Pligt og ret Ret og pligt

Transkript

1 Pligt og ret Ret og pligt

2 Med tak tilegnet Birgit

3 Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 477 Sats og tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats Aps Omslagsillustration: Hyldestfane til de tre socialistledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Koblingen af pligter og rettigheder har været et tilbagevendende tema i socialpolitikken siden 1870 erne. Gengivet efter Henning Grelle: Under de røde faner. En historie om arbejderbevægelsen. Illustrationerne gengives med tilladelse fra Copy-Dan/Billedkunst.dk ISBN: Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

5 Indholdsfortegnelse Forord Et tilbageblik Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Tre kronikker Den sårbare velfærd Velfærdskrisen Hvad er min ret? Hvad er min pligt? Karen Jespersen og jeg Hvor vil jeg hen med det? Kapitel 1 En medievandring med ideologiske over- og undertoner Regeringsgrundlag og Fair Løsning Özlem, Joachim og Carina De første reaktioner Vurderinger af Özlem-Joachim debatten Karen Hækkerups bidrag til diskussionen En røst fra overførselsindkomstmodtagerne Modtagelsen i medierne Mette Frederiksen gør sin entre Karen Hækkerup igen Danmark herfra til Skattereform Mette Frederiksen om velfærdsstat vs. velfærdssamfund Nok en dans om universalismen Socialdemokraterne er bedst for Danmark reformerne Ret og pligt Kapitel 2 En normativ teori om velfærdsstaten

6 pligt og ret ret og pligt 6 Den omstridte velfærdsstat Den klassiske danske velfærdsstat Intention og interesse Det karakteristiske for den danske velfærdsstat »Noget-for-noget«eller»noget-for-ingenting«. Mauss og Simmel vs. Gouldner Velfærdsstatens normative grundlag Det normative grundlag udmøntet i den danske velfærdsstat Socialdemokraterne og velfærdsstaten Kapitel 3 Ret-og-pligt, pligt-og-ret Det nye mantra og den socialdemokratiske idéarv Blå Bjarne provokeres Blå Bjarne er ikke en ny opfindelse Pligt og ret Debatten ruller Et værdigrundlag bliver udfordret Et hurtigt blik på»infomedia« Gør din pligt og kræv din ret Den 1. Internationale Den danske Internationale Arbejder Association Kjøbenhavns Arbejderforening De frie fagforeninger Socialdemokratisk Samfund Sammenfatning Hvorfor så ret og pligt? Kapitel 4 Ret-og-pligt, pligt-og-ret forud for velfærdsstaten Værdighedsbestemmelser Partiernes socialpolitiske positioner frem mod socialreformen. Det fælles Højre Venstre Socialdemokratiet Det radikale Venstre Almisse eller rettigheder Fremtidens forsørgelsesvæsen Steinckes socialreform

7 indholdsfortegnelse Ungeindsats i 30 erne Nye toner om pligt og ret Kapitel 5 Ret-og-pligt, pligt-og-ret i velfærdsstaten Værdighedsbestemmelserne i pensionslovene ophæves Forsorgsloven af Staten overtager den marginale risiko i arbejdsløshedsforsikringen 127 Sygeforsikringen nedlægges Sammenfatning Kapitel 6 Ret-og-pligt, pligt-og-ret under legitimitetskrisen Velfærdsstat i tidehverv Bistandsloven Synet på dem, der havde det svært Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Udviklingens fjerde fase aktiveringslinjen vinder frem En forpostfægtning Den socialdemokratiske 1989-position Ungdomsydelsen Fortsat aktivering Kapitel 7 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Nyrup-regeringerne Socialdemokratisk idéarv igen, igen Regeringsgrundlag Socialdemokratisk aktivering Lov om kommunal aktivering Rummeligt arbejdsmarked Ungeordningen fra Lov om aktiv socialpolitik Incitamentstanken foregribes i nogen grad Fra samfundsansvar til personligt ansvar Aktiveringslinjen arbejdsetikkens udvikling og dominans Ændret tankesæt i Socialdemokratiet En ronkedor har ordet

8 pligt og ret ret og pligt Kapitel 8 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Fogh-regeringerne Regeringsgrundlag Fra opkvalificering til incitamenter og nedskæring Starthjælp og introduktionsydelse Flere incitamenter nedsat kontanthjælp og sanktioner Kontanthjælpsloft, udvidet anvendelse af ungesatsen, ægtefælletillæg Sanktionslinjen udvides i Socialdemokraternes og de radikales kursskifte Strammere sanktionskrav Thorning-Schmidt-regeringen gør op med VKO Kontanthjælpsreformen Venstres beskæftigelsesoplæg Kapitel 9 Velfærdsstatens iboende spændinger. 13 dilemmaer Velfærdsstatens 1. dilemma dens grundproblem Velfærdsstatens værensorden vs. den privatøkonomiske rationalitet 175 Velfærdsstatens 2. dilemma. Tilskyndelse til arbejde Velfærdsstatens 3. dilemma. Rollebyttets vanskelighed Velfærdsstatens 4. dilemma. Gruppestørrelsen Velfærdsstatens 5. dilemma. Ansvarsforflygtigelsen Velfærdsstatens 6. dilemma. De aktive vs. de passive Velfærdsstatens 7. dilemma. Hvem deler jeg væren med? Velfærdsstatens 8. dilemma. Universalisme vs. målretning Velfærdsstatens 9. dilemma. Solidaritetens retning Velfærdsstatens 10. dilemma. Statens rolle Velfærdsstatens 11. dilemma. Paternalismen og bureaukratiet Velfærdsstatens 12. dilemma. Exit vs. Voice Velfærdsstatens 13. dilemma. Ansvarlighed eller umyndiggørelse 188 En heroisk slutbemærkning. Velfærdsstatens selvdestruktion Kapitel 10 Socialdemokratiets programmatiske holdninger Kort om 1961-programmet Programmerne efter Teser og valg Pligt kommer før ret

9 indholdsfortegnelse Helle Thorning gør sin entre på scenen Fair XXX Regeringsgrundlag En regering på øretævernes holdeplads Kapitel 11 Socialdemokratiets holdning til staten Socialistiske Blade Socialdemokratiets programmatiske position Socialismen i Danmark Socialismen Mundbergs to pjecer Emil Wiinblads kommentarer til 1888-programmet Socialdemokratiets integration i det politiske system Kapitel 12 Dansen om den universelle velfærdsstat Det socialdemokratiske perspektiv Magtressourceteorien på ultrakort form Alliancen med middelklassen»bestikkelsesteorien« Indsats- og risikofordeling Min normative teori Serviceområdet De kontante ydelser Kapitel 13 En rejse gennem 200 års syn på de nødlidende tallets tre perspektiver Det fordærvede menneske Uforskyldt nød Værdigt og ikke-værdigt trængende Filantroperne, Munck og Holck Fattigkommissionen af Positionerne mod århundredets slutning Uddifferentiering og ambivalens Steincke og»undermålerne« Efterkrigstid Bruddet med fortiden Vinden vender legitimitetskrisen ernes syn

10 pligt og ret ret og pligt Græsrødderne redder de nødlidende Fra samfundsansvar til personligt ansvar Incitamentstænkning Opgør med krævementaliteten Kapitel 14 Fra velfærds- til valgstat? Lidt om frit valg i Danmark Er den klassiske velfærdsstat under erosion? Kritiske øjeblikke Legitimitetskrise Paradigmet udfordres Socialdemokraternes første reaktion Moderniseringsprogrammet SAMAK-rapporten Fortsat borgerlig modernisering i Danmark De socialdemokratisk ledede regeringer Regeringsgrundlag Status Uro i Socialdemokratiet kongressen Regeringens reaktion Modernisering under borgerlige regeringer Regeringsgrundlag Virkeliggørelsen Påvirkning af værdierne Kapitel 15 Hvad har vi så lært af det? Normskred Solidaritetsbegrebet Aktivering Incitamentstænkning »Pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi? Værdigt og ikke-værdigt trængende Socialdemokratiets holdning til staten Socialdemokratiet og universalismen Personligt og kollektivt ansvar Frit valg Velfærdsstatens selvdestruktion?

11 indholdsfortegnelse Appendiks Fragmenter af en forklaring Idéen om idéer Lidt mere om idéer som begreb »Framing« Modhistorien til velfærdsstaten En kort teorihistorie Virkningen i Danmark Public Choice og New Public Management Illustrationer

12

13 Forord For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse af, hvordan danskerne så på velfærdssamfundet pct. så det først og fremmest som et fællesskab, man var moralsk forpligtet til at bidrage til. Så betød det mindre, om der var ligevægt mellem ydelse og nydelse. Der var altså, må man tro, opbakning til velfærdsstatens normative grundlag, som det udfoldes i kapitel 2; men når der blev stillet andre spørgsmål, fornemmes det, at det første svar de 79 pct. måske snarere spejlede, hvordan respondenterne mente, det burde være. Der var nemlig samtidig et flertal (51 pct.), som anså det for vigtigt, at det, man bidrog med, og det, man fik, balancerede over et livsløb. Ikke mindre end 72 pct. svarede, at alt for mange og det var selvfølgelig de andre kun tænkte på, hvad de kunne rage til sig, og ikke på, hvad de kunne yde. Svarene spejler velfærdsstatens iboende dilemmaer, jf. kapitel 9. Den enkelte pendulerer mellem forskellige opfattelser, så vedkommende på en og samme tid gør brug af forskellige og indbyrdes modstridende virkelighedsforståelser. For nylig viste en lignende»undersøgelse«den slags skal læses ikke med et gran, men med en stor håndfuld salt at 57 pct. af danskerne mente at have pligt til at påtage sig et hvilket som helst job, de fik tilbudt, hvis de ikke havde andet på hånden. Kun 27 pct. så det som en betingelse, at jobbet modsvarede deres uddannelse, bopæl og karrieremønster. 2 Et klart flertal fandt, at det var en pligt ikke at medvirke til sort arbejde. Samtidig mente 65 pct. af de adspurgte, at de var berettiget til at skaffe sig alle økonomiske fordele inden for lovens rammer. 3 Igen ser man virkelighedsforståelsens balkanisering; men samtidig synes der at være noget om snakken. 1 Epinion A/S for Information, den 24. november »Pligten vender tilbage«2013, Kristeligt Dagblad, den 19. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 3»Vi tager, hvad vi kan få fra samfundets kasse«2013, Kristeligt Dagblad den 29. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 13

14 pligt og ret ret og pligt Figur 1. Jeg vil hellere klare mig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om jeg har ret til den meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum En ny»undersøgelse«mere end antyder, at rettighedstænkningen har været under udvikling, jf. figurerne 1 og 2. 4 Mens 57 pct. af dem, man havde spurgt, i 1995 foretrak at kunne klare sig selv uden offentlig bistand, var andelen i 2013 reduceret til 27 pct. Det kan man selvsagt tolke på mange måder, men under alle omstændigheder antyder det en udvikling af en kultur, hvor»rettigheder«tages som selvindlysende. Tilsvarende var det i 1995 sådan, at 62 pct. af de adspurgte mente, at det var vigtigt med tilskyndelser til at klare sig selv, mens det i 2013 kun var 23 pct., der delte denne opfattelse. Det synes, som om vi står i et dilemma mellem hyldesten til velfærdsstaten som normativt projekt og den almenmenneskelige tilbøjelighed til at bjerge sig en plads i solen. Derfor er»pligt-og-ret«-tankegangen kommet til at spille en større og større rolle blandt politikerne og dermed i den politiske beslutningsproces. Hvis vi nemlig opførte os, som velfærdsstaten forudsætter, var»pligt-og-ret«-parolen uden mening. Da jeg besluttede at skrive et lidet skrift som grundlag for diskussion på et seminar i anledning af mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, valgte jeg temaet om»pligt-og-ret«både som en forståelig nødvendighed og som et brud med den klassiske velfærdsstats værdimæssige 4 Momentum 12, 20. august

15 forord Figur 2. Det offentlige skal kun sikre den enkelte gennem et begrænset antal ydelser og tilskynde folk at klare sig selv meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum grundlag. Samtidig kigger jeg lidt på tanken om frit valg også som et brud med knæsatte principper. Når bogen har fået undertitlen»refleksioner over den socialdemokratiske idéarv«skyldes det dels, at Socialdemokratiet har været den bærende kraft bag velfærdsstatens etablering og udvikling, dels at partiet aktuelt søger at begrunde de stedfindende ændringer i sine oprindelige idéer. Det er tvivlsom tale i strid med intellektuel ædruelighed. Derfor disse jubilæumsrefleksioner, der åbent taler om velfærdsstatens selvdestruktive kræfter. Nok tegner de følgende sider et stykke historie, men det er en historisk fremstilling med afsæt i nutiden. Formålet er at vise, at en god del af den argumentation, som knytter sig til»ret-og-pligt«-parolen og til statsopfattelsen, ikke har den baggrund, socialdemokratiske politikere hævder. Sigtet er derfor mere at forstå nutiden end at forstå fortiden eller at bruge en forståelse af fortiden til at forstå, hvad der rører sig i nutiden: en»history of the present«, som det er blevet kaldt. Det er derimod ikke mit anliggende at drøfte aktiveringspolitikkens og dens enkelte elementers effekter. Det er idéerne, der i fokus. Den opmærksomme læser vil se, at der mellem kapitlerne er enkelte gentagelser. Fx indeholder kapitel 13 s sidste del en række observationer, som også er behandlet i tidligere kapitler. Det er helt bevidst, dels fordi jeg har ønsket, at de enkelte kapitler skal kunne læses selvstændigt, dels, fordi bogen både har en række kronologisk sammenhængende kapitler 15

16 pligt og ret ret og pligt (3-8), og fordi andre kapitler (9-15) har en mere enkeltstående, tematisk karakter. Bogen springer i en del passager ud af det store arbejde, jeg sammen med kolleger har gennemført over de senere år: Udarbejdelsen af Dansk Velfærdshistorie, hvis sjette og sidste bind udkommer den 5. august 2014 min 70-års fødselsdag. Der er derfor grund til at takke kollegerne for et strålende samarbejde, og der er i særdeleshed grund til at takke Carlsbergfondet, hvis grandiose bevilling har gjort projektet muligt. Denne bog er, kan man sige, en høvlspån af en større bjælke. Ikke mindst en tak til min nærmeste kollega og gennem de sidste små ti år uundværlige legekammerat, professor ph.d. Klaus Petersen. Samtidig en varm tak til Syddansk Universitetsforlag, hvor Martin Westergaard og Donald G. Jensen gennem årene har været fantastiske samarbejdspartnere. Når jeg betænker arbejdet med velfærdshistorien, arbejdet med ATP s historie, der udkommer den 1. april 2014, denne lille bog og mange tidsskriftsartikler, kan jeg godt se, at jeg ikke på så kort tid har kunnet skrive så meget uden at forsømme noget. Jeg har næppe i forhold til min kone levet hverken efter de velfærdsstatslige normer eller efter»noget-fornoget«-parolen. Det kan jeg heller ikke love at gøre i de kommende år. Der er mange projektidéer, der endnu spøger. Derfor kan jeg alene ved at dedikere bogen til hende sige tak for overbærenhed. Center for Velfærdsstatsforskning Syddansk Universitet september 2013 Jørn Henrik Petersen 16

17 Et tilbageblik Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Prædikerens Bog Når jeg i fuld vigør under udarbejdelsen af det sidste bind af Dansk Velfærdshistorie med udgivelsen af disse sider og afholdelse af et seminar celebrerer mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, sker det med et samtidigt blik på nutid og fortid. Det fremkalder erindringen om den intense debat, som direkte og indirekte blev fremkaldt af min lille bog Vandringer i velfærdsstaten, der udkom i Den handlede om velfærdsstatens legitimitet eller måske snarere om legitimitetens fravær. Den kunne være skrevet i dag. Den vil næppe blandt de kolleger, der mener at have en præcis viden om, hvad god videnskab er, påkalde sig større opmærksomhed. Næppe heller vil de kaste sig over de kronikker, jeg også skrev i Det er så deres problem. Jeg hører til den uddøende generation, der tillader sig at mene, at en samfundsvidenskab, som er løsrevet fra samfundet, er en kunstlære uden varig betydning. Det er da helt i orden med mig at fokusere på publicering af høj abstraktionsværdi i»internationalt anerkendte tidsskrifter», men det gælder om dem de»anerkendte artikler«som det gælder om Anders And. Der er ikke noget galt i at skrive og læse Anders And, men Anders And alene gør det ikke. Virkningshistorisk har, vil jeg påstå, Vandringer i velfærdsstaten og dens senere ledsageudgivelse Moralske epistler 2 sammen med mine mange kronikker og kommentarer haft en større effekt end mange af mine skriverier i»de anerkendte«. Det samtidige og det historiske blik kunne rette sig mod flere fænomener, og om de fleste gælder det, at de ikke spejler noget nyt under solen. Jeg 1 Jørn Henrik Petersen 1996, Vandringer i velfærdsstaten: 11 bidrag om velfærdsstatens legitimitet, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 2 Jørn Henrik Petersen 1999, Moralske Epistler, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 17

18 pligt og ret ret og pligt I 1996 udgav jeg Vandringer i velfærdsstaten. Mange så den som en»mørkemands«udgydelser, men i dag genfindes mange af bogens pointer i den socialdemokratiske retorik. har på menukortet valgt at kaste mig ud i en refleksion eller to over den nyeste tids socialpolitiske mantra:»pligt-og-ret«. Gerne vil koret af dem, der kvæder denne vise, se den som central bestanddel af den socialdemokratiske idéarv, idet de samtidig foregiver at præsentere noget nyt. Først henviser de til de røde faner, hvilket, jf. kapitel 3, alene dokumenterer manglende historisk indsigt. Så peger de på Stauning-tiden, og det er, som vi skal se i kapitel 4, i bedste fald en sandhed med megen modifikation. Sådanne påstande virker lettere provokerende på den, der gerne har ageret som kritiker og derfor høstet megen høvl; men hvis der ikke er hofnarre, der tilfører debatten en smule salt ved at agere Rasmus Modsat, ja, så løber vi bare i halen på en tidsånd, hvis rødder de færreste kender. For mig har det altid været vigtigt, at jeg som professor ikke kun skulle skrive tykke afhandlinger og lærde artikler. Det har været mig mindst lige så vigtigt at pirre mine medborgeres moralske samvittighed og at blive taget alvorligt også af samfundets beslutningstagere. Om det er lykkedes, må andre vurdere. Som det vil fremgå af bogens medievandring gennem årene , spillede tanken om»pligt-og-ret«, overvejelserne over synet på staten og tvivlen om universalismens velsignelser en stor rolle. Netop det giver mindelser om året De spørgsmål i de aktuelle diskussioner, jeg vil kigge på, berører følgende temaer: 18

19 et tilbageblik Det normskred, der synes at være sket, og som efter lange tilløb har motiveret politikernes stærke understregning af»pligt-og-ret«-metaforen; Indholdet af solidaritetsbegrebet. Retter solidariteten i dagens Danmark sig primært mod dem, som har det svært, eller er vi blevet mere optaget af at sikre solidaritet mellem dem og med dem, der sidder på den grønne gren? Hvilken rolle har incitamentstænkningen spillet, og hvad er det for en opfattelse af mennesket, denne tænkning afspejler? Er»pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi/kernepolitik? Er vi ved at genoptage det 19. århundredes skel mellem værdigt og ikkeværdigt trængende? Er det rigtigt, at Socialdemokratiet har været/er et parti med en kritisk holdning til staten? Hvad er universalisme, og hvad har været Socialdemokratiets syn på universalismen? Hvad er forholdet mellem universalisme og målretning af ydelserne? Hvad er forholdet mellem personligt og kollektivt ansvar? Hvilket menneskesyn ligger bag de skiftende positioner? Hvorfor har idéen om frit valg i den grad vundet indpas, og hvordan forholder den sig til tankerne bag den klassiske velfærdsstat? I dette tilbageblik ser jeg lidt på diskussionen i 1996 og mine daværende ræsonnementer over den velfærdsstatslige problematik. Det følges i kapitel 1 af en medievandring, der afdækker Socialdemokratiets heroiske bestræbelser på efter regeringsdannelsen i 2011 at give regeringens politik et lag socialdemokratisk, ideologisk fernis. Kapitel 2 udvikler elementer af en normativ teori om velfærdsstaten. Hvad er det, der skal til, hvis vi skal tale om en velfærdsstat? Vel vidende, at enhver samfundsform altid er under ændring, er mit postulat, at den klassiske velfærdsstat bygger på principper, der kan anvendes i en lakmusprøve på, om man med rimelighed fortsat kan betegne samfundet som en velfærdsstat. Kapitel 2 beskriver m.a.o. min målestok. Den betyder, at det for mig er tom snak, når grundlæggende ændringer hævdes at føre frem mod»den moderne velfærdsstat«. At betegne noget som»moderne«er i sig selv en floskel, der kan betyde hvad som helst. Kapitlerne 3-8 fremstiller hovedtræk af diskussionerne om»pligt-ogret«fra den tid, da»gør din pligt og kræv din ret«blev det mantra, der stod at læse på de røde faner, og frem til i dag. Kapitel 3 afhandler betyd- 19

20 pligt og ret ret og pligt ningen forud for de første sociale love og dokumenterer, at datidens brug af begreberne pligt og ret var grundlæggende forskellig fra den aktuelle brug. I det efterfølgende kapitel 4 behandles den fase, der i lange stræk blev ledet af Th. Stauning. Kapitlet viser, at den gensidige forsørgelsespligt var fælles gods for de politiske anskuelser, mens pligten som pligt i aktuel betydning primært var et anliggende for de borgerlige partier. For Socialdemokratiet var det rettigheder, der stod i centrum, også selv om partiet bakkede op om»værdighedsbestemmelser«,»retsvirkninger«m.v. som grundlag for en»sædelig adfærd«. Derefter ser vi i kapitel 5 på, hvordan man i 1960 erne udviklede, hvad jeg kalder den»klassiske velfærdsstat«, og afskaffede de»pligtelementer«, der spillede en vis rolle i den forudgående fase. Fokus i kapitel 6 er rettet mod velfærdsstatens legitimitetskrise, der udspillede sig fra 1973 til I denne periodes slutning virkede den daværende socialminister Aase Olesen for»noget-for-noget«-tanken. Det var i særdeleshed hende, der satte aktiveringsidéerne i søen. Aase Olesens idéer slog for alvor igennem under Nyrup Rasmussens regeringer i 90 erne. Ikke mindst loven om kommunal aktivering (1993) og lov om aktiv socialpolitik (1997) spejler et brud med fortidens socialdemokratiske tænkning. Det ser vi på i kapitel 7 og delvis i dette tilbageblik, jf. nedenfor. Også i 90 erne forsøgte socialdemokraterne sig med en kontinuitetsstrategi, jf. appendiks, der skulle vise, at»pligt-og-ret«-metaforen var partiets arvegods som nævnt en tvivlsom påstand. I det omfang, dagens socialdemokrater hævder at bære på en arv, er det en arv, de først lagde grunden til i 1990 erne. Det gør kontinuitetsstrategien en smule tvivlsom. Endelig behandler kapitel 8 begivenhedsforløbet under Fogh Rasmussens regeringer i 00 erne. De var præget af en incitamentstænkning, der ville noget. Socialdemokraterne fulgte med i årtiets første halvdel, indtil partiet distancerede sig. Hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidt kom til, fremgår af kapitel 1 s medievandring og de afsluttende bemærkninger i kapitel 8. Den bevægelse væk fra ideen om»noget-for-ingenting«, der prægede den klassiske velfærdsstat, og hen imod tanken om»noget-fornoget«/»pligt-og-ret«, søger kapitel 9 at forklare ved velfærdsstatens indbyggede dilemmaer, ja endog ved en tanke om, at velfærdsstaten har iboende selvdestruktive elementer. Hovedpointen er spændingen mellem de krav, som må stilles til dem, der vil leve i en»noget-for-ingenting«- velfærdsstat, og de øjensynlig stærke tendenser til i stedet at agere som»økonomisk menneske«, der vedvarende søger at bjerge sig sin plads i solen. Det er det, som undertiden kaldes»krævementalitet«. 20

21 et tilbageblik Denne diagnose følges i kapitel 10 af en fremstilling af Socialdemokratiets programmatiske holdninger siden Man kunne mene, at det bryder lidt i kronologien, som ellers styrer kapitlerne 3-8; men dels sigter kapitel 10 på et specielt problem, dels var det i perioden efter 1993 og ikke tidligere,»pligt-og-ret«-metaforen fik sin udformning som reaktion på, at befolkningen med Hal Kochs ord virkede som»privat«- og ikke som»samfundsmennesker«. Jeg har derfor fundet det ønskeligt specielt at se på perioden Kapitel 11 kaster et blik på Socialdemokratiets klassiske holdning til staten. Fremstillingen viser, at det er lemfældig omgang med historien at hævde, at den socialdemokratiske idéarv bygger på en skepsis over for staten. Selvsagt er det rigtigt, at de første socialister så staten som magthavernes bastion, der skulle nedbrydes; men det er tanker, der ligger forud for etableringen af det danske socialdemokrati, og som ikke på noget tidspunkt efter 1871 prægede Socialdemokratiet tværtimod. Universalismen behandles kortfattet i kapitel 12, der sætter spørgsmålstegn ved den så ofte omtalte»bestikkelsesteori«. I alle kapitler spiller forholdet mellem kollektivt og individuelt ansvar en stor rolle. Hvilket ansvar påhviler det offentlige, og hvad er den enkeltes eget ansvar? Svaret afspejler i høj grad synet på mennesket og ikke mindst synet på dem, der af den ene eller den anden årsag har det svært. Derfor tager kapitel 13 os med på en tour de force gennem historiens skiftende syn på»de nødlidende«. Fokus har hele vejen igennem været rettet mod»pligt-og-ret«-parolen, men i kapitel 14 kaster vi også et blik på, hvordan idéerne om frit valg blev udviklet gennem de sidste 25 år. Mens»pligt-og-ret«er et forsøg på at modvirke enkeltindividernes trang til at opnå et givet resultat med den mindst mulige indsats, spejler tankerne om frit valg netop en imødekommenhed over for det økonomiske menneskes forventning om selv at kunne vælge at være kunde snarere end at være borger med ansvar for helhed og fællesskab. Tanken spejler den individualisering af samfundet, der har fundet sted. Bogen afsluttes i kapitel 15 med en opsamling af, hvad vi har lært af de foregående kapitler. Hvad viser historien om især Socialdemokratiets holdninger til de temaer, bogen har kigget på? I de foregående kapitler er vi stødt på tanken om udvikling af en»modhistorie«til fortællingen om velfærdsstaten. En modhistorie, der næsten har karakter af en»perversitetshypotese«. Vi har også set på brugen af forskellige retorisk-semantiske greb, når et parti har villet forsvare eller angribe»eksisterende bastioner«. Der ligger m.a.o. et vist teoretisk per- 21

22 pligt og ret ret og pligt spektiv bag analysen. Dette perspektiv er for den særligt interesserede læser præsenteret kortfattet i et appendiks. Modhistorien har primært været fortalt og perversitetshypotesen luftet af de borgerlige partier, men i de fleste tilfælde er socialdemokraterne om end med tøven, men med megen pragmatisme fulgt med. Det er måske netop pragmatismen, der er den egentlige socialdemokratiske arv på godt og ondt. Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Denne 1996-kongres er i mange henseender interessant, men for dens bredere betydning henviser jeg til det bind af Dansk Velfærdshistorie, der udkommer den 5. august På dette sted er fokus rettet mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen i almindelighed og hans udsagn om pligt, ret og universalisme i særdeleshed. Det er ikke mindst ham, der pauker»pligt-og-ret«-parolen ind i Socialdemokratiet på et tidspunkt, hvor social- og beskæftigelsespolitik er ved at smelte sammen. Dengang som nu var der et sælsomt forhold mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Weekendavisen gik så langt som til at sige, at Nyrups regering sad på Marianne Jelveds nåde og barmhjertighed. 4 Onde tunger kunne måske også se Thorning-Schmidt-regeringen som mere end noget andet afhængig af Margrethe Vestager. Derfor må Nyrups udsagn ses i samspil med de radikales notat»velfærd med social profil«, der forelå forud for de radikales landsmøde, som fandt sted i umiddelbar forlængelse af Socialdemokratiets kongres. Notatet ville gøre op med»forsørgerkulturen«, som Marianne Jelved så som udtryk dels for en individualisering, dels for en»rettighedskultur«: 5 22 Vi skal først og fremmest forhindre, at der kommer flere goder til den velbjærgede middelklasse Mit opgør med forsørgerkulturen løses ikke over en finanslov. Det vil tage år Klassekampen er blevet til kampen om at bevare velerhvervede rettigheder. 6 3 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) 2014, Dansk Velfærdshistorie, bind 6, Hvor glider vi hen?, Odense. 4»Jelved og magten«1996, Weekendavisen, den 13. september. 5»Opgør med forsørgerkulturen«1995, Politiken den 11. december. 6»Marianne Jelved gør op med forsørgerkultur«1996, Jyllands-Posten, den 11. september.