Konvergensprogram. Danmark 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konvergensprogram. Danmark 2015"

Transkript

1 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015

2

3 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod Den økonomiske udvikling frem mod Mål og strategi frem mod Det samfundsøkonomiske forløb frem til Konjunktursituationen og udsigterne for dansk økonomi i 2015 og Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Vækst og beskæftigelse frem mod Makroøkonomiske balancer Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi Offentlig saldo og gæld frem til Den offentlige saldo Strukturel saldo De offentlige udgifter og indtægter Saldoen for de offentlige delsektorer Den offentlige gæld Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram Følsomhedsanalyser Sammenligning med Konvergensprogram Langsigtet fremskrivning og holdbarhed Udviklingen efter Finanspolitisk holdbarhed Offentlige finanser og institutionelle rammer Institutionelle rammer Budgetloven og bedre udgiftsstyring Bilagstabeller... 67

4 Kapitel 1 1

5 Kapitel 1 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Nyt kapitel Der er fremgang i dansk økonomi. Den positive udvikling har været tydeligst på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er vokset med over personer siden midten af Fremgangen ventes at fortsætte med tiltagende vækst i de kommende år. Udsigterne til stigende vækst i udlandet giver mulighed for, at eksporten igen kan blive en vigtig drivkraft i dansk økonomi, og efterhånden vil den indenlandske efterspørgsel også tage mere fart. Udsigterne for dansk økonomi afspejler, at tilpasningen i dansk økonomi er kommet langt efter overophedningen i 00 erne og det globale tilbageslag i Konkurrenceevnen er styrket betydeligt, der er kommet bedre balance i husholdningernes økonomi, og boligmarkedet er i fremgang igen. Mulighederne for fremgang understøttes af, at der er gennemført en række reformer og vækstinitiativer. Det gælder blandt andet på arbejdsmarkedsområdet, hvor øget arbejdsudbud og forbedrede strukturer giver et større potentiale for fremgang i beskæftigelsen. Finanspolitikken tilrettelægges efter de overordnede mål om holdbarhed og mindst strukturel balance i 2020 samt, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. Den ansvarlige linje i finanspolitikken bidrager til at sikre tilliden til dansk økonomi og derigennem de lave renter til gavn for vækst og beskæftigelse. 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 Konjunkturgenopretningen af dansk økonomi har været i gang i et stykke tid. Produktionen steg støt i løbet af 2014, og for året som helhed var der en BNP-vækst på 1 pct. Fremgangen har været stærkere i den private sektor (ekskl. råstofudvinding), hvor BVT steg med 1,4 pct. i Det har skabt tydelig fremgang på arbejdsmarkedet. I den private sektor var der over flere beskæftigede i 4. kvartal 2014 end i 2. kvartal 2013, hvor udviklingen vendte. Det svarer til en stigning på 2 pct. Ledigheden er reduceret fra 5,8 pct. i midten af 2013 til 4,9 pct. i starten af Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

6 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Genopretningen ventes at få mere fart i år og næste år på linje med prognosen i Økonomisk Redegørelse, december Henover årsskiftet og ind i 2015 er olieprisen og renterne faldet ekstraordinært, hvilket især styrker forbruget og dermed grundlaget for fremgang i dansk økonomi. I det lys er der indarbejdet en teknisk justering af konjunkturgrundlaget i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2014, jf. kapitel 2. Samlet set ventes væksten i BNP at blive 1,6 pct. i år og 2,0 pct. næste år, jf. figur 1.1. Vækstskønnet for 2015 er således justeret op med 0,2 pct.-point i forhold til decemberprognosen. På baggrund af tiltagende vækst ventes beskæftigelsen at stige med omkring personer i både 2015 og Fremgangen på arbejdsmarkedet styrker grundlaget for stigende privat forbrug. Forbruget understøttes også af udviklingen på boligmarkedet. Boligpriserne er på vej op, og antallet af tvangsauktioner er lavt. Samtidig er forbrugertilliden steget til samme niveau som i midten af 00 erne. Især er familiernes vurdering af deres egen økonomi styrket, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at der er kommet bedre balance i husholdningernes økonomi. Før krisen var forbruget steget til et uholdbart højt niveau set i forhold til indkomsterne. Nu ligger forbruget imidlertid på et niveau, der giver mulighed for, at det kan stige i takt med indkomsterne, som understøttes af fremgang i beskæftigelsen, lavere renter og faldet i energipriserne. Udsigterne for dansk økonomi skal også ses i lyset af, at der er en bedring undervejs i den globale økonomi generelt, og særligt at genopretningen i euroområdet fortsætter. Danske virksomheders evne til at drage nytte af fremgang i udlandet er gradvist blevet styrket de senere år. Afdæmpede lønstigninger og en gunstig produktivitetsudvikling understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, som samtidig styrkes af den seneste tids svækkelse af euroen og dermed kronen. Virksomhedernes konkurrenceevne understøttes også af skatteog afgiftslettelser i Vækstplan DK og Vækstpakke Figur 1.1 BNP vækst i Danmark Figur 1.2 Faktisk og strukturel beskæftigelse Pct. 3,0 Pct. 3, personer personer ,5 2, ,0 2, ,5 1,0 0,5 0,0-0,5 1,5 1,0 0,5 0,0-0, , , Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4 Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

7 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Der er fortsat betydelige ledige ressourcer i økonomien, og for 2015 skønnes et outputgab på omkring 2 pct. af BNP. I 2016 skønnes outputgabet at udgøre 1½ pct. af BNP. Fremskrivningen er baseret på en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes omkring Den langstrakte periode med et negativt outputgab skal ses i lyset af, at genopretningsperioder efter finansielle kriser typisk tager længere tid, samt at fremgangen i potentielt BNP som følge af reforminitiativer ventes at tage til i de kommende år. Samlet skønnes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografiske udvikling samt tidligere og nye reformer at hæve beskæftigelsen med ca personer fra 2013 til 2020, hvoraf ca skyldes en stigning i den strukturelle beskæftigelse, jf. figur Den private beskæftigelse ventes at stige med ca personer. Den økonomiske politik tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven og overholder EU s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP, jf. figur 1.3. Finanspolitikken har under den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på at efterkomme den EU-henstilling for perioden , som Danmark fik i 2010, og efterfølgende inden for rammerne af budgetloven at understøtte vækst og beskæftigelse. En lempelig udgiftspolitik med navnlig ekstraordinært høje offentlige investeringsniveauer har isoleret været med til at holde hånden under den økonomiske aktivitet i kriseårene, jf. figur 1.4. I takt med at den økonomiske fremgang tager fart, vil der i de kommende år være behov for gradvist at trække den lempelige finanspolitik tilbage og dermed sikre, at finanspolitikken er symmetrisk henover konjunkturcyklen. Finanspolitikken tilrettelægges, så afstanden til budgetlovens underskudsgrænse gradvist øges frem mod målet om strukturel balance i Stigningen i beskæftigelsen på personer fra er opgjort som antal personer i henhold til nationalregnskabet. Omregnet til fuldtidspersoner drejer det sig om personer, heraf personer i privat beskæftigelse, jf. Danmarks nationale reformprogram for Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

8 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Figur 1.3 Faktisk og strukturel saldo Faktisk Saldo Strukturel saldo Figur 1.4 Udgifter til offentligt forbrug og investeringer Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP Gennemsnit Offentlige investeringer Offentligt forbrug og udgifter til F&U Anm: De vandrette stiplede linjer i figur 1.3 viser budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP for det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1.2 Mål og strategi frem mod 2020 Finanspolitikken tilrettelægges efter de overordnede mål om holdbarhed og mindst strukturel balance i 2020 samt, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. Som led i EU s Stabilitets- og Vækstpagt skal medlemslandene fastsætte et nationalt mellemfristet mål for de offentlige finanser i form af et sigtepunkt for den strukturelle saldo det såkaldte MTO (Medium Term Objective). Danmarks nationalt fastsatte MTO er på -½ pct. af BNP svarende til budgetlovens underskudsgrænse. Grænsen på ½ pct. af BNP er fastlagt ud fra, at dette niveau for det strukturelle underskud som udgangspunkt sikrer, at det faktiske underskud i en normal lavkonjunktur med høj sandsynlighed kan overholde grænsen på 3 pct. af BNP. De centrale finanspolitiske målsætninger og instrumenter er beskrevet nærmere i boks Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

9 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Boks 1.1 Centrale finanspolitiske mål og instrumenter Planlægningen af finanspolitikken sker indenfor de overordnede rammer, der udgøres af budgetloven og 2020-planen. Målene og instrumenterne i den finanspolitiske planlægning er: Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturel balance i Det årlige strukturelle underskud må højst udgøre ½ pct. af BNP ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et given finansår, og skal gradvis reduceres frem mod 2020 med henblik på at sikre mindst balance i dette år. Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne fastsættes af Folketinget og sætter bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Hvert år vedtages der i forbindelse med finansloven udgiftslofter for det nye fjerdeår, så lofterne dækker en løbende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske sanktionsmekanismer skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne. De Økonomiske Råd skal løbende vurdere, om den økonomiske politik overholder målet for den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede udsigter. En væsentlig forudsætning for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsaldre, som følger af tilbagetrækningsaftalen. Ifølge aftalen skal nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af denne indeksering besluttes af Folketinget. Det skal første gang ske i 2015 med virkning for efterlønsalderen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030 og derefter igen hvert femte år. De gennemførte reformer giver mulighed for, at udgifterne til offentligt forbrug og forskning og udvikling kan vokse med gennemsnitligt ca. 3 mia. kr. årligt i Det er en central målsætning, at væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i to reformspor, som blev udmeldt i Vækstplan DK, og regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmålsætningen, jf. figur 1.5. Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

10 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Figur 1.5 Status for opnåelse af målsætninger med reformspor 1 og 2 Mia. kr Kommende initiativer, som styrker produktivitet og konkurrrenceevne (8½ mia. kr.) Vækstpakke 2014 og øvrige vækstinitiativer i 2014 (5½ mia. kr.) Kommende initiativer, som øger beskæftigelsen (¾ mia. kr.) Reform af beskæftigelsesindsatsen, aftale om international rekruttering (2¾ mia. kr.) Skattereform og reform af førtidspension og fleksjob, 2012, aftaler om reform af SU og kontanthjælp, 2013 samt reform af sygedagpengesystemet, 2013 (i alt 16½ mia. kr.) Mia. kr Initiativer i aftale om Vækstplan DK, 2013 (6 mia. kr.) Reformspor 1: Reformer som styrker erhvervslivets rammevilkår Reformspor 2: Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse 5 0 Reformspor 1 er rettet mod tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurrenceevnen og løfter produktiviteten. Der er med aftalerne om Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 realiseret bidrag for ca. 11½ mia. kr. ud af det samlede mål om tiltag, der løfter BNP med 20 mia. kr. Dermed resterer et bidrag på 8½ mia. kr. Reformspor 2 sigter mod at videreføre og udbygge initiativer til at øge uddannelsesniveauet og samtidig gennemføre fortsatte reformer, som øger den strukturelle beskæftigelse. Det er målsætningen, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækst med yderligere 20 mia. kr. frem mod Der er inden for reformspor 2 på nuværende tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med i alt ca. 19¼ mia. kr. For at nå ambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på ¾ mia. kr. fra reformer. Med Vækstplan DK fastlagde regeringen endvidere et tredje reformspor om modernisering af den offentlige sektor. Reformsporet skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en fortsat høj kvalitet i den offentlige velfærdsservice. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til udvikling af den offentlige service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grundlaget for fortsat kvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Moderniseringsarbejdet er godt i gang, og regeringen vil løbende gennemføre nye initiativer og implementere dem i finanslovsaftaler, økonomiaftaler mv. Der følges løbende op på de opnåede mål, og reformarbejdet vil fortsætte i de kommende år. 8 Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

11

12 Kapitel 1 1

13 Kapitel 2 2. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Nyt kapitel Konjunkturgenopretningen af dansk økonomi har været i gang i et stykke tid. Produktionen stiger i store dele af den private sektor, og den private beskæftigelse er steget med personer siden udviklingen vendte i 2. kvartal Fundamentet for et holdbart opsving er til stede. Tilpasningen i dansk økonomi er kommet langt efter overophedningen i midten af 00 erne og det globale tilbageslag i verdensøkonomien. Boligmarkedet er i fremgang, der er kommet bedre balance i familiernes økonomi, og konkurrenceevnen er styrket betydeligt. Der er gennemført reformer, der betyder, at de bedre konjunkturer kan omsættes i flere job, også uden at det giver anledning til pres på arbejdsmarkedet. Væksten i BNP skønnes at blive 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 efter en fremgang på omtrent 1 pct. i Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan stige til omkring 2¼ pct. i gennemsnit om året i , og at outputgabet lukkes i Samtidig skønnes beskæftigelsen med den vedtagne politik at kunne stige med omkring personer fra 2013 til Konjunktursituationen og udsigterne for dansk økonomi i 2015 og 2016 Fremgangen i dansk økonomi er tydelig på arbejdsmarkedet, og i private sektor var der flere beskæftigede i 4. kvartal 2014 sammenlignet med 2. kvartal 2013, hvor udviklingen vendte. Det svarer til en fremgang på 2 pct. Fremgangen på arbejdsmarkedet styrker grundlaget for stigende privat forbrug, og der er tegn på, at forbruget igen er på vej op. Fremgangen på arbejdsmarkedet afspejler, at produktionen stiger i store dele af den private sektor og mere, end udviklingen i BNP umiddelbart viser. For 2014 som helhed var der en BNP-vækst på 1 pct., mens fremgangen var stærkere i den private sektor (ekskl. råstofudvinding), hvor BVT steg med 1,4 pct. Fremgangen kommer efter flere år med svage konjunkturer, og der er fortsat betydelige ledige ressourcer i økonomien. Outputgabet vurderes at have udgjort 2¼ pct. af BNP sidste år. Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

