c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre?"

Transkript

1 NOTAT Teoretiske betragtninger v/ Tyge Mortensen, Den Kreative Platform og dens 4 principper. som supplement til beskrivelse af Den Kreative Platform på Christian-Byrge.pdf Index 1. Hvad er Den Kreative Platform? a. Hvordan ser den kreative proces ud? b. Hvad er 3D cases c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre? 2. Hvordan styre de 4 principper Den Kreative Platform Formålet a. Ingen bedømmelse b. Opgavefokus c. Parallel tænkning d. Horisontal tænkning med notatet er at prøve at sætte den Kreative Platform og dens principper ind i nogle perspektiveringer, som evt kan bruges til at uddybe forståelsen af princippernes natur. Og måske til vurdering af princippernes muligheder i DGI regi.

2 1. Hvad er Den Kreative Platform? En pædagogisk metode. En måde at arbejde og tænke kreativt. En procesmetodik. En mental tilstand. Et skabende nærvær mellem mennesker. Selvværd på formel. Kært barn kan have mange navne. Den Kreative Platform arbejder med den kreative proces, hvor målet er nytænkning. Men det der udvikler nytænkning er deltagernes evne til engageret at være sig selv og dermed kunne deltage med al deres viden. Uden hindringer af faglig, social eller kulturel karakter. En procesbaseret mental tilstand, som kan fører til nytænkning. Modellen har udviklet sig fra at være en proces-dreven metode fuld af mere eller mindre definerede 3D cases, til nu at finde sin fundering i 4 principper. Nogle principper, som mange finder også gir selvværd og dermed glæd, hos den enkelte deltager. Derfor anvendes Den Kreative Platform både til nytænkning og udvikling af arbejdsglæde gennem et højere selvværd. Selvværdet er måske et stort og diffust begreb at arbejde med, uden klare definitioner. Men det kan forsvares udfra den betragtning, at princippet om ingen bedømmelse fjerne fokus på personlig præstation. Præstationsfokus har ikke med selvværd at gøre, men mere med begrebet selvtillid (troen på at man kan klare givne opgaver). Ingen bedømmelse åbner op for noget der rummer den enkelte som vedkommende er. Metoden ligger her altså mere op af den anerkende metode. Hvordan ser den kreative proces ud? Grundelementet i en skabende proces er idéen. En idé er en unik situationsspecifik form for viden og processen består af idé på idé på idé indtil løsning i form af et produkt, en ydelse, et projekt, en procedure, en aftale, et koncept, en faglig forståelse eller at et handlingsforløb er en realitet. Den Kreative Platform spredes for øjeblikket hvor man arbejder med kreativitet. I virksomheder hvor den anvendes til radikal nytænkning. I uddannelsessektoren hvor undervisning i kreativitet/innovation er et behov og i organisationer hvor udvikling af en kreativ arbejdskultur er målet. Processen der skaber Den Kreative Platform, samt arbejdet der udføres på den, følger altid samme forløb, uanset hvad formålet måtte være:

3 1. Forberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret program for processen planlægges minutiøst. Evt drejebog udvikles og briefes mellem opdragsgiver og proceslederne. 2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får viljen, evnen og modet til at engagere sig i processen. Primær fokus er at opbygge tryghed og procesaccept, samt minimere muligheden for forstyrrelser.. 3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art. Kan formuleres som et brændende spørgsmål, en provokation, en udfordring eller/og en situationsbeskrivelse. 4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den løsning vi leder efter. Træning i bl.a. at anvende det ikke dømmende Ja, og og lade ideer bygge videre på ideer. Ved uhæmmet anvendelse af viden forstås en tilstand uden faglige, sociale og kulturelle hæmninger mellem deltagernes viden. Med fokus på opgaverne, uden positioneringer. 5. Ideudvikling hvor ideerne udfordres via horisontal tænkning. På den kreative platform anvendes bl.a. det at abstrahere ideerne op i et principniveau. På platformen veksles mellem træningsøvelser og idearbejde. 6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og forberedes på den almindelige verden igen. Ideerne omsættes til handlingsorienteret viden.

4 Det der adskiller processen på den Kreative Platform fra andre procesmodeller, er måske ikke så meget selve strukturen, men mere indhold i metoderne. Og specielt den stærke fokus på at skabe en helt unik mental tilstand i fase 4 og 5. En mental tilstand som forskningsmæssigt har vist sig at være kernen i kreativ tænkning. Så Den Kreative Platform er ikke et sæt af metoder, kaldt 3D cases, men mere en tilstand, baseret på de 4 principper. Den Kreative Platform udøves for det meste i en bestemt kontekst. En kontekst der har et klart mål, en tidsramme på normalt 5-49 timer og som en engangs event. Det interessante er om man kan overføre procesmodellen og principperne til andre sammenhænge, hvor den ikke har været endnu. Et møde, en undervisningstime, en træningsaften, et weekend seminar eller lignende. Hvad er 3D cases? Processen bygges op omkring en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske-mentale øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær.

5 3D står for 3 vidensområder: det kognitive, det phykomotoriske og det affektive vidensområde 1. Den Kreative Platform bruger begreberne sprog, krop og indstilling om disse 3 områder. Indenfor pædagogikken er det ikke nyt, at arbejde med læringsmål indenfor disse 3 områder. Men der er nyt at kombinere dem i en samlende pædagogisk model, der målretter sit arbejde mod nytænkning. Som ex kan nævnes, at i det danske forsvar defineres alle deres læringsmål indenfor disse 3 områder. Her kaldes de for viden, færdighed og holdning 2. Ex hvis et læringsmål er, at holde sit gevær kampklart, er det ikke nok at kende til alle dets bestanddele (viden), eller at kunne skille, rense og lade geværet (færdighed), men også at kunne gøre det selvstændigt på eget initiativ og af egen vilje (holdning). Det samme mål kan opsættes, om eksempelvis det, at holde kroppen kampklar. At forbinde hjerne, krop og indstilling i en form for pædagogisk model er bl.a. forsøgt gjort i Howard Gartners teori om de mange intelligenser 3, men også i Dunn og Dunn s læringsstilsteori 4, i metoden Lego Serious Play 5, samt i Kagans pædagogiske cooperate learning strukturer 6. Her arbejdes der med at aktivere lærende hjernefunktioner via kropsligt sansende aktiviteter. Hvad har teatersport 7 med Den Kreative Platform at gøre? Den Kreative Platform henter mange af sine øvelser og principper fra Keith Johnsons 8 teatersport, også kaldt improviserende teater. Impro teater bygger ikke sine forestillinger på forudbestemte manuskripter eller aftaler. Men derimod på et sæt af principper hvoraf de væsentligste her skal nævnes. De er hentet fra en artikel der kan linkes nederst på siden 9 : 1. Ja, og. Fuldt at acceptere den virkelighed der er, og bidrage med en NY stump information det er det der gør at forestillingen hele tiden tilpasses situationen, bevæger sig fremad og forbliver dynamisk. Keith J. fandt på udtrykket ja, og under en workshop med forfattere sidst i 60 erne. De forstod lige pludselig hvad han ville, via et nyt sprogbrug. 2. Få alle andre til at se godt ud. Det betyder at du ikke behøver at forsvare eller retfærdiggøre dig selv eller din position. Det vil andre gøre for dig, og du vil gøre og

6 det for dem. Uden denne byrde af selvforsvar og konkurrence, bliver enhver fri til at skabe. 3. Forandre dig, ud fra hvad du høre og oplever. Et konstant flow af informationer, vil hvert øjeblik invitere dig til at eksperimentere med nye aspekter af din rolle. Forandringer inspirere til nye ideer, og det åbner automatisk for den næste scene. Du forandre dig og reorganisere situationen, men altid med afsæt i det der var før. 4. Co-create 10 den fælles dagsorden. Princippet retfærdiggør, at selv den bedste forberedte plan, kan ændres på et øjeblik. For at holde forestillingen i gang, respondere man på den aktuelle situationen, og en ny dagsorden genskabes, som er mere fantastisk end nogen plan kunne have skabt. 5. Fejl er invitationer. I impro teater velsignes fejltagelser. De er stimulerende anormaliteter, som inviterer til nye niveauer af kreativitet. Ved at bruge impro teknikker kan fejltagelser på scenen, skabe nye situationer som aldring ville have haft en chance hvis de havde været planlagt. Bedømmelser skaber orden ud af kaos. Fejl bryder mønstrene og tillader at nye dannes. 6. Hold energien kørende. Lige meget hvad det opstår, hvad der sker, accepter det og hold energien kørende. Til forskel fra normen i samfundet, hvor mennesker analysere, kritisere, argumentere vil man i impro teater fortsætte. Er man fortabt eller konfus find på noget og tro på processen. Bare fortsæt. Systemet er ikke statisk, det er levende og dynamisk. Den Kreative Platfomr henter inspiration fra flere side. Men Keith Johnson har nok været den stærkeste inpirator, specielt mht 3D cases. Principperne fra Keith Johnsons teatersport kan man have i mente, når vi i det følgende prøver at indkredse hvordan de 4 principper her skaber den Den Kreative Platform. 10

7 2. Hvordan skaber de 4 principper Den Kreative Platform Det overordnede formål med platformen er, at blive i stand til at anvende viden uhæmmet. Med uhæmmet forstås, at hindringer af faglig, social og kulturel karakter er ophævet. For at kunne det, definere modellen, at man skal have tryghed til at turde, koncentration til at kunne og motivation til at ville. Det kan betragtes som en mental tilstand. Den funderes i fire principper, som alle skaber engagementet, åbenheden og uhæmmet anvendelse af viden. I det følgende beskrives de 4 principper hver for sig, men med den overordnede forståelse, at de hænger sammen, som hinandens forudsætninger. Princippet om horisontal tænkning, bygges kun op ved brug af princippet om ingen bedømmelse. Og for at opnå ingen bedømmelse har vi brug for princippet om opgavefokus og princippet om parallel tænkning. I det følgende prøver jeg, at adskille diskussionen for hvert princip.

8 Ingen bedømmelse Tryghed til at turde deltage i den skabende proces, er måske den aller vigtigste forudsætning. Dermed forstås en tilstand, hvor man tør være tilstede, som den man er. Og bidrage engageret med sine ideer og input. Forskning viser, at vi konstant bruger energi på at opretholde, positionere og agere i relationer med andre, og på den måde begrænser hinanden. I forsimplet form bruger Den Kreative Platform sproget til at fremelske ingen bedømmelse. Det gøres via Ja, og øvelser. Både iform af kropslige og verbale 3D øvelser. At bruge sproget som værktøj, til at fremme en ikke bedømmende adfærd, kendes også fra metoden appreciative inquary 11 og non violent communication 12, på dansk bedre kendt som værdsættende samtale og girafsprog. De to metoder har til fælles, at de baserer kommunikationen og udvikling på egne registreringer og egne følelser. Dvs det den enkelte oplever, ikke hvad den enkelte bedømmer som værende rigtig eller forkert. På det felt kan de to metoder godt leve op til det slogan som bruges på Kreative Platform. Oplevelse forener bedømmelse adskiller. Men her holder lighederne vist også op. Målet på Den Kreative Platform er at skabe idebevægelse, så ideer bevæger sig videre til nye ideer. Til det bruger man deltagerne som medier, ikke som objekter. Og uden at blande individuelle følelser og oplevelser ind i billedet. Om der kan findes en ideel kobling mellem de to sæt af metoder skal her være usagt, men koblingen er forsøgt. Det ved jeg af egen erfaring. Tilbage til sproget på den Kreative Platform. Det eneste der er sikkert når man bruger et Nej! eller et Ja, men..!, er at ideen stoppes. Resultatet af et Ja, og.. bliver derimod nye ideer, altså at ideer bevæger sig videre til nye former. Denne ide-bevægelse er ekstrem vigtig for at kunne arbejde kreativt. Ide-bevægelse kalder Edward de Bono for movement 13. En betegnelse der i de tidlige udgaver, også blev brugt på Den Kreative Platform af Søren Hansen og Christian Byrge. Edward de Bono er relevant at drage ind i en diskussion af Den Kreative Platform. Mest fordi han har sat sine tydelige mærker på modellen, men også fordi Den Kreative Platform både bygger på hans teorier, men også forsøger dels at forny, men også bryde med hans rent kognitive fokus. 11 Dalsgaard, m.fl. (2004): Forvandling, Psykologisk Forlag Edward de Bono (1992): Serious Creativity, HarperBusiness

9 Edward de Bono siger, at det er næsten umuligt at være kreativ, hvis man ikke har en vis grad af evne for movement. Han mener en kognitiv ide-bevægelse, ikke noget med kropslig bevægelse. Vi kan vælge at udvide begrebet, eller i første omgang fastholde hans definition. Det følgende er primært med ham som kilde. I stedet for at bruge betegnelsen ingen bedømmelse, vil jeg omtale det han kalder målet med ingen bedømmelse, nemlig movement,og prøve at koncentrere mig om det. At sige ingen bedømmelse fortæller os ikke hvad vi så skal. Ligesom udsagnet: du skal ikke spise slik, ikke fortæller os hvad vi så skal spise. Vores hjerne agerer som et selvorganiserende informationssystem, der lagre oplevelser i mønstre. Mønstre som kan fremkaldes senere når hjernen opfatter, at vi står i en genkendelig situation. Det er ikke en defekt vi har i hjernen. Det er egentlig en styrke hjernen har, som et informationssystem. Vores perception gør brug af disse mønstre. Vi opfatter og forstår verden via vores genkendelse af mønstre lagret i hjernen. Og det er her bedømmelsen kommer ind som en faktor. Bedømmelse er en vigtig del af vores perception. Bedømmelse kan foregå bevidst eller ubevidst. Bevidst, ex til en eksamen, hvor eleven bedømmes. Eller ubevidst i hjernen: hvad har vi der en fare?. Bedømmelsen har to væsentlige roller i vores perception. Den registrere og identificere relevante ting som bliver reorganiseret i passende mønstre eller biblioteker i hjernen. Det kan gøres mere eller mindre bevidst. Den anden roller er at søge for at vi ikke falder ved siden af. At vi matcher forventningerne. Og på den måde kan bedømme om de ideer (handlemuligheder) der præsenteres for os, er farlige eller sikre, afhængig af vores erfaring. At tænke vertikalt, er at tænke i mønstre og derfor høre bedømmelse naturligt med som en del af vertikal tænkning. Udfordringen med horisontal tænkning er at kunne ophæve eller i det mindste udsætte bedømmelse. Så at tænke vertikalt, er at bedømme hele tiden. At tænke horisontalt, er at udsætte bedømmelsen 14. At sige folk ingen bedømmelse skal bruge, er ikke at fortælle dem hvad de skal gøre. Derfor må vi se på hvad der ligger i movement. Når vi bedømmer, ser vi på en ide udfra vores hidtidige erfaringer. Passer den ikke, tilbageviser vi den. Praktisere vi derimod movement-tankegang og dermed ingen bedømmelse, og møder en ide, er vi fuldstændig uinteresseret i om den passer ind i systemerne eller ej. Vi er kun interesseret i hvor vi kan move til med ideen. Vi er interesseret i bevægelsen, ikke i bedømmelsen. 14 Edward de Bono (1973): Lateral thinking, Perennial library, s 107.

10 Ser man på forskellige kropslige idrætter, kan man genfinde movement som en del at spillets karakter. Ex vil håndboldspillere ikke bedømme, om bolden kommer rigtig eller forkert, men kun gå op i hvordan han kan gribe den og få den bragt videre i spil eller i mål. Dermed ikke sagt at en håndbold ikke kan komme mere eller mindre fejlagtigt. Men fokus er ikke på at bedømme det under spil. Fokus er på hvordan man kommer videre med bolden, fra en given nu-situation, der konstant forrykker sig. Lidt ligesom i eksemplet fra teatersport. Det samme kan gøre sig gældende med ideer, som med håndbolde eller scener i teatersport. Mødes boldene/ideerne af bedømmelse, stopper spillet eller forestillingen. Mødes de derimod af viljen til at fortsætte (move), kan spillet fortsætte indtil en afklaring/konceptualisering/målopfyldelse indtræffer. At bruge movement, vil sige at forholde sig til situationen lige her og nu, og derfra se nye muligheder. Ikke at bedømme værdien i ideen/kastet. Altså ikke at analysere, reflektere, argumentere. Ser vi på visse former for kampsport kan man genfinde lignende aspekter af movement i akido 15, capoira 16, tai chi 17, lishi og sikkert flere. Hvor bevægelser ikke mødes af modstand, men medløb. Bedømmelse Nej Movement Ja Ja Skitse 1: Forskellen mellem bedømmelse og movement (ingen bedømmelse) ligger bl.a. i sprogbrugen. Edward de Bono 18 var den første der beskrev no-judgement som den

11 essentielle adfærd for folk der arbejdede kreativt. Han navngav ligeledes movement, som den eftertragtede færdighed. Måske kan en forståelse af hjernens to halvdele give et hint. Forsimplet skelnes imellem højre og ventre hjerne, som dels den kreative, tilstede værende, højre side og den strukturerende, analyserende, planlæggende, venstre side, stærkest skitseret i Jill Bolte Taylors oplevelse 19, der kan ses på linket nederst på siden. Vi er samtidig klar over, at kroppen kan overtage styringen, hvis vores sanser registrere noget uventet, ex at vi bliver angrebet. Kroppen vil i en sådan situation reagere pr refleks, ved at aktivere et lager af erfaringer/viden, som handler uden om hjernens refleksive frontallapper. Kroppens evner til tilstedeværelse i nuet, er derfor måske kernen til forståelse af, hvordan vi fremme den kognitive proces, der hedder kreativiteten. Nogle forskere kalder lige netop dette aspekt, for menneskers grundlæggende mening med tilværelsen 20. At omsætte dagligdags registreringer til fantasier, der skaber nye virkeligheder. Dvs at skabe, er at leve. 18 Edward de Bono (1992): Serious Creativity, HarperBusiness (s 152)

12 Opgavefokus Processen på Den Kreative Platform bygger på det at give en opgave og en deadline af gangen. Det sætter fokus på noget udenfor den enkelte. Og giver den enkelte mulighed for at hengive sig fuldstændig kompromisløst til opgaveløsning. Vi husker dårligt 21, og vildledes af for mange opgaver på en gang. En simple opgave huskes, og giver ro til fordybelse, uden for mange opgave-informationer der skal huskes til senere brug. Opgavefokus giver motivationen til at ville. At ville, vil sige at man vil bruge sin energi på et bestemt formål. Vi arbejder her med en indre motivationsfaktor som kan betegnes som lysten til at finde en løsning og gøre en forskel. Eller med andre ord, at nå et givent mål. Opgaven giver aktiviteten mening. På spørgsmålet: hvorfor gør du det her? kan man svare at, jeg har lysten til at finde en løsning på opgaven. Hvis opgaven var at vinde et verdensmesterskab i roning, bliver løsningen på en opgave med andre ord til et mål. Når vi anvender princippet om opgavefokus, arbejder vi med målstyring. Brugt på den rigtige måde opleves den som en stærk motivator og energisk drivkraft i processen. Og at gå fra opgave til opgave, holder processen i gang, og energien høj. Hvilke grundlæggende drivkræfter er vi mennesker egentlig underlagt? Et spørgsmål der har optager psykologiske forskere i mange år. Grundlæggende kan man skelne mellem 3 skoler indenfor dette område 22. Og 3 teorier som har præget udvikling i det sidste århundrede. Sigmund Freuds teori om sexualkraften og lyst til forplantning, som vores grundlæggende drivkraft. Alfred Adlers teori om magtbegæret, som han mener er en medfødt adfærdsform og motivation bl.a. udtrykt som aggressivitet. Og den tredje teori, tillagt Viktor Frankl 23 og hans tese om, at vi drives af en søgen efter mening. En søgen der giver os en indre energi og viljekraft. Noget man skal nå. I princippet om opgavefokus er det denne form for drivkraft der arbejdes med. Viktor Frankl citeres for følgende qoute: Hvis man kender sit hvorfor, kan man udstå et hvilket som helst hvordan, med reference til hans oplevelser som kz-fange i Auschwitz. Hvis man altså kender sit mål, vil man gå igennem ild og vand for at nå det. En stærk form for drivkkraft siger han. Hans iagttagelser mundede ud i behandlingsformen: logo terapi 24, der til forveksling Viktor Frankl (1946): Phykologi og eksistens (dansk oversættelse) af

13 ligner systemiske 25 og coachende 26 teknikker i dag. Altså et fokus på, via visualisering, at skabe positive og eftertragtede fremtidsbilleder. Fremtidsbilleder eller mål, der genererer enorme mængder af vilje og energi. I modsætning til Freuds phykoanalyse, der søger forløsning ved at frigøre fortidens skeletter i skabet, men uden at angive retning, energi og vilje til forandring. I moderne ledelsesfilosofi bruges Viktor Frankl s model i vid udstrækning. Vi drives af en søgning efter mening. Visioner og mål, vil vi sige når vi anvender sprog fra ledelsesteorierne. Og uden mål, ser vi ingen mening. Vores energi ebber hurtigt ud. At skabe et opgave fokus, vil sige at skabe fokus på et mål. Et mål der giver aktiviteten mening, men åbner op for at aktiviteten, sagtens kan bestå i at finde ud af hvordan målet nås. Altså bringer kreativiteten i spil, i en søgen efter en, eller flere løsnings muligheder. Der kan tales om ydre og indre motivationsfaktorer. En økonomisk belønning, hvis man vinder en håndboldkamp, er en ydre motivationsfaktor. Lysten til at vinde kampen (løse opgaven) for kampens (legens) skyld, er en indre motivationsfaktor. På Den Kreative Platform har man 99% fokus på den indre motivation, der opstår når mennesker mødes om en opgave i en skabende proces. Forskning har vist at den indre motivation fremmer kreativiteten bedre end en ydre motivation 27. Dvs den fremmer fri og uhæmmet anvendelse af viden, noget en ydre (bedømmende) motivationsfaktor hæmmer. Overført til sporten, vil kreativiteten bibeholdes så længe en legende og ikke bedømmende motivationsfaktor, bibeholdes. Grunden til at den eksterne motivationsfaktor er ødelæggende for kreativiteten, er at den stjæler fokus og opmærksomhed fra opgaven. En opmærksomhed, som bunder i en evne til at være til stede i nuet, lade sig opsluge, og give sig selv uhæmmet, med det man har. Sættes der fokus på noget uden for opgaven, belønningen eksempelvis, ændres fokus fra opgaven til belønningen. Når man leger, gør man det uden materiel belønning i sigte. Kun med den indre motivationsfaktor. Det er legens natur. Sport,er i bund og grund leg. Måske er noget sport, gjort til en alvorlig beskæftigelse. Men så er det udtryk for, at vi forstår begge ting lige dårligt. Leg/sport og alvor. Oprindeligt brugte vi mennesker leg som en metode til læring 28. Og gør det for så vidt stadig. Vi leger krig, vi leger far-mor-børn, vi bygger sandslotte/huse, alt sammen for at lære om den verden, vi skal lærer at blive den del af. Formålet med leg er altså alvorligt nok og 28

14 Vi leger som børn, på tværs af kulturel og social status. Der ligger er et universelt sprog gemt i en frigjort legende krop. Et sprog som skaber tryghed mellem de legende aktører. Et trygheds skabende sprog præget af ingen bedømmelse. Et fundamentalt behov vi har, før alt andet. Tryghedscentret ligger gemt i vores ældste hjerne del, populært kaldt reptilhjernen, som vi deler med dyrene. Hjerneforskere arbejder med begrebet flow 29, som en lykkelignende tilstand, hvor vi opslugt af en opgave, glemmer tid og sted. For at opnå en tilstand af flow, skal vi være trygge. Dvs krybdyret (reptilhjernen) skal ligge roligt i sin kurv. Under leg opnås som regel flow. Dvs her er en kobling mellem kropslig aktivitet og en tilstræbt mental tilstand. Leg defineres som ældre end den menneskeskabte kultur. Dyr legede, før der kom mennesker til, med deres store frontallapper. Og mennesker legede, før vi skabte kulturer. Da dyr også leger, uden nødvendigvis at skabe civiliserede kulturer, kan man ikke umiddelbart smelte de to ting sammen som hinandens forudsætninger. I bogen Homo Ludens 30 sættes leg og kultur da også op, som to paralleliteter. Med leg som den primære. Men spørgsmålet er om vi selv har skabt dette skel. Altså skilt kroppen fra hjernen. Edward de Bono mener i hvert fald, at vores tænkning i den civiliserede vestlige verden, er skabt, eller rettere spoleret af den græske 3 mands bande, bestående af Sokrates, Plato og Aristoteles 31 (se mere i referencen). Ikke fordi denne logiske tænkning er dårlig tænkning, men fordi den ikke er tilstrækkeligt i dag. Edward de Bobo foreslår parallel tænkning som en praktisk ny måde at tænke på, der kan bryde 2400 års mønsterdannelse. Edward de Bono interesserer sig ikke for kroppen eller legen, som en faktor i dette mønsterbrydende spil. Men det gør Den Kreative Platform. Parallel tænkning Parallel tænkning drejer sig om koncentration. Det at være til stede, være nærværende, uden forstyrrelser. Forstyrrelser kan komme ude fra eller inde fra. Ydre forstyrrelser kan ex være telefon eller det kan være diskussion med andre i en gruppe. Indre forstyrrelser kan være tanker der på kryds og tværs farer hen over frontallapperne, som trafikken på en banegård. På Den Kreative Platform forsøger vi at fjerne begge typer. Ure og telefoner samles ind, og 29 &

15 refleksioner, diskussioner, argumentationer afgrænses. Og mht den indre forstyrrelse så holdes alle stramt i et parallelt forløb med fokus på de samme opgaver samtidig. Det er vigtigt at fritage deltagerne fra tanker som har med processen at gøre. Dvs man giver dem ikke ansvar, så de kan fritages fra vurderinger og refleksioner, der går på processen. Muligheden for at koncentrere sig om opgaver opstår når deltagerne oplever at de ikke har ansvar og bare skal deltage. På Den Kreative Platform følges alle deltagere ad, så tankerne følger opgaverne i parallelt. Er der nogle som eksempelvis spørger og ikke forstår opgaven, gentages den i plenum, ikke individuelt. Ved parallel tænkning, tænker hver deltager parallelle tanker samtidig med andre. Når vi tænker i normale sammenhæng, prøver vi ofte at gøre/tænke for meget på en gang. Vi kikke måske på informationer, generere ideer og bedømmer andres ideer og tanker, alt sammen på samme tid. Parallel tænkning er et alternativ til fri debat og argumentation. Argumentering er et nyttig som værktøj også ifm tænkning. Men det er utilstrækkeligt som det eneste værktøj. I dag er argumentation basis for vores tænkning. Den reneste form for denne type tænkning findes i domstole, hvor forsvareren føre den ene sides argumentation, og anklageren den anden sides. Hver, prøver de at bevise at den anden er forkert. Sandheden findes via argumentation. Argumentering mangler den opbyggelige konstruktive og kreative energi. At udpege fejl i andres argumentation kan måske føre til små forbedringer, men skaber ikke noget radikalt nyt. Og at lave synteser af begge debattørers argumentation producere ikke en strøm af alternativer. Vi har i dag behov for at være konstruktive og kreative. At løse de nye udfordringer ved at åbne op for så mange muligheder som muligt. Vi har behov for at hver kreative tænker, skyder sine ideer og tænker frem, parallelt med andre. Ikke at man skyder på ideer og tanker fra andre. Edward de Bono brugte følgende metafor for at forklare begrebet: Forestil dig at vi har en bygning, og at fire mennekser ser på hver side af bygningen. Gennem en walk-talkie argumentere de hver især for at de ser bygningen på den rigtige måde. Ideen med parallel tænkning er at alle skal bevæge sig rundt om bygningen og se den fra de andres sysnpunkt på turen. Så i stedet for en

16 konfrontation mellem synspunkter, ser parterne i samme retning, men retningerne skifter. 32 Edward de Bono udviklede metoden med de 6 tænke hatte, som en praktisk måde tænke parallelt. Når man tog en bestemt hat på tænkte alle på den måde hatten indikerede. På den måde styrede han processen. På Den Kreative Platform anvendes nogle andre teknikker for at få effekten af parallel tænkning ind i gruppens proces. Teknikkerne er simple og kan anvendes i enhver situation hvor mennesker mødes. Det drejer sig om: Fokuser aldrig på individer kun på opgaven. En opgave en deadline. Tag ansvaret væk fra deltagerne proceslederen tager al ansvar fpr processen. Alle pauser holdes alene Fjern alt der forstyrrer ift at koncentrere sig om opgaven En samtidig anvendelse af principperne om ingen bedømmelse, opgavefokusering og horisontal tænkning, sammen med parallel tænkning vil gøre koncentrationen endnu større. Principperne er på den måde komplementære. De to principper opgavefokus og parallel tænkning kan minde om hinanden. Men hvor parallel tænkning håndtere problemstillingen, i forhold til hvordan man får en gruppe af deltagere til at arbejde parallelt om opgaven. Så handler opgavefokus om individets motivation for at udføre en given opgave. Horisontal tænkning Målet med processer på Den Kreative Platform er horisontal tænkning. En horisontal tænkning der uhæmmet anvender viden på tværs af barriere. Vi tror det kan trænes. Og at de andre 3 principper hjælper med at opbygge evnen og skabe rammen. Vi tror også at evnen øges, jo oftere man praktisere den form for principbaseret adfærd. Dvs det er ikke kun som en første gangs oplevelse at Den Kreative Platform har sin berettigelse. Nogle af øvelserne bliver måske overflødige, men kan erstattes af andre med tiden. Men Den Kreative Platform vil først rigtig give mening, hvis den inkorporeres som en del af kulturen og den daglige palette af metoder, der skal være med til at drive organisationen fremad. Kreativt, mod noget innovativt. Hvorvidt principperne kan overføres til en dagligdags aktivitet som et aftenmøde eller en træning, kan være den næste udfordring. Og med hvilket formål man kan se nytten heraf. Men principperne virker. Så mon ikke de også virker i andre sammenhænge? 32

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Æstetiske læreprocesser at sige ja

Æstetiske læreprocesser at sige ja Æstetiske læreprocesser at sige ja Æstetik handler om kvalitet, dybde, meningsfuldhed uanset om det er smukt eller hæsligt. Det handler om at vende op og ned på vores forståelse, overskride og flytte grænser,

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 Ryvang 2 Børnehaveplan 2009-2010 KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 1 Forord Flow, Gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt Denne børnehaveplan er en fortsættelse af vores tidligere børnehaveplaner og har

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 Problemformulering 4 Metode og afgrænsning 4 DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6 1.1 Samfundet/kulturen (Jette) 6 1.2 Habitus

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring

Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring Kjeld Fredens & Anette Prehn (2012) Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring den 21-01-2013 kl. 7:57 Søren Moldrup side 1 af 11 sider 1. Introduktion Kierkegaard skrev, at livet forstås baglæns,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere