amagerværket grønt regnskab 2012

Transkript

1 amagerværket grønt regnskab 2012

2 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 30 Virksomhedens navn : Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon : Værkets navn : Amagerværket Kraftværksvej København S Telefon : Kontaktpersoner : Christian Stoltze Laursen christian.s.laursen@vattenfall.com Stefano Weilguny stefano.weilguny@vattenfall.com CVR-nr. : P-nr. : Jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. 2

3 Vattenfall i 2012 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring medarbejdere i Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Heraf er der cirka 650 medarbejdere i Danmark. Vattenfall ejer tre kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker og et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Danmark, halmlinjen på Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og hav vindmøller. De danske kraftvarmeværker er en del af Vattenfalls største forretningsdivision, Business Division Production, der omfatter både kernekraft, vandkraft, brunkulsanlæg og termiske anlæg. Den danske organisation er placeret i forretningsenheden for termiske anlæg, Business Unit Thermal, der har gas-, kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg placeret i Tyskland, Holland og Danmark. Vattenfall oplever fortsat pressede markedsforhold og har hovedfokus på økonomisk konsolidering. Men al energiproduktion påvirker miljøet, og som en af Europas største virksomheder i branchen har vi et stort ansvar at leve op til. Virksomheden fik i 2012 nye bæredygtighedsmål for de kommende år. Bæredygtighedsmålene består af tre områder : Vattenfall skal inden 2020 have reduceret CO 2 - udledningerne fra ca. 90 til 65 mio. tons årligt, vokse hurtigere end markedet inden for vedvarende energi i Nord- og Nordvesteuropa samt satse mere på energieffektivisering. Det er ambitiøse mål, og der er store udfordringer forbundet med at nå dem. Men det er nødvendigt, hvis Vattenfall skal følge den strategiske retning, der er udstukket, og leve op til visionen om at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. 3

4 Amagerværket Grønt regnskab 2012 amagerværket i 2012 Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation, og dette forord omhandler således årets vigtigste resultater og indsatser for begge anlæg. På Amagerværket bar året især præg af en voldsom hændelse på værket, der påvirkede både drift og medarbejdere. I maj måned skete en alvorlig eksplosion i biomassesiloen til AMV1 i forbindelse med en rensning, som blev udført af en ekstern virksomhed. Det var en ulykke, som satte sine spor både menneskeligt og driftsmæssigt. Ulykken medførte, at blokken var ude af drift i omkring en måned. Derudover var der i årets løb to store havarier på AMV3, som betød udetid for blokken og dermed medvirkede til en lavere produktion samlet set. I december opstod der brand i det ene af værkets biomasselagre, men heldigvis havde hændelsen ingen større konsekvenser for driften, eftersom det var muligt at tilføre brændslet til blokken ad en anden vej. Alt i alt blev Amagerværkets samlede produktion væsentligt lavere end forventet og i forhold til året før. De vejrmæssige forhold i 2011 har påvirket produktionen på Køge Biopillefabrik, idet man i marts måned 2012 måtte stoppe på grund af halmmangel som følge af den våde høstperiode i det foregående år. Produktionen blev genoptaget, da halm fra året høst i 2012 igen var til rådighed. Køge Biopillefabrik har til fulde levet op til sine produktionsplaner og har i de forløbne tre år øget sin produktionseffektivitet med 38 %. Der blev også i 2012 arbejdet med optimeringer af anlæggene og anvendelse af alternative biomasseråvarer som supplement til halmen i produktionen af biopiller. Denne indsats har bidraget væsentligt til den øgede produktionseffektivitet og samtidigt resulteret i en bedre halmpillekvalitet. På arbejdsmiljøområdet er der grund til at glæde sig, da det er lykkedes at få nedbragt ulykkesstatistikken betydeligt i årets tre sidste måneder. Det gode resultat kan tilskrives et sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Her er formålet at øge sikkerheden for både interne og eksterne medarbejdere gennem adskillige initiativer, der forbedrer arbejdsproces serne og øger opmærksomheden på adfærd og kultur. Marts 2013 niels-ole Madsen kraftværkschef 4

5 Basisoplysninger Virksomhedstype Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2012 er det således listepunkt G 101 : Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Hovedaktiviteter : Biaktiviteter : El- og fjernvarmeproduktion Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat). Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) Beskrivelse af værket Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation. Anlæggene har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Køge Biopillefabrik producerer halmpiller, der bruges som brændsel på Amagerværket. Amagerværket omfatter oprindelig tre uafhængige el- og varmeproducerende kraftværksblokke : AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var det to identiske blokke. AMV1 er efterfølgende moderniseret, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I deno x -anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfilteret opsamles flyveasken, som anvendes i cement- og betonindustrien. Den nyrenoverede AMV1, som kan fyres med kul, olie og biomasse, blev sat i drift på biomasse i perioden november 2009 til juni Blokken er aktuelt biomassefyret. AMV1 er som AMV3 udstyret med elfilter, afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg. AMV1 og AMV3 har separate vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassiner. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som brændselslagre, askesiloer og havvandsafsaltningsanlæg. Afsaltningsanlægget, som kan afsalte havvand og sekundavand, blev idriftsat i I henhold til revideret miljøgodkendelse for udledninger til recipient anvendes fra oktober 2011 alene havvand i afsaltningsanlægget. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand til produktion af procesvand til kedlernes vand/dampkredsløb. Sekundavand i form af drænvand fra Øresundsforbindelsen, som siden 1998 er tilført Amagerværket, anvendes fortsat i afsvovlingsprocessen. 5

6 Amagerværket Grønt regnskab

7 Hoveddata AMV1 AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) Ydelse ved samproduktion : Kapacitet el, maks. (MW) Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat 1971/ Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul Olie Biomasse 75 - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Flyveaskeproduktion fra biomasse Gipsproduktion Kullager Olielager Biomasselager Ca. 10 % af kulforbruget Ca ton Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype ton ton 1 x m 3 tank, 2 x m 3 tanke ton Skorstene 3 Antal ansatte ultimo ansatte i alt, hvoraf 95 er på Amagerværket. Øvrige medarbejdere er på Køge Biopillefabrik 7

8 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning, iltsvind, belastning med tungmetaller og tungt nedbrydelige kvælstofforbindelser. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Center for miljø i Københavns Kommune og Miljøstyrelsen Roskilde regulerer gennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem miljøgodkendelsen af AMV3. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Amagerværkets DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 8

9 Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok december 2004 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO januar 2009 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Supplerende godkendelser af modtageudstyr til biomasse 24. maj 2011 Revurdering af vilkår for spildevand til recipient i godkendelse af fællesanlæg 1. oktober 2011 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Roskilde Strandgade København K Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13 Postboks København V 9

10 Amagerværket Grønt regnskab

11 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet. Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og spor stoffer. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpe processerne. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. 11

12 Amagerværket Grønt regnskab 2012 ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi fortsat ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls ambitioner ses bl.a. i, at Vattenfallkoncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. For Vattenfall i Danmark vil dette i første række ske ved en øget anvendelse af biomasse i stedet for kul. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at : Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan for ebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. 12

13 til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. det omfatter : identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder planlægning af og opfølgning på sikkerheds og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds og sundhedskultur samt resultaterne heraf sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger 13

14 Amagerværket Grønt regnskab 2012 En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. Indsatsområder for 2012 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraft varmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2012 er 0 interne ulykker (LTIF * = 0). Effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Vi vil sikre en stabil produktion på AMV1 og FYV8 for at kunne anvende ton biomasse og forberede organisationen på den kommende overtagelse af de to MaxBio-projekter. * Lost Time Incidence Frequency (Ulykkesfrekvens) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Nedenfor er vist, hvordan Amagerværket har levet op til sine mål for Miljømål og -indsats på Amagerværket Fælles arbejdsmiljømål for Amagerværket og Køge Biopillefabrik for 2012 LTIF på 6,5 for interne og eksterne medarbejdere samt to registreringer af tæt-på-ulykker pr. mdr. pr. afdeling. Arbejdsmiljøorganisationen skal arbejde med at indføre anerkendende arbejdsmiljø i organisationen. Sikkerhedsinstruktionsvideo til interne og eksterne skal implementeres. Reelt opnået i 2012 Målet er ikke nået. Der har været tre ulykker med fravær med eksterne. Der har ikke været ulykker med fravær med interne medarbejdere. Målet er delvist nået. Arbejdsmiljøorganisationen har sat plancher op, og der er delvist fulgt op på området i afdelingerne. Målet er ikke nået. Database og video er udarbejdet, men er under test. Implementeringen forventes i Særskilte miljømål for Amagerværket for 2012 : Reelt opnået i 2012 Udledningen af NO 2 skal holdes under 30 g/indfyret GJ. Udledningen af SO 2 skal holdes under 13 g/indfyret GJ. Der skal anvendes mindst tons biomasse på AMV1. Udledning af maks. 6 g CO 2 g/kwh for AMV1 og maks. 561 g for AMV3. Mineralprodukterne skal være af en sådan kvalitet, at mindst 95 % kan afsættes til genbrug. Der skal opnås en besparelse på MWh på egetforbrug. Målet er nået. NO 2 -udledningen for 2012 ligger på 11 g/gj for AMV1 og på 12 g/gj for AMV3. Målet er nået. SO 2 -udledningen for 2012 ligger på 9 g/gj for AMV3. Ikke relevant for AMV1, da der anvendes brændsel med lavt svovlindhold (biomasse). Målet er ikke nået. AMV1 har i 2012 anvendt i alt tons biomasse. Målet er nået. Udledningen for AMV1 var på 5 g/kwh og for AMV3 på 517 g/kwh. Målet er nået. Der er opnået 100 % genbrugskvalitet. Målet er ikke nået. 14

15 løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagerværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagerværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Amagerværkets miljø og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3 virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og procedurer og udføre arbejdet for Amagerværket i henhold til miljøog arbejdsmiljøstandarderne ISO og OHSAS

16 Amagerværket Grønt regnskab 2012 I 2012 er der blevet arbejdet med et nyt evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø og arbejdsmiljøområdet. Konceptet forventes at være implementeret i løbet af Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokationen, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles bl.a. krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra lokationerne, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. arbejdsmiljø Amagerværket og Køge Biopillefabrik blev i 2010 recertificeret af BVQI i OHSAS (arbejdsmiljøledelse). Indsats en for at forbedre styringen af de eksterne leverandører fortsatte i 2012 med forbedring af sikkerheds og miljøinformationen samt skærpede leverandørkrav. Der blev desuden lagt vægt på samarbejde om sikker adfærd med leverandørerne, hvorved der sammen med leverandørerne blev fulgt op på aktiviteter og hændelser. På Amagerværket og Køge Biopillefabrik har der i 2012 været i alt otte arbejdsulykker, hvoraf ingen var med fravær for egne medarbejdere. Der er registreret 90 tæt på ulykker, hvilket er et lavt tal i forhold til året før. Ulykkesfrekvensen for Amagerværkets og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som 16

17 arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 0 i Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr arbejdstimer, blev således også på 0. Indsatsområder Værket gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerheds- og miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der er ligesom sidste år arbejdet med arbejdsmiljøkrav til leverandører, og i 2012 har fokus været på nedbringelse af ulykker med fravær hos leverandører. Der har i 2012 fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders arbejdsmiljøadfærd. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. I 2012 er der igangsat et videoinstruktionsprojekt, hvor såvel interne som eksterne medarbejdere skal se videoinstruktionsmateriale og gennemføre en afsluttende test. Dette system forventes at være fuldt implementeret i foråret Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2010 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedr. organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret, men vil løbende være et fokusområde. Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket og Køge Biopillefabrik. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt seks arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen som formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og bliver tilbudt arbejdsmiljøefteruddannelse af halvanden dags varighed hvert år. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagerværkets og Køge Biopillefabriks fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er : Støj (anden generende støj, herunder forårsaget af dårlig akustik) Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger (varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet) Ulykkesrisici (risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele og processer, brand og eksplosion samt for kontakt med elektricitet og andre energikilder) Støv Der er udarbejdet en handlingsplan ved registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelser. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. Der blev i 2011 udarbejdet et notat vedr. støv fra biomasse på Amagerværket. Køge Biopillefabrik og Amagerværket har i 2012 fortsat arbejdet med notatet. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Blokken har i 2012 overholdt miljøgodkendelsens vilkår. AMV3 Der har været et miljøuheld i 2012 : Efter revision af AMV3 var kølevandspumpen samlet forkert og kunne derfor ikke yde den tilstrækkelige mængde kølevand. Som følge af denne fejl var der en lille overskridelse af den tilladte temperaturhævning for kølevand. Overskridelsen var på mindre end 1 C. Pumpen er efterfølgende repareret og kan nu levere den nødvendige mængde kølevand. Spildevand til recipient Amagerværket har ikke udledt spildevand til recipient i

18 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Spildevand til kloak Der har i 2012 været et miljøuheld, hvor der ved overpumpning af ammoniakvand fra lagertank til dagtank blev spildt ca. fem liter ammoniakvand til kloak. Proceduren for overpumpning blev gennemgået og ændret, således at fremtidige uheld undgås. Af tiltag kan nævnes : Afspærring af afløb til kloak, etablering af spildbakker og automatisk styring af overpumpning. Fællesanlæg Der har i 2012 været to miljøuheld, en klage og en brand. Desuden var der i foråret 2012 en eksplosion i en lagersilo for biomasse. Miljøuheld : En sammenbrænding af bioaske i en lagersilo gjorde, at asken blev som beton, som måtte sprænges og suges væk. Ved afsugning blev asken blandet med vand for at undgå antændelse. Den fjernede askemængde på ca. 800 ton blev oplagret på kulpladsen. Der skete en sammenblanding af kul og aske, og mængden kunne derfor ikke håndteres som normal bioaske. Amagerværket har ansøgt og fået tilladelse til genindfyring af denne askemængde. Der er efterfølgende indført aftalepligt omkring håndtering af aske udenfor de normale askesystemer. Miljøuheld : Værkets askesendeanlæg transporterer aske med trykluft. Et askesenderør sprang læk, og der skete et askeudslip, hvor ca. to kg blev ført med blæsten til havnebassinet. Anlægget var midlertidigt repareret, og det var denne midlertidige reparation, der sprang læk og medførte uheldet. Amagerværkets værksted er blevet gjort opmærksom på, at reparationer skal være af samme kvalitet og holdbarhed som den originale konstruktion. Klage : En bådejer fra Lynettehavnen klagede over støvnedfald på sin båd. Amagerværket har ikke kunnet fastslå kilden til støvnedfaldet, og der har ikke været klager fra andre bådejere i perioden. Amagerværket har imidlertid påtaget sig ansvaret for skaden og betalt rengøring af båden. Brand : I december måned udbrød brand i et af Amager værkets brændselslagre, hvor der var oplagret ca tons biopiller. Som en del af slukningsarbejdet blev de tons piller kørt ud af lageret og placeret på kulpladsen, hvor de stadig henligger, mens Vattenfall arbejder på løsninger til bortskaffelse af den beskadige mængde piller. For at undgå støvspredning holdes pillerne befugtede under den udendørs lagring. Årsagen til branden har vist sig at være en fejl i en belysningsinstallation. Vattenfall har iværksat tiltag for generelt at hæve sikkerhedsniveauet for håndtering af biobrændsel. Det pågældende lager er efter reparation og med skærpede sikkerhedsforanstaltninger sat i drift igen. Branden medførte ikke udslip af brandvand til kloak eller recipient. Eksplosion : I maj måned skete der en eksplosion i en biomasselagersilo til AMV1. Eksplosionen havde ikke miljømæssige konsekvenser og er på Amagerværket behandlet som en arbejdsulykke. Ulykken har medført en betydelig skærpelse af Amagerværkets arbejde med ATEX-områder (områder med eksplosive atmosfærer). Der er blandt andet gennemført efteruddannelse af alle værkets medarbejdere inden for området, og der er gennemført en fornyet gennemgang af alle Amagerværkets ATEX-områder med henblik på opdatering og forbedring af arbejdspladsvurderinger, procedurer og instrukser. Egenkontrol Grønt regnskab indeholder ikke en gennemgang af alle miljøgod kendelsernes vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden kraftigt på grund af den overvældende datamængde. Amagerværket har i 2012 rapporteret til Miljøstyrelsen - Roskilde om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljøforhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljø i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker kvartalsvis. Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Der har været en klage i Klagen er beskrevet i afsnittet Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Amagerværket er dækkende for hele 2012 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab

19 Oplysninger om miljøforhold Produktion Produktionen har i 2012 været udfordret af tekniske problemer og uheld på både AMV1 og AMV3. Dette har givet sig udslag i en lavere rådighed og dermed en mindre produktion end forventet. MWh Produktion GJ Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh Luftudledning Den totale udledning for 2012 har været faldende, da rådigheden af produktionsanlæggene i 2012 har været lavere end forventet. De specifikke udledninger har været stabile. g/kwh Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton Total CO 2 i ton Specifik CO 2 i g/kwh Specifik SO 2 - og NO x - udledning g/kwh Total SO 2 - og NO x -udledning Ton 0, , ,15 0, , , Specifik NO x i g/kwh Specifik SO 2 i g/kwh Total NO x i ton Total SO 2 i ton 19

20 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Støv, støj og lugt Der kan forekomme støvemission fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og halmpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene hurtigst muligt, og udslippet begrænses mest muligt. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Der blev i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 foretaget en ny støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der i nogle punkter har været støjoverskridelser. Amagerværket har arbejdet på at reducere støjen efter en handlingsplan, som er aftalt med Miljøstyrelsen. De implementerede tiltag har vist en god effekt, og det er vurderingen, at Amagerværket i dag overholder sine støjemissionsgrænser. Vandforbrug Vandforbruget på Amagerværket er stabilt, men afhænger af værkets drift. I forhold til Amagerværkets drift i 2012 afviger vandforbruget ikke væsentligt fra tidligere års forbrug. m Vandforbrug Tilført sekundavand Vandværksvand (grundvand) Tilført havvand Spildevand Amagerværket har i året 2012 kun udledt spildevand til kommunal rensning. Forbrug af stoffer og materialer Der er ikke sket væsentlige ændringer i brugen af stoffer og materialer på Amagerværket i

21 Affald Amagerværket har følgende affaldsfraktioner Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Væske fra Løwener vaskemaskine Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Der er bemærkninger til følgende fraktioner : Indfyring af spildolie er den samme som forrige år og skyldes tømning af AMV2 s oliesystemer i forbindelse med begyndende demontage af blokkens olieanlæg og transformere. Indfyret bioflyveaske : På grund af sammenbrænding af aske i lagersilo, som efterfølgende måtte fjernes manuelt, er denne aske efter særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen genindfyret. Flyveaske halm/træ : Mængden er faldet dels på grund af sammenbrænding i silo, dels en lavere rådighed på AMV1 og ikke mindst en mindre mængde indfyret halmpiller forårsaget af mangel på halm i 2012 (halm indeholder mere aske end træpiller). Kemikalieaffald er faldet til et normalt leje efter Amagerværkets oprydning i lagre i Mængden af flydende olieaffald til ekstern behandling skyldes tømning af transformerolie fra AMV2 s transformere. Stigningen i hydraulikoliemængderne stammer fra udskiftning af styreolier på AMV3. Stigningen i mængden af beton og tegl samt asfalt stammer fra løbende renoveringer på Amagerværket. Stigningen i genanvendelse af biobundaske skyldes udelukkende lagermæssige forskydninger. Efterspørgslen efter denne aske har været større i 2012 end i tidligere år. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder i værkets affaldsdatabase. Amagerværket tilstræber i videst muligt omfang genanvendelse af affaldet. Affald i kg Særlige forhold ved årets affaldsproduktion Den samlede mængde af affald blev lidt mindre i 2012 i forhold til Det lille fald skyldes hovedsageligt faldet i mængden af bioflyveaske. 24% % % % Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 21

22 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket PRODUKTION Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Netto elproduktion MWh Målt Fjernvarmeproduktion GJ Målt Dampproduktion GJ Målt Samlet produktion MWh Deionat til fjernvarmenet m Målt Deionat til salg m Målt Driftstimer : AMV1 timer Målt AMV2 timer Målt AMV3 timer Målt BRÆNDSELSFORBRUG Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Mængder : Kul ton Målt Fuelolie ton Målt Halmpiller ton Målt Træpiller ton Målt Energi-indhold : Kul GJ Målt Fuelolie GJ Målt Halmpiller GJ Målt Træpiller GJ Målt Indfyret energi i alt GJ VANDFORBRUG (Inkl. vand til spædning og salg) Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Vandværksvand (grundvand) m Målt Tilført havvand m Beregnet 22

23 Miljødata for Amagerværket Tilført sekundavand m Målt - heraf direkte til afsvovling (REA) m Målt - prod. permeat fra hav/sekundavand m Målt Vandforbrug i alt m Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,022 0,034 0,036 0,027 0,027 Beregnet FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Adipinsyre ton Beregnet Ammoniak (100 %) ton 3,2 1,4 7,6 5,1 0,0 Beregnet Ammoniak til deno x -anlæg (100 %) ton Beregnet Flydende hydratkalk ton Beregnet Hydratkalk ton Beregnet Jernklorid ton Beregnet Kalk ton Målt Maleinsyre-anhydrid ton Beregnet Natriumhydroxid (100 %) ton Beregnet Salt ton Beregnet Saltsyre (100 %) ton Beregnet Svovlsyre (100 %) ton 9,91 10,70 10,37-0,00 Målt TASP ton ,62 Beregnet Citronsyre kg Beregnet Fældnings-flokkuleringsmidler kg Beregnet Jernsulfat kg Målt Natriumchlorit kg Målt Natriumdisulfit (100 %) kg Beregnet Membran-rensemidler kg Beregnet Smørefedt kg Beregnet Dieselolie liter Beregnet Flydende argon liter Beregnet Hydraulikolie liter Beregnet Maling liter Beregnet Smøreolie liter Beregnet Transformerolie liter Beregnet 23

24 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket Fortsat Acetylen Nm Beregnet Argon Nm Beregnet Brint Nm Beregnet Helium Nm Beregnet Kvælstof/Nitrogen Nm Beregnet Propangas Nm Beregnet Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Butanonoxim liter 0,2 0,3 0,4 0,2 0,0 Beregnet Natriumhypochlorit (100 %) kg - - 0,0 0,0 0,0 Beregnet Visse olieafledte stoffer kg/liter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Pentaerythritol tetrakis liter 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethylethyl)-4-methyl- liter 0,2 0,2 0,0 0,4 0,0 Styren kg - 0,1 1,2 0,0 0,0 Visse chlorerede opløsningsmidler liter 1,3 0,2 0,4 0,0 0,0 Visse parfumestoffer liter - - 3,2 0,0 0,0 Beregnet Arbejdsmiljømæssige risikostoffer Kemikalier mærket miljøfarlige kg Beregnet Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende kg Beregnet kg Beregnet Kemikalier mærket brandfarlige kg Beregnet EGETFORBRUG AF EL OG VARME Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode El MWh Målt Varme GJ Målt 24

25 Miljødata for Amagerværket TERMISK UDLEDNING (Havvand til køling) Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Energi-indhold GJ Beregnet Kølevandsmængde m LUFTUDLEDNING Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg Beregnet ALT Svovldioxid, SO 2 kg Målt PER Kvælstofoxider, NO x kg Målt PER Støv kg Målt PER Klorbrinte, HCl kg Beregnet MAB CH4 kg Beregnet MAB CO kg Beregnet MAB N 2 O kg Beregnet MAB NMVOC kg Beregnet MAB Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg Beregnet MAB Røggasmængde mio. Nm Beregnet Pr. produceret mængde el og varme : Kuldioxid, CO 2 g/kwh Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,07 0,06 0,04 0,04 0,03 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,23 0,17 0,06 0,04 0,06 Målt Støv g/kwh 0,007 0,006 0,003 0,004 0,004 Målt Sporstoffer : Arsen, As kg 1,0 1,0 1,2 1,2 1,1 Beregnet MAB Beryllium, Be kg 0,5 0,7 0,3 0,2 0,2 Beregnet MAB Cadmium, Cd kg 2,0 3,3 3,3 3,0 1,5 Beregnet MAB Krom, Cr kg 6,8 11,3 11,2 10,0 5,4 Beregnet MAB Kobber, Cu kg 4,9 7,8 7,9 7,0 3,8 Beregnet MAB Kviksølv, Hg kg 14,7 24,7 11,7 14,5 8,7 Beregnet MAB Nikkel, Ni kg 6,0 14,1 9,6 7,7 5,5 Beregnet MAB Bly, Pb kg 4,5 7,7 8,6 7,8 4,0 Beregnet MAB Selen, Se kg 72,2 53,1 68,3 30,1 28,2 Beregnet MAB Zink, Zn kg 46,2 79,9 92,9 87,0 44,2 Beregnet MAB 25

26 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket SPILDEVAND Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Til kommunalt rensningsanlæg m Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m Målt Til recipient : Til recipient fra sekundavandsanlæg m Målt Til recipient fra neutralisationsbassin m Målt Til recipient fra sedimentationsbassin m Målt Til recipient i alt m Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m Estimeret Fra bassiner i alt m Indholdsstoffer recipient : Total N kg 1.200, , ,2 636,5 0,0 Beregnet NRB Total P kg 95,8 100,0 58,4 139,6 0,0 Beregnet NRB BI 5 kg 135,0 111, ,3 711,5 0,0 Beregnet Total arsen, som As kg 3,5 4,1 2,4 0,1 0,0 Beregnet NRB Total cadmium, som Cd kg 0,4 0,7 0,1 0,0 0,0 Beregnet NRB Total krom, som Cr kg 4,9 3,5 16,7 1,7 0,0 Beregnet NRB Total kobber, som Cu kg 12,0 12,5 6,2 0,9 0,0 Beregnet NRB Total kviksølv, som Hg kg 1,9 1,2 0,1 0,0 0,0 Beregnet NRB Total nikkel, som Ni kg 36,0 17,1 24,4 11,3 0,0 Beregnet NRB Total bly, som Pb kg 2,5 3,6 1,5 0,3 0,0 Beregnet NRB Total zink, som Zn kg 121,2 102,0 43,9 10,8 0,0 Beregnet NRB Årsmiddelværdi for suspenderet stof mg/l 45,8 33,1 77,2 14,7 0,0 Beregnet Årsmiddelværdi for olie mg/l 0,2 0,2 6,0 0,7 0,0 Beregnet Kritisk spredning, S krit m 3 /s 0,6 0,5 0,7 0,1 0,0 Beregnet Indholdsstoffer kloak : Arsen µg/l 9,2 11,2 4,5 4,5 5,7 Beregnet Cadmium µg/l 8,2 8,7 5,2 3,3 1,9 Beregnet Kobber µg/l 17,1 8,2 4,9 6,0 4,5 Beregnet Kviksølv µg/l 5,2 1,6 0,2 0,2 1,8 Beregnet Total N mg/l 82,7 54,9 52,5 39,2 18,2 Beregnet Ammonium N mg/l 7,0 3,3 6,3 4,7 1,0 Beregnet Nitrat nitrogen mg/l 46,5 41,9 35,8 31,2 14,1 Beregnet 26

27 Miljødata for Amagerværket Kjeldahl nitrogen mg/l 31,0 22,4 19,1 7,5 4,5 Beregnet Chlorid mg/l , , , , ,9 Beregnet Sulfat mg/l 3.510, , , , ,5 Beregnet Suspenderet stof mg/l 206,8 88,7 13,6 23,7 24,3 Beregnet Kulbrinter mg/l 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Beregnet Kjeldahl nitrogen kg 115,0 659, ,5 333,0 191,2 Beregnet MINERALPRODUKTER Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Gips: Produceret ton Målt Nyttiggjort ton Målt Lager ultimo ton Målt Kulflyveaske: Produceret ton Målt Nyttiggjort ton Målt Lager ultimo ton Målt Indfyret ton Estimeret Bundaske: Produceret kul ton Målt Nyttiggjort kul ton Målt Lager ultimo kul ton Målt Produceret bio ton Målt Nyttiggjort bio ton Målt Lager ultimo bio ton Målt INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Sodvand ton Målt Spildolie liter Målt Brugt ionbyttermasse kg Målt Filtergips ton Estimeret Kulflyveaske ton Estimeret Bioflyveaske ton Estimeret 27

28 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket Fortsat AFFALD Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Deponering : Flyveaske - halm/træ kg Målt CRM Flyveaske - kul/olie kg Målt CRM Gipsaffald kg Målt CRM Ikke-forbrændingsegnet kg Målt CRM Isoleringsmateriale kg Målt CRM Jord og sten kg Målt CRM Kabler kg Målt Slagge - træ/olie kg Målt CRM I alt kg Forbrænding : Dagrenovation kg Målt CRM Flyveaske - halm kg Målt CRM Flyveaske - træ/olie kg Målt CRM Forbrændingsegnet kg Målt CRM Halm- og haveaffald kg Målt CRM Kemikalieaffald kg Målt CRM Laboratorieaffald, opløsningsmidler kg Målt CRM Malingrester og limaffald (inkl. emb.) kg Målt CRM Opløsningsmidler kg Målt CRM Olieaffald - diverse kg Målt CRM Olieaffald - fast kg Målt CRM Olieaffald - flydende kg Målt CRM Hydraulikolie kg Målt CRM Slam fra olieudskillere kg Målt CRM Træ kg Målt CRM Vaskevand kg Målt CRM I alt kg Genanvendelse : Akkumulator kg Målt CRM Asfalt kg Målt CRM Blandede batterier kg Målt CRM Aluminium og rustfri stål kg Målt CRM Beton og tegl kg Målt CRM 28

29 Miljødata for Amagerværket Dæk kg Målt CRM Elektriske og elektroniske produkter kg Målt CRM Biobundaske kg Målt CRM Jern og metal kg Målt CRM Jord og sten kg Målt CRM Kabelaffald kg Målt CRM Katalysatorer kg Målt CRM Kemikalieaffald kg Målt CRM Lysstofrør og lavenergipærer kg Målt CRM Madspild/andet organisk kg Målt CRM Metal kg Målt CRM Messingrør kg Målt CRM Olieaffald - filtre kg Målt CRM Olieaffald - flydende kg Målt CRM Pap kg Målt CRM Papir kg Målt CRM Plast med PVC kg Målt CRM Plast uden PVC kg Målt CRM CFC-holdige køleskabe og frysere Målt CRM Spraydåser kg Målt CRM Træ kg Målt CRM I alt kg Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt CRM Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt CRM Affald i alt kg ARBEJDSMILJØ 1) Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage Målt Ulykkesfrekvens 2) Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 0,4 0,8 0,9 0,1 0,0 Beregnet 1) Fra 2011 omfatter statistikken data for både Amagerværket og Køge Biopillefabrik 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr arbejdstimer 29

30 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Roskilde Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S, Amagerværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S, Amagerværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S, Amagerværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen - Roskilde Strandgade København K 30

31 31