Pligt og ret Ret og pligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pligt og ret Ret og pligt"

Transkript

1 Pligt og ret Ret og pligt

2 Med tak tilegnet Birgit

3 Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 477 Sats og tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats Aps Omslagsillustration: Hyldestfane til de tre socialistledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Koblingen af pligter og rettigheder har været et tilbagevendende tema i socialpolitikken siden 1870 erne. Gengivet efter Henning Grelle: Under de røde faner. En historie om arbejderbevægelsen. Illustrationerne gengives med tilladelse fra Copy-Dan/Billedkunst.dk ISBN: Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

5 Indholdsfortegnelse Forord Et tilbageblik Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Tre kronikker Den sårbare velfærd Velfærdskrisen Hvad er min ret? Hvad er min pligt? Karen Jespersen og jeg Hvor vil jeg hen med det? Kapitel 1 En medievandring med ideologiske over- og undertoner Regeringsgrundlag og Fair Løsning Özlem, Joachim og Carina De første reaktioner Vurderinger af Özlem-Joachim debatten Karen Hækkerups bidrag til diskussionen En røst fra overførselsindkomstmodtagerne Modtagelsen i medierne Mette Frederiksen gør sin entre Karen Hækkerup igen Danmark herfra til Skattereform Mette Frederiksen om velfærdsstat vs. velfærdssamfund Nok en dans om universalismen Socialdemokraterne er bedst for Danmark reformerne Ret og pligt Kapitel 2 En normativ teori om velfærdsstaten

6 pligt og ret ret og pligt 6 Den omstridte velfærdsstat Den klassiske danske velfærdsstat Intention og interesse Det karakteristiske for den danske velfærdsstat »Noget-for-noget«eller»noget-for-ingenting«. Mauss og Simmel vs. Gouldner Velfærdsstatens normative grundlag Det normative grundlag udmøntet i den danske velfærdsstat Socialdemokraterne og velfærdsstaten Kapitel 3 Ret-og-pligt, pligt-og-ret Det nye mantra og den socialdemokratiske idéarv Blå Bjarne provokeres Blå Bjarne er ikke en ny opfindelse Pligt og ret Debatten ruller Et værdigrundlag bliver udfordret Et hurtigt blik på»infomedia« Gør din pligt og kræv din ret Den 1. Internationale Den danske Internationale Arbejder Association Kjøbenhavns Arbejderforening De frie fagforeninger Socialdemokratisk Samfund Sammenfatning Hvorfor så ret og pligt? Kapitel 4 Ret-og-pligt, pligt-og-ret forud for velfærdsstaten Værdighedsbestemmelser Partiernes socialpolitiske positioner frem mod socialreformen. Det fælles Højre Venstre Socialdemokratiet Det radikale Venstre Almisse eller rettigheder Fremtidens forsørgelsesvæsen Steinckes socialreform

7 indholdsfortegnelse Ungeindsats i 30 erne Nye toner om pligt og ret Kapitel 5 Ret-og-pligt, pligt-og-ret i velfærdsstaten Værdighedsbestemmelserne i pensionslovene ophæves Forsorgsloven af Staten overtager den marginale risiko i arbejdsløshedsforsikringen 127 Sygeforsikringen nedlægges Sammenfatning Kapitel 6 Ret-og-pligt, pligt-og-ret under legitimitetskrisen Velfærdsstat i tidehverv Bistandsloven Synet på dem, der havde det svært Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Udviklingens fjerde fase aktiveringslinjen vinder frem En forpostfægtning Den socialdemokratiske 1989-position Ungdomsydelsen Fortsat aktivering Kapitel 7 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Nyrup-regeringerne Socialdemokratisk idéarv igen, igen Regeringsgrundlag Socialdemokratisk aktivering Lov om kommunal aktivering Rummeligt arbejdsmarked Ungeordningen fra Lov om aktiv socialpolitik Incitamentstanken foregribes i nogen grad Fra samfundsansvar til personligt ansvar Aktiveringslinjen arbejdsetikkens udvikling og dominans Ændret tankesæt i Socialdemokratiet En ronkedor har ordet

8 pligt og ret ret og pligt Kapitel 8 Ret-og-pligt, pligt-og-ret. Aktiveringslinjen under Fogh-regeringerne Regeringsgrundlag Fra opkvalificering til incitamenter og nedskæring Starthjælp og introduktionsydelse Flere incitamenter nedsat kontanthjælp og sanktioner Kontanthjælpsloft, udvidet anvendelse af ungesatsen, ægtefælletillæg Sanktionslinjen udvides i Socialdemokraternes og de radikales kursskifte Strammere sanktionskrav Thorning-Schmidt-regeringen gør op med VKO Kontanthjælpsreformen Venstres beskæftigelsesoplæg Kapitel 9 Velfærdsstatens iboende spændinger. 13 dilemmaer Velfærdsstatens 1. dilemma dens grundproblem Velfærdsstatens værensorden vs. den privatøkonomiske rationalitet 175 Velfærdsstatens 2. dilemma. Tilskyndelse til arbejde Velfærdsstatens 3. dilemma. Rollebyttets vanskelighed Velfærdsstatens 4. dilemma. Gruppestørrelsen Velfærdsstatens 5. dilemma. Ansvarsforflygtigelsen Velfærdsstatens 6. dilemma. De aktive vs. de passive Velfærdsstatens 7. dilemma. Hvem deler jeg væren med? Velfærdsstatens 8. dilemma. Universalisme vs. målretning Velfærdsstatens 9. dilemma. Solidaritetens retning Velfærdsstatens 10. dilemma. Statens rolle Velfærdsstatens 11. dilemma. Paternalismen og bureaukratiet Velfærdsstatens 12. dilemma. Exit vs. Voice Velfærdsstatens 13. dilemma. Ansvarlighed eller umyndiggørelse 188 En heroisk slutbemærkning. Velfærdsstatens selvdestruktion Kapitel 10 Socialdemokratiets programmatiske holdninger Kort om 1961-programmet Programmerne efter Teser og valg Pligt kommer før ret

9 indholdsfortegnelse Helle Thorning gør sin entre på scenen Fair XXX Regeringsgrundlag En regering på øretævernes holdeplads Kapitel 11 Socialdemokratiets holdning til staten Socialistiske Blade Socialdemokratiets programmatiske position Socialismen i Danmark Socialismen Mundbergs to pjecer Emil Wiinblads kommentarer til 1888-programmet Socialdemokratiets integration i det politiske system Kapitel 12 Dansen om den universelle velfærdsstat Det socialdemokratiske perspektiv Magtressourceteorien på ultrakort form Alliancen med middelklassen»bestikkelsesteorien« Indsats- og risikofordeling Min normative teori Serviceområdet De kontante ydelser Kapitel 13 En rejse gennem 200 års syn på de nødlidende tallets tre perspektiver Det fordærvede menneske Uforskyldt nød Værdigt og ikke-værdigt trængende Filantroperne, Munck og Holck Fattigkommissionen af Positionerne mod århundredets slutning Uddifferentiering og ambivalens Steincke og»undermålerne« Efterkrigstid Bruddet med fortiden Vinden vender legitimitetskrisen ernes syn

10 pligt og ret ret og pligt Græsrødderne redder de nødlidende Fra samfundsansvar til personligt ansvar Incitamentstænkning Opgør med krævementaliteten Kapitel 14 Fra velfærds- til valgstat? Lidt om frit valg i Danmark Er den klassiske velfærdsstat under erosion? Kritiske øjeblikke Legitimitetskrise Paradigmet udfordres Socialdemokraternes første reaktion Moderniseringsprogrammet SAMAK-rapporten Fortsat borgerlig modernisering i Danmark De socialdemokratisk ledede regeringer Regeringsgrundlag Status Uro i Socialdemokratiet kongressen Regeringens reaktion Modernisering under borgerlige regeringer Regeringsgrundlag Virkeliggørelsen Påvirkning af værdierne Kapitel 15 Hvad har vi så lært af det? Normskred Solidaritetsbegrebet Aktivering Incitamentstænkning »Pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi? Værdigt og ikke-værdigt trængende Socialdemokratiets holdning til staten Socialdemokratiet og universalismen Personligt og kollektivt ansvar Frit valg Velfærdsstatens selvdestruktion?

11 indholdsfortegnelse Appendiks Fragmenter af en forklaring Idéen om idéer Lidt mere om idéer som begreb »Framing« Modhistorien til velfærdsstaten En kort teorihistorie Virkningen i Danmark Public Choice og New Public Management Illustrationer

12

13 Forord For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse af, hvordan danskerne så på velfærdssamfundet pct. så det først og fremmest som et fællesskab, man var moralsk forpligtet til at bidrage til. Så betød det mindre, om der var ligevægt mellem ydelse og nydelse. Der var altså, må man tro, opbakning til velfærdsstatens normative grundlag, som det udfoldes i kapitel 2; men når der blev stillet andre spørgsmål, fornemmes det, at det første svar de 79 pct. måske snarere spejlede, hvordan respondenterne mente, det burde være. Der var nemlig samtidig et flertal (51 pct.), som anså det for vigtigt, at det, man bidrog med, og det, man fik, balancerede over et livsløb. Ikke mindre end 72 pct. svarede, at alt for mange og det var selvfølgelig de andre kun tænkte på, hvad de kunne rage til sig, og ikke på, hvad de kunne yde. Svarene spejler velfærdsstatens iboende dilemmaer, jf. kapitel 9. Den enkelte pendulerer mellem forskellige opfattelser, så vedkommende på en og samme tid gør brug af forskellige og indbyrdes modstridende virkelighedsforståelser. For nylig viste en lignende»undersøgelse«den slags skal læses ikke med et gran, men med en stor håndfuld salt at 57 pct. af danskerne mente at have pligt til at påtage sig et hvilket som helst job, de fik tilbudt, hvis de ikke havde andet på hånden. Kun 27 pct. så det som en betingelse, at jobbet modsvarede deres uddannelse, bopæl og karrieremønster. 2 Et klart flertal fandt, at det var en pligt ikke at medvirke til sort arbejde. Samtidig mente 65 pct. af de adspurgte, at de var berettiget til at skaffe sig alle økonomiske fordele inden for lovens rammer. 3 Igen ser man virkelighedsforståelsens balkanisering; men samtidig synes der at være noget om snakken. 1 Epinion A/S for Information, den 24. november »Pligten vender tilbage«2013, Kristeligt Dagblad, den 19. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 3»Vi tager, hvad vi kan få fra samfundets kasse«2013, Kristeligt Dagblad den 29. juli (YouGov for Kristeligt Dagblad). 13

14 pligt og ret ret og pligt Figur 1. Jeg vil hellere klare mig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om jeg har ret til den meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum En ny»undersøgelse«mere end antyder, at rettighedstænkningen har været under udvikling, jf. figurerne 1 og 2. 4 Mens 57 pct. af dem, man havde spurgt, i 1995 foretrak at kunne klare sig selv uden offentlig bistand, var andelen i 2013 reduceret til 27 pct. Det kan man selvsagt tolke på mange måder, men under alle omstændigheder antyder det en udvikling af en kultur, hvor»rettigheder«tages som selvindlysende. Tilsvarende var det i 1995 sådan, at 62 pct. af de adspurgte mente, at det var vigtigt med tilskyndelser til at klare sig selv, mens det i 2013 kun var 23 pct., der delte denne opfattelse. Det synes, som om vi står i et dilemma mellem hyldesten til velfærdsstaten som normativt projekt og den almenmenneskelige tilbøjelighed til at bjerge sig en plads i solen. Derfor er»pligt-og-ret«-tankegangen kommet til at spille en større og større rolle blandt politikerne og dermed i den politiske beslutningsproces. Hvis vi nemlig opførte os, som velfærdsstaten forudsætter, var»pligt-og-ret«-parolen uden mening. Da jeg besluttede at skrive et lidet skrift som grundlag for diskussion på et seminar i anledning af mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, valgte jeg temaet om»pligt-og-ret«både som en forståelig nødvendighed og som et brud med den klassiske velfærdsstats værdimæssige 4 Momentum 12, 20. august

15 forord Figur 2. Det offentlige skal kun sikre den enkelte gennem et begrænset antal ydelser og tilskynde folk at klare sig selv meget uenig lidt uenig lidt enig meget enig Kilde: 1995:»Borgerne om velfærdssamfundet«socialforskningsinstituttet, Social Forskning, august 1996; YouGov for Momentum grundlag. Samtidig kigger jeg lidt på tanken om frit valg også som et brud med knæsatte principper. Når bogen har fået undertitlen»refleksioner over den socialdemokratiske idéarv«skyldes det dels, at Socialdemokratiet har været den bærende kraft bag velfærdsstatens etablering og udvikling, dels at partiet aktuelt søger at begrunde de stedfindende ændringer i sine oprindelige idéer. Det er tvivlsom tale i strid med intellektuel ædruelighed. Derfor disse jubilæumsrefleksioner, der åbent taler om velfærdsstatens selvdestruktive kræfter. Nok tegner de følgende sider et stykke historie, men det er en historisk fremstilling med afsæt i nutiden. Formålet er at vise, at en god del af den argumentation, som knytter sig til»ret-og-pligt«-parolen og til statsopfattelsen, ikke har den baggrund, socialdemokratiske politikere hævder. Sigtet er derfor mere at forstå nutiden end at forstå fortiden eller at bruge en forståelse af fortiden til at forstå, hvad der rører sig i nutiden: en»history of the present«, som det er blevet kaldt. Det er derimod ikke mit anliggende at drøfte aktiveringspolitikkens og dens enkelte elementers effekter. Det er idéerne, der i fokus. Den opmærksomme læser vil se, at der mellem kapitlerne er enkelte gentagelser. Fx indeholder kapitel 13 s sidste del en række observationer, som også er behandlet i tidligere kapitler. Det er helt bevidst, dels fordi jeg har ønsket, at de enkelte kapitler skal kunne læses selvstændigt, dels, fordi bogen både har en række kronologisk sammenhængende kapitler 15

16 pligt og ret ret og pligt (3-8), og fordi andre kapitler (9-15) har en mere enkeltstående, tematisk karakter. Bogen springer i en del passager ud af det store arbejde, jeg sammen med kolleger har gennemført over de senere år: Udarbejdelsen af Dansk Velfærdshistorie, hvis sjette og sidste bind udkommer den 5. august 2014 min 70-års fødselsdag. Der er derfor grund til at takke kollegerne for et strålende samarbejde, og der er i særdeleshed grund til at takke Carlsbergfondet, hvis grandiose bevilling har gjort projektet muligt. Denne bog er, kan man sige, en høvlspån af en større bjælke. Ikke mindst en tak til min nærmeste kollega og gennem de sidste små ti år uundværlige legekammerat, professor ph.d. Klaus Petersen. Samtidig en varm tak til Syddansk Universitetsforlag, hvor Martin Westergaard og Donald G. Jensen gennem årene har været fantastiske samarbejdspartnere. Når jeg betænker arbejdet med velfærdshistorien, arbejdet med ATP s historie, der udkommer den 1. april 2014, denne lille bog og mange tidsskriftsartikler, kan jeg godt se, at jeg ikke på så kort tid har kunnet skrive så meget uden at forsømme noget. Jeg har næppe i forhold til min kone levet hverken efter de velfærdsstatslige normer eller efter»noget-fornoget«-parolen. Det kan jeg heller ikke love at gøre i de kommende år. Der er mange projektidéer, der endnu spøger. Derfor kan jeg alene ved at dedikere bogen til hende sige tak for overbærenhed. Center for Velfærdsstatsforskning Syddansk Universitet september 2013 Jørn Henrik Petersen 16

17 Et tilbageblik Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Prædikerens Bog Når jeg i fuld vigør under udarbejdelsen af det sidste bind af Dansk Velfærdshistorie med udgivelsen af disse sider og afholdelse af et seminar celebrerer mit 40-års jubilæum som professor i socialpolitik, sker det med et samtidigt blik på nutid og fortid. Det fremkalder erindringen om den intense debat, som direkte og indirekte blev fremkaldt af min lille bog Vandringer i velfærdsstaten, der udkom i Den handlede om velfærdsstatens legitimitet eller måske snarere om legitimitetens fravær. Den kunne være skrevet i dag. Den vil næppe blandt de kolleger, der mener at have en præcis viden om, hvad god videnskab er, påkalde sig større opmærksomhed. Næppe heller vil de kaste sig over de kronikker, jeg også skrev i Det er så deres problem. Jeg hører til den uddøende generation, der tillader sig at mene, at en samfundsvidenskab, som er løsrevet fra samfundet, er en kunstlære uden varig betydning. Det er da helt i orden med mig at fokusere på publicering af høj abstraktionsværdi i»internationalt anerkendte tidsskrifter», men det gælder om dem de»anerkendte artikler«som det gælder om Anders And. Der er ikke noget galt i at skrive og læse Anders And, men Anders And alene gør det ikke. Virkningshistorisk har, vil jeg påstå, Vandringer i velfærdsstaten og dens senere ledsageudgivelse Moralske epistler 2 sammen med mine mange kronikker og kommentarer haft en større effekt end mange af mine skriverier i»de anerkendte«. Det samtidige og det historiske blik kunne rette sig mod flere fænomener, og om de fleste gælder det, at de ikke spejler noget nyt under solen. Jeg 1 Jørn Henrik Petersen 1996, Vandringer i velfærdsstaten: 11 bidrag om velfærdsstatens legitimitet, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 2 Jørn Henrik Petersen 1999, Moralske Epistler, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 17

18 pligt og ret ret og pligt I 1996 udgav jeg Vandringer i velfærdsstaten. Mange så den som en»mørkemands«udgydelser, men i dag genfindes mange af bogens pointer i den socialdemokratiske retorik. har på menukortet valgt at kaste mig ud i en refleksion eller to over den nyeste tids socialpolitiske mantra:»pligt-og-ret«. Gerne vil koret af dem, der kvæder denne vise, se den som central bestanddel af den socialdemokratiske idéarv, idet de samtidig foregiver at præsentere noget nyt. Først henviser de til de røde faner, hvilket, jf. kapitel 3, alene dokumenterer manglende historisk indsigt. Så peger de på Stauning-tiden, og det er, som vi skal se i kapitel 4, i bedste fald en sandhed med megen modifikation. Sådanne påstande virker lettere provokerende på den, der gerne har ageret som kritiker og derfor høstet megen høvl; men hvis der ikke er hofnarre, der tilfører debatten en smule salt ved at agere Rasmus Modsat, ja, så løber vi bare i halen på en tidsånd, hvis rødder de færreste kender. For mig har det altid været vigtigt, at jeg som professor ikke kun skulle skrive tykke afhandlinger og lærde artikler. Det har været mig mindst lige så vigtigt at pirre mine medborgeres moralske samvittighed og at blive taget alvorligt også af samfundets beslutningstagere. Om det er lykkedes, må andre vurdere. Som det vil fremgå af bogens medievandring gennem årene , spillede tanken om»pligt-og-ret«, overvejelserne over synet på staten og tvivlen om universalismens velsignelser en stor rolle. Netop det giver mindelser om året De spørgsmål i de aktuelle diskussioner, jeg vil kigge på, berører følgende temaer: 18

19 et tilbageblik Det normskred, der synes at være sket, og som efter lange tilløb har motiveret politikernes stærke understregning af»pligt-og-ret«-metaforen; Indholdet af solidaritetsbegrebet. Retter solidariteten i dagens Danmark sig primært mod dem, som har det svært, eller er vi blevet mere optaget af at sikre solidaritet mellem dem og med dem, der sidder på den grønne gren? Hvilken rolle har incitamentstænkningen spillet, og hvad er det for en opfattelse af mennesket, denne tænkning afspejler? Er»pligt-og-ret«en socialdemokratisk grundværdi/kernepolitik? Er vi ved at genoptage det 19. århundredes skel mellem værdigt og ikkeværdigt trængende? Er det rigtigt, at Socialdemokratiet har været/er et parti med en kritisk holdning til staten? Hvad er universalisme, og hvad har været Socialdemokratiets syn på universalismen? Hvad er forholdet mellem universalisme og målretning af ydelserne? Hvad er forholdet mellem personligt og kollektivt ansvar? Hvilket menneskesyn ligger bag de skiftende positioner? Hvorfor har idéen om frit valg i den grad vundet indpas, og hvordan forholder den sig til tankerne bag den klassiske velfærdsstat? I dette tilbageblik ser jeg lidt på diskussionen i 1996 og mine daværende ræsonnementer over den velfærdsstatslige problematik. Det følges i kapitel 1 af en medievandring, der afdækker Socialdemokratiets heroiske bestræbelser på efter regeringsdannelsen i 2011 at give regeringens politik et lag socialdemokratisk, ideologisk fernis. Kapitel 2 udvikler elementer af en normativ teori om velfærdsstaten. Hvad er det, der skal til, hvis vi skal tale om en velfærdsstat? Vel vidende, at enhver samfundsform altid er under ændring, er mit postulat, at den klassiske velfærdsstat bygger på principper, der kan anvendes i en lakmusprøve på, om man med rimelighed fortsat kan betegne samfundet som en velfærdsstat. Kapitel 2 beskriver m.a.o. min målestok. Den betyder, at det for mig er tom snak, når grundlæggende ændringer hævdes at føre frem mod»den moderne velfærdsstat«. At betegne noget som»moderne«er i sig selv en floskel, der kan betyde hvad som helst. Kapitlerne 3-8 fremstiller hovedtræk af diskussionerne om»pligt-ogret«fra den tid, da»gør din pligt og kræv din ret«blev det mantra, der stod at læse på de røde faner, og frem til i dag. Kapitel 3 afhandler betyd- 19

20 pligt og ret ret og pligt ningen forud for de første sociale love og dokumenterer, at datidens brug af begreberne pligt og ret var grundlæggende forskellig fra den aktuelle brug. I det efterfølgende kapitel 4 behandles den fase, der i lange stræk blev ledet af Th. Stauning. Kapitlet viser, at den gensidige forsørgelsespligt var fælles gods for de politiske anskuelser, mens pligten som pligt i aktuel betydning primært var et anliggende for de borgerlige partier. For Socialdemokratiet var det rettigheder, der stod i centrum, også selv om partiet bakkede op om»værdighedsbestemmelser«,»retsvirkninger«m.v. som grundlag for en»sædelig adfærd«. Derefter ser vi i kapitel 5 på, hvordan man i 1960 erne udviklede, hvad jeg kalder den»klassiske velfærdsstat«, og afskaffede de»pligtelementer«, der spillede en vis rolle i den forudgående fase. Fokus i kapitel 6 er rettet mod velfærdsstatens legitimitetskrise, der udspillede sig fra 1973 til I denne periodes slutning virkede den daværende socialminister Aase Olesen for»noget-for-noget«-tanken. Det var i særdeleshed hende, der satte aktiveringsidéerne i søen. Aase Olesens idéer slog for alvor igennem under Nyrup Rasmussens regeringer i 90 erne. Ikke mindst loven om kommunal aktivering (1993) og lov om aktiv socialpolitik (1997) spejler et brud med fortidens socialdemokratiske tænkning. Det ser vi på i kapitel 7 og delvis i dette tilbageblik, jf. nedenfor. Også i 90 erne forsøgte socialdemokraterne sig med en kontinuitetsstrategi, jf. appendiks, der skulle vise, at»pligt-og-ret«-metaforen var partiets arvegods som nævnt en tvivlsom påstand. I det omfang, dagens socialdemokrater hævder at bære på en arv, er det en arv, de først lagde grunden til i 1990 erne. Det gør kontinuitetsstrategien en smule tvivlsom. Endelig behandler kapitel 8 begivenhedsforløbet under Fogh Rasmussens regeringer i 00 erne. De var præget af en incitamentstænkning, der ville noget. Socialdemokraterne fulgte med i årtiets første halvdel, indtil partiet distancerede sig. Hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidt kom til, fremgår af kapitel 1 s medievandring og de afsluttende bemærkninger i kapitel 8. Den bevægelse væk fra ideen om»noget-for-ingenting«, der prægede den klassiske velfærdsstat, og hen imod tanken om»noget-fornoget«/»pligt-og-ret«, søger kapitel 9 at forklare ved velfærdsstatens indbyggede dilemmaer, ja endog ved en tanke om, at velfærdsstaten har iboende selvdestruktive elementer. Hovedpointen er spændingen mellem de krav, som må stilles til dem, der vil leve i en»noget-for-ingenting«- velfærdsstat, og de øjensynlig stærke tendenser til i stedet at agere som»økonomisk menneske«, der vedvarende søger at bjerge sig sin plads i solen. Det er det, som undertiden kaldes»krævementalitet«. 20

21 et tilbageblik Denne diagnose følges i kapitel 10 af en fremstilling af Socialdemokratiets programmatiske holdninger siden Man kunne mene, at det bryder lidt i kronologien, som ellers styrer kapitlerne 3-8; men dels sigter kapitel 10 på et specielt problem, dels var det i perioden efter 1993 og ikke tidligere,»pligt-og-ret«-metaforen fik sin udformning som reaktion på, at befolkningen med Hal Kochs ord virkede som»privat«- og ikke som»samfundsmennesker«. Jeg har derfor fundet det ønskeligt specielt at se på perioden Kapitel 11 kaster et blik på Socialdemokratiets klassiske holdning til staten. Fremstillingen viser, at det er lemfældig omgang med historien at hævde, at den socialdemokratiske idéarv bygger på en skepsis over for staten. Selvsagt er det rigtigt, at de første socialister så staten som magthavernes bastion, der skulle nedbrydes; men det er tanker, der ligger forud for etableringen af det danske socialdemokrati, og som ikke på noget tidspunkt efter 1871 prægede Socialdemokratiet tværtimod. Universalismen behandles kortfattet i kapitel 12, der sætter spørgsmålstegn ved den så ofte omtalte»bestikkelsesteori«. I alle kapitler spiller forholdet mellem kollektivt og individuelt ansvar en stor rolle. Hvilket ansvar påhviler det offentlige, og hvad er den enkeltes eget ansvar? Svaret afspejler i høj grad synet på mennesket og ikke mindst synet på dem, der af den ene eller den anden årsag har det svært. Derfor tager kapitel 13 os med på en tour de force gennem historiens skiftende syn på»de nødlidende«. Fokus har hele vejen igennem været rettet mod»pligt-og-ret«-parolen, men i kapitel 14 kaster vi også et blik på, hvordan idéerne om frit valg blev udviklet gennem de sidste 25 år. Mens»pligt-og-ret«er et forsøg på at modvirke enkeltindividernes trang til at opnå et givet resultat med den mindst mulige indsats, spejler tankerne om frit valg netop en imødekommenhed over for det økonomiske menneskes forventning om selv at kunne vælge at være kunde snarere end at være borger med ansvar for helhed og fællesskab. Tanken spejler den individualisering af samfundet, der har fundet sted. Bogen afsluttes i kapitel 15 med en opsamling af, hvad vi har lært af de foregående kapitler. Hvad viser historien om især Socialdemokratiets holdninger til de temaer, bogen har kigget på? I de foregående kapitler er vi stødt på tanken om udvikling af en»modhistorie«til fortællingen om velfærdsstaten. En modhistorie, der næsten har karakter af en»perversitetshypotese«. Vi har også set på brugen af forskellige retorisk-semantiske greb, når et parti har villet forsvare eller angribe»eksisterende bastioner«. Der ligger m.a.o. et vist teoretisk per- 21

22 pligt og ret ret og pligt spektiv bag analysen. Dette perspektiv er for den særligt interesserede læser præsenteret kortfattet i et appendiks. Modhistorien har primært været fortalt og perversitetshypotesen luftet af de borgerlige partier, men i de fleste tilfælde er socialdemokraterne om end med tøven, men med megen pragmatisme fulgt med. Det er måske netop pragmatismen, der er den egentlige socialdemokratiske arv på godt og ondt. Socialdemokratiets 125-års jubilæumskongres Denne 1996-kongres er i mange henseender interessant, men for dens bredere betydning henviser jeg til det bind af Dansk Velfærdshistorie, der udkommer den 5. august På dette sted er fokus rettet mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen i almindelighed og hans udsagn om pligt, ret og universalisme i særdeleshed. Det er ikke mindst ham, der pauker»pligt-og-ret«-parolen ind i Socialdemokratiet på et tidspunkt, hvor social- og beskæftigelsespolitik er ved at smelte sammen. Dengang som nu var der et sælsomt forhold mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Weekendavisen gik så langt som til at sige, at Nyrups regering sad på Marianne Jelveds nåde og barmhjertighed. 4 Onde tunger kunne måske også se Thorning-Schmidt-regeringen som mere end noget andet afhængig af Margrethe Vestager. Derfor må Nyrups udsagn ses i samspil med de radikales notat»velfærd med social profil«, der forelå forud for de radikales landsmøde, som fandt sted i umiddelbar forlængelse af Socialdemokratiets kongres. Notatet ville gøre op med»forsørgerkulturen«, som Marianne Jelved så som udtryk dels for en individualisering, dels for en»rettighedskultur«: 5 22 Vi skal først og fremmest forhindre, at der kommer flere goder til den velbjærgede middelklasse Mit opgør med forsørgerkulturen løses ikke over en finanslov. Det vil tage år Klassekampen er blevet til kampen om at bevare velerhvervede rettigheder. 6 3 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) 2014, Dansk Velfærdshistorie, bind 6, Hvor glider vi hen?, Odense. 4»Jelved og magten«1996, Weekendavisen, den 13. september. 5»Opgør med forsørgerkulturen«1995, Politiken den 11. december. 6»Marianne Jelved gør op med forsørgerkultur«1996, Jyllands-Posten, den 11. september.

Pligt og ret Ret og pligt

Pligt og ret Ret og pligt Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen UNIVERSITÅTBB!3uO"I.i..;v Ml'L -ZtNTT.ALBi^LIOTHUv- Syddansk Universitetsforlag 2014 Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv 72 Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv Interessen for den danske velfærdsmodel i almindelighed og socialdemokratiets historie og

Læs mere

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sociale problemer og socialpolitik

Sociale problemer og socialpolitik Sociale problemer og socialpolitik Peter Bundesen Sociale problemer og socialpolitik Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2016 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Hvad plager velfærdsstaten?

Hvad plager velfærdsstaten? NFT 1/2004 Hvad plager velfærdsstaten? af Jørn Henrik Petersen Jørn Henrik Petersen jhp@journalism.sdu.dk Hvis den danske model for en velfærdsstat skal fungere, må borgerne undlade at drage nytte af dens

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere