Dette er den fjerde kvartalsrapport for projekt Smart mobilitet, og de afrapporterede tre måneder har været fokuseret på igangsætning af initiativer.

Transkript

1 Kvartalsrapport Denne skabelon skal anvendes ved den kvartalsvise rapportering og statusrapportering af projekter om energieffektive transportløsninger. Kvartalsrapporten skal være en kortfattet statusopgørelse til Center for Grøn Transport, der redegør for projektet siden sidste rapportering. (Rapporten bør maksimalt fylde 2 sider). Projekttitel: Smart mobilitet Navn på Tilskudsmodtager: Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet Sagsnummer: TS Dato: 06/04/2015 Denne skabelon anvendes til (sæt kryds): Kvartalsrapporter X Statusrapport ved udbetaling af puljemidler Hvis der er tale om en statusrapport skal bilagene til udbetalingen vedlægges som bilag. 1. Projektstatus: a) Beskriv her kort hvilke leverancer og resultater, der er opnået siden sidste kvartalsrapport. b)følger projektet tidsplanen? c) Forventer I, at der vil ske ændringer i næste kvartal? Hvis ja, beskriv hvilke ændringer og hvorfor. (Bemærk at væsentlige forsinkelser eller forandrede forudsætninger skal meddeles Trafikstyrelsen, jf. tilsagnsskrivelsens afsnit 5.1). Dette er den fjerde kvartalsrapport for projekt Smart mobilitet, og de afrapporterede tre måneder har været fokuseret på igangsætning af initiativer. Som sidste led i vores førundersøgelser (som primært har været modal split) har vi haft to droner oppe at optage myldretiden over to kryds i Beder og Malling. Det bliver undersøgelser, der gentages i slutningen af projektet. Optagelserne har to formål. Dels fungerer de som en trafiktælling og førmåling dels skal videoerne fungere som kommunikation til pendlerne og give svar på, hvornår man IKKE skal køre på arbejde, hvis man kan undgå det. Vi er i øjeblik i dialog med et film-produktionsselskab om at få lavet en god film ud af optagelserne, der kan sælge vores budskab. Vi afholdt innovationsworkshop den 3. februar og hovedidéer og tegninger fra denne dag skulle I gerne have modtaget. Vi er selv ret begejstrede for de tegninger, som er kommet ud af det, og formålet med idéerne er at alle deltagere, konsulenter, universiteter, kommuner, studerende og borgere, kan benytte dem. På den måde håber vi at kunne danne grobund for endnu mere smart mobilitet i Danmark, end vi selv kan løfte.

2 VIAs sundhedsuddannelser har fået stillet en opgave om, hvordan ungdommens gode transportvaner kan fastholdes (med fokus på aktiv transport), og i næste uge underviser vi 40 studerende i Aalborg og København i smarte mobilitetsløsninger ligesom vi giver dem mulighed for at arbejde med konkrete løsninger. 230 VIA-studerende havde inden opgaven, udfyldt spørgeskema om transportvaner, værdier og fremtiden som trafikanter i Aarhus. Se flere billeder og filmen som vandt Smart mobilitets udfordring på De seneste tre måneder har fokuseret på planlægningen af initiativer, der starter op nu.

3 Lige efter påske starter Gåbusser på fire folkeskoler i Aarhus Kommune. Der er uddannet op mod 100 chauffører blandt de ældre elever til de seks ruter, der etableres i første omgang. I alt ca. 70 elever får muligheden for at bruge gåbussen. Det svarer til ca. 7 % af alle eleverne på skolerne. Lidt senere i april opstartes kampagnen Trafikslangen Tim på de samme skoler, og med den samme målgruppe blandt de yngste elever. Trafikslangen Tim er et spil der gennem forskellige præmier til eleverne skal få dem til at transportere sig bæredygtigt til og fra skole. En gruppe studerende på Aalborg Universitet vil hjælpe med at evaluere initiativerne med fokus på Malling skole; særligt med henblik på hvad der sker med forældrenes transportvaner, når børnenes transportvaner ændres. En konkret plan for presseinddragelse på de projekter der starter nu er under udarbejdelse. Indsatsen omkring Gåbusser og trafikslangen koordineres med Dansk Skoleidræt, der har udviklet konceptet Gåbus. Der er mange gode historier at fortælle omkring kampagnerne som spiller ind i mange dagsordner: sundhed for børnene, børnemobilitet og voksenmobilitet. I maj måned starter vi projektet 365 dage på cykel, som er et ambitiøst projekt med borgere i Beder-Malling. Vi ønsker at 25 bilister tester en elcykel og 25 hopper ud af bilen og på deres egen cykel. Projektet taler i høj grad ind i sundhedsværdien. Vi har indgået en aftale med to studerende på VIA i Aarhus Nord om at udføre sundhedstests af deltagerne både inden forsøget starter og løbende under forsøget. Sundhedstestene skal fungere som incitament. Andre incitamenter, som fx konkurrence mellem deltagerne spiller også en vigtig rolle. Der er mange spændende historier i sådan et projekt. Alene det, at vi følger deltagerne over et helt år er interessant. Det er nok utopisk at tro på at de kan motiveres for et helt år, og det vil vi løbende følge med i. Hvor mange falder fra? Hvad kan motivere dem til at komme tilbage? Er der forskel på hvornår en elcykel og en almindelig cykel bliver sat i garagen til vinter? Hvor langt kører de? Hvem kører mest? Vi sætter et stort fokus på deleøkonomi, særligt gennem projektet Øgaderne deler, der startes op i foråret, men for alvor søsættes under Festugen i Aarhus i september. Aros Kommunikation er hyret ind som kommunikationsbureau på opgaven. Øgaderne deler handler i alt sin enkelthed om at facilitere bydelsbaseret deleøkonomi. Vores undersøgelser viser at bilejerskabet ligger på omkring 40 % og at bilerne primært bruges når venner og familier skal besøges. Det betyder at de står meget stille. Det kan udnyttes, enten gennem eksisterende ordninger, som GoMore eller MinBilDinBil. Derudover sætter LetsGo flere biler op i området. Cykelejerskabet er højt i området, og også her kan der være mulighed for at låne cykler af hinanden, fx cargobikes til indkøbsturen eller cykelanhængere. Selvom kampagnen fokuserer på mobilitet og fortæller om

4 gevinsterne ved det, begrænser den sig ikke til det. I festugen håber vi at kunne holde et stort sammenskudsgilde på en lukket vej i Øgaderne og bruge de mange kontakter vi allerede har i området til at gå sammen og starte en forening op. En helt særlig case, er Lokalcenter Møllestien, en del af case den kommunale arbejdsplads, hvor projektets antropolog Liv Maria Stender har været på feltarbejde for at kigge på transport i arbejdstiden. Til undersøgelse og analyse af transport i arbejdstiden på Møllestien er der hovedsageligt anvendt etnografiske metoder. I etnografien anses det som relevant at strukturere undersøgelser ud fra et såkaldt bottom up perspektiv, hvor man igennem egne erfaringer med feltet og de mennesker, der befinder sig deri, kan tilegne sig viden om ens problemfelt. Etnografien søger at analysere på meningstilskrivelse som symbolske processer, der er kontekstafhængige. Bottom up-perspektivet lægger vægt på erkendelsen af, at den subjektive menneskelige erfaring er vigtig at få belyst, hvis man skal tilegne sig viden i dybden. Dette syn på mennesket har nogle klare metodiske implikationer, idet man må finde en måde, hvorpå handlinger og betydningsdannelser kan belyses. Etnografien og de etnografiske værktøjer bliver i den forbindelse særdeles vigtige, idet en af etnografiens mest benyttede metoder er deltagerobservation. Gennem to uger har projektets antropolog Liv indsamlet viden gennem deltagerobservation, observation samt tre drive-along interviews og fire fokusgruppeinterviews på Møllestien. Formålet med denne metode har været at få en dybere forståelse for personalets hverdag og få tydeligt gjort barrierer og potentialer i arbejdsdagen, der kan have påvirkning på transport i arbejdstiden. Denne rapport er udtryk for et øjebliksbillede på Lokalcenter Møllestien og skal ikke anses som en generaliserbar undersøgelse, men en kortlægning af relevante opmærksomhedspunkter hovedsageligt relateret til transport i arbejdstiden. Fokus har været på at udvikle konkrete løsninger ud fra et medarbejderperspektiv, der kan fremme en høj mobilitet og dermed måske også en forbedret sundhed og højere grad af oplevet trivsel hos de ansatte. Der er dialog med Magistraten for Sundhed og Omsorg samt ledelsen på Møllestien om at arbejde videre med fem konkrete tiltag på Lokalcenter Møllestien.

5 2. Status for økonomi: a)følger projektet det godkendte budget? Projektet følger budgettet. 3. Status for formidling af forsøgsprojektet. a)giv her en kortfattet status for hvilke formidlingsmæssige tiltag, der er foretaget siden sidste kvartalsrapport. b)har I nye ideer til formidling af projektet, der kan medføre, at formidlingsplanen skal justeres? 4. Bilag og dokumentation Formidlingsplanen for projekt Smart mobilitet opdateres løbende, og koordineres med Trafikstyrelsen. Eksempler på formidling af projektet i løbet af projektets andet kvartal: - Innovationsworkshop, 3. februar Ca. 40 fra projektets følgegruppe og borgere - Bloggen bliver løbende opdateres. - Twitter (@smartmobilitet): 328 tweets, 139 følgere. - LinkedIn gruppe Smart mobilitet. 204 medlemmer. LinkedIn bruges til at diskutere tiltag og begreber og vi oplever god aktivitet på siden - Facebookside: 154 likes. I decembermåned kørtes en julekalender med forskellige Smart løsninger. Antallet af likes er steget i takt med aktiviteten på siden er øget i foråret Anfør hvilke bilag og dokumentation der er vedlagt.(kun relevante bilag for denne kvartalsrapport skal vedlægges). Bilag: Nyhedsbrev 4 5. Underskrift og dato 06/04/ Gustav Friis Kvartalsrapport kan underskrives af kontaktperson hos tilskudsmodtager. Statusrapport skal ledelsespåtegnes. Kvartalsrapporter inkl. bilag fremsendes til Trafikstyrelsen på forsog@trafikstyre lsen.dk