsættelsen er stagneret Velfærdsteknologi og digitalisering gier produktiitetsstigninger Produktiitet gennem bedre rammer for ledelse Et æsentligt element i forhold til at høste de effektiiseringer, som der er lagt op til, er derfor at se på, hordan den offentlige sektor er organiseret. Fordi den offentlige sektor har ansaret for udførelsen af en række sericeopgaer, betyder det ikke, at opgaerne skal udføres af offentligt ansatte. Offentlig-priat samspil er en igtig ej til at øge produktiiteten herunder gennem konkurrenceudsættelse af offentlige opgaer, således at markedet testes for, hem der kan løse opgaen bedst og billigst. I flere år er der dog kun sket en sag udikling i, hor meget den offentlige sektors opgaer udsættes for konkurrence. Udiklingen i kommunerne, regionerne og staten tilsammen iser en stigning på 0,5 procentpoint det seneste år sarende til, at den offentlige sektor udsætter 25,1 pct. af sine opgaer for konkurrence. Dette efterlader således udbudsegnede opgaer for samlet knap 290 mia. kr., som i dag ikke udsættes for konkurrence. Produktiiteten skal desuden øges ed brug af eksempelis elfærdsteknologiske løsninger og udnyttelse af mulighederne i digitaliseringen. Ny teknologi i form af digitale selbetjeningsløsninger og elfærdsteknologi kan gie borgerne større frihed samtidig med, at det letter arbejdet i den offentlige sektor. Endelig er der beho for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at leere de offentlige kerneydelser så effektit og godt som muligt. Denne publikation er tænkt som et ærktøj, der kan gie iden og inspiration til at skabe en mere effekti og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre. I de følgende kapitler tager i fat på temaerne et efter et.

10 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 9

11 »

12 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 11 UDGIFTSSTYRING OG EN MINDRE OFFENTLIG SEKTOR BALANCE MELLEM DEN OFFENTLIGE OG PRIVATE SEKTOR Væksten i det priate erhersli understøttes af en effekti og elfungerende offentlig sektor, der løbende prioriterer de offentlige udgifter. Offentligt finansieret uddannelse samt forskning og udikling (F&U) har eksempelis stor betydning for de priate irksomheders inesterings- og produktionsbeslutninger. Ligesom et effektit sundhedsæsen og elfungerende børnepasning og ældrepleje er med til at sikre et øget arbejdsudbud. En elfungerende offentlig sektor understøtter ækst Men den offentlige sektor kan også blie for stor. Høje offentlige udgifter kræer høje skatter og afgifter samtidig med, at en stor offentlig sektor lægger beslag på arbejdskraft, der ellers kunne hae fundet ansættelse i den priate sektor. Begge dele hindrer den priate ækst. Dette er desærre tilfældet nu. De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelis børnepasning, uddannelse, F&U, sundhed, ældrepleje, politi og forsar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Sel efter aftalen om Vækstplan DK, hor æksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en æsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som ar det normale op gennem 1990 erne, og som er målet i DI s 2020-plan. Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien His balancen mellem den offentlige og den priate sektor skal genoprettes, er der altså beho for en yderligere reduktion af æksten i de offentlige udgifter, his ikke der tages yderligere tiltag, der kan løfte æksten i den priate sektor. Ved fraær af yderligere initiatier skal der i årene 2014 til 2020 ære nulækst (realt) i det offentlige forbrug, his den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct. af BNP. Beho for nulækst frem mod 2020

13 SIDE 12 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Figur 2.1 > Nulækst i genopretter balance mellem offentlig og priat sektor Med edtaget politik Med real nulækst i Tidssarende serice fra 2000 Mål i DI s 2020-plan Offentligt forbrug som af BNP Anm.: I beregningen af tidssarende serice antages, at det offentlige forbrug okser med brugergrundlaget (det demografiske træk), og at udgifterne pr. bruger okser med lønnen (gns. i økonomien). Kilde: Finansministeriet, sar på FIU-spg. nr. 397 af 31. juli ʼ90 ʼ92 ʼ94 ʼ96 ʼ98 ʼ00 ʼ02 ʼ04 ʼ06 ʼ08 ʼ10 ʼ12 ʼ14 ʼ16 ʼ18 ʼ20 Nulækst i kompenserer for oerforbrug i 00 erne Finansministeriet har beregnet, at den offentlige forbrugsandel ille hae æret 1,25 pct. laere i forhold til BNP, his man op gennem 2000 erne kun hade øget den offentlige forbrugsudgift i takt med elstandsudiklingen og udiklingen i brugergrundlaget. Beregningerne iser desuden, at his samme princip ble fastholdt frem mod 2020, ille forbrugsandelen stabilisere sig omkring 25,5 pct. af BNP i Nulækst frem mod 2020 sarer således blot til, at man neutraliserer det oerforbrug, der ar gennem 2000 erne og dermed genskaber balancen mellem den offentlige og den priate sektor. Real nulækst kunne med fordel suppleres med en grundlæggende gennemgang af de offentlige udgifter for at finde poster, der ikke længere opfylder deres oprindelige formål eller af andre grunde urderes at kunne nedskaleres uden at mindske den priate ækst. men flere reformer kan skaffe plads til højere forbrugsækst Såfremt der gennemføres yderligere reformer, der reducerer de offentlige udgifter og løfter BNP, kan der skaffes råderum til at løfte forbrugsæksten, uden at forbrugsandelen oerstiger 25,5 pct. af BNP. I sidste ende bør det centrale ære, hor meget det offentlige fylder relatit til den priate sektor, der jo skal finansiere de offentlige udgifter ia skatter og afgifter. BEDRE PRIORITERING AF DE OFFENTLIGE UDGIFTER Offentlige udgifter skal målrettes særligt ækstunderstøttende udgiftsposter For at sikre et samfund med høj ækst og elstand er der imidlertid også beho for en omprioritering af de offentlige udgifter, hor en større del går til de områder, der reelt er en inestering i fremtiden. Det gælder især udgifterne til uddannelse, F&U samt offentlige inesteringer i eksempelis infrastruktur de såkaldte ækstområder.

14 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 13 Offentlige udgifter til ækstområder < Tabel 2.1 Procent af BNP Underisning og SU 6,0 6,0 6,2 6,1 6,9 Inesteringer 1,7 1,8 1,9 1,9 2,4 Forskning & udikling 0,8 0,7 0,8 0,9 1,1 Vækstområder i alt 8,5 8,4 9,0 8,9 10,4 Samlede primære udgifter 48,4 53,2 49,4 48,8 56,3 Vækstudgifternes andel, pct. 17,5 15,8 18,1 18,2 18,5 Anm.: Tal for offentlige udgifter til F&U fra er beregnet pba. tal fra OECD. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, OECD og DI-beregninger. De offentlige udgifter til disse områder udgjorde i 2012 knap 10,5 pct. af BNP, hilket er betydeligt højere end i halfemserne og i 2000 erne. Det skal til dels ses i lyset af det store fald i BNP, som finanskrisen har medført. Der er dog også tale om en opprioritering af disse områder. Vækstudgifterne udgjorde således 18,5 pct. af de samlede (primære) offentlige udgifter i 2012, hilket er det næsthøjeste nieau i de sidste godt 20 år (kun oergået af 2011). Disse områder er med andre ord i store træk bleet friholdt for de offentlige besparelser, der har æret de sidste år. De sidste 15 år er offentlige udgifter til ækstområder bleet prioriteret Beho for ambitiøs målsætning for offentlige ækstudgifter < Figur 2.2 Udgifter til ækstområder som andel af de samlede primære offentlige udgifter Pct Historisk Fremskreet Mål i DI s 2020-plan Anm.: Tal for offentlige udgifter til F&U fra er beregnet på baggrund af tal fra OECD. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, OECD og DI-beregninger Der er imidlertid ikke udsigt til, at opprioriteringen af de offentlige udgifter til de særligt ækstunderstøttende poster il fortsætte i årene frem mod Det høje inesteringsnieau som følge af blandt andet fremrykningerne af offentlige infrastrukturinesteringer i regeringens såkaldte kickstart af dansk økonomi er kun midlertidigt. Dette er til dels også gældende for uddannelsesudgifterne afledt af rekord mange studerende, der i kriseårene har algt studier frem for job. Samtidig entes et stigende antal ældre i de kommende år at presse de offentlige udgifter til blandt andet ældrepleje og sundhed i ejret og dermed mindske råderummet til ækstudgifterne.... men mangler i årene frem mod 2020

15 SIDE 14 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Tabel 2.2 > Udikling i andelen af offentlige udgifter til ækstområder Ændring, procentpoint Underisning og SU -1,3 1,4-0,2-0,1 Inesteringer -0,1 0,5 0,0 0,4 Forskning & udikling -0,3 0,4 0,3 0,1 Vækstområder i alt -1,7 2,3 0,1 0,3 Anm.: Tal for offentlige udgifter til F&U fra er beregnet pba. tal fra OECD. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, OECD og DI-beregninger. Andre OECD-lande bruger større andel af udgifter til ækst Med pres på de offentlige finanser står prioriteringer og omprioriteringer højt på dagsordenen i stort set alle OECD-lande. Her er det ærd at bemærke, at mange andre OECD-lande rent faktisk bruger en større andel af de samlede offentlige udgifter på ækstposterne, end i gør herhjemme. Heller ikke målt som andel af BNP er i med i top fem. Figur 2.3 > Vækstudgifter i pct. af primære udgifter, 2010 Underisning og SU Inesteringer Forskning & Udikling Kilde: OECD stat, Education at a Glance, 2012 og Main Source and Technology Indicators, 2012 Sydkorea Polen Schweiz Norge Island Sloenien Serige Holland Tjekkiet Spanien Portugal Danmark Japan Finland Israel Frankrig Ungarn Belgien Irland Tyskland Østrig Italien Pct. Intet mål for ækstudgifternes andel af de samlede offentlige udgifter Det er derfor en udfordring, at der i regeringens 2020-plan ikke indgår et eksplicit mål for hor stor en andel af de offentlige udgifter, der i 2020 skal ære målrettet de særligt ækstunderstøttende offentlige udgifter. Et mål i den tråd kunne ære, at de offentlige udgifter til uddannelse (inklusi SU), F&U samt offentlige inesteringer i 2020 skal udgøre mindst en femtedel af de samlede primære offentlige udgifter. Dette mål kan indfris ed en kombination af en fortsat opprioritering af ækstudgifter samt en prioritering og effektiisering af de samlede offentlige udgifter.

16 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 15 BEDRE UDGIFTSSTYRING I både 1990 erne og 2000 erne ar der store problemer med at styre de offentlige sericeudgifter (det offentlige forbrug). År efter år ble de aftalte ækstrammer oerskredet uden, at der efterfølgende ble strammet op igen. Store udgiftsskred i både 90 erne og 00 erne Udgiftsskredet fandt sted på både det kommunale, amtslige/regionale og på det statslige område. Det ar dog især kommunerne, der står for hoedparten af de offentlige udgifter, der hade problemer med at oerholde de udstukne udgiftsrammer. Det ar således ikke unormalt, at kommunernes budgetter oersteg KL s aftale med regeringen, og at regnskaberne efterfølgende også oersteg budgetterne. Store udgiftsskred i både 90 erne og 00 erne < Figur 2.4 Gennemsnitlig årlig realækst i det offentlige forbrug, Pct. 3,0 2,5 Planlagt Realiseret 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik De store udgiftsskred har betydet, at den offentlige sektor er kommet til at udgøre en stadig større del af økonomien og har således æret blandt hoedårsagerne til, at der er opstået ubalance mellem den offentlige og den priate sektor. Det ar således tiltrængt, da der i lyset af de store offentlige underskud, der fulgte i kølandet på finanskrisen, ble strammet op med en række tiltag, der skulle sikre en bedre udgiftsstyring. Det første tiltag ar indførslen af sanktioner oer for kommunerne. Fra 2009 ble der indført sanktioner i forhold til, om budgetterne oerholdt aftalerne. Og i 2011 ble der fulgt op med sanktioner i forhold til, om regnskaberne flugtede med budgetterne. Det gjaldt for både kommuner og regioner. Sanktionsmekanismer edtaget Med edtagelsen af budgetloen, der indeholder flerårige udgiftslofter og yderligere sanktionsmekanismer ift. regionerne, staten samt de kommunale anlægsudgifter, ble udgiftsstyringen i 2012 strammet yderligere. Og budgetlo indfører flerårige udgiftslofter Den strammere udgiftsstyring har haft den ønskede effekt på de offentlige udgifter, hilket måske især gælder stramningen af sanktionsloen i Det har irket!

17 SIDE 16 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Kommunerne har således i 2010 og 2011 mere end oerholdt deres udgiftsrammer, og det offentlige forbrug er steget mindre end planlagt i disse år. På den baggrund er der god grund til, at sanktionsloginingen og budgetloen skal udgøre en hjørnesten af udgiftsstyringen i årene fremoer. Der er dog enkelte udfordringer med den praktiske implementering Der har dog ist sig udfordringer med implementeringen af den strammere udgiftssyring. Især i staten er der i praksis sket en reel begrænsning af de enkelte offentlige institutioners mulighed for at spare op og senere bruge af uforbrugte midler. Det kan hae medført øget tendens til en uhensigtsmæssig benzinafbrænding i slutningen af året, hilket betyder at der afholdes uforholdsmæssigt store udgifter i slutningen af året for at undgå en reduktion af næste års budget, da der ikke er mulighed for at spare op. Udiklingen i det offentlige forbrug og især arekøbet hen oer året kunne indikere en tendens til benzinafbrænding. Figur 2.5 > Er der tegn på benzinafbrænding i 2012? Afigelse fra årsgennemsnittet, ikke-sæsonkorrigeret realt offentligt forbrug og arekøb Offentligt forbrug Varekøb Kilde: Danmarks Statistik Mia. kr Stort offentligt arekøb i fjerde kartal 2012 Det offentlige arekøb er normalt større i fjerde kartal end i årets ørige kartaler, bl.a. som følge af almindelig forsigtig økonomistyring, hor større indkøb ofte foretages sidst på året, når der er sikkerhed for, at der er plads i budgettet. I fjerde kartal 2012 ar det offentlige arekøb imidlertid ekstraordinært stort. Og da dette løft især er sket i staten, kan det måske hænge sammen med den udmeldte opstramning af den statslige opsparingsordning. Det statslige loft for driftsudgifter kan dermed ære bleet konerteret til et utal af mikrolofter, hor der på alle nieauer af hensyn til budgetoerholdelse foretages sikkerhedsopsparing først på året og benzinafbrænding sidst på året, fordi der ikke er udsigt til at kunne anende uforbrugte midler på et senere tidspunkt. Samme tendens ses endnu ikke i kommunerne og regionerne, men problemet kan meget el opstå i de kommende år.

18 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 17 Uanset disse praktiske udfordringer, der i idt omfang bør kunne løses ia øget koordination, må opstramningen af udgiftsstyringen ses som en succes. Af hensyn til at undgå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter på decentralt nieau, kan det dog oerejes at gøre sanktionssystemet mere smidigt, særligt i tider med tilstrækkeligt økonomisk råderum. Det skal dog ske inden for en oerordnet ramme, som sikrer, at udgifterne holder sig til de aftalte nieauer. Justeringer bør ske inden for den oerordnede økonomiske ramme

19 »

20 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 19 STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE Begrebet offentlig-priat samarbejde (OPS) rummer en række forskellige samarbejdsformer mellem den offentlige og den priate sektor om løsningen af skattefinansierede elfærds- og sericeopgaer. I debatten omkring offentlig-priat samarbejde bruges en række begreber, horaf de mest anendte præciseres herunder. Det offentlige indkøb af arer og tjenesteydelser sarer til knap 300 mia. kr. Indeholdt i dette beløb ligger derfor alt fra indkøb af arer som blyanter, skolebøger og medicin til indkøb af sericeydelser såsom rengøring, pleje af ældre, entreprenørydelser, specialiseret rådgining m. De fleste fysiske arer produceres i den priate sektor. Derimod leeres en række tjenesteydelser både af den priate og den offentlige sektor. Samarbejde mellem den offentlige sektor og priate leerandører kan dog tage mange former. Den mest gængse form for samarbejde mellem offentlige myndigheder og priate irksomheder er konkurrenceudsættelse. Når et sygehus udbyder en rengøringsopgae, eller når offentlige byggerier skal renoeres, indhentes typisk en række tilbud. Konkurrencen sikrer, at den, der kan løse opgaen billigst til den bedste kalitet, inder opgaen. His den offentlige myndighed sel kan løse den udbudte opgae, kan den ælge at byde på lige fod med de priate leerandører. Vinder en priat irksomhed opgaen, udliciteres opgaen til irksomheden. Begreber som offentlig-priate partnerskaber (OPP) og offentlig-priate innoationspartnerskaber (OPI) er eksempler på kontraktformer. Her er der altså tale om konkurrenceudsættelse af opgaer, som indeholder en nærmere bestemt kontraktform mellem den offentlige myndighed og irksomheden. Dette uddybes i næste kapitel omkring offentlig-priate samarbejdsformer. Offentlig-priat samarbejde er en fællesbetegnelse Den offentlige sektor køber årligt ind for 300 mia. kr. Primær samarbejdsform er konkurrenceudsættelse Udlicitering er midlertidig oerdragelse til priate OPP og OPI er kontraktformer EFFEKTERNE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE En forudsætning for, at den offentlige sektor yder mere for færre midler i fremtiden, er, at produktiiteten i ældreplejen, skolesystemet, foraltninger, ministerier, de offentlige sygehuse m. løftes. Det afgørende er ikke, hem der leerer opgaen, men hem der kan leere opgaen bedst og billigst, hilket sikres gennem fair konkurrence. Konkurrence sikrer effektiitet

21 SIDE 20 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Konkurrence bidrager med teknologi og nytænkning Offentlig-priat samarbejde er dog ikke kun et spørgsmål om sele prisen på den offentlige serice. Samarbejdet mellem det offentlige og den priate sektor bidrager samtidig med nye måder at tilrettelægge arbejdet på, ny teknologi, digitalisering og nye løsninger, som kan sikre effektiitetsgeinster og/ eller øge kaliteten af den serice, borgere og irksomheder tilbydes. Besparelser Når den offentlige sektor køber ind, er pris et meget æsentligt parameter. Borgere og irksomheder har en klar forentning om, at de skattekroner, der købes ind for, foraltes med omtanke. Konkurrenceudsættelse er det samme som tilbudsjagt Konkurrence skaber klarhed oer egne omkostninger Oerejende positie resultater med arierende effekt Positie effekter ed konkurrence om sygedagpengeadministration Blandede erfaringer med kommunal lønadministration Konkurrence om offentlige opgaer handler om at sikre dette ed, at alle tilbud ejes på samme ægt. Den offentlige myndighed sætter sin egen opgaeløsning, kalitet og pris oer for en række alternatie bud, ligesom når en priat husejer indhenter tilbud fra forskellige firmaer, når taget skal skiftes. Udbudsmaterialet og procedurerne for udbud er med til at skære opgaen til således, at tilbuddene kan sidestilles ud fra en række udalgte kriterier. Ved at få en klar afgrænsning af den konkrete opgae blier den offentlige myndighed klogere på, had det koster for myndigheden sel at løse opgaen i forhold til, had markedet kan tilbyde. En række dokumenterede erfaringer og studier iser fordelene ed konkurrence. Eksempelis har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA (det tidligere AKF), på baggrund af et omfattende litteraturstudie påist, at det er konkurrencesituationen i sig sel, snarere end de priate aktørers opgaearetagelse, der skaber besparelser ed konkurrenceudsættelse. Rådet for Offentlig-Priat Samarbejde, ROPS (det tidligere Udbudsrådet), og en række andre instanser analyserer løbende geinsterne ed konkurrenceudsættelse. Resultaterne arierer fra forskellige offentlige sericeområder, ligesom bl.a. alg af samarbejdsmodel samt opgaens størrelse og kompleksitet kan hae indirkning på geinsterne ed konkurrenceudsættelse. Udalgte resultater, som har til hensigt at illustrere bredden i det offentlig-priate samarbejde, er listet nedenfor: ROPS gennemførte i 2013 en analyse af effekterne ed konkurrenceudsættelse af kommunernes administration af sygedagpengeområdet på baggrund af erfaringerne i sy kommuner. Fem af kommunerne tilkendegier, at de har opnået økonomiske besparelser som konsekens af, at opgaeløsningen udsættes for konkurrence. Desuden konkluderer analysen, at seks af de sy kommuner har opnået en forbedret styring af opgaeløsningen. Endelig har 4 kommuner opnået bedre kalitet i form af mere releante tilbud til sygemeldte borgere. ROPS har i 2013 ligeledes udarbejdet en effektanalyse af konkurrenceudsættelse af kommunal lønadministration på baggrund af erfaringerne i sy kommuner. Kun to kommuner har opleet både besparelser og kalitetsforbedringer, mens én kommune har opleet en betydelig besparelse, men også ringere kalitet. Fire kommuner har fået højere omkostninger og ringere ka-

22 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 21 litet. Analysen kommer med en række bud på, horfor resultaterne er så forskellige, herunder konkurrencesituationen og kommunernes måde at tilrettelægge deres udbud på. Fælles for de to kommuner, som både har opnået besparelser og bedre kalitet, er, at udbuddet er sket som led i en generel udbudsstrategi, og at opgaerne har æret udbudt i længerearende perioder. De to kommuner angier sel årsagen til de positie resultater med, at de er bleet skarpere kontraktpartnere i forhold til deres leerandører. ROPS gennemførte i 2012 en analyse af besparelserne ed udbud af rengøringsopgaer. I de 11 cases, som indgår i analysen, er der opnået en nettobesparelse på mellem 13 og 54 pct. De største besparelser opnås første gang opgaen udbydes. Ifølge analysen skyldes det hoedsageligt, at kalitetsnieauet standardiseres, og at der indledningsist skabes oerblik oer opgaens omfang og løsning. Begge dele medfører en reduktion af de faste omkostninger som følge af mindre personalebeho. I alle 11 kommuner er kalitetsnieauet fastholdt eller forbedret. ROPS dokumenterede i 2011 en nettobesparelse på mellem 9 og 40 pct. i et studie af ti kommuners konkurrenceudsættelse af driften af hjælpemiddeldepoter. Otte ud af de 10 kommuner opleede ligeledes en fastholdelse eller forbedring af kalitet og sericenieau. Ingen kommuner opleede en forringelse af kalitet og sericenieau. Forbedringerne ses særligt ed, at kommunerne har opnået en bedre styring af hjælpemiddelområdet. Andre analyser bekræfter, at offentlige institutioner kan opnå besparelser ed at skabe konkurrence om opgaeløsningen. Danske Regioner har i 2011 i samarbejde med PwC gennemført en analyse af hospitalernes omkostninger til støttefunktionerne ask og rengøring. Analysen peger på, at løsningsmodeller, baseret på samarbejde med priate irksomheder, har laere enhedsomkostninger end andre løsningsmodeller herunder interne afdelinger. Mindre hospitalsenheder synes særligt at opnå effektiiseringsgeinster ed priate løsningsmodeller. Øget effektiitet eller bedre kalitet som følge af samarbejdet med priate leerandører kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder udnyttelse af stordriftsfordele, alternatie løsningsmodeller, laere sygefraær, bedre organisering og ledelse, specialisering m. Inddragelse af priate kompetencer og kapacitet kan derfor ære en æsentlig faktor i forhold til at skabe en mere produkti sektor. Udbudsportalen i Kommunernes Landsforening (KL) indsamler løbende erfaringer med udbud af opgaer inden for en bred ifte af sericeopgaer i kommuner, regioner og staten. Udbudsportalens Dokumentationsdatabase indeholdt ultimo december 2013 i alt 159 cases, horaf nettogeinsten er opgjort for i alt 87 cases, hor en offentlig opgae har æret i udbud. Langt hoedparten af disse cases er kommunale. Mange af de erfaringer, som er indhentet i kommunerne kan dog helt eller delist oerføres til regionerne og statslige institutioner, da lignende opgaetyper også løses i regionerne og staten. Det gælder eksempelis opgaer inden for facility management, administration, madserice, sundhed, underisning, ikarydelser m. Besparelser på rengøringsområdet Besparelser og bedre kalitet på hjælpemiddelområdet Laere enhedspris på hospitalers ask og rengøring Priate kompetencer øger effektiiteten Erfaringer dokumenterer potentialet

23 SIDE 22 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Opgørelsen af nettogeinsten indebærer, at omkostningen til gennemførsel af udbud også er indregnet. De opgjorte erfaringer omfatter både førstegangsudbud og genudbud, ligesom både opgaer, som er tildelt priate irksomheder og den offentlige enhed sel, er opgjort. Det er de offentlige enheder sel, der dokumenterer egne erfaringer og geinster, så databasen er ikke nødendigis repræsentati i forhold til størrelse, geografi og ørige lokale forhold. De indsamlede cases er dog den mest omfattende samling af dokumentation og derfor til dato den mest elegnede til at beregne potentialet ed konkurrenceudsættelse. Erfaringsmæssigt er besparelsespotentialet 15 pct. Både gode og dårlige erfaringer kan bruges fremadrettet Blandt de 87 cases, hor geinsterne ed konkurrenceudsættelse fremgår, er den gennemsnitlige nettogeinst beregnet til 15,8 pct. I potentialeberegningerne i de kommende kapitler tages der derfor udgangspunkt i et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 15 pct. ed konkurrenceudsættelse af offentlige opgaer. Det følger heraf, at ikke alle kommuner og ørige offentlige myndigheder kan opnå en besparelse på 15 pct. Meget afhænger af en række ørige faktorer, såsom tilrettelæggelsen af udbuddet, mulighed for stordriftsfordele, ledelse, forankring af projekter i den offentlige organisation, opgaens kompleksitet samt ikke mindst leerandørernes ene til at opfylde de fastsatte mål. Derfor il der for nogle projekter ære større geinster end ed andre, hilket flere af de omtalte analyser peger på. Derfor er der fortsat brug for at studere de gode og dårlige eksempler for at blie klogere på, had der irker, og had der ikke irker, når offentlige sericeopgaer udsættes for konkurrence. Konkurrence udikler og forbedre opgaeløsninger Frihed i opgaeløsningen muliggør innoation Borgere sikres med tiden algfrihed og indiiduelle løsninger Nye og flere løsninger til borgerne Ved løbende at udsætte offentlige sericeopgaer for konkurrence tilskyndes de interesserede irksomheder til fortsat at udikle og tilpasse sine løsninger i den retning, som borgernes og dermed den offentlige sektors efterspørgsel går. Samtidig sikrer konkurrencen et konstant omkostningsfokus hos begge parter. Priate leerandører, som dagligt løser opgaer for forskellige enheder i den offentlige sektor, kan lettere sprede og implementere de gode løsninger på tærs af eksempelis kommunegrænser, hilket kan gie et igtigt bidrag til at løfte produktiiteten. Offentlig-priat samarbejde er derfor med til at skabe innoation hos begge parter, idet de priate leerandører konkurrerer på at kunne tilbyde de løsninger, som bedst muligt løser den opgae, som den offentlige myndighed står med. Innoation forudsætter dog, at leerandørerne gies de nødendige frihedsgrader i udbudsmaterialet til at kunne udikle nye løsninger. Frihed til at udikle alternatie løsninger muliggør ny teknologi, ændringer i organisering og arbejdsgange, stordriftsfordele m., som er med til at forbedre den offentlige opgaeløsning. Udiklingen af nye løsninger betyder ligeledes, at borgerne tilbydes flere algmuligheder. Og flere undersøgelser peger på, at efterspørgslen efter algfrihed og mere skræddersyede løsninger er stigende. Der er dog forskel på, hor stor algfrihed de enkelte kommuner tilbyder. På plejeområdet er kom-

24 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 23 munerne forpligtede til at tilbyde priate løsninger som følge af fritalgsordningen, men på en lang række andre områder tilbydes borgerne kun en eller få algmuligheder. Samarbejde med priate aktører er en del af løsningen, idet de kan tilbyde erfaringer og kompetencer, som er oparbejdet gennem samarbejde med en række kommuner og offentlige institutioner. Samarbejdet er således med til at udide algmulighederne for borgerne og dermed bidrage til at løfte borgernes opleelse af elfærden. Eksport Offentlig-priat samarbejde er en forudsætning for, at den iden, som her dag genereres i den offentlige sektor, blier omsat til priate arbejdspladser og eksport. I Danmark er størstedelen af de elfærdsydelser, som i stiller til rådighed for ores borgere, leeret af den offentlige sektor. Men et stigende samarbejde il betyde, at irksomhederne har den offentlige sektor som reference og udstillingsindue således, at udenlandske aftagere kan se løsningerne i drift. Erfaring fra hjemmemarked ganer irksomheder globalt Danmark har på nogle elfærdsområder som f.eks. hjælpemidler og medicoindustri allerede en række eksportarbejdspladser, men talrige analyser iser, at den globale efterspørgsel efter elfærdsløsninger er oksende. Erfaring gennem samarbejde med den offentlige sektor er derfor afgørende for, hor stor betydning danske irksomheder får på det globale marked for sundheds- og elfærdsløsninger. Velfærd er en dansk styrkeposition, som efterspørges globalt DEN OFFENTLIGE SEKTORS KONKURRENCEUDSÆTTELSE Den offentlige sektors samlede konkurrenceudsættelse steg med 0,5 procentpoint i 2012 til i alt 25,1 pct. Tallene iser, at andelen af udbudsegnede opgaer, som faktisk blier sendt i udbud, kun har flyttes sig med godt 1 procentpoint siden Udiklingen er med andre ord gået næsten i stå. Marginal stigning i konkurrenceudsættelsen Næsten ingen årlige ændringer i konkurrenceudsættelsen Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse, < Figur 3.1 Pct Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og DI-beregninger

25 SIDE 24 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse beregnes på baggrund af definitionerne af de officielle indikatorer for konkurrenceudsættelse (IKU) i henholdsis kommuner, regioner og stat. Indikatorerne indeholder kun opgaer, som det er muligt at konkurrenceudsætte, hilket betyder, at eksempelis myndighedsopgaer ikke indgår. Indikator for konkurrenceudsættelse Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) er en brøk, som sammenholder udgifterne til de faktisk konkurrenceudsatte opgaer (inkl. egne undne udbud) med udgifterne til alle opgaer, som det er muligt at konkurrenceudsætte ds. alle udbudsegnede opgaer. Hert år udkommer Økonomi- og Indenrigsministeriet med opdateringer til, hilke udgifter der indgår i IKUbrøken. Den seneste definition fra 2013 er benyttet for alle år, som belyses i denne publikation. Ds., at beregningen af konkurrenceudsættelsen for eksempelis 2007 er baseret på udgifter fra 2007 beregnet på baggrund af 2013-definitionen. Fordelingen af konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor i perioden ses af tabellen nedenfor. Tabel 3.1 > Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Pct. Konkurrenceudsat (mia. kr.) Muligt at konkurrenceudsætte (mia. kr.) Kommunerne 55,4 222,4 24,9 54,5 217,8 25,0 56,0 220,6 25,4 Regionerne 17,3 82,2 21,0 17,2 82,4 20,9 18,6 86,9 21,3 Staten 19,6 74,3 26,4 21,1 76,7 27,5 22,3 77,9 28,6 Ialt 92,3 379,0 24,4 92,9 376,9 24,6 96,8 385,4 25,1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og DI-beregninger Pct. Staten trækker den positie udikling Stadig stort potentiale for konkurrenceudsættelse Den samlede sum af konkurrenceudsatte opgaer sarede til knap 97 mia. kr. i 2012, horaf kommunerne stod for 56 mia. kr. Som i de foregående år er den største stigning i indikatoren sket i staten (1,1 procentpoint). Kommunernes og regionernes konkurrenceudsættelse er steget marginalt med 0,4 procentpoint for begge sektorer. Stigningen i den offentlige sektors samlede konkurrenceudsættelse på blot 0,5 procentpoint i 2012 efterlader et samlet potentiale for mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaer på i alt 289 mia. kr.

26 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 25 Potentialet for mere konkurrenceudsættelse er enormt < Figur 3.2 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse i forhold til det samlede potentiale, ,9 pct 25,1 pct Andel der blier konkurrenceudsat (96,8 mia kr.) Resterende potentiale (288,6 mia. kr.) Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og DI-beregninger I de følgende afsnit gennemgås konkurrenceudsættelsen i henholdsis kommunerne, regionerne og staten. Effektiiseringspotentialet gennem konkurrenceudsættelse beregnes ligeledes for her af de tre sektorer. KONKURRENCEUDSÆTTELSE I KOMMUNERNE Kommunernes samlede driftsudgifter udgjorde i 2012 i alt 221 mia. kr., horaf 25,4 pct. af udgifterne ble konkurrenceudsat. Det sociale område, som bl.a. indeholder beskæftigelsesindsatsen samt børne- og ældreområdet, udgør godt 58 pct. af de samlede driftsudgifter i kommunerne. Derfor er potentialet for effektiiseringer gennem øget konkurrenceudsættelse på det sociale område særligt stort, som det fremgår af tabellen nedenfor. Kommunerne konkurrenceudsætter 25,4 pct. af opgaerne Konkurrenceudsættelse af de kommunale driftsudgifter, 2012 < Tabel 3.2 Hoedkonto Konkurrenceudsat (mia. kr.) Potentiale (mia. kr.) IKU Byudikling 2,9 7,8 36,5 Trafik og infrastruktur 6,0 11,5 52,4 Underisning og kultur 7,9 33,3 23,8 Sundhed 1,0 6,6 15,8 Sociale opgaer 30,5 128,3 23,8 Administration 7,7 33,2 23,1 I alt 56,0 220,6 25,4 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger I 2008 og 2009 steg konkurrenceudsættelsen i kommunerne med omkring 1 procentpoint, mens udiklingen i 2009 og 2011 ar omkring nul. I 2012 er der sket en marginal stigning på 0,4 procentpoint i konkurrenceudsættelsen. Den lille stigning er hoedsageligt trukket af udiklingen inden for byudikling, trafik og infrastruktur samt underisning og kultur. Marginal stigning i konkurrenceudsættelsen

27 SIDE 26 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Tabel 3.3 > Konkurrenceudsættelse i kommunerne fordelt på hoedkonti Hoedkonto Ændring (pct. point) Byudikling 35,7 36,5 0,8 Trafik og infrastruktur 50,3 52,4 2,1 Underisning og kultur 22,9 23,8 0,9 Sundhed 15,6 15,8 0,2 Sociale opgaer 23,7 23,8 0,1 Administration 23,0 23,1 0,1 I alt 25,0 25,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Ikke-borgernære opgaer udbydes oftest Hoedkontiene for byudikling samt trafik og infrastruktur består hoedsageligt af tekniske opgaer, som derfor almindeligis betegnes som ikke-borgernære opgaer. Omendt betegnes de opgaer, som ligger inden for underisning og kultur, sundhed samt sociale opgaer som borgernære. Kommunernes opgaeområder opdelt på hoedkonti Hoedkonto 0 Byudikling Byudikling, bolig- og miljøforanstaltninger omfatter bl.a. jordforsyning (ds. byggemodning af arealer til bolig- og erhersformål), faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse, andløb og redningsberedskab. Hoedkonto 2 Transport og infrastruktur Transport og infrastruktur omfatter bl.a. kommunale eje, kollekti trafik og hane. Hoedkonto 3 Underisning og kultur Underisning og kultur omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel irksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiiteter. Hoedkonto 4 Sundhed Sundhedsområdet omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hoedkonto 5 Sociale opgaer og beskæftigelse Sociale opgaer og beskæftigelse omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn og unge med særlige beho, tilbud til ældre og handicappede, rådgining og tilbud til oksne med særlige beho, tilbud til udlændinge, realidering m. samt arbejdsmarkedsforanstaltninger m. Hoedkonto 6 Administration Fællesudgifter og administration omfatter bl.a. administrati organisation, erhersudikling, turisme og landdistrikter.

28 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 27 Lang ej for konkurrence på de borgernære områder i kommunerne < Figur 3.3 Konkurrenceudsættelse af borgernære og ikke-borgernære opgaer Pct Ikke-borgernære (HK 0 og 2) Borgernære (HK 3-5) Administration (HK 6) Kilde: Danmarks Statistik og Økonomiog Indenrigsministeriet Opdeles opgaerne på borgernære og ikke-borgernære opgaer, tegner der sig et efterhånden elkendt billede af en sagt stigende konkurrenceudsættelse af de ikke-borgernære områder, mens udiklingen for de borgernære opgaer har stået stille i adskillige år. Siden 2007 er konkurrenceudsættelsen af de ikke-borgernære opgaer steget med 8,3 procentpoint til i alt 46 pct. i 2012, hor stigningen ar 1,5 procentpoint. For de borgernære opgaer har andelen af driftsopgaer, som udsættes for konkurrence, ligget et sted mellem 21 og 23 pct. siden 2007, og i 2012 ar stigningen alene på 0,2 procentpoint. Størst stigning i ikkeborgernære opgaer CASE: Bedre trisel og færre sygedage Sygefraæret er dalet med omkring 40 pct., trislen er steget markant, og medarbejderne er bleet bedre til at hjælpe hinanden i en tral herdag. Det er nogle af konklusionerne efter et projekt med fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som rådgierirksomheden CRECEA har gennemført på Infektionsmedicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt. Vi er bleet meget bedre til at tilbyde hinanden hjælp, his i kan se, at en kollega er presset, og i er bleet bedre til sel at bede om hjælp. Og så taler i meget pænere og har fået mere respekt for hinandens styrker og kompetencer, lyder en af tilbagemeldingerne fra en medarbejder. Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden og har blandt andet indeholdt temadage for alle medarbejdere om arbejdsgange, processer og iden om stress. Der er også bleet indført kollegiale sparringsgrupper. En af udfordringerne ar, at medarbejderne ingen formel træning hade i at kommunikere med patienter med misbrug, som udgør en større andel af patienterne på afdelingen. Ealueringen iste tydelige forbedringer: Sygefraæret ble bragt ned fra 16 pct. til 6 pct., og i triselsundersøgelsen er der markante forbedringer på alle parametre. For eksempel er tilfredsheden med arbejdet steget med 25 pct., og stress er faldet med 25 pct.

29 SIDE 28 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Betydelig forskel mellem kommunerne Kanp 24 procentpoints forskel på top og bund Konkurrenceudsættelse i de enkelte kommuner Kommunernes modenhed i forhold til at sætte opgaer i konkurrence er meget forskellig. De kommuner, som konkurrenceudsætter mest, sætter et sted mellem 30 og 40 pct. af alle mulige opgaer i udbud, mens de kommuner, som konkurrenceudsætter mindst, sætter under 20 pct. af alle mulige opgaer i udbud. Gribsko Kommune er med en stigning i konkurrenceudsættelsen på 1,9 procentpoint i 2012 fortsat den kommune, som sætter flest af sine opgaer i udbud. Desuden er Gribsko den eneste kommune, som konkurrenceudsatte oer 40 pct. af kommunens opgaer i I den anden ende af skalaen tegner der sig et billede af, at de kommuner, som konkurrenceudsætter mindst, har forholdsis små udsing i konkurrenceudsættelsen i 2012 med få kommuner som undtagelse.

30 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 29 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 2011 og 2012 < Tabel 2.3 Placering Ændring (pct. point) Placering Ændring (pct. point) Placering Ændring (pct. point) 1 Gribsko 39,9 41,8 1,9 34 Ringsted 25,8 26,2 0,4 67 Rudersdal 22,8 23,8 1,0 2 Læsø 37,8 38,3 0,6 35 Ishøj 27,7 26,1-1,6 68 Ringkøbing-Skjern 22,6 23,8 1,2 3 Solrød 30,8 33,7 2,9 36 Billund 25,8 26,1 0,2 69 Esbjerg 23,3 23,3 0,0 4 Fanø 32,4 33,4 1,0 37 Vejen 24,9 26,0 1,1 70 Aabenraa 19,6 23,3 3,7 5 Jammerbugt 32,0 32,7 0,7 38 Assens 24,5 26,0 1,5 71 Struer 23,2 23,3 0,2 6 Hørsholm 29,3 31,4 2,1 39 Brøndersle 24,6 25,9 1,3 72 Vallensbæk 20,8 23,3 2,5 7 Holbæk 30,7 30,3-0,4 40 Silkeborg 27,4 25,7-1,7 73 Bornholm 24,1 23,3-0,8 8 Holstebro 28,8 30,0 1,2 41 Gladsaxe 24,6 25,6 0,9 74 Dragør 26,4 23,0-3,4 9 Vesthimmerlands 27,8 29,5 1,7 42 Aalborg 26,2 25,6-0,6 75 Slagelse 22,9 22,9 0,1 10 Københan 29,0 28,7-0,3 43 Gentofte 25,0 25,5 0,5 76 Middelfart 21,9 22,9 1,0 11 Fredensborg 27,7 28,6 0,9 44 Aarhus 23,9 25,4 1,5 77 Egedal 24,5 22,8-1,6 12 Stens 27,0 28,5 1,5 45 Roskilde 25,4 25,3-0,1 78 Næsted 21,1 22,7 1,6 13 Odsherred 29,2 28,2-1,0 46 Varde 23,9 25,2 1,4 79 Skie 22,2 22,2 0,0 14 Hillerød 26,8 28,2 1,4 47 Randers 25,7 25,1-0,5 80 Sønderborg 22,3 22,1-0,2 15 Halsnæs 25,0 27,9 2,9 48 Ballerup 25,0 25,1 0,1 81 Nyborg 21,5 22,0 0,5 16 Lyngby-Taarbæk 26,4 27,8 1,4 49 Herle 22,3 25,1 2,8 82 Sendborg 20,2 22,0 1,7 17 Vordingborg 27,1 27,8 0,6 50 Hedensted 23,6 24,9 1,3 83 Ikast-Brande 21,1 21,7 0,6 18 Furesø 26,4 27,6 1,2 51 Langeland 26,1 24,9-1,2 84 Kerteminde 21,1 21,6 0,6 19 Lejre 27,2 27,5 0,4 52 Brøndby 24,3 24,9 0,6 85 Hjørring 21,7 21,5-0,3 20 Albertslund 25,0 27,2 2,2 53 Helsingør 24,1 24,9 0,8 86 Hidore 22,1 21,3-0,8 21 Odder 29,8 27,1-2,7 54 Faaborg-Midtfyn 24,5 24,8 0,3 87 Nordfyns 21,2 21,1-0,1 22 Frederiksberg 27,3 27,0-0,3 55 Høje-Taastrup 23,9 24,7 0,8 88 Glostrup 20,7 21,0 0,4 23 Odense 25,9 26,9 1,0 56 Horsens 24,5 24,6 0,0 89 Rebild 21,7 21,0-0,7 24 Vejle 26,3 26,9 0,6 57 Kalundborg 24,0 24,6 0,6 90 Mariagerfjord 20,0 20,9 0,9 25 Frederikssund 25,1 26,8 1,8 58 Lemig 24,1 24,5 0,4 91 Norddjurs 20,8 20,8 0,0 26 Morsø 25,5 26,8 1,3 59 Guldborgsund 23,9 24,3 0,4 92 Fredericia 20,9 20,5-0,4 27 Køge 24,2 26,8 2,6 60 Thisted 22,0 24,2 2,2 93 Skanderborg 22,0 19,0-3,0 28 Allerød 25,2 26,8 1,5 61 Lolland 24,7 24,2-0,5 94 Tårnby 20,1 18,5-1,5 29 Syddjurs 25,4 26,6 1,2 62 Faxe 25,5 24,0-1,5 95 Tønder 16,9 18,5 1,5 30 Samsø 26,0 26,6 0,6 63 Hadersle 22,7 23,9 1,2 96 Rødore 17,7 18,2 0,5 31 Gree 25,8 26,4 0,7 64 Sorø 22,2 23,9 1,7 97 Frederikshan 28,3 18,2-10,1 32 Kolding 27,5 26,4-1,1 65 Herning 23,4 23,9 0,4 98 Ærø 21,8 18,0-3,8 33 Farsko 23,0 26,3 3,3 66 Viborg 23,6 23,8 0,2 Hele landet 25,0 25,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Note: Det har ikke æret muligt at forklare det store fald i Frederikshans Kommunes Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) på 10,1 pct. point. Så store udsing er dog oftest begrundet i konteringsfejl eller ændret konteringspraktsis i kommunen

31 SIDE 30 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse < Figur ,0 > pct 30,0 34,9 pct 25,0 29,9 pct 20,0 24,9 pct 15,0 19,9 pct Allerød 26,8 (+1,5) Hørsholm 31,4 (+2,1) Rudersdal 23,8 (+1,0) Note I parentes er anført ændring i konkurrenceudsættelse fra 2011 til 2012 Den nyeste definition af IKU er også benyttet i beregningen af kommunernes konkurrenceudsættelse i 2011 Kilde Danmarks Statistik, Økonomiog Indenrigsministeriets samt DI-beregninger Thisted 24,2 (+2,2) Jammerbugt 32,7 (+0,7) Hjørring 21,5 (-0,3) Frederikshan 18,2 (-10,1) Brøndersle 25,9 (+1,3) Aalborg 25,6 (-0,6) Læsø 38,3 (+0,6) Herle 25,4 (+2,8) Egedal 22,8 (-1,6) Høje Taastrup 24,7 (+0,8) Furesø 27,6 (+1,2) Albertslund 27,2 (+2,2) Ishøj 26,1 (-1,6) Rødore 18,2 (+0,5) Brøndby 24,9 (+0,6) Hidore 21,3 (-0,8) Vallensbæk 23,3 (+2,5) Lyngby-Taarbæk 27,8 (+1,4) Gladsaxe Gentofte 25,6 25,5 (+0,5) (+0,9) Ballerup 25,1 (+0,1) Københan Glostrup 28,7 (-0,3) 21,0 (+0,4) Frederiksberg 27,0 (-0,3) Tårnby 18,5 (-1,5) Dragør 23,0 (-3,4) Morsø 26,8 (+1,3) Skie 22,2 (0,0) Vesthimmerland 29,5 (+1,7) Rebild 21,0 (-0,7) Mariagerfjord 20,9 (+0,9) Anholt (Norddjurs) Lemig 24,5 (+0,4) Struer 23,3 (+0,2) Viborg 23,8 (+0,2) Randers 25,1 (-0,5) Norddjurs 20,8 (0,0) Holstebro 30,0 (+1,2) Farsko 26,3 (+3,3) Syddjurs 26,6 (+1,2) Ringkøbing-Skjern 23,8 (+1,2) Herning 23,9 (+0,4) Ikast- Brande 21,7 (+0,6) Silkeborg 25,7 (-1,7) Skanderborg 19,0 (-3,0) Horsens 24,6 (0,0) Århus 25,4 (+1,5) Odder 27,1 (-2,7) Samsø 26,6 (+0,6) Odsherred 28,2 (-1,0) Gribsko Helsingør 41,8 (+1,9) 24,9 (+0,8) Halsnæs Fredensborg 27,9 (+2,9) Hillerød 28,6 (+0,9) 28,2 (+1,4) Frederikssund 26,8 (+1,8) Varde 25,3 (-0,1) Fanø 33,4 (+1,0) Esbjerg 23,3 (0,0) Billund 26,1 (+0,2) Vejen 26,0 (+1,1) Tønder 18,5 (+1,5) Vejle 26,9 (+0,6) Kolding 26,4 (-1,1) Hadersle 23,9 (+1,2) Hedensted 24,9 (+1,3) Fredericia 20,5 (-0,4) Middelfart 22,9 (+1,0) Aabenraa 23,3 (+3,7) Sønderborg 22,1 (-0,2) Assens 26,0 (+1,5) Nordfyns 21,1 (-0,1) Odense 26,9 (+1,0) Faaborg- Midtfyn 24,8 (+0,3) Kerteminde 21,6 (+0,6) Nyborg 22,0 (+0,5) Sendborg 22,0 (+1,7) Kalundborg 24,6 (+0,6) Slagelse 22,9 (+0,1) Ærø 18,0 (-3,8) Langeland 24,9 (-1,2) Lolland 24,2 (-0,5) Roskilde Holbæk 25,3(-0,1) 30,3 (-0,4) Lejre 27,5 (+0,4) Gree Sorø 26,4 (+0,7) 23,9 (+1,7) Køge Solrød Ringsted 26,8 (+2,6) 33,7 (+2,9) 26,2 (+0,4) Stens 28,5 (+1,5) Næsted Faxe 22,7 (+1,6) 24,0 (-1,5) Vordingborg 27,8 (+0,6) Guldborgsund 24,3 (+0,4) Bornholm 23,3 (-0,8)

32 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 31 Kommuner med størst fremgang i konkurrenceudsættelsen De kommuner, som har øget konkurrenceudsættelsen mest i 2012, har haft en stigning på mellem 2 og knap 4 procentpoint. Den største ækst er sket i Aabenraa Kommune med en stigning på 3,7 procentpoint i De ti kommuner, med de største stigninger i mængden af udbudte opgaer i 2012, har gennemsnitligt haft en stigning på 2,7 procentpoint. Største stigning på 3,7 pct.point De 10 kommuner med størst fremgang i konkurrenceudsættelsen i 2012 < Tabel Ændring (pct. point) Aabenraa 19,6 23,3 3,7 Farsko 23,0 26,3 3,3 Halsnæs 25,0 27,9 2,9 Solrød 30,8 33,7 2,9 Herle 22,3 25,1 2,8 Køge 24,2 26,8 2,6 Vallensbæk 20,8 23,3 2,5 Thisted 22,0 24,2 2,2 Albertslund 25,0 27,2 2,2 Hørsholm 29,3 31,4 2,1 Gennemsnit 23,5 26,4 2,7 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Tabellen iser, at kommunerne med betydelige stigninger i konkurrenceudsættelsen er karakteriseret ed allerede at hae en relatit høj grad af konkurrenceudsættelse. Dette indikerer, at en høj konkurrenceudsættelse ikke er en hindring for at øge konkurrenceudsættelsen yderligere. Høj konkurrenceudsættelse er ingen forhindring for flere udbud Samtidig kan dette betyde, at kommuner, som er kommet godt i gang med at udbyde opgaer, fortsætter med at afsøge mulighederne for at få andre typer opgaer løst bedst og billigst.

33 SIDE 32 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 CASE: Fremtidens hjemmepleje i Gree Nord Ud fra et ønske om at udikle den kommunale hjemmepleje sendte byrådet i Gree Kommune hjemmeplejen og en række tilhørende opgaer i udbud i juni Kommunen indgik efterfølgende en aftale med Aleris Omsorg og Attendo om leering af fremtidens hjemmepleje i Gree Nord. Aftalen indebærer, at hjemmehjælpsmodtagerne i den nordlige del af kommunen fremoer får reduceret antallet af leerandører til to. Til gengæld kan borgerne ælge flere ydelser hos den enkelte leerandør. Aleris Omsorg og Attendo skal i tillæg til leeringen af personlig pleje og praktisk hjælp også løse udalgte opgaer inden for hjemmesygepleje og herdagsrehabilitering. Derudoer skal irksomhederne tilbyde forskellige tilkøbsydelser. Ved at udbyde flere og mere komplekse opgaer til færre leerandører forenter kommunen en årlig besparelse på 1. mio. kr. En fordel for borgerne er samtidig, at der il ære færre leerandører hjemme hos borgeren, da opgaerne udføres af færre enheder. Visitationen i Gree Kommune har fortsat ansaret for udmålingen af hjemmehjælp. CASE: For meget for lidt plads strategi for arealoptimering i Lyngby-Taarbæk Kommune I de fleste kommuner ændres kra til kommunale arealer, bygninger, lokaler og indretning løbende, fordi kommunens isioner, planer og prioriteringer ændres, og fordi borgersammensætning, beho og forentninger ændres. Ofte ælges en løsning, hor man bygger nyt eller bygger til, til trods for, at det ofte iser sig, at kommunen i irkeligheden har for meget for lidt plads. Lyngby-Taarbæk Kommune ille gerne sikre sig, at den kommunale bygningsmasse ble udnyttet optimalt. Bascon, som er specialiserede inden for strategisk bygherrerådgining, ble i 2013 derfor anmodet om at udarbejde anbefalinger til arealoptimering ud fra Space Management-strategien. Bascon har således gennemgået 65 skoler, daginstitutioner og plejehjem i Lyngby-Taarbæk Kommune. Arealoptimeringsrapporten har giet kommunen et strategisk afsæt for optimal udnyttelse af eksisterende kommunale kadratmeter. Rapporten påpeger, at nybyggeri ikke er nødendigt, når det i stedet er muligt at udnytte eksisterende lokaler mere effektit eller på nye måder.

34 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 33 Effektiiseringspotentialet ed konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er stor spredning mellem, hor meget her enkelt kommune konkurrenceudsætter og på hilke opgaer, hor der konkurrenceudsættes mest. Med så store forskelle må det forentes, at kommunerne kan høste betydelige geinster ed at lære af hinandens erfaringer. Der findes mange gode eksempler Talrige eksempler har ist, at der er mange penge at spare for kommunerne ed at sende opgaer i udbud, uden at det går ud oer kaliteten. Følgende potentialeberegning tager derfor udgangspunkt i dokumenterede erfaringer med konkurrenceudsættelse af offentlige opgaer indsamlet af Udbudsportalen under KL. Udbudsportalen har som nænt oenfor indsamlet 87 cases, hor offentlige enheder har kunnet dokumentere positie og negatie nettogeinster ed konkurrenceudsættelse. Den gennemsnitlige geinst er udregnet til 15,8 pct. Derfor beregnes effektiiseringspotentialet her ud fra en antagelse om, at der gennemsnitligt kan spares 15 pct. for her krone, som konkurrenceudsættes. Tabellen neden for iser den samlede kommunale IKU, den samlede IKU for de ti bedste kommuner samt besparelsespotentialet for her af de seks kommunale hoedkonti. I udregningen af besparelsespotentialet antages det, at de ørige kommuner konkurrenceudsætter sarende til gennemsnittet af de ti kommuner, som konkurrenceudsætter mest inden for her af de seks hoedkonti. Erfaringsmæssige besparelser på 15 pct. ed udbud Stor ariation på de tekniske områder Potentialet beregnes altså alene under den forudsætning, at kommunerne kan nå et nieau for konkurrenceudsættelse, som en række andre kommuner allerede har nået. Effektiiseringspotentiale ed konkurrenceudsættelse i kommunerne, 2012 < Tabel 3.5 Hoedkonto Samlet IKU for alle kommuner Samlet IKU for de ti bedste kommuner Potentiale (mia. kr.) Byudikling 36,5 72,1 0,4 Trafik og infrastruktur 52,4 80,6 0,5 Underisning og kultur 23,8 35,9 0,6 Sundhed 15,8 31,3 0,2 Sociale opgaer 23,8 34,1 2,0 Administration 23,1 30,2 0,4 I alt 25,4 37,5 4,1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Tabellen iser de betydelige forskelle mellem gennemsnittet af alle kommuner og de bedste kommuner for hert område. Eksempelis er der omkring 30 procentpoints forskel mellem gennemsnittet og de ti bedste kommuner på hoedkontiene Byudikling og Trafik og infrastruktur. Den relatie afstand

35 SIDE 34 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 er mindre på det sociale område, men i og med at området har så stor en post i de kommunale regnskaber, ligger det største effektiiseringspotentiale her. Kommunerne kan samlet set spare 4,1 mia. kr., uden at forringe kaliteten af den offentlige serice, his alle kommuner konkurrenceudsatte lige så meget som de ti bedste kommuner. Det største potentiale findes på social- og beskæftigelsesområdet, hor 2 mia. kr. kan frigies ed øget konkurrenceudsættelse. Dette skyldes ikke mindst, at oer haldelen af de kommunale driftsudgifter ligger på det dette område. KONKURRENCEUDSÆTTELSE I REGIONERNE To indikatorer for konkurrenceudsættelse i regionerne Til at analysere udiklingen i regionernes konkurrenceudsættelse definerer Økonomi- og Indenrigsministeriet følgende to indikatorer: RIKU, Regional indikator for konkurrenceudsættelse, opgør den andel af regionernes bruttodriftsudgifter, der konkurrenceudsættes, med undtagelse af sygesikringsområdet PTI, Indikator for priate tjenesteydelser i regionerne, opgør den andel af regionernes bruttodriftsudgifter, som det priate aretager. Indikatoren indregner derfor sygesikringsområdet, som omfatter praksissektoren med priatpraktiserende læger, speciallæger og priathospitaler, hilket udgør en betydelig del af regionernes samlede udgifter 21,3 pct. af opgaerne ble konkurrenceudsat i 2012 Regionernes konkurrenceudsættelse inklusi praksissektoren fortsatte med at falde fra 36,6 pct. i 2011 til 36,2 pct. i 2012 ud af et udgiftsnieau på godt 107 mia. kr. Fraregnes praksissektoren, steg konkurrenceudsættelsen med 0,4 procentpoint til 21,3 pct. i 2012 ud af et samlet udgiftsnieau på knap 90 mia. kr. Figur 3.5 > Regionernes konkurrenceudsættelse stort set uændret i 2012 Regionernes konkurrenceudsættelse med og uden praksissektor, Pct. PTI (med praksissektor) RIKU (uden praksissektor) Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger

36 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 35 Region Sjælland og Region Syddanmark konkurrenceudsætter mest Stigningen på 0,4 procentpoint i regionerne, fraregnet praksissektoren, skyldes små stigninger i fire af regionerne fra 2011 til I Region Hoedstaden er den negatie udikling derimod fortsat ind i 2012, hor konkurrenceudsættelsen faldt med 0,6 procentpoint. Små stigninger i de fleste regioner Stor spredning mellem regionernes konkurrenceudsættelse Udikling i regionernes konkurrenceudsættelse (RIKU), < Figur 3.6 Pct Region Sjælland Region Syddanmark Region Hoedstaden Region Nordjylland Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger. Forskellen mellem regionernes konkurrenceudsættelse er betydelig. Mens Region Sjælland konkurrenceudsatte 23,6 pct. af driftsudgifterne, fraregnet praksissektoren, ar tallet for Region Midtjylland kun 19,2 pct. i Til gengæld er konkurrenceudsættelsen steget med knap 2 procentpoint i Region Midtjylland i His praksissektoren inkluderes, er konkurrenceudsættelsen faldet for alle regioner med undtagelse af Midtjylland, hor konkurrenceudsættelsen steg med 0,5 procentpoint. Betydelig forskel mellem regionerne Effektiiseringspotentialet ed konkurrenceudsættelse i regionerne Nedenfor ses en opgørelse oer effektiiseringspotentialet i regionerne fordelt på områderne, sundhed, social- og specialunderisning, regional udikling samt fælles formål og administration. Potentialet er baseret på, at alle fem regionerne konkurrenceudsatte lige så meget som den region, som konkurrenceudsætter mest inden for hert af de fire områder. Laest konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet Beregningen er foretaget på samme måde som for kommunerne, horfor det antages, at regionerne i gennemsnit kan spare 15 pct. for her ekstra krone, som konkurrenceudsættes. De opgaer, som aretages af regionerne, herunder særligt driften sygehusæsenet, har i sagens natur et andet indhold end kommunernes opgaer. Men mange af regionernes støttefunktioner såsom rengøring, askerier, kantinedrift, tilberedning af fødearer m. findes der al-

37 SIDE 36 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 lerede et eludiklet marked for. Derfor burde regionerne ligeledes gennemsnitligt kunne spare 15 pct. af det beløb, som konkurrenceudsættes, jf. beregningerne baseret på de indsamlede cases fra Udbudsportalen. Tabel 3.6 > Konkurrenceudsættelse og effektiiseringspotentiale i regionerne, 2012 Faktisk konkurrenceudsættelse, alle regioner Konkurrenceudsættelse i bedste region Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Potentiale (mio. kr.) Sundhed 18,9 21, Social- og specialunderisning 51,4 55, Regional udikling 81,0 89, Fælles formål og administration 34,0 47, I alt 21,3 23, Note: Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i, at alle regioner konkurrenceudsætter ligeså meget som den bedste region inden for her af de fire hoedområder. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Mens regionerne konkurrenceudsatte 18,9 pct. af driftsudgifterne på sundhedsområdet, ar tallet 81 pct. for udgifter til regional udikling, som bl.a. inkluderer kollekti trafik og erhersudikling. Eftersom udgifterne til sundhedsområdet udgør oer 90 pct. af de samlede driftsudgifter, er det fortsat på sundhedsområdet, at den største effektiiseringsgeinst ed konkurrenceudsættelse ligger. Potentiale på 425 mio. kr. His her region konkurrenceudsatte lige så meget som den bedste region inden for de fire hoedområder sundhed, social- og specialunderisning, regional udikling samt fælles formål og administration, ille regionerne samlet set kunne spare 425 mio. kr. uden at forringe sericenieauet.

38 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 37 CASE: Supersygehus på laenergi Rigshospitalet får en m 2 stor og ti etager høj slange af en ny bygning. Zigzag-formen gier korte transportafstande mellem afdelingerne og optimal dagsbelysning i bygningen fra begge sider. Den rådgiende ingeniørirksomhed Grontmij skal stå for udidelsen i samarbejde med Aarhus Arkitekterne, der er totalrådgier, 3XN, landskabsarkitekterne Kristine Jensens Tegnestue og Nickl & Partner Architekten AG. Dagslys er omdrejningspunkt for design Den nye bygning sikrer optimal udnyttelse af dagslyset og oerholder samtidigt laenergiklasse Derfor ble der udarbejdet en beregningsmodel, som kæder solpåirkning af facaderne sammen med dagslys, rumfunktioner og bygningens samlede energiforbrug. Resultatet ble en zigzag-formet bygning med en arieret facade, hor dagslyset kan trænge langt ind i rummene. Udnyttelsen af dagslyset sparer på energiforbruget til kunstig belysning. Beregningerne iste også, hor der er beho for fleksibel solafskærmning. Dered spares der på energiforbruget til køling om sommeren, og anlægs- og driftsomkostninger reduceres. Beregningsmodellen gør det muligt at reducere energiforbruget, så byggeriet leer op til laenergiklasse Samtidig skabes der gode dagslysforhold og et godt indeklima. Bæredygtighed hele ejen rundt Hospitalsbygningen er også designet til at opnå en høj klassificering ed bæredygtighedscertificeringen BREEAM. Hermed urderes bygningen ikke kun i forhold til energiforbrug og miljøpåirkning, men også på indeklima, arbejdsmiljø, forsyning, materialer, drift efter endt opførelse m. Yderligere er der grønne tage, som kan tilbageholde and under store regnskyl, så kloakkerne ikke oerbelastes og kan gie en ekstra isolering på bygningen. Planterne øger desuden biodiersiteten i området.

39 SIDE 38 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Staten konkurrenceudsætter 28,6 pct. af sine opgaer KONKURRENCEUDSÆTTELSE I STATEN I 2012 steg statens driftsudgifter med 1,1 mia. kr. til i alt 77,9 mia. kr. Heraf ble der købt priate tjenesteydelser for i alt 22,3 mia. kr. sarende til, at 28,6 pct. af statens driftsudgifter ble konkurrenceudsat. De senere års udikling er således fortsat ind i 2012, hor konkurrenceudsættelsen steg med 1,1 procentpoint. Figur 3.7 > Statens konkurrenceudsættelse er okset med 1 procentpoint årligt siden 2008 Konkurrenceudsættelse i staten, Pct Kilde: Finansministeriet Store forskelle på ministeriernes konkurrenceudsættelse Store forskelle i hilke typer opgaer ministerierne aretager Men dette kan ikke forklare forskellen i konkurrenceudsættelsen Konkurrenceudsættelse i de enkelte ministerier Der er store forskellige på konkurrenceudsættelsen inden for de statslige ressortområder. Hor Transportministeriet og Klimaministeriet konkurrenceudsatte henholdsis 57 og 56 pct. af ministeriernes driftsudgifter, konkurrenceudsatte Statsministeriet kun 15 pct. Det er igtigt at bemærke, at der er store forskelle i størrelsen og karakteren af de opgaer, som aretages af de forskellige ministerier og tilhørende styrelser og instanser. De ministerier, hor en stor del af driftsopgaerne relaterer sig til myndighedsudøelse, il der ære en relatit mindre andel af opgaerne, som er udbudsegnede. Men i indikatoren for konkurrenceudsættelse, som figuren iser, er der allerede korrigeret for dette. Forskellen i ministeriernes konkurrenceudsættelsesgrad kan altså ikke forklares ed ministeriernes forskellige opgaer, eftersom definitionen af udbudsegnede opgaer er ens for alle ministerier. Der er med andre ord et betydeligt potentiale for en øget konkurrenceudsættelse i en række ministerier.

40 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 39 Transportministeriet konkurrenceudsætter mest Konkurrenceudsættelse i de enkelte ministerier, 2012 < Figur 3.8 Transportministeriet Klima, Energi & Bygningsministeriet Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter Miljøministeriet Underisningsministeriet Kirke & Ligestillingsministeriet Min. f. Forskning, Innoation, Videnskab & Udikl. Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Social ministeriet Erhers- & Vækstministeriet Sundhedsministeriet Økonomi & Indenrigsministeriet Forsarsministeriet Fødeareministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Statsministeriet Pct. Kilde: Finansministeriet Eksempelis har Justitsministeriet, på trods af et samlet driftsbudget på 14,6 mia. kr., kun konkurrenceudsat 23,4 pct. af de udbudsegnede opgaer. Sammenligner man med Klimaministeriet og Transportministeriet, som begge konkurrenceudsætter tæt på 60 pct. af de samlede driftsudgifter, er der dog et stykke ej for de fleste andre ministerier. Det antages, at statslige institutioner har lige så gode forudsætninger for at opnå besparelser ed konkurrenceudsættelse som kommunerne og regionerne. Det betyder, at staten il kunne spare 166 mio. kr. uden at forringe sericenieauet, his de statslige institutioner samlet set hæede konkurrenceudsættelsen fra 28,6 pct. til eksempelis 30 pct. La konkurrenceudsættelse trods store driftsudgifter Høje driftsudgifter og høj konkurrenceudsættelse Staten kan spare 166 mia. kr. ed mindre stigning

41 »

42 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 41 OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDSFORMER HVILKE REGLER GÆLDER FOR INDKØB? Procedurerne for den offentlige sektors samarbejde med den priate sektor er reguleret af EU s udbudsdirektier, som netop har æret under reision. Formålet med reisionen har æret at gøre det enklere at samarbejde med priate leerandører og skabe konkurrence om de skattefinansierede opgaer. De nye udbudsdirektier edtages primo 2014 og skal ære implementeret senest to år efter. Når offentlige myndigheder il konkurrenceudsætte skattefinansierede opgaer, står alget mellem forskellige udbudsformer. Offentligt udbud er stadig den mest udbredte udbudsform. Reglerne for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaer er ikke så rigide og besærlige, som de i mange tilfælde gøres til. Ofte handler det om manglende udnyttelse af mulighederne indeholdt i regelsættet eksempelis mulighederne for dialog og alternatie udbudsmodeller. Dette kapitel beskrier regelsættet for udbud, herunder de igtigste forandringer indeholdt i reisionen af direktierne dette år, samt flere af de muligheder der er for samarbejde inden for reglerne. GENERELT OM UDBUD AF OFFENTLIGE OPGAVER Reglerne for, hordan offentlige myndigheder skal købe ind, er reguleret i EU s udbudsdirektier og i den danske Tilbudslo. Opgaer oer en his tærskelærdi skal udbydes efter reglerne i udbudsdirektierne. Opgaer under denne ærdi skal indkøbes efter reglerne i Tilbudsloen. Desuden følger retspraksis, som fremkommer gennem afgørelser ed Klagenænet for Udbud og ed domstolene. Udbudsdirektier regulerer indkøb Reglerne beskrier i detaljer processen for udbud og tildeling af kontrakter for leering af arer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejde. En reision af direktierne er netop bleet færdigbehandlet. Disse edtages forenteligt primo 2014 og skal ære implementeret senest to år efter. Indtil da il de eksisterende regler stadig ære gældende. I forlængelse af reisionen af udbudsdirektierne arbejder regeringen på at omsætte de nye europæiske regler til en dansk Udbudslo modsat de eksisterende regler, hor direktierne er implementeret direkte ia en bekendtgørelse. Udbudsloen forentes fremsat i folketingsåret

43 SIDE 42 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Helt grundlæggende skal reglerne for den offentlige sektors indkøb sikre: Grænseoerskridende konkurrence At alle irksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter At den offentlige sektor køber bedst og billigst Nyt light-regime for sociale tjenesteydelser EU s tærskelærdier Særlige danske regler for opgaer oer 0,5 mio. kr. Delkontrakter EU s udbudsregler gælder som beskreet kun for opgaer oer en is ærdi, de såkaldte tærskelærdier. Forskellige opgaetyper har forskellige tærskelærdier. I det eksisterende udbudsdirekti ble der indenfor tjenesteydelser sondret mellem A-ydelser og B-ydelser, men i det nye direkti er sondringen ophæet. Til gengæld indføres en ny ordning for indgåelse af kontrakter edrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der skal udbydes efter et særligt light-regime. Ydelser, der er omfattet af light-regimet, fremgår af en udtømmende liste i direktiet. Ydelserne falder inden for sundhedsområdet, socialområdet og det kulturelle område. Ydelser inden for light-regimet har en tærskelærdi på euro eller ca. 5,6 mio. danske kr. Tærskelærdierne i det nye udbudsdirekti er de samme som i det eksisterende. For are- og tjenesteydelser omfattet af udbudsdirektiet gælder således, at statslige myndigheder skal sende en opgae i udbud, his ærdien af opgaen oerstiger ca. 1 mio. kr. pr. år. For regionale og kommunale kontrakter er tærskelærdien ca. 1,5 mio. kr. pr. år. For bygge- og anlægsopgaer er tærskelærdien ca. 37 mio. kr. for den samlede opgae. For arer og tjenester omfattet af Forsyningsirksomhedsdirektiet er tærsklen ca. 3 mio. kr. Ved siden af EU s udbudsregler er der i Tilbudsloen fastsat særlige danske regler for kontrakter, der er så små, at de falder under tærskelærdierne i EUreglerne. Grænsen er her opgaer oer 0,5 mio. kr., hor statslige opgaer er omfattet af udbudspligt, mens kommuner og regioner er omfattet af annonceringspligt. Det er muligt at opdele en kontrakt i delkontrakter for f.eks. at tilgodese små og mellemstore irksomheder. Dette gør imidlertid ikke, at opgaerne ikke skal i udbud. His der er en sammenhæng mellem delkontrakter skal disse fortsat i udbud efter EU-direktierne, uanset om de enkelte delkontrakters ærdi ligger inden for Tilbudsloens område.

44 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 43 Administratie lettelser i de nye udbudsdirektier Formålet med reisionen af EU s udbudsdirektier er at skabe mere tidssarende og forenklede regler, der gør det lettere for offentlige ordregiere at udbyde og lettere for irksomheder at afgie tilbud. Dette er i flere tilfælde også lykkes. Om end de nye direktier er længere, er der tale om en forenkling forstået på den måde, at direktierne samler op på en del regler, der i dag er fastsat efter retspraksis. Det er med til at gie større klarhed om reglerne. Kraene til dokumentation lempes, idet brugen af egen-erklæringer udides eksempelis tro og loe-erklæringer på at tilbudsgier ikke har gæld til det offentlige. Ordregiere kan acceptere egenerklæringer som dokumentation og behøer blot bede om egentlig dokumentation fra den irksomhed, der inder opgaen. Der indføres en standardiseret egenerklæring, et såkaldt single procurement document, som sikrer, at irksomheder kan egenerklære på samme måde ed alle tilbud på tærs af kommune- og landegrænser. Efter edtagelse implementeres E-udbud efter 36 måneder. Herefter skal udbudsprocesser i EU foregå ed E-udbud, hilket betyder at udbudsmaterialet skal kunne hentes elektronisk, og at tilbud tilsarende skal afleeres elektronisk. His der skal afleeres areprøer, modeller eller lignende il disse dog fortsat skulle afleeres fysisk. UDBUDSFORMER Der findes en række forskellige udbudsformer, som ordregierne kan anende, når de ønsker at indhente tilbud og tildele en ordre til en tilbudsgier. Udbudsprocedurerne finder anendelse i forbindelse med de klassiske udbud, men også i forbindelse med de andre samarbejdsmodeller, der beskries i dette kapitel. De mest almindelige udbudsformer er offentligt udbud og begrænset udbud. Ved et offentligt udbud indrykker ordregier en annonce i EU-Tidende, hor alle irksomheder opfordres til at afgie tilbud. Desuden skal alle udbud offentliggøres på udbud.dk, som samler både EU-udbud og udbud under Tilbudsloen. His beskrielsen af opgaen ikke kan indeholdes i annoncen, angier annoncen, hordan det supplerende materiale indhentes. Det kan eksempelis ære, at materialet skal sendes oer mail eller er gjort tilgængeligt på internettet. Udbudsformer Offentligt udbud Ved et offentligt udbud kan alle interesserede tilbudsgiere afgie et tilbud. Derfor er udbudsformen elegnet, når forskellige elementer gør sig gældende: der er tale om et marked med færre tilbudsgiere der er tale om en ukompliceret anskaffelse af standardarer, hor der alene konkurreres på prisen, tilbuddene er simple, og ordregier kan derfor let kan sammenligne de forskellige tilbud

45 SIDE 44 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Begrænset tilbud Et begrænset udbud gennemføres i to trin en prækalifikation og det egentlige udbud. I den første fase annoncerer ordregier efter irksomheder, der ønsker at blie prækalificeret. Prækalifikationen skal finde de leerandører, der er egnede til at gie tilbud. Til dette kan anendes to kriterier: økonomisk og teknisk formåen. På den baggrund findes minimum fem irksomheder, som kan afgie et tilbud. I den anden fase får de prækalificerede irksomheder udleeret det egentlige udbudsmateriale, horefter de afgier deres tilbud. Begrænset udbud er elegnet, når forskellige elementer gør sig gældende herunder særligt når: der er tale om et marked med et stort antal leerandører der er tale om en kompliceret opgae der er brug for uddybende tilbud, som er tilsarende sære at bedømme Begrænset udbud er derfor også elegnet til at reducere transaktionsomkostningerne i forbindelse med særligt komplekse opgaer som eksempelis idenrådgining. Andre udbudsformer En række andre udbudsformer kan anendes i særlige situationer. Dette gælder blandt andre: Konkurrencepræget dialog kan bruges ed særligt komplekse kontrakter. I første fase drøfter ordregier mulige løsninger med udalgte prækalificerede irksomheder. I anden fase afgies der bindende tilbud på den eller de bedste løsninger. Dynamiske indkøbssystemer er en fuldt elektronisk proces for indkøb af standardarer. Udbud ed kalifikationsordning (kun Forsyningsirksomhedsdirektiet). Her opstiller ordregieren en liste oer interesserede og kalificerede irksomheder. Ud fra denne liste ælger ordregieren dem, der kan afgie tilbud på den konkrete kontrakt. Projektkonkurrencer er en procedure, hor ordregier får et planlægnings- eller et projekteringsarbejde udført efter en konkurrence med eller uden præmieuddeling. Projektkonkurrencer anendes bl.a. inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling. Innoationspartnerskaber er en ny udbudsform, der indføres med det nye udbudsdirekti. Innoationspartnerskaber il kunne anendes, når der er tale om indkøb af arer eller bygge- og anlægsopgaer, der ikke findes på det eksisterende marked. Innoationsprocessen il blie opdelt i faser og projektet kan afsluttes efter her fase. Til forskel fra offentlig-priate innoationspartnerskaber (OPI) er der her tale om en udbudsform, mens OPI er en kontraktform.

46 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 45 DIALOG I FORBINDELSE MED UDBUD Ved et udbud har ordregier mulighed for at besare spørgsmål fra potentielle tilbudsgiere under forudsætning af, at sarene stilles til rådighed for alle potentielle tilbudsgiere. Dette kan eksempelis ære nyttigt i forhold til at afklare eentuelle uklarheder ed udbudsmaterialet og dermed ære med til at forhindre eentuelle klagesager. Offentlige myndigheder og priate irksomheder kan imidlertid ofte ære i til om, hor meget de må tale sammen før, under og efter et udbud. Derfor afholder de sig til tider helt fra at gå i dialog. Det fremgår af en undersøgelse, som DI Handel gennemførte i Manglende dialog og markedsafklaring kan resultere i manglende innoation i opgaeløsningen, fordi ordregier ikke blier opmærksom på de nyere tiltag, markedet kan leere, eller at opgaeløsningen ikke sarer til myndighedens beho. Muligheder for dialog Klarhed om muligheder for dialog Dialog mellem ordregier og leerandør inden udbuddet begynder Mener du, at de offentlige indkøbere er gode til at gå i dialog med leerandørerne inden et udbud? Ja Nej Ved ikke 17 pct. 52 pct. 31 pct. Tror du, at dialog inden udbuddet kan mindske antallet af klagesager? 66 pct. 2 pct. 32 pct. Kilde: DI Handels medlemsanalyse fra maj 2013 baseret på 64 respondenter. Der er imidlertid gode muligheder for dialog i forbindelse med et udbud. Det er bleet tydeliggjort af en ejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra noember Desuden indeholder det nye direkti egentlige bestemmelser om, hordan markedsafdækning kan fremgå herunder deltagernes habilitet i forhold til fremadrettet at deltagelse i udbuddet.

47 SIDE 46 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Mulighederne for dialog i udbud Adgangen til dialog afhænger af, hor i udbudsprocessen man befinder sig: Før udbud Efter offentliggørelse af udbud, men før tilbudsfristens udløb Efter tilbudsfristens udløb, men før kontraktindgåelse Efter kontraktindgåelse Bred adgang til dialog Snæer adgang til dialog Meget snæer adgang til dialog Bred adgang til dialog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ejledning om mulighederne for dialog ed udbud indeholder følgende hoedkonklusioner om dialog: 1. Ordregiere og irksomheder har særdeles bred adgang til dialog før et udbud igangsættes. 2. En irksomhed, der har ydet en ordregier rådgining før udbuddet, er ikke udelukket fra at afgie tilbud, medmindre dialogen har giet irksomheden en æsentlig konkurrencefordel, der ikke kan udlignes af ordregier i sele udbudsprocessen. 3. Ordregiere kan efter offentliggørelse af udbuddet supplere og præcisere indholdet af udbudsmaterialet. 4. Virksomheder kan efter afgielse af tilbud supplere og præcisere indholdet af deres tilbud. 5. Ordregiere kan indlede dialog med henblik på at afklare fejl i tilbud: a. når det er åbenlyst, at der er beho for afklaring, b. når der er tale om en åbenlys indholdsmæssig fejl og c. når rettelsen af fejlen ikke dered indebærer, at tilbudsgieren opnår mulighed for at ændre sit tilbud. 4. Ordregiere kan indhente manglende dokumentation fra tilbudsgiere og ansøgere, såfremt dette ikke gier mulighed for at forbedre sele indholdet i tilbuddet. 5. Efter afgielsen af tilbud, er det ikke tilladt at forhandle om tilbudsprisen, eller om betingelser i kontrakten, som edrører grundlæggende elementer. 6. Efter indgåelsen af kontrakt, er det ikke tilladt at forhandle med den algte irksomhed om elementer i den indgåede kontrakt, som resulterer i en æsentlig ændring af kontrakten. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ejledning om mulighederne for dialog ed udbud fra noember 2013.

48 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 47 KRAVSPECIFIKATION Grundlaget for ethert udbud er en kraspecifikation, hori ordregieren beskrier, had det er for en are, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsopgae, der skal leeres. I udbudsmaterialet er der således beskreet, hilke kra og tildelingskriterier der il blie anendt til at tildele kontrakten til leerandøren. Det er herefter op til de enkelte tilbudsgiere at beskrie, hordan de påtænker at løse opgaen og til hilken pris. På baggrund af de forskellige tilbud og tildelingskriterierne udælger ordregieren en leerandør, som får oerdraget ansaret for at leere den gine are eller tjenesteydelse. Forholdet mellem ordregier og leerandøren opfattes ofte som statisk i et udbud. Ordregier har i detaljer defineret, had det er for en are eller serice, der skal leeres. Ofte har ordregieren ligeledes beskreet, hilken fremgangsmåde leerandøren skal anende. Denne tilgang kan ære praktisk for at sikre, at ordregieren rent faktisk får det, man efterspørger eller for at gardere sig mod eentuel efterfølgende kritik. Imidlertid kan de meget faste rammer og den manglende metodefrihed også ære hæmmende for både innoationen og udiklingen i opgaearetagelsen. Faste og ufraigelige kra til udførelsen af opgaen kan ære med til at skabe et unødigt rigidt samarbejde frem for mere innoation, effektiitet og brugertilfredshed i opgaearetagelsen. Der er desuden risiko for, at ordregieren afskærer nogle tilbudsgiere, his kraene blier for detaljerede og rigide. I de tilfælde forringer ordregier konkurrencen om opgaen. Mange detaljerede kra medfører desuden, at alternatie og innoatie produkter og løsninger blier sorteret fra. Derfor bør ordregierne ære påpasselige, når der stilles kra til produkterne og opgaearetagelsen. Den stigende brug af funktionskra er et godt eksempel på, hordan dette undgås. Ved brug af funktionskra definerer ordregierne ikke hordan, aktiiteterne i opgaen skal gennemføres, men derimod det resultat, man gerne il opnå. Ved brug af specifikationskra il man eksempelis definere, hor tit græsset skal slås, hordan der skal gødes m. Ved brug af funktionskra il man i stedet definere, hordan græsset skal fremstå, hor højt det maksimalt må ære etc. Det er herefter op til leerandøren at sikre, at denne tilstand opretholdes oer tid. Kraspecifikation fører til alg af leerandør Ved detaljerede kra får man det, man efterspørger Men detaljerede kra kan afskære innoatie tilbud Funktionskra fokuser på resultater frem for aktiiteter Brug af funktionskra lægger en større del af ansaret for opgaeudførelsen ud til den priate aktør, der derfor også påtager sig en større risiko, his der opstår uforudsete forhold, der fordyrer opgaearetagelsen. Funktionskra er desuden med til at fremme innoation i opgaearetagelsen, fordi leerandøren hele tiden har en tilskyndelse til at søge nye og mere effektie løsninger, som kan sikre det påkræede resultat til stadig laere omkostninger. Funktionskra er specielt udbredt på området for ejedligeholdelse, men kan med fordel ligeledes benyttes på andre områder.

49 SIDE 48 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Incitamentskontrakter belønner leerandøren for bedre resultater INCITAMENTER I KONTRAKTER Kontrakterne med leerandøren kan indeholde såkaldte incitamenter eller no-cure-no-pay-elementer. Frem for at indgå en fastpriskontrakt gies der under en incitamentskontrakt en økonomisk bonus, his leerandøren eksempelis leerer ydelsen hurtigere, opnår højere kundetilfredshed eller øger brugen af ydelsen. Ved no-cure-no-pay-kontrakter får leerandøren kun betaling i det omfang, de gine mål blier opfyldt. Modellen kan eksempelis ære releant, hor det er muligt at opstille kra til resultaterne for et gient behandlingsforløb hos den enkelte borger. SERVICEPARTNERSKABER Sericepartnerskaber (omtales også som driftspartnerskaber) er en samarbejdsmodel mellem en offentlig og en priat part, som er mere fleksibel end det klassiske udbud efterfulgt af en kontrakt. Sericepartnerskaber anendes bl.a. i forbindelse med drifts- og sericeopgaer, edligeholdelse af bygninger, drift af kommunale anlæg m. Funktionskra fokuser på resultater frem for aktiiteter En rammeaftale for drift og edligehold Sericepartnerskabets fleksibilitet skaber effektiiseringsgeinster Økonomiske incitamenter for både den offentlige og den priate part Samarbejdsformen bygger på, at de priate og offentlige parter sammen udikler fælles mål for løsningen af den konkrete opgae, som bakkes op af økonomiske incitamenter. En åben kraspecifikation fastlægger de oerordnede kra til ydelser og resultater. På den måde minder et sericepartnerskab om en kontrakt med funktionskra, men kendetegnende for sericepartnerskaber er, at der er tale om en rammeaftale på drift og edligehold, hor der også indgår en kontinuerlig udeksling af forentninger og forbedringer. Det er således ikke på forhånd defineret, hilke og hor mange opgaer selskabet skal udføre for den offentlige part. Det gier fleksibilitet og mulighed for udikling og nytænkning i aftalens løbetid men gør også, at bestilleren ikke har samme kontrol oer processen. Kontrakten udformes, så der er plads til løbende justeringer af partnerskabet og arbejdet med at løse opgaerne i forhold til ny iden og nye beho. Denne fleksibilitet gier mulighed for effektiiseringsgeinster i eksempelis en edligeholdelsesopgae. Det kan eksempelis ære ed at fremrykke arbejdet med at male induer, når det dyre stillads alligeel er oppe, fordi der skal skiftes tagrender. Firmaerne har også mulighed for at bruge deres mandskab hele året rundt og dermed bedre udnytte medarbejdernes kompetencer og undgå flaskehalsproblemer. Den offentlige myndighed indgår typisk en kontrakt, der løber tre til fire år med en eller flere leerandører. Økonomiske incitamenter skal ære med til fremme arbejdsprocesser og løbende effektiisere arbejdet med at løse opgaerne. De økonomiske incitamenter i kontrakten omhandler f.eks. delingen af ubrugte midler, his en billigere løsning er fundet. Denne mekanisme skal ære med til at motiere begge parter til at samarbejde om at identificere forbedringer i arbejdsgangene.

50 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 49 CASE: Kalundborg Kommune sparer penge på den lange bane Kalundborg Kommune har udbudt to kontrakter på ejområdet. Det ene ar et udbud med funktionskra, som omfatter 636 km eje på landet med en kontraktlængde på 15 år fra Det andet ar et udbud om partnering på asfaltområdet, som omfatter 20 km ej og forto i byområder med en kontraktlængde på fire år fra I begge udbudsmaterialer ar der formuleret kra til ejenes funktion og beskaffenhed frem for detaljerede proceskra. I forbindelse med udbuddene har kommunen algt at afsætte flere midler til ejedligeholdelse nu og her for at indhente et efterslæb i ejedligeholdelsen. På sigt blier det dog æsentligt billigere for kommunen at tilbyde borgerne et ejnet af høj kalitet. Beregninger iser, at his kommunen skulle hae opnået den samme standard for ejene ed hjælp af traditionelle etårige asfaltudbud, ille det ære ca. 50 pct. dyrere. Så meget betyder entreprenørens mulighed for at kunne effektiisere og langtidsplanlægge arbejdet. Udoer de økonomiske geinster opnår kommunen en budgetsikkerhed i de kommende år, ligesom ændrede prioriteringer ikke sker på bekostning af ejene. Alle dele af foraltningen mangler penge. Og nogle gange er det så edligeholdelsen, der ryger. Det sker ikke nu, og det er dét jeg mener med, at en sådan længerearende aftale beskytter ejene mod os politikere, siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune.

51 SIDE 50 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 CASE: Funktionskontrakt på facility management-området mellem Forsaret og ISS Det blier i fremtiden ISS, der skal stå for al rengøring, kantinedrift, arealpleje og driftsrelaterede opgaer på Forsarets mere end 400 etablissementer est for Storebælt. Kontrakten er det største udbud på facility management-området, som staten indtil idere har udbudt. I 2012 indgik Forsaret en lignende kontrakt for alle deres etablissementer øst for Storebælt med Forenede Serice. Baggrunden for udbuddet ar dengang som nu, at Forsaret ille undersøge, om en priat leerandør kunne udføre opgaerne mere økonomisk fordelagtigt og dered sikre en så effekti, billig og elfungerende drift som mulig. Til forskel fra udbuddet på Bornholm og Sjælland, hor der både ar mulighed for at byde på opgaen samlet eller en af tre delkontrakter, algte Forsaret at udbyde kontrakten for Fyn og Jylland i én samlet kontrakt. Kontrakten ble udbudt efter tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud med ægt på både pris, kalitet og organisation. I alt modtog Forsaret tilbud fra tre forskellige leerandører samt Forsarets eget kontrolbud, men det ble altså ISS, som ga det bedste tilbud. Kontrakten har en ærdi på et trecifret millionbeløb og løber i fire år fra 2014 med en option på yderligere 24 måneder. Desuden oerdrages de ca. 550 medarbejdere, der i dag udfører opgaen for Forsaret, til ISS. I både udbudsprocessen øst og est for Storebælt har Forsaret lagt ægt på dialog, og det har æret en positi opleelse for ISS: Alle taler om dialog, men Forsaret er et skoleeksempel på, hordan man meget tidligt i processen bruger dialog til at afsøge marked, beho og muligheder. Det er min opfattelse, at Forsarets anendelse af dialogmulighederne har æret en æsentlig faktor i gennemførelsen af facility managementudbuddene, hilket har bidraget til succesfulde udbudsprocesser, fortæller Jens Boe Jacobsen, afdelingschef i ISS Facility Serices. Et nyt element ed udbuddet er også ægten digital dataindsamling og styring. ISS har beskreet, hordan de il indsamle data og formidle dem på en webportal, som både Forsaret og ISS kan bruge i styringen af opgaerne, og som kan danne grundlag for dialogen i det idere samarbejde.

52 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 51 OFFENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP) Offentlig-priate partnerskaber (OPP) er oplagte i forbindelse med byggeog anlægsopgaer, hor opførelsen sammentænkes med den efterfølgende driftsopgae. Ved OPP udbydes design, byggeri/anlæg, drift, edligeholdelse og eentuelle sericeydelser som én samlet opgae/kontrakt. Dermed indgår den offentlige part en kontrakt med et priat selskab, der har ansaret for hele projektet i kontraktens løbetid på typisk år. Den lange kontraktperiode gier gode muligheder for at tænke anlæg og drift sammen og dered opnå totaløkonomiske geinster. I udbudsfasen il der typisk ære tale om en åben kraspecifikation baseret på funktions- og outputkra. Disse kra beskrier, hilke funktioner bygningen eller anlægget skal danne ramme om, uden at de konkrete løsninger på forhånd er angiet af ordregier. Dermed skabes der plads til, at de priate partnere kan komme med innoatie løsninger, der er rentable oer tid. I OPP-projekter il man derfor typisk øge inesteringen i anlægsfasen for at opnå en billigere drift og edligeholdelse i det lange løb. OPP er grundlæggende baseret på systematisk risikodeling mellem den offentlige og priate part. Parterne fordeler risici mellem sig, så de forskellige risici håndteres af den part, der bedst kan påirke/styre risikoen og dermed håndtere den billigst. Typisk påtager den offentlige part sig risici forbundet med det politiske system, mens OPP-selskabet aretager de mere bygge- og anlægsrelaterede risici. For den offentlige part er OPP-modellen desuden attrakti, fordi økonomien i projektet kontraktligt fastlægges ed projektstart, hilket gier en æsentlig budgetsikkerhed. Traditionelt er OPP-projekter knyttet op på priat finansiering særligt i England hor OPP har fundet stor udbredelse. Offentlig finansiering kan imidlertid ære mere attraktit, da det i Danmark typisk il ære billigere end priat finansiering. Meget taler desuden for, at de totaløkonomiske fordele ed OPP kan realiseres, sel om finansieringen er offentlig. OPP er oplagte ed byggeog anlægsopgaer Sammenkædning af anlæg og drift gier totaløkonomiske geinster OPP bygger på systematisk risikodeling mellem parterne OPP kan gennemføres med enten priat eller offentlig finansiering DEPONERINGSREGLERNE OG OPP Særligt i forbindelse med kommunalt byggeri har det æret fremført, at sel om man i kommunerne gerne ille benytte sig af OPP-modellen med priat finansiering, så blier det bremset af deponeringsreglerne. Et priat finansieret OPP-projekt er i princippet en lejeaftale med en efterfølgende aftale om drift. I kommunale sammenhænge opfattes lejeaftaler generelt som lån, når de erstatter en kommunal anlægsudgift. Derfor opfattes priat finansierede OPP-projekter reelt som låntagning. OPP er at opfatte som en lejeaftale Som udgangspunkt kan kommunerne ikke lånefinansiere anlægsprojekter, hilket bl.a. bunder i et ønske om at styre de samlede offentlige inesteringer. På den baggrund har man indført deponeringsregler, der betyder, at kom-

53 SIDE 52 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 munerne skal deponere et beløb sarende til anlægsprisen, når de indgår et priatfinansieret OPP-projekt. Deponeringen skal neutralisere den umiddelbare likiditetsgeinst, kommunen får ed at leje et anlægsakti frem for at eje det. Afskaffede man kraet om deponering ed priat finansierede OPP-projekter, så ille kommunerne få mulighed for at igangsætte byggerier, som man ikke ellers hade luft til i budgettet. Dermed ille det ære anskeligt at sikre en oerordnet makroøkonomisk styring af den offentlige sektors anlægsbudgetter. Flere områder som eksempelis energirenoeringer er dog fritaget for deponering. Deponeringsregler medirker til at sidestille OPP med andre byggeformer Med deponeringsreglerne sikrer man således, at forskellige måder at organisere byggeri stilles lige. OPP-modellen skal derfor ikke ælges, fordi den gier mulighed for at finansiere nogle anlægsprojekter, som det ellers ikke ille ære muligt at gennemføre. Modellen skal ælges, fordi sammenkædningen mellem anlæg og efterfølgende drift gier et samlet set billigere og bedre byggeri. CASE: OPP-projekt skaber fremtidens plejecenter i Kolding Kommune I 2015 slår landets første OPP-plejecenter dørene op i Kolding Kommune. Det offentlig-priate partnerskab omfatter opførelsen af et nyt plejecenter, leering af pleje og omsorgsydelser, drift- og edligehold af bygninger, administration af boliger og deltagelse i et udiklingspartnerskab i en 20-årig periode. Kontrakten har en ærdi af 500 mio. kr. I modsætning til de mere traditionelle udbud med meget detaljerede kraspecifikationer algte kommunen at stille så få kra som muligt og i stedet sætte fokus på det li, der skal lees på plejecentret. 12 herdagsfortællinger om Det Gode Ældreli på plejecenteret ble dermed en central del af udbudsmaterialet. Herdagsfortællingerne ble formuleret i et samarbejde mellem beboere, pårørende, lokalsamfundet, politikere, interesseorganisationer og medarbejdere på tærs af kommunen. Den åbne tilgang har giet kommunen og tilbudsgierne mulighed for at ære i dialog og har skabt en helt ny og innoati tilgang i sammentænkningen af sele bygningen og driften af plejecentret noget der bl.a. har resulteret i, at kommunen nu får et helt nyt plejekoncept, som adskiller sig fra de andre i kommunen, hilket skaber en god differentiering i tilbuddene til de ældre borgere. OPP-projektet gør det samtidig muligt for kommunen at tilbyde beboerne muligheden for at tilkøbe ydelser ud oer de isiterede ydelser eksempelis ledsagelse til fester ud ad huset. I alt bød ni konsortier ind på opgaen, men i sidste ende tilfaldt kontrakten et konsortium med Attendo A/S i spidsen.

54 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 53 OFFENTLIG-PRIVAT INNOVATIONSPARTNERSKAB (OPI) Offentlig-priate innoationspartnerskaber (OPI) er en af de nyeste former for offentlig-priat samarbejde. Omdrejningspunktet for samarbejdet er et udiklingssamarbejde med henblik på at udikle og nytænke offentlige sericeydelser. Samarbejdet il ofte tage udgangspunkt i en tilbundsgående afdækning af brugernes beho, der kobles med iden om potentielle løsningsmuligheder for den offentlige serice m. OPI er kendetegnet ed, at priate leerandører primært indrages for at sikre udikling og innoation. Leerandøren initeres således til at bidrage med deres iden om tekniske løsninger, produktmuligheder, generel innoationsiden og kendskab til muligheder i den offentlige serice. OPI adskiller sig endidere ed, at der ikke kan opstilles en funktionsbeskrielse ed igangsættelse af samarbejdet. Samarbejdet består således i, at priate irksomheder og offentlige sericeudbydere går sammen om at udeksle iden og idéudikle i, had man kunne kalde præ-projektfasen. Med OPI menes ofte en model, hor den priate part inddrages i et udiklings- og afklaringsprojekt for at afdække eentuelle løsninger. Derefter beslutter den offentlige part, om der skal ære et udbud. Modellen er ikke så udbredt på grund af eentuelle habilitetsproblemer for den priate part i et efterfølgende udbud om opgaen. Problemet kan løses ed at lae et udbud med både udikling og efterfølgende implementering. Denne model øger irksomhedernes incitament til at indgå i et udiklingssamarbejde, da de har en is sikkerhed for, at deres inesteringer og udiklingsomkostninger udmønter sig i en efterfølgende opgaearetagelse. OPI udikler og nytænker offentlige sericeydelser OPI har fokus på præ-projektfasen Separate udiklingsforløb kan gie habilitetsproblemer Udbud med både udikling og implementering Da der ikke er tale om et traditionelt kunde-leerandør forhold, er OPI en kompleks samarbejdsform, der stiller store kra til både den offentlige og den priate part. For at opnå succes med et OPI er det afgørende, at myndigheden er i stand til at håndtere de udfordringer og muligheder, som følger med et OPI-samarbejde. OPIguide hordan gennemføres innoatie indkøb bedst OPIguide er et ærktøj, hoedsageligt rettet mod ansatte i den offentlige sektor, der arbejder med OPI eller oerejer at gå i gang med OPI. Guiden består af to grundelementer: Viden, der er nødendig inden et OPI-samarbejde opstartes og et fællesskab, hor OPI-praktikere og -interesserede kan udeksle erfaringer. Guiden er en samling af informationer om rammerne for OPI og opmærksomhedspunkter omkring, had det kræer af den offentlige myndighed at få succes med OPI. OPIguide er udiklet af Erhersstyrelsen i samarbejde med MindLab og med hjælp fra OPI-Lab, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen samt Erhers- og Vækstministeriets statsstøttekontor.

55 »

56 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 55 DIGITALISERING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DIGITALISERING ER MODERNISERING Brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan understøtte en bedre og mere effekti offentlig sektor. Digitalisering kan automatisere manuelle arbejdsprocesser og samtidig sikre en bedre og mere sammenhængende serice oer for borgere og irksomheder. Automatisering af manuelle arbejdsprocesser Hertil kommer mulighederne i at digitalisere kerneelfærdsydelser som social omsorg, sundhed og uddannelse. Ved at digitalisere gies borgere og irksomheder mulighed for at betjene sig sel og få større medansar for at sikre en god offentlig serice. Borgere og irksomheder medbetjener sig sel frem for, at eksempelis kommunen eller sygehuset administrerer hele sagsforløbet uden borgerens eller irksomhedens inddragelse. Den situation, som kommunerne står i lige nu, er parallel til den omstilling, som bankerne introducerede med netbank og elektroniske handelsplatforme. Priatkunder og irksomhedskunder har fået mulighed for at følge med i egne konti, posteringer og køb af aluta. Samtidig har bankerne opnået betydelige effektiiseringsgeinster ed denne omstilling. Der er lang ej endnu, førend den offentlige serice og myndighedsudøelse er på samme digitale nieau som bankerne. Men de politiske og strategiske trædesten, der er lagt med de fællesoffentlige strategier, er et godt skridt på ejen. Der er dog fortsat brug for et edholdende fokus på at hente effektiiseringsgeinster og udikle den offentlige serice gennem digitalisering. Dette kræer dels en højere grad af idens- og erfaringsudeksling mellem offentlige enheder og dels ambitiøse og forpligtende mål for digitaliseringen af den offentlige administration og serice. Omstilling på nieau med bankernes netbank Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Der il i dette kapitel blie redegjort for, hor langt den offentlige sektor er i forhold til digitalisering af offentlig serices og administration samt, hilke potentialer der er for en fortsat digitalisering i den offentlige sektor.

57 SIDE 56 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 DIGITALISERING SKABER ØGET KVALITET OG FRIGØR RESSOURCER Introduktion af teknologi og digitalisering af offentlige serices skaber både øget kalitet og frigør økonomiske og menneskelige ressourcer. Myndigheder positie oer for digitalisering Digital kommunikation gier effektiiseringsgeinst på 900 mio. kr. Geinster ed at digitalisere kerneelfærd 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad urderet, at de har opnået en bedre kalitet eller serice som følge af digitalisering. 64 pct. af myndighederne tilkendegier, at digitaliseringsprojekter har frigjort ressourcer. Det iser den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik It-anendelse i den offentlige sektor fra februar Når alle de digitale selbetjeningsløsninger er fuldt indfaset, rummer digitaliseringen et potentiale for, at det offentlige kan spare op mod 900 mio. kr. om året frem mod Eksempelis kan nænes, at alene ed at en hel årgang 0.-klasser blier skreet op til skolen digitalt frem for ed brug af papirblanketter, kan der effektiiseres for 16 mio. kr. årligt. Udoer den digitale kommunikation er der også store effektiiseringsgeinster at hente ed at digitalisere kerneelfærdsområderne. Eksempelis forentes den nationale udbredelse af telemedicinsk sårpleje at gie en årlig geinst på 330 mio. kr. fra 2015 og frem mod Det fremgår af National Handlingsplan for Telemedicin fra juni Et andet eksempel er elfærdsteknologi i ældre- og handicapplejen, hor national udbredelse af elfærdsteknologi til løft, spiserobotter, hjælpemidler og asketoiletter forentes at kunne frigøre mindst 500 mio. kr. årligt ed fuld implementering i 2017 og frem mod Det fremgår af kommuneaftalen for Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi STATUS PÅ DIGITALISERING I KOMMUNERNE Regeringen, kommunerne og regionerne samarbejder om den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Den danner rammen om indsatsen for at modernisere den offentlige sektor gennem digitalisering og udbredelse af teknologi. Strategien ble besluttet i 2011 og bygger idere på tidligere offentlige digitaliseringsstrategier. Den drier en markant omstilling af den offentlige sektor. Strategiens målsætninger er at sikre fremtidens borgerserice med internettet som omdrejningspunkt, at sikre den fremtidige kerneelfærd med flere digitale serices samt sikre, at der sker en øget idendeling ed, at data og systemer udnyttes på tærs af sektorer. Strategien skal skabe økonomiske geinster og bidrage til at modernisere den offentlige sektor. De tre spor i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemgås på de følgende sider.

58 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 57 Spor 1 Digital kommunikation: Slut med papirblanketter og brepost Målsætningen er, at ansøgninger, bree og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige frem mod 2015 skal foregå digitalt. 80 pct. af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne og irksomheder til det offentlige og 80 pct. af alle henendelser fra det offentlige til borgerne og irksomheder skal ske digitalt fra Finansministeriet og KL har som led i kommuneaftalerne aftalt den såkaldte Bølgeplan for obligatorisk digital selbetjening. Planen realiserer målsætningen om, at 80 pct. af al kommunikation med det offentlige frem mod 2015 skal foregå digitalt. Bølgeplanen løber oer fire år fra 2012 til Den første bølge dækkede områder som f.eks. ansøgning om flytning, optagelse i dagtilbud og skoleindskrining. Det ar områder, hor mange kommuner i forejen hade etableret digitale løsninger for borgerne. Den anden bølge dækkede områder som f.eks. ansøgning om økonomisk fripladstilskud i dagtilbud, anmeldelse af forekomst af rotter og støtte til kropsbårne hjælpemidler. Bølge tre, der træder i kraft december 2014, omfatter blandt andet affaldshåndtering for borgere og irksomheder, anmeldelse af byggearbejde, byggetilladelse og graetilladelse. Indhold og økonomi i bølge fire fastlægges i kommuneaftalen for pct. af kommunikationen med det offentlige skal ære digital i 2015 Bølgeplan for digital selbetjening Bølge 1 og 2 er gennemført Bølge 3 mere irksomhedsrettet CASE: Borger- og byportal i Fredericia Fredericia Kommune har algt at få udiklet en borger- og byportal, som hænger sammen med kommunens andre it-systemer, som f.eks. det elektroniske sags- og dokument håndteringssystem. Det betyder, at når en borger indtaster data på portalen, føres disse automatisk idere ind i kommunens it-system. Det gier øget idendeling og letter udeksling af dokumenter mellem medarbejderne. Det er nemmere at producere mødemateriale til kommunalbestyrelsen og dokumenterne blier journaliseret mere effektit. Løsningen er udiklet af irksomheden Formpipe. Frederica Kommune har gennem de seneste år høstet store geinster ed hjælp af digitalisering. Der er stadig meget at hente ed at forenkle og automatisere arbejdsgangene. I øjeblikket ser i f.eks. også på mulighederne for at indføre et system med automatisk talegenkendelse, som kan spare medarbejderne for mange timers skriearbejde, siger Mogens Bak Hansen, chef for borgerserice i Fredericia Kommune.

59 SIDE 58 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 CASE: Nedbringelse af sagsbehandlingstid og borgerserice i Horsens Horsens Kommune har algt en selbetjeningsløsning, når borgerne skal søge kommunen om begraelseshjælp. Løsningen, som er udiklet af EG gier bedemænd og pårørende til afdøde mulighed for digitalt at ansøge kommunen om begraelseshjælp. Herefter kan kommunen elektronisk iderebehandle ansøgningen, udbetale hjælpen samt orientere ansøgeren om afgørelsen. Løsningen er automatiseret. Horsens Kommune har opnået en markant tidsbesparelse med implementeringen af løsningen: Vi har haleret sagsbehandlingstiden, og de nemme sager kan i klare fra dag til dag, hor i tidligere hade dem liggende i flere dage, fortæller Jan Olesen, afdelingsleder i Borgerserice i Horsens Kommune. Stor forskel i selbetjeningsgrad Status på digital kommunikation Bølgeplanen er halejs gennemført. Alle kommuner har således etableret digitale selbetjeningsløsninger, som aftalt i bølge 1 og bølge 2. Der er dog stor forskel på kommunernes løsninger særligt i forhold til brugerenlighed og om løsningen kan bruges på en mobil enhed som f.eks. en smartphone eller tablet. Dette har betydning for, hor høj selbetjeningsgraden er i de enkelte kommuner. Der er desuden forskel på, hor hurtige kommunerne ar til at flytte borgerne oer på de digitale kanaler i bølge 1 og 2. Kommunerne i Region Nordjylland toppede med en selbetjeningsgrad på 76 pct., mens kommunerne i Region Hoedstaden hade en selbetjeningsgrad på 67 pct. i foråret 2013, hor KLundersøgelsen Kommunernes henendelsesmønstre ble gennemført. De bedste kommuner har fokus på hjemmeside, medarbejderkompetencer og strategi De kommuner, hor flest borgere bruger de digitale selbetjeningsløsninger, har bl.a. fokus på forbedringer af kommunens hjemmeside, arbejder målrettet med kampagner og sikrer stærke medarbejderkompetencer inden for det digitale område. Det gælder også, at de har udiklet en kanalstrategi for, hordan kommunen ønsker at kommunikere med borgere og irksomheder ia f.eks. besøg, hjemmeside eller telefon. Det fremgår ligeledes af undersøgelsen Kommunernes henendelsesmønstre. Oergangen til digital selbetjening er i flere kommuner bleet understøttet med tilbud om it-underisning og adgang til computere på kommunens biblioteker.

60 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 59 Spor 2 digital elfærd: Digitale serices til børn, ældre og borgere med sygdom og handicap Som led i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi edtog parterne Fællesoffentlig strategi for Digital Velfærd Digital elfærd en lettere herdag i september Strategi for Digital Velfærd Denne strategis målsætning er, at digitalisering og elfærdsteknologi frem mod 2020 skal udnyttes mere intensit til at modernisere og effektiisere den offentlige serice i blandt andet folkeskoler, ældrepleje og sundhedsæsen. Strategien indeholder følgende indsatsområder: 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet 2. Effektit samarbejde på sundhedsområdet 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg 4. Nye digitale eje i sagsbehandlingen 5. Digital læring og underisning 6. Digitalt samarbejde på underisningsområdet 7. Forudsætninger for digital elfærd, herunder informationssikkerhed og digital infrastruktur. Status for digital elfærd Det er et mål i strategien for digital elfærd, at der skal ske en national udbredelse af de fire elfærdsteknologiske løsninger løft, asketoiletter, hjælpemidler og spiserobotter i Fire indsatsområder Velfærdsteknologi Der er stor enighed blandt kommunerne om, at elfærdsteknologi kan indbringe effektiiseringsgeinster. Således angier 71 pct. af alle de medirkende kommuner i KL-undersøgelsen De Effektie Kommuner, 2014 at elfærdsteknologi il frigøre ressourcer i Mange kommuner har prøet elfærdsteknologi i et pilotprojekt eller et udiklingssamarbejde med en priat leerandør. Det fremgår af figuren neden for, at mange forskellige teknologier allerede er taget i brug, eller at kommunerne oerejer at tage dem i brug. Det fremgår dog også, at der ikke er nogen af teknologierne, som er 100 pct. udbredt i alle kommuner.

61 SIDE 60 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Figur 5.1 > Stor forskel i udbredelsen af elfærdsteknologi Kommunen har taget teknologi i brug Kommunen oerejer at tage teknologi i brug Kilde: KL, De effektie kommuner, 2014 Løfteteknologi Telemedicin Robotstøsugere Elektroniske nøglekort Toiletter med skyl, spule- og tørrefunktion GPS til demente Talegenkendelsesprogrammer Spiserrobotter Andre løsinger Teletolkning Pct. 80 pct. af kommunerne skal tilbyde telemedicinsk sårbehandling i 2015 Telemedicin Som led i strategien for digital elfærd indgår elementer fra National Handlingsplan for udbredelse af Telemedicin fra I denne handlingsplan indgår et mål om, at 80 pct. af kommunerne i 2015 skal hae telemedicinsk sårbehandling i drift. Der indgår ligeledes et mål om, at forsøgsprojekterne i Region Nordjylland om telemedicinsk behandling af KOL-patienter skal afsluttes i Derefter skal det urderes, om der skal ske en national udbredelse. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen, KL og Danske Regioner edtog i juni 2012 en National Handlingsplan for udbredelse af Telemedicin. Her defineres telemedicin som: tids-, sted- og rum-uafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leeret oer afstand med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig geinst eller ærdi. Handlingsplanen skal udbrede egnede telemedicinske løsninger og etablere grundlag for fastsættelse af mål for national udbredelse. I 2015 skal to af de førende pilotprojekter om hjemmemonitorering i Region Midt, Region Hoedstaden og et antal kommuner samt TeleCare Nord projektet om KOL ære afsluttet og ealueres. 83 pct. af kommunerne har laet forsøg med telemedicin 31 pct. af kommunerne bruger telemedicinske løsninger Telemedicinske løsninger gier f.eks. kroniske patienter og ældre mulighed for en bedre og mere effekti behandling, så de undgår at blie indlagt på sygehuset og kan blie langt mere selhjulpne i eget hjem. Jf. figuren oenfor har 39 pct. af kommunerne taget telemedicinske løsninger i brug, mens 38 pct. oerejer at tage teknologien i brug.

62 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 61 CASE: Telemedicinsk software hjælper i omsorgssektoren Roskilde Kommune har øget deres forbyggende indsats ed hjælp af en digital løsning til tidlig opsporing. Medarbejderen kan se historik og registrere obserationer hos borgeren ed hjælp sin smartphone. Obserationerne ises på en digital oersigtstale, hor borgeren/patientens aktuelle tilstand ises ed hjælp af Triagemodellen. Den digitale løsning Tidlig opsporing er et ærktøj til at obserere, kommunikere og reagere på forandringer i borgerens fokusområder som f.eks. Psykisk og Socialt, Hjemmet, Herdagsaktiiteter, Spise og drikke, Fysiske klager og Medicin. Derefter kan medarbejdere bruge Triagemodellen, som er et arbejdsredskab, der gier oerblik oer og hjælper til at prioritere hilke borgere, som har størst beho for øget opmærksomhed og pleje. Medarbejderen urderer, hor kritiske ændringerne hos borgeren er, og inddeler borgeren til et rødt gult eller grønt nieau. På baggrund af Triagenieau og historik fra Tidlig Opsporing kan sygeplejersken efterfølgende urdere, hilke borgere der kræer ekstra fokus. Løsningen har kørt som pilotprojekt og er udbredt i seks kommuner. Løsningen er udiklet af Pallas Informatik. Digitalisering i folkeskolen I strategien for digital elfærd er der mål om, at samtlige kommuner i 2014 skal sikre, at alle folkeskoleeleer har adgang til trådløst internet, der er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet. Stort set alle kommuner forenter og budgetterer med at nå dette mål. Kommunerne forenter, at de digitale læremidler kan frigøre ressourcer i forhold til i dag, hor indkøb af bøger og ørige traditionelle medier udgør størstedelen af skolernes udgifter til læremidler. Det fremgår af rapporten De effektie kommuner fra foråret Strategien for digital elfærd har desuden et mål om, at der i 2015 anendes digitale læremidler i den daglige underisning i alle folkeskoler. I 2020 skal digital underisning og læring ære en del af alle releante underisningsforløb. Trådløst internet klar i 2014 Digitale læremidler frigør ressourcer Digitale læringsmidler skal indgå i underisningen Mange kommuner har inesteret i smartboards, bærbare computere og tablets til eleer og lærere. Kommunerne er også langt med det nuærende forældreintranet, hor forældre kan få information fra skolen digitalt. Langt de fleste kommuner har gennemført forsøg med digitale læringsmidler. Det iser en undersøgelse fra Det Digitale Råd fra august Men den digitale læring bør ske på en systematisk måde, hor erfaringer opsamles og iderebringes for at realisere det store potentiale ed digitale læremidler. Endidere er der geinster at hente ed at understøtte forældrekontakten Beho for omstilling i måden, der underises på

63 SIDE 62 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 med it-løsninger som f.eks. en mobil app-løsning, som supplement til forældreintranet. CASE: Forældre app til smartphone Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår oerejende mundtligt eller med papir sedler. Det er i mange henseender en tidskræende måde at kommunikere på for de ansatte, lige som mange forældre saner at kunne gie en hurtig besked til institutionen. Med Tabulex forældre app udiklet af IST kan forældre på deres mobile enhed f.eks. se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen m. Med Tabulex personaleapp har personalet oerblikket med sig oeralt. Med app en kan personalet tjekke børn ind og ud, se oerblik oer dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen. Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app en er downloadet af oer brugere. CASE: Digitale læringsmidler hjælper ordblinde Nislegård Efterskole på Nordfyn har specialiseret sig i at hjælpe ordblinde unge med at knække læsekoden. På efterskolen bruger eleerne et it-program, der læser teksten højt og støtter skriningen med ordforslag. Når en ele skal læse en tekst og på den baggrund skrie en stil, får eleen teksten læst op af computeren. Eleen kan sel styre hastighed og læsestrategi. Med flere sanser i brug styrkes eleens læse- og skriekompetencer. Det gier oerskud til den igtige faglige læring. Løsningen gier eleen ansar og indflydelse på egen læring, og samtidig kan læreren bruge sine kræfter på at tilrettelægge supplerende indhold og faglighed i underisningen. MV-NORDIC har udiklet løsningen. Den er udbredt i 77 kommuner, og mere end 90 pct. af alle danske skoler bruger skrie- og læseærktøjet.

64 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 63 CASE: Webbaseret it-system samler iden på socialområdet Esbjerg Kommune understøtter arbejdsgangen om foraltning af tilbud til handicappede og udsatte oksne, børn og unge med it gennem en webbaseret it-løsning udiklet af Team Online. Løsningen gier Esbjerg Kommune en styrket idendeling og integrationen mellem myndigheds- og tilbudsnieau. Samarbejdet på tærs af børne- og oksenområdet styrkes også. It-systemet er et socialfagligt, webbaseret dokumentations- og aktiitetsstyringssystem udiklet til at dække alle herdagens beho for dokumentation, idendeling og effektmålinger på sociale institutioner og myndigheder. Spor 3 Bedre idendeling og genbrug af data: Tættere offentligt digitalt samarbejde Målsætningen er et fortsat fokus på central koordinering, som skal sikre, at borgere og irksomheder opleer, at alle offentlige myndigheder arbejder effektit digitalt sammen herunder bruger fælles løsninger, undgår dobbeltarbejde og genbruger releante data. I den fællesoffentlige strategi er det tættere offentlige samarbejde formuleret under følgende 4 oerskrifter: Alle myndigheder skal arbejde effektit digitalt sammen Robust digital infrastruktur Fælles grunddata for alle myndigheder Digitaliseringsklar logining Fremdrift og fællesoffentlig styring Status på det digitale samarbejde Regeringen, KL og Danske Regioner er i aftalerne for kommunernes og regioners økonomi for 2014 bleet enige om, at afsætte 34,1 mio. kr. til implementeringen af oergangen til digital post for irksomheder og borgere i perioden De tre parter har desuden aftalt, at NemID idereudikles, så borgere og ansatte i den priate og offentlige sektor fra 2014 kan anende NemID fra mobile platforme såsom smartphones og tablets. Der arbejdes hen mod, at alle selbetjeningsløsninger på borger.dk kan tilgås fra mobile enheder. Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2014 bleet enige om at fastholde fokus på at reducere omfanget af snyd og fejludbetaling af sociale ydelser som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Regionerne har i økonomiaftalen med regeringen for 2014 desuden tilsluttet sig programmet Gode grunddata til alle en kilde til ækst og finansiering. Indsatsen har den ision, at grunddata skal ære den offentlige sektors fælles foraltningsgrundlag af høj kalitet, der effektit opdateres ét sted og anendes af alle også priate irksomheder, som på baggrund af adgangen til gode grunddata kan udikle kommercielle produkter og serices. 34,1 mio. kr. til oergangen til digital post NemID skal kunne anendes fra mobile platforme Digitalisering skal sikre mindre snyd med sociale ydelser Regionerne tilslutter sig programmet om gode grunddata

65 SIDE 64 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 STORT UUDNYTTET EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE Nogle steder i den offentlige sektor er man langt med at digitalisere de offentlige serices. Langt hoedparten af landets kommuner har inden for de seneste tre år igangsat eller deltaget i forsøg med digitalisering på folkeskoleområdet eller inden for omsorg, sundhed og pleje. Det iser en analyse fra Det Digitale Råd fra august Tempoet sænkes, geinster fordufter, og national udbredelse udestår Men der er stadig et stort uudnyttet potentiale og nogle konkrete anskeligheder med at gennemføre den store omstilling med at indføre offentlige, digitale serices. Konsekensen er, at tempoet for digitalisering sænkes, geinster blier ikke hjemtaget, og den nationale udbredelse udestår. Der er således stadig et stykke ej endnu, før flertallet af borgerne og irksomhederne bruger de offentlige, digitale serices som en naturlig del af deres herdag og kontakt med den offentlige sektor. Følgende temaer er releante i denne sammenhæng: 1. Der er store effektiiseringsgeinster i at automatisere arbejdsgange og bagedliggende it-infrastruktur og fagsystemer, som endnu ikke er høstet 2. Der er store forskelle mellem kommunerne, hilket idner om et uudnyttet potentiale 3. Der er store udfordringer med at organisere digitaliseringen i kommunerne, og mange kommuner mangler en digitaliseringsstrategi 4. Der er beho for ambitiøse mål for offentlige, digitale serices på kommunalt nieau 5. Der er beho for at sikre fortsat udikling af nye offentlige, digitale løsninger. Effektiisering gennem automatisering af processer Der er store geinster at hente ed, at borgerne kan betjene sig sel på internettet og i stigende grad også modtager digitale elfærdsydelser med hjælp fra bl.a. telemedicin og elfærdsteknologi. De to første bølger om digital selbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hor borgerne kan betjene sig sel og lee op til kraene om brugerenlighed. Men for at kommunerne for alor kan indhente geinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt. Automatisering af arbejdsprocessen Automatisering kan skitseres som en række faser, hor effektiiseringsgeinsten stiger jo flere faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræer det således, at den bagedliggende it-infrastruktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selbetjeningsløsninger, som borgerne og irksomhederne møder på internettet. Der skal ære automatisk oerførsel af data fra, had borgeren og irksomheden taster ind på selbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens

66 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 65 systemer. I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk sare tilbage eller sende data idere. Effektiitet i selbetjeningsløsninger med automatiserede arbejdsprocesser < Figur 5.2 Nieau 0 Nieau 1 Nieau 2 Nieau 3 Nieau 4 Flad pdfblanket med felter sendes på mail Forudfyldte felter og kontrol af borgernes data Data sendes til sagsbehandlingssystem Data sendes automatisk til fagsystem, og medarbejder henter sel Data afleeres, modtages og ideresendes automatisk Kilde: Modificeret efter figur fra KL og KOMBIT på Digitaliseringsmessen 2012 Når kommunerne modtager bree fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt oer haldelen af tilfældene en blanket med, hor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ed at digitalisere. Digitalisering som en del af effektiiseringsindsatsen Kommunerne effektiiserer såel i administrationen som på de store kerneelfærdsområder, iser KL-undersøgelsen De effektie kommuner, Det fremgår, at næsten ni ud af 10 kommuner forenter at opnå geinster i administrationen som følge af digitalisering. Stadig mange pdfblanketter med manuel indtastning Effektiisering i kerneelfærden Kigger man nærmere på, hordan kommunerne forenter at udnytte mulighederne i digitaliseringen, forenter hoedparten at igangsætte initiatier edr. digital post, billigere IT-løsninger og selbetjeningsløsninger.

67 SIDE 66 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE REDEGØRELSE 2013 Figur 5.3 > Digitaliseringen tager mange former Digitale indsatser, der forentes af føre til effektiiseringer, 2014 Kilde: KL, De Effektie Kommuner, 2014 Digital post Digital selbetjening Billigere IT-løsninger Nye fagsystemer Ørige IT-løsninger Lukning/reduktion af kanaler Ny ESDH-løsning Andet Pct. Organisering af digitaliseringsindsatsen Når manuelle processer, som tidlige ble foretaget af medarbejdere, automatiseres, stiller det store kra til den organisatoriske omstilling i kommunerne. Digitalisering og organisering kræer ledelsesfokus Erfaringsopsamling kan sikre flere fuldskalaprojekter Det er afgørende med ledelsens fokus på styring og organisering af digitaliseringsindsatsen, for at gennemførslen af de mange forandringsprocesser skal blie en succes. Den politiske og administratie ledelse i kommunerne bør drøfte, hordan den enkelte kommune griber digitaliseringsindsatsen an. Det er igtigt, at der blier taget stilling til, had formålet med digitaliseringen er i den lokale kontekst, og eksempelis om digitaliseringsindsatsen bedst organiseres som en selstændig enhed, eller om arbejdet bedre integreres hos den enkelte foraltning. For at komme skridtet idere fra de mange decentrale pilotprojekter, skal der sikres en klar rollefordeling og ejerskab i et samspil mellem digitaliseringsenheder, foraltninger og de decentrale institutioner. Tydeligt lederskab og gennemtænkt dokumentations- og erfaringsopsamling kan ære med til at sikre, at gode pilotprojekter udmønter sig i flere fuldskalaprojekter til gan for borgere, medarbejdere og irksomheder.

68 REDEGØRELSE 2013 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SIDE 67

69 »

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. FLERE SKAL MED I FÆLLESSKABET...8 3. BEDRE VELFÆRD FOR PENGENE... 16 4. ØGET VELSTAND OG FLERE

Læs mere

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING ANALYSE EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING 2012 Titel: Analyse af effekterne af konkurrence om kommunal rengøring Kapitel 1 er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Kapitel 2-5 og bilagene

Læs mere

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Henvendelse om publikationen kan

Læs mere

DET ÅBNE LAND UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING

DET ÅBNE LAND UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING Notat om flytning fra land til by, om energiforholdene i de tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2014 og 2015

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2014 og 2015 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2014 og 2015 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2015 2 De effektive kommuner

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner efter kommunalreformen

Oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner efter kommunalreformen Ulf Hjelmar, Eigil Boll Hansen og Ole Helby Petersen Oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner efter kommunalreformen Publikationen Oversigt over forskning

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2008 1491 Straffelovrådets betænkning om en torturbestemmelse

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Nyt kapitel 3. juni 2014 1. Indledning Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov 2014-2024

Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov 2014-2024 Tænk demens ind i plejeboligen Analyse og investeringsbehov 2014-2024 2014 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens ønsker 4 Demensindretning bør være et lovkrav 5 Demenssikring og GPS 5

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr

Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr NR. 9 NOVEMBER 2012 Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr Når man skal bygge et parcelhus på 150 kvm., koster det penge at indhente en tilladelse fra kommunen. Det er billigst i Herlev, her koster

Læs mere

Forenkling også et kommunalt ansvar

Forenkling også et kommunalt ansvar Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling også et kommunalt ansvar Inspiration til intern forenkling i kommunerne 1. Hvad er intern forenkling? 10 2. 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere