Åben. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 11. januar Mødetidspunkt Kl. 9.

Transkript

1 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 11. januar 2012 Mødetidspunkt Kl Medlemmer Fra forvaltningen Birgitte Schjerning Povlsen (C), Anne Anbo (V), Thomas Lesly Rasmussen (V), Søren Hyldgaard (V), Poul Bach (A), Vibeke Peschardt (B), Maria Steno (L) Birgitte Nystrup Lundgren, Lissi Nielsen, Lilian Jørgensen, Britt Bess Orbuch

2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side Bilagsoversigt 3 1 Meddelelser 4 2 Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune Førtidspension 10 4 Renovering og ombygning af Sophie Magdelenes Vej 7, 9 og 11 - Anlægsregnskab 14 5 Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal Forslag til fastprisaftale for fodpleje 18 7 Praksisundersøgelse vedr. ledsageordning, jf. lov om social service /21

3 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Bilagsoversigt Punkt nr. 2. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune Forslag til Alkoholpolitik (189070/11) 2. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken (186994/11) 5. Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal Handleplan 2012.doc (188233/11) 2. Status på aktiviteter pr. november 2011.doc (188235/11) 3/21

4 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Meddelelser SOSU Sagsnr. 4/21

5 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune SOSU Sagsnr. 11/42598 Resumé I 2007 vedtog Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en sundhedspolitik med fokus på KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og på trivsel, livskvalitet og naturen. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den med afsæt i resultatet af Sundhedsprofil for 2008, at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde skulle tage udgangspunkt i alkoholforebyggelse, højnelse af den fysiske aktivitet, samt kvalitetssikring og videreudvikling af den patientrettede forebyggelse. I 2009 blev der bevilget midler fra kommunens pulje til Sundhedsfremme og Forebyggelse til et toårigt projekt med ansættelse af en alkoholkoordinator. Den primære arbejdsopgave for alkoholkoordinatoren har været, at udarbejde en Alkoholpolitik i samarbejde med et netværk vedrørende alkoholforebyggelse, som er kommunens tværfaglige forum for alkoholforebyggelse. På mødet den , bad Social- og Sundhedsudvalget forvaltningen om at igangsætte en proces til revision af Sundhedspolitikken fra 2007, samt udarbejdelse af nye indsatsområder. I denne sag fremlægges forslag til revideret Forebyggelses- og Sundhedspolitik, herunder forslag til Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune Sagen forelægges for alle fagudvalg til godkendelse af, at forslaget sendes i høring efter den skitserede plan. Sagsfremstilling Borgerinddragelse Sundheds- og Forebyggelsespolitikken bygger på de eksisterende indsatser i kommunen og er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem de fagområder, der arbejder med rammer og indsatser med betydning for borgernes sundhed i kommunen. Undervejs i arbejdet er der afholdt en workshop, hvor borgere og nøgleinteressenters ønsker og erfaringer er inddraget med det formål at udvikle indhold og kvalitet i kommunens opgaveløsning. Det er centralt, at politikken ikke blot bliver hand- 5/21

6 lingsanvisende for kommunen, men at den også udspringer af borgernes ønsker og erfaringer og forankres lokalt i kommunen og hos centrale nøglepersoner i foreninger, organisationer, og institutioner osv. Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene, og inddragelse af nøgleinteressenter i arbejdet sikrer, at alle tilgængelige ressourcer medtænkes, så der skabes bedst mulig sundhed for flest mulige. Grundlag for revideringen af sundhedspolitikken Der er to overordnede formål med revideringen af Rudersdal Kommunes sundhedspolitik og vedtagelsen af en ny politik på området: 1. den nye sundhedspolitik skal sætte rammen for kommunens fremtidige mål om at tænke sundhed ind i alle kommunale opgaver 2. den nye sundhedspolitik skal indeholde forslag til konkrete indsatser på tværs af forvaltningsområder. Sundhedspolitikken fra 2007 skal revideres ud fra: 1. tilbagemeldinger fra interesserede og engagerede borgere 2. eksisterende indsatser og erfaringer i kommunens fagområder 3. talmateriale og analyser, der foreligger om borgernes sundhed 4. ny viden om sundhed og forebyggelse Af de undersøgelser Rudersdal Kommune har om borgernes sundhed, er der især to analyser, der indeholder nyttig viden ved revideringen af sundhedspolitikken fra 2007 og til prioriteringen af de fremtidige rammer: "Sundhedsprofil 2010" fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Data om børn og unge fra Rudersdal Kommunes Sundhedstjeneste I januar 2011 udkom Sundhedsprofil 2010 fra Region Hovedstaden, der satte tal på blandt andet Rudersdal borgernes sygdom, sundhed, og sundhedsadfærd. Indsatsområderne Det er forsat KRAM faktorerne, der dominerer billedet af borgernes sundhedstilstand i Rudersdal Kommune: Tobak, alkohol, fysisk inaktivitet, usund kost og overvægt. Disse faktorer har afgørende betydning for dødelighed og middellevetid. Rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til ca. 40 pct. af alle dødsfald i Danmark og medvirker i høj grad til udviklingen af en lang række kroniske sygdomme. Mange af de kroniske sygdomme, som vi ser i dag, kan ofte forebygges, lindres og undertiden helbredes ved livsstilsændringer. Sundhed er dog mere end KRAM-faktorerne. I sundheds- og forebyggelsesarbejdet er det væsentligt at tage udgangspunkt i, hvad borgerne selv definerer som et sundt og godt liv. For mange borgere handler sundhed om at leve et liv, der giver dem glæde og overskud til familie og venner. For borgere, der allerede har en kronisk sygdom, er det vigtigt at tilbyde indsatser, der giver mulighed for at leve bedst muligt med sygdommen. Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik for Rudersdal Kommune 6/21

7 I Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er formuleret følgende mål for indsatsområderne: Kost: Rudersdal Kommune vil øge andelen af borgere, der spiser sundt, ved at bidrage til at skabe gode kostvaner i barndommen sætte fokus på sund kost i alle kommunale institutioner Rygning: Rudersdal Kommune vil nedbringe andelen af rygere ved at forebygge rygestart blandt børn og unge styrke indsatsen for borgere, der ønsker at stoppe med at ryge Alkohol: Rudersdal Kommune vil arbejde for, at alkohol ikke udgør en risiko for sundhed og trivsel, ved at øge opmærksomheden på alkohol som risikofaktor for sundhed og trivsel og derved fremme en holdningsændring til alkohol reducere alkoholforbruget således, at antallet af risikobrugere og antallet af alkoholskader nedbringes i forhold til de tal, som fremgår af sundhedsprofilen integrere nye kompetencer hos relevante medarbejdere i den sociale sektor, i skoler og daginstitutioner så der skabes fokus på en tidlig indsats i forhold til alkoholproblemer øge fokus på at unge udskyder deres alkoholdebut skabe trygge rammer for nattelivet ved at sikre et ansvarligt og trygt serveringsmiljø forankre alkoholpolitikken aktivt og bevidst for borgere såvel som for medarbejdere i kommunen Motion: Rudersdal Kommune vil øge andelen af fysisk aktive borgere ved at etablere fysiske rammer, der appellerer til idræt, bevægelse og motion som en naturlig del af hverdagen, dér hvor borgerne færdes fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle iværksætte indsatser målrettet særligt udsatte grupper Mental sundhed: Rudersdal Kommune vil styrke den mentale sundhed hos alle borgere i Rudersdal Kommune ved at 7/21

8 styrke vidensniveauet om mental sundhed både hos borgere og medarbejdere i kommunen generelt understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgere. Indsats over for borgere med kronisk sygdom: Rudersdal Kommune vil styrke indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom ved at motivere borgere med kronisk sygdom til hensigtsmæssig sundhedsadfærd blandt andet igennem deltagelse i forløbsprogrammer, med fokus på kost, rygning, motion og styrkelsen af socialt netværk styrke borgernes evne til egenomsorg med henblik på at forebygge komplikationer til kronisk sygdom Ovenstående suppleres i Sundheds- og Forebyggelsespolitik med en række forslag til indsatser i forhold til de enkelte mål. Udkast til revideret Sundhedsog Forebyggelsespolitik , vedlagt som bilag. Sundhed på tværs Det er en målsætning for Sundheds- og Forebyggelsespolitikken, at sundhed tænkes ind i driften i de kommunale opgaver og på tværs af fagområder. Det er væsentligt at sætte fokus på samarbejdet på tværs af kommunens fagområder, idet borgernes sundhed i vid udstrækning påvirkes af de rammer og betingelser, som skabes af kommunens forvaltningsområder. Det drejer sig eksempelvis om skoletilbud, beskæftigelsesindsatser, miljøforhold som forurening og støj, sociale forhold for den enkelte og muligheder for fritidsudfoldelser. Særligt fokus på alkoholforebyggelsen Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 at styrke kommunens alkoholforebyggende indsats, og det har resulteret i en selvstændig borgerrettet alkoholpolitik. Alkoholpolitik bliver en del af den samlede Sundheds- og Forebyggelsespolitik, og har til formål dels at sikre varige organisatoriske rammer for alkoholforebyggelse, dels at sikre sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig opsporing og behandling. En sammenfatning af denne alkoholpolitik vil blive inddraget i Sundheds- og Forebyggelsespolitikken Forslag til Borgerrettet Alkoholpolitik, vedlagt som bilag. Procesplan for høring og implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken samt for Alkoholpolitikken Høringsplan: Udkast til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik behandles i alle fagudvalg i januar 2012 med henblik på godkendelse af, at sagen sendes i høring Tilrettet udkast til Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik sendes herefter i høring Høringssvar sendes til alle fagudvalg for kommentering Forslag til revideret Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt Alkoholpolitik 8/21

9 forelægges SOSU, ØU og KMB i sommeren 2012 til endelig beslutning. Implementering: I Budgetmål for 2013 indarbejdes minimum et mål for hvert fagområde i henhold til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken. Hvert fagområde udarbejder lokale handleplaner for de forpligtende indsatser med henblik på implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken samt Alkoholpolitikken. Ansvaret for implementering af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken ligger i de enkelte fagudvalg, og ansvaret for koordinering af indsatsen ligger hos Social- og Sundhedsudvalget, som skal sikre sammenhæng og helhed i indsatsen. Ældreområdet administrerer en fælles pulje til sundhed og forebyggelse på tværs af områderne. Puljen udgør aktuelt kr., hvoraf kr. er disponeret for Desuden er der i 2012 overført et mindreforbrug vedrørende 2010 på kr.. Rådighedsbeløbet i 2012 udgør således kr.,og forvaltningen aflægger årligt en status for puljens anvendelse. I henhold til Alkoholpolitikken skal alle institutioner i kommunen senest have en nedskrevet lokal alkoholpolitik, der er i overensstemmelse med Rudersdal Kommunes overordnede alkoholpolitik. Ansvaret for implementeringen af Alkoholpolitikken ligger hos de enkelte fagudvalg, og ansvaret for koordinering af indsatsen ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden gennemfører en sundhedsprofilundersøgelse hvert fjerde år af borgerne i regionen, næste gang i Dette giver et år med fuld implementering af vedlagte forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik, , idet politikken og indsatsområder evalueres på baggrund af resultaterne af Sundhedsprofilen for Ældreområdets afdeling for Sundhed og Forebyggelse varetager i samarbejde med relevante fagområder proces- og implementeringsevalueringen medio Bilag 1 Forslag til Alkoholpolitik 2 Forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken Indstilling Direktionen foreslår, at det godkendes, 1) at forslag til Sundheds- og Forebyggelsespolitik for Rudersdal Kommune samt forslag til Alkoholpolitik sendes i høring, 2) at høringssvar behandles i fagudvalgene for kommentering, og 3) at den reviderede Sundheds- og Forebyggelsespolitik samt forslag til Alkoholpolitik for Rudersdal Kommune behandles i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i sommeren /21

10 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Førtidspension SOSU Sagsnr. 11/39595 Resumé På møder den 9. november 2011 bad Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget forvaltningen redegøre for reglerne om førtidspension. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet nedenstående redegørelse. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget til orientering. Sagsfremstilling Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler om førtidspension. De gamle regler gælder imidlertid fortsat for dem, som har fået tilkendt eller påbegyndt en sag om førtidspension før Efter den gamle ordning er der 4 forskellige typer førtidspension: Højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. I det følgende redegøres der for de nye regler om førtidspension, som er indeholdt i lov nr om social pension med senere ændringer samt hertil knyttede retsforskrifter. Regeringen har den 21. november 2011 fremsat lovforslag nr. L22 om ændring af lov om social pension, som bl.a. omhandler indførelse af en såkaldt seniorførtidspension. Forslaget omtales tillige i det følgende. Regler for tilkendelse af førtidspension Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis de opfylder en række generelle betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening. Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er derfor borgerens arbejdsevne. Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de mu- 10/21

11 ligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens 5. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag, der er det rigtige i den konkrete sag i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. For at kunne få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Behandlingsmulighederne skal være udtømte, og tilstanden skal være stationær. Ved vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, skal det samtidig undersøges, om der er konkrete og realistiske behandlingsmuligheder. Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. I visse særlige tilfælde kan førtidspensionssagen dog påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det kan fx være i tilfælde, hvor en praktisk afprøvning vil være åbenbar formålsløs. Beskæftigelsesforvaltningen har ansvaret for, at de nævnte behandlingsmuligheder som hovedregel er afprøvet, og at denne indsats sker i samarbejde med øvrige relevante områder i kommunen. Forvaltningens fokus er derfor en helhedsorienteret kommunal indsats, der så vidt muligt skal forebygge, at borgere i matchgruppe 3 kommer i en situation, hvor førtidspension er den eneste realistiske mulighed. Kommunen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde, træffer kommunen afgørelse om, at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger, overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagen er påbegyndt den dato, kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension. I lov om social pension er der fastsat særlige betingelser til grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske ved anvendelse af den sær- 11/21

12 lige sagsbehandlingsmetode (arbejdsevnemetoden) om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen). Kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende eller er berettiget til foranstaltninger indenfor det rummelige arbejdsmarked, fx fleksjob. Kommunen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis afgørelsen om førtidspension træffes efter denne frist, udbetales førtidspensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, og betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt. Kommunens afgørelse kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet. Lov nr om ændring af lov om social pension - seniorførtidspension Ændringsloven er et led i udmøntningen af aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået. Ændringsloven giver personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har højest 5 år til folkepensionsalderen, en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension (seniorførtidspension). Seniorførtidspension vil kunne søges af personer, der fra og med 1. januar 2014 når folkepensionsalderen indenfor de følgende fem år (ændringsloven træder i kraft den 1. januar 2014). Med lovændringen indføres der ikke en ny type førtidspension. Det vil fortsat være et krav for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob, ligesom de generelle betingelser om indfødsret, bopæl og optjening skal være opfyldt. Kommunen træffer imidlertid afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud, herunder arbejdsprøvninger og andre forsøg på at udvikle arbejdsevnen. Kommunen træffer afgørelse om ret til førtidspension inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget ansøgningen. Optjeningsprincippet I Danmark optjenes ret til førtidspension på baggrund af det antal år, en person har haft fast bopæl her i landet (bopælsår). Optjeningsprincippet baseres på den faktiske bopælstid i Danmark mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af førtids- 12/21

13 pension. Borgeren har ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis borgeren ikke har ret til fuld førtidspension, bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension). Førtidspensionens beregning og størrelse Førtidspension opgøres på grundlag af personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Fuld førtidspension udgør for enlige kr. årligt og for gifte og samlevende kr. årligt (2012-niveau). Antal sager i Rudersdal Kommune I 3. kvartal 2011 var der fuldtidspersoner bosiddende i Rudersdal Kommune på førtidspension. Dette svarer til 4,6 pct. af arbejdsstyrken (16-66 år) og 3,4 pct. af befolkningen (16-66 år). Til sammenligning var der i samme periode på landsplan fuldtidspersoner på førtidspension, svarende til 9,2 pct. af arbejdsstyrken (16-66 år) og 6,6 pct. af befolkningen (16-66 år). I 2010 blev der i Rudersdal Kommune tilkendt førtidspension i 64 sager, hvilket svarer til 0,12 pct. af befolkningen. Dette er noget lavere end i kommuner med samme rammevilkår, eksempelvis Gentofte med 120 tilkendelser, svarende til 0,17 pct. af befolkningen og Lyngby-Taarbæk med 100 tilkendelser, svarende til 0,19 pct. af befolkningen. På landsplan blev der i 2010, givet nytilkendelser af førtidspension, hvilket svarer til en andel på 0,31 pct. af befolkningen. De kommunale forsørgelsesudgifter pr. førtidspensionist i Rudersdal Kommune udgjorde i oktober ,37 kr., hvilket er lavere end gennemsnittet for hele landet, der i oktober 2011 var på 6.742,62 kr. Indstilling Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. 13/21

14 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Renovering og ombygning af Sophie Magdelenes Vej 7, 9 og 11 - Anlægsregnskab SOSU Sagsnr. 10/13421 Resumé På Kommunalbestyrelsens møde den blev der givet en anlægsbevilling på kr. til renovering og ombygning af bygningerne Værkstederne ved Rude Skov på Sophie Magdelenes Vej 7, 9 og 11. Formålet hermed var, at værkstedernes aktiviteter på Karpevænget 1 blev flyttet, således at alle værkstedernes aktiviteter blev samlet på Sophie Magdelenesvej. Forvaltningen aflægger hermed regnskab for projekt nr Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte , at Kaprifoliegården rømmes, og at aktiviteterne flytter til Sophie Magdelenes Vej 7, 9 og 11 pr. 1. juli Der blev ydet en anlægsbevilling til ombygning og lettere renovering, så bygningerne kan rumme aktiviteterne. Ombygning og flytning er gennemført, og Psykiatri og Handicap fremlægger følgende regnskab for anlægsbevillingen: Formål Beløb I alt Bevilling projekt kr. Afholdte udgifter: Maskiner, udstyr og inventar kr. Håndværkerydelser kr. Rådgivning og byggetilladelse kr. Udgifter i alt kr. Merforbrug kr. 14/21

15 Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at regnskabet for projekt 5481 til renovering og ombygning af Sophie Magdelenes Vej 7, 9 og 11 godkendes. 15/21

16 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal SOSU Sagsnr. 10/41928 Resumé Kommunalbestyrelsen tog den "Handleplan for 2009" til efterretning og besluttede, at der fremover mellem kommunen og Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal årligt skal indgås en resultat- og samarbejdsaftale i forbindelse med det kommunale tilskud, og at der heri skal vægtes nye initiativer aftalt med kommunen. Kommunalbestyrelsen tog den orientering om status og handleplan for Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal for det kommende år til efterretning. Forvaltningen fremlægger nu status for aktiviteter for Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal for november 2011 samt handleplan for Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal er en selvstændig forening, der netop har fejret 10 års jubilæum. Foreningens bestyrelse er valgt blandt foreninger, organisationer, grupper og enkeltpersoner inden for frivilligt socialt og humanitært arbejde i Rudersdal. Bestyrelsen har ansat en daglig leder, der også fungerer som sekretær for bestyrelsen. Frivilligcentrets formål er, at være igangsætter, koordinator og inspirator for lokale idéer og projekter samt at formidle aktiv kontakt mellem interesserede enkeltpersoner, foreninger, organisationer og andre grupper til styrkelse af det frivillige arbejde og de sociale netværk. Frivilligcentret modtager kr. i årligt tilskud for 2012 i henhold til budgettet og midlerne gives i henhold til bloktilskud for 18 midler. Herudover stiller Rudersdal Kommune p.t. en villa på Skovgærdet 4 i Holte til rådighed for Frivilligcentret. Der indgås årligt en forpligtende samarbejdsaftale med Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal. 16/21

17 Ældreområdet varetager den løbende kontakt med Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal og der afholdes et årligt møde mellem relevante og interesserede forvaltninger og Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal med henblik på nye initiativer og indgåelse af aftaler mellem parterne. Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal har indgået aftale om deltagelse i følgende projekter i 2012: I samarbejde med Beskæftigelse forsøges etableret en gruppe for stressramte (selvhjælpsgruppe) og en meditationsgruppe for ledige/ældre/førtidspensionister (selvhjælpsgruppe). I samarbejde med Psykiatri og Handicap arbejdes der på at uddanne og tildele besøgsvenner til borgere, der ophører med bostøtte. I samarbejde med Skole og Familieafdelingen samt Børneområdet søges oprettet grupper for skilsmisseramte, men også forældre til ADHD m.fl. og endvidere søges frivillige til individuelle forløb en mentorordning. I samarbejde med Ældreområdet søges etableret en handyman gruppe, der kan stå for at udlåne og introducere ældre borgere til robotstøvsugere o.a. hjælpemidler. Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal ser frem til at indgå i samarbejde med Kultur om formulering af en frivillighedspolitik. Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal har herudover et bredt samarbejde med forvaltningen, og der er en lang række igangværende aktiviteter, som understøtters af Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal. Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal redegør for aktiviteter i 2011 i vedlagte bilag "Status på aktiviteter" pr. november 2011 og fremlægger planlagte aktiviteter for 2012 i vedlagte bilag "Handleplan 2012". Bilag 1 Handleplan 2012.doc 2 Status på aktiviteter pr. november 2011.doc Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at orienteringen om Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal Status for 2011 og Handleplan for 2012 tages til efterretning. 17/21

18 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Forslag til fastprisaftale for fodpleje SOSU Sagsnr. 11/42470 Resumé Rudersdal Kommune - Borgerservice og Indkøb - har gennemført udbud af fodbehandling til borgere, der har fået tildelt en bevilling til fodpleje efter reglerne om udvidet helbredstillæg. Da udbuddet ikke gav noget resultat, ønskes der i stedet et maksimalt fastsat tilskud til fodpleje i Rudersdal Kommune på baggrund af reglerne i lov om social service. Sagen forelægges Social og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Rudersdal Kommune yder i dag tilskud til fodbehandling efter reglerne om udvidet helbredstillæg, jf. 14 a i lov om social pension, herefter pensionsloven. Kommunen yder helbredstillæg efter pensionsloven 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodbehandling, som pensionister ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning. Udvidet helbredstillæg ydes derfor til anden nødvendig fodpleje, som ikke er tilskudsberettiget efter sundhedsloven og som ikke er et almindeligt helbredstillæg. Kommune har oplevet en stigning i udgifterne til fodpleje på omkring 30% og der anvendes stadig mere tid på sagsbehandlingen. Den nuværende udgift for fodpleje varierer mellem 290 kr kr., og 360 kr kr. ved hjemmebesøg. Fra januar 2011 til december 2011 er udgiften opgjort til godt kr., hvortil der er 50% statstilskud. Der blev gennemført to udbudsrunder efter tilbudslovens regler i henholdsvis foråret 2011 og sommeren 2011 dog uden resultat, idet der ikke indkom kvalificerede tilbud på ydelsen. Målet med udbuddet var at indgå en prisaftale med én eller flere fodterapeuter om en fast pris på fodbehandling. Udbuddet blev gennemført i overensstemmelse med de forretningsbetingelser, som kommunen normalt stiller ved udbud, eksempelvis krav til service og kvalitet i ydelsen samt betalingsbetingelser og sanktionsmuligheder ved manglende overholdelse af de givne krav. På baggrund af den manglende interesse, ønsker Borgerservice og Indkøb, at der 18/21

19 fastsættes et maksimalt kommunalt tilskud til fodpleje for en bedre styring af udgiften. Tilskuddet følger reglerne i bekendtgørelse nr af om udvidet helbredstillæg. Borgerservice og Indkøb har forhørt sig om, hvilke beløb nabokommunerne yder i tilskud til fodbehandling. Kommune Fodpleje Fodpleje, hjemmebesøg Rudersdal Efter regning Efter regning Gentofte 310,00 kr. 410,00 kr. Gladsaxe 320,00 kr. 410,00 kr. Lyngby- 310,00 kr. 410,00 kr. Taarbæk Hørsholm Efter regning Efter regning Allerød Efter regning Efter regning Borgerservice og Indkøb vurderer, at Rudersdal Kommune på baggrund af egne og nabokommunernes tal, maksimalt bør yde et tilskud på 310,00 kr. pr. fodpleje og 410,00 kr. pr. fodpleje i eget hjem. Der vil som konsekvens af denne regulering kunne påregnes en besparelse på ca kr. Den nye tilskudsordning vil i så fald kunne træde i kraft fra Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at Rudersdal Kommune fremover yder et tilskud på 310,00 kr. pr. fodpleje og 410,00 kr. pr. fodpleje i eget hjem 19/21

20 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Praksisundersøgelse vedr. ledsageordning, jf. lov om social service 97 SOSU Sagsnr. 09/10646 Resumé Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn har i 2011 gennemført en praksisundersøgelse af 14 kommuners afgørelser om bevilling af ledsageordning til voksne efter 97 i lov om social service. Der er i alle sager tale om afgørelser, hvor kommunerne har bevilget ledsageordning. Rudersdal Kommune har deltaget i undersøgelsen med 10 sager. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Betingelsen for at modtage ledsagelse fremgår af 97 i lov om social service, hvor det fremgår, at kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene. Retten til ledsagelse gælder uanset borgerens boform. Da personkredsen i servicelovens 97 både omfatter fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan der være tale om personer med syns- og hørehandicap, kørestolsbrugere, hjerneskadede, udviklingshæmmede og psykisk syge m.fl. Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge kommunernes anvendelse af reglerne om ledsageordning efter servicelovens 97, herunder om kommunerne i tilstrækkelig grad sikrer, at det fornødne grundlag for at træffe en afgørelse er til stede. Praksisundersøgelsen er udarbejdet som et led i nævnets forpligtelse efter 78, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på området. Kommunalbestyrelsen skal efter 79a i retssikkerhedsloven behandle ankestyrelsens og nævnets undersøgelser af kommunens praksis på området. Det samlede resultat af undersøgelsen har vist, at 20/21

21 108 afgørelser, svarende til ca. 80 pct. af de undersøgte sager, er i overensstemmelse med regler og praksis. afgørelser, svarende til ca. 20 pct. af de undersøgte sager ville være blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling, hvis der havde været tale om en klagesag. I de 31 sager, der ville have været ændret eller hjemvist, har de væsentligste problemer vist sig at være, at der manglede oplysninger i sagen. Der var fx ikke dokumentation for borgerens varige fysiske eller psykiske funktionsevne, og der var ikke dokumentation for, om borgeren kunne færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne, og der var ikke tilstrækkelige oplysninger med hensyn til, om borgeren kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Det Sociale Nævn anbefaler, at kommunerne i højere grad sikrer sig, at oplysningsgrundlaget i alle sager er i orden, og at kommunerne sikrer sig, tilstrækkeligt fyldestgørende dokumentation for ansøgerens funktionsevne til at færdes alene og ansøgerens evne til at efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. For Rudersdal Kommunes vedkommende har Det Sociale Nævn påpeget, at dokumentationen i 4 sager ikke var tilstrækkelig. Forvaltningen har gennemgået de 4 sager. Alle sager vedrører borgere, der har ophold i botilbud i henholdsvis Piberødhus, Gefion, Bøgelunden og Plejecentret Sjælsø. Forvaltningen og botilbudene har tæt samarbejde om borgerne, og forvaltningen besøger borgeren minimum en gang årligt i forbindelse med handleplansmøder, jf. servicelovens 141. Samtlige borgeres forhold, herunder deres funktionsniveau, og om de kan efterspørge ledsagelse er vel dokumenteret i botilbudenes sager om borgerne. Gennemgangen af sagerne har endvidere vist, at samtlige borgere er berettiget til ledsageordning, men at dokumentationen ikke lever ikke op til statsforvaltningens krav om dokumentation, da botilbudenes oplysninger om borgerne ikke fremgår af forvaltningens sag. Praksis i disse sager bliver fremadrettet ændret, således at botilbudene skal levere et statusnotat om borgerens funktionsniveau og mulighed for at efterspørge ledsagelse. Denne dokumentation vil fremadrettet fremgå i forvaltningens sagsfremstilling og begrundelsen i bevillingen til borgeren. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at resultatet af praksisundersøgelsen tages til efterretning. 21/21