Fremtidens Universitet fase 1

Transkript

1 Fremtidens Universitet fase 1

2 Fremtidens Universitet Universitetet i samfundet Universitetets organisering Model 1 - Atrium - det indre gårdrum Model 2 - Strata - den lagdelte struktur Model 3 - Amphi - rundt om Et videns - og læringsområde Kobling af enheder

3 Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne - indgår universitetet i en bymæssig sammenhæng Central struktur Lineær struktur Distribueret struktur Klassisk En hovedindgang Fællesfunktion samlet Udvidelse cirkulær (Københavns gamle universitet) Strukturalistisk To hovedindgange Forlænget udvidelse (KUA, Odense, Århus) Tilfældig Ingen hovedindgang Fællesfunktion fordelt Udvidelse alle retninger (Nuværende Kbh., RUC)

4 Viden opstår i en dynamisk vekselvirkning mellem: Teori - praksis universitet - erhverv mellem personer der arbejder sammen mellem forskellige faggrupper forsker - forsker forsker - studerende studerende -studerende

5 Hovedtemaer Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

6 Undertema Overgange og overgangsområder: privat versus fællesskab formel videndeling versus uformel videndeling fra et aktivitetsområde til et andet forskellige rumtyper indbyrdes

7 Program

8 Universitetets organisering Model 1 Atrium - det indre gårdrum Model 2 Strata - den lagdelte struktur Model 3 Amphi -rundt om

9 Model 1 Atrium - det indre gårdrum

10 Model 1 Atrium - det indre gårdrum

11 Model 2 Strata - den lagdelte struktur

12 Model 2 Strata - den lagdelte struktur

13 Model 3 Amphi - rundt om

14 Model 3 Amphi - rundt om

15 Vurdering hvad lægger bygningsstrukturen op til Atrium - det indre gårdrum Strata - den lagdelte struktur Amphi -rundt om Horisontal kommunikationslinje i atrium Vertikal kommunikationslinje i overgangszonen Godt overblik Klar adskillelse mellem privat og fællesskab Atrium ikke befordrende for intimitet? Horisontal kommunikationslinje fra basis til de øvre etager Vertikal kommunikationslinje i kontorgange Markant adskillelse mellem privat og fællesskab Ikke god kontakt mellem forsker/underviser og studerende Diagonale kommunikationslinjer God mulighed for uformelle/tilfældige møder Kod kontakt mellem studerende og forskere/undervisere

16 Et viden - og læringsområde

17 Kobling af enheder Koblingen sker via de uformelle videndelingsrum

18 Tilkobling af boliger

19 Tilkobling af sport

20 Fremtidens Universitet fase 2

21 Den arkitektoniske dagsorden Overordnet strategi for proportionering af rum Programmerede / uprogrammerede rum Rumlige sammenhænge Grad af fleksibilitet Overgange mellem rum/områder forskellig i funktion og aktivitetsgrad

22 Citater fra fase 1 Det sammenhængsskabende rum Rum der kan underbygge at en gruppe kan etablere sig Det åndelige rum Auditorier der kan udvikle sig til at være performance rum Steder at mødes Intime uformelle møder Hvordan rum kan variere Rum skal egne sig til læring Rum der er gode over længere tid Kvaliteter der tilføjes og kan genbruges i forskellige tider

23 Amphi Karakteristika: - kommunikationslinjer som bevægelse i fladen i stedet for trapper og gange - centrale videncentre og rum til undervisning er placeret frit i landskabet - hvor rumligheder opstår som en bearbejdning af fladen

24 Amphi Karakteristika fortsat: - en central hovedindgang - stor grad af overskuelighed

25 Landskabet >>det sammenhængs skabende rum << Et 3-dimensionelt grid indenfor hvilket utallige bevægelser og rumligheder kan tegnes med samme snit og hovedindgang Landskabet kan folde sig som kronbladene i en blomst

26 Hovedtemaer Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

27 Program - hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum Bibliotek Studenterarbejdssted Gruppearbejdsplads Individuel arbejdsplads Hjemmeområde Forskerarbejdsplads Forskerkontor Individuelle arbejdsplads Lærerværelse Rum til undervisning Auditorium Undervisningsrum

28 Bibliotek Bibliotek placeret i det sammenhængsskabende rum - Åben - Programmeret - Fælles Bibliotek placeret på trin og rampe Bibliotek placeret på plateau vippet ud af fladen Bibliotek placeret på plateau forsænket i fladen

29 Studenterarbejdssted Individuelle arbejdssteder og gruppearbejdssteder: - afskærmet uden vægge i landskabet - med god akustisk regulering Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau hævet over fladen med køkken Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau vippet ud af fladen med køkken i indgangspartiet Gruppearbejdsplads/hjemområde som sænket niveau med køkken og direkte adgang til grønt område

30 Studenterarbejdssted Individuel arbejdssted: - Ro - Udsigt til natur - Frisk luft Privat Lukket U-fleksibel Programeret

31 Studenterarbejdssted Gruppearbejdspladser og overgangsområder: - Fleksibilitet opnås med flytbare vægpartier - God akustisk regulering Privat Lukket Programmeret Åben Uprogrammeret Åben Uprogrammeret

32 Forsker- og underviserarbejdsplads Celle: - Ro - Adgang til natur - Frisk luft - Mange reoler Celle med visuel kontakt til dør og karnap Celle med hvileplads og balkon

33 Rum til undervisning Auditorier Lukket auditorium til formel undervisning Åben uformel auditorium med fleksibel afskærmning

34 Rum til undervisning Undervisningsrum Spontan Uprogrammeret Åben Programmeret Lukket Privat

35 Informationsrum Virtuelt projektforum

36 Læringsrum Fysisk projektforum

37 Vidensforum Blandet projektforum

38 Relationer Spørgsmål: Skal studerende have et hjemområde? Spørgsmål: Kan et lokalt bibliotek fungere som bufferzone mellem studerende og forskere/undervisere? Individuel arbejdsplads Forskercelle Hjemområde Bibliotek Studenterarbejdspladser Uformel mødested Auditorium

39 Et viden - og læringsområde model amphi

40 Model amphi - Snit

41 Fremtidens Universitet fase 3

42 Den menneskelige dagsorden Arbejdsro Stressfaktor Privathed versus fællesskab, socialt, formel og uformel videndeling Stedtilknytning, frafaldsproblematik Det sociale samvær i intervallet mellem den store forsamling, over en mindre gruppe og til den enkelte person

43 Et viden - og læringsområde Karakteristika: Model amphi giver god rumlighed i overgange og overgangsområderne

44 Overgange og overgangsområder Privat versus fællesskab Formel videndeling versus uformel Fra et aktivitetsområde til et andet Forskellige rumtyper indbyrdes

45 Fokus >>hvordan lys og lyd påvirker det mentale miljø i overgangsområderne<<

46 Lys - lysets kvalitet har betydning for vores trivsel, velbefindende og arbejdsindsats - glæde - deprimerende - stimulerende - trættende Forskellig former for lys: - direkte sollys, morgen, middag, aften - nordlys - diffus lys - indirekte lys - genskin - sparsom lys

47 Lyd - støj påvirker vores tankevirksomhed og koncentration og kan give træthed og stress Forskellige former for støj: - ventilationsstøj - computerstøj - tale - trinlyd - skraben med stoleben - lyd fra nabolokaler/aktiviteter - lyd fra gange/zoner Forskellig former for akustisk regulering:

48 Et institut på 3000 m2 Bibliotek Forskerceller dervisningsrum Studenter arbejdssted Studenter arbejdssted Individuel arbejdsplads Multirum Auditorium Hovedindgang

49 Snit

50 Studenterarbejdssted

51 Studenterarbejdssted

52 Biblioteksområde

53 Forskerarbejdsplads

54 Undervisningsrum

55 Den individuelle arbejdsplads

56 Hovedindgang

57 Hovedindgang

58 Fremtidens Universitet fase 4

59 Forskningsmiljøet De mangfoldige forskningsmiljøer Rumlig organisering af forskerarbejdspladser Forskningsmiljøet i sammenhæng med formelle og uformelle rum

60 De mangfoldige forskningsmiljøer - overlappende strukturer og aktiviteter forskningsprogram institut dialogfelt projektgruppe undervisning fleksibilitet og dynamik

61 Forskellighed - forskningsmiljøerne er synligt forskellige afhængig af balancen mellem forskernes individuelle og kollektive arbejde Mange cellekontorer Individuelt arbejde Få cellekontorer Kollektivt arbejde

62 Nærhed - nærhed betinges af forskningsmiljøernes forskellige vægtning af undervisningsaktiviteter og eksterne forskningsopgaver Forskningsmiljø nærhed Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder

63 Dialog - bevægelse mellem fællesskab og privathed Privat Forskningsmiljø Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder Fællesskab

64 Graduering - fra lukket struktur med individuelt arbejde til åben struktur med kollektivt arbejde Model A Model B Model C Forskningsmiljø Mange cellekontorer individuelt arbejde Få cellekontorer kollektivt arbejde Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder

65 Bevægelse

66 De mangfoldige forskningsmiljøer Forskning forskningsceller Model A Model B Model C forskningskuber forskningskuber/ projektrum bibliotek Dialog studenterarbejdspladser projektrum centralt møderum fleksibelt auditorium multirum Undervisning undervisningsrum projektrum kantine centrum

67 Model A fællesareal forskerceller - forskningsmiljø markant adskilt forskerceller fra undervisnings- og studenterområde bibliotek uformel videndeling gangbro have lounge undervisning studenterlejligheder rygeområde studenterlounge auditorie have

68 Model B forskningsceller temporære arbejdspladser - forberedelse etc. åbne forskningskuber - blandet forskningsmiljø med flydende overgang til special bibliotek konferencerum individuelle have undervisnings- og studenterområde vejlednings nicher individuelle studenterarbejdspladser bibliotek studenterlejligheder projektrum studenter lounge have fleksibelt auditorium have undervisningsrum

69 Model C forskningskuber - åbent forskningsmiljø med høj grad af kollektivt arbejde bibliotek uformel videndeling forskningskuber stående møder med skærmfaciliteter projektrum have centralt møderum multirum arbejdsnicher evt. i flere etager undervisningsrum projektrum

70 Fokusområder cellen i gruppen cellen gruppen i cellen åben struktur

71 Cellen

72 Cellen i gruppen

73 Gruppen i cellen

74 Åben struktur

75 Åben struktur

76 Fremtidens Universitet Juni 2003

77 Fremtidens Universitet Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne og indgår det i en bymæssig sammenhæng Universitetets organisering - analyse af 3 modeller Den arkitektoniske dagsorden - hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum Den menneskelige dagsorden - hvordan lys og lyd påvirker det mentale miljø i overgangsområderne Forskningsmiljøet - analyse af 3 forskningsmiljøer Rummene imellem - hvordan restrummene og de uprogrammerede rum kan anvendes

78 Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne - indgår universitetet i en bymæssig sammenhæng Central struktur Lineær struktur Distribueret struktur Klassisk En hovedindgang Fællesfunktion samlet Udvidelse cirkulær (Københavns gamle universitet) Strukturalistisk To hovedindgange Forlænget udvidelse (KUA, Odense, Århus) Tilfældig Ingen hovedindgang Fællesfunktion fordelt Udvidelse alle retninger (Nuværende Kbh., RUC)

79 Universitets organisering Analyse af 3 modeller: Model 1 Atrium det indre gårdrum Model 2 Strata den lagdelte struktur Model 3 Amphi rundt om

80 Viden opstår i en dynamisk vekselvirkning mellem: Teori - praksis universitet - erhverv mellem personer der arbejder sammen mellem forskellige faggrupper forsker - forsker forsker - studerende studerende -studerende

81 Virtuelt rum

82 Fysisk rum

83 Hovedtemaer program Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

84 Universitetets organisering Model 1 Atrium - det indre gårdrum Model 2 Strata - den lagdelte struktur Model 3 Amphi -rundt om

85 Model 1 Atrium - det indre gårdrum

86 Model 2 Strata - den lagdelte struktur

87 Model 3 Amphi - rundt om

88 Amphi Karakteristika: - kommunikationslinjer som bevægelse i fladen i stedet for trapper og gange - centrale videncentre og rum til undervisning er placeret frit i landskabet - hvor rumligheder opstår som en bearbejdning af fladen - en central hovedindgang - stor grad af overskuelighed

89 Tilkobling af boliger og sport Boliger Sport

90 Vurdering hvad lægger bygningsstrukturen op til Atrium - det indre gårdrum Strata - den lagdelte struktur Amphi -rundt om Horisontal kommunikationslinje i atrium Vertikal kommunikationslinje i overgangszonen Godt overblik Klar adskillelse mellem privat og fællesskab Atrium ikke befordrende for intimitet? Horisontal kommunikationslinje fra basis til de øvre etager Vertikal kommunikationslinje i kontorgange Markant adskillelse mellem privat og fællesskab Ikke god kontakt mellem forsker/underviser og studerende Diagonale kommunikationslinjer God mulighed for uformelle/tilfældige møder Kod kontakt mellem studerende og forskere/undervisere

91 Den arkitektoniske dagsorden Overordnet strategi for proportionering af rum Programmerede / uprogrammerede rum Rumlige sammenhænge Grad af fleksibilitet Overgange mellem rum/områder forskellig i funktion og aktivitetsgrad >>Hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum<<

92 Landskabet >>det sammenhængs skabende rum << >>kommunikationslinjer efter det ikke lineære princip << Et 3-dimensionelt grid indenfor hvilket utallige bevægelser og rumligheder kan tegnes med samme snit og hovedindgang Landskabet kan folde sig som kronbladene i en blomst

93 Program - hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum Bibliotek Studenterarbejdssted Gruppearbejdsplads Individuel arbejdsplads Hjemmeområde Forskerarbejdsplads Forskerkontor Individuelle arbejdsplads Lærerværelse Rum til undervisning Auditorium Undervisningsrum

94 Bibliotek Bibliotek placeret i det sammenhængsskabende rum - Åben - Programmeret - Fælles Bibliotek placeret på trin og rampe Bibliotek placeret på plateau vippet ud af fladen Bibliotek placeret på plateau forsænket i fladen

95 Studenterarbejdssted Individuelle arbejdssteder og gruppearbejdssteder: - afskærmet uden vægge i landskabet - med god akustisk regulering Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau hævet over fladen med køkken Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau vippet ud af fladen med køkken i indgangspartiet Gruppearbejdsplads/hjemområde som sænket niveau med køkken og direkte adgang til grønt område

96 Studenterarbejdssted Individuel arbejdssted: - Ro - Udsigt til natur - Frisk luft Privat Lukket U-fleksibel Programeret

97 Studenterarbejdssted Gruppearbejdspladser og overgangsområder: - Fleksibilitet opnås med flytbare vægpartier - God akustisk regulering Privat Lukket Programmeret Åben Uprogrammeret Åben Uprogrammeret

98 Forsker- og underviserarbejdsplads Celle: - Ro - Adgang til natur - Frisk luft - Mange reoler Celle med visuel kontakt til dør og karnap Celle med hvileplads og balkon

99 Rum til undervisning Auditorier Lukket auditorium til formel undervisning Åben uformel auditorium med fleksibel afskærmning

100 Rum til undervisning Undervisningsrum Spontan Uprogrammeret Åben Programmeret Lukket Privat

101 Relationer Spørgsmål: Skal studerende have et hjemområde? Spørgsmål: Kan et lokalt bibliotek fungere som bufferzone mellem studerende og forskere/undervisere? Individuel arbejdsplads Forskercelle Hjemområde Bibliotek Studenterarbejdspladser Uformel mødested Auditorium

102 Et viden - og læringsområde Karakteristika: Model amphi giver god rumlighed i overgange og overgangsområderne

103 Den menneskelige dagsorden Arbejdsro Stressfaktor Privathed versus fællesskab, socialt, formel og uformel videndeling Stedtilknytning, frafaldsproblematik Det sociale samvær i intervallet mellem den store forsamling, over en mindre gruppe og til den enkelte person >> hvordan lys og lyd påvirker det mentale miljø i overgangsområderne<<

104 Lys - lysets kvalitet har betydning for vores trivsel, velbefindende og arbejdsindsats - glæde - deprimerende - stimulerende - trættende Forskellig former for lys: - direkte sollys, morgen, middag, aften - nordlys - diffus lys - indirekte lys - genskin - sparsom lys

105 Lyd - støj påvirker vores tankevirksomhed og koncentration og kan give træthed og stress Forskellige former for støj: - ventilationsstøj - computerstøj - tale - trinlyd - skraben med stoleben - lyd fra nabolokaler/aktiviteter - lyd fra gange/zoner Forskellig former for akustisk regulering:

106 Et institut Bibliotek Forskerceller dervisningsrum Studenter arbejdssted Studenter arbejdssted Individuel arbejdsplads Multirum Auditorium Hovedindgang

107 Snit forskellige principper for dagslysindtag

108 Studenterarbejdssted

109 Studenterarbejdssted

110 Biblioteksområde

111 Forskerarbejdsplads

112 Undervisningsrum

113 Den individuelle arbejdsplads

114 Hovedindgang

115 Hovedindgang

116 Forskningsmiljøet De mangfoldige forskningsmiljøer Rumlig organisering af forskerarbejdspladser Forskningsmiljøet i sammenhæng med formelle og uformelle rum

117 De mangfoldige forskningsmiljøer - overlappende strukturer og aktiviteter forskningsprogram institut dialogfelt projektgruppe undervisning fleksibilitet og dynamik

118 Forskellighed - forskningsmiljøerne er synligt forskellig afhængig af balancen mellem forskernes individuelle og kollektive arbejde Nærhed - nærhed betinges af forskningsmiljøernes forskellige vægtning af undervisningsaktiviteter og eksterne forskningsopgaver Dialog - bevægelse mellem fællesskab og privathed Graduering - fra lukket struktur med individuelt arbejde til åben struktur med kollektivt arbejde Model A Model B Model C Privat Forskningsmiljø Mange cellekontorer individuelt arbejde Få cellekontorer kollektivt arbejde nærhed Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder Fællesskab

119 Bevægelse

120 De mangfoldige forskningsmiljøer Forskning forskningsceller Model A Model B Model C forskningskuber forskningskuber/ projektrum bibliotek Dialog studenterarbejdspladser projektrum centralt møderum fleksibelt auditorium multirum Undervisning undervisningsrum projektrum kantine centrum

121 Model A fællesareal forskerceller - forskningsmiljø markant adskilt forskerceller fra undervisnings- og studenterområde bibliotek uformel videndeling gangbro have lounge undervisning studenterlejligheder rygeområde studenterlounge auditorie have

122 Model B forskningsceller temporære arbejdspladser - forberedelse etc. åbne forskningskuber - blandet forskningsmiljø med flydende overgang til special bibliotek konferencerum individuelle have undervisnings- og studenterområde vejlednings nicher individuelle studenterarbejdspladser bibliotek studenterlejligheder projektrum studenter lounge have fleksibelt auditorium have undervisningsrum

123 Model C forskningskuber - åbent forskningsmiljø med høj grad af kollektivt arbejde bibliotek uformel videndeling forskningskuber stående møder med skærmfaciliteter projektrum have centralt møderum multirum arbejdsnicher evt. i flere etager undervisningsrum projektrum

124 Fokusområder cellen i gruppen cellen gruppen i cellen åben struktur

125 Cellen

126 Cellen i gruppen

127 Gruppen i cellen

128 Åben struktur

129 Arealerne i mellem - de ikke programmerede rum - restrummene Torvet mellemrummet som landmark Nichen -pausen og luftforandring Passagen forbifarten det oprejste rum

130 Fokusområder nichen - pausen passagen - torvet - landmark

131 Torv mellemrummet som landmark. i orientering i forhold til rumdannende elementer ovenlys, mur, sky midlertidige aktiviteter med behov for synlighed fx blodbanken

132 Niche pausen og luftforandringen en smøg en kop kaffe et telefonopkald rum til en pause. til at tage en samtale uden at forstyrre sine kolleger

133 Passage forbifarten, det oprejste rum haves/ønskes udstilling annoncering ståbordet