Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Transkript

1 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Undervisningsministeriet

3

4 Forord 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer 2. Praktikuddannelsen 3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse opgaver og ansvarsområder Indhold 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. 14) 5. Praktikforberedelse og forbesøg på praktikstedet 6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. 15) 7. Praktikvejledning (bkg. 14, stk. 2) 8. Praktikvurdering og bedømmelse (bkg. 22) Litteratur Bilag 1: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 2: Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

5

6 Forord Med den nylige reform af pædagoguddannelsen er der sket en opstramning af reglerne om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Formålet med denne publikation er at informere og vejlede praktikstederne om de regler om praktikken, som er fastsat i bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen og ikke mindst at inspirere praktikstederne i forhold til bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner. Publikationen indeholder konkrete eksempler fra forskellige praktiksteder. Eksemplerne kan hjælpe og inspirere praktikstederne i forhold til det ansvar og de opgaver, der er forbundet med at have studerende i praktik. Publikationen er opbygget sådan, at første del er en teoretisk gennemgang af praktikken som særligt læringsrum, hvor praktikkens formål, mål og indhold er beskrevet. Anden del vedrører praktikkens forløb og de opgaver og ansvarsområder, der er forbundet med praktikken. Desuden indeholder publikationen en liste med forslag til relevant litteratur i relation til praktikken. Bagerst findes loven om pædagoguddannelsen og den tilhørende uddannelsesbekendtgørelse. Det er uddannelsesbekendtgørelsen, der henvises til, når der i teksten i publikationen i parentes er oplyst bkg. efterfulgt af et paragraf- eller bilagsnummer. Publikationen er udarbejdet af praktikkoordinator Anne Greve, master i professionsudvikling, lektor i pædagogik ved Professionshøjskolen UC Syd, Kolding og praktikkoordinator Birgitte Højberg, master i professionsuddannelse, lektor i pædagogik ved Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn. Anne Greve og Birgitte Højberg har ved udarbejdelsen samarbejdet med professionshøjskolernes praktikkoordinatorer, der har fungeret som baggrundsgruppe, med repræsentanter fra praksisfeltet samt med Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Undervisningsministeriet har stået for redaktionen og er ansvarlig for publikationens endelige udformning. Lise Bagge Rasmussen Kontor for pædagogiske, videregående uddannelser Undervisningsministeriet Januar

7 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer Den 1. januar 2007 trådte en ny lov om pædagoguddannelsen i kraft. De første studerende begyndte på den ny uddannelse den 1. august Pædagoguddannelsen blev sidst reformeret i 1991, hvor de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) blev lagt sammen til én uddannelse. Hovedelementerne i den nye uddannelse er en styrkelse af fagligheden i såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen. Det er et væsentligt formål med reformen, at den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken styrkes. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på 3 1/2 år. I uddannelsen indgår undervisningsperioder på uddannelsesinstitutionen, i alt 2 år og godt 3 måneder, i vekselvirkning med praktikperioder på forskellige pædagogiske institutioner og tilbud, i alt 1 år og knap 3 måneder. Uddannelsen er en generalistuddannelse, men samtidig skal den studerende specialisere sig inden for én af de tre brugergrupper Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. Mål og indhold er for samtlige fag og faglige elementer fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, bilag 1-9 i bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Hvert af bekendtgørelsens bilag indledes med et signalement af faget/det faglige element. Heraf fremgår det, hvordan faget skal bidrage til uddannelsens overordnede mål, ligesom fagets sammenhæng med uddannelsens øvrige elementer præciseres. Herefter følger faglige kompetencemål, som fastlægger, hvad den færdiguddannede skal kunne samt centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som beskriver fagets indhold. Antallet af fag i den nye pædagoguddannelse er reduceret i forhold til den hidtidige uddannelse og en række nye fag og faglige elementer er kommet til. Det skal understreges, at der er tale om helt nye fag med hver deres faglige profil og indhold og ikke blot om en sammenkobling af de gamle fag. Tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet sker inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen lokalt på de enkelte uddannelsesinstitutioner og fremgår af studieordningen. Obligatoriske fag De obligatoriske fag er: Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation (DKK) Individ, institution og samfund (IIS). Pædagogik er uddannelsens største fag og indeholder aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. For eksempel indgår psykologi og sundhedsfag som faglige vinkler i blandt andet faget pædagogik. Som uddannelsens centrale fag skal pædagogik indgå i og forholde sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. bilag 1). Dansk, kultur og kommunikation har fokus på alle former for sproglige og kulturelle kommunikations-, udtryks- og formidlingsformer i pædagogiske sammenhænge. Faget rummer elementer fra danskfaget i den tidligere uddannelse, hvor det var kategoriseret som et aktivitetsog kulturfag, ligesom det indeholder aspekter 6

8 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer Figur 1 Uddannelsen består af følgende indholdselementer Fag og faglige elementer ECTS-point Obligatoriske fag Pædagogik 43 Dansk, kultur og kommunikation 28 Individ, institution og samfund 18 Linjefag Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama 30 Værksted, natur og teknik Praktikuddannelse 1. praktikperiode praktikperiode praktikperiode 30 Specialisering Specialisering 5 Pædagogik Linjefag 5 Praktik 15 Det tværprofessionelle element 8 Bachelorprojekt 12 fra det tidligere KOL-fag (Kommunikation, organisation og ledelse) (bkg. bilag 2). Individ, institution og samfund handler om samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold i relation til pædagogisk praksis. Faget rummer elementer fra det tidligere socialfag, men der indgår også psykologiske aspekter og elementer fra det tidligere KOL-fag vedrørende organisatoriske og samfundsmæssige forhold (bkg. bilag 3). Linjefag Linjefagene er tre helt nye fag, som erstatter de tidligere aktivitets- og kulturfag. Den studerende skal ved uddannelsens begyndelse vælge ét af fagene, som bliver gennemgående i hele studieforløbet. Den studerende vil således ikke eller kun i begrænset omfang stifte bekendtskab med de to linjefag, som vedkommende ikke har valgt. Det valgte linjefag giver mulighed for fordybelse og for at udvikle særlige kompetencer inden for et mere afgrænset område. Linjefagene er: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik. Sundhed, krop og bevægelse kvalificerer til pædagogisk arbejde med forskellige former for kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget 7

9 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Det rummer aspekter fra det tidligere bevægelsesfag og har desuden fået en sundhedsmæssig dimension med inddragelse af elementer fra det tidligere sundhedsfag (bkg. bilag 4). Udtryk, musik og drama kvalificerer til pædagogisk arbejde med musik, drama og andre udtryksformer. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indeholder elementer fra de tidligere fag musik og drama og lægger desuden vægt på forskellige udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter (bkg. bilag 5). Værksted, natur og teknik kvalificerer til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget har fokus på det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske, herunder tekniske processer og ny teknologi (bkg. bilag 6). Praktikuddannelsen som fagligt element beskrives udførligt i kapitel 2. Specialisering Den studerende skal specialisere sig inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer. Hensigten med specialiseringen er ikke at uddanne specialister, men derimod at den studerende gennem fordybelse i et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde tilegner sig en særlig teoretisk og metodisk viden og indsigt i forhold til en bestemt målgruppe. forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. bilag 8). Det tværprofessionelle element Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, hvorefter den studerende gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnår forudsætninger for at samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Hensigten er, at den studerende gennem kendskab til både egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til et tværprofessionelt samarbejde (bkg. bilag 9). Bachelorprojekt Alle uddannelsens elementer skal individuelt vurderes og/eller eksamineres under forskellige former, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som udarbejdes på 7. semester. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig: 1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen (bkg. 7 og 12). Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, sådan at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i 8

10 2. Praktikuddannelsen 2. Praktikuddannelsen Uddannelsen indeholder på 1. studieår en praktikperiode af knap 3 måneders varighed og på henholdsvis 2. og 3. studieår en praktikperiode af hver 6 måneders varighed. Nedenfor følger en oversigt over ændringer i praktikken i den nye uddannelse i forhold til den tidligere uddannelse. Praktikuddannelsen før og nu Figur 2 Før Nu Øvelsespraktik 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 1. lønpraktik 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 2. lønpraktik 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Forskellige typer af praktiksteder Mindst én normalpraktik Mindst én specialpraktik Bredt kendskab til den pædagogiske praksis Praktikstedet fastsætter mål i Den studerende udarbejder læringsmål samarbejde med seminariet praktiksted og uddannelsesinstitution og den studerende godkender Indkald Udtalelse om, om den studerende forventes at kunne indfri de fastsatte mål (senest når 2/3 af perioden er forløbet) Praktikstedet giver den afsluttende bedømmelse. Studiedage Udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde de godkendte læringsmål (senest når 2/3 af perioden er forløbet) Praktikstedet giver en afsluttende indstilling om, hvorvidt den studerendes praktik skal godkendes. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse. 9

11 2. Praktikuddannelsen Med ændringerne er praktikkens uddannelsesmæssige indhold og betydning fremhævet. Alene den nye betegnelse praktikuddannelse er en markering af dette perspektiv. Indholdsmæssigt er der sket en skærpelse af uddannelsesperspektivet, samtidig med at opmærksomheden mod den pædagogiske profession og praksis er understreget. Praktikkens organisatoriske ramme Praktikuddannelsens organisatoriske ramme og de opgaver og ansvarsområder, som er forbundet med praktikken, er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsens I 13 fastlægges praktikuddannelsens organisatoriske ramme i forhold til omfang, længde, placering i uddannelsesforløbet og ECTS-point. 1 Praktikken på 1. studieår er defineret i forhold til antal arbejdsdage, nemlig 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på seks timer per dag og fem studiedage på uddannelsesinstitutionen. Det er ikke fastsat, hvornår på første studieår praktikperioden skal placeres, eller hvordan den konkret skal tilrettelægges. Det fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution i studieordningen. Nogle uddannelsesinstitutioner har valgt at lægge praktikperioden allerede på 1. semester, mens andre uddannelsesinstitutioner venter til 2. semester. På enkelte uddannelsesinstitutioner er 1. praktikperiode tilrettelagt som et vekselforløb, hvor den studerende i løbet af ugen veksler mellem ophold på praktikstedet og på uddannelsesinstitutionen. 2. og 3. praktikperiode ligger derimod fast på henholdsvis 3. og 6. semester. De faste tidspunkter skal ses på baggrund af, at den lønnede praktik af hensyn til praktikstederne har fordret kontinuitet i tildelingen af studerende. Endvidere ligger nødvendigheden af en vis ensartethed mellem uddannelsesforløbene på de forskellige uddannelsesinstitutioner til grund for de faste tidspunkter. En sådan ensartethed betyder, at studerende har mulighed for at skifte til en anden uddannelsesinstitution undervejs i studiet. Det hidtidige krav om mindst én praktik inden for området med børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap og mindst én periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed eller det krav, som i daglig tale blev benævnt som mindst én specialpraktik og mindst én normalpraktik er bortfaldet. I stedet er fastsat den noget bredere formulering, at det skal tilstræbes, at den studerende opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis (bkg. 13, stk. 4). Der er altså ikke længere et krav om, at den studerende skal i praktik i forskellige institutionstyper eller med forskellige brugergrupper, men alene en hensigtserklæring om, at det skal tilstræbes, at den studerende får et bredt kendskab til pædagogisk praksis. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter i studieordningen de nærmere retningslinjer for, hvordan den enkelte studerende sikres et bredt kendskab til det pædagogiske praksisfelt. Bekendtgørelsens 14, 15 og 16 omhandler de nye arbejdsopgaver og ansvarsområder for henholdsvis praktiksteder, studerende og uddannelsesinstitutioner, sådan at hver part så at sige har fået sin egen paragraf praktikstedet 14, den studerende 15 og uddannelsesinstitutionen 16. I kapitel 3, Praktikkens forløb og tilrettelæggelse opgaver og ansvarsområder, gennemgås disse opgaver og ansvarsområder i relation til et praktikforløb. 17 omhandler praktikophold i udlandet. Kravene til både form og indhold er skærpet i forhold til de tidligere regler. Praktikkens formål Praktikkens formål skal ses i sammenhæng med uddannelsens overordnede formål, som fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens 1: 10

12 2. Praktikuddannelsen Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt felt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Formålet med uddannelsen og dermed også med praktikken er både at skabe forudsætninger for varetagelse af pædagogisk arbejde og grundlag for videreuddannelse. Dette uddybes i bekendtgørelsens bilag 7, Signalement af praktikuddannelsen. Praktikken defineres som et særligt læringsrum, der udgør rammen både om den studerendes øvelser i praksis og undersøgelser af praksis med henblik på at skabe viden, forståelse og færdigheder. Den studerende skal med andre ord tilegne sig såvel indsigt og viden som færdigheder og kunnen rettet mod den pædagogiske profession. Det betyder, at den studerende både skal udforske praksis med henblik på at forstå praksis og lære sig praksis med henblik på at kunne agere og handle i praksis. Der er dog ikke tale om to adskilte og isolerede processer. Tværtimod sker det som en integreret læreproces, hvor grundlaget er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion. Et særligt læringsrum Figur 3 Undersøgelsesrum Øvelsesfelt udforske praksis lære sig praksis indsigt og viden færdigheder og kunnen forstå praksis agere og handle i praksis viden, forståelse og færdigheder gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion 11

13 2. Praktikuddannelsen Gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis skal den studerende forsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Herigennem opnår den studerende en indsigt og erfaring, som ikke ville kunne opnås gennem passiv observation, og som skaber et nyt grundlag for den studerendes spørgsmål og refleksioner. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at observere eller iagttage andres praksis. Den studerende skal selv gennem egen aktiv deltagelse og egne handlinger og refleksioner som er en forudsætning for læreprocessen erfare, hvad pædagogisk arbejde er. Netop refleksion er afgørende for, at den studerendes handlinger, oplevelser og erfaringer kan blive til viden, forståelse og færdigheder. Den studerende må gennem refleksion og teoretiske overvejelser skabe den fornødne analytiske distance til praksis. Det betyder, at den studerendes deltagelse må italesættes og begrebsliggøres på en systematisk måde mundtligt i forbindelse med vejledningstimerne og skriftligt gennem anvendelse af praktikkens forskellige studieredskaber, feltdagbog, logbog og skriftlige opgaver, som samles i praktikdokumentet. En systematisk erfaringsopsamling skal sikre den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i praktikken. Igennem denne proces, hvor uddannelsens fag og faglige elementer bidrager til at skabe forudsætninger for teoretisk analyse og kritisk refleksion, kvalificeres praktikken som øvelsesrum og undersøgelsesfelt. På den måde bidrager praktikken og undervisningen på uddannelsesinstitutionen gennem et gensidigt supplerende og udviklende samspil bidrage til at kvalificere og udvikle den studerendes professionsrettede læring på både praktikstedet og uddannelsesinstitutionen. Praktikkens mål og indhold Praktikkens mål og indhold er fastlagt i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF erne, for praktikken. De centrale kundskabs- og færdighedsområder betegner praktikkens indhold. CKF erne fastlægger dermed, hvad den studerende i særlig grad skal lære noget om i de enkelte praktikperioder. Det betyder ikke, at den studerende kun skal lære det, som CKF erne fastlægger, men at den studerende skal rette en særlig opmærksomhed på det område som et særligt og gradvist udvidet perspektiv (progressionsperspektivet) på den pædagogiske praksis. For uddannelsens samlede praktikuddannelse er der fastsat generelle CKF er. De generelle CKF er vedrører helt basale forhold om praktikstedets pædagogiske opgaver, mål og praksis, brugergruppe samt etiske og værdimæssige aspekter. Uanset hvilken praktikperiode, der er tale om, skal den studerende opnå viden, forståelse og færdigheder inden for disse områder. Endvidere er der for hver af de tre praktikperioder fastsat specifikke CKF er, som er knyttet til temaerne for de enkelte perioder. I 1. praktikperiode er der fokus på den pædagogiske relation som den helt grundlæggende kerne i pædagogisk arbejde. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på samspil og samspilsprocessers betydning i den pædagogiske proces og på den indflydelse, som egne handlinger har på samspillet. I 2. praktikperiode udvides perspektivet til også at omfatte den pædagogiske institution med et særligt blik på de institutionelle aspekter vedrørende omsorg, opdragelse og udvikling. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på de institutionelle betingelsers betydning for pædagogisk praksis og på, hvordan pædagogen kan være med til at skabe trivsel, udvikling og læring inden for de institutionelle rammer. I 3. praktikperiode rettes opmærksomheden mod hele den pædagogiske profession, således at pædagogisk praksis ses og forstås i et samfundsmæssigt perspektiv. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på den pædagogi- 12

14 2. Praktikuddannelsen Figur 4 Den pædagogiske profession Den pædagogiske institution Den pædagogiske relation ske professions vidensgrundlag, arbejdsopgaver og funktioner og på den faglige tradition og etik med henblik på at udvikle faglig identitet og professionsbevidsthed som grundlag for professionel handling. Dette skal ses i tæt sammenhæng med specialiseringen, som også er koblet til tredje praktikperiode. Som det fremgår af figur 4, er de centrale kundskabs- og færdighedsområder for de tre praktikperioder ikke tre separate og af hinanden uafhængige indholdsområder. Tværtimod. Udgangspunktet for praktikkens indhold er i alle 3 praktikperioder den pædagogiske relation og de samspils- og interaktionsprocesser, som finder sted på praktikstedet. I 2. praktikperiode udvides området til også at omfatte de institutionelle aspekter for den pædagogiske praksis, mens det i 3. praktikperiode bredes ud til hele den pædagogiske profession. De faglige kompetencemål fastlægger, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet. De fastlægger praktikkens mål og beskriver dermed, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden. Men samtidig fastlægger de, hvordan den studerende skal opnå det det vil sige, hvilken metode den studerende skal anvende for at indfri de faglige kompetencemål og de centrale kundskabsog færdighedsområder. I 1. praktikperiode skal den studerende først og fremmest indgå i den pædagogiske praksis og deltage i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af pædagogiske processer på praktikstedet. Den studerende skal desuden udvikle sine relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder samt sin personlige indsigt i forhold hertil ved at indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til at danne relationer. Endelig skal den studerende opsamle erfaringer fra praksis og reflektere over dem samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis. 13

15 2. Praktikuddannelsen Handleperspektivet Figur 5 Deltage i, beherske og bidrage til udvikling og fornyelse pædagogisk profession Deltage i, indgå og bidrage til tilrettelæggelse og organisering pædagogisk praksis Deltage og indgå i relationer pædagogisk praksis I 2. praktikperiode skal den studerende, ud over at indgå i, også bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det pædagogiske arbejde. Den studerende skal desuden deltage i udviklings- og forandringsprocesser og selv planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Endelig skal den studerende dokumentere og formidle pædagogisk praksis samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. I 3. praktikperiode forventes det, at den studerende kan beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession. Den studerende skal desuden yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. Endelig skal den studerende skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder samt redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Tilsammen fastlægger CKF erne og de faglige kompetencemål progressionen i de læringsmæssige krav og forventninger til den studerende gennem de tre praktikperioder. Progressionskravet bygger på den forståelse, at den studerende efterhånden bliver i stand til at danne sig overblik over og forstå stadig mere komplekse forhold. Der er tale om en gradvis udvidelse af perspektivet på pædagogisk praksis fra det konkrete samspil, over de institutionelle vilkår og betingelser til en samfundsmæssig sammenhæng. Den studerende skal ikke slippe den pædagogiske relation af syne, men derimod forstå, på hvilken måde institutionelle og samfundsmæssige forhold og betingelser har betydning for og indflydelse på denne relation. Samtidig aflæses progressionskravet i de faglige kompetencemåls gradvist øgede krav til den studerendes handlemæssige kompetencer og færdigheder. Figur 5 beskriver progressionen som en udviklingsproces mod det selvstændigt udøvende. 14

16 2. Praktikuddannelsen Det analytiske perspektiv Figur 6 Skabe viden på baggrund af teoretiske og metodiske forudsætninger og færdigheder ud fra erfaringer fra praksis Dokumentation og formidling af erfaringer fra praksis Opsamling af og refleksion over erfaringer fra praksis Tilsvarende stiger kravene til den studerendes analytiske færdigheder fra opsamling og refleksion over erfaringer fra praksis i 1. praktikperiode over dokumentation og formidling af praksis i 2. praktikperiode til at skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder i 3. praktikperiode. Progressionskravet fastlægger således en gradvis stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem de tre praktikperioder, både i forhold til den studerendes deltagelse og handlinger i praksis og i forhold til den studerendes analyser af og refleksioner over praksis og egen deltagelse i praksis. Praktik og uddannelsens øvrige fag Ud over de konkrete mål og indholdselementer for de tre praktikperioder skal uddannelsens øvrige fag og faglige elementer relateres til og kobles sammen med praktikuddannelsen. Det sker i forbindelse med den praktikrelaterede undervisning før, under og efter hver enkelt praktikperiode, hvor uddannelsens forskellige fag kan bidrage til at kvalificere den studerendes refleksioner over og analyse af praksis. Men bevægelsen går også den anden vej, idet den studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken løbende skal inddrages i undervisningen på uddannelsesinstitutionen (bkg. 16, stk. 3). De obligatoriske fag Uddannelsens tre obligatoriske fag, Pædagogik, Dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt Individ, institution og samfund (IIS), tilrettelægges sådan, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. 9). Fagenes relation til pædagogisk praksis fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 3, stk. 3: Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den 15

17 2. Praktikuddannelsen pædagogiske indsats. De obligatoriske fag sigter med andre ord både mod analytiske kundskaber og konkrete handlemæssige færdigheder og kompetencer. Samspillet mellem de obligatoriske fag og praktikuddannelsen sker som en gensidig vekselvirkning, hvor fagenes teorier og metoder, ord og begreber, analysekategorier og forståelsesrammer på den ene side og praktikkens oplevelser, undersøgelser og erfaringer på den anden side bidrager til at kvalificere den studerendes handlinger i og refleksioner over praksis. Linjefaget Det valgte linjefag Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama eller Værksted, natur og teknik tilrettelægges, så det har sammenhæng med praktikuddannelsen (bkg. 9, stk. 2). Gennem arbejdet med linjefaget skal den studerende opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd (bkg. 3, stk. 4). En linjefaglig tilgang til praktikken kan dreje sig om planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk begrundede forløb og aktiviteter og om at arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet i forhold hertil (bkg. 3, stk. 4). Men en linjefaglig tilgang er i lige så høj grad et særligt perspektiv, en særlig kvalitet i forhold til pædagogisk praksis, nemlig det at se og forstå fysiske, naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder (bkg. bilag 4, 5 og 6, nr. 2, litra. f). Og endelig skal en linjefaglig tilgang forstås mere bredt som evnen til innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagoger og brugere (bkg. 3, stk. 4). Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element, som skal give den studerende forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver, skal også indgå i praktikuddannelsen (bkg. 5, stk. 2 og 11). Forudsætningen for at kunne yde en kvalificeret indsats i en tværfaglig sammenhæng er viden om og kendskab til den pædagogiske professions særlige faglighed og identitet, ansvarsområder og kompetencer. Uanset om praktikstedet giver mulighed for konkrete tværfaglige samarbejdsopgaver, vil den studerende kunne arbejde med sin pædagogiske faglighed med henblik på at kunne indgå i og kvalificere en tværfaglig indsats. Bachelorprojektet I bachelorprojektet skal den studerende inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen (bkg. 12, stk. 2). En systematisk erfaringsopsamling gennem de tre praktikperioder, blandt andet gennem anvendelsen af praktikdokumentet, vil derfor kunne bidrage til at give den studerende særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem [ ] inden for det pædagogiske felt og støtte og kvalificere den studerendes færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data (bkg. 7). Herved vil den studerendes øvelser i praksis og undersøgelser af praksis kunne løftes ud af den konkrete praksissammenhæng og indgå i og anvendes som empirisk grundlag i den studerendes videnskabende proces med bachelorprojektet. Specialiseringen Som et centralt element i 3. praktikperiode ligger specialiseringen. Den studerende skal vælge et specialiseringsområde inden for ét af de tre arbejds- og funktionsområder, som praktikstedet kan tilbyde, Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. Gennem fordybelse heri skal den studerende tilegne sig viden og metoder, som skal kunne anvendes ikke blot i forhold til den specifikke brugergruppe, men også i forhold til øvrige målgrupper og andre dele af professionsområdet. Det præciseres i de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode, hvor et 16

18 2. Praktikuddannelsen af målene er, at den studerende kan redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt (bkg. bilag 7). Specialiseringen bliver hermed en integreret del af kravene til 3. praktikperiode, idet den studerendes fordybelse i en bestemt målgruppe bidrager til at opfylde de faglige kompetencemål for perioden. Specialiseringen skal ikke ses som et separat forløb ved siden af de øvrige mål og indholdselementer i 3. praktikperiode, men tværtimod som et integreret element, der afspejler særlige aspekter ved pædagogisk praksis i almindelighed. De centrale kundskabs- og færdighedsområder for det valgte specialiseringsområde er således en uddybning og konkretisering af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for tredje praktikperiode. Eksempelvis skal den studerende ifølge et af CKF erne for 3. praktikperiode have en særlig opmærksomhed rettet mod pædagogiske handleformer og metoder (bkg. bilag 7, nr. 3, litra b). Ved at fordybe sig i Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser, som er et af speciali-seringens CKF er, (bkg. bilag 8, nr. 3, litra a), tilegner den studerende sig en særlig viden om og indsigt i det valgte specialiseringsområde inden for den ramme og de krav, som gælder for tredje praktikperiode. På samme måde bidrager arbejdet med de faglige kompetencemål for det valgte specialiseringsområde til at opfylde de faglige kompetencemål for praktikperioden. Et af målene for specialiseringen er, at den studerende kan opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder (bkg. bilag 8, nr. 2, litra b). Arbejdet med dette mål bidrager dermed samtidig til at opfylde et af de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode, hvor målet er, at den studerende kan yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov (bkg. bilag 7, nr. 2, litra b). Gennem fordybelse i det valgte specialiseringsområde tilegner den studerende sig kundskaber og færdigheder, som bidrager til at opfylde kompetencemålene for både specialiseringen og 3. praktikperiode. Gennem specialiseringen zoomer den studerende yderligere ind på de områder og temaer, som allerede gælder for 3. praktikperiode. I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at bedømmelsen af den studerendes opfyldelse af de faglige kompetencemål for specialiseringen først sker på 7. semester. Vurderingen af den studerendes praktikforløb sker altså alene på grundlag af de faglige kompetencemål for praktikken. Samspillet mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag og faglige elementer sker som en løbende proces gennem hele uddannelsesforløbet: Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse (bkg. bilag 7). Det stiller krav til både uddannelsesinstitution og praktiksted om at inddrage og medtænke den studerendes læringsmæssige erfaringer og forudsætninger fra begge læringsrum. Bindeleddet eller broen mellem de to rum er den studerendes systematiske erfaringsopsamling og refleksion. En vigtig opgave for underviser og praktikvejleder er derfor at støtte og kvalificere den studerende heri. 1 ECTS-point = European Credit Transfer System et pointsystem, som vægter et helt studieår med 60 ECTSpoint. 17

19

20 3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse nye opgaver og ansvarsområder 3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse opgaver og ansvarsområder I uddannelsesbekendtgørelsens 14, 15 og 16 er præciseret en række opgaver og arbejdsområder for praktikstederne, for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne. I skemaet figur 7 er beskrevet opgaver og ansvarsområder i den rækkefølge, hvori de optræder i et praktikforløb, sådan at skemaet giver en systematisk oversigt over en praktikperiodes forløb og tilrettelæggelse: I første kolonne oplistes praktikkens indholdselementer i kronologisk rækkefølge i forhold til et praktikforløb. Anden kolonne indeholder tidspunktet for, hvornår de optræder. Tredje, fjerde og femte kolonne giver en oversigt over henholdsvis den studerendes, praktikstedets og uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvarsområder i relation til praktikkens indholdselementer. I skemaet på side er kun medtaget de indholdselementer, som er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen, bortset fra forbesøget, som er praksis og tradition på langt de fleste uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, og som derfor også er medtaget her. Skemaet på side findes i forbindelse med denne publikations onlineversion i en mere overskuelig form, som kan downloades og printes for eksempel i A3-format. 19

21 3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse nye opgaver og ansvarsområder 3.1 Oversigt over en praktikperiodes forløb og indholdselementer Figur 7 Indhold Tidspunkt Den Praktikstedet Uddannelsesstuderende institutionen Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner Før modtagelse af studerende Får udleveret et eksemplar i forbindelse med forbesøg 14 Udarbejder praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner for de enkelte praktikperioder 14 Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanerne kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Før og i begyndelsen af praktikperioden 15, stk. 2 Anvender praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan i forbindelse med udarbejdelsen af læringsmål Uddyber uddannelsesplanen for den studerende med henblik på endelig udarbejdelse af læringsmål Orienterer om, hvor den studerende kan finde praktikstedsbeskrivelserne (praktikstedsbase, intranet, links) Forbesøg Før praktikperiodens begyndelse Besøger praktikstedet med henblik på udveksling af gensidige aftaler og forventninger Modtager den studerende på et forbesøg. Præsenterer praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan Deltager ikke i besøget Praktikforberedelse Før praktikperiodens begyndelse 15 Udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument 16 Forbereder de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder studiemetoder, periodens mål, konkrete læringsmål og praktikdokument Praktikdokument Før praktikperiodens begyndelse 15 Udarbejder før hver praktikperiode et praktikdokument 16 Vejleder i udarbejdelse af praktikdokumentet Undervejs i praktikperiode 15, stk. 3 Dokumenterer arbejdet med læringsmålene i praktikdokumentet 15, stk. 3 Vedligeholder i samarbejde med den studerende praktikdokumentet Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet 14, stk. 3 Udtaler sig, med inddragelse af praktikdokumenter, om, hvordan de konkrete læringsmål i resten af perioden kan opfyldes Ved afslutningen af praktikperioden 22 Inddrager praktikdokumentet i forhold til den afsluttende indstilling 20

22 Efter praktikperioden 15, stk. 4 Anvender praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden 15, stk. 4 Anvender praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden Læringsmål Før praktikperioden 16 Modtager vejledning i opstilling af konkrete læringsmål 16 Vejleder i opstilling af konkrete læringsmål Ved praktikperiodens begyndelse 15, stik. 2 Udarbejder l æringsmål Vejleder i udarbejdelse af læringsmål Senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse 15, stk. 2 Godkender læringsmålene 15, stk. 2 Godkender læringsmålene Undervejs i praktikperioden Arbejder med læringsmålene Vejleder i arbejdet med læringsmålene Vejleder i arbejdet med læringsmålene Ved afslutningen af praktikperioden 22 Læringsmålene danner grundlag for den afsluttende indstilling 22 Læringsmålene danner grundlag for den endelige praktikbedømmelse Praktikvejledning Undervejs i praktikperioden 14, stk. 2 Modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden 14, stk. 2 Har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden Praktikudtalelse Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet 14, stk. 3 Afgiver udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden, i 2. og 3. praktikperiode ved et møde afholdt af praktikstedet. Udtalelsen afgives efter en drøftelse med uddannelsesinstitutionen Praktikbedømmelse Senest tre uger før afslutningen af praktikperioden 22 Afgiver en skriftlig begrundet indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes Ved praktikperiodens afslutning 22, stk. 2 Afholder samtale med den studerende og praktikstedet, hvis der indstilles til betænkeligt 22, stk. 3 Træffer afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt 21

23 22

24 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. 14) 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. 14) Praktikstedets uddannelsesmæssige opgave understreges med kravet om udarbejdelse af en praktikstedsbeskrivelse (bkg. 14). Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Den studerende skal udarbejde sine læringsmål for praktikperioden med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen (bkg. 15, stk. 2). Gennem praktikstedets beskrivelse af stedet både som pædagogisk tilbud og som uddannelsestilbud (praktiksted) kvalificeres det grundlag. Kravet er samtidig en markering af den forståelse, der ligger bag praktikken som læringsrum, nemlig at grundlaget for den studerendes læring er deltagelsen i den daglige pædagogiske praksis og refleksioner herover. Med praktikstedsbeskrivelsen synliggøres det grundlag. Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde: Beskrivelse af praktikstedet Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Specialiseringsmuligheder Relevant litteratur Organisering af praktikvejledningen Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen. For de fleste praktiksteder vil det ikke være nyt at skulle beskrive sig selv, hverken som pædagogisk tilbud eller som praktiksted. Det nye ligger nok så meget i, at det nu er fastsat som et krav i bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en praktikstedsbeskrivelse, og at uddannelsesplanen for de tre praktikperioder skal være i overensstemmelse med de centralt fastsatte mål og CKF er, som de er formuleret i bekendtgørelsen. Praktikstedets udarbejdelse af uddannelsesplaner skal tage udgangspunkt i praktikstedets pædagogiske formål, brugergruppe og arbejdsmetoder og skal udfolde og konkretisere de centrale kundskabs- og færdighedsområder og faglige kompetencemål i forhold hertil. Det kan opleves som en hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanerne som en slags tjekliste, der sikrer, at praktikstedet får det hele med. Praktikstedet skal dog undgå en meget mekanisk proces, hvor de enkelte CKF er og kompetencemål blot citeres eller udfyldes, uden at de for alvor bliver relateret til praktikstedets praksis og muligheder. Udfordringen for praktikstedet består derfor i at få gjort uddannelsesplanen til sin egen, sådan at de enkelte medarbejdere, herunder ikke mindst de, der fungerer som praktikvejledere, føler ejerskab til den. Det kan dels sikres ved at involvere både praktikvejledere og øvrige medarbejdere i udarbejdelsen, dels ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske opgave med de kompetencekrav, som løsningen af denne stiller. Igennem denne vekslen mellem praktikstedets pædagogiske praksis og uddannelsesbekendtgørelsens formelle krav kan udarbejdelsen af praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan blive en proces, der gradvis munder ud i konkrete uddannelsesplaner for de tre praktikperioder. Hermed bliver arbejdet en dynamisk proces, som løbende kan indfange de forandringer, der sker på praktikstedet og i den daglige praksis som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner er med andre ord dokumenter, som løbende må justeres og revideres. 23

25 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. 14) Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen er en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud og skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål og en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Ofte har kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner udarbejdet skabeloner til udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner. Nedenstående er en generel oversigt med eksempler på, hvad de enkelte punkter kan indeholde: Praktikstedets formål Lovgivning (Serviceloven, Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven) Kommunens eller regionens servicemål Virksomhedsplanen, herunder: Målsætninger Handleplaner Læreplaner Karakteristik af praktikstedets brugergruppe Beskrivelse af brugergruppen børn, unge, voksne og deres forældre/pårørende Beskrivelse af demografiske forhold: Praktikstedets geografiske placering og nærområde Befolkningsgrundlag og -sammensætning Bolig- og trafikforhold Karakteristik af praktikstedets arbejdsmetoder Praktikstedets pædagogiske praksis og de overvejelser og begrundelser, der ligger bag Praktikstedets struktur og organisering: Aldersopdeling, stueopdeling, afdelingsopdeling, funktionsopdeling mv. Åbnings- og lukketider, arbejdstider Praktikstedets ledelses- og personalestruktur (ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer mv.) Praktikstedets personalesamarbejde (mødestruktur, samarbejdsaftaler, sociale arrangementer, lokale forhold mv.) Samarbejde med andre faggrupper/professioner Herudover kan det være relevant at oplyse om: Hvilken stue/gruppe/afdeling den studerende tilknyttes Regler vedrørende indhentning af straffeattester og børneattester Regler om tavshedspligt, oplysningspligt og magtanvendelse Øvrige oplysninger af relevans for studerende i praktik. Beskrivelsen af praktikstedet som pædagogisk tilbud skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af sine læringsmål. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Uddannelsesplanerne for de enkelte praktikperioder skal udarbejdes inden for rammen af CKF erne og de faglige kompetencemål for perioden. Kompetencemålene fastlægger, hvordan den studerende skal opfylde sine mål, nemlig ved at indgå og deltage i, opsamle og reflektere, begrunde og forholde sig reflekterende mv. CKF erne er de aspekter og forhold i den pædagogiske praksis, som den studerende især skal have sin opmærksomhed rettet mod, mens kompetencemålene fastlægger, hvad den studerende skal have ud af det, og hvordan det skal gøres. Det er med andre ord gennem arbejdet med CKF erne, at den studerende bliver i stand til at nå kompetencemålene. Uddannelsesplanen er således en uddybning og konkretisering af, hvad der er det faglige indhold (CKF erne) i det daglige pædagogiske arbejde på netop dette praktiksted, og hvordan den studerende kan indgå og deltage i dette arbejde (de faglige kompetencemål). De centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF erne) Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er: Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige 24

26 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. 14) arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? I 1. praktikperiode er det den pædagogiske relation, der er i fokus. Praktikstedet skal udfolde og beskrive, på hvilken måde det pædagogiske arbejde med samspil og relationer folder sig ud på netop dette sted: Hvad kendetegner interaktionen og kommunikationen mellem brugere og pædagoger, og hvilke pædagogiske handleformer og metoder anvendes i arbejdet med relationer, samspil og konflikter? Beskrivelserne kan underbygges og illustreres med konkrete eksempler på samspilssituationer, kommunikationsprocesser, konflikthåndtering mv., som vil give den studerende konkrete billeder af praktikstedets pædagogiske arbejde og dermed et meget konkret grundlag at udarbejde sine læringsmål ud fra. Se eksempel 1 og 2. For 2. praktikperiode, hvor temaet er den pædagogiske institution, skal det fremgå af praktikstedsbeskrivelsen, hvad der kendetegner de institutionelle rammer for det daglige pædagogiske arbejde på praktikstedet. Det gælder de overordnende og formelle rammer i form af lovgrundlag, virksomhedsplan, økonomi og normering. Det gælder også de mere uformelle rammer og forhold, som har indflydelse på og betydning for det pædagogiske arbejde, nemlig praktikstedets organisation og ledelse, institutionskultur og samarbejde, arbejdsmiljø og trivsel. Er personalet for eksempel organiseret i team? Hvilken ledelsesform har man? Og hvordan er de fysiske rammer og stedets indretning? Arbejdes med åbent plan eller er huset stue- eller funktionsopdelt? Se eksempel 3 og 4. For en del praktiksteder er der det særlige, at der ikke i egentlig forstand er tale om en institution, men derimod om et pædagogisk tilbud, som gives/ydes i borgernes eget hjem. At forstå, på hvilken måde det forhold har betydning for definitionen af den pædagogiske opgave og for varetagelsen af det daglige pædagogiske arbejde, er et helt grundlæggende aspekt ved netop disse praktiksteder. I 3. praktikperiode er temaet den pædagogiske profession. Praktikstedets opgave er her blandt andet at indtænke den pædagogiske praksis i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Konkret kan det gøres ved at beskrive den historiske udvikling inden for netop dette felt. Da indholdselementerne for praktikperioden ifølge CKF erne vedrører mere overordnede og grundlæggende aspekter om den pædagogiske profession, kan uddannelsesplanen afspejle dette gennem uddybede redegørelser for praktikstedets pædagogiske overvejelser og begrundelser for det pædagogiske arbejde. Se eksempel 5 og 6. I 3. praktikperiode ligger desuden specialiseringen. For alle tre praktikperioder gælder det, at CKF - erne betegner en gradvis udvidelse af perspektivet og kompleksiteten. Men udgangspunktet for den studerendes læring gennem alle tre perioder er den daglige pædagogiske praksis og samspillet med praktikstedets brugere og personale, sådan som det er beskrevet i de generelle CKF er. De faglige kompetencemål Beskrivelserne af praktikstedets pædagogiske praksis og faglige indhold i relation til CKF erne giver grundlag for uddybningen af de faglige kompetencemål. Opgaven er her at beskrive og konkretisere, hvor den studerende kan indgå i arbejdet, hvilke pædagogiske processer og situationer, den studerende kan deltage i, hvordan den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis m.v. Lige så relevant kan det derfor være at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende ikke vil kunne indgå og deltage i. På nogle praktiksteder kan det eksempelvis godt lade sig gøre at inddrage den studerende aktivt i forældresamtaler, mens det andre steder vurderes som uhensigtsmæssigt på grund af særlige forhold eller omstændigheder. Eller det vil for eksempel kunne lade sig gøre for en studerende i 3. praktikperiode, mens en studerende i 1. praktikperiode ikke skønnes at have de nødvendige forudsætninger. Progressionen i de faglige kompetencemål kan på en sådan måde afspejle 25