Pligt og ret Ret og pligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pligt og ret Ret og pligt"

Transkript

1 Pligt og ret Ret og pligt

2 Med tak tilegnet Birgit

3 Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 477 Sats og tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats Aps Omslagsillustration: Hyldestfane til de tre socialistledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Koblingen af pligter og rettigheder har været et tilbagevendende tema i socialpolitikken siden 1870 erne. Gengivet efter Henning Grelle: Under de røde faner. En historie om arbejderbevægelsen. Illustrationerne gengives med tilladelse fra Copy-Dan/Billedkunst.dk ISBN: Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

5 Indholdsfortegnelse Forord Et tilbageblik Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Tre kronikker Den sårbare velfærd Velfærdskrisen Hvad er min ret? Hvad er min pligt? Karen Jespersen og jeg Hvor vil jeg hen med det? Kapitel 1 En medievandring med ideologiske over- og undertoner Regeringsgrundlag og Fair Løsning Özlem, Joachim og Carina De første reaktioner Vurderinger af Özlem-Joachim debatten Karen Hækkerups bidrag til diskussionen En røst fra overførselsindkomstmodtagerne Modtagelsen i medierne Mette Frederiksen gør sin entre Karen Hækkerup igen Danmark herfra til Skattereform Mette Frederiksen om velfærdsstat vs. velfærdssamfund Nok en dans om universalismen Socialdemokraterne er bedst for Danmark reformerne Ret og pligt Kapitel 2 En normativ teori om velfærdsstaten

6 pligt og ret ret og pligt 6 Den omstridte velfærdsstat Den klassiske danske velfærdsstat Intention og interesse Det karakteristiske for den danske velfærdsstat »Noget-for-noget«eller»noget-for-ingenting«. Mauss og Simmel vs. Gouldner Velfærdsstatens normative grundlag Det normative grundlag udmøntet i den danske velfærdsstat Socialdemokraterne og velfærdsstaten Kapitel 3 Ret-og-pligt, pligt-og-ret Det nye mantra og den socialdemokratiske idéarv Blå Bjarne provokeres Blå Bjarne er ikke en ny opfindelse Pligt og ret Debatten ruller Et værdigrundlag bliver udfordret Et hurtigt blik på»infomedia« Gør din pligt og kræv din ret Den 1. Internationale Den danske Internationale Arbejder Association Kjøbenhavns Arbejderforening De frie fagforeninger Socialdemokratisk Samfund Sammenfatning Hvorfor så ret og pligt? Kapitel 4 Ret-og-pligt, pligt-og-ret forud for velfærdsstaten Værdighedsbestemmelser Partiernes socialpolitiske positioner frem mod socialreformen. Det fælles Højre Venstre Socialdemokratiet Det radikale Venstre Almisse eller rettigheder Fremtidens forsørgelsesvæsen Steinckes socialreform

7 indholdsfortegnelse Ungeindsats i 30 erne Nye toner om pligt og ret Kapitel 5 Ret-og-pligt, pligt-og-ret i velfærdsstaten Værdighedsbestemmelserne i pensionslovene ophæves Forsorgsloven af Staten overtager den marginale risiko i arbejdsløshedsforsikringen 127 Sygeforsikringen nedlægges Sammenfatning Kapitel 6 Ret-og-pligt, pligt-og-ret under legitimitetskrisen Velfærdsstat i tidehverv Bistandsloven Synet på dem, der havde det svært Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Udviklingens fjerde fase aktiveringslinjen vinder frem En forpostfægtning Den socialdemokratiske 1989-position Ungdomsydelsen Fortsat aktivering Kapitel 7 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Nyrup-regeringerne Socialdemokratisk idéarv igen, igen Regeringsgrundlag Socialdemokratisk aktivering Lov om kommunal aktivering Rummeligt arbejdsmarked Ungeordningen fra Lov om aktiv socialpolitik Incitamentstanken foregribes i nogen grad Fra samfundsansvar til personligt ansvar Aktiveringslinjen arbejdsetikkens udvikling og dominans Ændret tankesæt i Socialdemokratiet En ronkedor har ordet

8 pligt og ret ret og pligt Kapitel 8 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Fogh-regeringerne Regeringsgrundlag Fra opkvalificering til incitamenter og nedskæring Starthjælp og introduktionsydelse Flere incitamenter nedsat kontanthjælp og sanktioner Kontanthjælpsloft, udvidet anvendelse af ungesatsen, ægtefælletillæg Sanktionslinjen udvides i Socialdemokraternes og de radikales kursskifte Strammere sanktionskrav Thorning-Schmidt-regeringen gør op med VKO Kontanthjælpsreformen Venstres beskæftigelsesoplæg Kapitel 9 Velfærdsstatens iboende spændinger. 13 dilemmaer Velfærdsstatens 1. dilemma dens grundproblem Velfærdsstatens værensorden vs. den privatøkonomiske rationalitet 175 Velfærdsstatens 2. dilemma. Tilskyndelse til arbejde Velfærdsstatens 3. dilemma. Rollebyttets vanskelighed Velfærdsstatens 4. dilemma. Gruppestørrelsen Velfærdsstatens 5. dilemma. Ansvarsforflygtigelsen Velfærdsstatens 6. dilemma. De aktive vs. de passive Velfærdsstatens 7. dilemma. Hvem deler jeg væren med? Velfærdsstatens 8. dilemma. Universalisme vs. målretning Velfærdsstatens 9. dilemma. Solidaritetens retning Velfærdsstatens 10. dilemma. Statens rolle Velfærdsstatens 11. dilemma. Paternalismen og bureaukratiet Velfærdsstatens 12. dilemma. Exit vs. Voice Velfærdsstatens 13. dilemma. Ansvarlighed eller umyndiggørelse 188 En heroisk slutbemærkning. Velfærdsstatens selvdestruktion Kapitel 10 Socialdemokratiets programmatiske holdninger Kort om 1961-programmet Programmerne efter Teser og valg Pligt kommer før ret

9 indholdsfortegnelse Helle Thorning gør sin entre på scenen Fair XXX Regeringsgrundlag En regering på øretævernes holdeplads Kapitel 11 Socialdemokratiets holdning til staten Socialistiske Blade Socialdemokratiets programmatiske position Socialismen i Danmark Socialismen Mundbergs to pjecer Emil Wiinblads kommentarer til 1888-programmet Socialdemokratiets integration i det politiske system Kapitel 12 Dansen om den universelle velfærdsstat Det socialdemokratiske perspektiv Magtressourceteorien på ultrakort form Alliancen med middelklassen»bestikkelsesteorien« Indsats- og risikofordeling Min normative teori Serviceområdet De kontante ydelser Kapitel 13 En rejse gennem 200 års syn på de nødlidende tallets tre perspektiver Det fordærvede menneske Uforskyldt nød Værdigt og ikke-værdigt trængende Filantroperne, Munck og Holck Fattigkommissionen af Positionerne mod århundredets slutning Uddifferentiering og ambivalens Steincke og»undermålerne« Efterkrigstid Bruddet med fortiden Vinden vender legitimitetskrisen ernes syn

10 pligt og ret ret og pligt Græsrødderne redder de nødlidende Fra samfundsansvar til personligt ansvar Incitamentstænkning Opgør med krævementaliteten Kapitel 14 Fra velfærds- til valgstat? Lidt om frit valg i Danmark Er den klassiske velfærdsstat under erosion? Kritiske øjeblikke Legitimitetskrise Paradigmet udfordres Socialdemokraternes første reaktion Moderniseringsprogrammet SAMAK-rapporten Fortsat borgerlig modernisering i Danmark De socialdemokratisk ledede regeringer Regeringsgrundlag Status Uro i Socialdemokratiet kongressen Regeringens reaktion Modernisering under borgerlige regeringer Regeringsgrundlag Virkeliggørelsen Påvirkning af værdierne Kapitel 15 Hvad har vi så lært af det? Normskred Solidaritetsbegrebet Aktivering Incitamentstænkning »Pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi? Værdigt og ikke-værdigt trængende Socialdemokratiets holdning til staten Socialdemokratiet og universalismen Personligt og kollektivt ansvar Frit valg Velfærdsstatens selvdestruktion?

11 indholdsfortegnelse Appendiks Fragmenter af en forklaring Idéen om idéer Lidt mere om idéer som begreb »Framing« Modhistorien til velfærdsstaten En kort teorihistorie Virkningen i Danmark Public Choice og New Public Management Illustrationer

12

13 Forord For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse af, hvordan danskerne så på velfærdssamfundet pct. så det først og fremmest som et fællesskab, man var moralsk forpligtet til at bidrage til. Så betød det mindre, om der var ligevægt mellem ydelse og nydelse. Der var altså, må man tro, opbakning til velfærdsstatens normative grundlag, som det udfoldes i kapitel 2; men når der blev stillet andre spørgsmål, fornemmes det, at det første svar de 79 pct. måske snarere spejlede, hvordan respondenterne mente, det burde være. Der var nemlig samtidig et flertal (51 pct.), som anså det for vigtigt, at det, man bidrog med, og det, man fik, balancerede over et livsløb. Ikke mindre end 72 pct. svarede, at alt for mange og det var selvfølgelig de andre kun tænkte på, hvad de kunne rage til sig, og ikke på, hvad de kunne yde. Svarene spejler velfærdsstatens iboende dilemmaer, jf. kapitel 9. Den enkelte pendulerer mellem forskellige opfattelser, så vedkommende på en og samme tid gør brug af forskellige og indbyrdes modstridende virkelighedsforståelser. For nylig viste en lignende»undersøgelse«den slags skal læses ikke med et gran, men med en stor håndfuld salt at 57 pct. af danskerne mente at have pligt til at påtage sig et hvilket som helst job, de fik tilbudt, hvis de ikke havde andet på hånden. Kun 27 pct. så det som en betingelse, at jobbet modsvarede deres uddannelse, bopæl og karrieremønster. 2 Et klart flertal fandt, at det var en pligt ikke at medvirke til sort arbejde. Samtidig mente 65 pct. af de adspurgte, at de var berettiget til at skaffe sig alle økonomiske fordele inden for lovens rammer. 3 Igen ser man virkelighedsforståelsens balkanisering; men samtidig synes der at være noget om snakken. 1 Epinion A/S for Information, den 24. november »Pligten vender tilbage«2013, Kristeligt Dagblad, den 19. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 3»Vi tager, hvad vi kan få fra samfundets kasse«2013, Kristeligt Dagblad den 29. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 13

14 pligt og ret ret og pligt Figur 1. Jeg vil hellere klare mig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om jeg har ret til den meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum En ny»undersøgelse«mere end antyder, at rettighedstænkningen har været under udvikling, jf. figurerne 1 og 2. 4 Mens 57 pct. af dem, man havde spurgt, i 1995 foretrak at kunne klare sig selv uden offentlig bistand, var andelen i 2013 reduceret til 27 pct. Det kan man selvsagt tolke på mange måder, men under alle omstændigheder antyder det en udvikling af en kultur, hvor»rettigheder«tages som selvindlysende. Tilsvarende var det i 1995 sådan, at 62 pct. af de adspurgte mente, at det var vigtigt med tilskyndelser til at klare sig selv, mens det i 2013 kun var 23 pct., der delte denne opfattelse. Det synes, som om vi står i et dilemma mellem hyldesten til velfærdsstaten som normativt projekt og den almenmenneskelige tilbøjelighed til at bjerge sig en plads i solen. Derfor er»pligt-og-ret«-tankegangen kommet til at spille en større og større rolle blandt politikerne og dermed i den politiske beslutningsproces. Hvis vi nemlig opførte os, som velfærdsstaten forudsætter, var»pligt-og-ret«-parolen uden mening. Da jeg besluttede at skrive et lidet skrift som grundlag for diskussion på et seminar i anledning af mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, valgte jeg temaet om»pligt-og-ret«både som en forståelig nødvendighed og som et brud med den klassiske velfærdsstats værdimæssige 4 Momentum 12, 20. august

15 forord Figur 2. Det offentlige skal kun sikre den enkelte gennem et begrænset antal ydelser og tilskynde folk at klare sig selv meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum grundlag. Samtidig kigger jeg lidt på tanken om frit valg også som et brud med knæsatte principper. Når bogen har fået undertitlen»refleksioner over den socialdemokratiske idéarv«skyldes det dels, at Socialdemokratiet har været den bærende kraft bag velfærdsstatens etablering og udvikling, dels at partiet aktuelt søger at begrunde de stedfindende ændringer i sine oprindelige idéer. Det er tvivlsom tale i strid med intellektuel ædruelighed. Derfor disse jubilæumsrefleksioner, der åbent taler om velfærdsstatens selvdestruktive kræfter. Nok tegner de følgende sider et stykke historie, men det er en historisk fremstilling med afsæt i nutiden. Formålet er at vise, at en god del af den argumentation, som knytter sig til»ret-og-pligt«-parolen og til statsopfattelsen, ikke har den baggrund, socialdemokratiske politikere hævder. Sigtet er derfor mere at forstå nutiden end at forstå fortiden eller at bruge en forståelse af fortiden til at forstå, hvad der rører sig i nutiden: en»history of the present«, som det er blevet kaldt. Det er derimod ikke mit anliggende at drøfte aktiveringspolitikkens og dens enkelte elementers effekter. Det er idéerne, der i fokus. Den opmærksomme læser vil se, at der mellem kapitlerne er enkelte gentagelser. Fx indeholder kapitel 13 s sidste del en række observationer, som også er behandlet i tidligere kapitler. Det er helt bevidst, dels fordi jeg har ønsket, at de enkelte kapitler skal kunne læses selvstændigt, dels, fordi bogen både har en række kronologisk sammenhængende kapitler 15

16 pligt og ret ret og pligt (3-8), og fordi andre kapitler (9-15) har en mere enkeltstående, tematisk karakter. Bogen springer i en del passager ud af det store arbejde, jeg sammen med kolleger har gennemført over de senere år: Udarbejdelsen af Dansk Velfærdshistorie, hvis sjette og sidste bind udkommer den 5. august 2014 min 70-års fødselsdag. Der er derfor grund til at takke kollegerne for et strålende samarbejde, og der er i særdeleshed grund til at takke Carlsbergfondet, hvis grandiose bevilling har gjort projektet muligt. Denne bog er, kan man sige, en høvlspån af en større bjælke. Ikke mindst en tak til min nærmeste kollega og gennem de sidste små ti år uundværlige legekammerat, professor ph.d. Klaus Petersen. Samtidig en varm tak til Syddansk Universitetsforlag, hvor Martin Westergaard og Donald G. Jensen gennem årene har været fantastiske samarbejdspartnere. Når jeg betænker arbejdet med velfærdshistorien, arbejdet med ATP s historie, der udkommer den 1. april 2014, denne lille bog og mange tidsskriftsartikler, kan jeg godt se, at jeg ikke på så kort tid har kunnet skrive så meget uden at forsømme noget. Jeg har næppe i forhold til min kone levet hverken efter de velfærdsstatslige normer eller efter»noget-fornoget«-parolen. Det kan jeg heller ikke love at gøre i de kommende år. Der er mange projektidéer, der endnu spøger. Derfor kan jeg alene ved at dedikere bogen til hende sige tak for overbærenhed. Center for Velfærdsstatsforskning Syddansk Universitet september 2013 Jørn Henrik Petersen 16

17 Et tilbageblik Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Prædikerens Bog Når jeg i fuld vigør under udarbejdelsen af det sidste bind af Dansk Velfærdshistorie med udgivelsen af disse sider og afholdelse af et seminar celebrerer mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, sker det med et samtidigt blik på nutid og fortid. Det fremkalder erindringen om den intense debat, som direkte og indirekte blev fremkaldt af min lille bog Vandringer i velfærdsstaten, der udkom i Den handlede om velfærdsstatens legitimitet eller måske snarere om legitimitetens fravær. Den kunne være skrevet i dag. Den vil næppe blandt de kolleger, der mener at have en præcis viden om, hvad god videnskab er, påkalde sig større opmærksomhed. Næppe heller vil de kaste sig over de kronikker, jeg også skrev i Det er så deres problem. Jeg hører til den uddøende generation, der tillader sig at mene, at en samfundsvidenskab, som er løsrevet fra samfundet, er en kunstlære uden varig betydning. Det er da helt i orden med mig at fokusere på publicering af høj abstraktionsværdi i»internationalt anerkendte tidsskrifter», men det gælder om dem de»anerkendte artikler«som det gælder om Anders And. Der er ikke noget galt i at skrive og læse Anders And, men Anders And alene gør det ikke. Virkningshistorisk har, vil jeg påstå, Vandringer i velfærdsstaten og dens senere ledsageudgivelse Moralske epistler 2 sammen med mine mange kronikker og kommentarer haft en større effekt end mange af mine skriverier i»de anerkendte«. Det samtidige og det historiske blik kunne rette sig mod flere fænomener, og om de fleste gælder det, at de ikke spejler noget nyt under solen. Jeg 1 Jørn Henrik Petersen 1996, Vandringer i velfærdsstaten: 11 bidrag om velfærdsstatens legitimitet, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 2 Jørn Henrik Petersen 1999, Moralske Epistler, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 17

18 pligt og ret ret og pligt I 1996 udgav jeg Vandringer i velfærdsstaten. Mange så den som en»mørkemands«udgydelser, men i dag genfindes mange af bogens pointer i den socialdemokratiske retorik. har på menukortet valgt at kaste mig ud i en refleksion eller to over den nyeste tids socialpolitiske mantra:»pligt-og-ret«. Gerne vil koret af dem, der kvæder denne vise, se den som central bestanddel af den socialdemokratiske idéarv, idet de samtidig foregiver at præsentere noget nyt. Først henviser de til de røde faner, hvilket, jf. kapitel 3, alene dokumenterer manglende historisk indsigt. Så peger de på Stauning-tiden, og det er, som vi skal se i kapitel 4, i bedste fald en sandhed med megen modifikation. Sådanne påstande virker lettere provokerende på den, der gerne har ageret som kritiker og derfor høstet megen høvl; men hvis der ikke er hofnarre, der tilfører debatten en smule salt ved at agere Rasmus Modsat, ja, så løber vi bare i halen på en tidsånd, hvis rødder de færreste kender. For mig har det altid været vigtigt, at jeg som professor ikke kun skulle skrive tykke afhandlinger og lærde artikler. Det har været mig mindst lige så vigtigt at pirre mine medborgeres moralske samvittighed og at blive taget alvorligt også af samfundets beslutningstagere. Om det er lykkedes, må andre vurdere. Som det vil fremgå af bogens medievandring gennem årene , spillede tanken om»pligt-og-ret«, overvejelserne over synet på staten og tvivlen om universalismens velsignelser en stor rolle. Netop det giver mindelser om året De spørgsmål i de aktuelle diskussioner, jeg vil kigge på, berører følgende temaer: 18

19 et tilbageblik Det normskred, der synes at være sket, og som efter lange tilløb har motiveret politikernes stærke understregning af»pligt-og-ret«-metaforen; Indholdet af solidaritetsbegrebet. Retter solidariteten i dagens Danmark sig primært mod dem, som har det svært, eller er vi blevet mere optaget af at sikre solidaritet mellem dem og med dem, der sidder på den grønne gren? Hvilken rolle har incitamentstænkningen spillet, og hvad er det for en opfattelse af mennesket, denne tænkning afspejler? Er»pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi/kernepolitik? Er vi ved at genoptage det 19. århundredes skel mellem værdigt og ikkeværdigt trængende? Er det rigtigt, at Socialdemokratiet har været/er et parti med en kritisk holdning til staten? Hvad er universalisme, og hvad har været Socialdemokratiets syn på universalismen? Hvad er forholdet mellem universalisme og målretning af ydelserne? Hvad er forholdet mellem personligt og kollektivt ansvar? Hvilket menneskesyn ligger bag de skiftende positioner? Hvorfor har idéen om frit valg i den grad vundet indpas, og hvordan forholder den sig til tankerne bag den klassiske velfærdsstat? I dette tilbageblik ser jeg lidt på diskussionen i 1996 og mine daværende ræsonnementer over den velfærdsstatslige problematik. Det følges i kapitel 1 af en medievandring, der afdækker Socialdemokratiets heroiske bestræbelser på efter regeringsdannelsen i 2011 at give regeringens politik et lag socialdemokratisk, ideologisk fernis. Kapitel 2 udvikler elementer af en normativ teori om velfærdsstaten. Hvad er det, der skal til, hvis vi skal tale om en velfærdsstat? Vel vidende, at enhver samfundsform altid er under ændring, er mit postulat, at den klassiske velfærdsstat bygger på principper, der kan anvendes i en lakmusprøve på, om man med rimelighed fortsat kan betegne samfundet som en velfærdsstat. Kapitel 2 beskriver m.a.o. min målestok. Den betyder, at det for mig er tom snak, når grundlæggende ændringer hævdes at føre frem mod»den moderne velfærdsstat«. At betegne noget som»moderne«er i sig selv en floskel, der kan betyde hvad som helst. Kapitlerne 3-8 fremstiller hovedtræk af diskussionerne om»pligt-ogret«fra den tid, da»gør din pligt og kræv din ret«blev det mantra, der stod at læse på de røde faner, og frem til i dag. Kapitel 3 afhandler betyd- 19

20 pligt og ret ret og pligt ningen forud for de første sociale love og dokumenterer, at datidens brug af begreberne pligt og ret var grundlæggende forskellig fra den aktuelle brug. I det efterfølgende kapitel 4 behandles den fase, der i lange stræk blev ledet af Th. Stauning. Kapitlet viser, at den gensidige forsørgelsespligt var fælles gods for de politiske anskuelser, mens pligten som pligt i aktuel betydning primært var et anliggende for de borgerlige partier. For Socialdemokratiet var det rettigheder, der stod i centrum, også selv om partiet bakkede op om»værdighedsbestemmelser«,»retsvirkninger«m.v. som grundlag for en»sædelig adfærd«. Derefter ser vi i kapitel 5 på, hvordan man i 1960 erne udviklede, hvad jeg kalder den»klassiske velfærdsstat«, og afskaffede de»pligtelementer«, der spillede en vis rolle i den forudgående fase. Fokus i kapitel 6 er rettet mod velfærdsstatens legitimitetskrise, der udspillede sig fra 1973 til I denne periodes slutning virkede den daværende socialminister Aase Olesen for»noget-for-noget«-tanken. Det var i særdeleshed hende, der satte aktiveringsidéerne i søen. Aase Olesens idéer slog for alvor igennem under Nyrup Rasmussens regeringer i 90 erne. Ikke mindst loven om kommunal aktivering (1993) og lov om aktiv socialpolitik (1997) spejler et brud med fortidens socialdemokratiske tænkning. Det ser vi på i kapitel 7 og delvis i dette tilbageblik, jf. nedenfor. Også i 90 erne forsøgte socialdemokraterne sig med en kontinuitetsstrategi, jf. appendiks, der skulle vise, at»pligt-og-ret«-metaforen var partiets arvegods som nævnt en tvivlsom påstand. I det omfang, dagens socialdemokrater hævder at bære på en arv, er det en arv, de først lagde grunden til i 1990 erne. Det gør kontinuitetsstrategien en smule tvivlsom. Endelig behandler kapitel 8 begivenhedsforløbet under Fogh Rasmussens regeringer i 00 erne. De var præget af en incitamentstænkning, der ville noget. Socialdemokraterne fulgte med i årtiets første halvdel, indtil partiet distancerede sig. Hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidt kom til, fremgår af kapitel 1 s medievandring og de afsluttende bemærkninger i kapitel 8. Den bevægelse væk fra ideen om»noget-for-ingenting«, der prægede den klassiske velfærdsstat, og hen imod tanken om»noget-fornoget«/»pligt-og-ret«, søger kapitel 9 at forklare ved velfærdsstatens indbyggede dilemmaer, ja endog ved en tanke om, at velfærdsstaten har iboende selvdestruktive elementer. Hovedpointen er spændingen mellem de krav, som må stilles til dem, der vil leve i en»noget-for-ingenting«- velfærdsstat, og de øjensynlig stærke tendenser til i stedet at agere som»økonomisk menneske«, der vedvarende søger at bjerge sig sin plads i solen. Det er det, som undertiden kaldes»krævementalitet«. 20

21 et tilbageblik Denne diagnose følges i kapitel 10 af en fremstilling af Socialdemokratiets programmatiske holdninger siden Man kunne mene, at det bryder lidt i kronologien, som ellers styrer kapitlerne 3-8; men dels sigter kapitel 10 på et specielt problem, dels var det i perioden efter 1993 og ikke tidligere,»pligt-og-ret«-metaforen fik sin udformning som reaktion på, at befolkningen med Hal Kochs ord virkede som»privat«- og ikke som»samfundsmennesker«. Jeg har derfor fundet det ønskeligt specielt at se på perioden Kapitel 11 kaster et blik på Socialdemokratiets klassiske holdning til staten. Fremstillingen viser, at det er lemfældig omgang med historien at hævde, at den socialdemokratiske idéarv bygger på en skepsis over for staten. Selvsagt er det rigtigt, at de første socialister så staten som magthavernes bastion, der skulle nedbrydes; men det er tanker, der ligger forud for etableringen af det danske socialdemokrati, og som ikke på noget tidspunkt efter 1871 prægede Socialdemokratiet tværtimod. Universalismen behandles kortfattet i kapitel 12, der sætter spørgsmålstegn ved den så ofte omtalte»bestikkelsesteori«. I alle kapitler spiller forholdet mellem kollektivt og individuelt ansvar en stor rolle. Hvilket ansvar påhviler det offentlige, og hvad er den enkeltes eget ansvar? Svaret afspejler i høj grad synet på mennesket og ikke mindst synet på dem, der af den ene eller den anden årsag har det svært. Derfor tager kapitel 13 os med på en tour de force gennem historiens skiftende syn på»de nødlidende«. Fokus har hele vejen igennem været rettet mod»pligt-og-ret«-parolen, men i kapitel 14 kaster vi også et blik på, hvordan idéerne om frit valg blev udviklet gennem de sidste 25 år. Mens»pligt-og-ret«er et forsøg på at modvirke enkeltindividernes trang til at opnå et givet resultat med den mindst mulige indsats, spejler tankerne om frit valg netop en imødekommenhed over for det økonomiske menneskes forventning om selv at kunne vælge at være kunde snarere end at være borger med ansvar for helhed og fællesskab. Tanken spejler den individualisering af samfundet, der har fundet sted. Bogen afsluttes i kapitel 15 med en opsamling af, hvad vi har lært af de foregående kapitler. Hvad viser historien om især Socialdemokratiets holdninger til de temaer, bogen har kigget på? I de foregående kapitler er vi stødt på tanken om udvikling af en»modhistorie«til fortællingen om velfærdsstaten. En modhistorie, der næsten har karakter af en»perversitetshypotese«. Vi har også set på brugen af forskellige retorisk-semantiske greb, når et parti har villet forsvare eller angribe»eksisterende bastioner«. Der ligger m.a.o. et vist teoretisk per- 21

22 pligt og ret ret og pligt spektiv bag analysen. Dette perspektiv er for den særligt interesserede læser præsenteret kortfattet i et appendiks. Modhistorien har primært været fortalt og perversitetshypotesen luftet af de borgerlige partier, men i de fleste tilfælde er socialdemokraterne om end med tøven, men med megen pragmatisme fulgt med. Det er måske netop pragmatismen, der er den egentlige socialdemokratiske arv på godt og ondt. Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Denne 1996-kongres er i mange henseender interessant, men for dens bredere betydning henviser jeg til det bind af Dansk Velfærdshistorie, der udkommer den 5. august På dette sted er fokus rettet mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen i almindelighed og hans udsagn om pligt, ret og universalisme i særdeleshed. Det er ikke mindst ham, der pauker»pligt-og-ret«-parolen ind i Socialdemokratiet på et tidspunkt, hvor social- og beskæftigelsespolitik er ved at smelte sammen. Dengang som nu var der et sælsomt forhold mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Weekendavisen gik så langt som til at sige, at Nyrups regering sad på Marianne Jelveds nåde og barmhjertighed. 4 Onde tunger kunne måske også se Thorning-Schmidt-regeringen som mere end noget andet afhængig af Margrethe Vestager. Derfor må Nyrups udsagn ses i samspil med de radikales notat»velfærd med social profil«, der forelå forud for de radikales landsmøde, som fandt sted i umiddelbar forlængelse af Socialdemokratiets kongres. Notatet ville gøre op med»forsørgerkulturen«, som Marianne Jelved så som udtryk dels for en individualisering, dels for en»rettighedskultur«: 5 22 Vi skal først og fremmest forhindre, at der kommer flere goder til den velbjærgede middelklasse Mit opgør med forsørgerkulturen løses ikke over en finanslov. Det vil tage år Klassekampen er blevet til kampen om at bevare velerhvervede rettigheder. 6 3 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) 2014, Dansk Velfærdshistorie, bind 6, Hvor glider vi hen?, Odense. 4»Jelved og magten«1996, Weekendavisen, den 13. september. 5»Opgør med forsørgerkulturen«1995, Politiken den 11. december. 6»Marianne Jelved gør op med forsørgerkultur«1996, Jyllands-Posten, den 11. september.

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere