DEN ERHVERVSPOLITISKE DEL AF FINANSLOV 2004

Transkript

1 29. september 2003 Af Anita Vium, direkte telefon Resumé: DEN ERHVERVSPOLITISKE DEL AF FINANSLOV 2004 På forslaget til finanslov for 2004 sparer regeringen knap 1 mia. kroner i bevillinger til erhvervsfremme. De største poster, der spares på, er bl.a. bladtilskuddet, hjemmeservice, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger samt centerkontrakter og teknologiske informationscentre. I finanslovsforslagets sidste budgetår, 2007, spares der cirka 2 mia. kroner på bevillinger til erhvervsfremme i forhold til i år. På lidt længere sigt indeholder budgetårerne i forslaget til finansloven flere besparelser indenfor ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Et af regeringens argumenter for besparelserne er, at erhvervslivets rammevilkår skal forbedres fremfor at give støtte til enkelte erhverv. Det er efter AE's opfattelse en fornuftig og langsigtet erhvervspolitik, der kan støtte fremtidens erhvervsliv fremfor nutidens og fortidens. Tager man et kort overblik henover områder med betydning for erhvervslivets rammevilkår, er det dog svært at få øje på de store forbedringer: Allerede næste år reduceres støtten til virksomhedernes forskning og innovation via afskaffelse af centerkontrakter og lukning af teknologiske informationscentre. Udgifterne til forskning og udvikling falder på den kommende finanslov, og følger på længere sigt ikke med den generelle velstandsstigning. I de kommende år bevæger Danmark sig dermed endnu længere væk fra Barcelona målsætningen om offentlige investeringer på 1 procent af BNP. Mange af de skattelettelser, der er givet af den nuværende regering, fremmer ikke erhvervslivets rammevilkår, men udvalgte selvstændige eller medarbejdere. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\finanslov-2-av.doc

2 2 DEN ERHVERVSPOLITISKE DEL AF FINANSLOV 2004 Regeringen opgør ikke - som den tidligere - finanslovens bevillinger til erhvervsfremme. Ifølge finansministeren 1 skyldes det, at bevillinger til erhvervsfremme ikke giver et dækkende billede af erhvervslivets generelle rammevilkår. Et fyldestgørende billede kræver (ifølge finansministeren), at lavere skatter og administrative byrder samt indsatsen indenfor uddannelse, forskning og innovation tages med i betragtningen. Regeringen har dog heller ikke forsøgt at opgøre udviklingen i erhvervslivets rammevilkår udfra denne bredere definition. Dette notat forsøger heller ikke at give et fyldestgørende billede af udviklingen i erhvervslivets rammevilkår, men jf. det efterfølgende afsnit tyder det dog langt fra på, at der sker et generelt løft indenfor forskning, beskatning og administration. De direkte bevillinger til erhvervsfremme på finansloven udgør dog stadigvæk en brik i det samlede billede af erhvervslivets rammevilkår, og derfor opgør dette notat også udviklingen i bevillingerne til erhvervsfremme, der fremgår af forslaget til finansloven for Notatet ser på bevillingerne i forhold til fremfor ændringerne i forhold til budgettet for 2004 fra sidste år. Det opgøres altså, hvad modtagerne kommer til at mærke af ændringer fremfor, hvordan budgettet for 2004 er ændret. Rammevilkår udfra en bredere tilgang Erhvervslivets generelle rammevilkår påvirkes af en række forskellige ting. Og i det følgende ser vi kort på nogle af faktorerne. Boks 1 viser de skattelettelser, regeringen har gennemført med erhvervsøkonomisk sigte - og betydningen for erhvervslivets rammevilkår. Efterfølgende vises kort den planlagte udvikling indenfor forskning og innovation samt de senest vedtagne loves betydning for erhvervslivets administrationsomkostninger. 1 Jf. svar på folketingsspørgsmål nr. S 2832 fra 15. august 2002.

3 3 Boks 1. Regeringens skattelettelser givet med et erhvervspolitisk sigte Siden regeringens tiltræden er der blevet givet en række skattelettelser med erhvervspolitisk sigte. I nedenstående tabel er oplistet en række af dem samt provenueffekten af ændringerne i Mio.kroner Generationsskifte 100 Beskatning af rederier 75 Aktieaflønning 50 Skattefri dataforbindelse 165 Strukturtilpasninger 70 Lempelse af momsafregning 184 Etableringskontoordning 20 Fradrag for selvstændiges sundhedsbehandlinger 15 Skattefritagelse for eget arbejde 25 Nogle af skattelettelserne kan siges at forbedre erhvervslivets rammevilkår som f.eks. muligheden for at give en skattefri dataforbindelse til medarbejdere, der arbejder hjemmefra. At lovgivningen så samtidigt giver mulighed for at få skattefri telefonforbindelse må betegnes som et utilsigtet skattehul, der giver en fordel til medarbejderen uden at komme arbejdsgiveren til gode. Flere af de andre skattelettelser, som regeringen har introduceret, giver dog ikke reelt erhvervslivet bedre rammevilkår, men giver blot skattegevinster til udvalgte selvstændige eller medarbejdere i virksomhederne. Det gælder bl.a. for de nye regler for generationsskifte, der reelt bliver et skattefinansieret pensionstillæg til virksomhedsejere, der trækker sig tilbage. Det gælder også for aktieaflønningen, der er en skattebegunstigelse for ledende medarbejdere, som aflønnes i aktier, samt for etableringskontoordningen, der giver højtlønnede mulighed for at udskyde (top)skat. Så selvom regeringen har givet mere end 700 mio. kroner i skattelettelser til erhvervslivet, har mange af tiltagene en tvivlsom effekt på erhvervslivets rammevilkår. Skattelettelserne er beskrevet nærmere i "Økonomiske Tendenser 2003" jf. kildehenvisningen. Kilde: Økonomiske Tendenser 2003 "Manglende investeringer i erhvervsudvikling", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forskning og innovation Ifølge finansloven reduceres bevillingerne til forskning målt i faste priser, jf. tabel 1. Ifølge regeringen øges bevillingerne til forskning og udvikling med 4,1 mia. kroner i perioden 2004 til 2007, men i forhold til de historiske tal stiger investeringerne i forskning og udvikling ikke, da udgangspunktet var en besparelse på mere end 4 mia. kroner i den tidligere finanslov.

4 4 Tabel 1. Statslige FOU bevillinger i alt, mill kr Forskning Kilde: Budgetoversigten side 32 Målt i procent af BNP er der tale om et mærkbart fald i investeringerne. De offentlige investeringer i forskning og udvikling falder således fra 0,65 procent af BNP i 2003 til 0,60 procent i 2007, jf. figur 1. Dette skal sammenholdes med den målsætning, regeringen tiltrådte på EU-topmødet i Barcelona om, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling skulle udgøre 1 procent af BNP. Figur 1. Statslige bevillinger til FOU i procent af BNP 0,70 0,68 pct. af BNP 0,66 0,64 0,62 0,60 0,58 0,65 0,63 0,62 0,61 0,60 0,56 0,54 0,52 0, Kilde: Budgetredegørelsen og Danmarks Statistik De faldende udgifter skal også ses i sammenhæng med, at Danmark allerede i dag ligger i bund internationalt, når det gælder offentlige investeringer i forskning og udvikling. EU landene bruger således i gennemsnit 0,77 procent af BNP på offentlig forskning og udvikling. Lande som Sverige og Tyskland, som vi ofte sammenligner os med, bruger henholdsvis næsten 1 procent og 0,82 procent af BNP. I forhold hertil bruger Danmark altså i dag kun 0,65 procent af BNP på offentlig forskning og udvikling - og dette tal vil falde til 0,60 procent af BNP i 2007 ifølge regeringens planer. Direkte støtte til erhvervsfremme De direkte bevillinger til erhvervsfremme på finansloven udgør også en brik i det samlede billede af erhvervslivets rammevilkår, og fra 2003 til 2004 spares der (netto) knap en mia. kroner på erhvervsfremmende foran-

5 5 staltninger på finansloven, svarende til knap 12 procent af bevillingerne i Halvdelen af besparelserne sker på poster indenfor Fødevareministeriet, mens Økonomi- og Erhvervsministeriet og Trafikministeriet er næste i rækken. Relativt set spares der mest indenfor Miljøministeriet, der sparer knap halvdelen af bevillingerne til erhvervsfremme. I tabel 4 ses en oversigt over bevillinger til erhvervsfremme fordelt på ministerier. Tabel 4. Udviklingen i erhvervsstøtte fra 2003 til 2004, 2004 priser Besparelser Mio. kroner, 2004 priser Procent Udenrigsministeriet 845,8 845,7-0,1 0,0 Økonomi- og Erhvervsministeriet 1359,8 1119,2-240,6 17,7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 2118,7 2166,4 47,7-2,3 Udvikling Miljøministeriet 188,5 102,7-85,8 45,4 Fødevareministeriet 2749,1 2233,3-515,8 18,8 Andre 1191,0 1008,3-182,7 15,3 I alt 8452,9 7475,6-977,3 11,6 Kilde: Opdatering af opgørelse af erhvervsrettede bevillinger, jf. svar på folketingsspørgsmål S 2832 fra 15/8 2002, jf. bilag. Bevillingerne til erhvervsfremme er beregnet udfra en opdateret opgørelse fra finansministeren fra august sidste år. Nye poster på FFL04 med bevillinger til erhvervsfremme er så vidt muligt inkluderet. Den samlede liste over bevillinger til erhvervsfremme, som dette notat har medtaget, fremgår af bilaget. Ser man frem til 2007, som er det sidste budgetoverslagsår i forslaget til finansloven for 2004, bliver besparelserne til erhvervsstøtte fordoblet til cirka 2 mia. kroner. Den største besparelse hentes stadigvæk i Fødevareministeriet, mens der spares knap 600 mio. kroner indenfor Videnskabsministeriet.

6 6 Tabel 5. Udviklingen i erhvervsstøtte fra 2003 til 2007, 2004 priser 2003 BO Besparelse Mio. kroner, 2004 priser Procent Udenrigsministeriet 845,8 826,8-19,0 2,2 Økonomi- og Erhvervsministeriet 1359,8 965,1-394,7 29,0 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 2118,7 1540,1-578,6 27,3 Udvikling Reserve til forskning og innovation ? Miljøministeriet 188,5 114,3-74,2 39,4 Fødevareministeriet 2749,1 2009,3-739,8 26,9 Andre 1191,0 1003,7-187,3 15,7 I alt 8452,9 6459,3-1993,6 23,6 Kilde: Opdatering af opgørelse af erhvervsrettede bevillinger, jf. svar på folketingsspørgsmål S 2832 fra 15/8 2002, jf. bilag. Dette opvejes dog delvist af, at regeringen i 2007 har afsat 500 mio. kroner til "nye initiativer vedrørende forskning og innovation", hvoraf en del skal gå til sektorforskning og forskningsråd, der indgår under erhvervsstøtte. Fra 2003 til 2007 spares der cirka 215 mio. kroner på forskningsråd og forskningsprogrammer, så reserven giver altså mulighed for at bibeholde det nuværende niveau for disse poster fremme i Bevillingerne til forskning og innovation bliver dog først udmøntet og finansieret på finansloven for Største besparelser næste år I tabel 6 ses de poster, der hver især giver den største besparelse på bevillingerne til erhvervsfremme. Disse poster udgør cirka 80 procent af de nettobesparelser, der ligger i finanslovsforslaget. Den største besparelse sker på fjernelse af bladtilskuddet til uge- og månedsblade, som forventes at give en besparelse på 181 mio. kroner. Dette vil både ramme kommercielle udgiverne af uge- og månedsblade samt foreninger og organisationer.

7 7 Den næststørste besparelse er indenfor hjemmeservice, hvor der spares 134 mio. kroner (2004 priser) i tilskud til alle ikke-pensionister. Forudsat, at stort set hele det (hvide) marked for rengøring, som ikke længere kan opnå tilskud, forsvinder, mister erhvervet en omsætning på 335 mio. kroner. Det vil selvfølgelig ramme produktion og beskæftigelse i hjemmeserviceerhvervet. En konvolutberegning viser, at beskæftigelsen i hjemmeserviceerhvervet som følge af besparelsen vil falde med cirka 1200 personer 2. Med den nuværende konjunktursituation er tidspunktet for denne besparelse, der primært vil ramme ufaglærte, ikke særligt velvalgt. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved det tilbageværende hjemmeservicetilskud, der kun gives til pensionister. Pensionister er økonomisk og helbredsmæssigt en meget blandet målgruppe, som "tilfældigt" får glæde af dette tilskud i fremtiden. Hvis tilskuddet skal komme de svageste til gode, bør man i stedet opstille et socialt eller helbredsmæssigt kriterium for at kunne få det. Det peger i retning af, at regeringen forsøger at puste ekstra liv i privat hjemmepleje til ældre efter, at frit valg af hjemmepleje foreløbigt ikke har været den store kommercielle succes. Tabel 6. Største besparelser, 2003 til 2004, 2004 priser. Konto Mio. kroner Bladtilskud Hjemmeservice Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Konsulentvirksomhed Renere produkter Centerkontrakter Teknologiske informationscentre Fødevaredirektoratet, alm. Virksomhed Afvikling af ophørte værftsstøtteordninger, inflationsgaranti -38 I alt -787 Anm.: Posten " Danmarks Eksportråd" på cirka 294 mio. kroner fjernes også fra finansloven. Det er dog en teknisk besparelse, da bevillingerne flyttes til posten " Generel eksportfremme" med 293 mio. kroner i Kilde: Opdatering af opgørelse af erhvervsrettede bevillinger, jf. svar på folketingsspørgsmål S 2832 fra 15/8 2002, jf. bilag. Nettobevillingerne til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger falder med 118 mio. kroner. Denne post dækker over en vifte af støtteordninger indenfor landbruget, der bl.a. bruges til opfyldelse af vandmiljøplanen via tilskud til 2 I 1999 vurderede erhvervs- og selskabsstyrelsen, at antallet af fuldtidsbeskæftigede i hjemmeserviceerhvervet var ca Desuden var omsætningen på 1200 mio. kroner svarende til en omsætning pr. fuldtidsbeskæftiget på 0,24 mio. kroner pr. beskæftiget. Overført til 2007 priser svarer det til en omsætning pr. beskæftiget på ca. 0,27 mio. kroner.

8 8 særligt følsomme landbrugsområder. Der gives også tilskud til udarbejdelsen af grønne regnskaber for landbrug. Cirka 85 mio. kroner af besparelsen skyldes direkte lavere bevilling, mens resten skyldes større indtægter via forbrug af opsparing. Det betyder, at ikke forbrugte penge flyttes fra tidligere år til 2004 finansloven. Der spares knap 100 mio. kroner til konsulentvirksomhed i jordbruget. Heroveni kommer en besparelse på knap 26 mio. kroner på tilskud til vikarordninger indenfor landbruget. Pengene spares, fordi tilskuddene ikke forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet generelt. Udfra det perspektiv kan besparelserne være fornuftige nok, men de sparede penge bruges til reduktion af jordskatterne, hvilket på den anden side stort set også kun kommer landbruget til gode. Med tiden vil de lavere jordskatter udmønte sig i højere priser på jord, så reelt er denne nye skattelettelse et pensionstilskud til de nuværende landmænd. Jo større landbrug, jo højere tilskud. Lidt firkantet kan man sige, at finansloven sparer penge på de små landbrug, der især har gavn af vikarordninger og jordbrugskonsulenter, og giver pengene til de store landbrug, som høster kapitalgevinsten ved skattelettelsen på jord. Tilskuddet til udvikling, produktion m.v. af renere produkter fjernes også helt. Tidligere blev indtægterne fra CO2 afgifterne fra erhvervslivet tilbageført til dem via denne konto. Man beskattede altså forurening og gav tilskud til renere produktion. Nu er denne balance brudt. På top ti listen over besparelser næste år ligger også afskaffelsen af centerkontrakter (64 mio. kroner) og Teknologiske Informationscentre (45 mio. kroner). Disse besparelser vil primært gå ud over udbredelsen af forskning og innovation til små og mellemstore virksomheder. Største besparelser i fremtiden Ser man på besparelsen fra 2003 til 2007, går mange af posterne fra tabel 6 igen. Nogle af de nye besparelser på "hitlisten" er indenfor Forskningsministeriet.

9 9 Tabel 7. Ti største besparelser, 2003 til 2007, 2004 priser Konto Mio. kroner Det strategiske forskningsråd Bladtilskud Hjemmeservice Medfinansiering af innovationsmiljøer Fødevaredirektoratet, alm. Virksomhed Konsulentvirksomhed Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Statens fødevare og veterinære forskning Renere produkter Centerkontrakter -64 I alt Kilde: Opdatering af opgørelse af erhvervsrettede bevillinger, jf. svar på folketingsspørgsmål S 2832 fra 15/8 2002, jf. bilag. Fra 2003 til 2007 spares der 190 mio. kroner på det strategiske forskningsråd, der giver støtte til en lang række områder som f.eks. genforskning, vedvarende energi, IT og fødevarer. Desuden spares der 133 mio. kroner på medfinansiering af innovationsmiljøer, der mister bevillingerne fra Konklusion Ifølge finansministeren skærer regeringen i de direkte bevillinger til erhvervsfremme for i stedet at fokusere på erhvervslivets rammevilkår. Det er en fornuftig og langsigtet erhvervspolitik, der kan støtte fremtidens erhvervsliv fremfor nutidens og fortidens. Indtil videre går det godt med den ene del af strategien - nemlig beskæringerne i de direkte bevillinger til erhvervsfremme. På den anden del af strategien - nemlig de forbedrede rammevilkår i form af øget forskning og innovation, færre administrative byrder og skattelettelser - er fremskridtet knapt så iøjefaldende. Her har erhvervslivet indtil videre kun opnået forskellige typer skattelettelser. Størsteparten af disse skattelettelser forbedrer dog ikke erhvervslivets rammevilkår, men er skattemæssige begunstigelser til udvalgte selvstændige eller medarbejdere.

10 Bilag. Oversigt over samtlige bevillinger til erhvervsfremme BO2005 BO2006 BO priser 5. Statsministeriet 14,1 13,8 13,8 13,8 13, Dagspressens Finansieringsinstitut 14,1 13,8 13,8 13,8 13,8 6. Udenrigsministeriet 845,8 845,7 839,4 826,8 826, Garantifonden for investeringer i -5,2-2,7-2,7-2,7-2,7 østlande (EKF) Garantifonden for investeringer i -5,1-3,0-3,0-3,0-3,0 Udviklingslandene Nordisk Projekteksportfond 3,6 0,0 0,0 0,0 0,0 (NOPEF) Private sektorprogrammer 145,0 150,0 155,0 160,0 160, Blandede kreditter (EKF) 306,3 310,0 315,0 320,0 320, Danmarks Eksportråd 300,1 0,0 0,0 0,0 0, Generel eksportfremme 0,0 293,1 286,0 277,8 277, Eksportstipendiater 50,4 48,9 46,9 44,8 44, Eksportfremmetilskud 35,0 33,6 31,8 29,9 29, Særlig eksportfremme indsats for 15,7 15,8 10,4 0,0 0,0 SMV'er Negativ budgetregulering vedrørende 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 eksportfremme 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1359,8 1119,2 1150,6 1018,7 965, Nordisk Investeringsbank -51,1-50,0 0,0 0,0 0, Konkurrencestyrelsen 64,7 59,9 58,7 57,6 56, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 79,9 63,7 62,2 61,0 59,2 alm. Virksomhed Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 34,4 23,9 15,0 15,1 17,0 administrative lettelser Patent- og Varemærkestyrelsen -6,1-4,5-4,5-4,2-4, Forbrugerstyrelsen (produktundersøgelser) 75,6 75,4 70,7 62,4 61, Sikkerhedsstyrelsen 3,9 6,5 6,4 6,4 6, Finanstilsynet -3,2-4,0-3,9-3,4-3, Erhvervs- og Boligstyrelsen 204,1 178,5 158,0 148,3 145, Erhvervsfremme Styrelsen Indtægtsdækket 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 virksomhed Værftsstøtte -0,5-0,5-0,5-0,5-0, Eksportfinansiering -211,6-248,5-200,0-200,0-200, Generelle aktiviteter for iværksættere 5,3 5,3 5,2 5,2 5,2 og mindre virksomheder Ophør af låneordninger -52,1-36,0-24,0-19,0-17, Lånegarantier 25,5 25,0 23,6 23,6 23, LetLøn 10,7 0,0 0,0 0,0 0, Iværksætterpakke II 20,4 0,0 0,0 0,0 0, Kulturelt iværksættermiljø 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Udvikling af internationale kompetencer 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 (SMV) Teknologiske informationscentre 45,1 0,0 0,0 0,0 0, Styrket designpolitik for erhvervslivet 15,3 16,5 12,5 12,5 12, Center for ledelse 5,2 3,1 2,0 0,0 0, Lettere administration for udenlandske 1,1 1,1 0,0 0,0 0,0 videnarbejdere Udvikling af nye servicemarkeder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\finanslov-2-av.doc

11 Akkreditering og metrologi 7,2 7,2 7,1 7,1 7, Virksomhedspaneler - omdøbt til 15,6 9,6 9,5 0,0 0, Digitale forvaltningsløsninger - 20,7 20,8 20,7 0,0 0,0 omdøbt til Regional erhvervsudvikling 13,1 22,8 22,3 3,0 3, Produktivitet i byggeriet 10,8 10,8 10,6 0,0 0, ,0 90,7 90,7 90,9 48, Hjemmeservice 234,2 100,3 80,0 80,0 80, EU's regionalprogrammer/erhvervsknudepunker 49,0 42,1 41,0 41,0 41, Videreudbetaling af tilsk. Fra 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 den Europæiske fond for reg. Udvikling Danmarks Turistråd 121,0 114,9 110,4 103,6 103, Turismefremme 5,7 0,0 0,0 0,0 0, Markedsføring af Øresundsregionen 20,2 19,5 19,5 3,6 5, National turismestrategi 25,8 16,2 15,7 0,0 0, Afvikling af ophørte værftsstøtteordninger, 56,6 18,2 14,7 9,7 4,9 inflationsgaranti Garantiordning for skibsbygning 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Garantiordning for igangsætter 0,0 0,3 0,1 0,1 0,0 mv Tilskud til Dansk Arkitektur Center 2,1 2,1 2,1 2,1 2, Forskning, udredning og forsøg 5,0 4,8 4,5 4,5 4, Statens Byggeforskningsinstitut 36,1 34,0 33,0 32,5 31, Tilskud til energiforskning (virksomhedssamarbejder) 41,6 64,8 64,8 64,8 64, Elsparefonden 88,8 100,1 103,0 93,0 91, Tilskud til kuldioxidafgift, aftaler 172,9 173,6 173,6 173,6 173,6 om energieffektiviseringer Sektorintegreret miljøindsats i 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Østersøregionen Søfartsstyrelsen (Sikkerhed/tilsyn 152,3 136,9 131,8 130,1 127,7 og Skibsregistrering) Hjemsendelse af søfarende 0,2 0,2 0,2 0,2 0, Handelsflådens Velfærdsråd 3,1 3,1 3,1 3,1 3, Lægeundersøgelse af skibsmandskab 4,8 4,8 4,8 4,8 4, Tilskud til arbejdsmiljøråd m.v. 2,2 2,3 2,3 2,3 2, Tilskud til Forskningsenheden 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 for Maritim Medicin 12. Forsvarsministeriet 211,9 206,8 215,8 219,4 224, Farvandsvæsenet 211,9 206,8 215,8 219,4 224, Lodsreguleringsfonden 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 59,8 52,6 51,6 50,8 50, Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne 20,6 22,8 22,6 22,6 22, Lægemiddelstyrelsen, alm. virksomhed 36,7 35,7 34,9 34,1 33, Sygesikring af søfarende 8,6 0,0 0,0 0,0 0, Apotekervæsenets udligningsordning, -52,1-52,3-52,3-52,3-52,3 bidrag Tilskud til kommunal medfinansiering 17,3 17,4 17,4 17,4 17,4 af EU-projekter Ydelsesstøtte vedr. færgeinvesteringer 11,7 11,8 11,8 11,8 11, Driftstilskud vedr. færger til mindre 17,1 17,2 17,2 17,2 17,2

12 12 øer 17. Beskæftigelsesministeriet 0,3 0,2 0,2 0,2 0, Krigsulykkesforsikringsrenter til 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 enker efter visse fiskere 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi 2118,7 2166,4 1979,1 1544,5 1540,1 og Udvikling IT- og Telestyrelsen 165,3 180,7 151,8 152,6 153, Det frie forskningsråd 876,2 938,7 910,1 860,9 860, Statens Forskningsprogrammer 8,7 0,2 0,0 0,0 0, Det strategiske forskningsråd 194,0 280,9 224,1 3,6 3, Forskningscenter Risø 227,0 219,3 212,8 207,9 203, Dansk Rumforskningsinstitut 24,5 23,2 22,3 21,9 21, Center for IT-forskning 0,0 0,0 0,0 0,0 0, E-handel 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Internationale samarbejder m.m. 12,4 12,1 12,1 12,1 12, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (test og prøvning) Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 251,3 260,3 245,5 249,5 249,5 (basisbevilling) Centerkontrakter 64,3 0,0 0,0 0,0 0, Innovationskonsortier 27,1 36,9 36, Erhvervsph.d. mv. 59,2 43,8 43,8 28,4 28, Analyser og initiativområder 8,0 8,2 4,8 4,8 4, Anden udvikling af teknologi og 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 kompetence Centre uden mure for forskning i 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 logistik og godstransport Medfinansiering af innovationsmiljøer 135,6 122,1 80,7 2,8 2, Initiativ for sensorteknologi 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Regionale vækstmiljøer 15,7 0,0 0,0 0,0 0, Jysk Fynsk IT satsning 49,5 40,0 34,8 0,0 0,0 21. Kulturministeriet 375,6 388,0 392,8 392,8 372, Rytmiske spillesteder, honorarstøtte 5,8 6,1 6,7 6,7 6, Regionale spillesteder 19,5 19,6 19,6 19,6 19, Den Storkøbenhavnske Teaterstøtteordning 33,4 32,9 32,2 32,2 32, Driftstilskud til små storbyteatre 19,8 30,4 28,4 28,4 28, Teaterabonnementsordningen 21,1 20,6 23,6 23,6 26, Tilskud til filmformål m.v. 250,5 253,4 257,9 257,9 235, Tilskud til zoologiske anlæg 25,5 25,0 24,4 24,4 24,2 23. Miljøministeriet 188,5 102,7 100,8 114,3 114, Renere produkter 67,4 0,0 0,0 0,0 0, Renere produkter - tilbageføring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 af CO2-afgifter Miljømærkeordninger 11,1 10,9 10,9 10,9 10, Renere teknologi formidling 4,5 2,2 2,2 2,2 2,2 vedr. affald og genanvendelse Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler 18,8 8,1 0,0 0,0 0, Konsulentvirksomhed i skovbruget 6,6 6,5 6,5 6,5 6, Produktudvikling af skovbrugsprodukter 5,4 5,3 5,3 5,3 5, Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0

13 Refusion fra EU's landbrugsfond -0,3-0,3-0,3-0,3-0, Skovbrugsforanstaltninger 69,5 65,1 71,5 85,0 85, Tilskud til genplantning efter 1,3 0,9 0,7 0,7 0,7 stormfald 24. Fødevareministeriet 2749,1 2233,3 2143,1 2061,6 2009, Statskonsulenterne 27,0 20,6 13,2 13,2 12, Direktoratet for FødevareErhverv 288,6 262,4 249,0 236,9 232, Forbedring af vilkårene for honningproduktion 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskn./rådgivn Konsulentvirksomhed 97,0 0,0 0,0 0,0 0, Tilskud til vikarordninger 25,8 0,0 0,0 0,0 0, Efteruddannelse indenfor jordbrugserhvervene 0,0 3,3 3,3 3,3 3, Tilskud til jordbrugere i ugunstigt 7,7 0,0 5,1 5,1 5,1 stillede områder Fremme af tilpasning og udvikling 8,9 6,0 10,8 8,1 8,1 af landdistrikterme Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 152,8 35,3 64,8 56,9 56, Vådområder (miljøvenlige jordbrug) 20,4 0,0 0,0 0,0 0, Demonstrationsprojekter 13,4 3,2 6,1 7,0 7, Økologisk arealtilskud 154,5 146,8 120,3 120,3 120, Lægivende og biotopforbedrende 9,4 6,7 6,5 6,5 6,5 plantninger Tilskud til jordfordelinger 13,0 12,7 12,7 12,7 12, Støtte til jordbrugets strukturudvikling 1,6 1,1 1,0 0,8 0,6 mv Tilskud under fællesskabet LEA- 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4 DER og mål 5b Innovation, forskning og udvikling 149,1 121,0 116,5 110,5 110, Forsøgsfiskeri, innovation, 3,1 3,0 3,0 3,0 3,0 forskning, udvikling FØTEK indenfor fiskerisektoren 7,8 7,5 7,5 7,5 7, Indløsning af garanti til landbrug 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 i fbm. med miljøinvesteringer Ydelsestilskud vedr.lån til yngre 53,1 45,8 35,6 26,0 16,9 jordbrugere Statsgaranti vedr.lån til yngre 8,0 9,9 11,6 11,4 11,5 jordbrugere Indløsning af statsgaranti vedr. 0,2 0,2 0,2 0,1 0,0 gældsaneringslån Statsgaranti for gældssanering 2,1 1,1 0,7 0,5 0, Indtægter fra grovvarefondsmidler 0,0-0,9 0,0 0,0 0, Refinansieringsordningen for landbruget 40,3 47,6 47,8 46,8 46, Produktions- og promilleafgiftsfonde 47,4 11,8 26,4 31,4 31, Nationale tilskud inden for 2,7 2,6 2,7 2,8 2,8 fiskerisektoren Nationale tilskud inden for fiskerisektoren 3,0 2,9 2,7 2,7 2, Strukturforanstaltninger 90,9 89,0 89,0 49,0 49, PESCA 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Plantedirektoratet,Indtægtsdækket virksomhed 22,6 20,8 19,0 19,0 19,0

14 Plantedirektoratet, øvrig kontrolvirksomhed 114,8 110,7 108,6 107,7 105, Tilskud til certificerede partier af 8,9 10,2 12,0 12,0 12,0 markfrø og sædekorn Fødevaredirektoratet, alm. Virksomhed 534,4 492,5 441,0 430,5 421, Fødevaredirektoratet, Kødkontrollen 5,6 5,5 5,5 5,5 5, Aflatoxinundersøgelser i mælk 1,8 1,8 1,8 1,8 1, Dyrlæger i særlige tilfælde (mindre 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 øer) Erstatning mv. bekæmpelse af salmonella 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 i fjerkræ Erstatning ved nedslagning af dyr 5,6 6,6 6,6 6,6 6, Statens fødevare og veterinære 224,8 205,3 157,4 153,4 150,3 forskning Forskningsaktiviteter indenfor 95,0 64,5 104,5 119,5 104,5 fødevare- og jordbrugssektoren Forskellige nationale og internationale 18,0 17,5 9,5 9,5 9,5 forskningsaktiviteter Danmarks jordbrugsforskning, 235,4 222,4 213,3 209,7 205,4 alm. Virksomhed (ikke erhvervsrettet) Sortsafprøvning 1,8 1,8 1,8 1,8 1, Fiskeridirektoratet, alm. Virksomhed 57,6 52,0 49,7 48,6 47, Fiskeriinspektoraterne 45,7 43,9 42,3 41,5 40, Fiskerikontrol- og redningsskibe 46,0 39,6 38,1 37,2 36, Danmarks Fiskeriundersøgelser 89,0 85,2 82,2 81,5 79, Forskning og udvikling inden for 9,2 8,8 8,8 8,8 8,8 fiskerisektoren 28. Trafikministeriet 529,3 346,9 342,6 342,6 342, Bladtilskud 471,4 290,2 285,9 285,9 285, Bornholmstrafikken, herunder 57,9 56,7 56,7 56,7 56,7 fragtstøtte 35. Reserver Merudgifter til nye initiativer 0,0 0,0 220,0 400,0 500,0 vedrørende forskning og innovation * I alt 8452,9 7475,6 7229,8 6585,5 6459,3 Anm.: * Reserverne er ikke udmøntet, så det vides ikke hvor stor en del der går til direkte erhvervsfremme.