14 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Konjunkturgenopretningen ventes at få mere fart i år og næste år. Faldet i olieprisen og de pengepolitiske lempelser er med til at understøtte genopretningen af europæisk og dansk økonomi. På denne baggrund vurderes BNP-væksten at tiltage fra 1,6 pct. i år til 2,0 pct. næste år, jf. figur 2.1. For 2015 er der tale om en opjustering af vækstskønnet på 0,2 pct.-point i forhold til den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, december I konvergensprogrammet er der taget højde for, at de ekstraordinært store bevægelser i oliepriser og renter henover årsskiftet og ind i 2015 foruden at påvirke den offentlige saldo direkte også styrker grundlaget for fremgang i privatforbruget. Der er desuden indarbejdet nye skøn for det offentlige forbrug. Disse ændrede forhold har sammen med nye nationalregnskabsoplysninger ført til en række tekniske justeringer af konjunkturgrundlaget i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2014, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Teknisk justeret konjunkturgrundlag for 2014 til 2016 til konvergensprogrammet for 2015 Siden konjunkturprognosen i Økonomisk Redegørelse, december 2014 er der indtruffet en række ekstraordinære ændringer af oliepris, renter mv., som har betydning for vækstbilledet og de offentlige finanser. På den baggrund er der indarbejdet følgende tekniske justeringer i konjunkturgrundlaget til konvergensprogrammet: - Skønnet for olieprisen er nedjusteret med omtrent 25 dollar i både i år og til næste år. - Skønnet for den 10-årige statsobligationsrente er nedjusteret med omtrent 1 pct.-point i både 2015 og Nationalregnskabet for 2014 er indarbejdet i konjunkturgrundlaget. Som følge af et højere beskæftigelsesniveau ved udgangen af 2014 er væksten i beskæftigelsen opjusteret med personer i Effekten fra de lavere renter og oliepriser er indregnet i husholdningernes disponible reale indkomster i både 2015 og Det har medført en opjustering af væksten i privatforbruget på 0,3 pct.-point i 2015 og 0,1 pct.-point i Det nominelle offentlige forbrug er nedjusteret i 2015 og Skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug er primært med afsæt heri nedjusteret fra 1,5 pct. i decembervurderingen til 1,0 pct. i 2015 Der er nærmere redegjort for udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter i kapitel 3. - De samlede ændringer af den realøkonomiske situation og de direkte effekter af lavere oliepriser og renter på provenuet fra Nordsøen og fra pensionsafkastskatten er indregnet i de offentlige finanser. Samlet set medfører disse tekniske justeringer, at væksten i BNP i 2015 opjusteres fra 1,4 pct. i decembervurderingen til 1,6 pct., mens væksten i 2016 er uændret på 2,0 pct. Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, maj Der ventes et betydeligt overskud på de offentlige finanser i 2014, primært som følge af store engangsindbetalinger af skat på eksisterende kapitalpensioner og ekstraordinært stort provenu fra pensionsafkastbeskatningen. Også i 2015 er de offentlige finanser påvirket af ekstraordinære indtægter som følge af pensionspakken fra oktober 2014, og der skønnes et underskud på den offentlige saldo på 1,7 pct. af BNP. I 2016, hvor de midlertidige indtægter bortfalder, forventes det offentlige underskud at blive 2,6 pct. af BNP. Underskuddene i disse år afspejler, at kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi fortsat ligger under det normale niveau. 12 Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

15 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten og med målsætning om holdbarhed på langt sigt, hvilket bidrager til at sikre tillid til dansk økonomi. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Danmark igennem hele perioden efter finanskrisen har fastholdt sin AAArating. Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdighed om fastkurspolitikken, hvilket med den lempelige pengepolitik i euroområdet også betyder lave renter i Danmark. Forudsætning for fremgang er til stede Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især euroområdet, som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Udsigterne for dansk økonomi skal derfor ses i lyset af, at der er en bedring undervejs i euroområdet. De internationale institutioner venter i deres seneste prognoser, at fremgangen i euroområdet vil fortsætte i et lidt højere tempo i Det kan blandt andet tilskrives en række reformer og stigende realindkomster i en række europæiske lande. Også den seneste tids kraftige fald i oliepriserne samt ECB s seneste pengepolitiske tiltag i form af opkøbsprogram af obligationer vil understøtte væksten. Danske virksomheders mulighed for at drage nytte af en stigende vækst i udlandet er gradvist blevet styrket. Afdæmpede lønstigninger og en gunstig produktivitetsstigning i de seneste år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, jf. figur 2.2. Samtidig styrkes virksomhedernes konkurrencedygtighed også af skatte- og afgiftslettelser og andre initiativer, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår, herunder som led i Vækstplan DK og Vækstpakke Figur 2.1 BNP og privat BVT ekskl. råstofudvinding i Danmark Figur 2.2 Lønkonkurrenceevne siden 2000 målt ved de relative enhedslønomkostninger Indeks (2009K2=100) Indeks (2009K2=100) Pct. Pct BNP Privat BVT ekskl. råstof Kronekurs Produktivitet Løn Lønkonkurrenceevne -30 Anm.: I figur 2.2 vises udviklingen i de akkumulerede enhedslønomkostninger i forhold til et vægtet gennemsnit af udviklingen i udlandet og korrigeret for udsving i valutakursen inden for fremstillingserhvervet. Et fald i de relative enhedslønomkostninger afspejler, at de danske enhedslønomkostninger (korrigeret for valutakursudviklingen) stiger relativt til udlandet, hvilket svækker lønkonkurrenceevnen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

16 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Det giver grobund for, at eksporten kan være en væsentlig drivkraft for væksten i , jf. figur 2.3. Omtrent halvdelen af fremgangen i BNP i 2016 vurderes at komme fra eksporten. Større eksport vil øge kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen og dermed bidrage til stigende indenlandsk efterspørgsel. Den private indenlandske efterspørgsel ventes også i stigende grad at bidrage til væksten fra I løbet af 2014 har der vist sig tegn på fremgang i forbruget, om end det samlede forbrug er påvirket af et lavt energiforbrug. Det samlede privatforbrug steg svagt i 2014, men ses der bort fra energiforbruget, steg privatforbruget med 1,1 pct. i 2014, jf. figur 2.4. Det er den største fremgang siden Fremadrettet er der udsigt til, at forbruget mindst kan vokse i takt med indkomsterne. Det hænger sammen med, at husholdningerne i perioden siden 2008 har konsolideret deres økonomi, så deres samlede gæld målt i forhold til deres disponible indkomster er faldet med omtrent 30 pct.-point. Figur 2.3 Bidrag til dansk BNP-vækst Figur 2.4 Privatforbrug Pct. 2,0 Pct. 2,0 Indeks 2013=100 Indeks 2013= ,5 1,0 1,5 1, ,5 0, ,0-0,5 0,0-0, , , Eksport Indenlandsk efterspørgsel Samlet forbrug Samlet forbrug ekskl. energi Anm.: I figur 2.3 er der korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig stiger både priserne og omsætningen på boligmarkedet, og antallet af tvangsauktioner er på et meget lavt niveau. Samme positive tendens kommer til udtryk i forbrugertilliden, der er steget og nu er på samme høje niveau som før den økonomiske krise. Især familiernes vurdering af deres egen økonomi er steget på det seneste. Det høje niveau for forbrugertilliden peger på, at husholdningerne vil øge forbruget. Samtidig bidrager kraftige fald i renter og energipriser det seneste halve års tid til en fremgang i husholdningernes købekraft, som også skaber grobund for et højere privatforbrug i de kommende år. Fremgangen på boligmarkedet og fremgang i boligpriserne skønnes at trække boliginvesteringerne særligt nybyggeriet op de kommende år. Også erhvervsinvesteringerne vurderes gradvist at øges. Investeringerne steg i 2014 fra et lavt udgangspunkt, og der er udsigt til, at denne fremgang udbygges i de kommende år, efterhånden som fremgang i efterspørgslen trækker beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen op. 14 Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

17 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Fremgangen i dansk økonomi har allerede omsat sig i flere beskæftigede igennem 2014 og godt færre ledige igennem Fremover ventes fremgangen i efterspørgsel og produktion at være stærk nok til at trække en yderligere bedring på arbejdsmarkedet, så beskæftigelsen kan stige med personer i år og personer i 2016, hovedsageligt i den private sektor. I takt hermed ventes den registerbaserede bruttoledighed også at fortsætte med at falde, så der i 2016 er ca fuldtidsledige. 2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi i 2015 og 2016 er opdateret med de seneste prognoser fra EU-Kommissionen og IMF. Vækstskøn for udlandet ligger samlet set på linje med det, der var lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, december 2014, men sammensætningen er en lidt anden. Væksten ventes nu at blive lidt højere i en række EU-lande, mens fremgangen i en række nye vækstøkonomier er nedjusteret. I årene herefter og frem til 2020 tager forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi udgangspunkt i OECD s mellemfristede fremskrivning i Economic Outlook 95. Fremgangen i den globale økonomi fortsatte i 2014, og der var vækst i euroområdet efter to år i træk med tilbagegang. Væksten i euroomårdet var i høj grad trukket af Tyskland, hvor især eksporten og privatforbruget voksede markant hurtigere end de to forudgående år. Samtidig tog opsvinget til i styrke i USA og Storbritannien. Omvendt aftog væksttempoet i en række nye vækstøkonomier, herunder især Brasilien og Rusland. Fremgangen i euroområdet vurderes at fortsætte i år og næste år. Det kan blandt andet tilskrives den tilpasning i konkurrenceevnen, som har fundet sted i en række af de gældsplagede lande, samt effekten af de foregående års reformer, en mere neutral finanspolitik og genopretning af tillid til en række udsatte eurolande, herunder også som en konsekvens af fremskridt i forhold til etableringen af en bankunion og et fælleseuropæisk banktilsyn. I forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2014, bidrager en lavere oliepris, nye pengepolitiske tiltag fra ECB og en svækket euro til yderligere at understøtte væksten i euroområdet. Fremgangen kan dog holdes tilbage af et potentielt fortsat behov for konsolidering i både den private og offentlige sektor og svage investeringer, men samlet set er der udsigt til tiltagende vækst i Hos andre vigtige samhandelspartnere, USA, Storbritannien og Sverige, ventes væksten fortsat at være høj, især understøttet af den indenlandske efterspørgsel. Derimod er der udsigt til, at væksttempoet i Kina aftager fra et højt niveau, hovedsageligt som følge af svagere investeringsvækst med potentielle afsmittende effekter på de omkringliggende lande. Samlet set ventes eksportmarkedsvæksten at udgøre 5¼ pct. i 2015 og knap 6 pct. i Siden sommeren 2014 er olieprisen faldet markant. Aktuelt ligger prisen på omkring 55 dollar pr. tønde Nordsøolie, jf. figur 2.5. En væsentlig drivkraft bag prisfaldet har været en vedvarende stigning i den globale olieproduktion. Særligt amerikansk produktion af både skiferolie og flydende naturgas er steget, hvilket har reduceret den amerikanske efterspørgsel efter im- Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts

18 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 porteret olie betragteligt. Samtidig er der endnu ingen tegn på, at hverken Saudi Arabien, eller OPEC som helhed, vil reducere olieproduktionen for at dæmpe prisfaldet. Relativt svag vækst i Japan, Kina og visse nye vækstøkonomier har yderligere bidraget til en svækkelse af olieefterspørgslen på det seneste. Figur 2.5 Oliepris USD pr. tønde 150 USD pr. tønde Kilde: Reuters EcoWin. Over de kommende år venter det Internationale Energi Agentur (IEA), at produktionen af skifergas- og olie vil tage yderligere til, især i Nordamerika. Det kan være med til at lægge en dæmper på olieprisen fremadrettet. I fremskrivningen er det lagt til grund, at olieprisen vil udgøre 72 dollar pr. tønde i 2016, jf. tabel 2.1 og boks 2.2. Der er betydelig usikkerhed om udviklingen i olieprisen, herunder i hvilket omfang den seneste tids prisfald er et udtryk for varigt lavere oliepriser. Alternative scenarier for olieprisudviklingen og betydningen for den offentlige saldo er beskrevet nærmere i boks Danmarks Konvergensprogram 2015 Marts 2015

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Det nationale reformprogram Danmark 2015

Det nationale reformprogram Danmark 2015 Det nationale reformprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den økonomiske ramme... 5 3. De landespecifikke anbefalinger... 9 3.1 Finanspolitik og udgiftsstyring... 10 3.2 Øge inklusionen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere