Pro. Gidon Kremer spiller Alban Berg. Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Gidon Kremer. DR SymfoniOrkestret. Torsdag 20. januar kl. 19.

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 20. januar kl Gidon Kremer spiller Alban Berg DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Gidon Kremer Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 20. januar 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Gidon Kremer Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 21. januar kl. 16 (DR Klassisk) 22. januar kl. 9 (DR Klassisk) 22. januar kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Arvo Pärt (f. 1935) Fratres (1977) Varighed: ca. 9 Alban Berg ( ) Violinkoncert, "Til minde om en engel" (1935) I. Andante. Allegretto II. Allegro. Adagio Varighed: ca. 32' Pause: ca Sergej Prokofjev ( ) Skytisk suite, op. 20 (1915) I. Tilbedelse af Veles og Ala II. Den fjendtlige gud og de onde ånders dans III. Nat IV. Lollys ærefulde bortgang og solprocessionen Varighed: ca. 20 Carl Nielsen ( ) Aladdin-suite ( ) I. Orientalsk festmarch II. Aladdins drøm. Morgentågernes dans III. Hindu-dans IV. Kineser-dans V. En skøn plads i Ispahan VI. Fangernes dans VII. Negerdans Varighed: ca. 23 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Producent: Meta Alm Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Det lyder måske mærkeligt, men man kan godt være komponist og samtidig synes, at der ikke findes noget bedre end stilhed. Sådan er det for Arvo Pärt. Han stræber efter at skrive musik, der kan leve op til stilhedens perfektion. Arvo Pärt: Fratres Af Jens Cornelius Arvo Pärts popularitet er blevet betragtet som et vendepunkt i vor tids musik. Han har vakt en bred interesse for moderne musik og har samtidig vist, at det stadig er muligt at komponere religiøse værker. Arvo Pärt er født i Estland og voksede op i den tid, hvor de baltiske lande var annekteret af Sovjetunionen. I løbet af 1960 erne skrev han det ene oprørske værk efter det andet, og da han senere også sprang ud som troende kristen, nedlagde myndighederne ligefrem opførelsesforbud mod hans musik. Det fik Pärt til at gå i indre eksil og uddanne sig helt forfra. Med middelalderens komponister som forbilleder begyndte han at skrive musik med de mindste midler og efter de strammeste regler. I 1978 slog Pärt sig ned i Berlin, og få år senere blev hans fantastisk smukke og stærke musik opdaget af et bredt publikum. Siden har han været verdens nok mest populære nulevende komponist. Også i Danmark har han et meget stort publikum, som i 2008 fik chancen for at tiljuble den sky Arvo Pärt, da han fik overrakt Léonie Sonnings Musikpris i Radiohusets Koncertsal. Fratres (latin: Brødre) er et af Pärts mest berømte og karakteristiske værker. Under den statiske overflade åbner der sig en verden af skjulte dybder og en magisk fornemmelse af noget evigt. Alban Berg: Violinkoncert Alban Bergs tolvtonemusik er generelt mere berygtet end elsket, men hans Violinkoncert er simpelthen gribende smuk. Det er et af 1900-tallets hovedværker, der med sin længselsfuldhed når langt ind i lytterens hjertekule. Berg var i færd med at komponere sin store opera Lulu, da han modtog en bestilling på en ny violinkoncert. Kort efter fik han budskabet om den 18-årige Manon Gropius død. Manons forældre, Alma Mahler og arkitekten Walter Gropius, hørte til Wiens kulturelite, og Berg havde et faderligt forhold til den unge

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 pige. Rystet over hendes død skrev han violinkoncerten og gav den dedikationen Til minde om en engel. Bergs Violinkoncert var en succes lige fra uropførelsen i Alban Berg fik den aldrig at høre, for han døde året før, bare otte måneder efter Manon Gropius. Intet tyder på, at Berg også beskrev sit eget livs ende i musikken. Som musikalsk testamente er hans Violinkoncert universel. Violinkoncerten er i to satser, der hver er underdelt i to kontrasterende dele. 1. sats begynder blidt som en kærlig beskrivelse af et karismatisk og blomstrende væsen, og også den anden halvdel af satsen hentyder til livet. Alban Berg citerer en østrigsk folkemelodi, og i en passage danser musikken ligefrem vals. 2. sats er meget voldsommere, og fortvivlelserne hober sig op. Efter et dramatisk klimaks kommer trøsten som sendt fra oven: Stille hører man J.S. Bachs salme Es ist genug snige sig ind i musikken. Salmen begynder i soloviolinen og fortsætter som en dialog med klarinetterne. Berg har ligefrem skrevet teksten ind i partituret: Det er nok. Forløs mig, Herre, hvis du vil. Jeg farer med fred til Himlens hus, og min jammer bliver på jorden. Det er nok. Med disse skjulte trøsterord falder violinkoncerten til ro. Tolvtoneteknikken var blevet opfundet af Bergs lærer Arnold Schönberg og de første tolvtoneværker var meget dogmatiske. I sin Violinkoncert er Alban Berg nået til en meget fri anvendelse. Hans avancerede musik kan endda rumme den samme udsættelse af salmemelodien, som Bach havde lavet 200 år tidligere. Grunden til at mødet kan lade sig gøre er, at salmens fire første (og meget særprægede toner) er de samme som de sidste fire toner i den tolvtonerække, Berg har lagt til grund for hele værket. Berg har med andre ord "fundet" Bachs symbolske salme i sin egen musik. Carl Nielsen: Aladdin-suite Carl Nielsens musik til Oehlenschlægers skuespil Aladdin blev skrevet til en opførelse på Det Kgl. Teater i Det var en prestigeforestilling, der kostede enorme summer. Men problemer var der næste lige så mange af, og Carl Nielsen følte sin musik så dårligt behandlet, at han inden premieren forlangte sit navn strøget af plakaten. Til gengæld dirigerede han ofte uddrag af musikken ved koncerter. Den kendte Aladdin-suite blev dog først sammensat af hans forlægger i 1940, ni år efter Carl Nielsens død. Musikken til Aladdin er fuld af eksotiske effekter, men først og fremmest præget af Carl Nielsens personlige stil. Man hører hans humor, hans melodiske fantasi og hans ukonventionelle sans for det groteske.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Da Carl Nielsen i 1931 lå for døden efter et hjerteanfald, hørte han som det sidste musik i sit liv Aladdin-musikken i radioen. Fra sit sygeleje lyttede han til en radiokoncert spillet af DR SymfoniOrkestret, som han selv skulle have dirigeret. Suiten begynder med den pompøse Orientalsk festmarch og den graciøse Aladdins drøm, mens morgentågen danser. Resten af suiten består af karakterdanse ligesom i Tjajkovskijs suite fra balletten Nøddeknækkeren. Forskellige folkegrupper træder frem, først hinduer med musik i en mærkelig skala, og så kinesere i en komisk, trippende dans. De to sidste danse er den ret ubehagelige Fangernes dans og den vilde Negerdans, en titel, der er politisk ukorrekt i dag, men som var helt gangbar for 100 år siden. Sergej Prokofjev: Skytisk suite Der kom en ny form for vildskab ind i den klassiske musik omkring 1. verdenskrig. Et af bidragene var Prokofjevs orkesterværk Skytisk suite. Suiten blev uropført i Skt. Petersborg i Musikken blev en stor skandale, og det var netop, hvad Prokofjev havde tænkt sig. Hans lærer, den konservative komponist Glazunov, udvandrede fra salen, og paukespilleren i orkestret overrakte efter koncerten Prokofjev sit gennemhullede paukeskind, som var blevet tæsket i stykker af den vilde musik. Orkesterbesætningen i Skytisk suite er gigantisk. Prokofjev kræver bl.a. otte horn, fem trompeter, to harper og et klaver i orkestret. Faktisk måtte den oprindelige uropførelse i Skt. Petersborg udskydes, fordi det under 1. verdenskrig ikke var muligt at skaffe musikere nok til koncerten. Prokofjev kastede sig over værket på opfordring fra impresarioen Sergej Djagilev, der havde et balletkompagni i Paris. I 1913 havde Djagilev skabt sensation med Stravinskijs ballet Le sacre du printemps, og året efter ville han gentage succesen. Det blev til Prokofjevs skytiske ballet Ala og Lolly. Desværre blev opsætningen droppet, så Prokofjev skrev balletten om til den firesatsede Skytisk suite. Ligesom Le sacre du printemps er Skytisk suite en række billeder fra Ruslands hedenske oldtid. Men der er klare forskelle på værkerne, og faktisk var Prokofjev og Stravinskij ikke spor begejstrede for hinandens musik. Bag ved alle kraftudfoldelserne er Skytisk suite temmelig klar i mælet og ret kortfattet. Prokofjev ville væk fra tidens overforfinede kunst, og de mange kræfter bliver bevidst brugt til en enkel og firskåren musik. I 1. sats tilbeder skyterne solguden Veles og hans datter Ala. Deres fjender møder man i 2. sats, hvor mørkets herre, Choubog, sammen med sine syv uhyrer prøver at danse solen væk. 3. sats udvikler sig heftigt, da Choubog forsøger at voldtage Ala. I sidste sats forsøger krigeren Lolly at finde vej til Ala.

6 Dirigent og solist Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Kristjan Järvi Dirigenten Kristian Järvi kommer fra en enestående musikerfamilie. Hans far er den verdensberømte dirigent Neeme Järvi, og hans bror Paavo er chefdirigent for både Orchestre de Paris, Deutsche Kammerphilharmonie og Frankfurt Radiosymfoniorkester. Selv er Kristjan Järvi kunstnerisk leder af Basel Kammerorkester og en efterspurgt gæstedirigent i Nordamerika, Asien, Australien og Europa. Kristjan Järvi er en af DR SymfoniOrkestrets nye venner. Han dirigerede orkestret første gang sidste år ved en mindeværdig koncert med vild sydamerikansk musik. Til næste sæson er der planlagt to koncerter med Kristjan Järvi. Järvi-slægten kommer fra Estland, men emigrerede i 1980 til USA, hvor Kristjan Järvi er opvokset. Han er uddannet som både dirigent og pianist. Indtil 2009 var han chefdirigent for Tonkünstler Orkestret i Wien, og han dirigerer også Det baltiske Ungdomsorkester, som han selv har stiftet. Desuden er han fast gæstedirigent for London Symfonikerne, med hvem han i sidste sæson turnerede Europa og det fjerne Østen rundt. Men ikke mindst leder Kristjan Järvi det grænseoverskridende orkester Absolute Ensemble, som han grundlagde i New York i Med hans egne ord er det et altædende orkester, der spiller musik af enhver art og på enhver måde. Musikerne improviserer, bearbejder musikken eller komponerer den ligefrem selv. Kristjan Järvi har siden sin debut i 1990 erne uropført over 100 nye værker. På cd har han også især indspillet musik fra det 20. århundrede. Han skrev sidste år eksklusiv kontrakt med Sony, og som den første cd udgav han i efteråret en indspilning med værker af Arvo Pärt, som Kristjan Järvi har kendt personligt siden sin barndom i Estland.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Gidon Kremer Den lettiske violinist Gidon Kremer er ubetinget en af verdens største musikere. Som violinvirtuos og banebrydende forkæmper for ny og undertrykt musik har han præget det klassiske musikliv i over 35 år. Kremer er født i Riga i en violinistfamilie. Som 18-årig blev han optaget på konservatoriet i Moskva som elev af David Oistrakh, en af det 20. århundredes største violinister. Allerede efter få års studier vandt Kremer flere af de internationale violinkonkurrencer, bl.a. Dronning Elisabeth Konkurrencen i Bruxelles og Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva. Kremers spil fik den legendariske dirigent Herbert von Karajan til at kalde ham verdens største violinist. For sine musikalske pionergerninger har Kremer modtaget utallige hædersbevisninger, bl.a. Léonie Sonnings Musikpris i Mere betydelige er dog nok de mange værker, der er skrevet specielt til Gidon Kremer. Nogle af dem, fx Sofia Gubajdulinas violinkoncert Offertorium, er blevet vor tids klassikere. Fra midten af 1970 erne optrådte Kremer regelmæssigt i Vesten og indspillede de første af sine over 100 plader. I 1980 hoppede han af, og året efter grundlagde han sin egen festival i den østrigske by Lockenhaus. Festivalen, der i dag kaldes Kremerata Musica, samler nogle af verdens bedste kammermusikere i et eventyrlystent repertoire. Gidon Kremer har brugt sin berømmelse til at udbrede musik af komponister, der fortjener et større publikum. Det var ikke mindst på grund af hans pladeindspilning fra 1984 med værkerne Fratres og Tabula rasa, at Arvo Pärt blev verdensberømt. Kampen for vor tids musik fører Kremer i høj grad også med sit kammerorkester Kremerata Baltica. Han dannede det i 1996 af unge musikere fra de baltiske lande, og siden har han brugt det meste af sin tid sammen med dette helt specielle orkester.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.